21dlede Sjæle.
(Tre Fortællinger af Hcsba Stretton.)
l. Jngensieds sont l)jemme.
(Fortfat).
Jsmael laa ubevcrqclig paa Knce og saa ligbleg af
Etrwt op i Ansigtet paa den vrede og triumferenbe Op
snnemantk Hvad flulbe ban sige? Der lau Æggene midt
i Allem han lunde itle engang flippe det ene, som han
holdt i sin udstralte Haupt-. Han var som bedsvet, tun
de bmlen rote sig cller tale. than havde ingen Ret til
«.«nggene; de var stjaalnex men han havde itle tcenkt det
paa, da Else fremførte sit batnlige Ønsir.
»Jeg fotmodek, du forstaak«, sagde Nuttin meget
eftettryttelig, fomom ethvert Ord var beregnet pasa at
berøve ham etshvert Herab, ,,«at jeg for denne din Ugetning
vil bringe dig i Fængfel.«
»O, nej, o, nej!« raubte Elle i sin Hierteangft, »vi
vidfte iktse, at vi gjotde Utet, ikke sandt, JsmaelZ Æg
gene laa paa Jsordem og vi tunde godt have ttaadt dem
i Styttet."
»Det er ille dig, men denne unge Stutl,« fortsatte
Nutlin. »Du maa ogscm sandsynligvis frem for Ret
ten; men ham vil jeg bringe bag Laas og Lutle, fordi
han dkivet Vildttyveri »og stjæier. Jeg hat allen-de oste
sagt det til Godsejeten, og nu vil han tw mig. Staa op.
du SlvngeL og folg mig.«
Med engang udbrsd Jstnael i en lydelig og bitter
Gnad, fom lsd gennem Hulen og blev forltcektet ved det
dnmpe Etlo fta de gatnle Stenbrud.
- »O, hvad vil Mod2r sige, naar hun faar dette at
børe?«' jamrede han.
»Og hvad vil Fader sige?« sagde Nutlin spottende,
.,og Brot-et Himbme Bi vil sorge for, at du ilte vol
set op til en Drultenbolt og Stvtn for hele Sognet, lige
sotn de er det, min lille Knægi. Rom med! Elte, du gaar
bjem til bin Moder og siger hende, at hun en anden Gang
maa tage fig ivare for, hvilket Selstub du sogen Golds
hetren vil nu tro mig."
Med diöse Otd drog han Jstnael ud asf Hulen, tog
derpaa en ftmt Tougstumpe ud af.sin Taste og lavede et
Slags Haandtanle af den« med hvilken han bandt Js
mael fast til sig. Elsse fulgte dem huillende lige til den
boide, stsvede Laut-weh som forte til Uptotvn, hob-r der
Var en Politistation, og ektet at bun sua sskgmodig hat-de
iet efter dem, indtil de fotfvandt for hendes Blikke, vendte
hnn betymtet og ttsfteslss shjem til sin Moder.
Z.
Lerdag an Sei-dag.
Rath harre hele Dagen været besicksiiget incd det
(.nsirckngende Atbejde at grave Ttdsler op. Men mangen
Gang saa hnn mod den gtsnne Siov, hvot Jsmael og
Eise legede, og tilbagetaidte i sin Erindting lignende
sjckldne Fridage, hun ogsaa bavde hast i sin ilngdam
Tanten om Bpkneneg Fornsjelse ileitede hendeö Arbefde,
on skpnt hun vat avstillig tret, da hun httte Taatn
uret staa, og hun tunsde sorlade sit Arbejde paa Marten,
ait tmn dag hurtig ag muntett iangg Gekdet sot desto
for at naa hieni. Else og Jsmael matte vist Være sultne,
sotend hun tnnde saa Ideen. sandig, og sam en stetegen
Lettekbsiften sot dein begge havde Fru Chipchase lovet
bente Ketnemalt til Mensmaden
Der var en velgskende Optømthed i Ruihs Sind;
inen paa isannne Tid«·blandede der sig tillige i Glceden
cn ubestenit Ura. Jsmael var naaet op i den A·l·der, at
han snatt itte mete var Born, han stulde nu ttcede ind
i Ungdvmsatdetens baade Farer og Pligtek, kyin sarlige
Alder, i hvilten hun havde tabt alle sine andre Batm
Han stutde snart bokt sra hendes moderlig stætmende
Ringen lig hine smaa tnapt slyvefærdtge Getdesmutter,
som tvtdrede og flageede omtting imellern Tornehættenr.
