Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 15, 1904)
Solfeft. Modetne Nimmt Paris —- -— —- — Er der ille i dette Bynmm unget, der ftrals lalder paa Forestillinger om vHedenstad — men elegant he denfiab selbsplgeligi. Still-de man dlandt vore Dinges Byer finde en, der for Nuiidens Kristentro lunde Mienle hvad der for Jspderne og for lde We Krist ie gemtes i Niavneh Bestildn — da vilde der lyde et enstemmigt Raub paa: Paris, Paris. —- Ja -—— Paris — M, hvor »Bei-den« og »Verdsligljed« hat leitet og endnu fejrer sine taffinerede Triumffestet — Byen, fosm et ble ven Udtryt for den mefi Ilebne Mo ralloghed — den« der, felv nwat den satter sig selv paia den anden Ende, gsr det med en faa elegant Bewegu ie« fcm udfordrende, faa nasse-anfe rende·, at de øvrige mmbende Vet densbyek ftraks føler fig forplsigtet til oi gøre same Bevcegelse — og lan dvg ilte gore det. Paris —- med fin Katokicisme og sine Cauieurer —- sine Mistet og fine Diplonmter —- Paris med sit Kaoä af Vetdensanstuelfer —- eller rettere Vetdensmeninger, stsiftende saa hurtigi som Formen paa Da meines Kivleærmer —- og need sam me aigsjorde Tildsjelighed for at gen optage acthundredgamle Moder. Paris lesver pasa at hvet Dag er nn jun-der Solen, og den lægger ille Mckrie til —— eller dryder sig i hvert Fafp itle om, at der er en enden gaijcjnel Sætning, sont figer mn alt hvad Verdens er: Der er intet nyt under Solen. ;- — .- — Paris hat for kort Tid siden atiet mindst« Beiden here-m Der bilev paq SomnIetsolhverv5 Drsg i Aar —- den 21. Juni s-— fei ret en Fest for Solen. da vtev me ti-( en Seide-cease soijtvhos de gamle hedmngefoll — tni til Solfesi. Men der stal jo dog ogsciä date Forsiel pav den Monde, hope-pac- hedenste Follestammer i Ol tidsn udtrykte deres Mindring for HWens glødende Sie —- og den« hvsrpaa franfte Asttvnomer vg Klnstnere Volke-r— sig for »Livets Kilde« Ist-Wis- —.- JM —.2 Dei bitt-er dvg dedensivb »Ehe ever SMningen fremfor SWC Judbydelsen til »Was« i Pa ris et udgaaet fta det astronomiste Selsdab — og flere hundwde Neptu sentanter for Kunst og Vipenstab havde fulgt Jndbtyoccsen tirs at kei re Sommerfolhvervets Jndtrceden Ved en Fest paa Ejffeltaarnet Festen aabnedes ved Kanonsalut i Sdlnedgangens Wes-lit, hones ter de indbudte samledes under Cam mille Flammarions Talerstol i Te aterfalen. Og er der nogen Mand, sann tun talde paa en fvulmende Begejstring for Solen — san er detCatnmille Flammarion. Det lntkedes ham ogssaa her. Han mindede orn de gamle Kulturfoltg’ Soldyrtelfe og anbefalede, at de m-o-’ ’derne Kulturtnennester stulde benytte Som—mersolkyvervs-Dagen til at fejre M Soffka fordsi vor Iord tun hat Solen at tatte for Lyfeit vg Livet. Men Festen stulde itte vcere en for maalsløs Festivitats, nien benyttes i Oplysningens Tjeneste til at popu larisere Astronomienss videnflabelige Kendsgerninger. Efter Fammarions Foredrag blev sder af Paris finefte Stemmer sungen s Hymner til Ære for Solen — Ig JDigterne hyldede »Livets Kilde« i ; llagfulde Vers. Eiter at Deltagerne enbelig havde sfpift og drutlet — fom ved de gumte bedensie