;
er en Religion, moderne som Ma
stineri. Vi hat haft flete Guder, end
det var gsodt for os. Vi trot, at et
Verdens Evangelium, sont taaler
Tilvarelsen af Bonner, Oste, Altre,
Templetz Kirter, Litaniier og Guder,
men fom soger at formindfte deres
Jndflydelse og Magt og i Siedet ta
ger sig mete af Tiden, ssom nu ek, og
Iorholst mellem Mand og Mand,
tät fokaarsage en vidunderlig Refor
jnation i Asien. Vi tror saft, at Ja
tznn er paalagt det Hverp at væte
Berdensleder i dette nye intellektuelle
Isidsspuntt i Mennestehedens Udvii
Allg. ss - . · « ne«
Og Overbevisningen om Stæbnen
War saa fomdnet, at Japan stal fske
den motderne Ratipnalisme ind i
Asiem vinder Styrke ved Antagek
sen, at om det bliver gjort, befries
den Verdensdel litte alene fra Oder
tio, mesn ogssaa fra at komme under
de vestlige Magters aandelige Herre
Bømmr. Scksnt Japan bygger Altre,
Templvt og opholder de aildgamle
Zeremonien saa er det dog mere et
Udtryt for Eftsheticistne end Reli
gion. Picegrimsvandringer til hellige
Steder antager mer-e Udseende af en
Fridags Forlystelser, end en over
dreden merk Begravelfessteinnina.
Dei et en from Festlighed, der bir:
m Præg as en vellykket Forlyftelses
Udflugt.
Religiøs Jntolerance tan Japan
nceppe bestyldes for. En Buddhis
mens Tilhænger et vel tilfreds med
at tilbede ved et Shinto-Alter. Ja
panesekne paaftaar, at han fortastet
itte Kristendotnmem fordi den stri
der mod Asiens gamle Tro, men for
di den felv hat sin Oprindelse i
Osten, sog Osten er for længe fiden
votset fra den. Da, i Forvisning
om at Japan ·har i philofsophist Hen
seende en Udvsitling, sont langt over
gaar de triftne Magters, og at det
er det Lands Pligt at bruge ratsionel
Befrielse til det ,,hicnmelste Rige«,
paastaar det japanefiste FOU, at det
vil Huttelig blive anertendt beretti
get i at oprette deres Herredømine
i Asien.
Denne Tko paa en japanesistMis
from som flal bringe Rationalis
mens glade Bndstasb til hele den gule
Rate, og flutüelig til hele Vers-den,
udgpr en ftor Del af den Operbevis
sing, at Japans militære Bevcegelse
modVest er Begyndelfen til et Frem
stridt, der ital gIre det til en af de
- mest fremtraedende blandt Stormag
terne paa Udvitlingens Omraade.
En Professor Knox siger om Ja
panefernes religisse Anlag: de var
oprindeligs Hatte og deertilbedete;
inen deres Neligissitet bestaar i me
get mere end det. Vi husier det ofte
anferte Sted i Kants Striftetz hvor
han bestritten hvokledes Stiernehiim
len oven over ogSamvittigheden for
neden fremtaldte de dybeste Fslelier
i hans Sjcei. Og paa lignende Maa
de tunde di udtrytte Foebindelsen
mellem Japanefetnes Tilbedhlse af
det underfulde og hans rededonne Ly
dighed msod Wamfletr ogt Brindi
per. J vore Dage bliver det ofte sagt
at Loyalitet et Japans Religion;
men ligedan var det i de soundne
Dage, Helt var den, som satte Ret
fcerdigshed feemsot Livet. Betst-ring
hed havde dog her sin færegne ja
panesiste Bewdning, her tænteö itte
spaa Retfcerdighed, sont den sindes
dlandt respettable, fredelige Mellem
tlasseö Borgere i Europa og Ameri
ta, nien fotn den fandtes has dan
nede under Lensvesenet, for hvem
Ære og Tro var de stsrfte
Bud i W. At afre sitz selv user
tsvet, at give Aflasd paa, hvad man
havde terrest.og Ade, dsie til de yder
ste for Fort-Mer, »denn og Feine
land, det foreionnner Japaneserem
det hsjefte Udtryt for Gnddotnmelig
ded. En faadan helt stol. tikbedes,
«- ja endnu niere, than- stal viere en Li
» .vets guddvmmuige W.