Hendes andre Sonnet og DItte synies ikke langer-e at be
tymte sig start oin deres sattige Him, ltgesam Ingle
ungekne sra detie Aar ja itte næste Vaar vtt bryde sig
videre am den gamle Rede. Men Jstnael var itte som de
andre ’Spstende, der alle slcegtede paa deres Fadet ag be
tragtede detes Moder tun som en Slavinde, som maatte
imslle sot alle de andre. Hun bebtejdede sig aste, at hun
itte havde været dem en saa gad Moder, svm hun butdez
men i deres Opvcetst var hendes Tw paa »Den-en itke
saa tevende sont nu. Hvot underlig gad var ttte Gud
mod hensde, at han havde staniet hende en saadans SIn
iom Jsmael nu, da hun var en tret udsltdt Kon- med
graa Haar.
Ftu Cyipchase syldte Ratt-s state, brune Ktus med
Kerne-malt og gav hende iogsaa nogle Steet The. hun
saa gerne Ruth, den stithtdtge ag batnilpse Kone. og
blev endnu et Diebiit staaendie ved Daten for at vetsle
nagte Ord nnd hetwez «
»So-g sor, at Jsmael er rher i Morgen i betimelig
Tidx thi mtn Mand et meget nsje paa det.«
»Dei sial sittekt sie,« sagde Rath med usitter Stem
me, »jeg ved site, hvortedes jeg stal tatte baade Dem og
Detes Mand sor, at J tager ha«m. Jeg ded, at der paa
den Maade tan bltve noget as shamz ag shan et en god
Dteng, Feue, Gud velsigne hamt«
Dei var itte aste, at Rath talte saa mange Otd nnd
iagen til aniaeL Dog, hendes Hjette var sutdt.
Foepagterenj Hus var not saa tarvelth men alt havde
dog Ptcg as landltg Mkstand, hvtltet hun sot sstste
Gang snntes at have en Falelse as, som am ogsaa hun nu
siutde have en Andel deri. hun stod ved Kiktendsren
og tunde se det siote Bord, ved hvisltet Jemaesl stulde
sptse, og ved ihviltet nu netap en Tjenestetarl sad og gier
de sig til Gode as ei start Fad, som fyldtes sra en svm
Jetntedeh der hang over Jlden. Lustens as den gade
Snppe mengte den til den-de, hvor hun sind, og synstez
ai love, at Jsmael vtkde votse op til en trasstig, sunt
Mand, naar han alttd tande stille stn Hunger ved saa
gad en Kost. »De hungrige syslder han med gode Gaver,«
k—
bv«istede hun sagt-, idet hun tvg sin brune Krutte op og
med et hofligt Rai-del vendte sig for at gan
»Ruth Mednmy,« slreg en høj, barst Stemme sra
den anden Ende as erpaaterens Gaard, ,,Nutlin, On
fynsmanden, bar bragt ngael i FertiaseL sordi han har
itjaalet Fassanæa i Etoven .«
»Der tommer min Man-d hjem,« raabte Ftu C«hsp"
chase. ,,Hvad er det han raaber, Rutl)?«
Riith stod endnu der med et Simil over sine Lædnz
mrn det tabte sia. da lnin sorstod Meningen as hans Ord
Hsinrlen blev sort, oa Solen lnste itte lcenger for hende;
tinn greises af Ssvimmelhed, saa at Jorden begyndte at
vatle under hendes Fedder. Det lydelige Klassik, hvor
nied den brune Kralle, der gled hende as Heenderne,
saldt ned paa Stenene og sloges i hundrede Stylter, bragse
hende til Bevidsthed igen.
,,Hvad er paa Farbe!« spurate Fru Chipchase, idet
hun ilede til Doren, svm hendes Æatescrlle netop havde
naaet.
