Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 1, 1904)
»Danfker: n,« et halvugentlig Nr «.os«- oz Op175 aingsblad for ct danste Folk i U.uekika, .wgiuec at DANlSH LLYTH. PL"BL. 11(,)(’SF« Blum Nebr. .-antjkerea« udtommek hver Tjrgdag og Fredag. Pui pr. Ausgang i Te Foreuede Statet Il,50; nl Udlandet 82,00. Bladet betales i Focstutx Bestiuing. Ve toung, Adressefokaadking og alt ander angaaende Bladet adkesmesz DAleH LUTH. PUBL.H01«8E. Blau, Rebs. Reden-n A. M. Indessen Alle Jnmendelser Thais-res: Tanskeren, Olaiy Nebr. Enkel-ed It the Post Ostice at Blain Neb s- second-Ils- warte-. Advent-ins Rates made lmows upon sppucstiom »Dauskeceu« blivec Verm tu Subfkribentek, indtil nd ttyktelig Opsigelie modmges af Udgivetne og at Gætd er beta1t, i Lockensstemmelie med De Form-de Staters Vosnovr. Anat Leietne henvender sig nl Folc, der aoemket i Bindu, enten for at kpbe hoc um aller for at faa Qplysmnget om det wettet-by bedes de altiv email-, atde san Avemösemtmet idem Blut-. Des vtt være geniidcg Nym. Ardejdctspørgsma.1lct. ! TennyereTid. I l Vi springek over Den lange Hikoij rie. Der kunde not peaeg paa For-« haltet mellem Hex-re og Tjener, hoj og lan, rig og sattig, o. s. o. og nda Lbdtidens Ztatsforfatninget faa rsel sorn YJtiddelaldereng o. a. l. ned igen nem Tiberne, men sinnt et og ander derfka not lunde vrages ind under Atbejverspøtgsmaalet, saa vilde del Voa ftp-te dort fra det praktisie ved det te Sporgsmaai. Vor Hensigt med .«: rege paa oe osprindelige Barbier-, paa den begynwende Usavitling og va: Herre- ogTjenerforholdet i Vegynvel« sen hat tun vcesket at give et Bidrag til rette Grundbegreber. Tet er vaafaldende at sammenlig ne Fotholdene fra gamsmel Tib, som vi læfte om i Stolen, baade i Bibel hiftorie, Fedrelandshistsotie og Ver denshiftvrie, med hvad vi tendte ssom Born sot ca. 40 Aar siven, og saa alter fmnmenligne dette med Nati tidm Det springet en strats i Di nene, at der itke er flet saa stoke For andringer i de sociale og borgetlige For-hold i flere Tusinde Aar, som der et stet i de sidste 40 Aar, eller om man vil gaa lin lengere tilbage og sige de sidste to Mennestealdere. Alt git valentlig i det gamle vante Spor ind til i Midten af fertige Aarhundkedr. De samme gamle, tendte Krafter be nyttedes. Man syede, vcevede og strit lede med Hendetne, saaede vg tcekflede med Haandttaft og fragteve med Hestelrafi. Byerne anslagde man ved Hau, lSper, havarme og langs- Flo Vet o. s. v. Men med Opsindelfen og alminsdelig Anvendelfe as Pumphos ten stete der gennemgribende Finan dtinger i Samsfæwsmitdler og i so ciale og pkonomiste For-hold Este-: haanden fandt man ogfaa paa at tage Elettticitetensli sin Tjenestr. Men ved Sckden af disse og andre Krafters Anvensdelse i Mennestets Tjeneste tsom Qvsinsdelsetnes Tid. Det er jo tun gemiem Masiinea Mennestet tan for spændde nævnte Natur«-ersieh saa Nsdvecrdigheden bit-, at Opdagelset og Opsindesser Odiöcoveries and in vensdtw kom til at gaa Haansd i Haand. Det var et vækdigt Sttidt freut-ad i Mennestetö Zettel-inm over Jorden og de Krafta, den gern-» te i sit W Men derer-trete, vimiaa tagemed ind i et Blik pan den were Tth Det tom jo ille saadan alt med eetl Stag. hverten Damens og ElelJ trtetietens Opdagelse og Aue-erwele heller ttle MMetar. Tll For udfætntngekne htm ogsaa Amerikas Opdagtbh og i Amerika opdagedezl jo saa blaudt mangt og meget andetl Gusldminerne li Canvtnim Det hats M i voke Drenqeaay at man t: Wart sit Gulvfebey siere reiste til set fina- W for at