Dette faa funrheridende Element
hos Japanestren kaster Klarhed over
meget af. deres Worte for de sidfte
50 Aar. Fremtisdens Religion stal
for dein indeholde et stort ethisi
Ideal, for hviltet etMenneste tan d-,
da ved hvtldet de tan Ileve —- et Ideal
stirre end Mennestet af sttrte Var
di end Mennestet
Billeder af Hvetdagslivet
Stizzet af Elvim
Ei interessant og praktist lille Griff.
J Omslag 6 Genu.
Danish Luth. Publ. Heusc
Blair, Neb
Fta Trin. Seminariums
Hedningemissionsforening
Lidt fra en Missionær i
Indien.
Vi opholder os i Indiens Lands
byet, langt borte fra Jernbane eller
hvide Fall, samtnen med en Snes
alvorlige theologisle Studenter, gaar
fra By til By og forlynder det gla
de Bndftab, for et tusind Mennefler
onl Dagen. Vi tilbringet de varme
Middagstimers med Studium, i
Tælte eller i Træernes Stygge. Med
sfaa Dages Mellemtnm flytte vi, til
vor Maaneds Vandring er omme.
Saaledes gaar vi, Maaned efter
Maoned, vtntking til Maduramis
sionens ti Stationer, indtil vortAars
Arbejde er slui.
J disse Landsbyer centreres Livet
i Indien, thi halvfeinsindstyve Pro
cent as Bdfollningem nær ved en
Femtedel af Jndieng Fell, bot sam
tnen i disse, omtring en halv Million
Lands-ber Unsder en Del Palme
eller Baniantræer et i Hundtedevis
«af Hytter, tcrt sainsmenbygget, til
genfidig Beflyttelfe og Hjcelp. Hvert
Hus bestaar af et Jordgulv, som er
ti Fod i Fikelant, sire Lervægge en
Fod tyl, et Tag lavet af Hø og Pal
meblade, en lav Dor, ingen Vinduer
eller Storftem Stole ellek Vorde.
Dette ene Runi udgør et Hjem, til
fra fein til ti Mennesler. Paa Mar
lerne omkring Byerne avles Felde
niidlerne, fra Byens Cifterne Ifctaes
Vandforsyning af Trwerne faar de
deres Hufe, medens det lille Tempel
eller Alter usden for Byen et deres
teligiose Snmlingssted og »chutter
hem« (Hvilehus); Maxtedspladsen i
Midten af Byen, e-: det særiale MI
dested. Af Embedsmcend er der »Ho
vedmanden« Striveren ellet Stole
mesteten, og Astrologen. Stridighe
der afgøres ved Hjcelp af fem private
Mcend Byen er saaledes lig en lille
Nepublil", affondret og selvtilfreds,
ubelendt med og for hele Bei-den
Solen angiver Tisden paa deres be
givenhedsløsfe Timer, medens Vor
nene lege, og Hundene sover i Sol
siinnet.
Pludselig svaagner alleHundene og
vceller med del-es Tuden og Gøen he
le Landeyen ved vor Anlomst. Vi
gaar ind med Musik vg Sang, og er
snart efterfulgte, igennem Gaden, of
en Flot nysgertige Mennefler. Eiter
at have naaet til Mantedspladsen,
blivet vi ved at synge til Foltene alle
ere samlede. Saa prive vi, een for
een -at fortcelle den simple Historie,
sotn lan omdanne detes Liv. Disfe
Staller sidder omlring os og tygger
paa Betelblade, eller renser deres
Tender med en Pind, eller ved Nil
givek deres Bifald, medens vi fort
scetter, tshi af alle Folt paa Jorden
er disse de meft milde og taalelige.
Men deres aandelige Nedsunlenhed
og Mangler lan ille bestrives med
Ord. De simplefte aandelige Begre
ber synes at være for høje for dem,
undtagen Herwn pag overnaturlig
Man-de tlargør dem, medens vi taler.
