Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1904)
Fee Mag Ager. (Efter »Ke. ngl.«) De enger-sie Miethodifter. Der hat i lcengere Tid vcetet talt om en mutig Sammenslutnsing as de 7 forstellige MethodiftsKiriesamfund i England. Der et imidlertid en Hovedvanstelighed knyttet til Enhedss besttæbelfetne — »Wesleyanerne« ng «De primitive Methodister« vil ikke staa ·i samnie Samfund. Selv oni de vorige da tunde naa til Enigheo, et denne Mulighed for de ncevnte to Samfunds Ver-kommende alsdeles udelukkeL Tet vilde da kunne blive 3 Sam fund i Siedet for —- fmn nu — 7. Nu foteflaar en sendt Methodisii preer J. Scott Lidgett, i »The Me thodift Time-TO at der stal dannes en »b:odetlig FIdetatioM af alle Me thodift-Samfundene — med Konst tence shvett andet eller hvert tredie Aar tsil Fothandling vm sociale, inv takfte og religiøsse Sporgsmaal alene. Vastor Lidgetts Hensigt med dette Fotflag er, at man ikke ved nu at sammensmelte de 5 Samsun«d, stal lufke Døren til for en fuldstcndig enig Methodik-me Han frygtet for, at som Sagerne nu staat, vik et »kan ikke« fra Wesleyanetne og de primi tive Methodister hidfsre en sorgeckig Udvikling af Sttidigheder, selv om te 5 andre Samqu danner Union. Efter hans Fotsiag derimsod knnde et broderligt Sind udviklesx man lunde leere hvetandre at kende, uden at man indblandede sig i de andres fpeciselle Arbejde og Organisation Og siden hen kunde der maaske, naat den indbyrdes Stillsng var udtyddet, blive Tale om en Falles Samfundsdannelse, en enig Metho difttikke. Et Pinfebudfkab. To luihersse Kirkesamstnd Greg lauer- og Jmmanuel-Synoden) har veb sidfte Pinsefesi officielf meddelt, at re har sluttet sig samtnen Forhandlingerne hat staaet paa siden 22. Oktober 1903, og For eningstanken er bleven nsje drøftei i alle under JmsmanueLSynsoden staa ende Merrigheder, der for 40 Aar Kden udfkilie fig. Genforeningen tra ver i Kraft fra 12. Juni i Aar. J Geforenings-Aktftykket fremde ves først, at Grundlaget for Sam menslutnringen er den enstemmige Be kendelfe af Strifien og de evangelisi lutberfke Svmlboler (Konkordieform len indbefattet). »Den shellige Strift vg Disse Symboler danner alene den ,,publica doctrin-a« fossentlig Leere), hvcrvaa vore Præsier ved Ordinatio nen skal forpligtes, og hvorefter Lære og Lin i vore Menigheder stal dom mes. De mellem oö herstende Me ningsforftelle unser vi ikke for title odsiillende. Saaledes statt-er Menighederne in denfor disse Even-de, hidtiI adstilte lu therfke Kirkesamfund, som forkaster den strifkstridige Union i den proj stske Landstirke, sig samtnen til eet Kirklegenk, under eet tirkestyrende Embede vg samme kirtelige Okdniw ger.« — JmmanuelSynoden siilte sig un der Post-Dr Diedrich i 1862 fra Bres -lauerne. Anledniugen var Uenightd som Mkkestyrsecksem idet Jmmianuel fynodens Falk bestreb, at der i Kir ken grves et fra Predite-Embedet fvtskelkigt Mressesszde. — JmanueiiSynwen er altsaa nu til Trods for stienne Forming gaaet find under Breslauernes ,,Kirkestn telse.