Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 5, 1904)
——I ,,Danske r;.s.1,« I et holvugcntlig Nviuois ogx Oplyss ningslslad for et danske Folk i U.nerika, Jdgcoet at UÄNISH LchL PUBL. HO(’8E. Bleir, Nebr. .«cansketen« udkommec hoet Tirsdag og Ftedag. Pris pr. Aakgwsq i Te Fokenebe Stam 01,50; til Udlanbet 82,00. Bleibet bete-les i Fotstud. Bestiuing. Be taling, Avresfeforandking og alt ander angaaende Blabet abkemetes: DÄNISH LUTH. PUBL. Hof-SE Blait, Nebr Redattsu A. M. Andetfen Aue Jndsendemr Umsij Tanskeren, Blau, Nebr. Ente-ed at the Post Oflice at Zum-. Neb. II second-Uns spottet Atlvektislns Rates made Insow- upon Ippucutioth »Danskereu« blivec jendt tu Subfkribe111e1, indtil nd ttykkelig Opfigelie modtages af Udgivetne og al Geld et betalt, i Overensftemmelse med De Fokenede Steuers Postlove. Nnat Laie-ne dem-endet sig til Fett, der avertetet i Bladet, enten for at kpbe hos dem cller for at jaa Lplysninger om du wert-rede, bedes de altid omtale, atve faa Avetttssememet idem Blut-. Tet vil vcere gensidjg Nyttr. · Den almindelige Triftand c Japan. (·Af Past. F. Rachen oversat af Past. C. C. Kloth.) Japan gaar for Tiden betydelige Afgsrelser i Mode. Esset at have er hvetvet sig en Plads i de civiliserede Natisoners Retter, ved de vestlige Magters Side, er det nu ttaadst ind i en Kamp, ihvilten det haabet at vinde, men i hvilken det ogsaa kcm ta be meget, om ikke alt. Enten vil Ja pan gennem nætvcerende Krig vinde Hegemsonien i Østasien, en anspkende Stilling i den mongolske Baden, el ler det vil blive tnuft vev Ruslands Overmagt og falde tilbage i politifk Betydningsltshed for en langete TM Men hvvtdan end Terninger ne monne falde, betndningslss for Missionen i Japan vil ncewcerende Ktig næppe blive. Guds Rige er ve! ej af denne Verden, men bog si denke Verden, og i mange Her-seen der under densJUdIfIydelse met-Hen syn til dets jordiske Vorden ongæcksL Netvp Japans Mssionsshistsotie loc ker os at agte pack Forholdet mellem Bett-en vg Guds Rige, mellem n · tisk Udvik«« - H haabninger blomftre frem, at Japan i Lobet af 25 Aar vilde verre- et triftent Land, sonnt de fantchnx Planet otn at Enkftrante de fremmede Mission5 trcrfter o-; orerlare Landets fremti dige Miziiknggerning til den indens landfke kristne Kitte. Med Rette ers Wisse Planet hos virtelige Kendere findt paa energisi Jndsigelse. Nu» bliver der af Missionærerne gjort op mærksom paa, hvor lidt Udbredelsen af kristelig Ertendelfe, eller ogsaa tun Kundskasb til Kriftendvmmen, har lholdt Stridt med den politiste Ud E vitling. Medens Nationen i sin Hel »hed mer-e eller mindre et bleven paa )vsikket as vet nye politine Liv, saa et zendnu Halvdelen, maaste tre Zierde dele af Foltet praktist uberørt af ;Kristendommen. Paa 1000 Japane « re tiotnkner der tun en evangelisk Kri sten. 30 Millioner Japanete hat endnu itke hort Evangeliet. Blandt Ide øvrige hat de fiefte, selv om de That hørt det, dog itke engang for ftaaet det. Saaledes bliver ved Lan dets faktiste Aabning Missionen heu ivist til den endnn ulofte, ja itte en gang paabegyndte Kampeopgave, at evangelifere Landets Jndre. Natur ligvis maa man ikte uden videre til ;regne Missionen det fom en Forfsm » melfe, at dette itke ullekede for er stet. Var under de tidligere indsnævrende "Lovbeftemmelfer Missionærernes Bd Hættelse udenfor Forbundshavnene tun undtagelsesvis mutig, saa var der dg Jfaa i Stationernes videre Omtreds Plagt Reiseprædikanten Hindtinger i )Vejen derved, at Forfatnlingslolaler ji de mindre Stæder og Landsbver i lReglen ikte var til at faa, og Gabe I preeditener var forbudte. Men nu vil HMissionen ikte mere turde unddrage sig denne nye Opgave. At have vift denne nye Opgave og banet Veje til dens Ltsning tan vel i Henfeende til Missionen anses som de nye Oder enskomsters Hovedresultat Tillige er der ved de nye Overenskomster givet Strift- og Bibeludbredelsen et godt Sind fremd. Saaledes har een Missionær i 3 Maanedet tunnet nd brede i Hase ogJernbanevogne 22,066 Dele af Bibelw, 795 Testamenter og 138 Bibler. Andre Missionærer i al le Landets Dele hat ogsaa i samme Henseende gjvtt opmuntrende Erfa einger. Vaa den anden Side er opt faa ved Etstcrritorialitetens Optim velse for Udlændinaer en Hovedgrund for Japanernes Hab til de fremmede siaffet ud af Werden faa at Missionæ-’ ten nu tør Hat-« Endelig maa i denneSammenhæng naevnes den engelsk - japansle Allian ce fra SO. Januar 1902. Det var for den japansle Selvfølelse overmaa de smigrende at blive anerkendt af det mcegtige England som Forbundsfcel le og dermed som ligestillet, og saale des- maatte ogsaa dette Forbund bi drage til at fjerne mangehaande Mietillid mod Udlændinger og til at lnytte nye Benslabsbaand. Dette Venskab er blevet fejret i alle Tone arter i den japansle Presse og ved Festligheder, asholdte til Ære for de steintnedr. Den 14. Juli 1903 blev der i Kurihama paa det Sted, hvor den amerikansle Kommodore Penn sprste Gang landede i Japan, at -sloret et Mindesrncerle for denne »Mand, og ved denne Lejlighed blev Bestens Fortjeneste overfor det unge Japan med Tal anerkendL Det lon stateres ogsaa, at det engelsl-japansle Venstab slal have fort stor Interesse for Kristendommen med sig. Et Sted i Nærheden af Tokuschima ertlcerede Follet udtrykleligt, at det, efter at Japan havde sluttet Pagt med stem mede, nu ogsaa gerne vilde lcere at tende deres Religion og bade om et Beng as Missionceren. J de sidst forlpbne Aar har Japan gjort betydelige politisle Fremslridt. Men ogsaa paa Dannelsens og Kul turens, det selslabelige og sociale Livs Oinraade hat det Fremslridt at opvise. Regeringen gar sig al mulig Umage for at have Stolevcesenet og er naaet til ret gode og betydelige Resultaten Oder 93 pCt. as Dun ;gene, der staat i den stolepligtige Al ider, og over 81 pCt. af Pigekne be sogse nu Stolerne. Som det frem gaar af disse Tal, bliver nu ogsaa den fornsdne Opmærtssotnhed tilvendt del windelige Kpns Uddannelse, der saa længe dar berstet forstmt J To tiso er der endogsaa et ,,Pige-Univer sitet«, der des-ges as 800 Elever. Stolens Direttsr, Natnse, er Kri sten, dog bærer Stolen intet leiste ligt Ptceg Navnet »Universitet« er vildledende, thi iVirteligheden er det tun en hsjere Pigeslole. De hsjere Missionspigestvler, som f. Ets. det presbyteriansle Joshi-Galuin, stiller ulige starre Fort-ringen Dog er det var-d at marke, at dette »Universitet« fuldt nd er et japansl Forelagende. —- Pressen vinder al tid starre Udbredelse og Jndflydelse i Landet. —- Der viser sig e l Religion. J Japan har Missionen en fcerdeles vanstelig Opgave at lose. At den Vertil er i Stand, et jo for shver, der i Missionen set et gudddmi meligt Vogt-L habet over al TdivL 2. Den keligipfe Tilftand i Japan er kottelig folgende: J Befoltningens laveste Klasser hersier som oftest endnu den trasseste Ovettro. J Samfundets højte Klasse msdek« man en fuldkommen religiøs Lige gyldighed, faa enhvetReligion mang lek og Ttangen til en saadan ogsaa. Denne religiøse Ligeghidighed og Selvtitftedshed, forbundet mesd høj Kultur, er en megei starre Hindring for Missionen end det frasseste He denstab med dets indgroede Overtro. Japan siger med bitter Opposition: Vi ete ligestillede med Europas Na tioner; vi hat et fortrwsseligt Op dragelsegsyftew vi hat Telegrafer, Jetnbaner og ftore Fabritker. Vi hat Dampstihe og en velsotdnet Har. Vi hat en god Flaade; vi hat en konstitutionel Regeting. Hvad be høve Vi mete?« Saale-des tænk:t mange. Regeringen er bestemt paa i re ligiøfe Spørgsmaal at hævde den punkfligste Neutralkteh Ei Bevis herfok giver et 1899 af Regekingen til Parlamentet overgivet Lovforslag, ifslge hviltet alle Religioner sial indtage famme Stilling til Staten og iliae Maade være undetkastet Statens Konkva Jfølge denne Lov nyder Kristendommen Statens Aner kendelse og Besthttelfe, Stattefrihed for dens kirkeligie Ejendom og dens gejstlige, men et derved ogsaa kom men i starre Afshængighed af Staten, der undertiden kan blive stæbnespam ger. Jmidlettid begyndte Buddhi stetne en stætk Agitation mod dette Lovfokslag, der bevirtede, at det blev satte-steh Alligevel er siden da alle Religionet (med Undtagelse af Schintoismem der ikke got Ktav paa at vcere en Religion), paa adniini strativ Bei i lige Maade under Statens Konter og herved bleven hinanden ligestillet. —- Ogsaa deri vifer sig Regeringens Neutralitet oveksor Religionetne, at der gives alle Religionets Missionæter. der vil gaa til Farmofaa, famme Begunsti gelfek paa Dampsiibene. —- Men sardeleg tydei derstøttelfe i den japanfte Presse, medførte en Vending til det bedre. Lovene, omend itte de ophcrvedes, blev haandhcevede saalede5, at Mis sionsstolerne uden at miste deres kri stelige Katatter, tunde arbejde vidre i det gamle Spor. Entelte Rettig heder blev dem attek tilstaaede, og Ministerens Jnftruktison blev fortla ret . saaledtes, at Religionssunsdekvis ning, bestridt ved private Midler, var tilladt, naar den meddeltes uden for Stoletimerne og i særstilte Bat relser. Men alligevel er Tilftanden trods Regeringens Jmødel-ommenl)ed noget usiller. Det tan hvert Die blik blive anderlede53. Regeringens ncrværende Siilling til Mission-Z stolespprgsmaalet kunde vel bedft prceciferes saaledes: den angriber itke Friheden til Religionsundervie kling, fanfremt den tun 1) hat Magt sil, nanr som helft det fynes den notwendig, at tunne gore Jndgreb, og 2) faafremt den ilte behøver at besrygte Bebrejdelse for at give Kri stendornmen nagen Begunftigelse. Be tegnende for den ncekvaerende Til stands Usilterhed er Ytkingem sont cn Embedsrnand i Opdragelsesmini fteriet gjorde overfor triftelige Sko lerepræsentanter, der beraubte stg paa den japansle Forfatning og den deri lovede Trosfrihed. Em bedsmanden mente, at der med Tros ftiheden ingenlunde var lovet Fri bed til religiøs Propaganda. En hver havde tun Frihed til at tro. hvad han vilde, men ille Frihed til at vinde andre for sin Tro. Den hisdtil givne Propaganda-Frist var som en særlig Begunstigelfe, hvilten man ille for bestandig turde haabe paa. Denne Opfattelse af Trvsftb hed er ret befynderlig. Den er onl trent ensbetydende med den berønite russisle »Trosfrihed«, lun at denne vgsaa stempler Trosstifte som Stute-. forbrydelse, dersom det er til State teligionens Ugunstt Vi set, at Grunden, paa hvillen Missionsslole gerningen i Japan hviler, et itle me get siller. J Regeringsstolerne herster en fri sindet og triftendomsfjensdtlig Aand. Lwttekne blivet aller-de ·paa Semi narierne fyldte med denne Aand og opdrager siden deres Elevet i samnre Aand, enten tfslg Overbevi'.· eller Af 4561 Spsrgsmaalslistek, der var udfendte til Studenter vev hpjere Stolen blev 942 besparedez 231 Stu denter belendte sig at vceee Buddhi stet, 24 Konfucianister. 18 Zchintoi isten 68 Kristne. 555 ektlcerede, at de ingen Religion havde respetteret og ingen beshøvedr. Det er intet Unver, thi de indflydelsessigfte Lande og meft ansete Mand, fom hat tilegnet sig den europæiste Vidensiasbs nega tive Resultaten latet i denne Aand. Den betydelige, for lott Tid siden af dsde Moralist Fuluzava betegnede Relegionen sont »en niødvensdig Oper tro i de gode Virtningers Jnteresfe, som derved udsves paa de uvidendr. En Statsmand, kaate, plædetetf for en »Selvtillidens Religion«. Den hemmte Makquis Jto sætter i Ste det for Religionen Kultur og Vi denflab. Ligefrem morsomt lydec Bet, naar Bladet »Japan Time-F med stsrfte Alvot etllæket, at Ja pan fskst maa spge sig en Religion. der egnet sig for et saa intelligent Falt! Prof. Jnouye ytrer i en Fore lcesning, at der i hele Verden illt findes en Religion, der egner sig for Japan. Med Tiden tunise der maafle af Hovedreligionernes Elemente dannes en univetsal Religion, sont Japan kunde antagr. Det er den Stilling, sotn Fiettallet af Japans Lætde indtager vverfoe Religionetr. Enten behovek de slet ingen Retigioix ellet ogsaa mener de, at den Religion. der lan tilftesdssiille Japan, etsiiteret endnu ikte. Denne Kendsgerning fatandres itle detved, at der i hojere Kredfe sindes fovholdsvis mange Kristne. Man got opmævlfom paa· at Pkasidensen i Depuievetsammek ret er Kristem at i Heeren Ig Flaai den mange af de højete Ofsicerer til hører kristne Menighedet. Tenne Kendsgerning er jo ret op::iuntten de, men maa ilke sorlede as til et fejlagtig Bedsmmelse af Tilstanden i Almindelighed. Denne er ingen lunde Neligionen gunstig· Den gamle hebensie Religion hat talrige Tilhengere i alle Klasfer af den japansle Befoltning, dels sau danne, som et det af Overbevisnitw dels saadanne, som et det af Bank Schintoismen hat fotladt Religio neknes KampplaQö. Schintos mest «nvfl del e « «