Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 5, 1904)
,,Danskeren,« et halvugenllig Nv.· .o-:-- og Oplys ningsblad for it danske Folk i Amerika, , l lldgloet as 1 DÄNISH LUTH. PUBL. HOPSEH Blaik, Nebr. ! .-an5lmu« ublommec hvek Tiksdag vgl Frtbag. Brit pr. Aufgang i Te Form-de Steuer Il«50; til Udlandel cis-W. Bladet betalei l Fokstud· Besiilling, Be taling, Adresseforandking og alt ander angaaende Bladet adtessetes: DÄNISH LUTII. PUBL· HOUSE Blaik, Nebr Redaltsn A. N. Anders-n Alle Jahiendelfek obre-sent Tansleken,s blaiy Nebr Znteked at the Post Oüjce at Blei-n Nel-. II second-Us- wette-. Advent-los liste- made know-s upon sppllcstiom »Daufkecen« bliver Iendt til Substtibenter, indtil ad lryklelig Opsigelse modtages as Udgwetne og al Geld et veralt, i Lvekeusstemmelse med Te Foremde Steuers Postlove. Rast Las-tue henvendek sig til Falk, der svetkem i Waden einen for at tpbe hos dem eller for at faa Lplysninger vm der soetterede, beves de altid antrat-, at de faa Avettissemmtet idem Blut-. Tet vil vak tzensidig Nym. I « Noglc Tankkr til Eftcktanle. — 1. « .. Nu er oi saa tommen hjem fra Aarsmødest i Hutchinsom og det -;r jo 4 Gang i 15 Aar. Saa tantek jeg, at der gaar flere, som det gaar mia, og som jeg saa tidt i de senere Aar bar tænkt: det bliver vist sidste Gang, alt jeg lommer med. Her vil jeg sent-e en lærlig Hiler til alle dem, fom ved Zygdom og anden Nod var hindret : "at være med eg minve om et Ord, som har gfort mig glad mangen en Gang: »Der falder ilte en Sxpurv til Jorden uden Herrens Villie«· Tet er nu 16. Gang, feg er kommen hjern fra AarsmIUt, og hver Gang er der noget, som Herren har lagt hen til mig, og noget har der veret. fom hir aivet hvert Mode sin Ejendommelig bed for mig. Jeg hat somme Tider haft Lyst til at strive om disse for siellsige Jnldtryk, men saa er jeg tum men til at tænte paa, at en Prest heller ikke maa folge alle sine Ltystet! Y« Bi Præfter vpecediler faa tidt for Folcket sm, at die itte maa folge alle deres Lyster, og det gelber jo os alle, og dersom vi, baade Præster og Me nigheder, tom det ihn, saa vilsde vi! faa endnu langt sksnnere Aarsmsderi »Ja, hat-de vi itle et stsnt Ams mpde?« vil vift mange, som var med, spprge mig. — Jo vist havve vi det, og det sial siges til deres Nos, lsom hat-de noget med Ordningen at gyre, at det var ypperligsi gjsort. Alt vor saa godt baade med Kost og Logi, som det med rimeligeFordringer tun snstesz sog det spretom mig, at den Aand, som raadede under hele MI «det, var faa god, saa vi lunde fege, som en sagde under Mpdet: »Bei er ret nsvget af det Gamle i Aar!" Men trods alt det gsode, saa var der noget, fom ieg paa ingen Maave lunde gsve mig ifri for; jeg maatte sorge over de mange Preis-steh ssom ille var med —- jeg sagde tlil mig selv (thi jeg hervde nær blevet hjemme): det var da godt du lom med! Jeg maa sprundre mig, at tun en Zier-Uebel nf Mensighederne hasr Syn for den Be tysdning, det har Ialt sewde deres Re pressentanster, —- og alt dette kunde laa itte anbetend forstyrre min"Vel siguelse under M. Ganste vist trænger Aar-W til, at alle kom mu, sog vore Sager lige fra Mis sion-n- i Japan tiil