« 50 Aars Jubikæunn Diawnisstnftakten i Stuttgart hoftideligholdt paa Kristi himmel fattsdag sit 50 Aarö Zwilcuw Professor Krieg fra Diatpniöfe-An stellen i Speier holdi Festtaslen .:-g gfvrde heri apmterkfom paa, atStutb -gari-«Diakoniise-AWten Var wkset op fra en Iille Spire til nu at em fatte 800 W. Ligefaa blev det bemcerteh at An W staltens Historie paa det nojeste hang iammen med de sidsie 50 Aats Kitte historie i hele Würtemberg. Samsme Tag indviedes 45 Sostrr. I i Fra Vestprojfen. J Folge den statististesMeddelekfe i Haloaars-Oversigten fra Bringt-vi sen blev —- i Aarei 1902 — 96 pCt. af evangelifke Kristnes Born døbt ei ter evangelisi Ritus —- og 98,21 pC:. af de borgerlssge Ægtestabsftiftelser indviei ved evangelisi Vielse. Disse Tal er ret gunstige i Sam menligning med de foregaaende Aar lbenholdsvis 95,55 pCt. og 95,88 pCt.). Hvad Born af »blandede Ægte fiaber« og Vielse af ,,blandede Par« angaar, er der ogsaa en lille M ring. — Men alligevel lider den evangelifke Kirke aarliig Tab oed de dlandede Ægtestaber. Saaledes bleo af 2560 Born i saadanne Ægiesta her tun 942 evangelist dtbie Hoad der for-get Projsernes Sorg herover, er at disse Medlemmer iite blot er tabt for Protest"antisrnen, men ogfaa for Tystheden. Katolicisme og Polonisme horer der samtnen. En af de kunstige Fortystnings metoder, der anvendes i Vestprojfem bestaar i Ovetfoeelse af UND-evange bisie forceldrelsfe fra de prsfsisse Storstceder til vestprojsisie Vajsenk busr. Sidste Aar hat anbragt 105 faadsanne »politisie« Born der, men der klages hojsiemt over, at de flesie af disse Born fiannner fra de fede ligt fordærvede Hjem i Stvrfkasderne er oansielig ai faa opdragede. De stulde jo endda helft — for at tjene Øjemedei —- iasie Glanz og ikke Smuds over dei prsjsisie Novu Politik og Religion. Den i sin Tid meget betendie tnsie Hofpræst Adolf Sioecker, der er For mand for dei »iristeliig-sociale« Parii og Leder af Berlins Jnsdre Mission, har faaet et Uvejr over fig — paa Grund af sin Politik. Som beiendi gaar Bolgerne aitid hsjt mellem Katoliter og Proteftan ier i Tyfkland De gaar særlig hojt nu, da Jesuitterne atter hat faaet Abgang. De konfessionelle For-stelle hævdes nu med en Siarohed og Use-r sonlighed som sjcelden ellers. Umder disse Fort-old gaar saa Stoecter, der ellers har siaaei forrefi «blandt de kaiolii-bekæmpende Luthe raner, hen og anbefaler de ,,iristrlig socialei Elsasz-Loihringen at siemme paa det kaiolste Partis Kandidai, Karl Haufz, —- dlot for at de ikke stulde give en »liberal«, sorn dog var alle protestantisie Reiningers sandi dat, deres Stemme. Stveckers An befaling af en Kaiolik var saa unen lelig, at den vakte den fisrsie Opsigt i Messerr, og Katolikkerne hat vidst at benytte sig deraf. Sioecter sit saa forleden Dag Ver dens Ugunft at fntagr. Ved den 40. Aarsfest for den sydvefityske Indu Mission, der siulde holdes i Strass burg, siulde Stoecker have hoidi Fest pradiienen Men Landskonferencen for Jndre Mission i Elsafz-Lothringen har gennem scn President, Dr. Turnus meddelt Politiieren Sioecker, at de nu ikte snsiede Presten Sipeckers FeftprCedilem »Evangelisl-fociale« og Kirkestyrelsen For fort Tisd siden et der i Sach sen