Solfesser —- fsrctes de af Elevatoren op til Eisseltaarnets øver ste Platform iog hilste derfra den nye Morgenrtdr. De andre famler efter —- vi,som ded, at vi itte har Solen, menSoleng Sterben at tatte for Lypst og Livet —- vi maa vel ved Efterretningen om denne moderne »Solfest« glcedes dr « bete over at eje Evangeliei om Jesus, Livets Sol og Glcede« — og trostes, naar vi ofte bliver mismodige, fordi idenne Berdens vise og mægtige of text vender sig bort fra Kirken — lVi opinuntres herved til frimodigere at bebe oni at Gud itte vil hengive dem i deres Vildfarelser, mens endnu Nandens Tid er, og vsi vender med Undren vort Blit ud imosd den Sta re as forhenværende Hedninger, som i vore Dage fyltes om Evangelict paa Missionsmarten Saa hat Verden — den store op lyste Kulturverden —- da atter ask-zi vet et ftotflaaet Bevis for, at der er dog intet nyt under Svlen. ,,S-oldyrtelsen« —- Feften ital ao Aare gentages — er atter genopstaart idet tnoderne Babylon. « Undetligt, at Verden saaledes ped bliver at gentage sig selv —- famine Uro og Hvilelsshed, famme striigende Trang eftet at dyrte noget — samme Sitterhed i at finde den vilde Bei:j at ære Stabningen i Stedet fors Staberen. Men saa mange, sotn i Troen ten der, hvcrd Herren bevifer stadig i sin Magt i det uvise og str-betige,’ de vil dyrte hastn. Han er den samme. » Og vender »Kultur-Mennestene« sig bort sra ham til Hedenstvbet, faa leder lyan en ny Strom af Krafter fra de utultiverede Hedwingefolt ind i fin Kitte. Kultur fspsrger Herren nemlig itte om. Kultur tan jv ende med Sol dyrtelsk Men fanddtu, tilbedende Vierter san itte nsjes med videnstabelige Fo redrag og Poesi og Taler og Viden stab vg. Festmaaltid —- fom Asslut ning —- en dejlig flammende Mor genrsdr. Vierter —- sisdder tun Hvtle i Gud felv. , ’ III-i »M. Obl« Tolstoi pm migen og Ausland. - » Skorp- Ytrinser. »Times« ofstntljggst iGaak et Bkev, fom Bladet hat modttaget fra Tsolstoi. J Breveh der better Oder striften Bethink yourselves, taler Tol stoi med overqrdentlig dringt Im H officielle IM, hoc-rund Nuölkms D fttwber fig for at opkriholde Freven. hatt sitiver bl. a., at STIMME-nan den til Konserencen i Hang spgek at oprethokde Juden ved at bemagtige sig andre Falls Lande, fom Rusfers ne itte hat mindste Ktav pap, og ved at stytke sin Hier til Fotspar for sdet Haaan « Tokstvf sugpdberCzaten paa det starpeste og W, åi denn-e ulykhs lige, unge Mund, der berstet over 130 Milliomr Mknnestey Wandig er Gewand for Bedrngerier og win ges til at modsige sig seh-, iidet hatt Laster og vejsigner de Tropper, hgn stvt U- -Msr, I-— Tropperne begaar fvr at fiorfvare de Lande, han med lige saa ringe Ret talder sinc. « Ogsaa mod den ottodokse Kirke retter Tolston et heftigt Angreb, idet han scetlig bebrejdet den, at den for føget at give Ktigen en religiøs Kas rasten Han beendet-, at de af Regeringen anigivne Grunde til Krigen er falfte, Zog siger, at Masser af ultjktelige, bedragne russiste Bsnder vil blive drcebte for at støte de RMtier og andre afstyelige Forbrtydelser, ssom er bleven begaaet af havesyge og Erget tige Mcend, der