BIrWemsEass gen trcnger til os — Men vi trcnger from for alt tsil at lomme med, hver Heer for dort eget Bedlonnnende. Vi stger, vi hat itke Lyst vertil, el ’let vi har mere Lyst til at blive Mem me. Ja, alt dette sendet jeg not fra mist eget.2«iv, men — itte sawdt — der er Wh vi ille har Lsyft til, sum di maa Ute, og vi maa Me fslge alle due Lystrr. Ehr-. Rieard siger i en as fine Wut-e Sange ,,Pltgtm er det atmne Lager UW Nerli-jeden- Migl« M stutter detteslffuix M at RAE Tat ttl We sein, kam under Wes-M m usw M ak gere del TM ISM DIE-ego- der me for at WUHIM site W. »Aus Itsrwspdy dawoitllebktve M« » 2. Sterng noget for Præsterne Tek var et gth Aarsnicde for Pentions og Ente Kassen, og flere af vore Brødre sluttede sig til os; jeg et glad ded, at den Dag er kom men, da man saa gvvt som alle hat set ind i denne Sags Betydning. Shndelig ogsaa her er bei sandt, at Enigheid got statt« Jeg vil der-for gerne sige til eder Brø'dte, som ensdnu ikke et med os: »Sagen er god", og vi trænget til, at cgsaa J gaat med os. Nu er Sagen saa langt fremstreden, at den finan tielle Side under almindellige Forhol- J de er silker nol, saa J maa godt for ftaa, ai Rassen som saadan behsver jer ikke, men vi fom Brvdre ttængek til at have ever med os ogsaa i dette « Arsbejdel ,.Kærligheden et opfind som.« ’ Hvor naar sdu og jeg eller dine cg mine kommet til at Menge iil hjcklp : »ved vi ikkel Men vige nsord fra mit : Hjetn i Danmsatk boesde en Floi af Fistere ude ved Havei. Naar en Storm kom, san trat disse Fistere al tkd nogle af deres Baade op til Hu k«:ne, og san hast-de de kam at ty til E Nnkznk Stund. Dei er dei vi oil — :g III vil vi est-obs bek: Gut sm. et Not-en aldtig fkal komme, at sai aldriq sial faa behov at bruge Ban den ved vor Dpr. Den Banstelig heb, som ved Kassens Stiftelse op- » siod for de gamle ellet ækdre Ptæste:, udtalte jeg mig om ved dort Ams msde, vg jeg haa-ber, at ingen mis forstod mig. Dei thilegium, sorn nogle as os blev Genstand for, nogle 5 andre 10 og nogle 15 Aar, kan fes re os ind i en Fotlegenhed for nogle Aars Bei-kommende, lyois en hel Flot med fulkd Pensionstet kommer paa een Gang. Dog, voke gamle Brsdte et sejge, det Material, der et i dem, inves- at væte særdeles sie-rit. Jeg maa her faa Lov tisl at minde oxn baade Mr Dahlstrsm og Pest-at J. Petri-few Og hermed en venlig Hilsen vil de to gamle, fom ille var med til Aatsmsdet «San«delig, J gamle Katle — vi savnede edet, og jeg kunde nogle Gange itle lade væte at se mig om — -om J bog itke var blandt de anlomnek — . l Jeg hat den Tro, at den tazre Gitt, fom endnu i Aar hat staanet Vore Retter og lretved givet os et Fond, Tom er si Stand til at bcere en god Brude, vil i det kommende Aar del .sig«ne os, faa vi, felv om en eller an den falder af, dog uden nagen Frygt tan se heu i Fremtiden. Fremfor alt» set jeg saadan paa Sagen: De gar-J le, som gennem et langt Liv med smangen Msje og meget Besvæt hat haft Sorg og Betymting not, bist nu viere fri. J bsr, J gamle, itte Yfprge og sutte, men saa hellen taste Byrden af og nylde den Ret af Kas sen, som J tan faa, og itte tro, at J et os en Bhrde· Bi hat set, at J tror ogfaa dette Herren-Z Ord: »Sa lig er det at give, heller-e end at tage«. Dir var en as vore Ptæster under Aatsxmsdet som sagde til mig: »Jeg haaber, at jeg aldnig stal faa Brug for noget asf dens Kasse —- vi hat ingen Bktty og jeg ventet at d- med Selen paa; men jeg stal ver-te glatt ved at yde. hvad jeg tan, til den Sag.