bleven dannet en ,,evangeli-st-so oial thening«, hvis Foter stammer fta de Pastor Nanmannz ,,national sociale« — en Udgrening af de »sei sielig-fsociale«. Men Kirkestyrelfen set ogsaa i Sachsen med alt andet end venlige Øjne paa de kristelig-ssociale Forli-g. Som Essempel lan nævnes, at da den nye fachsiste Forening for nylig henvendte sig til Superintendenten i Leipzig med Andragende om at maul te laane St. Thomas Kirken til en Festgudstjeneste i Anledning af For eningens Parikdag, sit den et bestemt Asfflag. Dei er ligeledes bleven For eningen forment at benytte Univer sitetskirken og den reformerte Kitte. Belieb-set i Tysklansd. Dei indeværende Aar hat der vætet Beile-liespr i flete lutherste Lande. Bande Nokge og Danmark kan tale med herum. Ogsaa fta Tysiland meldes fligi. Saaledei sttiver Pastor Jelling haui fra Kurs-Mem J Fabriksbyen Greis-Mineral fandi allekede for 10 Aar stden enj stskre Vetttelse Sted —— under Pa stok Holzapfels Virkfomhed. Efter 10 Aaks trofaste og stille Atbejde fra mange »Samfundsfolk«s Side er der nu atter en stor Vettelse i Gang, og flere Hundrede hat vendt sig fta et synvigt Vetdensliv og i fuld Tillid overgivet sig til Kskstus. Ogsaa fra andre Menighedet i Hessen berettes der om talrige Bei telset. En Trost midt i al den For virring, fom er afstedkommet mellm Forerne. Protestanterne ii Ostrig. Antallet af de Personen som i Lo bet af 1903 hat forladt den katolste Kiste i Østrig for at flutte sig til lu thetste ellet reforwerie Mkniglxden viser sig nu at verre 4510. Desuden hat flere uafhcengige Smaasamfund dannet sig, og regnet man Tilsiutnin gen til »Gammel-Kawlittetne« med, hat imellem 8 og 9000 Personet for ladt Papismen. , Er Neddyppelse Kitkens gamle Daabsfkiks Af Docent J. Ostat Andersen, Kobenhavw Alle Bibellæsete sendet Stesdet i G. Kapitel af Roma-baden hvot Pau lus viser, at Evangeliet er en Kraft, der inaa ftemkalde et Unk, helligt Liv ved at pege paa, at vi dpbtes til Kri sti Ded. ,,Vi et altsaa begravne med ham..for It, ligesocn Kristus oprejs ftes ved Faderens Herlighed fta Dei de, ogsaa di paa famme Bis sial fin des i et fornnet Liv.« Det menes i Alrnindelighed, at dei te malende Billede paa Guds Al magts Gerning med den Kristne er foranlediget ded, at Taabshandliw gen den Gang bestod i en fuldstcendig Nedscenkning under Vandet. Biskop Etat Ratt-am siger saaledes i sin Note til ncevnte Eiern »Paulus fig tet sitterlig til, at Daaben den Gang fom oftest udsptteg ved Neddyppelse«. Dei samme hævder Prof. P. Marien i fm Artikel om Daaben i ,,Kirielex. for Norden«, der tillige kott an Re de for den almindelige Opfaitelse zif Daabsstitsens Udviklingshiftcrie. »Am Neddwprlfe . . . udsprteg Daaben oprindelig; senete afløstess denne Form af Lveksfekse eller Be ft"cenkelse, der allerede omtales i Di dake set Sktift fksa ca. 10s)), som ti! ladelig og ved Syges Daab var al mindelig fra den ældfie Ti-d; men Neddnppelsen vedblev, smlig oed Baknedaab, at vcere dei sædvanlige indtil Udgangen af 13. Aarhundre de, da Beftænkelsen blev godtendt uden Forbehold i den veftetlandste Kiefe, hvorimod den psteriandsie fastholder Neddyppelsen den Dag i Dag.