gradej OUI TI, dtt We esse-a M fort ctsctdesctticiw. Dethe III-W M, det finde Mtdlet ttl fdt at lsxtts Mocksewe vg W stahl-instit Mgemsem de un Wthei. herfaar MWMWKUMM fu«-g sent-andre WMHVU MCKW EIN-ed II Udviklsngen uden Jan og Staat. Hvad vilde det blevet til med Anlæg get asf Jerrtbanet, Btjgning af Loto .nrki:::, af Damspskibe og de mang fo.:i«ge Mastiner uden risse Me tallerZ Men Lpsindelsetne traadte ikke alene i Opdagelfetnes Tjeneste,—men begge disse, dels i Forening og delJ særftilte, traadte ofte i Siedet fot Mennefkets Kraften Hvor wunde Xig meget gptes der itte i oote Dage med Masiiner, som for 50 Aar siden gjordes med Mennestehænderl Nu fyet og spinder og væver og hpsiet og bindet og tærster vg staller man H med Masiinet foruden tusmde andre Ting. Men alligevel tomsmet man ikte bort fra det, vi pegede paa som de optiwdelsge Viert-Eier —- Memic. sket og Jordem Mennesiet hat hin bddte leert at kende det Rige, det ved Stabningens Begyndelse blev givct Herredvmme over. Alt det opdagede var der jo for, og Opsindelfetne — ja de laa stjulte i de Evner, Men nestet var begcrvet med. Og selv om nu Menneftehaanvens Arbejde paa mange Omraader er overflsdiggjort »ve«d Masiiner, saa er Menmsteaans dens Getning det itke og vil heller albng blive det. Og der er hellt-: ingen Fate for, «at Haandens Gekning flal blive udm VætdIi. Aflsses den riJa set Omtaade, faa s.·..)er der Brust frr km va: set andet.(Mere). O —« Eis Paar I Tet lan tun glnsde og at se et Lp raab som folgende, der nnlia er stemtommet i »Kristeliat Tagdlad« i Kobenhavn ,,Tsk.5 Red. se g-. se Det maa fylde es med Sorg Ia Harme, at as alle Lande er vort kee te Fadreland det, i hviltet —- i For-« hold til Folleantallet — Momen migsionen hat vundet den stoksteTiL slutning og Mormonerneg Udsendin ge hat gjort den riaeste Host. Der findes ovre ved Saltssen itnellesn 25,U00 og 30,000 Danstr. stincerls sonitzeden bar tun i tinge Grad varet henvendt paa dette Forhollx og der hat her i oort Land varet gjort sau re lidt for at ssre disse Satans Fan ger, rer hat indbildt stg at lomnse lil Zion, men i Virteligheden er kom ne til et Mit-m tilbage til Her reng sande Menighed. Andre Lan de, s. Ets. Sverrig og vistnol ogsaa Morge, hat sendt Missiongpræster til sJJlormonstaten og bygget Ritter der ovre, men vi Dansie hat lagt Han derne i Siedet og intet gjort. Te; er paa døje Tiv sor os at vaaane op as denne Ligeayldiahesd og beten te, at de tansle Mvrmoner er vore Landsmænd, osprindeligt Bprn as den dansle Foltekirle og at det er vor Pligt at ssge at saa dem bedre opltfs ste og om muligt dragne uv as Log nen og Mortet tilbage til Sau-dire den. Naar vi ret betænter dette, vii det ikle alene vcere Pligten, men vg saa Guds Aand, der vil drive os til at gste et Arbejde og bringe et Os ser sor Mvrmonernes Frelse. Den danste indre Mission hat saaet en Ovsordrtng sva vore Ven ner i den forenede Kitke i Amerika stil i Forening med den at satte en JMission mellem de Dunste i Mor knonstiaten i Viert. J Fer Esteraar reiste Pastor Hausen sra Amerika windt i Damnork og hol-di Msder set at weile Interesse for og Kerk lighed til denne Sag Nu er Pastvr Friitnvnxdt- Mpller, der hat veret Lærer ved Præstestokn i Blase, »thasin. og stden Præst for en danst -Men«ighed i Händ-Amerika kommen hie-n til Dannme hvor han vtl sage Mem-bede, men i Versteckt-ein ind til det lnlles hatm at saa et Eins-ede, vil han wdtve en lignende Werts-Im hed sont Patstor Hausen. han vtl dog ille blpt viele for Missivnen