»Jntet asodt paa Færde!« svarede han. »Der er
vor nn Koredreng, iom Mandag Morgen stulde tiltmde
tiin Tjkneste, formedellst Midttnsveri brtrat i Fang-set
Nuttin overrastede Jsmael oa Eise, rnedeng de i Stvven
steate Æa, Fasancea, som er stjaalne srsa Reden. Der er
inaen Udsigt til, at han tommer los; thi Godsherren er
neje over sit Vtildt, og Nnttin sveeraer paa, at han vil
aøre Jemael Ustadelia, saa at han itte lcenaer gør
Slarnsitreger. Dset gar mig vndt ssor Dein, Ruth, at
De stal have en saadan Mand oa slia Familie. Jeg
troede, at Jsmael stulde blive Deres Trost i Alderdosm:
men. Men han havde not andet i Stude, der er ingen
Undslnldning.
,,Det var intet andet end en Barnestreg««, ssagde
Fru Chipchaie, liaesorn ethvert Barn vilde gere. Jsinael
har aldria stjaalet et eneste Æg, naar jeg har ladet ham
sanile ind for mig. Han er en grundcrrlig Fyr, jeg er
ganste vverbevidst derom.«
...5)iertelig Tat, Madam,« hvisiede Ruth, idet hun
ibegav sig paa Besen, oa langsomt, rned bøjet Hoved og
valiente Trin slcebte iia bietnad Hvor tungt syntes
itle pludselig hendes GU Aar at bvile paa hendet Hvor
besværlig var itle den Vei, hun saa mange hundrede
Gange bavde gaaet i alt Siags Vejr for at erncere sig
lelv oa Jännan Var hun halvblind, sordi alt saa saa
mmkt nd? Og bvor Var der blevet af alle de glade Toner
denne Sommerasten? Der laa ligesom en Bedrøvelse og
Dvale over hende, indtil hin lsom til iia selv igen, idet
hun sorspgte at stitte den gsamle ngle ind i Nøgslehullet
paa DIren til sin fattige Hutte, det Hiern, sont Jsmael
endnu aldrig havde været borte sra en eneste Nat. Den
ne Nat tom han itte hie-m.
Hun satte sig ned paa Dortærltelen og rotlede srem
Da tilbage i stum Fortvivlelsr. Jngen Taarer kom i
shendes Lijne; thi hun var gammeL og Taarelildekne var
udtørrede. Men hun suttede tungt oa ofte. Der var in
tet Haab i hendes Hierte. Hun teentte paa Nuttins
Fjendstad og paa sin Mands daarlige Rygte. Pisa-sic
farnilien var sravcerende paa« et haslvt Aars Udenlands
reise, og den frennnede Prcest, som styrede Embesdei. tendte
itte Jsrnael Godsherren var itte at beveege; thi
Nuttins mægtige Jndslydelse stod imellem. Nej, der var
intet Haab sor Jsrnaei.
Han var nu i Feengselt Hjemmet var fattigt not,
shun følte paa en Gang, hvor mart, elendig og tom heut-es-l
Hytte var. Men naar hnn tun havde Jsmael hos ssia,;
saa vilde den dsog være et vtirteligt Hjem for dem Magaz
Hun satte sig ned paa den bare Storsten og forsogte ats
teente paa Gub; men lJUn tunde itte tæntie paa nogen an-;
den end Jsmaei. Heu-des Sjael laa nedsuwten i det dy
beste Dyb. i
Den hele Nat laa lhun viaagen Den lille Seng vedi
Siden as hendes paa Gulvet var for sørste Gang tomJ
cg hendes Øre lyttede sorge-des efter aniaels roliae-!
Aandedrag. Hendes Mand var tomsrnen saa drittteni
hieni, at bun itle havde vovet at hjcelpe ham op aennemi
Stigm; han lasa nu i en dodlignende Ssvn paa Gulvets
nedenunder. Osm og oin igen talte hun sine ni Born paa.
sine Fingre, nogsle dsde oa andre iltve; men et dybt At
git over hendes Leber, da hun hviftest ngael Hun
·havde sorget over de dsde og grænnnet sig over sde levende,
sont-var slngtet sra hende; men ingen Sorg var at sam
menligne med denne. Jngen as hensdes Born havde bog
været i FerngfeL og nu var det heades yngste og keeresrex
ja tilnied hendes bedste Born, sorn havtve bragt Merm
melle over hende. Da Morgenen kom, »die-v hendes Pfer
te betlernt ved Tanten onr at gaa til Ritte, stant Hum
phrey vrantent sagde hende, at hun hin-de gera. Jgnrael
var ttte med i Sangtsoret paa Galleriet, og hvovledes
kunde hun synge sit: »Ære viere Güd Fader,« medens
han var i Fangselts
Vunwbrey sad heie Morgenen ved Storitenen og
fordandede Jsmael som en Slam for Huset; men Rath
mælede tlte et Ord. Hun hast-de vænnet sig saaledes
til at tie, at shun nckpve tunde tale til andre end til
IsmaeL Det var en Lettelse for hende, da hendes Mand
orn Esterntiddagen begav Iig bort og lod hensde ver-e
hjernrne i stille Ensomhed. Hun sad entom, ligesom dav
blind øg sttrkm for alt andet end sin Ulytte og sijulte
det furede Ansigt i sine Hemden Som hun saaledes
sad og grundede mærlede hnn pludlelig et svagt Trnt
af teerltge Arme om sin Hals. Et Øjeblit tæntte hun.
at det var Jsmael; men da hun lsftede sit Blit op, saa
hun Elles Anltai. Hendes Moder stod i Ratsherrn og
da Rath rejste sig op sor at hilse paa Lsærerinden, greb
denne hendes haarde og tramspagtig sammenlnyttede
haand i begge sine, idet han« bsjede slig ned og lyssede
den garnle Kvnes brune Kind. Farven steg op i hendes
Ansigt, vg en seelsom Fslelse as Overrastelse vg Gleede
lyste gennem hendes Kummers Mut-let
»seg vilde vare Dem tatnemlig for en Kop The,«
«eagde- is Stift.
Nu sit Rutls noget at besitsille og tdet hun syslede med
i cl hast at taende Jld og sylde den ltlle flortinnede
Kedel med Band, glemte bun for nogle "Øjebslitle Jsmoel
Men satte noget, sdet var hende umuligt, da« Theen var
seetdig, siønt Elte, sor at vcette hendeg Appetit, hat-de
bragt noget godt Theber med.
»Jeg har veret hos Dommeren og hat talt med
Hr. Lanedowne,« sagde Fru Clift, da de sad samtnen
ved Vet lille tarvelige Bord. «Else man frem fsor Retten
i Uptown i Morgen. Jeg var der for at liegge et godi
Ord ind for den stakkels Jsmael Men der er ikte nie
get Hand, Ruth. Hr. Lansdsowne fortalte mig, at
Nuttins havde sagt, at Jsmael siden sin tidligste Born
dom hat gjort Stoven ufiltey og hele Lands-Einen troede,
at hnn staat i Forbindelfe med Vildttyveri. Men jeg
ded, at Vet itte er sandt«.
Ruth rystede sorgfuld vaa Hodedet.
»Det sngde vi ogssaa til Godssherren«, sagde Laster
inden rolig. Men han svarede, at Kvinder ladet sig
aldrsig overbevise vm, at Vildttyveri er en Forbrydelie.
Jeg sogde, at jeg ikte kunde lalde det nogen Synd at toge
et Pnr Æg fra en vild anls Rede og i ethvert Fald
ikke fan stor, at man derfsor stulde iende en Yngling i
Fcengsel. Han svarede at det ikke blot var derfor; men
alle Medways var en Plage og en Skcendsel fior Sognst
og oet vilde vcere en god Gerning, om Jsmael kunde
stanfes nllerede i Begyndelsen Ruth, jeg er mere be
drøvet, end jeg kan sige Dem«·
Atter ryftetde Rath tavs sit graa Hoved.
»Jeg bar tcekt paa, hvor forladt De er, og hvordan
De man lide for Deres Monds og Deres Sonne-s
Synder«, sagde Fru Clift. »Den fynes mig, at det enef.e,
fom kan trøfte Dein, er Tanken paa vor Frelsers Liv.
