anskecem.
,.Danskeren« udkommer lwer Tirsdag og Fredag. Tirsdags-mdgaveo «V(Wskeken« kostet kUn 8150 Pks Uakgangs
Nk. 61. - Plain Nebr» Tirsdag d. 2. August 1904. 13« Allkgs
»«-«»».H».s.si..;»»"..- "-s-s"-i-«-«-»«p-" .«I. M w-«--M1i.i.
-..-.
F-«
Port Arthur falden ?
Stort Slag i Nærheden
afHaicheng.
Kuropattin er omgstvet af
tte Hære og menes at være
ten trittst Stilling.
Te Jtrsste Dage har vceret rige paa
Bogirsenheder paa Krigsstwepladsem
Ilere Blinde har fort Overstrtftee
sum bet ovenstaaende, og stont man
site kleiner Ltd til, at Fæstntngen
Iirtelig er indtagem og trods at
Russerne paastaar, at Japanerne
Indnu er 8 a 10 Mil derfra, saa er
det alminrselig antaget, at der bar
merkt voldsom Kamp der nu tre a
fee Dage, og det endelige Angreb
paa Fersmingen er begyndt. Maaste
er den indtaget, ellers vil den sand
Iynliztrsig blive det inden ret mange
Dage. Men muligt er det jo, ct
Rusferne tan yde saa ihærdig Mod
ktand, at Belejrerne vtl heb-de ny
Jorberedelse for det afgørende An
gretn Feltxnarschal Oyama leder felv
Angabet
Ha St. Peter-barg telegraferes der
under 1. Ilug.: Et ftort Slag er i
Gang i Nærheden af Haiching l20
Mil Nord for Tachekiao). Tre ja
panfte Heere under Generalerne Oktr,
Nodzu on Kuroti rytker frem imod
Russemeå Styrkr.
General Grev Keller, fom Tom
mandercde Styrten, der var i Jlden,
dralstcå of en brcendende Granat.
General Stutopattinå Rapport til
Czaren angaaende Slaget stiller Ud
fnldet i TvivL Han meldet:
»Ist tre japanste Hceve fornyede
famtidtg deres Fremrvknting imod
vor fydlige Front. Den russifte
Bagtrop ajorde haardnattet Mod
ftano, tut-til Fjendens Angreb visit-,
at re var langt overlegne i Styrte.
Bagtroppen trat sig da langssomt til
bage i Retning af Haicheng.
»Den tuksiste Division i Nækheden
as Eimung Gheng var heldig t at
sent-se Fjendens Fremrytning imod
vor højre Flsi.
,,Jsaipanernes Hovedslag leveredes
If Taknfhanbceren Under General
Olth Kotnmando mellem Simung
Chenq og Hat Cheng, idet de ryttede
stem fra de fotsiellige Landsbyer vest
for Einnan Cheng og vor oftlige
Front
,,J-apanernes Fremrytning be
gunnte imod vor Hovedfttilling. Pan
dette Ttdsvuntt vifte deres Hovedss
syrte iig over imov vor hsjre Flsj
vg i Retning af Sema Tse og Ltao
Hang.
,,Japanerne rnller ogsaa frem
imod vore Tropper Oft for Hatia
sie-"
Flere tidligere Telegrammer hat
Haut-ist at Kurapattin var i en fau
dsn Stilltng at han maatte staas
eller rettinerr. Dans satmlelde Heer
inslaas til 100,000 med 120 Ka
noner og Japanernes til ca. 120,000
med 150 Kammer —- de ftsrfte Heere
sen Træfning af nyere Dato, maasle
mer« Unsdtagelse of en eller to Tref
Iinger i den franst-pr·jsifte Reig.
Sidfte nyt fta Krtgerå «
St. Petersborg, 2. Aug. —- En
stammt fra tilsyneladende wande
tig Kitde mekder, at General Karo
pattinö Hovedstyrte t flere Dage hat
Iyttet Nord paa. —
Jngen as de sidft antotmte ny
Trepper er gaaet forbt Verbin. Dr
smaa tssve der, vg alle tomme »cars«
sent-es til Ltao Yang for at beforbre
Treppen vg der efterlades tun en
singe Styrte ttlbage for at htndre
Japanernes Fremrytntng mod Rus
fernøö vigttgste Punkten
Pressendtalclset om Von Plehve
og hans Stæbnr.