ov re i Utah, men ogsaa modivirte den Propaganda sont Monmnernes Uti sensdstnge atter har beghndt at drive her hjemme t de senete Aar, ester at Man i leengere Tid ikhe handle market stort til dem. » Mormonmlssionen vel lrcve man-. Ige W. the Not mag vt ltnneI sen Missionsprost i Utah, men detl kpil blive Wndigr, at den danste PPreest West-Ins andre Rats-merk Pec Ist-er sswr en Mrke Mk Bote Jenaer i Amerika vi-! sont sagt staa Tannen mich o- og tote len Es UWne ved en M s g, hättet er est nieset start ksdsset sta deres Stils-. M maa tlle biete-W lett-jemanden sage VII med dem i Arbejdet og i Ofrene. Jeg bedek dersor em, at man vil tagt vel imod Paftor Frimodt - Møllet, hvvr han kommer hin, og aabne Øi ter, Hjetter og Pung for Den Sag, fsor hvilken han vix-ker. Han anbe fales paa dri bedste, itte blsot som en troende og nidkcer Mand, men ogsaa som en Mand, der staat paa vor lu rhetsit Rittes Grund ogsikke et finis tet .af, amerikansi Settvæsen. p. t. Lebendeva 11. Juni 1904. Frederit Zeuthen. Subst. til Flsjbygningeu. Paftot B. G.Chriftiansens Newport a) Pacific Krebsen. . Pasi. Chr. Haner —- s 25.00 . . P. Rasmussen — 127.00 . Past. A. H. Jener Loer . . P. L. C. Hausen 15.00 .. Past. M. N· Andreaer Lesftr. P. J. Øsiergaard san intet gere. Z. Johnfen hel ler intet gstr. »Im-— B D — Jlscd ts D II P tZ D fis B D « b) Ehicago Krebs. .Paft. L. Petetsen —- 810000 Past. J. M. Haufen —- 127.00 Bast. P.F.A.B.D.Nielsen 30.U() Past. N. H. Nytup — Past. L. H. stller — . Past.A.Ras-mussen L-«fte Past. N. Bentzen tan in tet gsre. Pt II III-JU Tilsammen — 8424.«0 «- i s Til Flsjbygningkn er sendvjdete tegnet i Post-or J. Stmvnssens Kalb: Hazelwood og Famington" Wenig heder, Minn» 37.00, kwiltri M de komd tegnede Bidtag udgsk 882.»«-I for Post-or Zimonsens Kalt-. Taf for al Jmodekommknhed. L. Johnsott Waupaca d. 24. Juni 1904. Fta vott Samf.s Aatsmsde i Hutchinsom Minn. Vor ,,K5rkedag« for Aaret et tilenkr. hvottil vi smvned’ hid fta fjetn og næk; hjem til vor Krebs vi flal nu atter vende oq til Den Gekning, vi hat faaet lcer. En Sang om Modet ud jeg nu vil sende: Trodg Regn og Rqu og trovg uguni stigt Vejr vi poa St. Ansgar ned bog megcn vagex her var del særlig godt at bo og byggr. Naak man en hol-v Enes Aar sad i en Ktog og smult sig nsfe maa mev Referen ter, mens Prckstebwwrene til Msve dtog, nmn sidder hjemme tun og venter pac et og alt, man bli’r bog ilte klog ved lun at fau, hvaso man om Mir-et prentet; del llignes tan vev Smuler og ved stummen fom ned til os fta Vesdtebordet kom met. Men sik man ille det,saa var det leist, man et dvg med, endsisnt man sisddet hier«-me, man et dog med i Bsn til betten Krist, med til mav Kraft Guds Riges Sag at sum-me. Mun lan i Amt-den vate med at stem me iSaget, som man for-nd ved for visi, der mna Besian under Msdet ta ges; man et bog itte med, det man bekla « ges. Dei var med spat-i Fotventning og M Gede, jeg reiste bort M M denne Gang at væte M i denne Sollen-vielbe, tin-at Ort-et lydet med den Wbe Mang. Mdd ttl ved Herrens Bord at jage Sche, M M at juMe nd stn Tals Sang, m til at svverveje og bestem-m hvav W der san Guvi Rig- blandl os freut-me. Ren ten-sie jeg, spm Msdets Dag sig vermev’, du din Forvmtning vist nedftemme kan, her hat du gaa·t og tænft og drtnnt og smkmet mer, end det sammer en ædru’!ig Mann. Dei var som en, disk tykked’ mig i LEtmet om i en enden Gabe, nu gaa an! Man Vil vel ogsaa træjtes, kives, fix-: des til Kæklinbedens Baand ä Säytker ski des. Sau et in Mpvets Tage nu