(x,.«b
II R U J ; w E X Le U s
,,Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Hin-das TirsdagS-mdgaveo »Danskeren« kostet kun 81.50 pr. Aargang
Nr. 59. Blatt. Rebt., Tirsdag d. 26. Juli 1904. 13. Aarg.
Slagtersstriken i Gang
paany.
FormandDonnelly mener,
at Packerne harbrudt
Oderenitomsten og lal
der Rrbejderne ud jgen.
Vegge Bartier er meget
doardnakk«ede.
Glckdcn over Stritens Ende blev
tort. Tsa Unionsmændene mebdte sig
til Tienejte i Chicago og itte blev
antagne, ertlcrrede ForeningensPræ
sident Donnelly Strite igen. Oder
enstomstcn bestemte, at Foreningens
Mcrnd Hut-te tages ind igen uden
ForskeL og at de alle skulde faa An
sættelfe i Lebet af 45 Dage.
Hvem der nu hat Ziyld i, at
Striken atter er brudt ud, er Unste
Tig at Tige. Strikeledekne paastaar
naturlicvik, at Stylden ene og alene
er bog Besserne, og diske paast"aar,
at de site hadde lsovet at tage alle
de garnie Mcrnd, for end i Lob-et .rf
45 Tasc, oq sanledes er de Nymer
Men der (r not en Hage derved.
Forntand Donnelly vil bevife,
det er Pockerne, der hat brudt Oder
enthomsstem snm fluttede Striken,
idet de riifte Partisthed ved Ansa
gelfen as re gamle Arbejdere. th
Packerne shilde viere uden Schw
fynes vnnsielig at antage. For det
ftrfte vor Striterne not faa angste
lige som nogen for at faa Fred og
genovtcme Arbejdei. De vilde da
nasppe nden Aarsag begynde Striten
paann Og for det andet lægger vi
Marte til, at det var et tredie Parti,
»Mmfterg öd mechanics«, sont sit
Fredsrrerenstomsten i Stand. Dei
var dem, srser stulde have veret paa
Sympatiitrije· Om da Slagteri
unionen sornyede Striken tværiismvd
Docrenkkcsmstem saa lunde de ille
gsre Nenning paa mechanics sc
teamfters fortsatte Sympati. Dei
var, fet fra alle Sider, mere end
voveligt for Donnelly at kalde Ar
dejderne nd many, om Inn ikte hav
de Grund dertil.
Der er irre-endnu Manng Aften
gennemfprt nogen Sympatisstrike,
men Fokeningslederne dar givet de
res Ultimotmn og fordrer nu, at alle
Ioreninqsmandene sial ansættes
paanv i Lober as 10 Dage. Derpaa
Iulde Paderne spare Manng Mor
gen, om de site Vilde se alle Profes
sionistrr og Vognmænid paa Strike
ogsaa. Der vilde i saa Fald i det
hele vasre over 100,000 Mund pas
Strike.
Aftenblasdene Mandag bringet
imidlertisd ille Efterretning am, at
Truslen er udftrL Derimod mel
der de vm et nyt Fredsfvrfsg. En
Konnte as allierede Professisoner med
Forsnanden for» ,,I»eamftecs Union",
Geld-II- fpm Zitsjan-,Mtes Kl. 9
okn Morgenen nied en Komike af
Miit-ne til Konference. Paa Uds
foldet of denne Kionference becor det,
pm Sympatkstriken stal trwde i
Kraft, eller Strilen atter stal eudes.
En anden Marcelåghed oed den
ny Strite er det, at det synes, sprn
det tun er Parterne i Chicagv, der
klages over. J Omaha var Arbei
derne tilfredse og blev meget rede af
det, da der erklæredes Strite paany.
Men ud derfra kan der jo resoneres
til begge Siden Dei tan jo vcre Ar
deidertederne i Chicagm der var for
lredelige, men des san je ogsaa ver-e
de store Doveder der, Im Vilde tage«
ævn over de mest ildsefete blansbt
Erster-ne
Manor dar-eilen i Chicago er
tommens hjem fra en Fevierefse, og
dem giver haab om, at han om neb
vendigt vil Pers-ge at faa Striden
Finlqnds nye Guvernsr.