Von Plelyve blev udncevnt til Jn
dreminifter den 18. April 1902 efter
Sipiagutine, som blev fnigmyrdet d.
16. April 1902 af en Student ved
Navn Balfchaness. Plehve var da Di
rektor for Politidepartementet, en
Stilling, hvottil han faltist udncevnte
sig selv eftek Snigmordet pasa Czarj
Alexander den 2. d. 18. Marts 1881.
Plehve ovettog Ledelsen af P—olitiun
derspgelsen angaaende Kejfetmordet,
og omorganifetede siden Politik-urp
set. Fra den Tid fteg hans Magt
fiadigt, til han var anerkendt som.
den nicegtigfte Mand nscoft efter Cza
ten. Hans Fjender gjorde ikle en
gang denne Undtagelfe, men sagde,
at Plehve var den virkelige CZA
Omtrent fra det Øjeblil, Pleshve be
gyndle at ftige, opstod der et Fjend
stab vaa Liv og Død mellem ham og
Finansminister Witte
Denne og daværende Krigsmini
ster Kuropatlin tilligemed Udentigss
minister Lamsdorf royrcesenterede
Fredspartiet, von Plehve, Admiral
Alexieff og Storfyrfterne Krigspar
tiet. De okntalte »Jndt-vget i Totio
som en given «Ting.«
Plehve fungerede i 1901 til 1902
ogfaa som Minister for Finlnnd, vg
dei et i Vieleligsheden ham, sont et
Ophavsmanden til den Undertryi
reise, Finland i de fenere Aar hat
været Genitand for til Trods for, at
han var af sinst Doktome
Plehoe havde fta fm Ungdom vie
tet en fanatifk Beundrek af Eneocel
det og blev det meke og mere mer
Aarene. Han var ved fin Død 66
Aar. Embedsvældet var hans Stift
te, den yngke, mere oplyfte og liberale
Del af Rai-ferne var mod hom. Op
lygning give-de Follet til Forbrydere.
paaitod ban, og derfor maatte man
holde den Forte. Plehves Hovedstøtte
var det hemmelige Politi, fom han
kendte bedre end nogen anden Mand
i Rusland, og som udførte hans Be
falinger blindt hen.
Kishenet-Myrderierne i Mai 1903
viste, tanste bedre end nogen anden
Begivenhed at Plehve var en Mand,
som itte styede noget Middel, naar
han vilde fremme sine Planet. Selo
hans Venner hat ille tunnet ncegie,
at han var undetrettet paa Forhaand
om, at Myrderierne vilde sinde Sied,
og at han i Stedet for at give Po
liti og Tropper Ordre til at bestytte
Oftene, gav Ordke til at trætte en
Del aLde Soldater bott, som var i
Kishenen
Og Mykderiekne i Kishenev var
bat-e en Gentagelse af Mytdetietne i
Vilma og Khatkoss.
s- -
Von Plehves Steran
Dei er den gamle Metode, de rus
siste sammensvorne hat benyttet sig af
til at stasse Landet af med den Mand,
hvem de ansaia for dets verste Fjendc,
og som sittert i de senere Aar hat
veret Landets moegtigste Mand.
Von Plehve var Rusland. J ham
mere end i nogen anden entelt Mond
frden De Wittes Fald var Rysland
typificeret baade indadtil og udadtiL
lldadtil var han for ubarmlyjertiq
Erobring, indadtil eller indenrigs for
ubarmhjettig Undertrytkelsr.
Tiden vil vise, om han faldt paa
Grund af hans Russisitatison i Fin
land, paa Grund af de Grusomheder,
than autoriferede imod Joderne, paa
Grund af Bondestandens volsende
Nod eller paa Grund af de rede Re
volutionisters volsende Aktivitet, hvil
le grunder over alle dissse besiegte-de
Onder tilsamtnen.
