Adtede Sjæte.
(Tre Fortællinger as Heöba Stretton.)
I· JUSMstEdS sont hjemtne.
.., (Fortsat).
—
,,Saa«, raubte han hende imøde, da hun svag og
vatlende ttaadte ind over Diertærstelem ,,dertil er det nu
tommet; din dejlige Dteng er altsaa i FcengseL Det
lomsmer as den megen Læsning og Salmesang. Han
spter Skam over os alle. Jngen as os har nogen Sinde
deutet sor Retten. J Værtshuset blev sagt, at han er
dsrnt til tre Maanedet: Og ieg siger: Det ster hacn ester
Fortjeneste. Jesg holder med Nutlin, Godshetren og
Dommerne, ssom alle er retsindige Foli. Dersmn jeg var
Ejer af et Stytie Land, vilde jeg lade enhoer Vildtyv
hange, smn satte sin Fod der. Og en Lommel i hans
Alder! Hsoad stal der blive as hom, naar han blioer vol
sen? Jeg stulle have sendt ham til Botany Bay, det stulde
jeg! Jeg staat paa Retfcerdighedens Side. Og hvis
Jsmael atter treder indenfor vor Dor, stal jeg prygle
hum, saa der ille stal sindes en hel Tonime paa hans
Legemr. Jeg stal tnuse ethoert Ben i hans Krop. Og
i din- ogsaa«, raabte han i stigende Raseri, »hvis du ilte
lutte din forbandede Mund op sog soarer mig.«
,,Jeg er syg, Humphrey,« soarede hun sagtmodig.
»Jeg faldt i Besinnule da Folt fortalte mig det.« ?
«J Besvimelse,« gentog han spottende. ,,Fortæl migs
itte sligt. Kun fornemme Dame-r besoiiner, ingen Ar-;
bejdstone ssom du. Men besvimet eller ikke, merk digJ
·hvao jeg »siger: Jsmael scrtter aldrig sin Fod over denne’
Dortærsteh Jeg vil itie huse Vildttyve og Galgensugle.«
-- Gansie rolig fortsatte Rath med at tænde Jld under
sin Kjedei. Dei var en Lettelse for hewde, at hun atter
var kommen hjem, bort fra Urer og Sværmen i den lille
By og sra de nysgerriges Blitke. Selv hendes Mond-II
Brede og Truzler formoaede itte gansie at tilintethre de
behagelige Fslelser af, at hun havde fundet Hvile oed sin;
egen Arne. Og da hendes Mund var gaaet sin Ves«
blev den lshdlspse Stilhed i Hhtten saa vedertvcegende for
hende. Hendes nedtrhtte Sjcel lunde nu satnle sig.
Selv i det tytkeste Mart-e bogynder vi at se lidt, nsaar vi
ansstrcenger vore Øjne, og saaledes begynder Ssjcelen i den
dobeste Trængsel at stimte noget Lys gennern sin alt-or
lige Langsel efter den levende Gud. Medeas Rath sad
alene i. den msrte Hutte, lorn hun til at tcnte paa den
gasmle Historie i Bibelen, fra hoillen hun havde hentet
sin Sions Navn. Hun tænite paa Hagar i Orte-nen, den
bortlobne Slavinde, sorn slhgtede fra sin Hersterinde,
og hporledes Gud saa hendes Nod, hvorledes hun endnu
en. Gang bleo dreven ud i Orteneni og oantede hid og
did uden Hjem, indtil hendes Sen Jsmael var nckr ved
at do as Tssrst, og hvorledeö hans Moder lagde ham un
der en Bust og git derfra, da hun itte vilde se paa Dun
gens Ded; men hvorledes Gud havde hstt Drengens
Raub og atter sendt sin Engel »fo: at bringe Hagar Hielt-.
Rath litttede sine smertesuldt, opsvulmende Ofenlaage
med en Fslelse as Trost og Ærefrygt, idet hun hvisiede:«
»Du, o Gud, ser mig.
Ja, Gud saa, Gud oidste alt. Deri laa. en uudsi
gelig Trsst. hun fslte ingen Bitterhed i sit Hjette, ikle
en Gang mod Nutkin. Hun turde itte tlage over den
Los, ester hville Jsrnael var detnt til Icengsselsssiras
hun sorssgte heller itte at retscerdiggtte sin Son-, han
hcvde gjort Uret, om itte as Ondstab, saa dog i Leistu
dighed og Tantelsslxd Jntet ers-alt dette besicestigede
hendes enfoldige Sind. Gud havde set alt, og han vids
ste alt. J denne Tante stulde hun finde Trsst og Kraft.
hun maatte holde nd og se op til hom, sont er ushnlig.
