Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1904)
Rehoboams Deo m. lAf Helen Weinht.) — 1. De unge Ege i Kratstoven havde begyndt at stitde Blade, da Wtarren Ford kom til Daten; Chamisohojene mod Nord var dcktkede med snelyvide Vlomstec Fand gav sig strats iFærd med at rydde sit Stytke Land. Han lyattede og huggede og brandte af under en munter Fløjttem fra den for-sie Fugl sann sin Morgensang, indtil den fidste Solstvaasle forsvandt bag Biergene. To Gange om Ugen red han til Byen. Der laa altid et Brev og ventede paa dam. Han leite det atter og atter og ilejtede saa igen, men mere dcempet. Nu sog da rnllede en Fragtvogn ind gennem Dalen Den bragte T-otnmer, Bohave af nogle hemmelighedsfulde Kasten For-d stod altid og fpejdede ivrigt efter den nede ved Landevejen, neiar han vidste, den fliilde tomme. Til sidst tunsde hans Øre allerede i lang Afstand opfange Ly «ken af Miildyrenes Klol«ter, og hans Øje opdagede en Stoosly i Horissonten itte ftorre end en Mandg Haand Hans Dir-m var sin Opfyldelse nær. Da Tsmsmervcrrtet til det tre Værelfers Hus va blevet reist, blev han greben saf en overvceldende Lcengsel eftter at se og tale med en eller anden af Naboerne. Han trængte til mennesielig Sympati. til at nogen stulde tage Dei i hans Lyttr. Der var godt tre Fjerdingvej til den nærmeste Hytte ad Landeveiem men Fotd huggede sig frem gennem det høie Prerriegvcns og fortortede derved Afftanden til det halve. Og sanledes stod han nu en Eftermiddsag ved den nærinefte Menneslebolig uden at have mindfte Begreb o!n, hvasd det dar for Folh han her vilde Messe. Klipperne mod Veft styggede for den nedaaaende Sols Stvaaler; en tnnd Rogsty steg op fra Sckorftenem og gennem den aabne Dor tunde man spore Duften af Kasse. Ford trackdte ind· Rummet, han tom ind i, var rent og pant; men en stor, mager Hund lo«d til at Vcere den eneste Bei-den Den foer op, betragtede den fremmede cg tnurrede vredt. , »Jeffie«, taldte en Stemrne fra et Værelfe indenfor. ,,Hvad gaar der af dig —.« Der horteg slædende Stvidt, de tatkmaessige Slag i Gulvet as en Krytte, og en Dreng rifte sig paa Dortærstelem Fon tog sin Hat af og git hen til Dæengen, der stir rede sorbavset paa ham. »God Dag«. sagde han og kalte sm Haand ud; ,,7nit Navn er Warten Ford, jeg er fra den ncrmeste Rydning.« Drengen ntittede, trat en Siol frem og tatdte derpaa Hunden til fig. »Stille, Jesserson!« raabte han. ,,Hvor Idan er det dog, du better dig ad? Den er itle vant til at se fremmede«, tilfojede han undstyldende. Der sblev nu en forlegen Tavshed, saa gjorde Ford et nyt Fort-g. ,,Og hvad er dit Nadn—?« begyndte han »Ret)oboam«, var det rolige Smr. i Fokd W our-i ved at undektkyne et Sinn »Ogi din Moder "— er hun tyjemrne?« » Drengen knstede paa Hovedet. »Jeg hat ingen« son- ’ rede han· »der er itte andre end Faden, og han jager Klaniner. Han er ncksten altid «ude, enten paa den ene eller’ den anden Kant.'« »Men hvem passer sda Hufet?