Den fertige Anledning til Snig
mordet er ligegyldig. Attentatet paa
von Plehve var et Attentat tmod den
ruösiste Regering — et Attentat imod
Czaren selv. Hans Dsd er meget
StrikesUroligheder.
Bilde Scener ved Eintr
yardsOiChicago
Der er den Fokandring i Suste
fituationen, at Uroligheder hat be
gyndt for Alvor iscer i Chicago.
Flere Tusinder famledes i For
gaars Aftes omlting Stockyardz
og der blev ei hell Bis-belole An
ledningen var, at nogle ,,strile sym
patizers havde overfaldet to »non
union" Mænd.
Politliet assyrede flere Slud hen
over Hovedekne paa Qprpretne, og
det lylkedes at bringe dem til Ro og
sprede Klyngen.
Dei første Mord i Anledning af
Striten fandt Sted i Forgaars i
Chicago som Folge af en Troette
mellem to Negre, An'drew Simon-Z
sog J. A. Davis. Davis tilføjede
Simons faa alvotlige Kwivfaar, at
»han døde dekaf, og Davis blev arte
» steret.
I J Sondags talte Pmsidenten for
iSlagterftritem Donnelly, i Omaha.
; Han raade Strilerne til at holde ud,«
Jselv om de flulde lide en Del for
Iden gode Sags Slyld.
E Man begynder bog at mene, at
l Strilerne denne Gang kommer til at
tobe. Det lniber for dem, og slere
begynder at svigte Foreningens Fa
ne. Der har i Chicago vceret gjort
Forng paa at faa en Henoendelfe
til Pkæsident Roofevelt i Stand,
men bei vil vifl intei nvite.
i
Tstke i Not-ge over hele
Oftlandet.
(Saettelegtam til ,,Zkandinaven«.)
Fttistiania, 29. Juli. —- En for
fætdelig Tøtte hat ødelagt Avlingen
over heke Oftlanbet, altsaa i Landetg
støtste og tigeste Landbtugsdistriktet.
Der vil blive fuldftcendigt Uaat i
nenne Del as Landet.
Den haarde og langvatige Tøtke
hat øget Brandfaten fot Sstovem og
volbssomme Skovbtande hat taset paj
flete Stedet paa Øftlandet.
Tidetne var ttifte og daatlige for;
men Ftetntiden et endnu motkete of
tet den nhe Nationalulykke, fom hat
tamt Landet.
Undet disse Osmstændighedet maa
Notge in«dfote Brodkotn og Foder i
isfote Mængder, og Høftens Udfakd i
Amerika et derfot næsten et Livs
ispøtgsmaal ogfaa for os.
»Vetdens Gang.«
I I- O
Jfølge Anmodning fta »Verdens
Gang« sendte ,,Standinaven« et Te
legtam om Hostudsigtetne her i Lan
det. Det lod saaledcs:
.,Middelhøst af Hveoe og Havtez
Majsen kovende; Kattossclhosten god5
Hshpsten tig.«
l
mete betegnende end hans Fotmands
i «Embedet, Sipiugurinc, der faldt fot
lidt iovek to Aar siden, og mete be
tegnende end det halve Dusin Gam
nsøtets Ded, der et fnigmytdede stdem
Dei tusftste Folk hat intet Middel
til at gøte sig gelbende overfot sin
Regeting. Det hat ingen Stemme og
ingen fti Presse. De hat tun Kug
len og Bomben. Dei et intet Undet,
at de msishtuget disse. ,
Hvad vil Folgen bliveI Detsom
Landet hat en stattete Mond end
von Plehve, saa vil han nu sinsoe
Plckds ved Fromm Gives det hock
ligcre noget Middel til Undettryk
tells som ikke et pksvet, faa vil det
nu blive opdaget og btugt. Rusland
vil gaa fta ondt til vortre. Der et
siere Snigmotd i Ubsigt for det acht
lelige Land, men ingen Ftihed, intet
Inmittde
, Roosebud-Landet.
