»Da11skc r .01,
et haloug.ki:1ig Uvi .os- o.»-, Opin
ningsdlad for et danskc Folk
i U.nerika,
Jdgluet as
DANISHI «tJTH. Pl’Bl . ll()l’Sl«J.
Blatt, Nebr- !
,4atkjkeren« ndkmmnck hnet Tngschk ogs
Freng
Pns pr. Aargassq i Te Formel-e Stam:
01,50; til udmndek 82,00·
Bladet betales i Fokskud Besiilling Be
taling, Adresfeforandriug og alt ander
angaaeude Bladet adkesiekes:
DÄleH LUTH. PUBL. HOIISIL
Blatt, Nebr.
Redaktetx A.M. Andetfen
Aue Jndyendelser udkesjekes: kaufte-kein
Blair, Nebr. ;
Enkel-ed at the Post Otlice at Blei-. Nek« ;
u second-Use matten-. -
schenke-ins Rates made know-S upon
Ipplicutioth »
,,Danskeren«
dlivet Iendt ul Subfkribenter,indti1 nd
tkykkelig Lpsigelie modkages as Udgiveme
vg al Gceld er betalt, i L verensnemmelse
med Te Forenede Steuers Wohls-oh
Itaat Likierne heut-endet fxg nl prolL der
avemrer i Blut-eh enten for at kobe hoc
dem euer for at iaaLplygninger om der
averterede, bedes de amd omtale, at de saa
Avertksjememet i dette Blau Tet ml væte
gensidig Nycte.
Gensidigt Kendskab.
Allerede for omkring7 Aar siden
hcedede der sig Røstrr hoI og om feel
ies Kirkemøder. Disfe Røfter fandt
imidcertid, saa vidt os bekendt, ingen
Gentlang hos »Den danske Kitte«s
Folt, og saa var det jo naturligt, at
Røfterne i den Retning fotstummede.
Nu er lignende Røfter atter begyndt
at lade ftg horc. Bi hat dog vor
ret nsoget betænkelige ved at sende
dem ud, faa længe der intet hortes i
den Retning fra den anden danfte
kirkelige Leit« Og dog —- folgende
to Artikler synes at Vcere fremgaaede
af en indre Trang til, at Herrene
Ord om ,,een Hjord og een Hyrde«
maatte opfyldes over-for dort vonst
lutherste Kirkefolk her i Amerika, men
ogsaa med den Oderbedisning hag
ved, at der er noget, ssom er mere vcetd
end den ydre Enhed. De tager Sigte
vaa Sagen selv, og der-for ladet txt
dem gaa ud i Vetden.
Der er imidlertid ogsaa fremkom
met et Ord i sidste Nr. af ,,Kirkelig
Samlet« vm ,,Sammenslutning« as
dette Blads Redakt-Ir, Past. P. Gatte.
Han lægger færlichegt paa ,,gensidig
Anerkendelse« som Forudscetning for
Sammenslutning Ja, naturligvis!
uden gensibig Anerkmdelse bør der
da flet ikke tænkes paa Sammenslut
ning. Men Usdtalelserne fra vor
Side synes at gaa et Skridt tangere
tilbage, nemlig til gensidigt
KendskaTY som jo maa vceke
Forudsceining for genfrdig Anerken
delse. Dei er vist ogsaa hell natur
ligt, da Pennefsterne paa vor Side i
»den Sag aldrig hat veret med i »T:
d. KL« og sauledes da heller ikke
Met med i Splittelsen. Der er vist
noget saudt og certigt og grundkriste
ggä i beste Ønste orn gensidigt Freud
a .
»F hat en anden Aand
end vi.«
Foreningsbeftrcebelserne i Guds
Kirle hat altid gjvrt sig aceldende.
Man hat dannet Partier i Kirer
trods Mesterens Ord om »een Hjoed
og een Hyrde.« Der hvor man ven
tede Enhed og Kcerlighed, hat man
Ved Tvistigheder og Misfsorstaaelser
maattet nøjes med at finde Splid,
Strid og Anstillelse, disse aabne
Saat paa Kirkelegemet, hvorover alle
fromme, rettænkende Kristne altid hat
sprget dybt; og dog hat siklerlig Kir
kens Heere ogsaa Vidft at lede fan
dani til det bedste for sine og sin Saa.