Vi siger: «Gud sendte sin Son, Je
sus Kristus, for at frelse eder fra
eders Synd.« Hvad Mening faae de
af disse Oel-? Ordet ,,swami« eller
Gud tan betyde enten den lotale
Landsbydæmon eller en Gut-, sont
wholder scg i Trce eller Sten, eller,
niere muligt, den »store Gud«, som
er dunkel, fjetn og usillet, hvsillen en
Gang stabte Ver-den og endnu ophvl
der den« men med hveni de ingen
Ting have at gsre, ingen Abgang har
til. De san have en dunkel Anelse
om Synd, som Straf for Oberten
delfe af viöse Lade, i Opfskseh Kafte
eller Cekemsoni. Evigheden er for
dem en ulendt Taage af Sie-klemm
dring, bewende paa Straf eller Be
lenning Men de hat ingen Weinw
ring for denn-e Evighed eller Tanle
om Styld over-for en hellig og lærlig
Gud. Qtdet ,,Frelse« hat ingen Be
tydning for dem, som itte ved, hvad
lde stal frelses fra eller for, vg sont
maaste aldrig hat hart Ordet fet.
Der staat de uden nvgen Kendslab
til deees religisse Bsget, ingen Be
gked om Bin og Nat-den ingen Om
foeg for betet Sjælh ingen fand Er
lendelse af Stynd, ingen Kcerslighed
ttl Gut-, lendet for detmeftc tun en
udvortes Cerenwni. walagt af deteö
Kaste, og religtsse Szlilte til at stjnle
detei daarlige Lid med. M prediten
og en staat lig paa Mal-en «og siger:
»Vil eders Gud give es Fette udes
Arbeide?« Dette Spstgsstnaal Held
ser deteg Forhold til- Religionen
,,F-de« og »Atbejde" fokstckdr de,I
1 —
men itte »Synd« og ,,Frelse«. Hvad
tan vi gøre for saadanne Mennestek?
Fortynde dem Frelset Vi tom itte
her, fordi disse Mennesler var til
trcrkten«de, men fordi de var fortabte.
Vi tom itte, fordi Arbejdet er let,
men fordi Gud er almægtig; ikte for
di de elster Gud eller os, men fordi
Gud har først elsiet baade dem og os.
Og vi er glade, at vi tom —- glade
tusinde Gange! Hivor dybt de end er
fa-l"dne, hat de dog en Jesus, som er
kommen for at frelse dem. Vi tan
begynde med Brød og Fisk, med Band
af en Brand elle: hvor fom helft, vt
knøder dem, tan vi give dem et Testa
mente, fom kan frelfe dem, med Le
gem, Sjcel og Aand. Vi saa Beviser
paa dette i den allerførfte By, vi var
i. Der var en entelt Kristen, en
Mond af den højeste Kaste, sont var
bleven omvendt, og for en lang Tid
fotfulgt af dem, men som trods dette
levede et fandt Kristenliv i deres
Midte. Ncer veid hans Hus stod Bil
ledstøtter as hans egen Fader og Mo
der, som blcv tilbedt af alle i Bven
nndtagen bam selv. Morgen og Af
ten holdt han Husandagt og læste i
fin Bibel, «han vidnede for sine Na
boer, og selv hans Huftru havde
prceditet Evangeliet paa Gaderne·
Hans Slcegtninger havde forfulgk
lhan1, indtil Høsten et Aar var meaet
daarlig omtring Byen, men hans
Marter bar rigelig, og han delte med
dem. De sagde da: «Hans Gud hat
velfignet ham,« og de holdt op mesd at
forfølge hom. J Dag er han den
mest betroede og ærede Mund i
Landsbyen.
J en anden Landsby famlede ni
Foltene de maanelyse Aftener og
talte til dein. Naar Farmerne be
gyndte at blive trcette og søvnige efter
deres Dags Arbejde, bad vi dem ftaa
op (hviltet de tolig gjorde). Det be
gyndte at se ud, som de vilde haoe
vor Jndflydelfe i en Proces, og at
deres Bevæggrunde var verdslige,
dog de forsittede, at de havde tabt
Trer vg Tilliden til deres Afguder.
