Solfeft.
Modetne Nimmt
Paris —- -— —- —
Er der ille i dette Bynmm unget,
der ftrals lalder paa Forestillinger
om vHedenstad — men elegant he
denfiab selbsplgeligi.
Still-de man dlandt vore Dinges
Byer finde en, der for Nuiidens
Kristentro lunde Mienle hvad der
for Jspderne og for lde We Krist
ie gemtes i Niavneh Bestildn —
da vilde der lyde et enstemmigt
Raub paa: Paris, Paris.
—- Ja -—— Paris — M, hvor
»Bei-den« og »Verdsligljed« hat
leitet og endnu fejrer sine taffinerede
Triumffestet — Byen, fosm et ble
ven Udtryt for den mefi Ilebne Mo
ralloghed — den« der, felv nwat den
satter sig selv paia den anden Ende,
gsr det med en faa elegant Bewegu
ie« fcm udfordrende, faa nasse-anfe
rende·, at de øvrige mmbende Vet
densbyek ftraks føler fig forplsigtet til
oi gøre same Bevcegelse — og lan dvg
ilte gore det.
Paris —- med fin Katokicisme og
sine Cauieurer —- sine Mistet og
fine Diplonmter —- Paris med sit
Kaoä af Vetdensanstuelfer —- eller
rettere Vetdensmeninger, stsiftende
saa hurtigi som Formen paa Da
meines Kivleærmer —- og need sam
me aigsjorde Tildsjelighed for at gen
optage acthundredgamle Moder.
Paris lesver pasa at hvet Dag er
nn jun-der Solen, og den lægger ille
Mckrie til —— eller dryder sig i hvert
Fafp itle om, at der er en enden
gaijcjnel Sætning, sont figer mn alt
hvad Verdens er: Der er intet nyt
under Solen.
;- — .- —
Paris hat for kort Tid siden atiet
mindst« Beiden here-m
Der bilev paq SomnIetsolhverv5
Drsg i Aar —- den 21. Juni s-— fei
ret en Fest for Solen.
da vtev me ti-( en Seide-cease
soijtvhos de gamle hedmngefoll —
tni til Solfesi. Men der stal jo dog
ogsciä date Forsiel pav den Monde,
hope-pac- hedenste Follestammer i Ol
tidsn udtrykte deres Mindring for
HWens glødende Sie —- og den«
hvsrpaa franfte Asttvnomer vg
Klnstnere Volke-r— sig for »Livets
Kilde«
Ist-Wis- —.- JM —.2 Dei
bitt-er dvg dedensivb »Ehe ever
SMningen fremfor SWC
Judbydelsen til »Was« i Pa
ris et udgaaet fta det astronomiste
Selsdab — og flere hundwde Neptu
sentanter for Kunst og Vipenstab
havde fulgt Jndbtyoccsen tirs at kei
re Sommerfolhvervets Jndtrceden
Ved en Fest paa Ejffeltaarnet
Festen aabnedes ved Kanonsalut i
Sdlnedgangens Wes-lit, hones
ter de indbudte samledes under Cam
mille Flammarions Talerstol i Te
aterfalen.
Og er der nogen Mand, sann tun
talde paa en fvulmende Begejstring
for Solen — san er detCatnmille
Flammarion.
Det lntkedes ham ogssaa her. Han
mindede orn de gamle Kulturfoltg’
Soldyrtelfe og anbefalede, at de m-o-’
’derne Kulturtnennester stulde benytte
Som—mersolkyvervs-Dagen til at fejre
M Soffka fordsi vor Iord tun hat
Solen at tatte for Lyfeit vg Livet.
Men Festen stulde itte vcere en for
maalsløs Festivitats, nien benyttes i
Oplysningens Tjeneste til at popu
larisere Astronomienss videnflabelige
Kendsgerninger.
Efter Fammarions Foredrag blev
sder af Paris finefte Stemmer sungen
s Hymner til Ære for Solen — Ig
JDigterne hyldede »Livets Kilde« i
; llagfulde Vers.
Eiter at Deltagerne enbelig havde
sfpift og drutlet — fom ved de gumte
bedensie Solfesser —- fsrctes de af
Elevatoren op til Eisseltaarnets øver
ste Platform iog hilste derfra den
nye Morgenrtdr.