Naar vort Dansi Luthersie Zion
paa denne Side Atlanten er delt i
wende Leite, saa maa det vist af alle
from-me Lutheranere anses for et
smerieligt Saat paa vort lutherske
Kittelegeme, og det er intet Unber· at
Klageraab nu og da ladet sig here
baade fta den ene og den anden Kant
Man andres heller ikke over, at der
gaae IXng om Strid risse Siedet-,
. medens man paa andre ecekkee hinan
deu Beim-hackten alt intede en Del
Weder stille med heudeene i- Sksdeb
sekkleude over Zions Stude. Alt beste
et Mk Mecgekkge Tegn paa en vie
me i W en Urp- der Nydex
sum of UMMfens Misset
Vei Wen-met mis, at diese
Klagemab bliver lydeligere —- i alt
Fald fra dort Samfunkis Eide — i
den senese Tib. LI-; «a Yes kan det
JE. :·.e, ex: den Ins-, da det stille,
i sank Ilgndseninled bsjer sig sam
.1::n, :.1 op:-i:id-Jr for den danske ame
ritcnfte lutherste dtirke dens ftørste
Hisedergdag Man er dog vist ofte
derude i de brede Lag i Tvivl din
bdad der virkelig er Grund til, at Vi
staat delte. Er det vaa Lærens eller
Livets Omraade, der er Uenigheo,
eller er det paa begge OmraaderZ
Jndbyrdes Forhandlinger desangaa
ende vilde vist føre til bedre For
staaelse om ikte til mete.
Naar Luther paa Forhandlingsms
det i Marburg 1529 maatte sige om
Zwingli og hans Tilhcengere: ,,J hat
en andenAand end vi!« saa fandt han
doa, at der var dem ikte mere faaT
meget imellem, som man fra forst af
tæntte; og Zwingli lom ogsaa til at
se med mildere Øjne paa Luthers
Leere. Man enedes verfor om at lade
Striden rolig «hvile, og iaa i Frem
tiden flittig bede al Enigheds store
Gud om at virke den rette Forstaaelfe
hos alle. Der er vist ingen Tvivl om,
at de to dansk luthersie Samfund her
i Landet for Øjeblikket — omend be
iarundet paa andre Ting, end hvad
Tder var imellem Luther og Zwingii
— maa sige om hverandre og det
med Rette: J hat en anden Aand end
vi! Ja, des-vertre, Klosters er vest
temnselig dyb, men« ved ncermere
Kendskab kunde vi dog vift komme til
en bedre Forstaaelse, og Forftaaelse
maa der til, for der ian være Tale
om Enighed og Sammensiutning. Ja,
maatte vi —- i Lighed med vor store
Kittefader og hans modige Oppo
nent —- paa begge Sider prpve at
lade Striden bew, og gennem Von
nen modes for at underhandle ved
Naadetronen; er vi sprst det, faa tor
vi have grundet Haab om et bedre
Resultatet end Marburg Forhands
lingerne fette til. Er det virtelig
Landsmænds Frelse, man vil, sa1
man ikke ladet det blive ved lidt nd
vortes P-o-litur, men spger Follets
evige Bel, da har vi sikkert det sam
me Maalz stulde vi da itte med Tiden
kunne enes omMidlerne og deres ret
te Brug? Herren give, at den Dak
lnart maatte gw, da der kunde jub
les fra Tusinder af Munde inden be
tveiide Kirkers Nacken J bar sank-ne
Aand som vi, Herrens Navn være
lovetl A. H. Jensen
Gid det var fanledcs.