sotbi, jkg kam til Mode, og jeg blev bestem met: den lebe Tjævel hat sig sikkert gtckm met, der var ej Sttid, der var ej Kævleri. men Kcerlighed ogEnigbed blev frem mri; min Sang gaat og med denneMelodi. Pna ten feg fynget, mens jeg frem ad www-eh et selv man gla«d, man og vil glckde andre. J there Pkcestebksdte denne Tause, spm nnui blev hjemme hvek i eders Krebs, J var dermed Dog itte vel Bilfteds; kpm nied, san sta( Velsignelfen J sanke. Maasse tbei stortet paa de runde blanke i Prcefteng Pnng, maaske tun faa dir fes? Da kwreMenighed trced hjcelpsmn til. J Pres! Og Menighed da gaka vil. J· C. Gundesen. Ansgar Colle-Je Hutchinfon. Liggende her paa mit Strivebord hat jeq lldgaven af Bladet »Ehe Lu: theran« sra 1· Ott. 1903. Dette dringet ,,T-urvev of the Ermcational wvrt of the Lutheran Church in America«· tOdersigt over den luther fte Kirteg Oplygrninggarbejde i Ame rita). Det er med Gliede og Stdn bed, jeg betragter denne Oversigt.( Den viser, at den Ritte, vi tithsrer« Reformatisonstirtem og fom er Mo der til Nutideng hsjeste Kultur, it » ke der i Amerika sidder sorn fvag oth assældig, men at den ftcert og traf tig trader R Edle Jahres Spor. LIg det glcedeligste er, at diese Optan nångss og Opdraxxlsesansthlter er Born af Hirten, bygget vaa Kirtens Grund og i det væsentiigfte ledet us Rittens Mænd. Det er altsaa dis fe Sicher Lpgave at oprmcme og uddanne Kirtens unge Mænd og Kinn-der til tristne Borgere og Sam silndslemmer. Dette er al fand Ov lnknängz rette Maul, thi »Guds-frnqt er Bis-doan Begnnsuelfe«. Moosat den falste Lolysning, sont river Iig leis fra Guds Menighed og den-s Ho ved, Jesus Rriftus. Vil derfor vor Kirte blive sin Opgave tw og ith blot fpge Idet tabte, hvad den altid maa gere, inen forst og fremrnest spr qe for sine egne opvotsende Born-Z Bevor-esse i Twen og wgtiggore dem for Livets mange Kran, saa maa det te Stoloarbejde itte dlvt holdes ded !iqe, men det maa desse. Stern fa den Fader og Moder, sont ladet frem mode sog utendte, macste gudlpse Mennester ftjcele deteö Berni Hier ter! — Ja, osg Stam faa den Mete, der over-ladet sine Bjrns Opdragelfe og Uddannelse M setterisie, toner sionslsse og ofte gudlsse Stoler og Anstalter i den TM da Kataktercn for-knies, og det Tonse- og Levesæt Mannes svm siden vil prcege hele Li ret, ja faa Bettjdning for Evigdeden. Der der derfor gleede os, at wre Brckdre i Troen bar foritaaet denne deres natmeste og fsrste ngnve eg taget imftigt fat paa den. Tilljge inaa det glaide os, at vore standincH visste Bespre, norsie og svensie, herJ staat blandt de fvrreste. E Vi danste er da ogfaia bewndt at komme med, og viere Swler er kor tevig besteevne i nevnte Bind. Saa ledeö finde di Ansgar Collegse, hat chinspn, Minn. opfsrt paa Listen med 15 Professoker og 210 Studen ter. Jknkdlertid er mange as os sdlevm betendt med, at denne Stole er kommen i vonstellge Ostwng Oheden Wie synes entzog-, at dunste lsighesderne er san store, at de gavr dem sover hobedeh og at den snart vil opsluges. —- Skam fqa alle Meinte potter, der tun bit hyle i Siedet for at tage Hasnd i Dante —. Ru, npgex trittst er der uniegteltg ved Stillingen i Ziel-listed og natur ieg der stritten er det mev et inderltgt hiertekigt Ønste orn set viere med til at bedre denne. EEAEDEEEVEVMV Akksbepernjngen kra »Den kor. danske ev.