For at prøve dem gik jeg med dem til
et af deres smaa Templer. Det var
merkt og fuldt af Flagermus og
Svans. Jndensor stod den hæslige
store, forte Stengud »Ganeska« med
sit Elefanthovedz hans Moder, Gru
somhedens Gudinde, til hvem de of
kede Blodet af deres Gebet, omtring
die-se var Slanget o. f. v» som stulde
opvarte Guderne. Jeg sagde: »Kan
denne Afgud se med sine Øjne og
hm med stne Øren?" —- ,,Nej.« —
«Knn den spise selsv eller istandscette
sin egen Arm, der-sont den stulde
breite?« — »Nej.« — »He-otka
tan den da give eder Foden eller hel
brede edets syge?« —- De sorblev
tavfr. hvis jeg lcegger den ned paa
sit Ansigt, lan den saa rejse sig sele
Vil J give mig Tilladelse til at prøve
det,« spurgte jeg. Med deres Til
ladelse lagde jeg den ned paa sit An
sigt. »Se: J, den tan ikke engang
sløsfte sig selv op af Stsvetx hvorledes
tan den faa hjælpe·eder?« De to
med tilsyneladende Lettelsr. Saa
reiste jeg Afguden op (for at standse
Latt og sagde: ,,Hviö J vil sende
alle Wiguder til mit Hieni, vil
« g tro, t J er færdige til at dyrte
sande Gud og blive Kristne.«
Jeg hat modtaget mange Asguder
siden, nien denne By hat endnu itte
opgivet dekes. Vi noegtede dem finan
siel eller retslig Hjcelp og prædikede
i flere Timer for dem om stritten
dommens aandelige Natur.
(-O·versat fra Engelw. »
E. R. Andersen. i
Nan Dattet falder.
Hvad sier saa? Saa aabnes for
og en Verden, vi ikke for hat kendt.
Saa stuer man Herrens Herlighed og
fowandles estet bans Billede Saal
udbryder man ovetrastet glad og Int
telig: »Ist var jeg blind, men nu
set jeg!«
Da set man at det er muligt at
have de tedeligste og bedfte Ønsler
om at være til VelTsignelse for ansdre,
og dog selv fattes »det ene fotnødne«.
Da set man, at man med Ynd
lingsieotsiem Kunsdstsasb, Begavelfe,
teologsist Dannelsfe famler i Blinde
eftet Frelfens Vej, ja at disse bliver
Hindringer for at finde den —- fet,
at man bat levet i Selvbedrag og sprt
andre ind i det samme, levet uden
Forstaaelse af Livet, der toter« sig
blandi Guds Bstnx lesvet et Dromme
liv uden Fred og et lebende Haab,
saa længe Decktet ille er iaget bori.
Da set man Forstellen mellem
F J
«Udvitlingen« og et bestemt Gennecns
brud til Hvile, hel og fuld Hvile i
Tro paa en fuld Nache.
Da set man, hvsorledes det hænger
samtnen med faa mange, ifær as vore
trete unge i og efter K»onsirmations
tiden, som stræber efter og kæsnrper
for at »blive gode« Mennester uden
en hel Overgivelse til Herren pg Tro
paa Syndernes Forladelfe og Fris
modigheb til at inIdgaa i Helligdom
men ved Jesu Blod, og hvordan de
i Mismod maa opgive Kampen mod
det sonde Hjekte og søge Glæden i
Verden, Ihvis itke de i Besøgelfens
JTid «bliver taget ved Haanden og le
Tdet til Golgatha.
Naar Dætket falder
er en lille Vog paa 94 -Ssidek. Den
faas for 30c. indb. af Danifh Luth.