Saadan trentte jeg ved at lasschr
mannens Smuler angaaenkse Tanten
om en Dunst Luthekst Mitte i U
merita. Saadan bat jeq tcentt san
ofte før og tænter fremdeles det sum
me, og jeg haakser da ogfaa, at det
en Gang stal blive sauledes. Det
lcm maaste være ret og rigtig baode
at tcenke paa det, og ot strive om det,
tun at vi itte derben netop naar del
modsatte af det tilsigtede. Jeg mener,
stal man strive meget om den Sag
og saa strive itte blot for at strive,
men virkelig flrive for Alvor —- med
Tanken om en mutig Sammenslut
ning, faa vil vi komme til at berste
Punkter, der tun tan fjerne os mete
fra hinanden. Er vi enige orn c«t
predile Omvendelse og Syndetnez
Fotladelse, tror vi Paa et helligt
Samfund, vil vi bo i det og arbejbe
for det, faa lerd os modes, lud os
arbejde sammen, lad os inbbyde hou
andre til voke Missionsmsdet o. l»
saa vil vi snatt udsinde, om vi pas
ser samtnen, saa vi lan indgaa i en
nætmere Fotbindelfr. Lidt Kendstab,
Forstaaelse og Karlighed burde eftek
min Mening være til Stede fra beg
ge Sider. At flutte et Fornuftparti
vil bist ingen anbefale. — Vi ved je,
at da det saataldte Blair - Samfund
blev dannet, stod der allerede et dansi
Kirlefamfund, villig til Samarbej
de med de af den norste Kirte nd
traasdte danste Præfter. Der blev
imidlertid ille noget nd af dette med
Samarbejde. Vi maa tro, at der
hat vætet Vægtige Grunde, svm umn
liggjiorde en Summenslutning Tet
er ogsaa betendt, at der i sin Tid ste
te en Splittelse inden for Den danste
Kitte, og en temtnelig stor Vorwie
fter og Lægfoll gil ud og dannese et
eget Samfund. Vt hat Grund til
at tro, at saadan en Splittelse ftrkt
tom eftet volbfpmme Brydntnger og
alvoklig Ovetvejelse for deres Bed
kvmmende, fom sit ad. Men de al
leefleste as bMe er je t Das Med
Wald f. K Herein-Inm
Ial tunne take om en Sammsluts
nin«a, man de Ting, soin Den Osangs
nditilte, vckre Eiernede; for tan der
jo dn aldrin blioc Tale om en fand
Zum1ncnslntninn.
— sen er altid fcerdig til Zanmx
beide can de af Gut- i haan er stil
lede Betingelfer. Brig-die lad o-:« be
de en arbejde
Eieux City, Ann. 19(;)4.
Nielis Dniiislop.
Hun døt yaakdt.
Saaledes vleo der sagt om en
stoinde, sont laa i ubestrivelige Li
Delier, men alligevel blev ved at bange
veo Livet trods Dedktegn og Smekte,
og sauledes synes jeg, man tunde need
goo Ret sige om Ansgat College —
den dor hanrdt.
Jn, for det er vel — selv otn det or
en Bernefngdktm den lider nf s-- en
Zygdom til Toben. Der bar vaetet
sont-It til det døende Barn nenne-n
·,Tansteren« og ogsaa gennem en
tette Beete og nanr der itle hat
«:sceret sparet, er del for mit Vedtom
wende, foroi jeg tnente det old-erfle
digt; thi ester at have sendt Brei-e
nd til alle Prozsiernc om at lage fat
log bjcelpe os nsed at redde Stolen og
tun faaet Evnr fra site, mente jeg,
at del viste tlart not, nt Stolen-s
Ztcebne var befeglet
Jmidlertid er det, sent om den at
ter hat begnnot at nive Livsztegn fea
fig, thi jeg hat just i Tag modtcxgeti
to Bteve, som jea ilte tnnde andet
end glcrdes oed. Tet ene er fra vor
Missionoer blandt Jndianetne og jeg»
flal tillade mig at uddrage nogle Li-;
nier deraf. Hon striver blandt andettY
.,Vi tan give en D olla r for hvert
Tusinde, J mangler. Naat sno 1000
i oort Samfund vilde give liqe tat
meget, saa var J vel hjulvne, og
Stolen oq en god Sag reddet!«
Ja, naar jeg betæntet, hvor smant
de er lonnei. oa bvor monae Vanstes
linheder de felv hat at tæmpe imov,
faa man jeg sioe: «Tal, Venner, det
er det rette Sind!«
Det andet Breo er fra Hutchinfon,
hoor Kreditorerne, Bondsmændene og
nogle foa andre hat væket samtnen kg
talt Sagen over for at faa vort Folt
i Arbejoe og Gar lovet 82000, sorn
lommer dels i Gaver og dels i At
drag paa dekes Tilgodehaoende, og da
der tun er 18 Pers-mer pas Listen,
vil der tnnne gøres en Del mere end
nu. Vi maa disselig fige, at Follene
i Hutchinfon hat gjott meget, for at»
vi tan faa en Stole, og vi tan dogl
itte forlange, at de helt stal give osj
den, mens vi sidder med Hænderne il
Stodet og nceppe bed, otn vi vil tane
imod den.