-«).
Untat
Høhpsten og Kotnhøften med de lange Arbejdstimet
i den brandende Solhede stod netop paa. Rath var en
af de flittigste blandt de Konn, som arbejdede Paa Chip
chafes Matten Jngen lagde mærie til den Fotandring,
som var foregaaet med hende; thi hun havde været en
stille,l)ran1fri Zone, smn betymrede sig meee sen sit Ae
bejde end otn andre Falls Sagen Men- da »Dosten var
fotbh vg Jagten flulde begynde, var Jsmaels Ferng
fels tid ogssaa snatt vmme. Nuttin og hans Vennet var
nkeget besickftigede i Skoven og passede paa den hele
Nat. mddens man om Dagen tunde here Skud paa
Skud runde omlting Det dar ingen gunstig Tid for
Jsmael at lonnne hjem. Der var mange Ting som tydes
de paa, at humphtey etitrdeede sine Theilen vg sum
holde hans Bude imod fin Sen vaagen. Men Icppe
kunde han dog vaere saa haatd at jage Jsrnael bptt fea
hienzmef, naae Loven satter satte «ha-m tpaa fti FO.
»Nunle Tid er onnne i Motgen,« sagde Rath en
Alten med stclvenide Stennne og i dyb Angst, fom hun
foxlsgte at stjulr.
»Jeg ved det«, fvatede Humphrey »Nutlin hat soe
talt ·1nig de.t Jeg var tidlig i Morges hos Godsherten
oq sagde M dam: Min herre, jeg hat altid meet en
selig Mand; mange Aar hat jeg arbejdet paa Derei
Gendqm Jeg er destemt paa ille at have nagen Bildt
nzv i mit Wenn J Morgen kommee min Srn, som hat
btagt mig saadan Stam, udaf Fang-Eilet Men hanj
stal istke meke satte sine Fsdder enden-for min Dot, det
lopee jeg Dem. «Godöhete'en sagde: »So-n J vil, bunt-f
phtey. Gaa ind i Kette-set og faa et Glas ON Øllet
var gewi, en god Del Vedte end det paa Vertshusei. Jeg
et« Elle den Mand, svm ladet mig tealteee af Godsheteen
og’ demaa handlet envd hans Mllie.«
« ;,Du svkl da vel ilke jage vor» Sen ud i den vkdeVeks
den-Y« lkdraabte Ruth.
"«’«’««,«,Jage ham bott! Han et stot nost til at sorge for
W- selv,« sdatede Humpheey vredt. »Gut-Meeren tan jo
jage oD lmt med lssst og fast, naat han vil. Men lyvad
steil-de der blive af mig, om feg «blev tvungen til at lage
msn Tilflugf til Athejdsljusetls Godshetten vil ilke have
en Vildttyv tat ved fin Slov, og hvem indestaat for, at
jeg i min Aldet da siap for at ty til FattiglyuseH jeg,
I— g
I—
sont itte kan leve uden oste og renelmcessig at have mit
Glas aodt Eil at dritte? Jeg bar sorsøgt Øllet i Arbede
huset en Gang. Nes, ngael betrcrder itte denne Tærslel
merk. Og nu ved du det og tan indrette dig derester«.
Ruth sit atter en sødnlos Nat. Med tisold kastckk
tet Magt faldt Vægten as hendes Ulytte paa hende. Den
folgende Dag ti"dlig, for Dagen gryede, var hun staaet op
og sandt Jsmaels cheder og patkede dem sammen i en
tarvelig Byldt, som hun for tre Msaaneder siden møjsom
melig havde saaet stasset til Befe, og som han stulde have
med, da han stulde ud sor at tjene sit Brod. Fru Chin
chase vilde bringe sit Simør til Martedet i Byen og til
bød Ruth at tage hende med i Vognen, forat hun kun
de vente paa ngael ved Fængslets Dor. Hun saa lidet
eller intet paa den støvede Vej, end mindre i de urolige
Gader, hvor Martedssoltet stimlede samtnen Forst da«
Fcengslet blev synligt, snnteS hun at Vaagne as sine msIr-"
te Betragtninger og atter at komme iil Besin«delse.