« Denne Opfattelse peger altfaa paa en dvbbelt Fremgiangsmaade jka Dsbefaderens — for at beuge det gamsle danste Navn —- Side: enten en Neddtyppen af Dobebaknets hele Le geme ellet en blot Øsen eller Sten ken Band paa det snemlig dets Ho ved). Den fsrste Maade hat vel il ke veret anfet for nsdvendig for Daabens Gykdighed svm Sakramen te, da Fravigekfe fva den san notwen diggøkes ved ydte Fothold (f. Eis. Mangel paa Adgang sil dybi Band) ellet ved Dabebarnets Sundhedstik stand; men saqdant erUndtagelfe sta det kegeltette og Vindet tun Sejt i Besten, og first eftet 13. Aar-hun dtede. Kitdefcsdrenes Udssblser kunde synes at give denne prattelse Be krrftelse hol dem tales oftere om en ,,Jenmersivn« sen Mantelsy as Daabskandidaterntz Welt-mean ne, der jo den Gang i Almen-eng hed var wksne. Den- paulinste Tan ke om »Begeaevelse« kan komme sierkt frem. Bist-w wrillos as Je rusalem (d. 386) siget f. Els. i en af sine Vateketiste Prædikenen »J blev dynpede 3 Gange under Vandet og after dvagne op, og hermed blev J Sindbilleder paa Kristi Wd i Grabens i 3 Dage«. Og det hedder vkdeve: »Diwa man om Ratten intet set, men om Dagen befindet fig i Lyt, saaledes kann-e J under Nev dwningen intee se Wespen orn Rat ten: nsen ved deuknsingen befandt I Eber igen lisfvm om Dagen«. As tm en viflelig Wlse af Ddaabsbakmts hele Legeme blev gængs basade i Osten og Besten ow ttent i det 8. Aarhundrede, tan net-p pe nægtes. Jnvidlettid var der den Gana saa at sige sbottfet fta Mig jionsmsarten, hvot Nedsæntelfe selv i; 12. Aarhundkede itte fandt EteII tun Tale om Bnrnedaatx Ligesaal er det visk, at man i den folgende Tid mente, at dette var den ældfte Kirtes Stit, eg at Kristug selv var bleven døbt faalede5. Et Paabud fra dei engelfte Koncil i Chelfea (81·3) fremder-Den at Kristus, der 3 Gange btev neddyttet t Jorden, bot vcere dort Forbillede, og Walafrid Ztrabo ved vel (849), at man tidli gere ogfaa brugte Ovekgydelfe ksotn det endnu tunde ste ved Votsne, der itte tunde nedsæntes i Datidens imaa Døbefonier); men han anfek tndeligt notNeddyppelsen for det rig tiar. For det 13. Aakhundredeiz state BUTThomsas fra Aqvino er den da almindetige Nedscentnina ,,det sittere«. Sundbeds- og Nemhedshensnnet lod sig dog itte trænge tilbage i Ve stm J Stutningen af Middelat deren var den blotte Ovekssning det almindelige. Alligevel fandtes der lige til Reformationötiden Stedet, der holdt fast ved »den egenttige Daab«. J Betgien hsrer vi om, at en Synode i Litsttich 1445 tigefkem maa forbyde Daab ved Neddyttelfe tJmnieosion). J famme Kirbepkm vins tunde der bruges forsteltig Daabsftit i Stifter-ne. J Danmart visek f. Ets. Ordene i Nostitde-Man ualet, at Bøtnenesstal dpbes ved Ner ·dnpning, medens man samtidig i Eslesvig tun bruger Oder-Zwing. Hvot stærtt Hensynet til det for mentlig optindeliae vat, vifet Lu ttiers Sympathi for Nedfcentningen, og man tan vel forstaa, at man paa Steder, shvot man hang ved Bidlens Boaitav itte vilde opgive »Begradet fen«. Blandt de saataldte »Daab5 venner« tom da Tanten og Ude relien atter