nu siddesr i Fred og Ro i dereg Paiadser og venter paa ny Ære og nyt Bytie. Tolstoi need ner her, at Russserne bl. a. hat ladet Kineserne btænde leben-de, fordi de havde bestadiget Bejene, og hat bun det Kinriete samtnen to og to vesd Haatpistene og tastet dem i Amurflo den« Han omtaler endvidere for-stel lige Spekulanters mislige Optrce den i Korea, her de spgte at tjene Penge ved at bemægtige sig andre Folts Skosve. J disfe forstellisge Tina, striver han, ligger den virtelige Aarfag til, at saa mange af voteBIw der nu maa ofte deres Liv. For-v tigt hcevder han, at den tussisteKrigs fsrelse er faa slet og forspmmelig, at der vil kræves megest store Oser af Menneftekiv, Wis Krigen sollen ges. —- Sluttelig udtaler han en al mindelig Fordtmmelsesdom over Kri gen og opfordrer Foltene til at ncegte iat gaa i Krig paa deres Hersteres Bud. (R. B.) Czatcns Rüge. »Vi et tige nolill at tun-te undvæte alle«. Vor betendte Landsmand, State taad Thot Lange i Moflva, hat til »Diannebtog« fendt en Ovetsaettelse as en Artikel, det hat staaet i Mo slvag stsøtste Avig. Attitlen givet et udmcetlet Billede af Stemningen indensot det tussjfle Regctingspatti. Den et sttavet ud as en ovetotdent lig stcetl Tto paa Ruslands Stor-. hed og en islle tinge Foragt fot den itle-tu5-sisle Del af Vetden. Naat man bedømmet tussiste Fothold, et man til-bøjelig til at gletnme, hvad del tealtionæte Rugland menet og dil. Attillen hat detfsot, scerlig i IijjeblilleL sine stote Interessen Vi hidfcettet det væsentligfte af Artillen. Mofkva-Bladet stri»ver: ,,Naat et Menneske ved egne ellet andres Stle tasmmes aif en Ulylle, hat han i del mindste den Fotdbl at faa Lesjlighpd til at stelne mellem Vennet og Fjender. Alle de halbe Vennet gaat over paa Fjendetneö Side. vDer et det ingen Grund til at lage fig nett. Vætte vel, naat de, han havde betragtet som sine bedfte og ncetmefte, ogsaa vendet ham Ryas gen. Dog, selv dette lan bageftet blive godt for noget. Paa samme Bis fom med Enkeli mand gaat det mesd Nati«onetne. — Rusland et bleven sat paa en tung Ptpvr. At Englandetne glædet sig dem-den lan ingen fottcenke dem i el let bebtejde dem. De hat aldtig for silret os om nogetVenslasb,men ætlig og vsptigtig betet aasbenlyfe Fjendet. Mindre fotstaaelig er detimod den Stadeftyd, med hvillen andte Falle færd, til Els. 'Jtalienetne, betrag tet Nusland Endnsu for fem Maa nedet siden læmpede, med Undtagel se af et Pat svclalisttste S«n1·aablade, hele den italienste Presse for at faa del lange ventede Czarbespg btagt l «Stand. · Lasd vorte, at Kampens egentlige Maal vat Opnaaelfen af en fot Ita lien fordelagtig handelsttaltat, men hvotom al Ting et, Landets Pres se spat-de iklle paa sydlandst gls deane Elsstovsetllætinget. Hvot et nu al den Kettlighed bleven af? Den hat veget Pladsen for den regte ita lienle SmaasplkS-Ufotstam.mtshed, der dtilst gst sit bedste fot at ætgte del stote Rusland vie-d langsingtet at lls de smaa Japanete paa den Mave, disse lilsidlt vil blive tvungne til at sptcette op paa sig set-v. Hvad Italien-S Kongehus angaat, lagltaget det en udadlelig