!
l
Nu er Tmsngslen orn det forbi.
! Der var 106,000 fom tegistrere"de, og
Ide offentlige Beteininger sigek, at ud
Laf dette Tal er der tun 2000—2500,
; der tan faa Land, men Personen sont
I er kendt detoppe, siger, at der er kun
Iomtring 800 »c(aims«, der er værd
at tage. Jndianerne hat taget en
stor Del as det bedste Land, især
Landet langg Vsan«dløbene, hvot de
hat Band og for en Del Stov. Alt
saa ikke mere end omkting 1 Procent,
ellec knaipt det, faar noget for deres
Reisepenge sog Ulejlighed. Jkrnba
nerne sit not det bedfte af det.
Gennem Storebeltet.
Kobenhavm 31. Juli. — To rus
fisie Krydsere og to Torpiedobaade er
sejlet igennem Storebeltet Nsvrdpam
Storebelt er et vid Strcede, som
gaar imellekn Øerne Sjælland og
Fyn og forbinder Øfterspen med
Nsorvspen
Et Telegram til London Dain
Mail fra dets Korrespondent i Kis
denstyavn af 12. April meddelte, at
Kong Edwards Bespg i Danmarks
Hovedstad havde refulteret i, at der
var begyndt Forhandltinger an
gaaende en ny Traktat mellem Stor
britanim Danmark og Ruslaud,
hvilken fknlde træde i Stedet for den
Ovekenskomst, som Alexander den
Tredie sluttede med Danmsart Dei
forstodes, at det foreslasaede Arrange
ment siubde sikre Danmarks Neu
tralitet i Tilfælde af en engem-rus
fisk Konflikt, eller at Storebeltet i
Tilfælde af en saadon Konflikt stul
de være erklætet neutralt.
Et Telegram fria Kjøbmhavn af
fidfte 12. Februar sagde, at Kong
Chrifstian havde besiuttet at udftede
en Neutralitetsetklcering, fvm straks
ffulde meddeles Rusland og Japan.
Skønt deres Skibe ille kunde for
bydes at pasfere Strce’derne, sont
forbindser Scftersøen og Nordspen,
saa vilde Danmark dog, i Tilfælde
deres Krigsstibe skulde osvertræde
Neutralitetsloven i danfte Jordan
de, være belavet paa at gøre Mod
stand.
Mange blev kvæstede.
Otte Mennesker i Milwautee, Wis»
fik den 29. Juli saa alvorlige KOC
ftelser, at de maatte sendes til Einer
gency Hospitalet, og 20 sit mindre
Rvæstelser, ved at en Sporvogn i
Milwautee ftp-die samtnen mev en
Brandsprsjte. Baade Vognen Ig
Branvfprøjten blev stygt mmponeret.
Motormanben faar Skykden for
at han itke standsede, uagtet han blev
varflet af stere.
Fern Kvinder befvimede i den Pa
nil, fom opstod.
Uhyggelig Opdagelfe.
Jfaac Torres af Brouxville, New
York, insbberetiede nylig til Politiet,
at der var gjortJndbrud i hansH115,
og at hans Kones Guldur var bleven
stjaalet. Politiet sendte senete Bud
til-Totres om, at Tyven var paa
grebet. Da Torkes indfandt sig i
Politiretien, opdagebe han. at Tyvcn
var hans egen Sim, fom han ikke
havde set i to Aar.
Special. special.
75 com-s kok Round Trip, lklnir to
Umgibt-, on ipocial Excursion Tkain
only. Passins here 5:10 P. M. Ang.5.
IM. Komm limit ok 6:30 A· M. train
out ot Umalm Aug. 8.
Many pleasjng stskaotions prepare-J
tok the public-. B at- in mind the date-.
soc ysliow bills tot- moks particular-s
Bleir, Nebr. A. L. Goonmon.
Præsident Roosevelt
underrettes officielt om
sin Nomination.
Han og SpeaterCannon
taler.