Iangslet laa uldensor Biyen mellem grønne Marter, en
stor sirtantet, men styg Bygning, omgivet as en sort Sten
mur. Smaa runde Vinduer med taet Gittervceri og mas- i
sive Stodder saa ud over de ensomme Marter ligesomi
tilbundne Øjne En Gysen sor igennem Ruth, sinnt
Septembersolen straalede paa klar Hemmel, da hun løf
tede sit Blit og gerne -vilde vidst, hviltet af disse mørte
Vinduer der havde braat det sparsomme Lys ind i Js
maelg Celle. Men sorend hun tunde naa hen til den
svcere Port, saa hun Jsmael komme listende med tunge
Stridt og bøjet Hoved henad den Ves, som sorte bort sra
Fcengslet. . »
»Moder, Moder!« raubte han.
Han tastede sig i hendes Arme, leende og grcedende
paa en Gang. Ruth tunde itte grcede men hun holdt
ham fasst i sine Arme, til han lostede sit Hooed sor at se
igen det tære Ansigt. Der var ingen i Ncerheden, som
tunde se dem. De var ligesaa alene som i den stille Stork
Blot den mnrte, hæglige Vygning saa med sine hule Øjne
Paa deres Mode.
Hun trat ham med til et skjult Sted under Mmen
Der satte de sig sammen ned paa Matten, medens hun med
stælvende Heender laste den lille Bnldt op; hun havde med
sig hjemme sra lidt Brod, ssom shun havde bagt i sin egen
Bagerovn, og som de nu vilde spise sammen, sprend de
atter maatte stilles.
« »Jeg mente intet ondt dermed, Moder « sagde Js
mael, medens de sad og spistr. »Jeg tckntte itke paa no
get andet, en at Eise gerne vilde have dem. Men jeg
ved, at det var Vildttyveri og, o, Moder, dette vil vidnes
mod mig hele mit Liv.«
»Jeg srngter ogsaa sor det, min leere Dreng,«svare
de hun suttende. »Men hat du bedet Gud om Forladelse,
Jsmael?«
»Ja, ofte, svarede han ivrigt. »Moder, jeg har
aldrig glemt at synge: Dig, Gad, sie Tat, før Dagens
svandt; men jeg sang den sagte, blot hoiskende ligesomi
.jeg gjorde, naar Fader var hjemme. Jeg tæntte at dui
-ogsaa sang den, Moder. « j
»Fra, sagde hun rolig: Gud vcere Tat, at jeg ester1s
den sørste Asten atter tunde snnge den. « d
»New jeg tommer hjem, « vedblev han« »vil jeg gaa«
op til Godsherren og bede om Forladelse. Jeg vil irren-z
ge ind paa hom, og naar han tilgiver mig, tan jeg maa- ;
sie tomme i Arbejde hoö He Chipchase, ligessom Astalens
var, spr jeg tom i Fængslet « ii
»Han har saaei en anden «K-retust,« soarede hang
Moder, »og du saar itte Lov at vende hjem igen med mig,
Hmen du maa bort hjemrnesra og se, hvad du lan gere.
Fader vil intet here om dig Og maaste vil ogsaa Gedäc- i
herren jage os bort, hvis du komme-r hjem. Men naari
«Gud hat tilgivet dig. « :
»Jtle gaa med dig— Hiern, Moder,« raabte han. S
» ,,Nej,« sagde hun hat-di hultende, ,,nej. Men Gudz
sved det. Jesus Kristus havde ilte det, hvortil han tun-·
de helde sit Hoved, og han maatte gaa omkring uden at
shave et Hjem Jsmael, du skal tro, at Gud altid set os.
Og han elster os, om det oste ser ud, som om han itle
agtede paa os. O, siulde jeg maatte tro, at Gnd itte vib
ste og itte betymrede sig om os, saa maiatte mit Hieries
briste Jeg vilde gaa hen og drutne mig i den Flod, somi
rinder derhenne. Men en Gang vil han give os et Hiern, »
ldig og mig.« i
s Hun havde aldrig spie talt med en saadan Parme,
»ser itte en Gang til ham. Han var fotstrættet og stir-s
Irede med forundrede Øjne ind i hendes bevcegede Aa-.syn i
l hans sidste Opholdssted Han tyttes, at der nu i den heles
»vide Berden itie mere var et Sted sor ham, ester at han
hasvde vatet der. «
»Don stal vi atter sinde et hiern, Moder?« spurgte
han endelig7 »der er dog ingenstetds som hjemme«.