En teiserlig Haand
ftrivelsr.
Generalløjtnant Fyrst Obolensti.
der for Iiden got Tjeneste i Juden
tigsministeriet, er bleven udnævnt til
Generalguvernør over Finland.
Kejferen hat fendt Fytften en
Haawdfttivelfe, i hvilten han nd
taler fm Overbevisning om, at
den dejniftssattion -og Lovgiv
ning, sum Finland siden Founingen
med Russland hat tunnet glcewe sig
over, vil tunne blive bevaret til Fin
lands Bel. Mordet paa Generale
brikoff styldtes en vansvittsig og nsogle
ligesiwdede. Det finste Folt havde in
gen Del i den ryggesljse Daub.
Staten maatte ufravigeligt bade sig
Det vcere magtpaaligende at tnytte
Finland faa nær fom muligt til det
rusfiste Rigc Keiferen havde i sin
Tid paalagt Vobritoff sotn hans for
ste Pligt at naa dette Maul, og han
denke-de ligeledes af den ny General
guvernem at han paa det ivrigste
vilde atbejde paa at folge de ham
givne Anvisninger. Fremfok alt
mwatte Der arbejdes paa i det finsie
Folt at befæfte Overbevisningen om,
at dets Ztæbne var uløselig knyttet
til Ruslands, og at Finlands senere
Ildvikling under det russiste Sten
ter saavel fom Finlands Fremtid
ubetinget beroede paa en fastVeblige
boldelfe as den fredelige Udvitling.
Minnefota i St. Louis.
St. Paul, Minn., 23· Juli. Ef
ter denne Tid vil der blive en SMA
og Brad-Udftillina fra Minnesota
ved Worlds Fair, til Fairen er stut
tet. Man vil beuge Mel fra alle Sta
tens Msller og bage Brod;S-inør fra
alle StatensMejerier vil blive smurt
paa Brodet Bespgende i Minnesota
Bygningen vil hvser faa en fri Lunch
af Brod og Smar, og med Lunchen
vil der folge en Besirivelfe as den
siore Nordftferne Statg Resfourser.
bilsagt. Vegge Partet bydes :)eltoms’
ne til at sage Raad has hom.
Politistyrten er bleven startt for-;
pget baade i Ehicago og i andres
»Pactingcentres«. Der høres itte
om videre Optøjen J St. JofefJ
hat imidlertid en Situebrætkey Ne-j
geren Ab Kruse, siudt fein Unions-;
wand. Han travlede efter Dien
vidners Udsagn op paa et »fence«
og sigtede med en Winchefter Paa dein
og fceldede, som det synes, alle fem«
med eet Stud. Han angsiver son:
Grund for sin Handling, at Shim
ne Lordag Aften havde ttuet med at
brænde hans Hus af. Negeten er ar-l
resteret og ftcertt devogtet. Den ene
af de fem er dsdelig saaret, de andre
site mindre farltgt. ’
Sidfte nyt om Steinen
Motgenbladene melder,at der hlev
intet Resultat as Konferencen t
Ehicagso i Gaar, men at begge Sidek
i Stkiden er bekodte paa at udkæmpe
Kam-pen« tkl dens bitte Ende
Sympatistrtken er delvtö traadt t
Kraft, men ttte i alle Stagter Cen
ttek endnu.
Begge Sider hat Haab om at
vinde. ’
Mayor Harrifons Stil-l
ltng.
Han qsdtalte i Gaar Eftetmiddag:
»ide- ek for-Linn met i Situatio
nen som kaldek paa Bymmrdighei
dernes Jndblawding i Steiten. Men
stulde der paa den ene Stde bbive
aldotltg Kssdmangel (meat samtne)
eller spaa den anden Stde Optvjey
da vtl dette tetfcvdiggsreByembeds
mændenes Jndsttitden.«
fNy Sejr for Japanerne.
Eiter 14 Timers haardt Slqg
ovetvindes Ruf-ferne
Miladoens Slaglinie
ftrælter fig over femten
Mil.
London, 26. Juli. —- J Rahel
gram af 24. Juli bestriver »Daily
Mail«å Korrespondent si Mem
Chlvang et 14 Tini-ers voldsomt
Sslag med ftort Tab paa begge Si
der. Resultatet var, at Russernes
Stilling ved Tachetiao blev gjsort
uholobar, hvorfor de vil være tvungs
ne til at trælte sig tilbage til Hai
cheng.
,,Rampen begynsote Kl. 6 omMor
genen«, siger Korrespondenten. Rus
ferne genoptog Angrebet Paa Stil
lingen paa Hojsderne Øst for Teiche
tiao. Efter faa Timers Forløb tog
Japanernes venftre Flpj ftaTaping
bjerget Landsbyen Tanghuditene cg
tvang Rusferne til at trcelte sig sets
Mil tilbage til Tienghuaituen.
Nu sit Rugsekne Forftcertning og
holdt Stillingen der til Kl. 5 Esset
middag, da Jaspanernes hosjre Fle
pludfelig vifte sig paa Hojene syd
for Tacheliao og med en frygtelig
Jld tvang Rusferne til at trælte sig
tilbage. Japanernes SIlaglinie strak
Jsig over 15 Mil. Eiter to Timers
Hmere uopholdelig Stokm med Kug
E ler og Bomber fejede de de sildfte Hofe
og Sletten ten for Rusfere.«
Der har i de sidste Dage vortet be
rettet om flere Slag i Narr-heben af
Tacheliaso, og i Gaar fortaltes ber,
at Russerne i et saadant havde tabt
700 Mand, og et andet Slag vor
uafgiott. Refultatet af disfe Tref
ninger synes at vcere det ovenfor
meddelte.
Der er envnu intet bestemt hori
om New Sshwangs og YinkowsFalb.
Men det er siltert eet af de Maul,
Japanerne bar fat sig, at blive Her
rer over Pinlowhavnen i Liaoflo
dens Munding og faa Linien derer
over til Hovedbanen ved Tachetiao,
og de er itte langt fra dette Maul.
Fra Port Arthur høres der lidet·
En hjemfsgl Mand.
Chicagos Kjeltringer be
nytter Anledningen.
Eli-vers og Jndbrndgtyve forstaar
at benytte de Fordele, fom Stock
yatdsftriten byder dem. Politieti
Distviktet er alle sasmlet saa nær
Stockyarden fom mutigt for at være
for Haawden ved Optsjer det. Siom
Folge dekaf er den svrige Del af
Byen saa gsodt fsom uden Pol-Hide
styttelsr.
Tte Gange i den forløbne Uge hat
saaledes Gustav PeteofonsButtk pag
5339 Mutshsield Ave» veret plyn
dret af Jndbrudstyve, fom derved
er blevet 175 Dollats vg Gulduhre
med ditto Kædek tigere.
Førfte Gang graste-de de Siedet
for en Uge siden. De undsiap oa
med 170 Dollars og et Ur. De brød
et Bindu op og banede sig paa den
Maade Abgang til Butitens Jndre.
Nogle Dage senere brød de igen ind«
i Butiten, men- blev koa sttcemt vckk
af Petekson uden at fasa noget Bytte
med sig. To Dage senere asiagde te
igen Bespg og ftjal da fem Dollars
og et Ur til«hsrendke Miss Ring, som
bot hos Familien.
Hedehuiet.
Af E. Glaubtechi. Denne Wer
Ilige og goye lille Bog er god at lese
Htp Gange m Sem, i Omsn 25c.
)DanshLuth.P-ubl.soxse, Blatt-, Reb.
Nyt fta Rome
(Brev til »Dansteten«.)
Zenttle, Wash» Zi. Juni 1904.——
Ttmpeten »Otegon« antom hertil i«
Uaat fta Rome, Alaska, eftet en
stotinfuld Rejse, under hvilken den
skpdte paa avstiaig Dkivis· Dette ekl
Den føtfte Baad fta Alaska i AaJ
Den stnedbragte paa denne Tut den’
iotfte SeXZJg Guld, som havde en
Vætdi af ca. s450,000, represent«
renne en Del af sidste Bintets Guld
prodttttion.
Jfolge Beteininget fra Nome vil
Værdien af det Undet Vinteten LI
M — 04 paa Sewatd Peninsula
udgtavede Gusld andvaase til over
81,2-·t’),000. Ovet is600,000 i
Guldftøv hat alletede fundet Vejen
til Rome, oa Størftedelen hetaf et
deponeret i Byens to Bauten Nis
iten alt dette Guld et iundet ved
Vætbene i Omognen af Rome. og
raa manne af de »Claims«, hvot de
ftptste Dynget af Guldsand finde-J,
et de endnu itte fcetdige med Ub
vastningen. Saaledes hat man end
nu intet høtt sta Solomon RiVet
on De gnmle Miner i Omeanen af
Btuif City, som tilsammen vil pro
ducette fon ca, 8250,0(")0. Fotuden
re nceonte et det Gold Run, Cafa
De Paqa stougaruLSintoct ogNor
ton Ban, fom eftet et fotfigtiat L
vetslag vil producete for omtrinq
stswinsk
Zstøtstedcten af Nomeg Gutdpto
duttion tommet fta Sttætningen
omttinq Anvil og Dettet Cteet, mel
lem hvilte Gvod Hope Bah Mining
C«. hat en af fine Ejendomme, samt
fra Dth Cteet. Fta dette Difttikt
et der udvasftet for flete Hundtere
Tufind Dollarg, og der ligger endnu
flete uhyte Dhnget med guldføtende
Sand, som tun ventet paa at blive
udvaftet.
Under Gravninqen ved Dextet
Eteet i Bintet gjorde Joatim Svet
drun den niætshelkige Olpdsagelfe, at
hvad man tidligete havde ttoet var
Fieldvæggem vifte sig itte at væte an
ret end et Lag menKtaateføl-v, under
hviltet et tntt Lag nied Sand bleo
fundet, indeholdende Guldftøv i be
tydelig Miene-we
Flete »Claims« ved Brett-e, sont
man hidtil itte havde sent-et sig
meaet af, hat ved Gravning i Vin
ter vift sig at indeholde Guld i stot
te ellet mindre Mengde og hat staf
fet Ejetne et bethdeligt Udbhtte.
Dis-se udntasttede Resultat-et hat
gjott, at det et meget faa Mitwi
endomme til Salgs.
En Del af de ftote Vandrender,
sont hat vceret under Konstruktion,
vil blive fnldføtt i Sommer. Diöse
vil bidtage til et smere systematisst
Atbejde, og naar dette stet, vil Se
tvatd Peninsula forbavse Vetden
ved sin Guldptoduktion; thi man
tan ttygt fige, at der findes Guld
overalt i dette Distritt, og febv hvot
Sandet et mindre tigholdig paa
Guld, tan det dog usdvaftes med For
de! og betale en sinnt Dividende paa
den indftudte Kapital·
Pan Tinfeltet i York Distrittet
hat man atbejdet hele Vinteten, og
det «betettes, at alle Attierne i dette
Foketagende er folgt, og at Atbejdct
i Sommer vil blive udføtt eftet en
stor Skala.
Landet omtting Ksotzebue Sound
tegnet tiks at have en stor Fremttd
for sig i Netntng af Mimdtift. Be
retninget om nhe Fund og om den
bethdeltge G«tubedrtft, sotn hat fun
det Sted det, Hat vakt nh Interesse
for dette fjetne notdltge Distttkt.
Kotzebue Sound Distrttktet er det
fietneste af de mange guldfstende
Difttittet paa Sewatd Peninsula.
Som Folge heraf samt fordi det lig
get ved NotdiMut, adfkilt fta Ro
me ved en lang, bugtet vg stormfuld
Kyftllinie, et det saa at sige et lidet
Bryans politifke Beken
delse.
Raditale Auskuelser om
det demokratiste Partjs
Omorganisation.
Strsakg efter, at Domsmet Patker
Var nomineret ssom det demokratiste
Pardis Prcetsidenttsandidat, erklcerdde
Bryakr, at han vilde stemme forPar
ter, da den demokratisie Pliatform
dog i mange Stykker var at fort
trække for den republikanste. Si
den hat Bladene saa meddelt runde
ligt om Bryans Anstuelfer. »Th·e
Commonet«, Bryans Organ, som vi
itte hat, siuldse den 22. dns. levere
følgende fom Bryans Anstuelsm
Brycm paastaar, at Landets sto
nomiste Reform maa komme gennem
det demokratiske Parti, og skønt han
frygtek, at Parter is alle Henfeender
er for veg en Mand til at møde Ti
dens Kran, saa mener han dog, at
hans Valg vil vcere et Stridi.fretw
ad i den kigtige Retning og en god
Begyndelse. Han fxger bl. a.:
,,Min- Usdkaarelse ssom det demo
kratiste Partis Fanebærer i 1896 og
atter i 1900 gjorde mig til Partiets
nomiinelle Leder, og som saadan
følte jeg mig ikke fti nok til at ind
føre m) Lcerdomme i Partiets Be
kendelfe. Jeg indsirænkede mig til
at forfvare de Princippey som det
tes P«latform omfattedie.
DaPartiets Ledelse nu hviler paa
en andeu, saa bceret jeg kun det An
spar, fom enhver Borger masa bog
re, nemlig Anfvaret for wine Me
n-inger, mine Yckringer og min Op
L ,,,,,, A- L
Minecentrum for fig felv, slønt det
i tonimtercsiel Forsstand dannen et
Oplanv til Nome.
Den vestlige Arm af Sundet er
Good Hope Bay, hvori Good Hope
Niver flyder ud· Denne Flod saapel
fom Kugrut River og JnmIachuk Ri
ver meb Biflokerne Eollins Hannum
og Old Stern Creets er guldsprende;
bernæsk lommer Rex Ere:k, hvor
grovf Guld- blev funret ifjo:« Sons
mer. Fokleden Winter tat der onl
trinJ II ,,Thalvers« i Gang langs
Jnn achut Nin-Ir, og est-er alle Mer
ker it dømme vil denne Flod kg
Vens Miit-der give stoxartede Re
fultatet.
C. H. Howel, som for tott Tid
fiden ankom fra Jnmachut-Diftriktet,
hvor han hat atbejdet hele Vinteren,
sagst-e under en Siasmtale: »Jeg hat
veret i enhver Minelejr heroippe «i
Norden, Klpndsike indibessattet; men
jeg hast aldrig set rigere Gruns end
omkring Jnmachust ,,Homstake«s hat
32,000 Spande Sand i sine Dyn
ger, og die svil have 85,000, ferend
de flutter Atbejdet. De hat en guts
føeende Aare 160 Fos bred’. lanas
Flo«cen. Candle Creel vil yde Guld
til en Verdi af s100,000«.
— Der udkrceves Kapital til at
usvvikle Landet, og de Kompagnier,
som i de forløsbne Aar hat bre
vet deres Miner efter en ftor Skala
vifet tyreligt nok Fordelen ved at
have tilftkætlelig Kapital. En en
telt Mand tan eje notsaa rige Mi
ner; men hvis han mangler Penge
til at drive dem, hat de ltden Van
-di for ham. Som Regel tvinges han
til at fælge dem for en SM. Ub
vitlingen af Landet ved Hjælp af
Kapital got, at al Ejendom faar en
større Barbi, end den elletg vtlde
have, og de, fom er fkeknsynede not
til at dellsage i Udvitlingen asf dette
rtge Diftvikt, vil hyfte de Fordele,
som altid folget Foketsagendlesr t et
nyt Land, «der, som bette, besidder
umaadelige Natuerigdomme og der
for frembyder de aller bedfte Chan
cer for Pengesanbeingelfe
C. M. Cedekbergb.
forseL Jeg hat nu Frihed til at
begynde et Arbejde, fom jeg hidtil
hat undladt, nemlig Arbejdet med at
organisere de radikale og freund
stræbende Ekementer indenfor der
denwtratiske Parti«.