Af nogle faa Personet andre Ste
der i den forenede Kiste er der lovet
ca. 81000 dels i Gaver og dels i At
tiek —- mest Gavee; og stpnt det tun
er en lille Begyndelse, saa, naar vi
tager i Betragtning, at der itte er
over 25 Pettonet til at yde disse
s?000, stulde jeg synes, det er et
godt Vidnesbyrd om, at der er dog
nogle, sokn tun se Betydningen of
denne Sag.
Jeg tcentte detfor, at det muligvie
var bedst, at vort Folt som en helhed
sit endnu en Anledning til at vise, om
de vil vceke med til at bevate Stolen
for vor Kiste; thi stsnt jeg havde al
deleö opgivet Haabet, saa er det dog
mit indetlige Ønste, at oi tunde red
de Stolen, og jeg vil derfor endnu en
Gang bede Ptoester vg Mangde
tolt om at hjælpe oö i denn- Sag
saa den tunde faa et heldigt Udfald.
De Tilbud, vi hat faaet, er besin
get af, at vi naar at samle mindst
815,000, saa vi er sittet paa, vi tan
tlare det Stet, vi er strandet paa, og
stal vi naa det, maa der arbejdes
netov nu. Kunde det dog itte lade
sig gsre, at vi tog fot over hele Lini
en og omsatte en Del af al den Sym
pati. sont Stolen var Genstand for
under Aarsnmdet, i tlingende Msntt
Med Hensyn til den FotespstgseL
om Stolen oilde blive t Handetne paa
den- toten-ehe Kirtes Falt, da tan jeg
stge, at hele det nuvætende Boatd of
Truttees staat i den for. Kitte, og
fra den Side er der tngen Fore, bvis
dlot vi tan faa Bengene tamlei.
Jmtdletttd stal der komme næemere
LFenstlecrtng descngaaende i næste Nr.
as »He-Wut «
- N. P. Lang.
«- i e
Saat-an nenne-e Fortlattng elle
Welfe er to alletede givet at
e. hist-by i »W.« If 2. Ung. Wen
Ist its-de et et Ase hemmt-nn
l
get til eller i Anledning as oval-«
siaaende. ’
Vi liar ftillet ,,Daniteren« til Tie
neste, fordi pi anser Sagen for as
og værd at arbejde for, ja anstrænge
sig los—
Men vi trot, at Past. Lang og
vvre andre Venner, soin er med at
gaa i Zpidsen for denne Sag, har
begaaet en Fejl ved at henvende sig
saerlig til Samfundets Var-steh Vi
for-staat saa godt, at de lcm staa for
legnc orerfor Opgaven. Selv hat de
itle i Reglen meget at raade over,
og san — det flal man scerlig mærte
— naar der lominer Krav fra Sam
sundet til dets Stole, dets Missioner,
dets Bornehjem In. m» saa venter og
næsten fordrer man, at Prcesten i Me
nigheden slal gaa i Spidsen for at
møde disse Krav. Dette tan under
tiden blive svcert not. Dei lan gerne
blive nol for den villigfte. De rfo r,
mener di, lan Præsterne gerne komme
til at staa forlegne, naar de apiar
dres til at stille sig i Stranten for
at redde Skalen i Hutchinson. Selv
fotniaar de saa lidt, og de flal be
standia rniordre andre til at yde.
Teriinod scr vi aldeleg intet for
kert i, at Prcesterne tillige nied an
dre opfordres til at vcere med til atl
redde Stolen i Hutchinson fra Un-«
vergang. Men Opfordringen bør
siilles til alle i Almindelighed. Stal
Der geres For-stel, saa bsr Opfer
dring ftilles til —- ja, lad os vove
at siae det —- den danste Adel
i Amerika, ligefom Luther i sin
Tid ftillede en Opfordring til den
tyste Adel orn at tage sig af lristelige
hsjere Stole-: i Tystland. Og med
den danfte Adel i Amerika mener vi
da alle dansle Mænd og Kvinde.-,
som bar folgende tre Egenstaken Le
vende Interesse for, at vort dankte
Folt i dette Land ilke gaar under,
men lestes og bevares som et lxsiheest
lriftent Folt, — Syn for Nsdvenlsixp
heden af at apbyggr og opholde bsjere
Stole-r paa trisieligt Grundlag sein
et Middel til at naa ovenncrvnåe
Maul, —- Evne og Villie til at vcrre
need at fremme en saadan Sag.
Qg saa endnu en Bemærtning.
Sagen seh-ver vist særlige Tals
mænd. Men som faadanne er Sam
fundets Priester i Almindelighed
ihserlen fertig egnede eller kaaredr.
,,erd of Truftees«« eller hvem det
nu sasrlig et, der staat for Styret,
maa se at finde og udfende faadanne
Talsrnænd, Mcend, som grundigt
tender og elster Sagen vg har Evner
til at fremlægge den for andre. Qm
Maalet tunde naas ved at udsende en
Del Cirkulærer eller strive nogle Ar
titler, saa var det jo saa meget des
lettere, men Erfaring siger, at der
tnaa mete til.
Med disse faa Vemærlninger has
vi haabet at tunne gavne den Sag, og
vi sial være nied at glcede os den
Dag, vi hører. at det er lylledes at
redde Ansgar College for vort Fast
og vor Hirte.
W
i
Dct stotc Stævnnnødc
i Kolding.
Tom Herren baade for, under :-g
efter Antomsten til Danmart havde
lagt alt til Rette for mig —itte enl
Stusselfe paa hele Reisen, saa ogsaal
het. J Ugen efter mit Komme til
Danmark siulde »Det danske Mis
sionsselsiab« have Mode i Kolding.
Dei et en egen Art af Moder, sont
den ydte Missions Kredsfsoreninget
for Hedningemiåsionen holder hdeti
tredie Aar. Jeg tog med en lille
Damper fra Middelfart til Kolding,
den samme Dag om Eftermiddagen,
fom MIdet siulde begynde om Aftenen
Kl. 7. Dei var en henrwende Seil
tut langs de stønne Naturegne op ad
Lillebelt. Barndomsminderne blev
fpillevende. Her er Natukstønheder i
Danmart og itke mindst ved Middel
fakt, Fcenø oq Kolding Sttøgene, der
ile behevet at taae Hatten af fo:
selbe »Greater New Yort«. Al. 6
antom vi til Kolding. Dei var ved
den Tib, Medet siulde begynde Menl
ved nogle Omordninger trat Tiden
ud til 7-Tiden; godt for mig; thi
jeg var strats sont et vildfakende
Faar. Kolding er nemlig Vokfet upj
til, hvad vi lan talde en Storth i
Danmart. Men jeg sulgte med den
lille Str-m, som var med paa Dam
peren, og i et Nu ftod jeg paa et
Hisrnr. Lige over for mtg laa en
Bygning, hvorpaa der stvd »Mi
sionghotellet«. Bel, teentte jeg, nu er
du »al( tetght«. J en Fort deeind.
Meldet mig has Betten. En, to, kre
(lle nøddendigc Ldlnkningcn Tog
saintidigt Pulte km Logi om Ratten.
Maske-, vi har ingen Plad5. Alle Vas
relfer er optagne med IJLissionkveni
net rundt omlrina fra alle Dan
marts nge. Gud sle de tacrter
jeg; det er udtnccrleL Thi fjxsdatH
taa det ille nd, d: j-:,I, dar l Tau-;
matt for 27 Aer isten ch det
hadde ingen Red. En Ven føgte ef-»
ter mig og jeg ester lsasn og sandanne
to findet jo altid l)inanden. Det dar
Vognfabritant Schon, hvis Hustrn
tidliqcre havde verret i Amerika.
Linn lJed den Gang Kriftine sorgen
sen.
Jmidlertid, Modet dar beramniet
Pan et for Koldingfollene ejendontme
lig stønt Stern Det hed ,,«.)llhambra«.
Hvilten Mennestemasfel Der dar de:
Opfnggelsegnmderne omtring 2500
LUtennesteL J en ftor Sal, der vift
not lunde rumme JOW Mennester
mindst, der dar Forhandslinggnke:
derne.
Tet store Stædnemøde eller retterc
.l.Iti:«f·iongmøde aabnedes af Tanst
leiigsicnsselsiabs Fortnand, Pastor
Bodmanm med et hierteligt, varnn,
impnlserende Bidnegbyrd nd fra den
ftore Missiongbefaling hos Matth.