op. Ogsaa hos os bat vi fra M. og 17· Aarhundrede entei te Etsempter paa Priester, der dobte i aaben Band, men fsrft i 19. Aar tmndtede wandt »Baptisiekne« en Menighed for Læren om, ,,at di bar folge Sttiftens Ord, og itte med rot tpdelige Fornuft ssge at flipie uden om dem-« Tit nærmere Fortlaring af, hock ledes den »tette« Daab tm foreaaa, tan henvises til Bestrivelfen si »Te danfte Baptistets Historie«) as den føkste dansie Baptiftdaab, der forte atrt den 27. Lttobek 1839 i den da udtsrredle Letsø ved Kobenhavn: »Oncten . . . . git fsrft ud i Van-« det, tog dem, der stiklde dsbes, og laade dem ned i Vandet, fan tedes at hele Legemet tom under Banden idet han btugte Daabsorde-» ne ..·., hvoteftek han tejfte den saaledes dpbte op.« de denn-e Ifcelles Opfattelse crf1 den ,,optindetige« Daabsmaade reifen sig imidleriiv alt-artige Vanstelig beben Den tirtelige Attæologis Underspgetfet af de oldtkistetige Mo numen-tet, være sig de Bygningeezk hvori Daasben udfsrtes, eller de bit-; sledtige Fremstillinget as Daabshand-J tingen, kostet et andet Lys paa Sa-; gen. Vi tan med Sitterhed sige, at? Dauben, i hvert Fald i Tiden mellesn FotfslgetsetnesOphst og det 8. Aar-· hundrede, i Almindelighed itte er bleiben udfsrt ved Nedsæntning. Mazsl merke, at her et Tale otn en Periode. hvor man i sctlig Grad ivkede fo: formntkige apostotstb Traditionen og da det laa ganste i Kittenö Magt at indrette sine gudstjeneftlige Pyg ningek efter de Kran, Densynet til »det tigtigtte« stilledr. Sandsynligheden talet videte mod Neddyppelsens Almindetighed i For fstgelsestidem —- Det tidtkigete net-n te Enten —- Eller: Neddyppelse et ter Ovevssning vil overhovedet mep pe tunne fasthokdes for Oslsdtirtens Vedtvmmende. Mtm tommer Bitte tigsheden nærniere ved at take om Ub fskelse af Dauben enten sont et Bad eller som en tit Besstæntetse CONT ssning). Tit den normale Daab bitte et dobbelt, baade i Otd vg handling Lisette-n der ejfter Dachs baknetz Vetensdelse futgte det bitte tige WO, taaledes fntgtes Red fttgntngen t Bandet af Wahren Atttvitet, -Over-stringen. Men da Daaben i satramentul Fotstand itte lisgget i ÆWmtshansdlen CJMI met-sinnen, selv ein denne itte ster i futd Wand), men t WI, foxtaftes setvftlgetig itte en Muts-, det, begrandet paa III-Wid, blos bestem i Miningen —- tht dette c er ogsaa i den normale Daad Dsbeg fadetens Handling. Er drite tigkkgt dliver det ille Tale om do Stille-, der afløset hinanden, men om den samme, udført mete ellet mindre fuldflændigt, og først i UJliddelalde ten (,o. del s. Rath-L da Barnedaab var gangs, ded hdilkeanftM IMME te udføte den dobbelte aktive Rolle, baade at lægge Batnet i Laubs-lum nsen og døbe det, blrw »Beatavelses lauten« almindelig indsført fom Vir lelighed i Kitlen. Alt Dauben ille i 4.