»Der oppe,« sagde hun, idet hunchasvede sit Blil mod
Himlen over dem. .,Om Gud iille girier os noget nyt Hjem
paa Fort-ern saa hat han dogl der oppe beredt et for mig
og dig. Ebers Vierte sorsierdeö itte. Trør paa Gud og
troe ·pa·a mig. J rnin Faders Hus er mange Verelser.
Jeg gaar hen sor at berede eder Sied. Det sag-de Jesus.
Han beredet os et Sied, Jsmaei. Og vore Vierter bsr
itte ssrge sor meget. « Bi maa tun itte vaile i Troen paa
ham.«
,,Jeg vil forssge, Moder, sagde hanjidet han lag
de sin Haand i hendes. Saaledes sad de længe uden at
tale synderiigt, Haand i Haand, tndtil Kirckeuretss Slag
i Byen bag dem erindrede Rath om, at der endnu var
nvget at gere, der maatte sprges for et Sted til Ratten,
hvor Jsmael tunde sove og mutigviö blive, til han sit
noget at bestillr.
Dei blev tungt sor hende at lade sin Swn tilbage
der, thvor han maatte slentre om i Gaderne og sege, cyvad
Arbesde han runde komme over, spm Fell vtlde betro til
en Dreng as wivlsom Nara-Um Hendes Moderhjerte
sagoe hende alt for tydeligt, hoor usiltert et saadant Lkv
bit-de blive. For nvgle Maaneder tilsbage var han et
suldstænsdigt Barn, i lytteligere Familier vitde han end
nu vie-re bleven betragiet "om et Baru, og om ogsaa
strasset for sine FejL saa vilde han dog ille veere hieben
jaget bott, udsat sør Mangel og Reh Men Jdmiael
maatte nu, der-net sit gode Ravn og ryttet bort sra bedre
Selstad, tcmpe en tung Kamp. Dog havde Rath Haab
pl
og Tro. Hun arbejdede endnu haardere og unt-Je sig ikle
en Fridag, for at hun hver Uge lutlde lcegge nvgle Øret
til Side og stotte Thon. Hun vidfte, at hcm ncesten
altid var sulten, forsrossen, pjaltet og altid barfodet.
uden Penge til at betale sit Natlogi med. Han tog ud paa
Band-ring, fra det ene Gods til det anbet, villig til at over
tage det simpleste Arbejde, som Godslhetren vilde betro
ha-m, og tilfteds med at sove i Laden eller pasa en asaben
Plads. Der var alt for mange unge Karle med godt
Lov, som gjorde Fordting paa at sætte sin Fod paa Sti
gens forste Trin.
Der var en Ting, han ille kunde lade sig osvertale
til at gere. Han var itle iStansd til at fjerne sig lern
gerc sra sin Moder, end at det var muligt sior hasm hver
Sondog at se hende. Han undlod aldrig ved hver Uges
Slutning at nærme sig Himmel. Hei-n holdt sig sljult
omlring Kallovnen eller i Stoiven, indtil hans Moder
tunsde sorstsaa, at han var i Nærheden. Han var hendes
Livs Trøst sog eneste Gliede. Hun Tunde enstmu vasle og
udbedre hans Klæder, ogsaa nu og da lcvve et tarveligt
Maalltid Msad til ham og here, hvordan det Var gaaet
ham ·i Ugens Lob. Han trasadte aldrig mere indeant
Tærstelen i sit gamle Hieni, men Sommerasftenerne sad
han samtnen med sin Moder i Sbovtylwingen i Neuhe
dem og om Vintetastenerne søgte de Bestyttelse under
den gamle Kaltovns Mute eller, naar de behøvede Tsag
over Hovedet, spgte de Stle i Kallstenshulerne, som for
det nieste var Jsmaels Sovested.
6.
Fem Aar.
Paa den Maade forløb fem Aar, og endnu dar Js
mael ingen Mand. Der var ogsaa liden Udsigt til, at
ban nogen Sinde tunde dlive en stærk, krastig og arbede
før Mand. De Straddadser, han havde masattet nd
holde, havde odelagt hans svage og vatlende Helbreo.