—luth. Kirlce«s 8. Aarsmøde i Hut cbinson, Minn» er ou færdig og kan kaas for 10 Cents« KSD lndsend Bestilling! M Danish Luth. Publ. ssouse, Blair, Nebr. Ovad er Styld i Vanftelighedei ? og hvem better AnsvaretZ Jo, deroin er inegei sagt, og mere tunde figeiJ, men det hjællper lidet at tale oni, bvorledes Monden med Vognen vælsj rede i Mudvergmftem medens du«-H ongene ligger og Wildnis-ten i Sie-l det for Ved traftig Hjælp at saa dem Pan det terre. Ton tror jeg at tun ne give Hodedaarfagen i fna Ord: ! For meaen »american boom« , frem: 1 Lhldt og ledet af en Mand, som sad1 inde med itte liken Dnatiabed pcm inange Links-taten men som var uden Forstaaelse af faadan en Eis-J leg Versen og Ledelse. Jmidlertid toa ban fiit Vaa Tpmmerne med fix-r Vlinbittiom bildte fig felv og andre ind, at han tørte ftorartet, indtil Vogmen bxslsdede betvdeligt. Sau be gnndte de andre Medlemmer u i »Board of Trustees« at streckte Horn-i derne frem for ogsaa at faa Tag i; Kommen Men han holdt fast boade ved Magt og List, til Fioretpjet cha i Muddergrøsten, og ina, flønt inno sircebende, slap han Taget. Nu stal faa Reiten of »Board of Trnstees i at faa Vognen daa jcevn og silter Vej. Noget er der tobt, og incrattel der nodvendigvis tabes, ved en san dan Sagernes Gang, men Vet er longtfra alt, som er tasbt, oq det but de ilie viere sdært at redde Still-in: nen. Den dejlige Stolegrund, sont er mange Tufmde Dollarg verd. ligger der uantostet, de gode og heni siqtsmassige aninaer ftaar der nfladte, og Stolens ArbejdsmarL de vide danste Settlementer i Nord cesten, ligger lige aabne. Dog, det hele er en hsjst alvorlig Sag. Genoptagelsen as Stolens Alrbejde paa rette Moade betydet et verldigt Stridt fremad i Vor Kirle og Stolesag i Rorveftens Sinken lwork imod dens Nedlceggelse eller Oder givelse til andre betyder et vældigt Tilbagestridt og at uopretteligt Tab for vor Kirie og von Falt, thi frem mede vil dnrte og hofte vvre Marter. Jeg siger med Vidende og Villie, at Stolens Tab er Kirtens Tab; thi fom vist er Stolen Kiriens Baru, cg den befatter sig igen med at opdrage Kirlens, vor Kirles Born. Dette vil den fremdeles gere, enten vi eller andre ejer den. Jdet den opdrager llngdommen, vil den tunne iontrol lere den tirtelige Stilling i Hutchin son, men itie det alene, den-Z Ink flndelse flal not martes i alle dansle Menigheder i mange MilesOintreds, ja i alle Nordeftens Stater· Der for betyder dens Tab for os sont Idaan luthersi Airle nu otnttent det femme fmn Tit-bei af Dannevirte og Dvbbpl for Dantnart i 1864 Da Ijeg i sin Tid var Præii i Wnnesota, «saa jeg paa Ungdornmen, som prim llede csmiring miig. Vvor de doq trengte til Stole. Der var mange; begavede Born og unge tblandt dem, men det Pan-d, fom Staberen hande; givet dem i Form as en god og lst Finstern-, blev for manges Wom inende bogstaveligt gravet i Jsorden. Motive da ille lende dem til Floh-! eller Ell Horn? Ja, en entelt tunde jo nu og da finde Vejen til disk-Sko ler, men det gaar nield We som« mkd Magnetismem Tiltrwtningb kreisten aftager i Forhsld til Af standen. Besiuitede man sig endelig til at spae en bedre Stoleuddannelsr. saa var sder Stoler not i Neerhetdeir. -Men disle Stoler var asdeles frem mede for vort Rand-tin og stere af wisse unge tat-M ille blot for vor» danste Altk, nien for den lutlsetstei »rein-. Og vke m ins makes-ge Joch innen-, nIen ungle af vore liebste, som faid inde med Arn-steh set bundel leis-m a- Msgi tii Bein-zweie i ple Inikee Ieg ver-, M ieg Me- em, og iunde spat-ne Name, one det var( fern-denn Saa Iom Besteht-fon flviem Og samcidig med, at der indes-jedes for Midler til den« Op-( italie, valies der Interesse for Sei-l Egert, faa der allerede We Aar ref fte en ille lidsen Flot der:i«., neiop fta de Egne· Ktte tjener til at Viie, at der er Trang for saadarne Sto ler, og at der i Minnesota er Trang netkw for Aus-gar College· Nu Stofeus Jung Text men ger til et Lærepetsonale,og den tran ger til Benge. Det fsrfte ligzzer uden for min Opgave at behandle Knn rette: Hat Gud mon itle givet .«—5 danfle den Evne at tunne bogre Sto le, san vi felv et tjente dek:«ed? Lsg bar vi en Arbejdgmart, mei- man-; ler sit-after til at bearbeide den« th vi da itte Lov til at bede Guts om Arbeiten-e med de fotnsdne streitet-? cfller flal vi grade oder det, VI mann lser, til ogsaa det, vi bar, tabess Men det var Pengene. Etslens for-sie Trang for Jjedlillet er Pen ne. Al ja, gid vi altid txinde be mge og i de tent aandelige Julius ninget og Rsrelsek uden a: komme til de tedelige Pengefpøeqimaal Haaan fsres uviltaarlig til satt-. inen, faafnart Oedet er ud:a«st, fosn om Lommetyve var i VII-beden Men mon vi itste tranget ti; igen at mindes om, at der er en mindelig Side ved Pengefager, og at Benge -nes bedste og eneste rette Brqu er ot beuge dem i vor Herres Tieneftn Eller et vi Huholdere over Gudå mange Zlags Naade i alle Tina u den i Pengefaget? Er vi der note egne Huslyoldeke7 Det set site fan ledes ud. Men Gud fle Lev, der et da ogsaa Menneslek med et ret Syn paa den Zag. Maatte der blot findes mange af dem« og magtte de laa med Eilig og god Villie lage ct Tag i Sagen i Hutchinlvn —- Blot de rige amerikaneke vilde note noget, siges det. »Von make nie tired, if you please-C Hvorfok sial vi bog her de Ametitanerne til at gere, lwad Vi selv faa let tun udspre, on! blot vi vi-1. Hjemme liode vi Tvslerne stnee Studekjnllan·d,til de tog det: nu stal vi til at lade Asmeritanerne »Im-e vote Bytder, til de bester os med. Hvok et dansi ForetagsmnhedsaanM og hvor et Kerlighed, cegte Kerlighed til dort dykeste og bedste Eje i alt dette? hvad et vott dyteste og bed fte Eie? Luthetst Kristendom vg Kristenliv, spm du og jeg dar amt, eje, lesve og statte det: det er vott dyeeste Eie. Dg det stal denne Sto le bidtaqe til at dehnte vg fortsættr. VilAmeritamrne give os enhaansdss tctnling, godt og vel, lud os tage den med Tat. For-reiten hat ide allerede givet vs en nieset stot- hundömb nlng i denne Sag. —- Ssknlde de man vgfaa nu gjte Westens —- Jgen smee jeg, lad os tatte dem, om de hiclpee ds, men lud dog Mc den Slmn over gaa os Dunste, at vl ttke tunde hol de denne Stole, sordi en Snes Tus sinde mangledet Nordtncndene hat over et Dusin Slsolek i Staten Min-. nesotia, hope-If siete hatt» kostet mange fleee Tustnde end Ausgen- Csollege, cg vi siulde itte kunne optetholde denne ene tm, ch det meste allen-de et gis-M ,.Dansterf-plk, hvoe et du henne?« Leere Landsde Gusd bar velsigi net edet rigeligt i det timesige i dette Land. Lad has-n nu ogfaa faa Lov til at give edee ennnnekige Vierter og W hierher til-seit dage eder cf ei Sag lvm deswe- Dst es Tityus og stor Drang nett-v M Stola sont den ney Leg siedet nng ded alle dem, vi hat« og vil meget endigt give As Mission-Univer afholdes, sm Wud vil, i Nord TatoJa spl genve Dage: Eleuth Ebeuezek Menighed W Juni; Bombells, Buhl-being » :3«. » » Bett-aufs ., 1 Juli; Kennst-m Trinicatiö » 2 s . Newport, Zions » 5 » Me.stis1uey,B-thesda » 6 . Missioaen I komm-ou 7. . Sondagen den Even Juli vil buoe Ins-m sinnmz Bilder vasre formaalguecuch for Kkevfen at bugge og opmholde ec: sæues Hsjskolsz Alle u- oeltomne tit Mit-mit Herren velsigne Msdenm C. H. Seh-n idr.