« spurgte Ford. Han iaa needllidende paa Krytten og det sammenlrnmpede Ben ,,De«t gsr Jesserson og jeg. Fader Tiger, at vi to er! næsten lige saa dygtige smn et Mindfoli. Ser De«, ded blev Drengen, »Jess holder htnsene samtnen og sctter Liv i Tingene. De tan itte tcente Dem, shvor den tan vcere en god Legetanrmerat!" Han saa beundrende ned paa Hun den-Z lange, tynde Hale og grove« sorte Slind. ,,Vi syneg nu ogsasa, den er k-n", fluttede han« Ford smiledr. «Og hvad bestiller du?« »Jetzt-« Rehabeam rettede sig saa nieget, som hans stattels fortrsblede Legeme tillosd det. »Au, jeg laoer Ma den og stoppet og lapper dort T-j. Undettiden vaster jeg.« Han tasv lidt, saa spurgte han pludielig: »Hvem passer Detes hus?« Ford blev red. SMgsmaalet berorte en iteertt klin gende Streng i hans Vierte. »Mit Hus er itte færdigt endnu«, svarede han. »Men naar det bliver det, stal — min Huftru passe det.« san havde aldrig monet hende med det Naon til nogen for nu. Hans Hierte banlede voldiomt, og hans Øjne var duggede. Drangen ryttede ncermere hen til hom: »Din Hu stru — et Fruentiimmer?« Sasa tilfojede han: »Jeg har aldrig tolt med nagen af dem. Moder dode jo for flere War frdenJ jeg tan slet itte hatte hende, og Fader han taler neckten aldrtig iom hendr. Men en Gang, den fjerde Initi« — shet lblev has-is Stenrme helt fortwlig —- »har jeg veeret til Marted i Ned Roct.« han holdt et Øjeblit inde og lod til holt at fortabe sig i de lyse Erindringer. »Der var Masse-r asf dem-C vedblev han, »og jeg synteg endnu bevre eins dem end otm Rutetterne.« I En dtibf Medlsildewed med den Bille, ensvmme Kreb-; nug gier- szvg viere-. Hast km Dann-den i Lommmx feemtog et tolvoeret Fotogvasi og ratte Drengen det. ,,Det see heade, der kenn-mer og pas-set mit hus", sagde han utunstlet. . Drengen betragtede det .snrtilende, ungdommelige An sigt, og Faeven steg op i tyans blege Kinder. »Hu-i er dejlig«, sagde han alvorlig, og fra «det Ofeblit var han og Ford Venner. 2. Det ny has nærmede sig sin Fuldensdelsex Stien over lMProtrien blev banet og gkort bredere; tin Ford, der asltsid var siebet pqa at oeeoe veldonnnen, aflagde hyppige Bei-g it Nabel-used Han og Drengen og Jefferion plejede at stdde sunnnen paa Beenten ndenior Donn» indtil Omritp sene of Biergene stegnede sig merkt mod den tobberfairoede Uftenljtnrmeb For Monden var det godt at have en til at here ef ter, noar than talte nm hende For Drengen — ja, han sinngede sine Arme om hundeni det begvndende Tus mpvte og drsog den tæt tnd ttl sig. En underltg Welle af Ensornheo var kommen sover hom. »Der er tun Jess ng Fade- vg jeg«- W han« En Moegen lom Fotd riidende ad Stien og sviang fix a«f Stadien udenfor Na-bohuset. ,,Saa min Dteng«, ud btød han. ,,-Det sidste Søm et slaaet ind! Alt er i Orden Vil du med derhen Z« « Dtengen var i Fand med at lave Ftolost. Han fab te en Tintalleklen, og den rullede larmende ned bagsvek Ovnen. .,,Jeg?« sipurgte hian fortbavseL »Mener« du mig — mig og Jesserson3« »Ja, naturligvis«, Ford lo munteri. »Den sidste Fragtvogn tom i Gaar. Du lan hjælpe mig med at patle Kassetne ud.