« Denne Mond hat vcetet Mehle-m sta Kassens Stiftetse, og bang Udtalelfe er god. Naat vt alle hat dette Sind, saa bkivet det en Lyst at atbejve, og det maa jeg sigc, Endre, at selv am jeg altikd, som Medlem af Styrelsen lige fra Begyndeksen af, hat·haft Haæb am, at Sagen sittlbe Mitei ja lyttes, faa Degen stulde komme. da vi alle var med, selv denn sont time lig talt itke havde det behatx saa er jeg nu tlar over, at selv om der tun posan et trangt ellet snævett Stet spæa vor Bei, saa er vi sover det date Punkt nu, og Ort et med dttbbelt LIM, at jeg taget fast paa detste Arbeit-, sum Aas-et ftal bringe mäg twd t, ttg ieg vil Not stge tom Stutntng paa dette Affntsh — Tænsk over det, Ott dee, smlig J, fvm endnu tlle er mev ps! Er det dog tkte en gvd Sag. vi atbejder med? Dom og ver mtd os! Gnd velsigne saa entwei- af os, IS-;,,aertighevm ek spät Mi, ) ,,Kcer!tghed er Tom hat-et, Ost med Sang sit MDM. Den hat Ohr-der not est bete; « Men den- ek san Mgcktærtt " 3. Til Sondagskole Lcerere og Læretinder. Sam oel alle ved, saa bar oi haft en Svndagsstosetetst - Kvntite i flete Aar« og Frugten er, at der hat ver rei arbejdei henitnov, at en Enhed i Sondagkstolerbejdet tunde naaes. En Tekstrcekie er uvatbejdet og ttylt, faa enlyvet Sondagssiolelcerek ellet Lærekinde kan saa en saasdan Tem tætke i Danish Luth· Publ. Hause i Plain Nebe. Og jeg vil gætne ftge stil jer alle samtnen: selv otn J ss varsiellige Grunde site kan beuge vor Plan i edets Spndagsskosle, saa kob en Tetstwike alligevel; thi den inde holdet i sine mange Tal itte blot disie Tetsier. men en saaban Ratte af Sktifisteder. sont kan sste den al ntindelige Bibellceset ind i analoge Fortcellinger, saa bei vil vcete Gabst at studere oote Teksier, og faa hat vi -jo i ,,Ksitkebladei« en Side Fortlaking i kwet Uge. Dei maa oasaa nævnes sont Frag ier, at Der er en iiie lille Stute its vote Sondagssiolee, som got Btug «s vore Tekstet, og nu, da Sagen hat saaet et nyt Sind, saa haabet vi, at det sial bat-e sin Frugt — faa stn Betydning. UnderAarsmødet i Hutchinson bleo oen Sag jo ogsaa foehasndlet, og stotti jeg soen Gang itte var til Siede, men laa sygi min Seng, saa bjev jeg sam tnen med 4 andre valgt til at arbejoe med for Sondagsstole-Sagen. Vi ite, sont under Modet var til Steoe log kunde samles, havde en lille For-« handling og gjoedse, hoad vi tande. Spsegsntaalet et: Hoav tan vi saa gste i det· kommende Aar? Vi hat her ssrst liggende sor os Teksterne. Nu ee det tke Aar siden, at oi begyndte, og til Nniaae er vi scrdig med de Triften vi hat. Skal vi Revideee dem og saa begynsde soe sta? Der ncevnies en Gang i en Attittel i ,,Kirtebladet« as Pastoe J. M· Hansen, at Van hat-we saaet noaäe Tekstet sra Dantnark, og han viste Sagen hen til as, sont havde med den Sag ai gsre, mett der vae ingen as de andre, sotn strev nsogei, og