Men endnu mere havde de Sorger og Krcenlelser, som han
havde maattet lide, tuet hans Aand. Ingen uden hans
Moder betymrede sig om ham. Mistanken sulgte ham
og det tvivlsomme Selskab, som Nødvendigheden tvang
hain til at soge, sorsgede den .Foragt, rnsan havde for
shatn, Han tadte Modet og blev haabløs. Hans Moder
davde laldt ham JsimiaeL sordi Herren havde set hendes
Elendigbed; men hun tunde ogsaa have laldt ham Js
mael, sordi alle Menneskers Haand var mod hom.
Slulde den af hans Moder saa srygtede Dag komme,
da hans Haand skulde være mod alle?
De sidste Par Aar havde taget sværere paa Ruth
end for ti, da ngael var hjemine. Hun Iunde ilte lern
gere hjwlspe sin Mand op ad Stigen, naar han tom deut
ten hjem, og han masatte dersor mange Nætter ligge paa
den bare Jord og jamre sig sor sine Gigtsmerier, fordi
der mangliede en stark Arm, som tunde stotte hom, hvad
Jsmael vilde have gjort. Men ensdnu bragcke enhder
Sondog hende en Straale as Glæde. Endnu var Jsmael
itle under sine mange vav lser bleven en Forbryder, og
zhun sandt deri en Trost for sine Lidelser og sor hang.
s Men hvad stulde der blive as lhinn, naar hun ikke bar niere?
» Det svar en tung Prsvelse for hende, naar hun i de
«stille Vinterastener harte Jsmaels vemodige og sagte
Raab udensor Hytten og ikke turde svare hasm. Raubet
lom narmere og ncetmere, indtil det lad, som om det var
udensor Vinduet. Men naar hendes Mand sad ved Ka
minen, turde hun ikke en Gang aabne Døren og se ud.
Udensor Vinduet i det tykke Mut-te kunde hun et Øjeblit
slitnte et svagt Omrids as sin Spns dlege Ansigt, hvorle
des det tigede ind gennem de smaa med Gitterværk sor
synede Vinduesruder; nien saa blev den langsomsme og
sagte tlagende Stemtne svagere, indtil den endelig døde
hen i Sloven.
,,Jeg maa snsalle tiT Nutlin om den Ugle,« sagde
gamle mephrey knukrendr.
Tilsidst lunde Rath itte mere gaa Paa sit haarde
Arbekde, men holdt Sengen, stille og næsten hjælpeløs i
sit trange Taglamtner. Hun var nwppe i Stand til at
gaa ned ad Stsigen sor at lcegge i Kaminen nedenunder.
Den gasnile Humsphrey kunde ille begride, at hun ikke mere
var den villige Slavinde, sotn hun saa lcenge havde va
ret. At hun ded Dsden kunde blive sri for Sklaoetjenesten
under ·l)am, saldt ham ikke ind, saa slsv og for-drings
suld, som han su svar as sit Dranterliv. Mangen Klage
over «hende harte-S as ham sva Kttkenet i Bartshuset, hvor
han sad lpaa en Bank i en Krug lengst borte sra Aa
minen, naar han bavde sat de saa Penge over Styx-, han
ejede, han som i bedre Dage blev anvist Haiderspladsem da
han havde Penge og kund-e vtse sig sl«ot.
Men hver Sondag syntes at dringe Ruth nyt'Liv.
Hvorsra Ktasten kom, vidste shun Wpe selv. Men husi
manglede den iste, waar hun sind pp as sin Seng og tksb
nedeniundet og ad i Svlskinnet for at trcessse JsmaeL En
shver uden Hunvphreydidsle, at Jsmael ferdedes i·Om-.
egnen ved det gantle has, hwe hans klier havde Mode
med has-n. « Men« die tog tagen Notits d·eraf, og de Fragte
srsemdeleö den garnle Ratt-, som de Mdte heade, lidt Mad,
stpnt de godt Vid«ste, at hnn ikke kund-e spise den. Entelte
Koner tiM sig ogsaa aste at hchpe til imed Ruch Viest
og gjorde ingen Bemævkninz mn Jsmaels Tssj ogsaa var
med. Thi naar vi syan nækmer og Dedsstyggens msskke
Dal, saa betragter vore Angivelser sos med’ andreØjne
dg yder os nsoget as lden Altagekse og Kerlighed, sont
vilde hasve gjort svort hele Lka Pilegrimssardtil ’e«n
ltyttelig Dbg. Ruth, sont saa længe shavde væket en
sorladt og tungt prevet Klaue, undrede sig over den Ven
ligshed, som samlede sia am hende i hendes sidste Dage.