—8. Aarhuns dtede er fsotegaaet ved baptiflifl Red dnppelfe af de volsne Katelumenet, riser tydelig den tet anseelige Mang de af Daabslapeller eller Ruiner as saadanne, som et bevatede, eller ret tere de deti indtettede Pisciner (Bas siner, Wabslummer)· Vi hat Els emplet paa uforandrede Pisciner fra "9L5-gnnten, Palæftina Sytien, Lil .leasien, Grætenland, Dalmatien og IJsttien, Italien, Nordaftila, Frank tig og tyfl Leut-ringen Formen lan viere forsiellia ("kdadratifl, rund, vite lantet, formet forn gtæsl Kotg), mcn Jndtetningen et den samme. Sten fktanter omgiver et i Bapttfletkets Gulv uddnbet Bassia. Fta Myst ningen fster Trin ned i Kummem Nogle Steder et Aflsböhullet beda tede, laa den mærlelig lade Band lland utdivlsomt lan fastslaas; som Regel vil dog alletede Trinenes Tal lsceddanligvis 2) vise os, at der ilte lan have vcetet Tale om nogen Neb jlænlning af en Vvtsen i Banden T.,Jmmetsionen« bestod da i Dachs batnetz egen Nedstigning i Vandet, hvis Stand i Almindelighed var-Te tede Ira 15 Tommer til 2 Fed. Dei lan ikle ncegtes, at enlelte af de bevarede Pisciner lifcer i Besten), hvis de fyldtes kil Randen, vilde kun ne tillade, med ftsrte eller mindre Vansleligbed, en Nelddyppelfe, og hdis man vil tage Kirlefædrenes Ltd bogltaveligt, tan man jo antage, at det vigfe Siedet hat varet dnbere Klimmen Men den almindelige Daabsslil lan del lkle have vcktet, og man got vel i at erin-dte, at bitten -lige Udtalelser ille tpr presses. Selv has luthetfle Theologer log i de ».,Schmalslaldifle Artiller«) vil man lunne tMsseDaaben bestrevet fom »»n Nedfcenlning i Vand«, uden at Oder esningsflilken hos os derfor taber ’ssn Virlelighed! Et andet Msament vifer oglaa, at Meningen med Daabslummens Ind retnina ille hat varet Nedsænlning. Stsrrelsen i Bredde vil i mange Til faelde fotbyde det. Endelig et der fer Siedet ved Piscinen anbtagt en ophøjel Plads for Daabsfadeten, bvotved han fjernes faa stinkt fra Vandet, at han maatte besidde elvili btkstisle Fardigheder for at lunne neddykle Katekumenerne. Piscinernes Vidnesbytd om Dan ben som Osverssttling as de i Kum men nedstegne staaende Kalekumenet belraeftes fulsdtud as det fra Oldki: len og den ækdre dedelaslder be varede Billedstoi Sætlig hat Frem --stilliugen af Jesu Daab vcetes nndel lige fra den ældste de og fotelommer baade i Katalomberne, paa Satlok sagen Elfen-bensat-bejdet, i Mofailer o.f.v. Ttods alle Forstelllghedet i enlelte hat disle Billet-er det til Fel les, at den npgne Kristussliktelfe staat i Vandet; Dauben antydek ille klett, at han bsies ned; men ded, at III-deren enden blot foretager en Haandspaalæggelse ellet · over-set hntn eller ladet ham ovetrisles ved et Klldedcld eller endelig ved at en Sen-m udgyder sig over ham fta den ovenpiver sham fvtevende Due. Jo celdre Billederne et, desto lavere et Bank-standen gerne angivet (i Kata komsbebilledeene Tun til Ankelen). Et fast Ttak et ogsaa Mrens An bringelle paa Landjorden paa et htjete Stade. — Den fasseva läge fea walalvmsbernes gamle Billet-er til den bysantiwsie Kunstd Dage viset fanledes losm Daaliens Vol-helle Mo ment, den nsgne Bapllizsands Red sislgning i Bande-l pg Meens Oder Isen. Ei Pat enlelteFtemstillinger as en almindellg Kalbwmetwaab bettasster dettr. Pna et wmetll Gladfkagment fra s. M) Anthundrede dsbes et Banns lnsed Falk-deren vedSlldW ded, at en Sie-m asl Band udgydes fra en Keulke over dets Dom-; og daa en Gravsten