28. Flere Missiongtandidater talte.
Paltor Busch, Ldenfe, sluttede dette
forfte Mode med et bevinget Ord,
lnyttet til den gamle apostolisle Hil
fen: »Vor Herreg Jesu Firifti Naade
V«
dære med eder.
Om anden Dag holdteg der forst
en ttlndagt tned en tort Prckdtten.
Derefter aav Pastor Løgstrup, Sel
tstabets Sekten-In en Art af Jndbe
.1«etning over Arbejdet i det spundne
Mar. Det dar en meget oplysende
og apmuntrende Meddelelse om Her
rens Velsignelse i Aarets Lob. Sum
Jnren af det hele var: trods alle Van
Jfleligheder baade i Indien og Kinn
slmvde Herren dog vceret lendeligt
med i Gewinnen Omend store
spannelialteder hadde taarnet sig op i
Særdeleshed i Rina, hadde Missio
nens Heere og Hoved dog holdt sin
;Haand over bnade Missionærerne,
’saa de alle var lomne uftadte ud af
Port Artbur, og W. Kinefere var lag
te til den frelste Stare. Ogsaa i Jn
dien, den gamle, fvcere Mist-wus
rnarl, havde Herren været med da
stadfæsftet Ordet med medsplgerrde
Tenn.
Selstabet har for naerdaerende 36
Arbejdere med de nye, som nu stillete
sig til Tienefte i Kongens Ratten 15
nye hadde meldt sig til Herrens Tie
Enestr. Nogle af dem var nasr færdtge
til Aebejde, andre om et tangere
Tidsrunn Det blev stærlt betonet:
Disse nne Arbejdere var Svar paa
Gudsfoltets Forbønner ein« at Her
ren vilde uddrive Arbejdere i bang
store Vingaard. Naar Herren driver
dem nd, faa bliver de af den rette
Slags.
To af de hjemmevcrrende Missio
ncerer, nemlig: Vaidtslov og Bitt
mann, den fsrste i Kinn, den anden i
Indien, holdt hver et Foredrag, og
Pastor N. P. Hausen — om Avindes
arbejdere nde paa Missionsrnarten
her nsdvendigt dette var fortrins
vis i Kan ——- om Udannelfe af Ud
sendinge vg Vansteligheder ude paa
Massionsmartem
Der blev fsrt en livllg. opbygge
lig og belærende Forhandling om
disfe vigtige Emner, der anbenbart
fette megen Velsignelse med sig.
Men det var jo itte mere end, hvad
man turde vente; thi mange dygtige
Krerfter var jo her forsamlede.
Endnu en vigtig Sag stod tilbage:
Vatg af 5 nye Bestyrelleömedlemmer.
Denne Sag blev drsftet med stot
Ligefremhed. Men under det hele
merkede man et, nemlig dette: at
Hellignandem Wien og Mission-s
marlens store neewærende Bisinp
maatte her lede ved Valget
ak de rette Mand. Valgte blen
Prassterne Busch, Odense, N. P.
Hausen (forhen i Jndien), Stricter,
Grassted og Bachevoltz Ttrsted, da
ngmand P. Hedegaard, Senderolsh
Jylland. Foruden disse kein bestaar
Bestyrellen af Præsterne Moe og
Aschenfeldt hausen, samt Gaardejer
«Jens Holdt, Tavlon-, Jylland, og
Amtsvejtnspektcr Mnlel. Det er
et laare betydninnguldt Oder-v, der er
tagt hen til denne Beltnrelsez thi den
siulde iv baut-e samle sde aandeltge
Kriefter i Danmart as de forstellige
Retntnger vm denne store Sag —
tht faa burde det viere — og lebe Ar
beidet fvernad ude paa —- Mission
martert. Herren give Hehre-Ism
denne bot-beste Resodr.
Der var 784 Kreose rundt omtring
fra Danmart reprassenterede ved Mo
den Hver entelt Krebs bar Lov ti:
at sende en Repressentnnt, som hat
Tale- og Stemnieret. Heer Krebs
iorpligter sig til at uorede en liest-eint -
Zum aarlig til Hedningemisksionm
Tette er aubenbart en titstiertig
Fremgangsmaade — Venner, las os
alle beitemme os til en fast Sinn til
vore Hedningeinissioner orn stated
Vi har jo lovct vore Missionasrere ev
fast aarlig Lon.