·« Rehoboam trat Vejret hastigt, hans Haand rysteldq og Vlodet breendte i hans Kinder. Da han var fcekdig, løftede Ford ham op i Sadlen og gil selv ved Siden af Hesten, svingende den Fyrretræs Krylte «frein og tilbaae fom en Perpendilel. Jessersvn tra rede bagefter. Stien stratte sig hvid og støvet ind gennecn Krattet. Ford lneb Lcjnene samtnen og saa pkøvende op mod Himlen. »Vi faar sillert godt Vejt i flere Dage'«, kemrkrtede han. Dtengen gasttede hans Tantegang. »Og hun kom mer jo paa Lnedag«, ivarede han« Te fortfatte en Stund Vejen i Tavshed. Med eet fit de sze paa det simple Træhus ude paa Partien Ford satte Hatten i hurtigete Gang og begyndte at tale ganske seheraatigt. »Der ligger Huset, vort Hus. Bin-betet, der vendek her ud til denne Side, er i Apitenet Jeg hat plantet Blmnster langs med hele Forsiden!« Han trat igen i He stens Tøjlr. »Du-von ligger Laden — paa den anden Side. Vandbeholderne er misdt imellem den og Hufet.« Han ins-jede sig ned og trat op i det gulnede Gras, der ital op at den tyddeIde og oppløjede Jord ved Siden af Vejen. »Det er groet op, efter at Keatstet er ryddet«, sagde han« ,,men nu er det tøtt —- fuldstektndig tøri.« Han trat den ny Nøgle op af Lommen og satte den stolt i Laasen. ituhoboatn trat sin Halslrade op i Vejket, det var, sont sad der nsoget i hans Hals og ttyltede; han maatte synle flete Gange med stsort Besvcer; i hans Øjne var der et Udtryt af Ærefwgi. Hunden ftod gispende paa Dipt tærstelem dens Poter var dæktekde af kanelfakvet Støv. Mengen saa ned paa den ,,Jessetfon«, sagde han højtideligt, »Du er ilte ten nol til at gaa med os ind. Du maa hellere blive udenfor.« Han aftstrede sine Sto omshyggeligi og tog uviltaar ligt Hatten af. For-d Totevtifte nu stolt og glad de tre smaa Værelser, og derpaa kmn Turen til Rai-ferne, der stulde palkes ud. » »J denne er nu Porcellænet«, sagde han« »Der et et helst Dusin Kot-per og Tallerlenet, saa du ser, der er not, naar du tmnmer og besøger os. J denne — lad mig se —- ja., der er Billedetne. Og her -——" han vendte og dtejede Kaser i Haab om at vpdage, hvad den iwdeholdt., «Vi lan lulte den op; det tan itte tage lang Tid«, ded blev han. Stemniejernet blev fat ind under Laaget, og han degyndte at bwde det op. En Dust as Lavendlek sttpmsmede ud derfta. Rehoboam lod sig glide ned fra Stolen og bis-jede stg nysgertig hen over den aabne Kasse. Monden fjeknede nogle Lag Papie, sog de sit Øfe paa flere Bunter fini, hvidt Lin«ned, der var ogsaa Kjoler af Mvsselin vg sint Bsomuldstsj. Manden tutdenæppe trcekle Vejtet. »Au, det er hendes THE hvisiede han. Drengen stralte sin tynde Pegesinger ud og tsrte ved Baandene og Blondernr. »Er det Spillevcerlet?« spurgte han i en mefrygtsfuld Tone »de mener du?'« Fords Ansigt udttytte den højefte Forbavfelse. »Spillevætterne«, gentog Rehoboam twstnldig. »Du sagde den fjetde Juli, du not ved, at Ftuentimmerne gil med Masser as underlige Spillevætker.« »Ja, det maa saa vcete dem«, lso Fotd muntert. Jsmethelx Z. Dagene gil langsomt ovre i Nabohuset, ester at Ford var taget ind til Bnen. Trengen holdi nøje Regnslab med Dagen, og oknsider skulde de lsomnne ,,i MOrgen«. Pan og Jesserson sad udensor Dsren den Aften. -— Himlen var overltullen med purpur —- og inmk ravfar vede Styer. Drengen betragiede drømmenlde det prcegiige Syw »Bei maa være Solen", sagde han til sig selv, »den slinner nu ogsaa henne paa det ny Hus og passer godt paa dei, til de lommer.« Den næste Dag brsd frem; Lusten var stille og lum Rehoboam stod sent op; han solle sig trat og lrasteslss. Faderen var allerede aaaej bort tidlig otn Morgenen. Drengen lavede Kasse og satte sig paa Been len udenOfOr Daten sor at drille den i del fri. Der laa ligesom en lei Taage over den vestlige Del as Daten. Himslens dybe blaa sit en gulbrun Tone nede i Horisoniem Han lag-de Haanden over Øjnene og saa sig opcncerlsoml okn. Med eei sprang han ned af Busnlen og halte-de noale Sltidt stem. hin-fette havlvetmed been -gende Binger sum-let sig i ISckyggen as Hasel. En heb Vind begyndte at rejse sig. Drengen markede Pustet i sit An «sigi, idet Even sit-g sorbi; han lastede Hpvebet kilbage; hans Næsebor stalvede, han vejrede ud i Lasten, sont Dy rene got, vg nu glev et Udtrnl af dyb Angsst over hans Ansigi. »Fader!« laldie han, og saa lom det hojerc »Fader, lom dog!« « . ’ Der herles intet Svar. En Musvaage flsj op og lredsede doven tun-di under Himmelhvcelvingen Drengen lsavede en Raaber as sine Hander. Faderl Fader!« raabie han Dei var sorgæves. Han slal haanden i Lsonnnem iog ei lille Stylle Wr stem og lalslede del op i Lasten. Dei blcesie lidt see-m i Isilig Reining, saa sank det til Jordem slagrede et Øjeblil, og laa ganssie stille. Moboami lagst-e Armen hen —o-ver sine Øjnr. «Vinloen lonnner fra Vesi«, jamrede han. »Au, Faden hvsorfor ·kan du bog aldrig blive hjemme, men stal altid paa Jagt!« lhans sank omluld paa Mien. Jessersion listede hen til han«-, sial sin Snude ind i hans Ansigi vg stillede hanr med sin hede rede Junge. Drengen slyngelde sine »Fa«der ! Arme omtting dens Hals med et Udbrud as vild Fortviv leise. »Aa, Jessie!« hulkede han, »det brænder derude! HI rer du, det brænder!« Hans Stemme blev høj og fäng rende. »Jlden vil ødelcegge det ny Hus ——— og Billederm — og Porcellcenet — og Spilleværkerne!« »Jefsie,« sagde han, »vt maa derover, du og jeg! Vi maa derover!« Han haltede inid i Hufei, heniede sin Hat og satte den dybt ned over Øjnene, derpaa lukkede han Deren i Laas efter sig. Den voldsomme Ophidselse var forfvunden, than fyntes med et Slag at vcere bleven celkdte, tcrntfotnrnere. Taagen i Vest var Gleven tættere; den spillesde lige som i forstellige Farben Rehoboam arsbejdede sig stsødvis frem. Blodet banlede voldsomt i hans Amen Hvett Slaa med Krytken fiørte ham en hel Alen frem. Hans cne Sto var revnet i Siden, en spids Sten havde faaret hang Fod, men Direngen agtede itke der-paa Den starpe Lugt af bvæmdt Gras-s spvtedes nu tydeligt, og Fokds Hus laa endnu en Fjerdingvej borte. Jesserson trat has-m t Ærmet og peb ynieligt7 Drengen arbejdede sig stakdigt fremad. Hufet var nu i Sigie; bag ved det hcevede sig en Røgfly· Stien var som overfaaet af lebende Stabninger; Firben, ftore Billet ile·de alle i samme Netning. En stor, sspcrttet Tudse ·l)oppede forbi; de tunge Bump af dens bløde Krop rejste S·kyer af gult Støv. Rehoboam havde nu naaet Rydningen; men saa var det ogsaa forbi med hans Styrte. Paa een Gang gled Kryllen nd af hans Haand; han styrtede forosver og laa i noale Øjeblilke ganste ubevægelig. Men saa vaagnede Følelfen af Uliylten i hele dens Omfang igen i hans S-jæl; han lagde sig paa Knie og vendte sit Vlik op mod den mørle Himmel. Han strsalte Armen-e ud; hans Stemme steg, ncesten til et Sktig. ,,A-a«h, Gu’d,« begynsdte han, »du er jo deroppe, et eller andet Sted! Lad ikle det nye Hius brcendet Gar det ille! Jeg og Jefsie duer ikke til ret meget, og vsi er de eneste, der er hetude. Og der er Mehlerne og alle de paene Sagen Lasd det sille brænde, gode Gud! Lad det ille — jeg beder dig saa inderligt dervsm!« Han reiste sig op, fik fat i Krykken og tumlede frem ad. Ved Vandbeholderen laa to Kornscekie. Rehabeam diyppede dem i Vandet og trat sdem dryppende bag estek sig. Jlden havde naeften naaet det kotte Grces paa Iden Plads, hvor Krattet var bleven ryddet. Rahobsoam stillede sig op og ventede. Den fsrfte lille Flamme slikkede ind paa Stubbene. Scetten flog den ned; en fort, rygende Plet Miste, hvor den havde vceret. Nu duktede frem paa et iandet Sted smaa, legarligh tsrsttige Flammietunger. Stellen faldt ned Gang eftet Gang med automatisl Vedholdenhed « Rehosboam fslte ncelppe Tyngden af sit eget Legeme. ISveden brød stem af hver Pore; hans Ansigt var fvcertet og vphedet; Regen blændede hans Seine; men hans Øren varlydhørr. Hvor ssom helft den stwbnesvangre Knitren i Greis-set lind sig horc, der faldt Slutningsredstasbei. « Da Postvognen kom op gennem Dalen, snoede lden sig feem mellem rygende, sorte Stubbe. En Mund og en Kvinde med dckdblege, fvrfærdede Ansigter sad vaa det f-o«rrefte Sæde hos Kasten. En plwdsselig Drejning af Vejen bragte dem Hufet i Sigte. Manden for vrp paa Benenr. »Det staat det!« raabte han ude af sig selsv af For-. bavselse. ,,Hs.kset — staat der endmc!« ! « De standsede ved Rydningen, ved det ny Hjem. Jes-» fexson sprang dem i Milde; men devpaa vendte den tilbage til. en Bylt, der laa henne ved Udkanten af Pletten. » » « »Aus-en tilede derhen. ,,G"ud i Htmlen!« udbrød han. »»lDet et — Dungen.« Der git lang Tid, fsør Rehobsoam aabnede Øjnenr. Forft stirrede de nforstaaende pp Paa dei fode, ungdiotn melige Anpsigh det bøjede fig- ned over ha-m. Saa tom der et Udtwk af eftertænkfom Alvor, der gik over til dyd Glæde og Overrastelsfr. Hans Fader og Ford var der; men Drengen saa ingen af dem. ,,Jefsie!« laldte han mesd svag Stemme. Som Svar blev et pjustet, fort Hoved tryllet tret ind til ham. Bren gen kalte med Msje sin Haand ud og tlappede Hunden. »Jessie,« hvisiede han, »hun er meget, meget bedre end — de — dewvte paa Markesdet — ved Red Rock!« Mellem Løvens Tænder. (En virielig Opvevelse.) J det engelsie Blad »The Field« fortælles der en mmkelig Historie vm en transvaalsl Jægermestey som blev fort dort af en vae. Tildragelfens Sandhed bevidnes af Bubertons Botgermester og crf Major Stevenson-.Hamil ton ved 6. Dragon«regiment, Jnsipettst for de engesksie Kron-Jagtmarker i Transmai. Jcegekmester Wvlbuter var en Aften efter Solned gang paa Hjemvejen fra en Runde i Egnen onikring Oli Phqnt-Flvden. Hans var kommet et godt Stytle i For vejen for de indfsdte, som ledfagede dam, da hans Hund pludsellig begyndte at gs af noget inde i Tylwingen, som WolIhsutek i Haivmøtket tog for en Antilapr. J nceste Ofe blit saa «han- imjdlertid, at det svat en LIM, spm sind ferng til Spring. Han vendte Ijeblikielig sin Heft om dg und inEk faavidt Løven, men i sum-me Øjebkik blev han kostet af Sadlen, og Hosten gaTapIpetede rasende assted forfulgt of Laden. Forend Wolhutet var komm-en rigtig til Be sindelse efter Faldet, var en anden ste efter hom, som med Tænderne greb fat i hans thre Skukder ·og trat af sted med ham faaledes, at han havde Ansigtet op, medens Benene sog Kroppen blev fleht under Lasvens Bug. Medens den travede frem over Stim, usdstpdte vaen en ster malen-de eller »furrende Lyd, ckldeles lig den, so-m en Kot i meget mindre Maalestsot sum-bringen naar den drager assted med t— as,« fvriællek Wblshutet. . ,,Jeg H gest Liningstons Sksildring af, hvsorledes en Løve trcetke afsted med ha·m,« vedblliver han, »men den Tilstand a«f’Apathi sog Fslelseskpshed, ssom han bestriver, insdtfandt sig slet ikke hos mig. Jeg led tvættimod for fcerdekigp bwade sielelig og legemslig, især sjælelckg, da jeg ille saa nogen Vej til Redning. Los-den« trat mig næsteu to Hundrede Alen vcek, medens mine Ssporer hele Tideu strabede mod Jorden, indtil Renimerne sprang. Pludfelig lom jeg til at hustc paa min Kniv, Vom « sad i en Slire bag i Livremmen, paa hojre Side. Løvm havde jso Tag i tnin højre Slulder«, faa jeg sbare lunde fac fat i den med min venstre Haan’d, men tilsidst lylledes det mig dog, og jeg trot aldrig, nogen hsar klemt fastere om sin Kniv-, end jeg gjorde i det Øjedlii. Da Loer kom til et stsort Tre, standsede den, og med- min- venstre Haand stak jeg den to Gange i den højre Side, dek, hoor jeg mente, Hiertet sad paa den. Den flap øjebliklelig stk Tag, og jeg stal den da med al min Magst i Struben, idei jeg tydelig star den stvre Aare over, thi Blodet flød nes over mig. Løven hovpede bagosver et Styile og blev staaende en to» tre Alen fra mpig og brølede.« Medeas Wolhuter ftsod der lige overfsor Løven, med taget af Angest, af Smerten og Blosdstabet, og ventede paa, at Dyret med et sidste Sprung flulde gøre det af med ham, kom- han pludselig til at huske Paa Historien, han havde læst·, om den menneslelige Stemmes Jndflydelfe paa dilde Dyr. Og alene midt ins-de i Ursioven gav han sig til i vild Fortvivlelse at steige af al sin Magt til Løoen, laldte den med de værste Skældsord, han tun-de finde paa. Virt ningen var aldeles æventyrlig, fsor efter at have høkt paa dank en Stund, vendte Løden sig osm og gik langsfomt sitt Vej, stadig brølende. Men Brølene blev svagere og spa gere, tilsidst lod de bare som en Jasmren, og faa blev alt stille. Løven dar vdiiod. Wsolhuter unsdersøgte den siden og sandt, at hans første Stil shavde ramt Hjertespidsen, og at det andet havde lrcengt et Stykle ind i selve Hiertet. Dog, endnu vsar Æventyret itle ude. Med det famme Løven gik fin Vej, var Wlolhuler llsatret op Hi et Træ, saa hurtigt, som han lunde for sin saure-de Arm og Sluldek. Han var saavidt kommen til See-de, omtrent tolv Fod fra Jorden, da den første Lode, som var vendt tilbage og havde fulgt Vlodsporene, viste sig paa Skuepladssem »Den var hele Tiden bleven fonulgt af min Hund« striver W-olhuter, ,,et stott, starkt og osveriorsdentlig modigk Dyr, med hvilllet jeg ofte havde været paa Løvejagt. Jeg raabte nu paa Hunden- og pudfede den paa Løven. Den kom lebende og gøede som rasende. Loven ttak sig iilbage, men lom ftem igen og gjorde et Udfald mod Hunden Denne undveg Løven og vedsblev at gø ad den, insdtil den tilskdsft fortral vg« ilke viste sig. Jeg begyndte imidlertid lat sfaa Besivimelfesfvrnemmelfer og bandt mig derfor fast »til Træet af Auge-it for, at jeg stulde tabe Bevidftheden Yog falde ned.« ! Samt eftek kom de indspivte Jegeke til og hjacp Wvlhuter iilbage til Lejren. De bar hele Tiden Fakler og syntes ret, som det var, at de horte Loven røre sig inde i det høsje Gras. Jægermesieren blev paa en Baare fort til Kosmati Posort og derfra til Baberton Hofipitat Her konftatevedes det, at han havde faaet Blodforgiftning, men vesd ein hyggelig Behandling Vom han sig igen rasii. Folgende Bygek of C. Skovgaardipetersem Til de Unge I. cæsningens Betydning i et kristent Ungdomsliv. Et Foredrag holbt i Nsrholm Skov ved Vatde 29. Juli 1091 Denne lille Bog anbefales ifær til Ungdommen. 45 Sider. J meget smnkt Omslag 15 Cents. U Til de Unge II. Venskabets Stilling i et kristeligt Ungdomsliv. J Omilag 15 Cents. L Til de Unge Ill. Troens Betkdniug for den, der vil frem iVerden. L i Til de Unge IV. Omvender Eder, thi Himmeriges Rige er kommet nær. J Omslag 10 Etat-. L Hvorledes sindes GudS Villie. ca bibelsl Studie. 57 Sider. J Omilag 15 Terms L Kristus og de Studerende. sandsdanmlse os Lristeutm J Dmslaq Is Senkt Studentertypet —- til Bals. J Omflas 15 Zenti. ! Sand Opdrasellr. ls kenn VANIUI LUTIEW IIUsUslllNü IOUSL Wo Nebs Gode ngey som anbefales: Bin HUL Eu sstekcandst Fomkuing ska KristiTiv. En qi Americas liebste Btger. Af Lewis Wallaee paa Dunst ded. Bill-. Mpller. Pris, gvbt indbunden, IUIT Din Brodcks Blod. En Fotmlling, som stildtet Liveti Orienten, fangstende og interessant Pan anst ved N. P. Mal-sen. 174 Sider, i Omsiag, 40 Cents. Herren et mit Skjolv. C» Fpkkæui»g, spm »in-»- » krisielige Liv i Mailand 160 S-, i Ome Zör, indb. Mc. Mitlam Rosenhaumo En Foktælliug fra isdiste Kredit. 125 Sider, i Dmilag, 25 Gent-, inbbunden 50 Gemi Makwkcu I St. Andccws. Ek Bill-de fkq den stpkflsk Kitte. M Süden iOmflag 20 Cellu, indbunden 40 Centx Martyrerne i den luthkxike Kitte. Wis- su Tysk. 224 smaa Sidet, indbunden i Shiktingsbind 40 Gent-. Alle Boger sendet packt-früh Bett-linan bedelindfendt lamnmt nnd Vesiillingew Ftimætket wohn-ges iom Beruhig Daniih Lutheran Publifhing Hause, Blair, Nebraska.