Her i sidfte Uge underrettedeg Pras
sident Roosevelt officielt om, at den
republitanste Konvention i Chicago
havde nomineret ham som Partiets
Præsidenttandidat. En Komite pasa
125, reprcefenterende alle Stater vg
Territorier i Unionen, aflagde ham
Beng i hans private Hjem paa Sa
gamore Hill ved Oyfter Blay. Højtide
ligheden var simspeL Konventionens
Formand Speater Cannon, talte paa
Komiteens Ve«gne. Da hans Tale i
de ftote Hovedpunlter lignede Præsis
dentens, lan vi nøjes med at give et
Uddrag as den sidfte.
Først udtalte Prcesidenten sin dybe
Ftøleltsse af de Forpligtelser og det
9lnsvar, han tog paa sig, idet han
modtog den ham af Konventionen Vi
ste ftore Ære og Tillid og erllaerede
sig fuldtonnnen enig med den Plat
forrn, svm Konventionen havde ved
taget.
Derpaa gil han over til at vise, at
han efter bedfte Evne havde holdt de
Laster, han havde givet Landet ved
Regeringens Osvertagelse efter Mc
Kinleys Død, og om Folket til Ef
teraaret stadfæfter Konventionens
Balg, vilde han med Forsynets Hjcelp
vedblive at arbejde for det hele Folts
Bel.
Med Tilbageblik paa PiartietsStyre
de sidste 4 Aar sagde han: Vi, som
var betroet de offentlige Tjenester,
vagivningen og Myndigheden i de
forløbne 7 Aar, kommer nu frem for
Foltet villige og tilfredse med at blive
bedømt, efter hvad vi hat gjort. Vi
vil i Fremtiden følge den samme Po
litil, sosm vi hidtil hat fulgt.
J Henhold til det demokratiste Par
tis Løfter sagde han bl. a.: De kom
mer vg- beder om Tillidshverv mcd
den Begrundselse, at hvis de fejrer,
lan man ftole paa, at de vil svigte
hver eneste Grundsætning, som de i
de fidsie otte Aar hat opftillet fom
livs"betingende, og at de vil lade ufo):
styrret de selv samme Regeringsfsor
handlinger, for hvis Skvld de for
drer, at Magten skal tages fra den
nuværende A«dmintstration. Sasa vidt
man lan se, er deres nuvcerende Hold
ning i Forhold til deres tidligere
Handlinger, at nogle ikte vidste, og
andre itte mente, hvad de gjorde.
Vore Modstandere beder nu um« at
Follet flal stole Paa dereg nusvcerenoe
Laster i Betragtning af, at de vil
agte deres tidligere Løfter fosrn døde
og magteöløfr.
Vi ved, hvad vi vil, og vi hat villet
det samme lange nsok til at give vor
Politik Sammenlhæng. J en saa fun
damental Stag sont Haandhcevelsen
af Loven behøver vi ilte at vcere af
hcengig af Løfter, vi beder simpelthen
om, at vor Recon maa blive taget
sotn Bevis for, hvad vi fremdeles vil
gere. Overfor Trusts er Lovene vir
kelig bleven haandhcevet og gennetr
ført, og der et vedtaget ny Lode, som
sigter til at siæripe deres Gennem
førelse. Vi behøver ikle at foresiaa
at »kafte Kaltringerne ud«, for vi
hat vist, at naar fom helft det blev
bevift, at en offentlig Funktionen
havde forraadt den Tillid, der var
vist ham, blev han ftrasset efter Lo
ven uden Hensyn til, om han var nd
nævnt under republitanst eller demo
kratist Adminiftration. »
IMed Hensyn til Myntfoden udtalte
han, at det kepublilansie Patti hat
fulgt sin Qverbevisning em, hvad
der vilde tjene Landet, og de heldigc
Fslger af Guldmyntfoden shar vist sig
trods Modstanderneg rnsodsatte Paa
ftand. Partiet seh-ver ilte spm det
Salt mod Kolera.
