,,Danskeren,«
et halvugenllig Nv.· .o-:-- og Oplys
ningsblad for it danske Folk
i Amerika,
, l
lldgloet as 1
DÄNISH LUTH. PUBL. HOPSEH
Blaik, Nebr. !
.-an5lmu« ublommec hvek Tiksdag vgl
Frtbag.
Brit pr. Aufgang i Te Form-de Steuer
Il«50; til Udlandel cis-W.
Bladet betalei l Fokstud· Besiilling, Be
taling, Adresseforandking og alt ander
angaaende Bladet adtessetes:
DÄNISH LUTII. PUBL· HOUSE
Blaik, Nebr
Redaltsn A. N. Anders-n
Alle Jahiendelfek obre-sent Tansleken,s
blaiy Nebr
Znteked at the Post Oüjce at Blei-n Nel-.
II second-Us- wette-.
Advent-los liste- made know-s upon
sppllcstiom
»Daufkecen«
bliver Iendt til Substtibenter, indtil ad
lryklelig Opsigelse modtages as Udgwetne
og al Geld et veralt, i Lvekeusstemmelse
med Te Foremde Steuers Postlove.
Rast Las-tue henvendek sig til Falk, der
svetkem i Waden einen for at tpbe hos
dem eller for at faa Lplysninger vm der
soetterede, beves de altid antrat-, at de faa
Avettissemmtet idem Blut-. Tet vil vak
tzensidig Nym.
I
« Noglc Tankkr til Eftcktanle.
—
1. « ..
Nu er oi saa tommen hjem fra
Aarsmødest i Hutchinsom og det -;r
jo 4 Gang i 15 Aar. Saa tantek jeg,
at der gaar flere, som det gaar mia,
og som jeg saa tidt i de senere Aar
bar tænkt: det bliver vist sidste Gang,
alt jeg lommer med. Her vil jeg sent-e
en lærlig Hiler til alle dem, fom ved
Zygdom og anden Nod var hindret :
"at være med eg minve om et Ord,
som har gfort mig glad mangen
en Gang: »Der falder ilte en Sxpurv
til Jorden uden Herrens Villie«· Tet
er nu 16. Gang, feg er kommen hjern
fra AarsmIUt, og hver Gang er der
noget, som Herren har lagt hen til
mig, og noget har der veret. fom hir
aivet hvert Mode sin Ejendommelig
bed for mig. Jeg hat somme Tider
haft Lyst til at strive om disse for
siellsige Jnldtryk, men saa er jeg tum
men til at tænte paa, at en Prest
heller ikke maa folge alle sine Ltystet!
Y« Bi Præfter vpecediler faa tidt for
Folcket sm, at die itte maa folge alle
deres Lyster, og det gelber jo os alle,
og dersom vi, baade Præster og Me
nigheder, tom det ihn, saa vilsde vi!
faa endnu langt sksnnere Aarsmsderi
»Ja, hat-de vi itle et stsnt Ams
mpde?« vil vift mange, som var med,
spprge mig. — Jo vist havve vi det,
og det sial siges til deres Nos, lsom
hat-de noget med Ordningen at gyre,
at det var ypperligsi gjsort. Alt vor
saa godt baade med Kost og Logi,
som det med rimeligeFordringer tun
snstesz sog det spretom mig, at den
Aand, som raadede under hele MI
«det, var faa god, saa vi lunde fege,
som en sagde under Mpdet: »Bei er
ret nsvget af det Gamle i Aar!"
Men trods alt det gsode, saa var
der noget, fom ieg paa ingen Maave
lunde gsve mig ifri for; jeg maatte
sorge over de mange Preis-steh ssom ille
var med —- jeg sagde tlil mig selv
(thi jeg hervde nær blevet hjemme):
det var da godt du lom med! Jeg maa
sprundre mig, at tun en Zier-Uebel nf
Mensighederne hasr Syn for den Be
tysdning, det har Ialt sewde deres Re
pressentanster, —- og alt dette kunde
laa itte anbetend forstyrre min"Vel
siguelse under M. Ganste vist
trænger Aar-W til, at alle kom
mu, sog vore Sager lige fra Mis
sion-n- i Japan tiil BIrWemsEass
gen trcnger til os — Men vi trcnger
from for alt tsil at lomme med, hver
Heer for dort eget Bedlonnnende.
Vi stger, vi hat itke Lyst vertil, el
’let vi har mere Lyst til at blive Mem
me. Ja, alt dette sendet jeg not fra
mist eget.2«iv, men — itte sawdt —
der er Wh vi ille har Lsyft til, sum
di maa Ute, og vi maa Me fslge alle
due Lystrr. Ehr-. Rieard siger i en
as fine Wut-e Sange
,,Pltgtm er det atmne Lager
UW Nerli-jeden- Migl«
M stutter detteslffuix M at RAE
Tat ttl We sein, kam under
Wes-M m usw M ak gere del
TM ISM DIE-ego- der me
for at WUHIM site W. »Aus
Itsrwspdy dawoitllebktve
M« »
2.
Sterng noget for
Præsterne
Tek var et gth Aarsnicde for
Pentions og Ente Kassen, og flere
af vore Brødre sluttede sig til os;
jeg et glad ded, at den Dag er kom
men, da man saa gvvt som alle hat
set ind i denne Sags Betydning.
Shndelig ogsaa her er bei sandt, at
Enigheid got statt«
Jeg vil der-for gerne sige til eder
Brø'dte, som ensdnu ikke et med os:
»Sagen er god", og vi trænget til, at
cgsaa J gaat med os. Nu er Sagen
saa langt fremstreden, at den finan
tielle Side under almindellige Forhol- J
de er silker nol, saa J maa godt for
ftaa, ai Rassen som saadan behsver
jer ikke, men vi fom Brvdre ttængek
til at have ever med os ogsaa i dette «
Arsbejdel
,.Kærligheden et opfind
som.« ’
Hvor naar sdu og jeg eller dine cg
mine kommet til at Menge iil hjcklp :
»ved vi ikkel Men vige nsord fra mit :
Hjetn i Danmsatk boesde en Floi af
Fistere ude ved Havei. Naar en
Storm kom, san trat disse Fistere al
tkd nogle af deres Baade op til Hu
k«:ne, og san hast-de de kam at ty til
E Nnkznk Stund. Dei er dei vi oil
— :g III vil vi est-obs bek: Gut sm.
et Not-en aldtig fkal komme, at sai
aldriq sial faa behov at bruge Ban
den ved vor Dpr. Den Banstelig
heb, som ved Kassens Stiftelse op- »
siod for de gamle ellet ækdre Ptæste:,
udtalte jeg mig om ved dort Ams
msde, vg jeg haa-ber, at ingen mis
forstod mig. Dei thilegium, sorn
nogle as os blev Genstand for, nogle
5 andre 10 og nogle 15 Aar, kan fes
re os ind i en Fotlegenhed for nogle
Aars Bei-kommende, lyois en hel Flot
med fulkd Pensionstet kommer paa
een Gang. Dog, voke gamle Brsdte
et sejge, det Material, der et i dem,
inves- at væte særdeles sie-rit. Jeg
maa her faa Lov tisl at minde oxn
baade Mr Dahlstrsm og Pest-at
J. Petri-few Og hermed en venlig
Hilsen vil de to gamle, fom ille var
med til Aatsmsdet «San«delig, J
gamle Katle — vi savnede edet, og
jeg kunde nogle Gange itle lade væte
at se mig om — -om J bog itke var
blandt de anlomnek — . l
Jeg hat den Tro, at den tazre Gitt,
fom endnu i Aar hat staanet Vore
Retter og lretved givet os et Fond,
Tom er si Stand til at bcere en god
Brude, vil i det kommende Aar del
.sig«ne os, faa vi, felv om en eller an
den falder af, dog uden nagen Frygt
tan se heu i Fremtiden. Fremfor alt»
set jeg saadan paa Sagen: De gar-J
le, som gennem et langt Liv med
smangen Msje og meget Besvæt hat
haft Sorg og Betymting not, bist
nu viere fri. J bsr, J gamle, itte
Yfprge og sutte, men saa hellen taste
Byrden af og nylde den Ret af Kas
sen, som J tan faa, og itte tro, at J
et os en Bhrde· Bi hat set, at J
tror ogfaa dette Herren-Z Ord: »Sa
lig er det at give, heller-e end at tage«.
Dir var en as vore Ptæster under
Aatsxmsdet som sagde til mig: »Jeg
haaber, at jeg aldnig stal faa Brug
for noget asf dens Kasse —- vi hat
ingen Bktty og jeg ventet at d- med
Selen paa; men jeg stal ver-te glatt ved
at yde. hvad jeg tan, til den Sag.«
Denne Mond hat vcetet Mehle-m sta
Kassens Stiftetse, og bang Udtalelfe
er god. Naat vt alle hat dette Sind,
saa bkivet det en Lyst at atbejve, og
det maa jeg sigc, Endre, at selv am
jeg altikd, som Medlem af Styrelsen
lige fra Begyndeksen af, hat·haft
Haæb am, at Sagen sittlbe Mitei
ja lyttes, faa Degen stulde komme. da
vi alle var med, selv denn sont time
lig talt itke havde det behatx saa er
jeg nu tlar over, at selv om der tun
posan et trangt ellet snævett Stet
spæa vor Bei, saa er vi sover det date
Punkt nu, og Ort et med dttbbelt LIM,
at jeg taget fast paa detste Arbeit-,
sum Aas-et ftal bringe mäg twd t, ttg
ieg vil Not stge tom Stutntng paa
dette Affntsh — Tænsk over det, Ott
dee, smlig J, fvm endnu tlle er mev
ps! Er det dog tkte en gvd Sag.
vi atbejder med? Dom og ver mtd
os! Gnd velsigne saa entwei- af os,
IS-;,,aertighevm ek spät Mi,
) ,,Kcer!tghed er Tom hat-et,
Ost med Sang sit MDM.
Den hat Ohr-der not est bete; «
Men den- ek san Mgcktærtt "
3.
Til Sondagskole Lcerere
og Læretinder.
Sam oel alle ved, saa bar oi haft
en Svndagsstosetetst - Kvntite i flete
Aar« og Frugten er, at der hat ver
rei arbejdei henitnov, at en Enhed i
Sondagkstolerbejdet tunde naaes.
En Tekstrcekie er uvatbejdet og ttylt,
faa enlyvet Sondagssiolelcerek ellet
Lærekinde kan saa en saasdan Tem
tætke i Danish Luth· Publ. Hause i
Plain Nebe. Og jeg vil gætne ftge
stil jer alle samtnen: selv otn J ss
varsiellige Grunde site kan beuge vor
Plan i edets Spndagsskosle, saa kob
en Tetstwike alligevel; thi den inde
holdet i sine mange Tal itte blot disie
Tetsier. men en saaban Ratte af
Sktifisteder. sont kan sste den al
ntindelige Bibellceset ind i analoge
Fortcellinger, saa bei vil vcete Gabst
at studere oote Teksier, og faa hat vi
-jo i ,,Ksitkebladei« en Side Fortlaking
i kwet Uge.
Dei maa oasaa nævnes sont Frag
ier, at Der er en iiie lille Stute its
vote Sondagssiolee, som got Btug «s
vore Tekstet, og nu, da Sagen hat
saaet et nyt Sind, saa haabet vi, at
det sial bat-e sin Frugt — faa stn
Betydning.
UnderAarsmødet i Hutchinson bleo
oen Sag jo ogsaa foehasndlet, og stotti
jeg soen Gang itte var til Siede, men
laa sygi min Seng, saa bjev jeg sam
tnen med 4 andre valgt til at arbejoe
med for Sondagsstole-Sagen. Vi
ite, sont under Modet var til Steoe
log kunde samles, havde en lille For-«
handling og gjoedse, hoad vi tande.
Spsegsntaalet et: Hoav tan vi
saa gste i det· kommende Aar?
Vi hat her ssrst liggende sor os
Teksterne. Nu ee det tke Aar siden,
at oi begyndte, og til Nniaae er vi
scrdig med de Triften vi hat. Skal
vi Revideee dem og saa begynsde soe
sta? Der ncevnies en Gang i en
Attittel i ,,Kirtebladet« as Pastoe J.
M· Hansen, at Van hat-we saaet noaäe
Tekstet sra Dantnark, og han viste
Sagen hen til as, sont havde med den
Sag ai gsre, mett der vae ingen as
de andre, sotn strev nsogei, og jeg sit
ingen Tetsiet at se, og saa gik den
Zaq vel i Glemmebogen. Detfotn
Pastor Hausen hat saadanne Triften
iaa vilde ban da gote os glad, om
han fenDte dem til oH enten en til hvek
cller alle til eens, saa tunde vi da fai
rein at fe. Jeg irot ellers not, at
jeg tendet dem saa noget ncer —- bog
nogen Revition et de vel undetgaaet
i de 17 Aar, siden jeg fotlod Tan
matl. Innre Missionå Sonbagsflole-»
Tetstrcette forudsætter jo den dansie
Religionssioles Kendstab til Bibelhi
stotie oa Lærebog, og i Menigheber,
hvok Bstnene hat den eller et gar-an
teret at faa den, fotdi der holdes til
ftrætielig Dagsiole, der vilde den vift
vcete gov. Men der vilde jo nasstm
ogsaa enhver anden Tetsttætte væke
lgot-, felv den Engelsfe, svm jo folges
Pasa mange Siedet-. Dierimod spaa
iandre Siedet, hvok Grundlaget sat
tes, ongrudsætningerne er iaa smaa,
der ttor jeg, at vi i vore Tetster rned
Bibelhistorien og Lmebogen iom
fGrundlag for SInldagsskolem lan
naa at blive mere as en Enhed, va,
Venney vi maa se at komme inld i
mere Enhed ogsaa i den Sag- Bi
er dog vist i et saadant Bin-day at der
et begyndt at blive Trang baade has
Prceftet og Sindagssiolelcerete sche
ketisndek til lidt mete Fallesstasb vg
saa i dette Arbeit-L
Vi san je saa fortscette og strive
som vi plefet i ,,Kirtebladet«, vg sei
tan tivtdere de gamle Telsters og vi
kunde ogsaa give en ny Tetstnette —
Men et der nogest waaet ved dette At
beide?
Kinn vi ilke saa en Menigshed, et
eller andet aenttaslt Sied, til at inv
tbyde til et Sstwagsstolemsde, og
Verm-d Mt«jeg, at MMOMM
letmnet og saa mange Sindagsstolp
leeres-e og Leterinder sont mulig fra
forstellige Siedet guv Mit-, og at :pi
faa lunde dtsfte dew Sag saa grunlvtg
sivm mukigt, og dette butbe ste saa
stinkt stnn mutigh for at Sagen tun
de faa en ordentlig BeWing og
Vog blive fætdig til Notar-m at ingen
Stand-sing stulde sie i Arbejsdett
Er lder en Menighed t. Ets» sotn
vil stille enandbydelse til Komiieen
ng saa litt-e, at vi ved Gabstjenesien
en Smwag maatte fwa et DIet til
M for Even Sag vg saa indbyde til
M i 2 Daqr. M es saa sige:
Mit-et begyndet List-as Morgen t
Kissen i V. M. s. med Indust, og
kFokhandting m. 10—12.og 2——5.
Aftenmøde fka 7z—9. SondagMot
jgen —- Hsjmesfe Gudstjeneste M
iædvanlig Tid med Altergang og om
Eftekmiddagen ei Fotevkag overSpni
dagssiole-Sagen. Kl. 3. Slutnings
Mpde om Aste-new
Spnvagstolelækere og Larerinder
fta nærlsggende Menighodet kunde da
give Mode, og fjernere liggensde Platz
set kunbe sende Repressentantet, saa
tilde Sagen da ikte hlive saa kostbar;
thi jeg forudfættet, at vi fik Kost Ig
Logi fkit i Menigbeden.
Nu, J kære Prieste-Brsdte, tag
vgsaa dette med i sde mange Tini-,
som J ssal lckgge ftem i Menigbedcm
san faar vi not en Jndbydelse til Au
gust ellet fstst i September Lad saa
mig vide bette, saa fnart som mn15g,
at Spvtgsmaal og Emner for Mel-et
san blive vednede og Foredragsemss’
net og Holdet kan faan. —- Jeg haa-.
ber saa, at Forstag og Emner sch
Ønstes drsftede, fnaa komme ind i
Tibe! i
J set beruf, at jeg mener Arbeit-e
i venne Sag lige med det samme! --;
Vi breitete ved dort Mode i Huh
chinson nvget om en Plan, og det blev’
mig paalagt at sktive tiefem, og jeg
ril nu fremiomme med en Plan for:
Sondagfkolens Drisi. H
En Spndagssiole bot itte dates
langete end en Time. Og vi vil dal
efbet den Tekftrwike, vi hat, tænke os
sslgende Plien. Sondagsstolen be
gynder mgelmæssigt som enhver
enden Gustjeneste, og vi siger nu
Kl. 9. Mel-et begynder med en Sang
og Bpn of Forstanderen saa Spukg
ning of Tagens Tetst fta Kl 9—
9,10.
Klasselcesning tager fta 15—-20
Mikutter. — 9,10-—9,30. Sau syn-»
ges en Sang, og Forstvnderen toter-!
fta 9,30-—9,45. Sau synges et lille
Vers, og Kott og Blinde uddeles fra
Kl. 9,45——9,50 Kvllect optagesd
Stutnsings Bsn og en Sang fka 9, 50
-——10,0(3
Naar en saodan eller lljgnende Nr
gel folget-, er en Time for Sondags
stoben mere end not, og om nogen
lnnde have Luft til at gøre den lam
geke, vil jeg blot minde om den Sust
ning: »Du ftul ille folge alle dine
Lystets
Jeg« trot, at Sondagåslolefagen
bar for lille en Plads i vore mange
Plkbejdet«og jeq trot, at monge Mc I
jnigheveks Fremtid afhcnger of derch
Stillinq til Sondagsstolesagen Jeq
lvil detfok bede baade Prckfter on
’Menigbedet at tage den Sag under
Moorng Operoejelfe, og fatlig eder,
J leere, som staat i Sondagssiolegen
ningen; Her et en trofast Haand nd
ralt fru os, som blev valgt ind i den
ne Gerning, di vil staa eder bi nked
Rand og Daub. —- Kan vi nu faa et
saodant Mode, faa haabet jeg, at
Sagen hat vundet en hel Del. Og
vi oil ogfaa hvee for sig vckke villiqe
til at komme og dtsfte den Sag med
eder, som er i Atbejdet, og vi vil pca
saasdanne Steder, hvot der ingen
Sondagsssolek et, ellek lyvor man
trot, det tunde ngne den Sag, get
ne tonnne edet til Hjælp enten ved at
holde et Fotedrag om den Sag eller
paa anden Maade, som J maatte tro,
t Sagen bedst lunde hjaetlpes pan
dos edet. J lan se vore Naone i
Aatsbetetningem og sden af os, som
er narmest hos ever-, lan J saa for
handle med, og J stal silleti sinde IS
villige.
Hernied væte faa disse Ton-let til
Eftertanle lagt hen til venlig Oder
vejelse og Das-stelle
Sagen et Herrens, og den et god!
Benlig Hiler fes edets Brodes
A. Kitlegaakd
Dei since Russland i Dplssning
Undet Mettet »Slavomit« sirivej
blandt andet folgende i »Bei ny
Aarhundtede«:
De Tidet er fotsvundne, da man
— som under Keiser Nikolaj den
Fstites Regeting —- sinopelthen tun
de fotbyde at ftkive og tale om Po
litik. Der elsisterer sanfte vist end
nu en Jotordning, der nnd tene Otd
fovbydet al mundtlig Diskussion af
politiste Spiegtmaah men det et en
Leoning spa Wyden, en Mann-,
som veeklet Munterhed, men som
ellers ils-e wusch lelv ilte as Politiet.
An Tid et for stedse darbi, da man
iom i 1848 aflyolldt et Staistaod for
at drifte, bvotvidt man stulde med
dete used-Hm Publikum udonwdei
as Februattvvokutiomn ellee holde
denne Besinenhed hemmelig. Genia
TENAEAWVAAEANQ
Mpsbekerningen
lra »Den lot-. danske ev.-lutb. Kikke«s 8. Aarsmøde i Hut
gcbinsom Mitm» er nu fækdig og kan fass for 10 sent-·
IS- lnclsend Bestilling! M
Danish Luth. Publ. flouse,.Blair. Nebr.
ten er for Tiden temmelig liberal,
og Censuren, der altid maa være for
trolig med de hetskende Strsmninget
i den Politiste Atmiossære, er et yderft
sintfolende Bawmetek. Der gives
ncrvpe nogen Retning i evropæisi
Aandsliv og Politik, om hvilten de
russifke Blade ikke bringet tilforlade
lig Meddelelse; der tan sitives fkit
baute om Socialister og Anarkister;
tun alt, hvad der indeholsder den
fjerneste Kritik as russisk Gunst-«
relse, er udelutkei. Regeringen giver
ftadig efter. Den befindet frg i en
defensiv Stilling, i et bestandigt Til
bagetog over-for det moderne Europas
Ideer og Krav. J Leber as de sidste
Aar er llnsdervfiswingsvæfenet ble
ren omknlfattet i frisindet Aand, en
Arbejverforsikting bleven oprettet,
det Male Selvstyre udvidet, natur
ligvis paa Bekostning as Centrum
ministrationem Disse Foranstal!
ninger vil tun for-ge Appetsittew Ud
fka en historist Synsvinkel bsr vi si
ge: Rusland kon ikke bestan, ikke for
di det —- som man fædvanlig for
lert udtrylter det — er for reaktio
ncert, bedre udtrykt for lidet konser
vativt. Jngen as de kendte og brug
te Statsformet passer for det. Maa
sse vil en blandet Forfatning med u
lige Rettigheder for de entelte Natio
ner og de enkelte Samfundstlasser,
omspcendende poa engang Parlamen
tarisme og Absolutisme kunne hjælpe
for en Tib. Men san er det jo ude
med Enheden. En vielelig Lagedosn
eksistetet im.
Vi staat overfor det store uvisse."
Jngen historiste Romtyinationer lan
leere os, hvorledes Udvillingen vil
forme sig, thi ingen lender dens Fut
torer. Derfotet alle Smadomme
byggede paa Sand Den indsttcen
lede Ossentlighed hemmer den ossent
lige Mening i at volle sig start, ja i
at ytre sig. Derfor tender vi i Rus
land i Grunden itte hverandte. Der
fot undrer vi os heller ille snnderlig
over det uventede. Og Regeringen
tender itte sine egne Undersaatter.
Jngen tunde blot for tre Aar siden
ane, at der i Russland stulde frem
ltaa et nyt Falt, Jplsnationem og
tafte sine nationale strav i Vægtflo
len. Den russiste Bonde er en stor
Gnade.
Vi saa ham aldeles uventet
(
og umotiveret for halvandet Aar si-"
den sinkte stg over Herregaardene og
udvlyndre dem; det var nu hans Ma
ner at ovfatte Socialismen paa.
Dette ftete i Sydrusland, men vil
hans storrusssiste Falle folge hans
Spor? Vi tan heller itte danne os
nvgen Foreftilling on1, hvillen Le
veevne den gammelrussiste, konserva
tive Klasse et i Besiddelfe af· Om de
ftennnede Nationaliteter lan tun si
jges, at de altid vil viele sveetlende
Jpaa Statslegemet. Regevingen har
’selv holdt sine Unberfaatter nede ogl
efter Evne beredet idem Lejligheden
til at vife detes Jndividualitet Nu
staat den selv tmdvild. Den stotter
sig snart til Binderne mvd Intel
ligensen, fnart atter til de lpjere
Klasser mod Almuen.
Der lan komme en Durste-stetig
forn felv de mest starptsynede itle
aner. Thi Rusland, dette Pygm
nes onMisteekrlellghedens er tillige
Overkastelsens Land.
Men det er ogfaa Modsigelsens
Land. Derfvr indeholder ogsaa det
Billede, jeg hat tegnet, saa mange Jn
losnselvenfer og lyse og msrte Mittel-.
Det er modsigende svm selve den men
nesdlige Natur vg- utilsfeedssiillende
for dem, der i denne Artikel bar ssgt
Bette-stelle poa detes politiste Jdeer
og ment at gensinde det barbakkste
Ausland, der staat sionr en truende
Faee servwm Thi Sagen er net
op muttmdi. Det er det moderne
ervpa med dets Jdeer, der er en
Fare for Nackend, d. v. s. for dets
Regensngssyftem og Stand-Motten
Erwpq vtl engang hltve Nie-land
wo «
Roger til itelpsnlle Hilft-n ..
Vi hat medic-get mange gooc vtllige
Begeh fom ikle et opfstt i vori Kata
log. Summe feelgez til neofat Pris
saaleenge Oplaget vater. Priscrne et
netw, yg Bogetne sent-es port-.1frii« til
Oplaget et udfolgi, i den Erde-» sont
Bestillingetne indlsbet. Striv mes
dei samme, inden det er for sein. «
UML M eftet Nummer.
S. Indien af Ebnen-d stenthai.
Fsr og nu. M 1895, med ca.
40 store, stue Billet-eh finl iryti,
siort Fermat, 365 Sider i Omschg.
Nedfat fra 82.40 til 75c.
12. Meddelelset om mit Levned, as
Dr. J. P. Mynfiet. Udgaoe 1884.
290 Sider i Omslag. Neosat fts
sL80 til 40c.
14. Ludvig Hetieh Hans Wilhelm
Hetiei. Bidtag til den sonderjydste
Follevceilelsei Historie, med Pot
imi. 394 SidekiOmslag. Redlat
fta 81.00 til 50c.
16. En Kitle under Insel Still
kinget fta de russiste Østekspprovim
set as Thorvald Elmquisi fra 75c.
til 25c.
18. Troens Flamp og Sein-· Höllle
Jens Dinesen Jetsie. Pia tm nd
givet af D. Hansenmeyet, IJEZJM frs
60c. til 25c.
20. Fra Østjylland. Tre Fortckllins
get af Knud Slylte. 220 Sidet l
-Omllag. Nedsat fta 81.00 til 60c.
21 Christi syv Otd paa Kjr7et. Be
ttaglninger i Fasietiden, as Fr.
Ambi. Ovetsat eftet Zdie Oplag
98 Sidet i Omsiag. Nedsat fria 50k
til 15c.
26. Bislop Otto Laubs Leoned. Eil
Livsstildring iBteve, samlet og nd
givet as F. L. Mynsiet og G. Sche
pelern. 1. Del 408Sider, 2. Del 388
Sidet. Begge Dele l Omsfljzx Nev
sal fta sc. til s2.40.
so. Ftederille Btemer. Ek: nordist
Kvlndes Lip og Gerning. Frem
stillet af Richard Peteksen. Wi
der l Omslag. Nedsat fta 81.60
- tll soc.
«34. Smaasttistet lll Oplysning for
Kristne as Fr. Rielsem
36. Andet Bind. 1887. Jndeholdek
Bidtag af A. D . Jstgensem R
Flint, F. Nielsen, F. Buhl, R. Volk,
J. Rabinovilsch, H. Westetgaatd og
H. Schatling.
37. Tredie Bind« 1888. Jndeholdet
Bidtag as C. J. Brandt, H. C·
Sthen, A. Sincerus, F. Njelfen, L·
Gude og h. Ussing.
38. Fjetde Bind. 1889. Jndelyoldet
Bidtag af F. Peteksen, C.J.Brandt.
R. Kübel, F· Buhl, A. stlhede og
G. Sehnen
39. Femte Bind. 1890. Jndeholdek
Bidrag cf F. Delitzlch, F. Peter-leis
J. v. Dsllinget, F. Nielsem F. D
N. Frank, V. Obel og C. L· Nielsetk
41. Syvende Bind. 1892. Jnveholi
der Bidtag of A. v. Oetlinget, D.
42. Ostende Bind. 1893. Jndehols
der Bidtcg of H. I. Ulrdany Q
Msllet, M. d. T. Koch og C. E.
W. —- Deise send folget
bin tW M Smaasttlss
keines Ui WORK
GR. Mende sind. 1894. Jndehols
der Bidtag af J. Köftlim d. M.
Las-few F. Wellen, Es Naville,-G.
A. Col-hold vg E. Statius.
44. Tiende Bind. 1896. Jnvehod
der Bidtag of V. Staufen, F. Go
det, h. M. Lotsen, F. Welle-T T.
v. Dtelli. B. Schmidl (Silvia) os
E· Es Msysikup.
Alle nedsat sra 82 til 81 Styllet.
45. 30 Modulallonee for Orgel ellet
dqrmouium som Forblndelser mel
lem Salmemelodler. Komponetel
af L· Jastram Pris nedsat til 16r.
G. 26 smaa og leite For- og Efterspll
til Salmemelodler for Orgel eset
Oasmonlum Komponered «a"f L.
solltet-. Nebsat fta doc. til Be.
denkst Luth. Publ. heule.
Mathilchr.