korrekt Stilling. Detle sta«l tsigtignot ilke gavne meget. Alligevel et det be hageligt, og gansle det samme gal det mange Fytstehuse, isæt da TM lands. Dette stdsie med Kejset Wil helm i Spidfen stiller .sig itle aleue sattelt, men tilspnellafdende vinlelig venslabelig over for os, og da Mk Wilhelm et en Mand, som lan holde Æ Disciplin, folget hans Regering ham i starpt Trit. Merkeligt er derimod hans Undenfahtter udenfor Rege ringslroppen itte rigtig med i Ge leddet. At slutte efter den tysfle Pregsses Udtalelser staar en fior Dcl asf Follet aabenlyst spaa Japans Side, ille just, at Japanerne flulde være den tytsle Forretningsvirksow hed sasrlig behagelkig tværtimod. Derimod vilde det vcere tyst Selbsts lelfe sæsrlig behageligt, om Russland Ewig chse er kommen alt for højt til Vejrs op i Retning af Tystlands, sit et Knips i denne Nase. Her maa iøvrigt tageg Forbehold Vi har tun det Flertal af »den tyfle Presse i Killerten, som gør Regning paa et »Port Arthursfk Sebastopol« og en ,,indre Katastrofe i Rusland«. Men med deres ,,libevale Eoolutison« og you-folgende »Rejsegilde over Bygningen« bliver det ikle til noget. Akt Korthus lan allevmindst staa for Lufttræibet as Kansonstudene mod Fædrelandet. Pan den samme ,,"forfcerdelige Omoæltning indadtil« lever ogsaa de øftrigsfe Aviser Mi. Ungarns Presse er ilte med til Festen —- oni as Venssab til os eller as Had til Øitrig, maa ftaa hen. At oftrigfle Polaller flipper deres traditionelle Hab los, bider os itle i Benene. Der imod lunde der vcere Anledning til at knnse en Taare over W’ienerty sterne. De er jo faa gode Venner med os paa Baltanhalvøem Maa ske tror de, at »den sorventede Ind tagelfe af PortArthur« er en Mund fuld, der faadan flal komme oö paa tvasrs i Halsem at vi lader dem varre ene om at tage for sig Of Ret terne paa nsævnte Sied. Mtn det bliver der ille nsoget af. Dog, not bekom. Lad os se at sinde oore Venner. Er det kanste Amerstanernd De hat rigtignol mangje Gange, naesten til de stdste Tiber, højt sog lyideligt raabi paa Bensiab med os. Mien hos dem fid der Venflabet i Dollaren. Hat vi Penge eller andet at lobe for, tan vi faa det; blivser oi onerbudt, galar ,«58enstabet over paa andre Hemde-L Dei har pi længe vidft. iSaa er der Futarvlrig. Det er vor nyere Tids Ven og Forbund9 faslle. Er Franlrig mxon paa vor Zier —- Det kommer an paa, hinl let Franlrig oi taler am. Dei fran skie Folt holder ganile vist med os, men Jaliobinertlubben i Parlamen tet betragter os med afgjort Liege gyidighed, frr ilte at kiae med hem meligt Fjendslab. Ganste vist gsr Republsilstens Pmifident og Ubert «riasminifter, hvad de lan, for at ,opretholde det gode For-hold til Rus land; men er der mon meget for »dem at udrette miod Kamvets sto re russerfjendlige Flertal? Staat vi da helt allenei Nej, hos vore Fremder, de smaa flaoisle Natisoner, bunter Hiertet op rigtigt for os, ifaer da has Tjel lerne, den slaviske Jde’s altid mag ne Fort-oft Hvor ssvag i Materiel Henseende deres rent ideelle Godhed for os end er, fwtter vi alligevel ftsor Pris derpasa, net«op»-ilor Sin delagets Styld. Sagen