De andre famler efter —- vi,som
ded, at vi itte har Solen, menSoleng
Sterben at tatte for Lypst og Livet
—- vi maa vel ved Efterretningen om
denne moderne »Solfest« glcedes dr
« bete over at eje Evangeliei om Jesus,
Livets Sol og Glcede« — og trostes,
naar vi ofte bliver mismodige, fordi
idenne Berdens vise og mægtige of
text vender sig bort fra Kirken —
lVi opinuntres herved til frimodigere
at bebe oni at Gud itte vil hengive
dem i deres Vildfarelser, mens endnu
Nandens Tid er, og vsi vender med
Undren vort Blit ud imosd den Sta
re as forhenværende Hedninger, som
i vore Dage fyltes om Evangelict
paa Missionsmarten
Saa hat Verden — den store op
lyste Kulturverden —- da atter ask-zi
vet et ftotflaaet Bevis for, at der er
dog intet nyt under Svlen.
,,S-oldyrtelsen« —- Feften ital ao
Aare gentages — er atter genopstaart
idet tnoderne Babylon. «
Undetligt, at Verden saaledes ped
bliver at gentage sig selv —- famine
Uro og Hvilelsshed, famme striigende
Trang eftet at dyrte noget — samme
Sitterhed i at finde den vilde Bei:j
at ære Stabningen i Stedet fors
Staberen.
Men saa mange, sotn i Troen ten
der, hvcrd Herren bevifer stadig i
sin Magt i det uvise og str-betige,’
de vil dyrte hastn. Han er den
samme. »
Og vender »Kultur-Mennestene«
sig bort sra ham til Hedenstvbet, faa
leder lyan en ny Strom af Krafter
fra de utultiverede Hedwingefolt ind
i fin Kitte.
Kultur fspsrger Herren nemlig itte
om. Kultur tan jv ende med Sol
dyrtelsk
Men fanddtu, tilbedende Vierter
san itte nsjes med videnstabelige Fo
redrag og Poesi og Taler og Viden
stab vg. Festmaaltid —- fom Asslut
ning —- en dejlig flammende Mor
genrsdr.
Vierter —- sisdder tun Hvtle i Gud
felv. , ’ III-i »M. Obl«
Tolstoi pm migen og
Ausland. -
» Skorp- Ytrinser.
»Times« ofstntljggst iGaak et
Bkev, fom Bladet hat modttaget fra
Tsolstoi. J Breveh der better Oder
striften Bethink yourselves, taler Tol
stoi med overqrdentlig dringt Im H
officielle IM, hoc-rund Nuölkms D
fttwber fig for at opkriholde Freven.
hatt sitiver bl. a., at STIMME-nan
den til Konserencen i Hang spgek at
oprethokde Juden ved at bemagtige
sig andre Falls Lande, fom Rusfers
ne itte hat mindste Ktav pap, og
ved at stytke sin Hier til Fotspar for
sdet Haaan
« Tokstvf sugpdberCzaten paa det
starpeste og W, åi denn-e ulykhs
lige, unge Mund, der berstet over
130 Milliomr Mknnestey Wandig
er Gewand for Bedrngerier og win
ges til at modsige sig seh-, iidet hatt
Laster og vejsigner de Tropper, hgn
stvt U- -Msr,
I-—
Tropperne begaar fvr at fiorfvare de
Lande, han med lige saa ringe Ret
talder sinc. «
Ogsaa mod den ottodokse Kirke
retter Tolston et heftigt Angreb, idet
han scetlig bebrejdet den, at den for
føget at give Ktigen en religiøs Kas
rasten
Han beendet-, at de af Regeringen
anigivne Grunde til Krigen er falfte,
Zog siger, at Masser af ultjktelige,
bedragne russiste Bsnder vil blive
drcebte for at støte de RMtier og
andre afstyelige Forbrtydelser, ssom er
bleven begaaet af havesyge og Erget
tige Mcend, der nu siddesr i Fred og
Ro i dereg Paiadser og venter paa
ny Ære og nyt Bytie. Tolstoi need
ner her, at Russserne bl. a. hat ladet
Kineserne btænde leben-de, fordi de
havde bestadiget Bejene, og hat bun
det Kinriete samtnen to og to vesd
Haatpistene og tastet dem i Amurflo
den« Han omtaler endvidere for-stel
lige Spekulanters mislige Optrce
den i Korea, her de spgte at tjene
Penge ved at bemægtige sig andre
Folts Skosve. J disfe forstellisge
Tina, striver han, ligger den virtelige
Aarfag til, at saa mange af voteBIw
der nu maa ofte deres Liv. For-v
tigt hcevder han, at den tussisteKrigs
fsrelse er faa slet og forspmmelig,
at der vil kræves megest store Oser
af Menneftekiv, Wis Krigen sollen
ges. —- Sluttelig udtaler han en al
mindelig Fordtmmelsesdom over Kri
gen og opfordrer Foltene til at ncegte
iat gaa i Krig paa deres Hersteres
Bud. (R. B.)