Buhl-. Dense, Blatt Mehr. Dennei
Bog i Form af en Fortcelling, kort
og nok saa treffende, skildrer os, hvab
der osvenfor er ncevnt, idet den stil
ler frem for os en ung Præst og hans
»Kone i deres føtste Virkfvmhedz
HustruenssOmvendelse og Døbz Dat
.terens Opvætst, Konsirm-ation, for
sqæves Søgen efter Fred og endelig
IOmvendelsk Præsten med Dækket
for Lojct og Udviklingsteorietne med
Bd dtømmende, tasagede, müsse, reli
giøfe Liv, der lebte sin egen Dotter
vild, men sont endelig ved et Bespg
til Huftruens Grav, ved Datterens
simple Vidnesbyrd, udbryder: ,,Det
er underligt hvor ens Øjne kan anb
nes saadan —- med et!«
Saa Var Dæktet endelig faldet.
Køib Bogen og lcks den, du vil sit
tert læte noget af den — maaste hvor
du selv staat-.
L. Johnsow
-—-—--·..--——.
nger til nedtatte Prier
Vi hat modtaget mange got-e billige
Bogen som ikte er opfsrt i vott Kata
log. Summe sælgeö til nedsat Pris,
faalcenge Oplaget vater. Prisetne et
netw, og Begekne sent-es pvttofrit, til
Oplaget er udsolgt, i den Orden, sont
Bestillingerne indlsben Sktiv nies
det samtnen, inden ds- er fot sent.
207. Billeder af Nordens Historie.
Ved Fieberik Barfoed. 294 Silber-,
i Omslag. Nedsat fta 8120 til
til Danimarks Historie under Fre
derik den Tredie. Af Chr. Brunn.
248 Si-der, i Omslag. Nedssat fra
81.40 til 50c.
210. Embetve og Ordination i betes
Sognepræst til Sti. Hans Menighed
i Odense. 390 Sider i Omilag.
Nedsat fta 81.00 til 50c.
211. Luther. Et litteligt Festspil, af
Dr. Hans Herig. Avtorisetet Oder
scettelse eftet Originalenz Is. Op
lag, af Otto Kyndr. 94 Stdn-, i
Omflag. Nedsat fta 50c. til 25c.
212. Fra Weichselsioden til det stille
Had. Fortcellinger af Polste For
fattete, ved Johan Gwve. 294
Scharling. 80 Sidet, i Omslag.
Nevfat fta 40c. tiil 20c.
214. Mindeslrift om Bernh-tritt Se
verin Jugend-un J« Hundredaaket
eftek hans FsdseL af Richard-i Pe
tersen. 210 Stdn-, Wut-den«
Nedsat fta 81.70 til 81.30.
J215. Livet paa Landen Ssillvtingek
I as Aan Meisen. 185 Side- i
i Omslag. Nedsat fra 80c. til 40r.
216. Tre Noveller af Emil Mattiot."
Fotfatter til »Den gejftlige Dsdc
Odersat af A. Kietulf. 231 Sideyl
i Omslag. Nebsat fta 8135 til
soc. «
218. Smaasikiftet til Oplysning for
Kriftnr. Udgivne af Prof. Dr. Fre
deril Nielsen. Pavens UfejlbarHQ
Tte Bteve fra« J. von Dsllinger.
Med Jndledninget og Anna-thin
get. 40 Stdn-, i Omilag. Mai
fra 30c. til 20c. -
219. Smaa Digte, af Usse BittedaL
Med et Fotovd af H. Hertzhptn.
95 Sitten Nedfat fta 40c. til 15c.
220. Maa han komme? Jnterist i en
Alt. Af Anna Kjerulf. Opfsti
Miste Gang ved sttfsotestillingen
Paa Dagmattheattet i Anledning af
Kvindetnes Udsstilling fra Fortid og
Nutid 1895. 30 Stdn, i Omflag.s
Neids-at fta 20c. til 5c.
221. Luthetö Fafieprætvitemr. Neb
sat fra 65c. til 25c.
222. Foredtag og Opiegnelset as N.
J. Termansen. Med Flor-nd af
Lttbvig Sehr-den —99 Sider, i Onl
slag. Nedsat fra 40c. til 20e.
223. Bernhard Severin Jngemanng
Digterftilli.ng og Digterværi, ck
Jenö Nssrgaavtn 196 Sitten i Om
slag. Nedsat fra 81.20 til 60c.