er, at de slawisle Fvll foostasat, at Rusland, langt fra at glemsme dem over Be givenhederne i det sjerne Osten, tvcertimod nu ved det gule Hav smeder sig det Sværd, der stal sfvinges for dem ved Sortehavet. Resusltatet af Unsderssogeliien bli ver, at ikte en eneste Nation med Regering og Foll i Forening staat paa vor Side· J Tystland haroi for os en Kejser Uden hanss Foll, i Franlrig et Foll irden dets Rege eing, og i Bphinenven lilleStamme uden selvsiyre og politifl Natio nalitet. « · « Saaledes var «det ·ogsaa for 25 Aar tilbage, da vi gis ene over Donau og Balbandjergene for stut telig soim Seit-better at flaq Lejr uden for Konstantinopieb Vi behe ver ingen; baade i materiel og aandelsig Iorstand er vi rige not til at lunne undvære alle. Men det er altid godt at faa fine Begreber tlaret. Bagefter, naar den niuvcerende lille Opergang vel er endt, ved vi, hvorestrr vi for Frem tilden hat at rette os, og stal med giod, rolig Hatvmmelse vogte oö for at ftole ret meget spaa nogens Ven lsiqsz .. Hjælp dig felvi Der er mangeTing —- alt for Imange Ting —, som Ungdommen bøt lære nu om Dage; men der er en Ting, som de først og fremmest stsal læte, og det et: at klare sig felv hjcelpe sig i en sur-ver Bending med hinab man har! —- —-—- — J Sendags vilde en ckf mine Døtre have nogle Spm slwaet i, sog en Træslrue anbragt et Sted i matten ellet Pultertammer. IHun bad min yngste Søn hjælpe fig. Han, der ellers er hjælpsvm not, var i Færd med at tløve Brænde til Mo’r og fyntes dersor ille at ville rcelle fin lille Sostet en hjcelpenoe Haand. Jeg totn ud i Gasatdem » --— Hsvorfor fslsaar du ikte Summe-« ne si selv? —- spurgte jeg. —Jeg tan itle Fa’r! — — Jo, det tan dru, bare du vil lfosrføsge! Jegs stal Vife dig det — »tom! — Vi gil. Hun viste mig, hvok Mmene stulde fidde. Jeg flog et i og gav hende Hammer og Sism. —- Prøv nu Ifelvt — Jeg fit hende til at pro-ve, og ef tet nogle mislytskede Forspg git det flintt fra Haanden. —De«r tan du se! Nu ksan du hjæslpe dig felv for Fremtiden. Saa er du fri for at lIbe om og tigge nogen til at være dig behjælpelig med faadanne Smaating., som en hver med lidt Haandelag og god Villie tian gøre. — Semere lærtte jeg senkt-e at gøre en Knisv slarp og snitte med den uden at ftæke fig i Fingrene —- fins ke Dørlaas og Hang-sel, naar de tnirter, os«v.«Lutter quitinA som »man selv tan gøre i kortere Tib, end Lman tan lobe om vg staisse »nogen-« til at hjælpe fig. ! J gamle Dage var man mere ind vettet paa at hjælpe fig felvs end man er nu. Paa Landet vplcertes des unge til baade at lave og teparerJl de fleste Landbrugsredsiaber. i Nu tian en Karl næppe fette en Tand i «en Rive eller lave en ordent lig Tøsjrepaeh om at lave Slaaftang og Mejeted, Hamler og Spinglet ofo. er der slei itte Tale (De er Cyth rncend og ilte »Tkæmcend«). Alt stal laves af Haanlovætterne eller løbes i Butittetne. Tit sinies Ar bcjdet herved, og Masset af Smaa stillinger, som for holdtes inde, bli ver nu til en Sum cg som otftejt ubehageligt i Bvdgettets fvrkerte Side. Jeg siger detfvt til Sonnerne saavel sont til Dptrenu ,,Lcer at hjcelpe dig sellv!