Dette store, dejlige Mode slnttede
iaa oni Tor-Sonn Aften. Der var
site Tale-re Det var en heilig, stille
Atten. Slutningszstalerne oar Pasip
rerne Aschenfeldt Himsen ozi Ussing
fra Kobenhavm
Paftor A. Haner talte oder: »He-ri
meligheden i et Guds Barns Lio« —
det hohe-. inderlige og salige Liv sam
tnen meb Herren, der ene Lin holde
et Guts-J Born frist og fund i Trven
oq Krerligbeden i detg Gudzforholb
ca dette FortroligbedssForholo med
HHerrem foni bleo betegnet nied Mai
iriasurdeh var igen Hovedviltaarel
tfor at tunne gore et gudvelbkluigeligt
sArbejde for Herren.
Et helt afslnttenre Ord talte Po
stor Ilsfing. Taleng Jndssto taki
torteliq gengives i Ordenc: »Ah-glei
og Strinet." Nøglen var — Trog
noglen, og Strinet var — Tal-abs
naaden og Herreng incegtife, Hippe
faite Forjcettelfer. Det var weiter
ligt baade med Henstm til Jiidliold.
Form on JndtryL
Ja, Slutningsaftenen var en for
underlig gribende Aften. Jeg solle
Herrens incegtige Nærvcere.fe. Ei
saadant Mode som K«olding.t:odet vil
aabenbart fore itsor Velsig::else med
sig ud over Danmarts Rige, Heonins
gevetdenen og os med her i Amerika.
Heller itte vi blev glenxtr. Da
Modets Tid hvert Minut oar kost
bar, nojedes jeg med at inosende en
lort striftlig Hiler til det fstsamleve
Mode, saalydende:
»Til Beftyrelsen for »Tet banste
Missionsselstab« og Missionioenneh
forfamlede til Mode i Noli-Ding
Vor Herres Jesu Kristi Naavc
viere med edert
Paa »Den forenede danste ev
lutherste Kirle'·s Vegne i Nord-Ame
rila frembærer jeg hetved en hiertelis
Hilsen og Ønfle — Hilsen vedstongb
ordene: Og Jesus traadce frem og
sagde: Mig er given al Magt i Him
melen og poa soeben. Gage dersot
hen og goter alle Folt til mine Di
sciple ved at vobe dem i Naonet Fade
tens, Sonnens og den HeJigaands
og leerer dem at holde alt oet jeg hat
befalet ever-, og se, jeg er meb eoer alle
Dage indtil Verdens Ende. Lg Je
sus sagde: Gaat bort i al Verdet
og præsditer Evangeliet for al Stab
ningent — og Ønstet« at Helligaans
den maa faa Lov til at virte — en
brændende Længiel efter en dybete
Kendftab til Missionsfagen og mere
Karlihety Forbøn og Stette til Gudi
Riges Fremgang baade i Jndieu
og Rina, og at Bestyrelsen maa faa
Visdommens Aaand til at fore At
bejdet fretn fra Seit til Seit, Her
ren til evig Pris og Ære.
For denne heilige Sag vil ri
fammen med edet hede ved oote
Gudstienefter og Måissionsmsdeh
Vi bedek, kom ogsaa sos i Ha ves
lignende Lejligheker.
Med dyb Ætbsdtgheo
G. B. Christiansem
Ferment-.
i
L Denne hilsen blev oplæst og media
’get ved Rejöning af den store For
Fsamling, og jeg blev anmodet om at
»betnge en Hiler tilbage fra Modet
til Amerika.
Ja, Koldingmedet vil staa for mig
fom et ufotglemmeltgt Minde fes
min Anweisuij
Loss than H aIf
tu
St. LoulsanclReturn
via
Wabe-h R. R.
Tit-kam ist-M T act-days and Thurmlays
in August and sentemlpeh rufe from
k0mnlm BUT-M Daily found trip mu- of
;81:s.8()· korrespondjngly iow ruft-H smm
» your Instit-n
The Wahns-Eh is Use UNLY ljno lntuk
ing all Wasoan at its own Nation
main mitten-cis Wuer Fujr grimmig,
thun snving timss nnd onnayaneee nnd
extra mr kares- .Ul Woricks Falt- mal-s
Inow Weh-nich stimmt main entranne.
Pot- sll information Innres-.
lltirky l·). Mooren.
C. A. P. D. Wansin lc. I.,
Omsdxy Nebr.