»Bei gsr Hjemsmet stdere,« sagde hun til Jdmaelg »at
have mange Venner og ellerg alt i Overslod Men hvis
Idet altid havde thet saa. Mde jeg nvaaske asldrig have
tcenlt paa, at Dsden er en Vjemgang. Jeg sorestiller
mtg altid, at Wen nu et mit hieni, Jsmaei,«"fssede'
·hun til; medens et stille Sinil lysle over- heades ryntede
An·sigt.1 " «
Det var den stdste Gang, hun ssad stammen med ham
Paa Dsktcerstelem men sde vidste det ikke. Thi— naar DI
den trceder wogen as os mer« ved vi iske altkdj at Enden
paa de gasmle tilvante Phigter og ldet dagliga Livö Seeh
vaner er kommen. Dei hat-de soc-set en lang, solrig Maj
I—
dag; men nu hceldede Dutzen, og hvert Minut gjorI
«hende5 tare Ansigt magreTe og met-e skyggvagtigt.
»Jeg er til Mode,« fortsatte hun med usikkek
Stemsme, ,,som om jeg atter var et Barn, og heter, book
ledes Fader talder mig sbort sra Legen. Jeg er lidk
angstelig oed at sige det, Jsinael; men det foretomsmer
mig lmange Gange, som am jeg horte vor kcere Herre tane
og atter kalde: »Ruth, ksom til mig, og du stal sinde
Hvile.« Og forleden Nat svarede jeg hakn heit: »Herre,
jeg lian ikke være rolig for min Søn Jsmael«. Da syn
tes det mig, som som en sagte, stille Stern-me hvisiede tik
mig«: Overlad Jsmael til mig. Han er min Stank Og
jeg fagde til niig set-v: »Herren har atter hart min Elen
dighed.«
Jsmael stad stum med Øjnene feste-de paa det gal
blege Lys paa Aftenhimlen bag Trcetoppene, hoor en
Flagertnus fle frem og til-hage; men han saa lyverten
Aftenstuinringen eller Flagermusens Flugt.
,,Sand«elsig,« sagde Ruth næsten glad, »i Dag sik
jeg ogsaia et Bevis paa, at Herren hat hørt mig; thi
Fru Clift og Frøken Else kam til mig, vg, JsmsaeL mit-e
Son, de bragte mig godt Haab for dig. De oil rejfe af
Sted over Hasvet til det Land, hvorhen Folk drager for
at have bedre Udsigter end her, og de bovede at tage dig
med; thi Fru Clift sagde: det var Elses Styld, at Js
mael tom i denne Ulykte, og derovre vil Falk intet vndt
tcente om ham, og jeg vil være som en Msodser for ham.
Da soidste jeg, at Gud atter havde hørt min Elendighed.«
»O, Msoder«, raabte Jsmael, ,,jeg kan itte forlade
dig, nej a·l«dr«ig, selv om Drionningen af England sendte
Bud hid for at lade mig hente.«
»Men, min ·Støn,« ssvarede bun, ,,hvis Herren iskie
heuter mig hjem før Fru Clsists og Elses Afrejse, maa du
dog forlade mig. Og jeg vilde dsø saligere, naar jeg
vidste, at du var,i Sitkerhed der borte i det fjerne og
havde Udsigt til at blive en god Mand, end om jeg
efterlod dig her, hvor du under din Omflakken kan blive
forført og direvet ind i Ssynden. JsmaeL lov mig, at du
oil reife, enten jeg leoer eller er dad, naar Tiden kom
mer. Min iære, kaere Son, ·lwv, at du Vil være lysdig.«
,,Jeg tan ikke, Moder, jeg kan itte,« hnlkede han
»Jeg vil rejse med Glcede, nsaar du er dad; men faa
lcenge, du kian tale til mig, og jeg lan se dig, er det mig
umuligt at forlade dig.«
»De reiser itte for Hshøsten," sagde hun indrøtn
wende, «og om Gud ·vil, et jeg vel dald inden den Did«
Da hun Ratten efter laa viaagen sog tcenlte paa Js
mael, sont sov tungt i sit gamle Skjusl, Huslen i Kalt
stenstlippen, brød hun sit Hoved med, hvad der siulde
blive as yam, naar hun ikke tunde formaa hanc til at
forlade hende, saa lcenge hun levede. Og paa den an
den Side, nasar han var dorte, vat lder ingen, sont kunde
tut-be hendes Øjne sog holde hendes døende Haand og
lyvisle Kætlighedens sidste OTd i hendes Lite. Men ak,
hvot langt lheller vilde hun dog ikte do i fuldstændig For
ladthed, naar vhun vidste, at han var vel fotvaret og be
gsyndt et nyt og lnkteligere Liv.
Dagene gil langsomt hen, og Gvæsset votsede paa
Markerne omiring, voksede og blotnstrede og blev fcerdig
sfor Slætp men endnu syntes Lioet at ville holde fast paa
Ruth, saa trcet vg beredt thun end var til at saette Js
niael i Frihed. Hun formasaede ikke langere at stige nedad
Stigen fra sit Tagiaanmer, hvor hun laa i Halvmiørte;
men naar Htuanphrey dar gaaet ud, stod Jsmael ved ben
des Side, sasa at hun stunde naa ham med sin Haand
ligesom i gamle Dage, da han ensdnu var Barn. De- led
ingen Mangel; thi Ftu Clift kom hver Dag med Else, og
Ht. Chipchase sendte hende Mad fta sin Gaard eller kotn
selv for at des-ge heade, sog ingen totn med tornme Hen
det. Jsrnsael var atter i sit Hiern, og tun naar han Dag
ester Dag maatte gaa as Vejen for Fiaderem følte han sig
endnu ssom en banlryst.
,,Jeg forlader dig ille i Asten,'« sagde han en Af
ten, da shun syntes sygere, end han forhen havde set
hende; jeg tians ikte for-lade dig i Aften. Det kunde let
sie, at du dsde.«
,-,Nb1·,« ssvsarede hun med et langt, svagt og sorg
modigt Sak, »in-in Jsmael, der maa itke blive nagen
Strid mellem din Fader og dig over min Dsdsseng.«
»Han vil tsoinme drulken hjem,« sagde han ncesten
heftig, »og jeg tan itte lade dig vaere alene med ham.«
»Jeg er ikke bange for at være alene med din Fa
der,«« fiortsatte shun. »Han var engang en god Ægtefælle,
og han »vil itte behandle mig ha-ardt, naar jeg dor. Jeg
var heller itte altid en saa god Hu«sttu, ssom jeg tunde have
været, og jeg hat endnu meget at sige dam. Hor, der kom
mer de lobende for at sige dig, at han kommen Gaa,
Jsinsaeh giv mig et Kns vg gaa hurtig.«
»Jeg tan Me,'« udraabte han, idet han tlaanrede sig
sast til hende. »Maasie ser jeg aldcig mere dit Tät-fah
asldrig, o Moder, jeg kan ikke gaa.«
Mm«-medens han endnu holdt hende i sine Arme,
sog hunkmed spag Kraft stpds hatn fra sig, harrte man El
ses klare, nnge Stett-me nedenunder i Mienen som
ztaavte i en utolig Tone: »Jsmael, den- lille Willie Nut
lin hat forvildet sig i de gamle Stendrud sag hulerne,
og vi ssger efter dig, Nutkin og Godshemn og alle, vi
spger alle ester dig.-«
GRETCHEN
« . . . T
Diu Vicdcrs BUT v Cu Fortælling,« lioin stildrer Lioeti
Orient-n, tangslende og interessant Pan Dunst ved N. P.
Mai-sen 174 Gasen iOmslag, 40 Cent
Hersko ck mit Skioldo En Fotmlling, som still-m det
krtsielige LiviRuIland.150S»iOmsi.M,indl-.scez
Mikjaiu Ruftnbmmh an Fort-mag im inmitten-.
jsh Gib-L i Omtlgw 25 Gent-, indbunden spÅCentQ
Nimmt-u i·Si.- Anwka ais-Tonm- fka den insta
« nat-« as Sink, iomnagwamki, indem-den« Etat-.
Mattnkcrne i den littherfkc Kitte. Bis-km m
Inst 224 imaa Sitten tut-bunten i Chirtingsbind 40 Tenn.
A « neiget sendet poktoirttx Betalinaen bedes indsendt iammm
nnd Besttllingetr. Frimtater met-tagte tom set-aliud
Daniih Lutheran Publishing Deus-, Blaiy Nehm