« Hvad siulle det kunde stade, om en Spend, Karl, Komm-is eller Konto risst tunde rede sin Seng, vaste og stoppe sine Stimmen sy en Knap i i osv. Jngen ve«d, hvad ens Lob siak bring-, eller hvilke Fothold msan stak komme under i Fremtkdem Falk, der san bruge Hænderne, klarer sjig altid og f-o bestandig noget at jage Hsacmd i med, medeng den, fszn hort ken kan jage fat pas det ene ellet det endet, er aldeles hjæslpeløsz. — — Hver ung Mond sog Kvinde bør der-for ilke blot lære siq et bound-« vchk eller anben Eing, hvorved De kan forsprge siq felxvz men de bør ved Siden Demf lære faa mequ af Vraktiske Tinq fom muliqt, uden at hindres i Hovedsaqen. Lavrids. Iilbagogivor syngts Hälse-s et Albas-last stinklpunki. »denn-X en states-tot Ovid-losge. cos lsethek alle Aas 08 øksusyxtloav me mit-a Oper-tim- ellek Medicina lkn vitiuncleklig Updukelse er gis-it ««f Vidcm sicupgmamlen og 0 findet- Geaict Prof. W· c« Wut-sm- Han but under et Middel bekjendt Dom «Aettna". det- helbreclets alle sygdumms 1 Øjnene me Ørcne. San som Blindhccl Ast-unum ted 1·I(19," sc r. bei-wild ce Øjne, Den-hoch o. S. v., Ideen Operatiott eller Me flicincr. Der er et Zim ptslt Apparat. lmldct the Akt-ins Pockct Butter-L 017 voci den krm Patien tefne helhtede sl Selv « tin-es egnc Hjcsim Den ikke Alcne nve ödigksjør de Blume-riet- os pinli e Methode-J der prnktjsekes us Øieni og Øken steiget-. wen assiedkomme samt-ims- en faldstæmllg og verig Kut. . Ilion W.c.cooqwin.siollnq, Mai-, skklvesx »Der sk tat- opklstl o sent-:- , It «Accia-" m- en ss vor zip-isten- msk vll su- ptlucolsotn von »so-do Otto Jus tr- oa Oper-i- Ist-« sk. s. W. san-doch- slsl Ists» also-, sc »Ac ttksztssthkoamum tot macht-s- tuva nat se c - st It. A.l«.sovs Toll-H N. Z slsktverx «Acttn-" hu tssrtust Mtn bsgge tot-« Iso. Jos- Iso lot lsso act-a still-k- ok CI An stumme-L« Rot-on Esset-, Org- Psr-, cont. slkklvokx Weg vlltie vstst hund, hsvdo soc like dkukt Lucia-N ca del ktemts ende Bot-gen hat- organlse tet et Kommt , »Ihr New York 85 London Blecttle Assoc Zum-« og de huk gis-et der-ne Methode en sag grunclig Prøve pag hundreds as Tllkælde. clek erklzkredes sm- uhelhredeljgw og hsabløsc at de nu kxm somier om Held-se åelsc. «Actina" sendes portosrit pga Prøve.!. Hvts De vil komme cllet ice-nie Dei-es Nin-n el-? let- Addrcsae til the New York ö- Londonk Electrlc Association, Dem-. 258 Z, 929 Wal« tsa t» Kansas City, Mo» vil De san san-lief HO, vsekklisulkl Zog-Prof Icilsons «Tren-! tie- 0n the Eye and on Dissens-es its (’-eneml,"«. g De lum være vls paa, at Dere- sya og Ist-sehe vil tillmgexdves Dem. Oele om vol-Das Inst-ge Leser hat tejlct set-L D Wes-km- nss ist«-· TAIS Tlsl S WAIAII swflouis Tlslc VII-V LIIS fllk Wiss-MS HIII IAII IITIAICL HÄKKY E. MooKESs Gen.As-t. Poss. Dest» 0131shs. Neb. Chein Excursions ountITrip Rates Irom 0msII-. III-Iwane IIIII, IIIII ........... III.65 Un sa( .IIIII(I VIII-In Dem-II- MIIII .. .. 19.75 Un kalt- .IIIly 5-7tII iIIcI. AtIIIIItII ( IIy N ...I 32.75 Unsan .IIII»I Rh- IMII «(’-I·n(-IIIIIIIU. IIIIIII.. 