jeg sit ingen Tetsiet at se, og saa gik den Zaq vel i Glemmebogen. Detfotn Pastor Hausen hat saadanne Triften iaa vilde ban da gote os glad, om han fenDte dem til oH enten en til hvek cller alle til eens, saa tunde vi da fai rein at fe. Jeg irot ellers not, at jeg tendet dem saa noget ncer —- bog nogen Revition et de vel undetgaaet i de 17 Aar, siden jeg fotlod Tan matl. Innre Missionå Sonbagsflole-» Tetstrcette forudsætter jo den dansie Religionssioles Kendstab til Bibelhi stotie oa Lærebog, og i Menigheber, hvok Bstnene hat den eller et gar-an teret at faa den, fotdi der holdes til ftrætielig Dagsiole, der vilde den vift vcete gov. Men der vilde jo nasstm ogsaa enhver anden Tetsttætte væke lgot-, felv den Engelsfe, svm jo folges Pasa mange Siedet-. Dierimod spaa iandre Siedet, hvok Grundlaget sat tes, ongrudsætningerne er iaa smaa, der ttor jeg, at vi i vore Tetster rned Bibelhistorien og Lmebogen iom fGrundlag for SInldagsskolem lan naa at blive mere as en Enhed, va, Venney vi maa se at komme inld i mere Enhed ogsaa i den Sag- Bi er dog vist i et saadant Bin-day at der et begyndt at blive Trang baade has Prceftet og Sindagssiolelcerete sche ketisndek til lidt mete Fallesstasb vg saa i dette Arbeit-L Vi san je saa fortscette og strive som vi plefet i ,,Kirtebladet«, vg sei tan tivtdere de gamle Telsters og vi kunde ogsaa give en ny Tetstnette — Men et der nogest waaet ved dette At beide? Kinn vi ilke saa en Menigshed, et eller andet aenttaslt Sied, til at inv tbyde til et Sstwagsstolemsde, og Verm-d Mt«jeg, at MMOMM letmnet og saa mange Sindagsstolp leeres-e og Leterinder sont mulig fra forstellige Siedet guv Mit-, og at :pi faa lunde dtsfte dew Sag saa grunlvtg sivm mukigt, og dette butbe ste saa stinkt stnn mutigh for at Sagen tun de faa en ordentlig BeWing og Vog blive fætdig til Notar-m at ingen Stand-sing stulde sie i Arbejsdett Er lder en Menighed t. Ets» sotn vil stille enandbydelse til Komiieen ng saa litt-e, at vi ved Gabstjenesien en Smwag maatte fwa et DIet til M for Even Sag vg saa indbyde til M i 2 Daqr. M es saa sige: Mit-et begyndet List-as Morgen t Kissen i V. M. s. med Indust, og kFokhandting m. 10—12.og 2——5. Aftenmøde fka 7z—9. SondagMot jgen —- Hsjmesfe Gudstjeneste M iædvanlig Tid med Altergang og om Eftekmiddagen ei Fotevkag overSpni dagssiole-Sagen. Kl. 3. Slutnings Mpde om Aste-new Spnvagstolelækere og Larerinder fta nærlsggende Menighodet kunde da give Mode, og fjernere liggensde Platz set kunbe sende Repressentantet, saa tilde Sagen da ikte hlive saa kostbar; thi jeg forudfættet, at vi fik Kost Ig Logi fkit i Menigbeden. Nu, J kære Prieste-Brsdte, tag vgsaa dette med i sde mange Tini-, som J ssal lckgge ftem i Menigbedcm san faar vi not en Jndbydelse til Au gust ellet fstst i September Lad saa mig vide bette, saa fnart som mn15g, at Spvtgsmaal og Emner for Mel-et san blive vednede og Foredragsemss’ net og Holdet kan faan. —- Jeg haa-. ber saa, at Forstag og Emner sch Ønstes drsftede, fnaa komme ind i Tibe! i J set beruf, at jeg mener Arbeit-e i venne Sag lige med det samme! --; Vi breitete ved dort Mode i Huh chinson nvget om en Plan, og det blev’ mig paalagt at sktive tiefem, og jeg ril nu fremiomme med en Plan for: Sondagfkolens Drisi. H En Spndagssiole bot itte dates langete end en Time. Og vi vil dal efbet den Tekftrwike, vi hat, tænke os sslgende Plien. Sondagsstolen be gynder mgelmæssigt som enhver enden Gustjeneste, og vi siger nu Kl. 9. Mel-et begynder med en Sang og Bpn of Forstanderen saa Spukg ning of Tagens Tetst fta Kl 9— 9,10. Klasselcesning tager fta 15—-20 Mikutter. — 9,10-—9,30. Sau syn-» ges en Sang, og Forstvnderen toter-! fta 9,30-—9,45. Sau synges et lille Vers, og Kott og Blinde uddeles fra Kl. 9,45——9,50 Kvllect optagesd Stutnsings Bsn og en Sang fka 9, 50 -——10,0(3 Naar en saodan eller lljgnende Nr gel folget-, er en Time for Sondags stoben mere end not, og om nogen lnnde have Luft til at gøre den lam geke, vil jeg blot minde om den Sust ning: »Du ftul ille folge alle dine Lystets Jeg« trot, at Sondagåslolefagen bar for lille en Plads i vore mange Plkbejdet«og jeq trot, at monge Mc I jnigheveks Fremtid afhcnger of derch Stillinq til Sondagsstolesagen Jeq lvil detfok bede baade Prckfter on ’Menigbedet at tage den Sag under Moorng Operoejelfe, og fatlig eder, J leere, som staat i Sondagssiolegen ningen; Her et en trofast Haand nd ralt fru os, som blev valgt ind i den ne Gerning, di vil staa eder bi nked Rand og Daub. —- Kan vi nu faa et saodant Mode, faa haabet jeg, at Sagen hat vundet en hel Del. Og vi oil ogfaa hvee for sig vckke villiqe til at komme og dtsfte den Sag med eder, som er i Atbejdet, og vi vil pca saasdanne Steder, hvot der ingen Sondagsssolek et, ellek lyvor man trot, det tunde ngne den Sag, get ne tonnne edet til Hjælp enten ved at holde et Fotedrag om den Sag eller paa anden Maade, som J maatte tro, t Sagen bedst lunde hjaetlpes pan dos edet. J lan se vore Naone i Aatsbetetningem og sden af os, som er narmest hos ever-, lan J saa for handle med, og J stal silleti sinde IS villige. Hernied væte faa disse Ton-let til Eftertanle lagt hen til venlig Oder vejelse og Das-stelle Sagen et Herrens, og den et god! Benlig Hiler fes edets Brodes A. Kitlegaakd Dei since Russland i Dplssning Undet Mettet »Slavomit« sirivej blandt andet folgende i »Bei ny Aarhundtede«: De Tidet er fotsvundne, da man — som under Keiser Nikolaj den Fstites Regeting —- sinopelthen tun de fotbyde at ftkive og tale om Po litik. Der elsisterer sanfte vist end nu en Jotordning, der nnd tene Otd fovbydet al mundtlig Diskussion af politiste Spiegtmaah men det et en Leoning spa Wyden, en Mann-, som veeklet Munterhed, men som ellers ils-e wusch lelv ilte as Politiet. An Tid et for stedse darbi, da man iom i 1848 aflyolldt et Staistaod for at drifte, bvotvidt man stulde med dete used-Hm Publikum udonwdei as Februattvvokutiomn ellee holde denne Besinenhed hemmelig. Genia TENAEAWVAAEANQ Mpsbekerningen lra »Den lot-. danske ev.