224. Kamvev mellem Jtdet vg Krist
ne. En historisk Redegørelse tillige
med en Levnebstegning af Jstaels
Ven, Stefan Schultz, af H. C. My
ling, Sognepræft. 194 Skder, i
Omstag. Nedsat fra 81.00 til 50c.
225. Fra det attewde Aarhundrebe.
Af Chr. Arentzen. 193 Sider, i
Omslag. Nedsat fra 81.00 til 35c.
226. Skrifien og Overleveringen,
fremstillet i deres evangeliste Sam
menhæng, af J. Paludan-Müllvr,
Provst og Sognepræsi. 817 SEider,
i Omslag. Nddsat fra 82.00 til
40c.
I227. Jndividualisme og Svcialigme,
« eller shtvorledes het den-sie Samfund
for Tiden arbejden As Fr. Krebs.
Sættryk af ,,Fyns Stiftstilven "!
fra 27. Januar kil 4. April 1872.
Nedsat fta 81.00 til 30c.
228. De himmelste Sing. Kristeligex
Betragtnsingey af Emanuel Bohn,
Singnepræst i Ulss vg- Østmgedr.
175 Sider, i Omslag. Nest-fett fva
BLOO til 30c.
231. Den danske Kirkesags Fortent
per Jacsob Chr. Linbbetg. Et W
deslrift, af Frederik Ny«gaard. Med
Jacob Chr. Linlvbergs Wille-oh 82
Sider i Omflag. Nevsat fra 60c.
til 25c.
"282. Om Skriflemaal og Altergang!
» i sbereg strisftmæssige og lirkehistorb
ske Fokhovv ist hinauvm wf Jacos
Helm, Ssognepræst til Bat-um 19
Siden Nedsat fra 10c. til öc.
283. Vor Herres Jer Krifti Gefi
tosmst. Bibellcesninger over Mat
thæus Evangelium, Kapitel 24«,
holdte i Adventstisden 1887 a«f G.
Gstzche, Sognepræsst i Judex-ich
69 Sitten i Omslag. Nedsat fks
30c. til 20c.
235. Livet efter Boden. En kort po
pulæsk Overvejelse af de Existeng
Dogmen »Den evige Fordømmelse«
og »Det evige Liv« i Forbindelfe
med Troen paa Osmsvewdelfe eftek
I Dsden. 32 Sitten i O«mslag. Nes
! sat fra 20c. til 8c.
236. Bauwerk Preussen og Pragev
fredens Patagraf 5 Af Vilhelm
Bittedal 27 Sider, i Omslag.
Nedsat fra 15c. til 8c.
287. Den triftelige Vished eller »Tro
ens fulde Forvisning«. Af Otto
Møllen 101 Sider, indbunden.
Nedsat fra 81.15 til 80c.
288. Død, hvor er din Braut-! Gu
Paasieprcediken af Ludvig Hosi
cker. Udgivet af H. J. M. Svenb
sen, Sognepræst til Jellinge og
Hover. 16 heftede Sider. Neid-Tat
fra 8c. til 3 Cents.
Danish Luth. Publ. Dense,
Blatt-, Nein-.
«
f
«
- « WMWNA Arm-NAwatAyQoxAMOwww-Ew ----
kk Symaskiner.
Billige Fräser-. .- - - - - Gode Maskinen
»Den-kerni« Ih. l. Pri- ZEIT
»Du-kenn« It. l er i alle
Uaadet en god, solid og J
billig symaskisr. Den syet »
buttigt og udev Støj, hat 4
skusier og er af nyeste Kon
struktion. Der gives 10 E
hats Getan-ei paa MsaskL
nen. Enhvet Kober vil bli- Es«
se fuldt tjlfreds med en sag-—
das symaskine, og skusde E
den ikke væte tilfredsstillen
cle, kav den tikbageseodes.
» : « i i i
: ..l)sa-lmen« Nr. 2 et abso
lut de«n bedste symaskjne, «
der fabrikeres, og den kais
maale sig med hvilken Dom
" "- belst Maskive til lang-r højs
ere Pris. Den bat tillige
D Z den Fordel frem for »Dan
skeren« Nr.1, at den kat
. luklces ded.