22.75 Un sah-, .IIIII 15-I7tII FroneIII IM IIIrinmk kn( 20.75 Un« III-III- .I IIIy THE-Un Reich to Post-I below oII stich- U to - sei-t- M W- M Oct· II »Ob«-Mo III ................ MMI chiosso III. .. (vIII st. Loui oae III ) ................. 25. III Ist I«IIIII— Inneopolis ....... 12. 50 Duluthssuxmrjor ........... I.6 50 anrvillo AMICI-on Ue).10.50 IrIt Lake- ((IkIIII0·iI) ....... 9. 95 Irm Lake-, ls.. ............. THIS AlemeIIriII,)1in-I..... ... .. Ib.25 cIIurlevoi1. Mien» .. IIUUI Kice Lake-. WIII ............. Ihm Winton Minn. ............ . 17.10 Corros unckimily los- rttss Io Inany pon III in lind-, III-Inkon. « Wisconsin MIIIIIoIIola Ost-Id and Hast-ern nnd soIItIIMm ci os « Norm-welken rcm to poiøla In Nun-II uIIII North-west- IInIl sontII VII-l South-out on site tIIo III-t Snd tIIIrII Tut-Mys. ( IroIIIt wars vIII tIIo Frost IM. steh-nor www-Moos tat-le In cul vanoe , ronw rsmss w tIIo IIIIIIIng sno vIIIIntinIk rosorts of Minos-out IMI Mir-IIIng —- tokdoo Iet. must mo know w oII Iro go unü 1 will choorsaly give you F I information regardan ruft-. Kontos oonneectIons bot-III W Marions ou-. ( III on IIr writo «V. H. Brill, III-It. Pass. Ast. 1402 Hirn-Im Ist» III. Gent-. Is. II» ()maIIiI, NoIIr. G I .-I I ØHIHØIIGLOTOZGGOTHOSE-D M Skoleboger. IF T ABC med Billeder. th praktifk Lateng for Sinnber Bo· en et stkeven i tristeng Aaud og et dein-den interessant. 64 Sidet med mange Bi eder Godt inddnnden 20 Seins. C. F. Balslevs Bibelhistorie tilltge tned noget as Kirsens Historie ettek Apostlenes Tage. stahl-. 25 Guts C. F. Balslevs Takte-bog med fort Fotktating. (Ten at den forenede danske Tit-te anbetolede). Jndbnnden M MS« Ny dansk Læsebog , til Btug i de danske Stotec i Amerika. 208 Sidet. Gebt indb. Ptis 50 Guts Dansk Sproglære. As Kr. Mittelten. 25 Centsfot den mindre Udgave, itä Gents for den from. Holms Danmatkshistoria ;.-.- Tenne interessante Tanmarkshistorie er en Fk d for Born at lære og lasse im I. og 2. Dei i m Bind, ialt 328 Sider, godt indb. tis Il.00. Bondesens og Vesterg ardS Læsebøgen Pris indb.: 1. Dei 50 Centg, 2. De181.00, Z. Dei Quo » . Myrebogem den nye ABC, Nr. 1 Vris 15 (5ents. Nr. Z, indbmtden, s ’ris 50 Gent-. ’ — Dritt Bsger egner sig bebst til at fupptere medi anste Fenestolen IOJ Danmarkskort for Skolen og Hjemmet. O GE. EBOOKS » - »f! - XI ( « GTGIOJIODTQODIE-JJQIOLOIOIOIQOIGIGIGGOG XI -,-’- - I .U.’ ««« ’ , II U f« JOL CD Prid 45 Cents. CI O - — ( -i - · - Sangerem O '-’ "-"i« Q den lille, Ptis 40e., 60r., 80e. og 81.00. PLE )- valmebog U H« for Sondagsskolet og Bitten-lassen Pris, stinkt indbunden, 25 (—Fents. O Fixs- Ist-if H Barnetoner, Li ;X«’-«' samlede as en Lag-stand. J steckst Omslag Ptii 10 Cents. -,(’;H »O CZ j;::)j J. C-. A. Tangs større Bibelhistorie C: Cz tillige med Kistehiftokie, Luthets statetigmus og Skkittstedek, for Folkefkoleu og C ed Reat og vattnftolen Juki-« s« gen-T ( f Es- Danish Luth. Publ. House,·- F s -"-,: W Blatt, Nebe. .,:: V-« H - « « LHZZNHRTAHVFNY , , » - - LI- N« ps- --—»—»-,. — -,,.-·. » ,».«- «7 . — » « ...- ,- .: ’ " JOLJJCAUIX ’.T"-JS;«-.-.T«D.-Q HGB DER-Uc- »Es-U VFD Ei T: