wo- .
MMMÆM
,—,Danskeren« udkommer hver Tirsdag og Fredag. Tirsdags-mdgape. »Danskeren« kostet kun sl.50 pr. Uargang.
Ne. Its Blum chk., Ticgdag o. 19. Juki 1904. 13.21akg.
se reddede fra ,,Norge«.
Fta vor Jmmigkantmission Westen
Saa tot-n de endeligS Hvein? De
teddøke ira »Nokge«, sotn ftulde
tomme med »Saxonia", et afCunard
Linieng Ztisbr. Ilibet lob ind i
Kajen Kl. II Torsdag Morgen, og
mange var til Stede for at se de frei
ste, —- ifasr en Del ameritanste Kinn
der. sont er interesserede i den ame
tilanste Jmmigkantmission, og tilli
ge en Tsel Bladrefokenter.
Te ventede faa gsodt ud alle sam
men Det var itte at se, at de havde
dankt i Hans-nnd Nye Klæder havde
de iaaet i England, og ingen af dem
hque saa meget fom en Fortstelfr.
Wen naar man talede med dem,
mirtede man snart, at der var han
det dem noget meaet alvorligt. Mr
var innen Lystighed. De sagde itte
meaet, inen besvarede dog gerne de
Spergzssmaah som rettedes til dem
En una, daan Mand paa 1f'y——18
Aar begyndte at bande lidt. Ak
sdans Llnsigt vidnede oin tidlia For
haekoelir. Han holdt dog inde, da
han blev anmodet dem-n og venliat
opfordket til at tatte og pkise Her-«
ten, da let var meget bedre og mere
fsnmteiigm Men det bør altid Gut-s
Zoll at betcente, at den StnuleAlvor,
fom et i rote Hinten er itte af vgl
sei-o. seitens Aand hat virtet den i
Rande Maatte den unge Monds
Vierte blioe opladt for den famme
Rande!
Jeg sial nu fotspge at nieddele i
Summen-hang, hvad der blev mig
mddelt i Stumper og Stylter om
dizse sielsteg Oplevelfe og Redning.
Dei var om Motgenen ca. Kl. 7.
Dei var toldt, faa lun nogle faa
es Pasiagererne var paaklcedte og
sppe paa Taster De øvrige laa ii
ijerne Zckibet havde i Lobet afj
Ratten termpet haardt med en steckt
Strom, som bestandig drev det lam
gete oa langete ind modUndervands
steckene omtring »Roclall.« Blut-se
lig gav det et vældig Stød i Skibet,
derpaa et Var mindre, og det stad
fast. Paa Grunsd af den starke-PG
sont vilde hasve inust Stibet, i faa
Minutter, gav Kaptajnen Otdre til
It hatte, og Slibet git flot af Klip
pen. J samme Øjeblik, Passagerers
we markede StsdeL der var laa void
samt, at fteee faldt ud af Ksietne,
blev der den fcygteiigfte Uorden nede
pwa Mellemdæbtene. Alle tom ud af
Ksjekne i en Fatt og stormede mod
Ugangen Kun faa gav sig Tisd til
at staa de allernIDVendigfte Kleb
ningsftyitek paa. Mange tom fiel
ille ov paa Dctket men blev neds«
trat-di i Kahnttem fceklig Kvinder og
spen. Den Redningsbaad, hvis Be
fctning tmn her til Bestan, var en at
se scdfte, der blev sadt ud. Da den
Wde Vase-den vom en stor So og
kasstrde den ind mod- Sitbet med saa
dan Kraft at dens hsjre Side henI
modAgterenden blev siemt bestadigei;
nven det lyttedes dem dog endelig at
Damme bott fra ,,Norge«. Flete
sie-v lankede op, inidtil Banden ikke
knnde tme stere, sog de begyndte
Ist-als at w mod Nord lhart fta Ste
det. Det var et ltort hell-, at de hav
te en dygttg Wird erner i Ma
trvs Carl Mätidicsm Hatt hat-de
titdligere meet Fisier og var dersot
spdt tendt med at fees mindre Baa
de. Han nmtede Mart, at Sperne
tat for intere, og at noget maatte
wö. Matrosen sit du Storseilet
leitet oveebotd og fastgfott i begge
III-der M Baudert, sont de saa lod
deine, sog Seite-i tjente da fom et start
Usendo Lage-i ovewpaa Bauw,
sg fauledeö Wde det legernes
Kraft mod Lachen« Saaledes dreve
I en Tit-. indtil Sie-a blev mere
Glis pgxdehgyndte da at ro vkdere
’ c Hinab otn at sitt-de en ellet anter
Ziffer est-: bog ttksidst Land. Meu
sä
Banden var flaaet læt, faa der maats
te deftandig øses og øfes flittigt, og
deguden ftyllede Sperne end over
Banden. To Jeder, der var med
Baadem vilde itte øse, men da de
bleo truede med at dlive tastet over
bord, tog de sat.
. Der var W Mantd og 5 Kvinder
jombord De flefte var yderft spar
’ fomt paatlaedte. En ung danst Pis-«
ge sad i sin Natdragt og havde for
ovrigt tun et Redningsbcelte oin
Livet· Hun fortalte, at det fværeste
for hende var, da Stibet var lige ved
at gaa under. Nogle af Passagerer-H
ne brslede og ftreg, andre bad. DER
;var underliigt for hende at se fleres
Jaf Mandene ftaa paa Dattei med:
torslagte Arme over Bryftet roligl
-ventende paa Sltibets Urtdergancxn
Ligeledes saa hun Kaptajnen blide
ftaaende paa sin Plads indtil det fid
« ste. Men da Stibet sank maatte hun
verkde Ansigtet dort, det var hende
itte mulig at se det.
: Da de havde sejlet ca. 2 Tiiner,
sit de Die paa en Fisterdasmpet, og
de maatte da ro af alle Krcefter, ind
til de var sittre paa, at den havde op
daget dem. Dei var den nieste Mor
gen, oa de var meget fortomne af
Natteng Kuldr. De blev tagne on1
dord, on Damsperen fejlede
da tilbane til Ulytteftedet; Inen
der var ingen Baade i Sigie. Men
derimod saa de en hel Del Lig ssvde
omstring. Det var et meget sorgeligt
Inn. De tnnde gentende siere ai
deres Rejletammerater. En Kvinde
hab-de faaet et Redningsbelte otn Be
nene, og da Beliet paa den Muade
hotdt Benene oppe og Overtroppen
blev alt for tun«a, maa Bæltet have
foraarsaget ·en hurtig Drutning.
Meft roten-de var det dog at se en
Moder flyde omtring i Vandet hol
dende trampagtigt sit lille Barn i
Armen. »Kan en Moder gslemme
sit diewde Barn?« fspsrger«Herren.
Da der intet var at gere, togDam
peren Kurfen ad Grimssby, Stoc
land, til. Her sit de alle nyt Tei,
og blev sendt til Liverpool for at as
gaa med ,,Saxoni-a« iil Boston.
Da de tom her til Bostvn sit de stratg
Lod til at gaa i Land. Ved Mid
dagstid hast-de det fvensfteJmmigrant
hjein alt i Orden til en god Middag.
til hvilten de dlev hjertelig indbudne.
Da jeg sit den Bestilling at fote dem
til Jmmigranthjemmet, og da di tom
ca. feinten Minutter fortidligt der
over, sit vi Lejlighesd til at holde en
lille Andagt i Hjemmets KappeL
Vi fang Salmen «V-or Gud han e:
saa fast en Borg« og loesie Davids
103. Salme. J faa Ord lagde jeg
dem paa Vierte, at huste den store
Velgerning, at Herren havde fparet
dem for den frygtettge Djd i Bol
gerne, samt at det vcerste Stibbrud.
et Menneste tan lide, er Stibdrud
.paa Sjælen.« Dei Sltibbrud err
ingen at lide, hviss man i Tide vil
flv til— Redningsmandem vor Heere
Jesus Kriftus.
Jmniigranterne fra »Norge« blev
modtagne af Mr. M. Straus fta
New York, som er Medlem af Fir
maet A. E. Johnilen F- Go., tätige
med Agenten her fra vitson Mr.
G. Perlins. Mr. Straus ssrgede
godt for, at enhver nsd fin Ret fra
Selitabets Side, idet de sit udbetali
deteöTilgsotdehavende oedTab af Rei
fegods, samt at de, som havde tobt
Billetter til vestlige Steder, sit san
danne ud«levekede, og dessimsuden en
god Mahl-um J det hele har de
mtdt megen Venlighed alle Beque
hvsvr for de var meget tatnemmetige.
De hadde aldeleö intet at ttage over;
mssn derimold syntez de itte at tunne
»Mit-e sandige med at wie Sttbets
Mandstalj for deres Mod, Djyovhed
cog Opofrelse overfor de meins-hist
petite
» Der var i alt i Baaden 16 norite
l«2 spenite, 1 Rassen 1 Polat og 8
L
dansle, medrcgnet Matrosen, som
rendte tilbage til Danmarl.
; Nogle Smsaatræl om enlelteg
l Redning, dels fortalt til mig og
Idels taget fra »BostonJournal«.
Lanra Pedetsen, en ung
"dansl Pige, som stulde til Chicago.
Jeg hjalp en celdre Dame lidt Tøj
paa, saa jeg selv maatte lobe i mit
Nattøj. Da jeg lom op paa Dak
ket, var der mange Kvinder i dens
blotie Natdtagt· Foll stremmede tcei
til Bsasadene, saa jeg gsit ilke derben
sordi jeg vidsi.e, at Kvinider vilde
have den daakligste C«hsance. Jeg
sit da szsje paa en Baad, der ingen
var ·hos, og stille-de mig rolig hen til
den. Endelig tom Sømændene, og
Banden blev sænket ned, og vi kom
dort sta Stibei. Dei var skygieligt
loldt, men om Ratten laante Main
dene mig en Fralle.
Jens J. Johansen, en norsk
Mand paa 66 Aar. Han rejste med
Hustru og 5 Born. Bi var alle nede,
da Ulyklen stete. Jeg samlede min
Familie samsmenx men vi blev paa
Grund af Vikvaret siilte sta hin
an’den. Min Hustru og mine Born
lom op pera Dcekkeh men da jeg ende
lig tom sdekop, kunde jeg ils-e finde
dem. Tilsidst saa jeg en Baad, som
blev nedsænlet. Jeg syntes at se
min Husiru oa mine Born i den.
Men i det samme lom en stor S
og knuste Baaden, og de saldt alle i
Vandet, og jeg saa dem itke mete.
Jeg tabte heli Fatningen og kasiede
mig selv paa Verlieh Da lom der
en oa iog mig og satte mia i en an
den Baad, og vi tom lyllelig cg Vel
sra Slibei. Jeg onslede at do; men
jeq kunde ilke. fFra de engelsle
Blade «bl"ev det ham meddelt, at en
Kvsinde, der bar hans Husstrus Nach,
rat reddeii. Han turde ncesten ille
saette Tillid til BudskabeL Omsider
løfiede han Hoveldei og snnies at saa
nyt Mod. Dei var søksie Gang, for
iallte de andre, at de havde set bam
holde Hovedet oppe. Ellers havde
han siddet med Hovedet i Hænderne
oa grædt en stille Graad.
En Eman Olsen, nsorst, so.n
rejste sammen med sin Broder, horte
pludselig, at han laldte paa hen:e,
at «l7un slulde komme ud, Slibet var
Ved at snnle. Jeg løb nd, og oinsidek
sandi jeg min Bruder siddende i en
Baad. Da jeg vilde gaa i Banden,
blev det mig forbudck, thi den var alle
rede ovekfyldt. »Hu-i maa faa min
P'lads,« raabte min Broder og
sprang ud; men jeg saa ham itle
men. «
Gunval Gundesen, en ung,
nxotsl Man-d, kom i en Baad, der
var sot mange i, sasa Vandet kom
ind over Siden, hvotsor den sank,
og da han saa en Baad lidt dorte,
som han muligvis tuwde naa, sporn
mede han til den og blev sanlel op·
Mts. A. Tillandet og hendes
6-a·arige Dotter (svensle). Jeg var
paa Dælket, da Skibet sisdte mod
Klippen. Falk lob rundt og streg, at
vi alle vilde drulne. Jeg saa en
Bau-d blive sanket ned suld asf Fell;
men Seen flog den itu mod Siden af
Stil-et, og de faldi alle sammen i
Vandei. Man forsogte at saa mig
til at gaa i en Baad, men jeg tut-de
ilke. Pludselsig begyndte SUBei at
synte, og vi gil medned under Van
det. Lidt ester fandi jeg mig selv
even paa Vandet nie-d min lille Bis-e
i mlne Arme. En Band var nat.
Da lden var san suld, nscekgtedeö del
mig at komme op. Jeg bad dem tage
min lille Pige, hviltei de giotdex men
da hnn var kommen op, ivg de mig
ogssaa.
Josephine Johansen. Jeg
sprang —ovet«bsotd, da jeg saa; Faren
var sivr, og kotn pp iæi ved en
Baad, som var oversyldt. En Os
-sicet kalte Winden nd dstet mig;
de andre satte sig imod, at jeg blev
opisagei; saa sprang Meeren over
»
dord med de Ord: ,,Tag min Plads,«
Ig jeg blev taget osp i Baaden.
Dei var i det hele taget en unver
lig Dag ved Vollen. Disse staktels
Mennesiers Nærvcerelse gjorde, at
man blev saa underlig til Mode.
Man kom Ulyllten ssaa næsr ved at
tale mied dem sog gaa og hjælpe dem
med et og andet. Vor Menigheds
Kasserer, Mr. F. Fischer-, som i den
ne Tid har en lille Fersie, kom derneds
ogfaa. Han tsog frisit fat paa at
«bjælpe, hvor hjcelpes kun'de, ag gjorce
sig selv hjemme i en Fakt. Der er ja
fom ofteft nsok at beftille. ngaa han
var grebet af Diogenes Alver. Hvior
er det bog gsodt at eje Livet i Je
sus —- at fejle med ham ombord!
Dei tan gøre os stille over for alle
saadanne Ting, naar vi i Sandhed
kan sige: ,»Hvad enten vi leve eller
de, ere vsi Herrens.«
Der Var andre dansie Passagerek
med »Saxonia« end de teddede frc
«Nor·ae«. Jblandt dem var garan
Mrs. Brandt fra Thisted. Hun tom
her til Landet, til Wsorcester, Mass»
førfte Gang for ca tre Aar siden
samtnen med de to yngfte af hendes
Born, og tre—fire havde hun her i
Foroejem af hville flere var gift-»
Hun havde det godt heranre, thi ben
aes Born var gode imsod heade. Men
Karligheden til de hjemlige Strande
blev shende for stark, og hun rejfte
hjem for ca.«et halvt Aar siden. Men
hendes Hjerte blev alligevel i Ame
rila hos Bornene Hun maatte alr
faa paa Refer igen og landede med
»Saxonia« til ftsor Overrasielse for
’niig. Vi onstede hende hjertelig del
tsommen tilbage til baade Familie og
Menighed.
En ung Pige ved Navn Elsinc
Laursen fra Hobro lom her iil Vo
ston til Mr. og Mrs. E. Anderer
samt til de øvrige Venner fra Hobro
for at prøve Lylten i det Lytlens
Land. Vær hjertelig velkommen!
Med mange kærlige Hilsener til
alle ,,Dsanssteren«s Lcefere.
Ebers i Herren hengivne
A. P. Hanfen,
Jmsmigrantpræft,
68 Highlanb St» Roxburg, Bestan,
. Mass.
Eu Hedebslgr.
Den trcever fire Ofrei
Ehicago.
En Bølge af hed Vind rullede hen
over bette Lands midtre og nordre
Del i Lordags, og der fokubsagdes to
Dages streng Vatme mete. Og
Spasckdommen var kigtig not; thi dei
er fremdeles meget hebt, da vi stri
ver dem Mandag Efiermävdag. Der
officjelle Termometek i Auditorium
Taarnet i Cshicago viste tun 90 Gra
der; men flete Siedet i Gaderne sieg
Termosmetret ikke san lidt højere.
Fta Ckhicago bereites site DOH
fald som Fszlge af Bannen — ire
Mensd, to pasa 45 Aar og en pasa 49
Aar, og en Dreng paa 9 Aar. Om
den ene foikællesy at hasn blev dan
vittig af Varmen og gik hen og hang
te sig.
Ansdre Siedet fteg Bannen højere.
Saafedes viste Termomeirei i
Onmha —- —— —- 92
St. Louis —- —- 92
Springssiel«d, Jlls. 92
St. Paul, Minn. 90
Mistwaqu Wis. 90
Litkle Rock, Ark. 90
Bade-work Ja. — 91
Dei synes, som det behagelige, ko
ligere Befr, vi tidligere har basi, bar
gjort sit til, at den vorm-e Bølge fis-—
les mere tkykkende, end samrne Var
megrad ellers Mes. Flere Siedet
hat Varmen betet fulgi as Traben
byger.
Fra Krigsskuepladfen.
Man maa ikke vente store Resul
tater hver Dag eller hver Uge. Ef
ter et større Slag tager det Tib, før
en Hær atter tan blive forfynet med
Levnets- og Krsigsfornødenheder og
i bet hele taget blisve stiktet til at gaa
paa igen. Jmidlertid synes det, fom
wen ene bare venter paa, at den ans
den flal brcende les.
Rygtet om de 30,000, der stulde
vcere tabt ved Port Arthur, døde helt
ben. Man mener, det var et japanst
Puds for at hevne sig paa Russerne,
der i Chesso shavde opsnappet trog
le af deres traadløse Telegrammer.
Saa ftulde de have den at løbe med.
Fra Tokio meldes det, at der slet in
tet Slag havbe været den Dag, de
frngtelig mange stulde vcere faldne.
Stillingen ved Port Arthur er,
saa vidt vides,endnu væfentlig ufor
andret. Ligefaa ved Yintow og New
Chwang. De er ensdnu i Rusfernes
Hasnder. Der hat været Rygter om
Sbydnsing frsa russiste Krigsftibe i
Liaotungbugten og om at Japaner
nes Transvoriflaade der i Nærheden
var truet, men intet videre er holt
bekom.
Der er landsat 30,000 Japanere
mere i Nærhedens af Port Atthur.
Rusferne har Provet at generobre
Motienpasfet, men de blev tät-age
ssaaet med Tab af 1000 Mand.
Kuropattin fortlarer, at det ikke var
Hensigten at tage Pasfet, men tun
at lcstalifere Fjendens Styrke·
Den siore StagtersStkikr.
Den ftore Stagterstrike har, for-I
naturligt, vceret det mest fremragen
sde Blademne i de sidste Dage. Der
arbejdes Paa at ende Striten baade
fra Ardejdggivernes (the packers) og
Arbeiterneg Side, knien Paa forsiel
lig Maade. Det var ved at se ud,
fom de vilde gaa »ind Paa BoldgifL
Men det vilUnionsmaendene itte gaa
ind paa uden paa den Vetingelse, at
de alle faar lwer fm Plads igen, og
her synei Knncen at voere —- Eferne
vil itke lade de Non-Union Mcend,
sont re bar antaget,gaa igen. Dset gcel
der Jitsaa om fra den eneSide at kna
se Foteninaen cg fra den anden at op
retholde den. Det synes dsog ikke
mere end timeligt, at, dersom Mel
lenwcerendet ftal afgøres ved Volks
aift. saa maa begge Parter gaa til
Voldgiften und-er de Forhold, der
fandt Sied, da Striten begyndte.
J Dag til Morgen meldes des fra
Chicago under i Gaars Dato: Vil
prøve at afgøre Snrikem Præsident
(for Slagtersunionen) Donnelly pil
endnu en Gang prøve at kaa enKoIp
ference i Stand.
Fra Omaha hedder det dekimod i
Dag M Morgen: Jntet Tegn kil
Eftergivenhed paa nsogen afSkdetm
Strikerne et were bestemfe end ne
gen Sinde, og Packerne er mere af
gjorte· Det bedder videre fraOmaka
MawdagDSttitesittlation i South
Oznaha er tun en Gentagelfe as de
sidste tre Dage af forrige Uge. Sirt
kerne bliver mere og mere handerl
de. Pacterne mere dg mere tillids
fuldr. Strikerne var fredelige, haa
beful«de, cengstellisge og f"otsigtsige.
Packerne var fulde as Fotretning,
passive og fsøleslsfr. De var alt an
det end indissetente — ncesten trosdsige.
«Vi kan faa ,,plenty« Mcend, om
der Not tklstaas fotn Politibestyttels
fe,« sagde de alle, »og vi vil drisve
vor Forretning efter en normal Ska
la i Løsbet af faa Dage, om vi kan
blive ved at faa Hjallsp nok.«
»Vacterne praler blot«, fagde
Sirilelederne, »og de vil itke gøke
Ferretning w Dage lcengete, der
fsofn ,,tlhe mechamical craftsdmen«
stülde gasa nd i Morgen« »Er-at de
;ud«, sagde Patiente, ,,saa er vi be
tehte vaa at tage«dektmod.«
Minister Hay dekoreres med
Sturms-L
Frankrige tillender hain
højefte Rang idets
Æreslegion.
Washington, 15. Juli. —- Mini
ster Hays Motdtagelse af Æreslegio
nens Storkors fra- den,v frawstc Rege
ring er en Begivenhed af den størfte
internationale politiste Betydning,
flrivetr Walten Wellman. Det be
tyder mere end en Høflighedsbevis
ning af den gamle Verdens størfte
Republit msod den nshe Verdens stor
ste Republik. Denne Dekoration har
en vaegtigere Grund, end flige Delo
rationer af et Lands Udenrigsmini
ster i Reglen har.
stlge det Brev ,den franfte Am
basfadør strev til Minister Hay og
underretietde ham osrn sm Regerings
Hensigt, er den franfke Regerings of
sicielle Motiv for sin Handling, at
den «vil dife sin Anerkendelse af den
Tjenefte, Minister Harz i de sidfte 6
Aar har ydet tilVerdesfrsdens Beda
relse. Men medens dette er rigtig
nol, er der al Grund til at tro, at
Frantria hat en færlig Bevæggrund
ved Siden af
Hele Europa er enig med Frankrig
Vm Hans Bethdning for Verdensfre
dens Bevareslfe. Under de sidste 6
Aars Kriser har Hay mere end een
Gang for sine Kollegaer udpeget
Vejen til Fred. Det var De forenede
Stater, hdilket vil sige Han, der
frelsie Kinn- fra sig felv under Boser
oprøreL Det var De forenede Sta
ters stritte Neutralitet untder Bock
krigen, der beredede andre Magter
Anledningen til at gribe ind. Dei
var Mr. Han, fom fik de andre Mag
ter til at anerkende Kinas »admini
ftrative entity«, saa lfnart Krigen
mellem Japan og Rast-and var er
llceret. Hay har ftedfe og lonseldent
dift fig som Fredsven, men han bar
ilke købt Freden for dyr. Han hat
vedligeholdt Freden og paa famme
Tid gjort de forenede Stater respek
teret, faa dort Land er blevet ei af
de fornsemste Medlemmer af den store
Fsoltefamilie.
Mien hvorfor stulde Frantrig sakr
lig vife denne Hans Fortjeneste sin
Anerkendelse. Det er en bekendt Sag
at Russland Frankrigs Allierede, i
længere Tid hat visi sig alt anaet
end venligt overfor De forenede Sta
ter. Ruslands Regering er den ene
ftse, der ikke anser dienrligsdseparte
mentet i Washington for et fromt
Duehus, men for en Falterede, hvori
Mr. Hain er Falken, der lurer paa
sit Bytte. Ruslands For-hold deler
Franlrig til-e. Det ønfler at bedare
Venstabet med dort Land, og nu vkl
det vise sin Allierede det paa- denne
Maade. Hvordan Rusland faa vil
se paa, at der af detg Ben vises Fal
ten- en saadsan Anerken«delse, det faar
vi jo vente med at ·faa Bosted ani.
Men at det er Frankrigs Hensigt paa
denne Maade at give sin Ven en Let
tie, det synes rimeligt at antage.
Da Hay ved tden fransie A-mbasft.
dar blev underrettet om den franlle
Regerings stønne Ætesbedisning, af
slog han at modtage Dek«otationen,
fordi han er en Mand, for hvem et
brddt Baand ingen Ting bettyderz da
han er for stor en Mand til at lade
sig fmigsre af fligt. Men efter at
han havde raasdført sig med Prasse
denten, der holdt paa, at han stulde
msosdtsagpe Dekoration-tm da det We
alene var en Ære, der bediftes ham
iperfowlig, men tilltge Landet, sokw
han reprcessenterer, gav han efter.
Mr. day kan imidlertid ille mod
tage Delorationem for Kongreslen
stamles sog giver stn Tsiküdelfe "dertil.
Om paadan Ttwadesise akus, viser
shah bltde vor fsffte Udetittgsndlnb
Elter, der hat Wede WI- Of
en few-Mr · «