-lutb. Kikke«s 8. Aarsmøde i Hut gcbinsom Mitm» er nu fækdig og kan fass for 10 sent-· IS- lnclsend Bestilling! M Danish Luth. Publ. flouse,.Blair. Nebr. ten er for Tiden temmelig liberal, og Censuren, der altid maa være for trolig med de hetskende Strsmninget i den Politiste Atmiossære, er et yderft sintfolende Bawmetek. Der gives ncrvpe nogen Retning i evropæisi Aandsliv og Politik, om hvilten de russifke Blade ikke bringet tilforlade lig Meddelelse; der tan sitives fkit baute om Socialister og Anarkister; tun alt, hvad der indeholsder den fjerneste Kritik as russisk Gunst-« relse, er udelutkei. Regeringen giver ftadig efter. Den befindet frg i en defensiv Stilling, i et bestandigt Til bagetog over-for det moderne Europas Ideer og Krav. J Leber as de sidste Aar er llnsdervfiswingsvæfenet ble ren omknlfattet i frisindet Aand, en Arbejverforsikting bleven oprettet, det Male Selvstyre udvidet, natur ligvis paa Bekostning as Centrum ministrationem Disse Foranstal! ninger vil tun for-ge Appetsittew Ud fka en historist Synsvinkel bsr vi si ge: Rusland kon ikke bestan, ikke for di det —- som man fædvanlig for lert udtrylter det — er for reaktio ncert, bedre udtrykt for lidet konser vativt. Jngen as de kendte og brug te Statsformet passer for det. Maa sse vil en blandet Forfatning med u lige Rettigheder for de entelte Natio ner og de enkelte Samfundstlasser, omspcendende poa engang Parlamen tarisme og Absolutisme kunne hjælpe for en Tib. Men san er det jo ude med Enheden. En vielelig Lagedosn eksistetet im. Vi staat overfor det store uvisse." Jngen historiste Romtyinationer lan leere os, hvorledes Udvillingen vil forme sig, thi ingen lender dens Fut torer. Derfotet alle Smadomme byggede paa Sand Den indsttcen lede Ossentlighed hemmer den ossent lige Mening i at volle sig start, ja i at ytre sig. Derfor tender vi i Rus land i Grunden itte hverandte. Der fot undrer vi os heller ille snnderlig over det uventede. Og Regeringen tender itte sine egne Undersaatter. Jngen tunde blot for tre Aar siden ane, at der i Russland stulde frem ltaa et nyt Falt, Jplsnationem og tafte sine nationale strav i Vægtflo len. Den russiste Bonde er en stor Gnade. Vi saa ham aldeles uventet ( og umotiveret for halvandet Aar si-" den sinkte stg over Herregaardene og udvlyndre dem; det var nu hans Ma ner at ovfatte Socialismen paa. Dette ftete i Sydrusland, men vil hans storrusssiste Falle folge hans Spor? Vi tan heller itte danne os nvgen Foreftilling on1, hvillen Le veevne den gammelrussiste, konserva tive Klasse et i Besiddelfe af· Om de ftennnede Nationaliteter lan tun si jges, at de altid vil viele sveetlende Jpaa Statslegemet. Regevingen har ’selv holdt sine Unberfaatter nede ogl efter Evne beredet idem Lejligheden til at vife detes Jndividualitet Nu staat den selv tmdvild. Den stotter sig snart til Binderne mvd Intel ligensen, fnart atter til de lpjere Klasser mod Almuen. Der lan komme en Durste-stetig forn felv de mest starptsynede itle aner. Thi Rusland, dette Pygm nes onMisteekrlellghedens er tillige Overkastelsens Land. Men det er ogfaa Modsigelsens Land. Derfvr indeholder ogsaa det Billede, jeg hat tegnet, saa mange Jn losnselvenfer og lyse og msrte Mittel-. Det er modsigende svm selve den men nesdlige Natur vg- utilsfeedssiillende for dem, der i denne Artikel bar ssgt Bette-stelle poa detes politiste Jdeer og ment at gensinde det barbakkste Ausland, der staat sionr en truende Faee servwm Thi Sagen er net op