Jndtømmende, at Mentfpørgs
maalet for Tiden et traadi i Bag
gruntdem optager han, hvtad han be
tragter som Tidenö størstr Opgave
—- nemlig Kontrok ak Jernbanerne
—- hvikke han pfl« stai Mve SMD
ejendom. Herom siget han bl. a.:
»Den fenere Tids Begivenheder
hat ovevbevist mig om, at Tiden nu
er moden for dette Spøtgsnmals
Drsøftelsc Shmsmenslutning eftek
Siammenflutning har fundet Sied,
indtil nogle san Mcend nu mitwi
lerer Landets Jembanetrasik ug
trodfer Rationens baade legislavire
og den eksekutive Myndighed. Jeg
indbyder derfor det demsokratistePar
ti til at udgrunde en Pl-an, hvoref
ter Regeringen ban eje og operere
Jernbanerne.«
»Den Plan, der alimindelig anbe
f-a«le2, er at den føderale Regering
stal købe Banerne. Denne Plan sp
nes mig at have mere tmvd sig end
en Plan, hvor efter Bancrne kunde
ejes og drives af de enkelte States.
At lægge Bestsyrelsen af Baneme i
den fmderale Regerings Heender dil
de betyde ens enorsm Centrulifsabion
af M«agt. Det vilde give den fode
rale Regering en i høj Grad for
get Jndflydelse over Borgerne og
dekes Asscerer, og faadan Genitali
fation er flet ikke nødvendig. De en
telte Stater ksan eje og operere Ban
nerne indenfor hver sine Grcenfer li
ge scsa essektkvt, fom det kan geres
af Fcellesregeringen, og nasar det
gøres af Staterne, saa er Jnlwem
dingen imod Magtsforøgelse fuld
sicendig bef«varet. En Bestyrelse be
stkcraende af Repvcefbntanter fra de
forftellige Sfater kunde beftyre den
mellemsssatslige Triasik ligefom
Fragt- og Passagersestyrelser nu
afgør Fellesimfikken merkem de soc
fkellige Linier.«
Videre erklærer Bryan sig for, at
Siaten stal eje offentlige Privilegier,
kontuolere Tebegsriasien og odelcegge
M-onopoler.for Jndtomsstskat og Fol
kets Valg af de foderale Dommere.
Og hcm siutter mekd stærkt at hcevde,
at derssosm det demselratiste Parti er
det Pakt-i i Landet, som staa for
godt, saa maa det fvrfvare de men
nesielige Rettigheder og fæite Gram
sen mellem Mennefte og Gsods, en
Grause, fom ba-a«deJ-efferfon og Lin
coln anerkendte. . Nationen-Z minde
lige og moralsie LiV man fættes over
ma-keriel Belstand og Velsftandskik
der. Der maa kæmpes for disse Re
former uden Tvivl om detes Gen
nemførelse og dek rettes endelig Seit-.
MUS. Choate,
den amerikansie measfadørs Hu
stru, svøber ,,Earonia«. —- Max
Choate døbte Cunsard Liniens
Dasmspskib ,,Caronia«, af 21,000
Tons Drægtighed, som nylig git af
Stabelen ved Clyde. Ambasssadøren
var nærværende. Mr. og Mrs. Cho
ate har vceret Præsidenten for Cu
nard Steamship Co» Lord Inte
clyde’s«, Gæster paa Castle Wemnfz
J en Tale ved Banquettew, serx
paafulgte, referekede Lords JnvercI;
be til den nuværende Billet - KkTg
og sagde, at Cunard Liniens Direk
tører fuldt ud forstsod sit Anfvar og
havde besluttet at gennemføre stan«
litik, fordi de troch at· de handleve
for Aktioejetnes bedste Interessen
Deres Mjaak var at holsde Cunard
Liniens Fkag vajende.
,,C«avonia«, fortsatie Lord Inner
clyde, var bevist en Udmærkelfe, da
den var det enekte Dampsiib, fom ten
amerikansie Ambassadørs Huftru
bavde døbi.