Czatcns Rüge.
»Vi et tige nolill at tun-te undvæte
alle«.
Vor betendte Landsmand, State
taad Thot Lange i Moflva, hat til
»Diannebtog« fendt en Ovetsaettelse
as en Artikel, det hat staaet i Mo
slvag stsøtste Avig. Attitlen givet
et udmcetlet Billede af Stemningen
indensot det tussjfle Regctingspatti.
Den et sttavet ud as en ovetotdent
lig stcetl Tto paa Ruslands Stor-.
hed og en islle tinge Foragt fot den
itle-tu5-sisle Del af Vetden. Naat
man bedømmet tussiste Fothold, et
man til-bøjelig til at gletnme, hvad
del tealtionæte Rugland menet og
dil. Attillen hat detfsot, scerlig i
IijjeblilleL sine stote Interessen
Vi hidfcettet det væsentligfte af
Artillen. Mofkva-Bladet stri»ver:
,,Naat et Menneske ved egne ellet
andres Stle tasmmes aif en Ulylle,
hat han i del mindste den Fotdbl at
faa Lesjlighpd til at stelne mellem
Vennet og Fjender. Alle de halbe
Vennet gaat over paa Fjendetneö
Side. vDer et det ingen Grund til
at lage fig nett. Vætte vel, naat de,
han havde betragtet som sine bedfte
og ncetmefte, ogsaa vendet ham Ryas
gen. Dog, selv dette lan bageftet
blive godt for noget.
Paa samme Bis fom med Enkeli
mand gaat det mesd Nati«onetne. —
Rusland et bleven sat paa en tung
Ptpvr. At Englandetne glædet sig
dem-den lan ingen fottcenke dem i el
let bebtejde dem. De hat aldtig for
silret os om nogetVenslasb,men ætlig
og vsptigtig betet aasbenlyfe Fjendet.
Mindre fotstaaelig er detimod den
Stadeftyd, med hvillen andte Falle
færd, til Els. 'Jtalienetne, betrag
tet Nusland Endnsu for fem Maa
nedet siden læmpede, med Undtagel
se af et Pat svclalisttste S«n1·aablade,
hele den italienste Presse for at faa
del lange ventede Czarbespg btagt
l «Stand. ·
Lasd vorte, at Kampens egentlige
Maal vat Opnaaelfen af en fot Ita
lien fordelagtig handelsttaltat, men
hvotom al Ting et, Landets Pres
se spat-de iklle paa sydlandst gls
deane Elsstovsetllætinget. Hvot et
nu al den Kettlighed bleven af? Den
hat veget Pladsen for den regte ita
lienle SmaasplkS-Ufotstam.mtshed,
der dtilst gst sit bedste fot at ætgte
del stote Rusland vie-d langsingtet
at lls de smaa Japanete paa den
Mave, disse lilsidlt vil blive tvungne
til at sptcette op paa sig set-v.
Hvad Italien-S Kongehus angaat,
lagltaget det en udadlelig korrekt
Stilling. Detle sta«l tsigtignot ilke
gavne meget. Alligevel et det be
hageligt, og gansle det samme gal
det mange Fytstehuse, isæt da TM
lands. Dette stdsie med Kejset Wil
helm i Spidfen stiller .sig itle aleue
sattelt, men tilspnellafdende vinlelig
venslabelig over for os, og da Mk
Wilhelm et en Mand, som lan holde
Æ
Disciplin, folget hans Regering ham
i starpt Trit. Merkeligt er derimod
hans Undenfahtter udenfor Rege
ringslroppen itte rigtig med i Ge
leddet. At slutte efter den tysfle
Pregsses Udtalelser staar en fior Dcl
asf Follet aabenlyst spaa Japans
Side, ille just, at Japanerne flulde
være den tytsle Forretningsvirksow
hed sasrlig behagelkig tværtimod.