W «
..Ds:ikeken" Nr. 2. M ZEIT
Træarbe·det adføtes —- eftet Kobetens Ønslce — i Eg- .-·«
.. eller Valnø detræ. ;
Vi skal gerne bessere alle spørgemaal med Hensyn til ; ’
disse Maskiner og give 0 lysninget krit. Skriv kun til os, Z
og vi vil give nækmete orklarmg Beløbet bedes sendt
med Bestillingen. )
— Til fokannævnte Ptlset mag Kobeme betale Fragten til
—- deres nærmeste Jembanestation· Fragten er 95 cents for
« . hvek 500 Mil og betales yed Modtagelsea.
symaskinen »Danslceten«.
Ovenstazevde vises lllusttationet sf de forskellige Model- :
ler as symaskinen «l)anskerev«.
, Dem-e s maskive, som fabrikekes specielt for os af en as
E de største Fabrikek i Amerika, bat i ev Rælcke as Aar staaet
-l·.»-- · »
. -«. --
s, I .
DER
No
- sin Prøve i Hundredet If Laudsmæuds Hjem, og alle et ev- ZZZ
Z stemmi e i sine Udtalelsek ow, at Maskinen givet god Til- 322
T fredssti lelse og et- ljge Ia- god og bedke end Maskinet, hvor- J»«»x
TTZ
: for der for-langes iadtil den dobbelte Pris. Messijen bat høj
Arm. Det frie Rum under Armen et 5i19 Ton-weh saa det
f E. sværeste Arbejde km med Lethed baandtetes. Maskineu er :
fabriketet al· de allerbedete Mater-isten hat alle modeme
»F Fotbedriuget, alle Dele et bot akpndoede og aøjagtig tilpas- «
; sede, o alt muligt Hei-syst taget til et forene styrke med ·
F Enkelt d o tilgt got-e Mal-ite- letlobende og fotebygge ; s
,Z Mnligbedev or It komme i Vordem D "-·»
O O Hvek Mut-he streute-es lot 10 Aas-. O O
z symaslkinen hat selvttcdeude sltytteh selvsættende Naal E «
; og automatislc spolevindeL " » ;
z Med bvet Symasliiae følget et set as de nyeste for z
Z bedkede staalappqtater. Apparates-e et vøjagtig tilpas- z« .
: sede til Pressestan en, et fabrikerede helt af det bedstestaal, ;
. E Bolerede og fomilc eke o nden Dele af Messin eller andet Z,J"«
I lødt Metal og uden lod ede sammenføjnjnger. bestaa af: THI
Ruklek, Todte-, Kinder-, Bnldet kont,.Undek Kreide-« slide « —
Plate. shikkink slide Plato-. like Ren-met- si saoktekede
sum-eben Quinte-, Tbkead cuttetx Poet Heu-met- og Wellen
Med lnet symaskine folget desudem 12 Naale. C spolek.
01jeltaade kyldt med 01ie. stot- og lille skrueogle, sømles
des-, 10 Aus Garantl-cettiükst, lllustreket lasttuletjoasbok. .
»«z Vi overtaget Risikoen, om en Maskine blivek beslkadiget «
E under Transportem og vi et ogsaa villige tiket tilbagebetale s. , «
« E Pengene as godtgøte Fragtudlæ , bvis en øber findet- Mlzk
äkinea atil redssttllende og ander-Jedes end vi bar fremstillet T-?
- en. —- :
. z Til Oplysning for dem, der Italing ilclce konstant-, Infor— s «
; for vi sælgek diese Maskivet saa enotmt billigt, skal si be- E"
-,: marke, at Hensigten herwed et- at avettere for ,,Davslterea« .« «
s- : og slcaffe den stadi videke og videre Udbredelse. ligeeom det
' samtidig et osen G æde at kam-e forsyne Polk med aoget E s
; virkelig godt. « k
Adia- »Danskeren«, Bleib-, Nebraska.
----------------------------------------------------------------------- ».-»--.- .--.----- ff
«."i"-sk:k«sk;ssk91