Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 15, 1904)
, ,—— , Yor Hjemmet En Fanatiker. (,,«F-ot Kirte og Kultur«.) —- — — Posten var afleoeret til Lensmand og Striver, og Post:3i mon tunde nu med god -S«amoittig: hed have flaaet fig til Ro i den lune Borgftue paa Strivergaarden. Men han oilde videre den lille Besitan over til Præftegaarden J Pratstegaarden har de efter lang forgceoes Venten endelig opgioet Po ften for den Dag ogfaa og sidder nu Kuß-ede, orantne og sponige rundt i Stnen og horer Stormen pifte paa Ruderne. Fruen soger Trost i en Kadai. Pockstrn tager for tyoende Gang frem den ugegamle Avigbunte, medens den ZU-aarige Aftrid boti i en Lænestol overgioer sig til triste Betragtninger. Da farer hun meo eet op: »Hny! Hvad rat det!« Og saa tlinger Post hornets tendte Toner udenfor Do ren, og iom ved et Trylleflag hat alle faaet nnt Lin. ,,Posften, Posten!« loder det fra Ztue, Kotten og Borgstue. Dorene op, Eneen og Stormen og Simon Jonfen ind, Pofttasten kastes midt paa Bordet og tommes af Far. mens Gaardsdrengen tat sig af Bl-atten, Pigerne scetter Kaffen paa, og St mon selo befries fra Overtoj og ans brinaes oaa en tun Plads ochouen. Jntet Menneste er faa oeltommen somPostmanden i en Nordlandsbygd, fertig naar han hat veret ventet i to Dage, og endda oidste Simon oeo fia felv, at ikte noget andet Steh blioer ban modtaget slig som her i HaseU Lidt efter tnitrer det i Stuen af nye Aviserz Breve brcettes og lasse-Z. Bornene hat faaet deres illustrerede BladeBigerne deres »Aller«, medens Tidsftrifter og Embedsbreve er laat vckt til fenere. Nu og da lyder et daemoet Udraab; en almeninteresiant Not-ed berettes. Stuen er fuld af en stærtt ovtaget, nydende Stemning. Simon sidder med sin Kasse og fine Latre, solt-de Smotrebrsdsftioer rg læfer Lotakblsadet oed et lille Side dord. Men tdet Astrid tommer mrd Fanden for at fytde paa, ladet han Qaanden glide ned i Lommen og smugler med ftor Behændighed et Brev over i den Haand, hun holder under Formel-et De er gode Bewer, Aftrid og Si mon. og uden at hun-dirette har sagt det, stsnner han, at de store Komm lutter med Kristianiastemvlet og tat Heerehaandstrift helft itte bot ligge mellem de andre Breve. Han faar til Tat et Blit og et Sm-il, idet hun forfoinder. Naar faa efter en Stunds Forlob den forfte Fljde er stummet, naar man hat overdevtft sig om, at Ver den fremdeles ftaar,hat fet, at Boerne endnu holder Engelftmændene Stan gen, at Proost Berg virtelig trods alt hat faaet Strande, at gamte Dottor Hansen er ded, og at Nationaslteatrets Jbssen-Premiere har vaeret vellyttet — da first tommer Simon Jonsens Tor til at drillere. Da er det, alle Bygdennhederne trammes ud for lyt tende Tilhorere; —- de gentages fette re i en noget ais-den Form i Kottenet J Dag hat han en etftra Historie at sortaelle, fom han ded, oil interessere —- om Lærer Holte, fom i det for rygende Vejr vilde gaa den dktje Mit fra spt Hjem til Sandnes metd Bibe len under Armen og Guitaren t en Satt oaa Rhggen for at troste den cum Helga Sandnesl Det vcetter nagen Uro blandt Tit kyseernez de hjrer Stets-sen flaa mcd Iscggeni timgc Duca pg sym- eng Mge til Simong Bestrivelse asf Vet en. Men lde bliver sidt beroltgede ved at hete, hoor feejdtg munter den ntd km Mond sei-v hat vcketx de min des, at ha- ftt er komm-et nstadt fra Iige saa halsdtællende Tore. »Fanattter«, drumsmer Præften Evje sog bvedet metd en Ergerltg Mtne stt »Morgen·blad« ud melletn sig og Wællerew Wen hanz Done see tantefuld nd: ,set er da en merkelig Mand, Fort Nahm Stunden-Pentan Hexen-dem fortanger det as hatn.« Ida-s unser des est Hat Wer ST MMXIIMNWMWI Mc her M M date for at J used Gott D u »at jo ftridere Tom, han har, og jo haardere Kuling, desto blidere er han. Ellers tan han tue-re does not, naar han er i det Lag« — og Simon rystek Ergertig paa Hooedet ved Tanten paa Taler, han har faaet, naar Laster Halte var i det morte Hist-me — chelden drojes lcenge ud den Koælo Posten er kommen. Simon underholder en liolig Forsamling i Borgstuen, og inde bojer man sig tad se og tilfredse over Bladene. — Et Par Eftermiddage efter bleo Præstefruen taldt ud i Rotte-net Ta hun kont, stod der en hof, traftig byg get Mano botte oed Toren og flog Zneen af sig; han havde en Pakte un derAtmen og en ftorPofe vaaRnggen. »Godtvæld, er det Dem, Holte. Veltommen tilbage! Lag Tsojet fra Dem og fort Dem, saa flal Te faa Kasse straff-Zu De bar oceret paa Sandne5, horer jeg?« »Ja, Fruc, jeg gik derfra i Mid dags. Det er lidt tunat at gaa, saa jea hat der-et fen om Vojem dersor oilde jeg indom her og sidde ned lidt. Her staat jo Kaffetedlen paa hele Ta gen for dejfarende Foll.« Han lagde fra sig og satte sig ird til Bordet. Da Stindhuen kom af, faa man et blegt og oattert, triftus lignende Ansigt, omramrnet af stott, fort Haar og Steg. Lampelyfet faldt flath Paa det, og Præstetonen saa, at det haode et trat, ncesien li dende Trag. han stottede Hovedet i Haanden og luklede Øjnem en liden Stund. Fru Evje satte sig lige over for hanc »De er trat, Holte2 Vi hat vceret tcedde for Dem her, for Post-Simon fortalte, at han modte Dem i de! rscerfte Uvejr i Forgaars uden Sti. De maa itte slfde Dem Ud for os!« »Haa, nef, Feue, jeg gar nu vel itte det faa fort. Lidt trcet er fest not i Kropvem fa, men det er godt det, bare godi. Kot-est er stærtt oa tan trcenge at flide lidt. Men der jeg lommer fra, var det itte bare godt, og derfor er jeg sanfte lidt spa gere, end jeg vlejer, i Hovedet oa i -Zindet. Vi bli’r let mistrostiae, Isi Mennefker." »Ja, hoordan var det med Helaa. HolteZ Fortcel alt om det!« »Na —- Jenten hat det asodt hun nu. Hun ded, at i Morgen tommer de rg reiser sndooer med hendex men bun er glad for Strassen, Tor hun er kncelket og myg og fuld af Anger Og Graad. Gud er naadig, Frues Da jeg tom did den Kvasltx var det feelt at se hende; det dar, sorn Dfaevelen var i hende5 de maatte holde heade, for at hun itle siulde gore Ende paa ssg. Hun vilde paa Fjokdem book hun haode lagt Batnet. Vi bad oa ftrævede med hende hele Natten og nackte Dag, og da hun endelig faldt i Graad, var Dijæoelen knceklei. Lg nu tror jeg, Vorher-re hat faaet Tag i hende.« »Og Faderen — Tore SandneR Oper-von bog han det?« »Ja, set De, det var nceften det vcetstr. Han bandede baade Datteren og Fyren hendes og Vorbem, som lunde lade denne Starn komme over shanö has. Stadig kom han med dette om Stammen! Jeg sagde ham, at Stammen var ingenting, og Son den alt; men han viloe itte forstaa det og sblev rent gal, naar jeg sagde, at dette tanste var den ftstfte Lotte, fom kunde hændt helga.« ,,Lykte, Halte? —- De kan ille me ne MS« »Jo, Feue, det mener jeg, for oet et vel stsrre Lylte at ocere Vorher keö Batn, hvordan man nu er blevet det, end at vceve et Verdens Bat-n og Satans Baru, som Delga var for. Jtte Plsads ttsl saa txt-get som en Tanke poa Vordem for bare For scengelighed og Vovmod og Fjas med sine Mandfolt. Jeg havde opgtvet hende, jeg; men det havde Verliert-e not ttle; han soa,’ lyun maatte latet tes. Og nu Mr jeg, hun dil blsive en bra’ Kvtnde.« »Den staate, vakre Jenten — og Tore, Stalkari Slig Kak som han hae -v(evet!« »An ja, dbt var tungt for Tore, og ovdt var det at gaa fva ham i Dug,« sagde Lcteeen taugt sultende og M stg langfomt over Banden »Mei: i Morgen bki’e det verre, naar de ten-mer eftet heade. Jeg var inv om Leudmandkn for at soc vtde It deu, for jeg maa mesten se at brenne derben da — hvts We Preisen siukde dick se Md.« »Am Bei-n et farbar for M i Morgen, ellm kommst Fest ttle M —- os sdet er den set M erdan staat det sig ellers hjemmh hos Dem, Holte — er Byrnenei stifte?« ,,Aa, lille Erling er jo tlejn hele Vinter; han venter vel efter Fckr sin« —- han rejste ssg i pludselig Haft —- ,,og nu man jeg ogsua afsted. Tal for Mad, Feue; Gud signe Dem og Detes Husl« Han fit Tøjet paa og tom af Gaarde i stor Jl. It- III sk Ludvig Holte var en vellendt Mond i Brig-Dem itte bare om Kikken og Handelsftebet, inen rundt i hver Vig cg hvet Vaag paa begge Sider af Fiorden og visden sm. Meningerne om ham var delte. «Storlarene« tunde itte lide ham. J sin immer ivnede, enfcdige Paagaaenhed tom han dem paa tværs baade her og der, stønt han aldrig gav sig af nie-d at vrccdite for dem. Prcesten Evje kom gerne i daarligrt Humor oed ai here Tale om dam. Jlle fordi Hvlte voldte dam egentlig Brydeti; stont han for tundt og holdt Ovbnggelfek tidlig ag sent, var der intet seltekisi veId hom. Men for Ptckften var han som en lebende, altid urolig Sainvittighedl Evje var en god Mand, som gjorde fm ijgg VI- »O mgd do faktigo m rejite i Sognebud saa ofte, han blev hentet. Men denne gale Laster for omtring til Alvetdens Falk, som al dtig havde spurgt eftek ham, holdt Msver ude i Havstcktene og inde i Zundene, lwor Præften aldrig havde sat sin Fod, var ved hvet Sngeseng og hver Begravelse med sin Guitat cg gan, gav, gav af sin lille Later gage, til han lnavt havde Madbiden igen til sine egne Born. Der fandtes fo itle Fornuft i flith Og Breiten og mange med ham wr gtede fig, tanste meget fvtbi de i sit stille Sind maatte beundre ham; men en lyel Del bare lo as hom; bog endnu sleke holdt af ham som deres Troster ok: Ven i onde Tiber-. Sin Stolegetninq forfpmte han« Lfte maatte Bøtnene gaa hjem uden’ at have trusset hom, oa naar ban ,,ftolede" med dem, vilde han bate» leere dem Reliaicnx det andet var« bate til Unntte. Tette git jo itte an, og Gang paa Gang reddedes han? med Nod oig næpve af Priesters — derx tcovs alt holdt paa hatn lige over-! for andre —- fra af Stoleftvtet at; ftatageå sin Beftilling. Det blev i Reglen ved statpe Jkettefættelser, som Holte tog irnod med stot Ydmygss heb — og absolut itte rettede sig ef ter. Handelsmanven var heller itke vi dere blid paa hom. Tenne muntre Mond sit af og til Festes i Stand for sine Falt; en saadan var befieth til en Lptdagstvæld om Vinteken, og Programmet, der bsd paa ORCH ’ning, Musik, Bevcettning oa Paris-, Jvar opflaaet poa Deren. Men da »Fo« om Aftenen fttsmmede til, fandt -de det erstattet af et andet as fel lgende Jndhold: »Fest hos Babylon, den stote Stege. Program: Kl. 8: Letfeekdige Bespottelfee. Kl. 9: Fraadfeti og Fyld. Kl. 10: stslystens og Ofenslystens beher ftyggelige Tilftedsstillelse. Kl. U: IDans og Vol af al Urenheds Amb. IM. 12: Lovfang til Satan as hans sDjævle for de i Aften vuwdne Sie-le. »Kl.1:helvedes Jkd og Pinef ! Jngen var i Tvivl em, hvem der havde sitevet det. holte havde vætet paa Kramboden om Eftermiddagem og hans btætwende Øjne og kniete Pande havde sagt dem, som tendte hom, at han hat-de en af stne onde Tider. Da lev han fkygtelig as Tvivl og al Slags wnbeltge og tsdeltge Anfcegtelser, og jo mere vet rafede i have eget Jndre, des strengere og haaedere blev han mod andre. Da tkuede han meb Jld og Om,med1 evig Messe og uendelig Pine, mens? FamtiMIenI Brand luede as bang sorte Øjnr. SIige Dage var der in gen uden Etltng, han« Zweige, spage Gut, sum sit Smil af hast thi hatn elstede han. Mien selv ham tunde han pluvselig seette haatdt ned med Ord sont, at Maa han var avlet i Utenhev og fsdt t Spuk-. Ditse Ins-te Petivdee varede bog sie-beut lcngez en vokdsom, Kraba Its Tut til Lands eller til Bau-di var i Ueglen den set-sie Ida-. (·Sluttes). As vore tke himmelste Lebtage-n Trom. Haabet og Kmtighedem sial tun den M lom Jotva ftee os til det heilige Land, met-en- de to fikste sont Wes- og Uron man d- i denn-e Mien. Lontse Stett-erg. Jameo Robcttson 25 Aar paa en hebeæist ’ L E e e s to l. (En Boganmeldelse i »Kr. Dbl."). t Atti tille Stkift as den bete-wie FProsessoe James Robertson ved Glasgow - Universitetet hsrer til den Rætle Stkister, som ndgives imvd Bibenkixikeu. t t Originalen udlom 1903 for at Professor Robertson tunde give sme mange Studenter et synligt lldtkyt sor den Pensionslele de havde vist ham ved hans 25-Aats Jubilceum som Professor Tillige mente U·dgi veren, at ,,Tavshed er lige saa nd sat for at blive mtsforstaaet som sttevne Ord« —- og han sslte sm Trang til ud as sin Etfaring og sit Kennstasb tisl senritiste Spkog og Hi storie at udtule sig ossentltg om sin Stilling til den »Na-tollste hsjete sKritit.« t Hvckd der mest staat en i det lille JSttisL et Forsattekens Bestevnehed, "der virtek dobsbelt has en Mund sont Professor R. ; Han indrsmmer med en smul Til jsorladelighed, ait hanss Biden er be lgtccenset — og at Viden paa de Om »raader, Krititen besiæstiger sig med, see meget vanstelig. Det fnlder ham ;dersor med den stMste ForundtinHL sat de modetne Keititete tot besteive shele den liteecere og historiste Udvili i ling, der sotegit for Tusindet as Aar ssiden i Israel, »som om disse Ting svar uddmget as sorstellige Aatgange Igamle Aviser sra den Tin« Det er sestek Pros. R.s Mening »ncesten suldstcendig hackblkst at sastslaa med noget, der lignet Bestemtheb,« hele denne Udvitling. »En bestehen For sigtighed vg Reservethed, saadan som bet scedvanligvis udvises ved Kritik as anden Oldtidslitetatur,« Vilde vcere mere passende. Et ndmættet Argument ssrek Prof. N. i Matten, naar han ud sra den nveste leistne Missionsbistoriesskends: gerninget beenden at der er givet Be vis sor, at selv Folt as det laveste Hebenftab »ille behsver Aarhundte der sot at have sig op til en klar Forstaaelse as Gnd og til at leve et moealsi Liv.« Pros. R. vender sig ogsaa til de troende Mænd indensor Kritttenx tse hat itte meet ketsckrdige msod sig selv og deres Sag, idet de givek saa meget estet svr Leeren om en natutlig Ub vikling, at der ingen Plads bltvet sot en guddommeslig Aabenbaring as den Religion, der var bestemt sok hele Ver-ven. Desvcme stæmmes det likle Strift ped, at Overscettelsen er mitneng stet« saa stet, at Mentngen paa stne Ste741 der et soevanstet snavnltg Side 15,! Lin. 14——18, se ogsaa Side 11, Lin.s 19 ss., Sitte 12, Lin. 16—19, Sidez 29, Lin. 7—1:-,). I D. J. t w . ( « Kotftt ’ I Hvet hat sit Kots at bette«, sa’e Monden, han bat sin Kone paa Nyct gen —- hedtdet det i et halvt Mino-l tistist Tantefptog, men der et bog als-s ling dnb Mening i bette. Og Me ningen et den, at enhvet af os hats kwget, der ttyktet, selv om det just itte saa lige et en »Kone paa Ding gen«. Paulus klaget over, at han» hat »en Totn i stet«, noget satliHH flemt ,,at ttættes med'«. ! Hvatz det hat tunnet me, ved in-; gen as os; men det tan vel ogsaa vat te vi smaa Kotsdtagete not at videI at vi itte et andre Viltaat underth siebe, end en af Kittens sitt-sie Trog-» heite. s Det gelber bate om, at vi fokstaatl at bete Kots paa rette Monde. Der et nernlig 3 Maadet at baste Kotfet paa. ! Det mindft gode et, at man taget set ntdtvungenh ligesom Simon as Cytene. Han bat det eftet Herren, men tigtignot itte med sin gode Vil lie, han slæbte Paa det under Sut oc; Mater, og han snstede sittett at blioe fti for det, jo fst jo hellem Cn anden Maade et, at man villjg taget Entset, betet det med Taume dighed overladende til Vorderte, shvot tott eller hvot længe, man stal bcm det. Der et endnu en tret-te Maade at tage Kvtfet paa —- og det er den Esedstr. Et Ets. hetpaa et Apostlenes Æfctd t den fttfte triftne Tib. Leserne hattet not fta Aposteksas I m, at w m dem fort-im at tm xcm Kristus,men at de deöuagtet pre ditede af ccl Magi, fotdi de mute, at »man bot asvlyde Gud meke end Men xnesietC Paa Grund heraf blev de tiltalte af det høje Rast-, tkuedc vg pifkede, men der formelles-, at de git glade bott, fordi de agtcdes verdige til at lide noget for Jesu Navns Stnld. De bat altsaa ikke blot Kor fet villigt og taaltnodigt, men de tog ret even i Købct fom en sætligNaadc gave af Vorher-re og var meget glade til. Die, som ligner de førfte, er endan Undet Kokseh be, som lignet des nckste, tæ m per mev Kot-fet, og tie, fom lignet de sidfte, feitek med Kokset i Favn. De sidste et aabenbatt de bedste Kristne, thi ligefom Vordem elstet en glad Gioek, fauledes elstet hcm vg saa en glad Kotsdraget. L a v r i d s. Bogct ul nkdiatte Prakt. Vi hat modiage: mange gode billige Boger som itte ek ovfstt i vott Kata ;Xog Samme sælges til nevsat Pris. Haalcenge Oplaget varer. Prisetne et »Ah-, yz Bpgekne sendes pottoftif, til »Don-get et absong i den Orden, som JBeftillingekne indlsber. Sktiiv met fdet fammen, inden d.·. et for sent. j91. Kristosser Valtendorf og Hause x atetne. Historisi Skuespil i fem I Handlingek as Magdalene Thotesem 194 Sider. Nedsat fka 81.00 M 20e. 93. Geotg Washingtons Leoned ved ; Krisiian Østergaard. Hovedfagelig ! m Edwakv Ewmtts »Ah of » Washington«. 84 Sidek i Omslag. j Nedsat fka 40 til 15c 94 Kkiftelige Smaaftyller as E . ! med Forord af Paftot Agschenfeldt i Hansew 81 Sidek i Omslag. Neb j sae km 80 ti: 10c 597. Mormonetne, detes Profet, detes i Stat og deres Religion, as Dr. Mo ! tiz Buch, oversat fta Tny 138 Si » der i Omflca. Nedfat fra 601i1 ji«-sc ;98. Danmakks Vovehalg. En Roman » fka gamll Dage af Wilhelm ther ) gaard. 462 Sider i Omslag. Nev sat fra 8150 til 75c. ;99. Gtænsetne for den teligisse Trent ning. Bampton Lectures as Hen ; m Longueville Mansel. Eftet Ori ; ginalens öte Udgave paa Danst ved E N. Teisen. 239 Sidet i- Omslag. Nedsat fta 8120 til soc. 100 Forssg til en tokt For-klang over St. Johannes Wabenbating af Ot to Miller. 348 Ader i Omle Nedsat fra 8200 til 81.20. 101 Engelste, stotske og irste zolle sange og Melodien famlede og nd satte for Pianoforte asf A.P. Berg green Anden, meget For-gebe Ub gave. Jndeholdek 125 Sange. Neb sat fka 81..50 til 80c. 102 Din Konge kommen En Advents bettagtning gennem sitePtekditenet afA.Ande1-sen Sogneprcefi. 87 Sider i Omslag. Mai fta 40 ti120c. 106 Om Btmestolen. En Eftetladt Afhanvling as Fristen Mittelsen Loko, udgivet af haeald Botm. 96 Mr i Omsiag. Nedsai fta 40 til 20es 117. Jlbsignalet og en Effetsitift To Bladattiklet (med et Fort-ty, as Ftederil sauget-few Balgmenigs heb-preis i Ktbenbavm 31 W« i Qmsiag. Nedsat fta W tts 10e.’ 118.Bedstemoder, Wallan as Kund M M W I VIIIM . Mai fes Mc M We. 120. Frits Possen, en Ven, stilka af en Ven. Bildean Mekedac 82l Sidee i Durstes Mai fta 40 til 20e. 121. ·Folleftihed og Vtikitkelighedi St Jndlæg i Rats-heut Kulturkamp af A. M. St. Armut-eh Kand. teol. 111 Sidet i Mag. Neb sat fta 40 M 20e. 123. MarthræUteney as Charlel H. Spurgeon, oversatte fra Engelst afV.B. MSideriBind. Red sat fra 8220 til 81.40. 112. Minde om S. M. SIreirsen, Katetet i Kogr. Dsd den 4de April 1878. Ved Frederil Jungersen. 128 Sider iOmtlag. Nediat fra 60c. til 20c. 115- Til Forfvar for Kristentroens Sandhed. En Haandgralning for Lægfoll, af Frederil Jungersen, Præst ved KsbenhavnsValgmenigi hed. 109 Sider i Omflag. Red fat fra 40 til 50c. 124- Bertel Elinaaard: Hjemstatn Billeder fra Jylland i Somrene 1885——86. 810 Sider i Bind. Nedsat fra Z1.90 til 81.20. 125. Fra det svensie Kirleiiv i de sidfte Hundrede Aar. Nogle Poe fvns og Tidsslildringer as Richard Petersen. 309 Sider i Bind. Red sat fra 8220 til 81.70. 126. Ved Sengetid. En Modus Ord tkl Bprnene, af Augufta Mau rier, med Forord af Sogneprcelt Thomas Rsrdam 129 Sider i Bind. Nedsat fra 81.00 til 60cs 127. Richard Peiersem Fire Ltvzi billeder: Werner Abradamlom Ludvig Tuch Moriy Arndt ca dans Forhold til Danmart, Paul Mitter- 235 Sider, inddunden. Nedsat fra 81.70 til 81.00 128. H. L. Martensen, nat Bidrag til en Karatteristit af dantt Prcdiles I det nittende Aarhundredes sidtie halvdeh as V. Nannestad, Satur praeft. 154 Sider tndbtmdeu. Nedsat fra 3220 til 81.00. J130. Fra Kodftadslivet i gamle Dase, « af Vild.Malling. 128 Siderinds banden. Nedsat fra PLOO til 70c. 131. Kristen og Jede. En Fortcelling fra det 16de Aarhundrede as Karl Deinrirt Cazpari. med et Forard af Slotöpræst Lic. th. Poulsen. 244 Sider indbunden. Nedsat fra sls70 til 81.10. 132. Dagny. Et Livsbillede i dramatitt Form, as Bild· Malling. 152 Sider indbunden i sint Bind. ! Neksqi kka s1.80ii190c. )133· Portrcrter fr; Kirlerh D. G. ’ Montan, C. Hoitrup og N· Fri modt. Bidtag til en Kar:tteriiiit ai danst Vrædkten i det nittende Aarhundredes sidste Dalrdei. IT Sider indbunden. Nedsat fra 81.30 til 90c 134. For hundrede Aar siden, Stitzer af Livet i Danmart 1788, as Richard Peter-seu. 176 Sider ind dunderr. Redfat fra 8130 til 90c. M. John PaludansMitller. Men neitets Komedie. Dramatist Digt ning. 201 Sider i Wag. Red ! fat fra UOO til 20c. ’18'7. Religionsphilofophi, af R. Nirli , sensi 537 Sider i Omslag. Red sat fra 8399 til 80c. Os. Reli fskIteiigiwiek osstrisieni dom, ask-til Religion-Filiria pries, It »F Rom-r 509 Stdn i s Wsea 82 40 189. Brig Freidertl den Sydendes Negeting Ei sidtag til den dam ste Statzctftotie fra 1848——186'Z. Vev Ath-—--Thskspc. wess- Bind, 780 Sidet, andei Bind, 1102 Si der, begge i Omsla3. Nedsat fra 88.00 til 81·60. Danish Luth. Publ. Hause Blair, Neb Ermdringet fra mit Liv. Fra Paftor Wilh. Berti egen haand tort fsr bang Did. Denne Bog durde ejes af alle, sam hat denne state Mond ler. Den er baade me gat laratterisiitl for Forfatteren som Breit og Stribent og giver tillige et meget versentligt Bidrag til et vtgtigt Assnit as Danmarts nyeste Kitte hisprtr. Godt indbundea 81.00. Danish Luth. Publ. cause. Bleir, Redr.