Under et Msde i Kansas Fjertrcv
»forening sagde Mr. E. Harrington
»bl. a.: Mrs. Harrington havde op
daget at der var Kolera blandt Hon
sene. Jeg havde et Stdds hort, at
Salt var det bedstje Disinfettisons
lmidbel i et faadant Tilfcelde, og jeg
Hod da Tjeneftekatlen renfe Heusc
hufet faa grundig som muligt, stylle
det med saa starrt en Lage, som det
var muligt at faa, og fykde hvet enefte
Krog og Revne med Lage. Siden den
Tid hat vi ikke mistet en Høne.
Jeg forføgte at gøre det samme
med Grisene, da der udbrød KIolercs
Jblartdt dem; og jeg føler mig sikiet
« -paa, at jeg reddede en hel Del af dem
og forhindrede Sygdommen fra at
» udsbrede fig.
Scandinqvian-American Line.
s
Chicago, 29, Juli 1904.
Maa vi herved underrette Publi
kum, at Damspskibet ,,United States-«
shar forladt Christianssand med 775
Passagerer osg ventes til New York
den 7. Aug. 1904.
Deres forbundne
A. Mortensen Fc Co.
Modsiandere at gaa stiltiende forbi
en af de vigiige Mcerkesager.
J det Fifkalaar, soni netop er af
sluttet, var Overskuddet i Statskas
sen foruden de opsparede 850,000,000
til Køb af den isthmisie Kanal
89,000,000. Vi hat ilke behøvet ved
Osptagelse af Laan at kafte Bhrderne
over paa Efterslcegtew Der er i det
helie taget et Overstud i Statskassen
af 8161,000,000.
Med Hensyn til Besiyttelsestold
ncevnet han, at Princippet maa fast
holdes, men at Tarissen kan foran
dres, naar Fiorholdene krcever det.
Forsvrigt hævder han, at Arbejdsløn
nen er højere i dette Land end andre
Steder, og at Beflyttelsestold er en
Nødvendighed særlig for Arbejdernes
Skyl«d.
Om Gensidighedstraktater udtaler
han, at Partiet vil holde paa
dem paa de Betingelser, som Prcesi
dent Mc. Kinley udtalie -i sin sidfte
Tale, at de lunde indgaas uden
; Stade for amerikansk Arbejde og Jn
·duftri. Men det er en mcerkelig
Kendsgerning, at Gensidighedstrak
taten med Kuba næsten udeluk
. kende blev modarbejdet af Reprcefem
» tanter for det Parti, fom erklceret, at
: de er i Favør af Reciptsocitet. Vi be
» der bare som, at vore Ord maa sam
j menlignes med vore Handlinger.
Kapital sog Arbejde bot begge he
skyttes af Loven, vg Organisationen
Iaf begge maa begunstiges, saa længe
de tdfpekterer Rimelsighed og Ret
færdighed og tager Hensyn til andres
Rettigsheder. - I«
Panamakanalen stal paastyndes,
og her hævder Proesidenten, at For
lhandlingerne derosm og Forholdet til
IKolumbia hat vceret fuldt æOrlige fra
iBegyndelsen sog helt igennem
! Med Hensyn til Udenrigspolitit et
, der ikke en eneste Slky paa Himmelen.
; Prcefrdentens Udtalelse angaaende
J Beftyrelsen af Philippinerne kan gen
z gives gsanske k-ort: Vi ftyrer Philippi
Meine i Philippiuipspnets Interesse
Vi har alle-rede givet dem stor Del i
Styret, og det er vor Hensigt at for
øge deres Deltagelse deri, fasa hurtigt
fom det viset fig, at de er stikkede
deriil.
Til Slutning udtaler han som sin . ·
Otvekbedisnting, at- det repusblitanste
Pakti sinkeki Abkaham Liucorug
Aand, og at alle Landets Mcend og
Kvindet burde anerkende dets Prin
ci-v«pek. De hat tlle taget dereö Til
flugt til Klagersog Kritik, men taget T
frejdiat fat paa Opgavekrne og hand
let. Fortiden stal viere Pattiets Ga
ranti med. Hean til Fremtiden.