muttmdi. Det er det moderne ervpa med dets Jdeer, der er en Fare for Nackend, d. v. s. for dets Regensngssyftem og Stand-Motten Erwpq vtl engang hltve Nie-land wo « Roger til itelpsnlle Hilft-n .. Vi hat medic-get mange gooc vtllige Begeh fom ikle et opfstt i vori Kata log. Summe feelgez til neofat Pris saaleenge Oplaget vater. Priscrne et netw, yg Bogetne sent-es port-.1frii« til Oplaget et udfolgi, i den Erde-» sont Bestillingetne indlsbet. Striv mes dei samme, inden det er for sein. « UML M eftet Nummer. S. Indien af Ebnen-d stenthai. Fsr og nu. M 1895, med ca. 40 store, stue Billet-eh finl iryti, siort Fermat, 365 Sider i Omschg. Nedfat fra 82.40 til 75c. 12. Meddelelset om mit Levned, as Dr. J. P. Mynfiet. Udgaoe 1884. 290 Sider i Omslag. Neosat fts sL80 til 40c. 14. Ludvig Hetieh Hans Wilhelm Hetiei. Bidtag til den sonderjydste Follevceilelsei Historie, med Pot imi. 394 SidekiOmslag. Redlat fta 81.00 til 50c. 16. En Kitle under Insel Still kinget fta de russiste Østekspprovim set as Thorvald Elmquisi fra 75c. til 25c. 18. Troens Flamp og Sein-· Höllle Jens Dinesen Jetsie. Pia tm nd givet af D. Hansenmeyet, IJEZJM frs 60c. til 25c. 20. Fra Østjylland. Tre Fortckllins get af Knud Slylte. 220 Sidet l -Omllag. Nedsat fta 81.00 til 60c. 21 Christi syv Otd paa Kjr7et. Be ttaglninger i Fasietiden, as Fr. Ambi. Ovetsat eftet Zdie Oplag 98 Sidet i Omsiag. Nedsat fria 50k til 15c. 26. Bislop Otto Laubs Leoned. Eil Livsstildring iBteve, samlet og nd givet as F. L. Mynsiet og G. Sche pelern. 1. Del 408Sider, 2. Del 388 Sidet. Begge Dele l Omsfljzx Nev sal fta sc. til s2.40. so. Ftederille Btemer. Ek: nordist Kvlndes Lip og Gerning. Frem stillet af Richard Peteksen. Wi der l Omslag. Nedsat fta 81.60 - tll soc. «34. Smaasttistet lll Oplysning for Kristne as Fr. Rielsem 36. Andet Bind. 1887. Jndeholdek Bidtag af A. D . Jstgensem R Flint, F. Nielsen, F. Buhl, R. Volk, J. Rabinovilsch, H. Westetgaatd og H. Schatling. 37. Tredie Bind« 1888. Jndeholdet Bidtag as C. J. Brandt, H. C· Sthen, A. Sincerus, F. Njelfen, L· Gude og h. Ussing. 38. Fjetde Bind. 1889. Jndelyoldet Bidtag af F. Peteksen, C.J.Brandt. R. Kübel, F· Buhl, A. stlhede og G. Sehnen 39. Femte Bind. 1890. Jndeholdek Bidrag cf F. Delitzlch, F. Peter-leis J. v. Dsllinget, F. Nielsem F. D N. Frank, V. Obel og C. L· Nielsetk 41. Syvende Bind. 1892. Jnveholi der Bidtag of A. v. Oetlinget, D. 42. Ostende Bind. 1893. Jndehols der Bidtcg of H. I. Ulrdany Q Msllet, M. d. T. Koch og C. E. W. —- Deise send folget bin tW M Smaasttlss keines Ui WORK GR. Mende sind. 1894. Jndehols der Bidtag af J. Köftlim d. M. Las-few F. Wellen, Es Naville,-G. A. Col-hold vg E. Statius. 44. Tiende Bind. 1896. Jnvehod der Bidtag of V. Staufen, F. Go det, h. M. Lotsen, F. Welle-T T. v. Dtelli. B. Schmidl (Silvia) os E· Es Msysikup. Alle nedsat sra 82 til 81 Styllet. 45. 30 Modulallonee for Orgel ellet dqrmouium som Forblndelser mel lem Salmemelodler. Komponetel af L· Jastram Pris nedsat til 16r. G. 26 smaa og leite For- og Efterspll til Salmemelodler for Orgel eset Oasmonlum Komponered «a"f L. solltet-. Nebsat fta doc. til Be. denkst Luth. Publ. heule. Mathilchr.