Erindrer Te det Ord-: »Don var foragtet og ikte mese
at regne blandt Mennefter, en Mand fulsd af Piner og
vel tendt med Sygdom, vg som en, for hvem man sij
ler sit AnsigL foragtet, og vi agtede hain fsor intet?«
Fru Clift, som paa en rolig og venlig Maade frem
iagde diese Ord, tav nogle Øjeblikke, og Rutsh skjulte
sit bekymrede Aafyn med sine Hemden Det var den
Herre Jesus, som var foragtet af Mennestene ligesvsm
hun of sine Nah-dein Han var en Smertens Mond og
vel kendt med al Slags Li·delser, dtybere end-nu, end hun
var det. Sitjulte hendes gasmle Naboer i Landsbyen
deres Ansigter for hen-de, —- se, hele Verden sijulte sit
Ansigt for hom, fom dsde for at forløse os alle. Endog
da han hang paa Kot-set, spottede de, som gik forbi hom,
idet de rystede paa Hovedet. Og Yspperstepræsterne og
de celdste og Misdeederne, sont Vare torsfæftede ved hans
Side, spottede og forhaanede ham.
»V«is«selig, han hat taget vore Stigdoinme paa sig og
vore Piner, dem bar han,« begyndte Ftu Clift igen med
rolig og klar Stemme. »He-n er sanret for vore Oder
trcedelser, knuft for vore Misgerninger. Straffen lsaa
paa hom, at vi stulde have Frev, og ved hans Saat har
vsi faaet Lckgedom.«
Hnn bar altfaa ikke fine Smerter alene, saasom
khun havde tcenkt i den lange, merke Nat. Herren felv
havde baaret hendes Kummer. Han var saaret for
»dem-es Misgerningers Skyld og for ngaels. En lee
jgende Folelse af hans Kerlighed og hans Ltdelsers og
Hitedlidenlskds Saimfund trængte sig ind ti hendes
l faarede Vierte
s »Vi fo’r alle vild sont Faar,« fortfatte den trostende
Stemme, »vi vendte sos hver tin Vei; men Herren lo-d
vores alles Misgerninget mode ham. Han sblev uns-hand
let, ungtet han var elendig, og han oplod ikke sin Mund,
fom et Lam, der føres hen at slagtes, og ssom et Fam,
der er stumt fsor dem, som klipper det, og han oplod ikke
sin ·Mund.«
Stum og uden at oplade fin Man-d! Var ikke dette
atter et Billede paa hen-de fele Hain kunde hverken brt)
de nd i Graad eller tale med mange Ord eller betro sin
Sorg til livem ssom helft. Det var Sandhed dette: Jesus
Kriitus havde levet sogfaa hendes Liv med dets Ssmerte,
Kummer-, For-next og Forfagthed Hendes Hoved var
endnn bpjetx men hendes Hierte havde reist sig igen. Den
lidende Guds Sen gjorde vdet lettere for hende at bære
sin egen Lidelse.
Det blev nu Skumring, og Lærerinden sagde Gov
nat. Men Ruth vilde ledssage «hen«de et lille Stykke paa
Vei. Da hun vendte tilbage til sin fattige Hytte, nølede
hun et Øjeblik, sitrende og mo’dstmtbende, med atter at
get-a ind i sin- ede, merke Ensornhed. Siden hun sbar
Jssmael som et lidet Born paia Armen, havde hun be
ftandig beugt, for hun begasv sig til »Ro, at synge fin
Aftenfalme: »Dig, Gub, ste Tot for Dag, svm svandt,"
unsdtagen naar Hutnphrey var kommen hjem, hvad der
dog var «en Sjældenhed. Hun havde den foregaaende
Aften, den feste, paa hvilken Jsmael var stilt fra hende,
ikke tænkt derpaa. Men den Tante gik igennem hendes
Sie-L og shun kunde ikte fri sig fra den, at Jsmael den
ne Sendagsaften maatte ·synge den alene i fin Gelle i
Uptsown. Der var mete Liv end asltmindelig Pan By
ncegtet, stod i Aften i hendes tunge Øjne«, da hun satte sig
j ned paa sin gamle Stol ved Siden af den kolde Skorsten
vg sang tin Salme fra Begyndelsen til Enden, med fvag
og ufikter Stemme, der vel næppe hertes udenfor Hm
tens Tcetstei.
4.
Forbach
Uptsown fortjente egentlig itke Navn af en By; den
lunde tnapt figes at vcete en .stor Landsby. Men den
svar Midtpunttet for en vidtstrakt Bygd med betydelig
Agerdyrtning, og en Gang om Ugen blev her afholdt
et lille Marted, i Sardeledhed fsor Salg af Smør og Æg,
da mederne bragte deres Korn til en strne Markeds
plads i en« as Grevskabets fjernere Byer. Reiten holdt
med bestemte Mellemrum.«sine Moder i Uiptotvn. Der
var en Politisstation straks uden for Byen, som var for
fynet med to sjælden benyttede Celler, i hvkis ene Celle
Jsmael havde siddet i ervaring siden Lskdag Middag.
Vistnot med tungt Hierie, men dog itke Uden Herab,
siom sholdt hende oppe, betrachte Ruth Mandag Morgen
Uiptotvnk Der var m ere Liv end almindelig paa By
ens eneste Gabe, hvilket i Særdeleshed plejede at være
Tilfcrldet, naar Lwrigheden totn for at affiqe Kendelse
i de Sager, ssom var modne til Dom. Omtting Betts
huset, hvor Retssalen var, stod flere Grupper af temmelig
tvetysdigt udseende Folk og ventede. Nuttin ftod paa
Gaardspladsen i wrig Sasmtate med en as Dommerne,.
ssnm Var kommen før de andre og netiop var siegen elf
s Hesten. Ruth saa ham; men det var dog, som oin hun ille
Jsaa ham, saa optaget var hele hendes Ssæl as Fort-ent
’ning om at saa Jsmsael at se, naat han bleo fort fu
Politistatisonen til R-asadl)uset. Halvt bevidstløs meer
kede hun knapt den vollende Mcengde og Uro, da Dom
merne, den ene esster den anden, red ind, og Retsbetjenten
kom ud as sit Vcerelfe med en blasa Mappe, som var
fuld as Dolumenter. Ogsaa Fru Clift med Else var
tommen, og Godsherte Lansdowne var gaaet ind i
Vertshusets store Vcerelse. Men sor Ruth var alt liab
som i en Taage. Sidst tosm Jsmael ved Siden as M
Po—litibetjent, som lagde sin Haand let paa hans Stuf-;
dre sor ··liges-om at minde ham om, at Fotsøg paa at flygo
te lidet vilde nytte. Men kunde denne niørkt udseensde
For, med uordnet og uredt Haar og med Marter as Tau
rer i sit uvastede Ansigt das-re Jeman Han var tcei des
hende, dog lostede han ikle sine Øjne op. Han vilde have
gaaet ssorbi hende, dersom hun itle med en tlagende
Stemme havde rsaabt: »O, Jsmael, Jsmael!«
,,Det er min Modet,« sagde han, idet Politibetjem
ten greb ham sastere i Kraven. »Kom itle herind, leere
Moder. Det vil intet hjaelpe, og din Naervaerelse vil brin
ge mig til Graad. Gaa hjem, nu har du set mig og taget
Assted med mig. Slip mig, at jeg lan« give min Moder
et Kng til Fawel,« søjede han til, idet han vendte sig til
Politibetjenten.
»Na ja, er det nødvendigt saa,« svarede denne.
Et Minut stod den unge, endnu ilke suldvolsne Søn og
den nedtrytte Moder Ined graa Haar i inderlig Dime
tnelse. Dei var, ligessom om Rath ikle kunde slisppe ham.
Dei snntes !hende, som var det tun nogle Dage, sidett
hun bar ham som et lille Bsarn paa Armen, og nu var
Ihan en Fang-e, en Forbryder, der var anklaget for at
have overtraadt sit Lands Lov. Men Jsmael rev sig lss
sra hende og lod sig søre ind i Retssalen. Derpaa satte
hun sig paa det nederste Trin paa Trappen noerved et
aabent Bindu, gennem hviltet hun hørte en utlar Lys
as Stiemmerne indensot. Hvor lange hun haode siddet
saaledes, ·vid«ste hun ikte selv; men endelig kom en pyn
tet, nsoget vigtig udseende ung Pige ud as Hufet og sagde
til hende i en medlidende Tone:
,,Tag Dem det ikke saa ncer, Most Medway. Jeg
ved, De er en god Kom; men Lylken er Dem imod. Nut
tin var meget haard mod ha-m, og han er dømtstil tke
Maaneders Fængse!l.«
»Er det min Jsstnael?« spurgte hun med et usitlert
ltirrende Udtryl i Øjnene. »Ja,« svarede den unge
K-vin«de, »Jsmael Medway, tretten Aar gammel. th
Msaanedeh sordi han hat stjaalet Fasanæg.«
Ruth shørte ikte mere og saa ikte mete· Men da
hun sbøjede sig sorooer, som oin hun sorsøgte at rejse sig,
besvimede hun og saldt tungt ned paa den stensatte Bef.
En stor Mangde Folt stod omkring hende, da Jsmael af
en Politibetjent bslev ssørt uds as Retssalen Han saa sic
sorgceves omtring ester et sidste Blit sta sm Msoders Øjne.
»Bei var bedst for hende at gaa hjesm,« sagde han
til sig selv med et stille Sul; »men jeg havde gerne set
hende endnu en Gang.« «
Det var, som om han gik til Dis-dem da de slcebte
ham i Fængslet, og som ocn han aldrig mere slulde gense
sin Moders Aasyn. Hans unge Hijekte var knust as Kum
mer og Undseelse. Han havde maattet høre paa, at de
stildsrede ·hsam sont en uforsbederlig Tyv og V-i-ldma-nd.
Alt dar mod hanu hans Faders og aelsdsre Brødres demg
tede Navn, hans egen Tilftaaelse, at han havde besøgt
Sstoven saa meget, at han kendte hoer Plet i den, endogssaa
hans taaresulde Belendelse, at han not svidste, han ingen
Ret havde til at tage Æggene sog sheller ilke kunde gsre
Rede sor, hvorsor han nu stulde have taget dem sor søtsie
Gang i sit Liv. Alt havde vceret ham imod. Han gik i
Fængsel sont en Silam og Stcendsel for sin gamle Mo
der. Dei-til kom, at det stete netop den Dag, da han
stuslde begynde at tjene sit eget Lisvsopholsd og lette heil-de
soe den Byrdq hun havde baaret sor hans Skyld. Nu
blev han en Bytde for hende endnu tungere, end nogen af
de andre Søslende havde vier-ret, ja endog end hans Fa«det,
sont hvet Asten lom shjem enten berusset eller dog i det
mindste vred og vtanten. Hvad kunde han gøre sor hende
for at gøre dette gsodt igen? Det bedste for ham vilde
vaeee at de.
Det var sent, da Ruth om Astenen nsaaede hjetn til
sin Hyttex hendes Mand, siom den Aften var cedru, ven
tede paa hen-de, treven og sorttcedelig tilmode, en haard·,
tyrannist gammel Mand, der sbetkagtede hende som en
stum og villielos Sladinde.
(Fortscettes.)
Gode Bøgey fom anbefale5:
An Hssto En sstetlandst Fortælling im KristiTid. Cn of
Amerikas liebste Bpger. Af Lewis Wallace pag Dunst pel
Vilh. Msller. Pris, godt iubbunden, 01.25.
Din Brodcrs Bxapo En Fortælling, iom stilbrer Liveti
Orienten, fangstenbe og interessant Pan Dunst ved N. P..
Madien 174 Sidet, i Omsiag. 40 Gemi.
Herren er Mit Stjoldo En Fottcklling, fom stilbtek det
krisielige st ! Ruslsnd.150 S» i Omsi Zär, indb. Mc
Mlkiam Rosenhaumo En Fortcelling fra spdiste Kredit
125 Sidet, i Omflag, 25 CentH, indbunben 50 Cents.
· »
Mkkykcu l Ot. Andkcws. Ck Bin-de im den sum-e
Kitte- 03 Süden i Omslag 20 Cents, indlmnden 40 Centi.
Mattyterne i den lutherfke Kiste. OW» sk.
Tyft. 224 fmaq Süd-eh indbunden i Shittingsbind 40 Gent-.
i
Koimkrik og de steht-se
Hisiorisk Roman. J Omflag 80c, indb. 81.20.
Vrins Otto at Danmark og hanc Samtid.
Historisk Roman. Jndb. 81.20.
A c Lsogck sendet uoctosrit Bett-linan bebes Indiendt samtnen
med Bestillingen. Ftimcekker modtages sont Betaling.
Danish Lutheran Publifhing Dense, Blaiy Nebraska.