fta Aauileja (5. Aar-hun drede) fmnstllles en lllle Piges Dank-, ved at But-net staat l en lav StaaL We Mund Inm- nant til Kanderne .ovew af en Sie-m as Land. — Ut saadanne lade Kat, der minder om vote Dages Blillar til staaenoc Hjemmebade, itte var ualmindelige som Daabstummer («itte blot sct Born) vifer en Bestemmelse paa Kon ciliet i Lekida 524. De Silvtucri met pasa 20 Pd., sont Constantin den Ztore gov Kirten i Ostia, og siden Bistop Sixtus Z. Et. Laurentius-E Kirte i Rom, til pretatz kan mep pe hast-e vceret meget stotte. Med den Ætsbpdighed der i OW tirten hetstede for det nedarvede, tør det vift anses for tvivlsomt, om Dian ben i widste Disd er foregaaet ander ledeg. Psaa Steder, hvor man vev at presse Pauqu Otd fluttede sig til en Neddyppelse som det celdste, lau man maasle have beugt den baptistifte Fremgangsmqckdr. Paa andre Ste det er maaste Dsbere ligesom Evan geliften Filip ljfr. AP. Gern. 8,28) «steget med ned i Van’det; men deraf folget itke, at Dauben her ek fere gaaet ved Neddyppelse —- felv hvve den et fvregaaset i aabent Band. De flefte Stsedet fougtick M vel i For ftlgelfestiden i Hufenes Privatbade lum«met, der nærmest var en Fore nsing as Siede- vg Styttebodeindeet ninger, lidet egnede til Neddytning, vg, da mian sit egne »Herrens Hule«, i lignenldk andketntngey hvts Kum mer nckppe hat meet strrre end de fenere -Daabslapellets. De Pa: Daabsindretninget. h« et fremdtag -s-. i De wmersieLatnkrwber, vg htm af den ene sitkert et meget gammel. tvder Elle paa Nedsænlningsdaah — Oglaa Striften selv betonet jo Daai ben sont en Besiæniknlngsrenselfe Gebt. 10,22; 1 Pet. I, 21 ssa det et fo givet, at det pawltnste Mllsde al deles ikke tvinger til Antagelse as den fornwdede »vpvtndelige« Dachs-sitt —-.. --——.——..—, —-—.--. Yclcssst lavc Prisci foss not-verend pas Zde Klasses Billetter III eitler fks svcrigc, Not-ge, Danmarlc og Finlanci. mal Amor-lein Domlnlons c Whlts Stsk Llnlsr. Itsan lkobok Bitte-tust- ldesog aller til-lustw- Umierwgnonde oller mer moste Lokal-agent tot- vitjoko Uplyk make-. PKANcIs c. VKOWkN VIII-n Hung- NOan M. VIII-bot- st.. Ohms-« Ill. WWRWSWÄEUN X kommu, sil Da sinds de- kom- « , klettern med Nsnftm Medic-net ’ os has oldatagspmpqmm tm tun-et s Iort M M Medic-at b ato Ursp, in sa I, D »Ist-. käufli- Dsqomed sie m n WMII W KM Ia at Du spavek gdoktptkeqninskr. Wem-s eh i ver has otae vsgomoscr. Fi 07 site-to sue-t, si nnt-, Mut-. til-seku- til skamänaven mecl I org-. sung-. Dispos-sh MMitmikin»Hm-kleinLin-s Hekla, Norge og lsland sZ.00 Extra med den store, tusniggaakuve nun-n Tons Todhettfltukdamvrk sxcarll som sfgssk fes New York DEN 20. JULL Tampeme osgaar Ha Her Lloxt sum mqu Rokgk............« den l6. Juli cemt 2.......... » 20. « Istqnv......» » W. » dexug clav 3 August United states ....... 17 ,, Pugioqereme sollen-er Chicago L Time tkdligexc. Jugen Omsiiitninu. hurtig Reise. St·okqttede Bekvemmclighever. Altmg mit. Modern- sitt-retten « For nasnnete splnsmngn lmtoende man ng til Immtm boende Vlgem ruc- ul A. Most-users ös- co., General Weian Wesenser Agnus-. 126. Eaft Amm St» Eva-aus Ju.