Derimod vilde det vcere tyst Selbsts
lelfe sæsrlig behageligt, om Russland
Ewig chse er kommen alt for højt
til Vejrs op i Retning af Tystlands,
sit et Knips i denne Nase. Her maa
iøvrigt tageg Forbehold Vi har
tun det Flertal af »den tyfle Presse
i Killerten, som gør Regning paa
et »Port Arthursfk Sebastopol« og
en ,,indre Katastrofe i Rusland«.
Men med deres ,,libevale Eoolutison«
og you-folgende »Rejsegilde over
Bygningen« bliver det ikle til noget.
Akt Korthus lan allevmindst staa
for Lufttræibet as Kansonstudene
mod Fædrelandet.
Pan den samme ,,"forfcerdelige
Omoæltning indadtil« lever ogsaa
de øftrigsfe Aviser Mi. Ungarns
Presse er ilte med til Festen —- oni
as Venssab til os eller as Had til
Øitrig, maa ftaa hen. At oftrigfle
Polaller flipper deres traditionelle
Hab los, bider os itle i Benene. Der
imod lunde der vcere Anledning til
at knnse en Taare over W’ienerty
sterne. De er jo faa gode Venner
med os paa Baltanhalvøem Maa
ske tror de, at »den sorventede Ind
tagelfe af PortArthur« er en Mund
fuld, der faadan flal komme oö paa
tvasrs i Halsem at vi lader dem
varre ene om at tage for sig Of Ret
terne paa nsævnte Sied. Mtn det
bliver der ille nsoget af.
Dog, not bekom. Lad os se at
sinde oore Venner. Er det kanste
Amerstanernd De hat rigtignol
mangje Gange, naesten til de stdste
Tiber, højt sog lyideligt raabi paa
Bensiab med os. Mien hos dem fid
der Venflabet i Dollaren. Hat vi
Penge eller andet at lobe for, tan vi
faa det; blivser oi onerbudt, galar
,«58enstabet over paa andre Hemde-L
Dei har pi længe vidft.
iSaa er der Futarvlrig. Det er
vor nyere Tids Ven og Forbund9
faslle. Er Franlrig mxon paa vor
Zier —- Det kommer an paa, hinl
let Franlrig oi taler am. Dei fran
skie Folt holder ganile vist med os,
men Jaliobinertlubben i Parlamen
tet betragter os med afgjort Liege
gyidighed, frr ilte at kiae med hem
meligt Fjendslab. Ganste vist gsr
Republsilstens Pmifident og Ubert
«riasminifter, hvad de lan, for at
,opretholde det gode For-hold til Rus
land; men er der mon meget for
»dem at udrette miod Kamvets sto
re russerfjendlige Flertal?
Staat vi da helt allenei
Nej, hos vore Fremder, de smaa
flaoisle Natisoner, bunter Hiertet op
rigtigt for os, ifaer da has Tjel
lerne, den slaviske Jde’s altid mag
ne Fort-oft Hvor ssvag i Materiel
Henseende deres rent ideelle Godhed
for os end er, fwtter vi alligevel
ftsor Pris derpasa, net«op»-ilor Sin
delagets Styld. Sagen er, at de
slawisle Fvll foostasat, at Rusland,
langt fra at glemsme dem over Be
givenhederne i det sjerne Osten,
tvcertimod nu ved det gule Hav
smeder sig det Sværd, der stal
sfvinges for dem ved Sortehavet.
Resusltatet af Unsderssogeliien bli
ver, at ikte en eneste Nation med
Regering og Foll i Forening staat
paa vor Side· J Tystland haroi
for os en Kejser Uden hanss Foll,
i Franlrig et Foll irden dets Rege
eing, og i Bphinenven lilleStamme
uden selvsiyre og politifl Natio
nalitet. « · «
Saaledes var «det ·ogsaa for 25
Aar tilbage, da vi gis ene over
Donau og Balbandjergene for stut
telig soim Seit-better at flaq Lejr
uden for Konstantinopieb Vi behe
ver ingen; baade i materiel og
aandelsig Iorstand er vi rige not til
at lunne undvære alle.
Men det er altid godt at faa fine
Begreber tlaret. Bagefter, naar den
niuvcerende lille Opergang vel er
endt, ved vi, hvorestrr vi for Frem
tilden hat at rette os, og stal med
giod, rolig Hatvmmelse vogte oö for
at ftole ret meget spaa nogens Ven
lsiqsz ..
Hjælp dig felvi
Der er mangeTing —- alt for
Imange Ting —, som Ungdommen
bøt lære nu om Dage; men der er
en Ting, som de først og fremmest
stsal læte, og det et: at klare sig felv
hjcelpe sig i en sur-ver Bending med
hinab man har! —- —-—- —
J Sendags vilde en ckf mine
Døtre have nogle Spm slwaet i,
sog en Træslrue anbragt et Sted i
matten ellet Pultertammer. IHun
bad min yngste Søn hjælpe fig.
Han, der ellers er hjælpsvm not, var
i Færd med at tløve Brænde til
Mo’r og fyntes dersor ille at ville
rcelle fin lille Sostet en hjcelpenoe
Haand.
Jeg totn ud i Gasatdem
» --— Hsvorfor fslsaar du ikte Summe-«
ne si selv? —- spurgte jeg.
—Jeg tan itle Fa’r! —
— Jo, det tan dru, bare du vil
lfosrføsge! Jegs stal Vife dig det —
»tom! — Vi gil.
Hun viste mig, hvok Mmene
stulde fidde. Jeg flog et i og gav
hende Hammer og Sism.
—- Prøv nu Ifelvt —
Jeg fit hende til at pro-ve, og ef
tet nogle mislytskede Forspg git det
flintt fra Haanden.
—De«r tan du se! Nu ksan du
hjæslpe dig felv for Fremtiden. Saa
er du fri for at lIbe om og tigge
nogen til at være dig behjælpelig
med faadanne Smaating., som en
hver med lidt Haandelag og god
Villie tian gøre. —
Semere lærtte jeg senkt-e at gøre
en Knisv slarp og snitte med den
uden at ftæke fig i Fingrene —- fins
ke Dørlaas og Hang-sel, naar de
tnirter, os«v.«Lutter quitinA som
»man selv tan gøre i kortere Tib, end
Lman tan lobe om vg staisse »nogen-«
til at hjælpe fig.
! J gamle Dage var man mere ind
vettet paa at hjælpe fig felvs end
man er nu. Paa Landet vplcertes des
unge til baade at lave og teparerJl
de fleste Landbrugsredsiaber. i
Nu tian en Karl næppe fette en
Tand i «en Rive eller lave en ordent
lig Tøsjrepaeh om at lave Slaaftang
og Mejeted, Hamler og Spinglet ofo.
er der slei itte Tale (De er Cyth
rncend og ilte »Tkæmcend«). Alt
stal laves af Haanlovætterne eller
løbes i Butittetne. Tit sinies Ar
bcjdet herved, og Masset af Smaa
stillinger, som for holdtes inde, bli
ver nu til en Sum cg som otftejt
ubehageligt i Bvdgettets fvrkerte Side.
Jeg siger detfvt til Sonnerne
saavel sont til Dptrenu ,,Lcer at
hjcelpe dig sellv!«
Hvad siulle det kunde stade, om en
Spend, Karl, Komm-is eller Konto
risst tunde rede sin Seng, vaste og
stoppe sine Stimmen sy en Knap i
i
osv. Jngen ve«d, hvad ens Lob siak
bring-, eller hvilke Fothold msan stak
komme under i Fremtkdem Falk, der
san bruge Hænderne, klarer sjig altid
og f-o bestandig noget at jage
Hsacmd i med, medeng den, fszn hort
ken kan jage fat pas det ene ellet det
endet, er aldeles hjæslpeløsz. — —
Hver ung Mond sog Kvinde bør
der-for ilke blot lære siq et bound-«
vchk eller anben Eing, hvorved De
kan forsprge siq felxvz men de bør
ved Siden Demf lære faa mequ af
Vraktiske Tinq fom muliqt, uden at
hindres i Hovedsaqen. Lavrids.
Iilbagogivor syngts
Hälse-s et Albas-last stinklpunki.
»denn-X en states-tot Ovid-losge. cos
lsethek alle Aas 08 øksusyxtloav
me mit-a Oper-tim- ellek Medicina
lkn vitiuncleklig Updukelse er gis-it ««f Vidcm
sicupgmamlen og 0 findet- Geaict Prof. W· c«
Wut-sm- Han but under et Middel bekjendt
Dom «Aettna". det- helbreclets alle sygdumms
1 Øjnene me Ørcne. San
som Blindhccl Ast-unum
ted 1·I(19," sc r. bei-wild
ce Øjne, Den-hoch o. S. v.,
Ideen Operatiott eller Me
flicincr. Der er et Zim
ptslt Apparat. lmldct the
Akt-ins Pockct Butter-L
017 voci den krm Patien
tefne helhtede sl Selv « tin-es egnc Hjcsim Den
ikke Alcne nve ödigksjør de Blume-riet- os
pinli e Methode-J der prnktjsekes us Øieni og
Øken steiget-. wen assiedkomme samt-ims- en
faldstæmllg og verig Kut. .
Ilion W.c.cooqwin.siollnq, Mai-, skklvesx »Der
sk tat- opklstl o sent-:- , It «Accia-" m- en ss vor
zip-isten- msk vll su- ptlucolsotn von »so-do Otto
Jus tr- oa Oper-i- Ist-«
sk. s. W. san-doch- slsl Ists» also-, sc »Ac
ttksztssthkoamum tot macht-s- tuva nat se c
- st
It. A.l«.sovs Toll-H N. Z slsktverx «Acttn-" hu
tssrtust Mtn bsgge tot-« Iso. Jos- Iso lot lsso
act-a still-k- ok CI An stumme-L«
Rot-on Esset-, Org- Psr-, cont. slkklvokx Weg vlltie
vstst hund, hsvdo soc like dkukt Lucia-N
ca del ktemts ende Bot-gen hat- organlse
tet et Kommt , »Ihr New York 85 London
Blecttle Assoc Zum-« og de huk gis-et der-ne
Methode en sag grunclig Prøve pag hundreds
as Tllkælde. clek erklzkredes sm- uhelhredeljgw
og hsabløsc at de nu kxm somier om Held-se
åelsc. «Actina" sendes portosrit pga Prøve.!.
Hvts De vil komme cllet ice-nie Dei-es Nin-n el-?
let- Addrcsae til the New York ö- Londonk
Electrlc Association, Dem-. 258 Z, 929 Wal«
tsa t» Kansas City, Mo» vil De san san-lief
HO, vsekklisulkl Zog-Prof Icilsons «Tren-!
tie- 0n the Eye and on Dissens-es its (’-eneml,"«.
g De lum være vls paa, at Dere- sya og
Ist-sehe vil tillmgexdves Dem. Oele om vol-Das
Inst-ge Leser hat tejlct set-L D
Wes-km- nss ist«-·
TAIS Tlsl S WAIAII
swflouis
Tlslc VII-V LIIS
fllk Wiss-MS HIII
IAII IITIAICL
HÄKKY E. MooKESs
Gen.As-t. Poss. Dest» 0131shs. Neb.
Chein Excursions
ountITrip Rates Irom 0msII-.
III-Iwane IIIII, IIIII ........... III.65
Un sa( .IIIII(I VIII-In
Dem-II- MIIII .. .. 19.75
Un kalt- .IIIly 5-7tII iIIcI.
AtIIIIItII ( IIy N ...I 32.75
Unsan .IIII»I Rh- IMII
«(’-I·n(-IIIIIIIU. IIIIIII.. 22.75
Un sah-, .IIIII 15-I7tII
FroneIII IM IIIrinmk kn( 20.75
Un« III-III- .I IIIy THE-Un
Reich to Post-I below oII stich- U to
- sei-t- M W- M Oct· II
»Ob«-Mo III ................ MMI
chiosso III. .. (vIII st. Loui
oae III ) ................. 25. III
Ist I«IIIII— Inneopolis ....... 12. 50
Duluthssuxmrjor ........... I.6 50
anrvillo AMICI-on Ue).10.50
IrIt Lake- ((IkIIII0·iI) ....... 9. 95
Irm Lake-, ls.. ............. THIS
AlemeIIriII,)1in-I..... ... .. Ib.25
cIIurlevoi1. Mien» .. IIUUI
Kice Lake-. WIII ............. Ihm
Winton Minn. ............ . 17.10
Corros unckimily los- rttss Io
Inany pon III in lind-, III-Inkon.
« Wisconsin MIIIIIoIIola Ost-Id
and Hast-ern nnd soIItIIMm ci
os
« Norm-welken rcm to poiøla In
Nun-II uIIII North-west- IInIl sontII
VII-l South-out on site tIIo III-t
Snd tIIIrII Tut-Mys.
( IroIIIt wars vIII tIIo Frost IM.
steh-nor www-Moos tat-le In cul
vanoe
, ronw rsmss w tIIo IIIIIIIng
sno vIIIIntinIk rosorts of Minos-out
IMI Mir-IIIng —- tokdoo Iet.
must mo know w oII Iro go
unü 1 will choorsaly give you
F I information regardan ruft-.
Kontos oonneectIons bot-III W
Marions ou-. ( III on IIr writo
«V. H. Brill, III-It. Pass. Ast.
1402 Hirn-Im Ist» III. Gent-. Is. II»
()maIIiI, NoIIr.
G
I .-I I ØHIHØIIGLOTOZGGOTHOSE-D
M Skoleboger. IF
T ABC med Billeder.
th praktifk Lateng for Sinnber Bo· en et stkeven i tristeng Aaud og et
dein-den interessant. 64 Sidet med mange Bi eder Godt inddnnden 20 Seins.
C. F. Balslevs Bibelhistorie
tilltge tned noget as Kirsens Historie ettek Apostlenes Tage. stahl-. 25 Guts
C. F. Balslevs Takte-bog
med fort Fotktating. (Ten at den forenede danske Tit-te anbetolede). Jndbnnden
M MS« Ny dansk Læsebog
, til Btug i de danske Stotec i Amerika. 208 Sidet. Gebt indb. Ptis 50 Guts
Dansk Sproglære.
As Kr. Mittelten. 25 Centsfot den mindre Udgave, itä Gents for den from.
Holms Danmatkshistoria
;.-.- Tenne interessante Tanmarkshistorie er en Fk d for Born at lære og lasse
im I. og 2. Dei i m Bind, ialt 328 Sider, godt indb. tis Il.00.
Bondesens og Vesterg ardS Læsebøgen
Pris indb.: 1. Dei 50 Centg, 2. De181.00, Z. Dei Quo
» . Myrebogem
den nye ABC, Nr. 1 Vris 15 (5ents. Nr. Z, indbmtden, s ’ris 50 Gent-.
’ — Dritt Bsger egner sig bebst til at fupptere medi anste Fenestolen
IOJ Danmarkskort for Skolen og Hjemmet. O
GE.
EBOOKS
» -
»f!
- XI
(
«
GTGIOJIODTQODIE-JJQIOLOIOIOIQOIGIGIGGOG
XI -,-’- - I
.U.’ ««« ’ ,
II
U
f« JOL
CD Prid 45 Cents. CI
O - — ( -i - · - Sangerem O
'-’ "-"i«
Q den lille, Ptis 40e., 60r., 80e. og 81.00. PLE
)- valmebog U
H« for Sondagsskolet og Bitten-lassen Pris, stinkt indbunden, 25 (—Fents. O
Fixs- Ist-if
H Barnetoner, Li
;X«’-«' samlede as en Lag-stand. J steckst Omslag Ptii 10 Cents. -,(’;H
»O CZ
j;::)j J. C-. A. Tangs større Bibelhistorie C:
Cz tillige med Kistehiftokie, Luthets statetigmus og Skkittstedek, for Folkefkoleu og C
ed Reat og vattnftolen Juki-« s« gen-T ( f
Es- Danish Luth. Publ. House,·- F
s -"-,:
W Blatt, Nebe. .,::
V-« H -
« « LHZZNHRTAHVFNY , , » - - LI- N« ps- --—»—»-,. — -,,.-·. » ,».«- «7 . — » « ...- ,- .: ’ "
JOLJJCAUIX ’.T"-JS;«-.-.T«D.-Q HGB DER-Uc- »Es-U VFD Ei T:
