,,Danskeren,«
et holvugentlig Adlqu og Oplyss
ningsblad for set danfke Folk
i Amerika,
udgjoet ai
DAleH LL’TH. PL’BL. HOl·SE.
Blaik, Nebr.
,-Lans,tereu« udtommer hver Tiksdag og
Ftebag.
Ptis pr. Aakgang i Te Fokenede Statet
Il-50; til Udlandet .2,00.
sladet beratet i Foksiud. Bestiuing. Be
taltng, Adressefokandring og alt ander
augaaenbe Bladet nassen-:
DAleII LUTII. PUBL. HOUSE
Vlaik, Nebr.
Behalt-n A. M. A nd ekle n
Alle Japsendelfet allmij Tansteten,
slait, Nebr.
Enkel-ed It the Post Oüice at Bleir. Neb.
n second-Us- warte-.
Advent-ins Rates made know-S upon
tpittectlom
»Danfketeu«
bliver jendt til Subskkibemer, indtil up
trykkelig cpsigelse modmges as udgiverne
pg al Geld er betalt, i Ovetensstemmelse
nnd Te Forenebe Staterö Beschwe
ler Lein-ne dem-endet sig til Fell-, der
Cvmmt i Bladet, enten for at lobe hoh;
dem eller for at faa Lplysninger om des
wettet-by beves de altid omtale, at de fau(
Avenissementet idem Blut-. Der vjl væte
gensidig Nym.
Arbejderspøgsmaalet. !
c - —-———
Tet i fertige Nummer paapegede
Grunsdbegteb oxn Væstdier vil vi fass-.
holde under den fp"lgende Udvitling:
Mennestet og Jokden —- ellet Men
nestet og al den svrige Stabning,
som Gud satte Mennestet til Herre
Over. De to et sat si Af’lk)crngighed3-l
for-hold til hinan-den, hvad alle Ti
Vers Erfaring viset » ,
Udvitlingen.
Mennesiei begyndte straks at gøte
sig til Herre over Jorden, at aflokte
den sine Rigdomme, alt efterfom Be
hovet viste sig. De nætmeft liggende
Kræfter toßes i Brug. Bibelen for
tceller om Adams Sønnet, Kain cg
Abel, at den ene blev Faatehytde
zog den anden dyrkede Jorden Hvai
laa vel nærmere at tage fat paa som
NæringssvejZ Der fortælles saa ci
dete om den fsrste Slægt, at den be
gyndte at beuge Metallet — »inn
fsigen at gsre allehaansde starpt Kob
lsk og Jamij Det er slet ikke saa
lkdi sagt — «allehaansde starpt Kob
bet- og Jerntsj«. Og «det var na
tutligvis ikke for Kunstens Styld,
det et den magnende Jnduftri. Men
nesiei dannek Redstaber a·f Metallen
ne, det sindet i Jsordenz for ved
Hjtelv af disse Redstaber des bedre at
kunne gsre sig Jorden undetdanig.
Det er nu ikke videnskabelige Stu
dier, vi her er i Lag med, ellers tunde
der jo væte Anledning Rl at spprge.
hvotdan det forhokder sig med disfe
»allehaan«de starpe Kot-ber- og Jem
tedstaber« i Slægten for Syndfloden
i For-hold til de Redstaber af baute
Tra, Sten, Bronce etc» som vi fin
det Spor af i de forsiellige Lande.
Nej, vi vil bliot minde om disse Spur
af begyndende Udvikling of nimm-sie
lig Jnduftri.
Men forft efter Syndfloden be
gyndte Mennesiene nigtig at til-bre
Qes over Jotden og at gste stg den
undetdanig. De begyndte snart at
Find-e andre Naringsveje. Dei heh
det om Folk i Lots Dinge , at de
»aade, dras, schie, folgte, plantede,
byggode«. De boede ikte tangere blot
i Telle, men byggede Hufe. ikke lan
geke blvt sptedte, men de anlagde
Byet. Dei var jo endvgsaa fotud
fes Abrahcm og Lot, at der var for
spgt paa Bodekötuatwi, der stukde
sncg til Hinnnelen Og der dreves
Handel. ·
Der et .een Ding het, som fertig
hat Interesse ved Bchankdlingen af
Arbejsdetspjrgssnmalet —- fom Uhr-it
lingen sttkder staunt-, vg Mennestene
bedre og i sittre UNan lcret
at benqtte Natutktcsietne i sin ch
ueste og at udvinde sog tilegne sig
Jordens Rigdommev saa apstaar ef
tethaanden W
herreog Tjener
Mem-sie og Wenn-sie intellem Dei
nikkevotdpgaveheraigsresdede
for-, naar og hvorW dette For
hosd er apsvanen Men des et der,
Udvitslbtgen hat fm des med sig, en
ien des san hat udviklet stgaf det
Mlste Joch-Id, Joch-Idee mel
Iems W og de ynite i Sie-sten,
Ums Mos- og two-W
hu W;sti. ellet des et dem, der
W bin-de W stg Juden unverda
I
nig, der saa ogsaa er bleven Herter
over detes Btødtr. Hvordan det enk
er ovftaaet, saa er Faktutn, It det et
Der. Abrahams 318 Somde svm
han qik i Ktig med kmob Kongerne
fra Osten, er eet af de mange Bedi
fer verfor. Og vi san saa forfolge
den Sag, saa vidt og faa langt til
bage, fokn de entelte Falls Hist-one
giver oS Anledning til, — vi sinsdek
biet samme Forhvllx
Men dette sammt Hure og Tie
ner For-hold viser sig ikke lsigedan
ovetalt. Tette Forhold kan være et
lytkelsigt Fort-old Abtcrhams Tie
ner Elieser var sikkert en agtet og
lykkelig Tjener, og uden Tvivl var
hans andre Tjenere det forholdsvis.
Og vor Hex-te Jesus, ja netosp hom,
som hver Tunge skal betend-e sont
Herre, han forsmaaede itke hvetken
at lade sig kalde ellet at være Tie
ner. Tjeneten tan være lige saa
-lnkkelig som hans Herre. Fotholdet
mellem dem kan vceve som mellem
Hovedet og Lemtnerne paa Legemet.
Men paa Grund of Syndens
Fordærvelse i Mennesiet, baade Horte
og Tjener, kan dette For-hold verre,
og hat i de Tusinde stfclde vceret et
daarligt og usfelt For-hoch Herren
hat benyttet sig of den sterkete Ret.
Kapitalisten, der hat ejet den Jord,
den Del af Skabningen. hvoraf Ar
bejdeten maatte leve, hat be"«««:k sig
of sin Chance. Ja de« er jo faa en
bekenbt Saa, man blot bebt-Ver H
minde om, bvotvidt de! bar kunnet
gaa —- TroeldomL STaverL Livegen
sia5, Es Mennester, der var siabi i
Guds Billede, siabt til at herste, er
bleven sat i Klasse med Trceldyr.
Hvotvidt Skykden for et sammt
Mknnesiet uvckrdigt Foer ligger
hos Undetttykketne ellek ogfaa hos
de undekttykte, det hsrer itte herhen
at klare. Men som oftest er ver-som
mensst iike felsv udens Stylsd i, at
ban blivek undekttyki. Dog, det for
miwdssier ikke Magthcevetens Skyld,
naar han bruger sin Magt og Ind
flydelse til at undekttytte sine Btsdrr.
- (Mere.)
En Rettelfe og Oplysning.
i
z Nase Tietonsissp og Summe-.
iums-Sas'm førft i Hutchinson
Bladet og derfra i »Danfteten« ind
føtes mellem »Den f. Kirte«g Virt
foinheder, og de angivne 831.000 an
.sptes som ydede til en saadan Virt
fsomhed, saa hat mange Jndfigelsxr
lderimoh og fejlagtige Slutninger
Vragne hersta nodvensdiggjort, at en
Fortlaring offentliggpres.
Gerningen er og maa iiølge Fn
»Es-etc Plan — i Det mindfte gennerti
zken nærmete for Haanben liggende
i
tosende· Hensigten med Planens
Iilblivelse hat itte vceret og et itie
sit tjene Den ene af De danfke Kirtct
mere end den and-en —- men ved Da
for dem begge at naa til ncgle as ne
niange aandeligt og legemligt fyge og
fortomne Mennessier i Colorado «-«-g
rundt omtring, hvor den tjenende
Batmhjertigheds Mission femt Loo
at irænge insb. For at naa dette
Maal hat Hensigten end-bildete vieret
tat sinde Mænd med Lijnene aabne
Jfot den vittsotnsine Kækligheds ind
Hgtibende Betydning og ined ertier
lftote not til at elsie Sagen for Sa
gens egen Sile uden Hensyn til
Partierne iblansdt vort Folt i dette
Land, — Mand, fotn vare villige til
at danne Gerningens egentligeGrund
void ved at træde ind sont Mediems
mer af denö Bestytelse og blive:
Bbatd osf Ttustees. Denne Besitz
relse ejek Mutonisfehjeminets Ejens
dom, san lange Akbejdet et i Geng.
Skulde Arbejdet — hvckv Guid for
byde —- blive nedlagt, vil al Eim
dotn titkfahe bet af Kaisetstverthet
fmbuwdets Mkonissehjem, der av
apteret det nedlagte hjemä Ssstre.
Denne Bestyvelse suppleret sig selp
og er faul-des upaavirtelig ckf Sam
fundes vg Retningerö kirkepolitiste
Binde, vg for at disse ikte stulle rejse
sig indensvt Styrelsens egne Ene
tnctser er der fra Mai-elfen of
givet oet Seins-and Ovewogi. Den«
svm med sordvmsfri Reisig-hob see
paa den-te Sag, vil ogsaa induan
at anderws tunde det tkte viere:
thi wrt Lands kirkelise Jothollz
wte Muth og den utits
texts gfvtmerte List-sie der hat
Most sig —- ves site IIW —
Wer lutheesie Rest-se vg market
hass- Opksttettd og Prata-, ist-:
det used sigk De sum-one 70 Aar ai
den nyete TM WANT-Melissu
!
i
i
Titemtsd -— forblive et privat Fore
I , ———«
sbed hat igen og igen bevist, at jo
mere asgjvrt et Hjem tnyttede sig til
alt, bvad der gennem Tiderne har
rscrret tcrrt og karatteristisk for den
lutherste Kirte, desto sastere stod det,
naar Stormen kom. Jo ubestemtere
Grund desto usitrere vlev Stillingen.
Man tcrnke s. Ets. paa det en Gang
saa stonne Hjem i Tottenhain, Lon
don.
Naar der sra Tid til anden ten-der
Jlrdejdet spaa at fuldstscendiggøre
denne Bestyrelses Llcedlemizantal —
bar vceret givrt Henvendelser til sor
stellige Mcend, er disse del stet til
dem som Medlemmer as deres re
spettide Samfund, men dog med den
Forstaaelse tder — saa vidt mig be
tendt —- bar været tlart udtalt ved
bder Henvendelse), at det var den
private, dersvnlige Interesse, Tillid
til og Tro paa Artbeidets Beninc
lighed og Lustet om at vse sin per
sonlige — tkle samsundsmæssige
Jndflndelse paa dets Optagelse og
Gennemsørelse, der for den entelce
stulde være List einleitende Nædpe
bar nogen med større Jmødetomsmeik
bed tilsagt denne Gerning sin Stotte
og Jndflndelse end vor tcrre — gen
nem Augustana Snnoden almindelig
anerkendte Proben den nu til Her
rens Hvile indgangne Pastor G. E.
Ysoungdadl sra Edle-. Springs,
Colo. Denne Mond har nævpe et
Zjedlii tæntt, hans Stilling tun dlev
nominel. Jeg ncerer den Tro, ot
rat han bleven i vor Krebs-, vilde ban
paa Grund as sin Personlighed vcete
bleden et de der vilde have vejet i
Vægtstaalem l
Naar Bestyrelsen paa tredie Orts
dag i August msdes i Brule da inn
des den itte for at representere san
mange Sein-fund men dens Med
lemmer modes ira saa mange Sider
for at gIre, hvad de kan, for den
Sog, der hat vundet en Plods i de
res Hinter. Dei ovensor sagte ivils
ogsaa sortlare, hvorsor Aarsinpdeps
ne itte er blevne anmodede vrn atl
dælge en Bestyrelse. s
Der tan spsrges: «Var det dog
itte Ret vg rigtigt, vm en saadan
Gerning efedes vg stnredes af et
SiamsundW Hertil maa svares:
Jo; tbt Diakonien er et Embede i
Kirsen Paa Grund as den alminde
lige Mangel paa Kendstab til og Jn-»
teresse svr dette Emsbede er der dogs
endnu i Dag noevpe mere end et len-J
.kelt Titlscelsde i den tutherste Kitte,
hvori et Diatonissehjern er ejet as etl
Samfund. J Europa tender jeg in
tet Tilsælde. Hjemrnet i Omaha git
i Fjor —- ester ca. 12 Aars Virt
svmhed — ind under Augustana-Sn
noden -
Hvad Gerninaen i Coloradv an
gaar, da er Underordning under
Samsund nu — tngen ved hvor leer-.
ge — en Umuiighetn ined mindre
Bestrebelserne sor et nationalt lu
therst Arbefde vpgives. Skulde nvgeti
saadant ste, vil den hele Gerning
have lidt saa stort et Rederlag, at det
maasle blev Sagens Undergang; this
det er disse Bestrebelser, der har»
sorstasset os den danste Diatvnisse-;
stistelses Interesse. Dernæst vil vel
nasppe noget as de to dantste Sam-.
sund magte en saadan Gerning alene.j
Dei lod sig vel gsre at stasse Pers-s
gene, men det blev et meget alvvrligt’
strenkkde Krebs tvm Ssstte nots
Alle luthersie Antonissehjem i detteI
Land, og for iden Svgs Styld Dia
tontssesttstelsen i Kobean nied
Csiden Lutaösttstelsens Opkomst), hat
gjsort Crsattngerj der notsoin ve-"
tresster den ovenfvr udtalte Frygt
Person lad det igen dlive sagt
Denne Bestyrelse er traadt samtnen
M private Mand, der i Tw iil
Gut- og til Sagens Berettigelse var
rede til med Kærfighed at give den
sin St-tte, og i Fuldstændiggsrelsen
qf samsine vil der blive gaaet frem
paa stimme Munde. Naar det i Fjor
tillodes as »den f. Eil-MS Tars
msde, at der paa 13. Sindag efter
Trinitatii vptogeö et Osfer til For-del
for »der-ne Sag, saa maa dette ille
indes derben, at Dicktonissehfemmets
Bestyrelsesderved i nogen Munde un
dewrdnede sig »Den s. Kitte«. Den
heuvendte sig metd Bin ein« at Ossret
M den MS, der i Malandet
er givet til denne Sag, vgsaa hos
es man faa stimme Andendelse.
Kirien vedtog dette og giver sauledes
«—- ved de respektive Mrngheder —
1 en M til Didontisedjemsmetö Op
zsbmekse,» sont jeg gtva mtn Stæw
tkl den fatstslge, der bunter paa min
sdsr. Pisa sum-me Grundlag stete t
IAsr henvendelsen til »Den d KtrkeC
l
-——— H
Hvad Den indsamlede Pengesum
angaar, da er der allerede sagt nol
til at vife, at den Sum ilke bukde
ans-res, som »Dansleren« havde
gjvtt net-M saa meget mete som den
ne Sum er samlet i og Udenfor beg
ge Samfund.
Dette samme uafhængige Fotholt
vil i Fremtiden blisve gjort galdende.
om en af de danssle Kiefer Inster en
sztek til f. Els. at forestaa ei Bot
nehjem, Llldetdomsbjem ellet at bi
staa Præften paa en eller anden dan
slelig qut, da vil Hjemmet tage sig
af Henvendelfen og sage at mspde
Trangen uben Henan til, hvak
Samfund det er, der henvendet fig·
— Eller om der i en ellet anden Me
nighed stulde bliveTtang for en Me
nighedsdiatonisse til at hiæbpe Pre
sten med at opføge de forladie og
fotssmie, og en saadan Menighed
benvendet sig om ai faa en Sssteyda
vil Menigheden faa en Søftet uden
Hensnn til Samfundsfotbindelsen.
Men en ellek anden spsrget videre:
Kan man da alvtig icenle sig den
ne Diatonissegerning under Sam
IfundslonttolZ I
l Jo, det maa Vii bog vel haabe, men
naar det lan og vil fle, tst vel ingen
»iblandt os udtale nogen Mening
Tom — tun at det lan hvetlen sie i
iDag eller i Morgen. At denne Ger
ning med del nationale Maal for
Øje indlemmes som Leb i den faste
kirkelige Organism, fotudsættet lo
Ding: at der lun er een danst luthetfl
Kiste i dette Land at undetokdnes;
at Diakonien fotftaaes osg elstes nf
Kirten i sin Helhed vg itle som nu
as entelte Mand, hvis Livsføtelse
bragie dem i Fokbindelse med den.
Jeg hoabet web ovenstaaensde —
itte at have reist en Dislusswn, men
at have bist vor Stilling til de- to
Kitler. Det er vort Ønsie, at alle
ital fotstaa den. Gerningen et be
gyndt med Von til Herren. Vi hat
agbejdet i hans Navn, saa vel som
vi lande. Vor Tillid er til ha«m, vg
vi; bar intet at fljule vedtsrende
Samfundssotbindelsr.
» sFtedens Hilsen!
J.Madsen.
1«·) Vi indtsmmek fuldtuv Berigtis
.gelsens Nigtighed; men Fejlen et
itle vo1. Vi tog Wanken soin det
Eblev os tilsendt efter Formandens
Jndbetetning, hvor Bidtaget til
,Sanatotiet staat paa lige Linie
·med Gaver til den forenede Kit
les ,,litlelige og missionetende
Vitlswnheder«. ,,Dfl.«s Red.
En Rettelie.
J iniin forste Artikel otn Ansgar
College bar jeg gjott adsiillige UT
falb mod Jenas Petetsen i Hustchtm
fon, som jeg Inst-It at Ewigkng La
ferne vil maaste mindes, at jeg paa
Degede, at Jonas Petetfen havde fa!
sit Navn under de Smudsbteve, scm
Prof. H. W. Foght havde fendt ud
til Aktiekyolderne, og hvotaf der me
fte var Dimng Usandshetx Siden den
Tii hat jeg tolt med Jvnas Peter
fen, og han hat tilladt mig at offenk
!iggste, at hon aldrig hat sat sit
Navn under paa Beet-ene, men at
Prof. H. W. Foght nden Jenas Pe
tetsens Vidende og imvd hans Villse
hat« Tat-et hans Navn fette under
Bæevenr.
Dei et en given Sag, at havde jeg
Myst, at del fokhvkdt sig Molche-H
bowe jeg site sitevet, som jeg gior
deri ieg bat været petssonlig kendt
»mei- Jenas Petersen i en Del Aar og
shar ingen Grund til at tillægge ham
Inogen uhædetlig VandeL Dei sprun
dtede mig ogsaa at sinde Jvnas Pe
teksens Navn under Brevene, men
der var jo saia meget, man maattc
forundre sig over i Fotbindelse med
den Woasscetr.
Jeg sttivet dem, fotdi jeg Inster
iste, at en Mand fom Junos Peter
sen sial staa offentlig stamstcndet
usorstyldi.
Sleepy Cye, Minnesvta.
N. P. La ng.
Et Bei-g pan Mkkegaatden
Mel.: Undet dine Vingers Siyggr.
Stille! her et Mns have
vg de Monvstersmytte Grade
staat som M ved M.
Kette Sch mat du indirekt-eh
Our-W Sko vg Letsmdö Kleider
drag da as paa dette Sieb
sVEYDANEANEEAE
Mksbekzrnjngen
kka »Den for. dsnske ev.—luth. Kirke«s 8. Aarsmøde i Hut
cbinsom Minn., er ou iækdig og ksn fass for 10 Gent-«
LA- lncisenci Bestilling! »E
Danish Luth. Publ. House, Blair, Nebr.
Stille! her er fældet Zaum-,
mens i Grasv et scnket Bootet
til det sidste Hvilefted.
Jord og Blvmstek Graven Vetter
nu, mens Haab og Minde miser
Hamdek over Gran i Frev.
·...»· -s«-M—,.—
Stille! Steigt begtckd bin Brode,
for Du hviler blandt de whe,
sør du taldes frem tsil Dom.
Herren Hierfets Guld vil vej«:,
prope, om du hat i Eje
Tko paa Jeiu store: »Kom!«
««"’-'....-, « -
Stille! Slægt, ja bsliv tun stille,
nu, nu Ist det et for silbe,
forend Graden aabner fig;
stille for din Frelsers Wunder,
for det stoke Naadens Unbek:
Jesu Blvds Fotsvning rig.
J. Spe.
Danmatk. ;
(J »Kr. ngl.« af ö. Juni). ?
Sda veg som den vuggende Biene,
saa strid som Bolgen mod Strom-H
faa blid som de suttende Skove H
om Spens spejlende Band; «
som Sitten af Guld omrandet, l
noak Solen synter i Brand — (
DavmakU Her tan jeg vel andej (
end elste dit hetlige Land! s
(
Din list-sah lyfe Stæksommet,
hvis Duft i Mode mig staat
fka Rose-: og peagtkige Blocnmek
i allerdejligste Flot,
den viL mens Dagene rinde,
tsil Lise for Savn og Saat
staa som Vet lysende Minbe
om Barndommenz legende Aar
Din Vaar med de spikenbe Længsler
og svulmende Liv i Myst,
med Kn-oppek, der bryder as Streng
fler.
og Staren-Z varslende Rost,
den m vel dei Lpfte give,
at Gab vil nwdne til hoff
alt, hvad han vækket til Live ,
vesd Ungdommens higende Luft. «
Dit Efferaars høje og rene
forftisstende Luft, saa ster,
vil Svaghed med Styx-te fotltny
naat Striden falvet mig svari
Skal itte miig Kronen tsvesi
of Ondsiabens Aandehær,
da leere jeg maa at Ives
i Manddomtnens prsvede Farb
Din Vintek med isnende Kuxbe
og Dpdens hetgende Fied,
der stjulet saa dybt under Mulde,
bvad her jeg fkyded mig ved,
mig leere mod Himimelhjernmet
at satte mit Maal vg Med,
at sher som en Gast og fremmev
jeg hat ej mit blivende Steh!
— ·
Dog btusek dig magtigt i Mode,
msit elskede Lan-d, en Lyd
af jublende Tungek, sont glvde
i Sang om din Ynde vg Prod.
Er Glasden vel smetteblandet
foTszad du tthe mod Syd —
Danmatkk Jeg san itke andet
end synge din Sang med Frva
A. L
Jllnssknsss
Es HIUCJA um
Ierbms TIIkcrtsvastdkghedn Fls
Esemn T avmpon Jkolthmu Tr.
theol» Forscher til,.s«01o. vMo
og Hintmel«. ismgtinlvk Umne
m nted onnmn 200 sntukse Fülle
dek. ZU non toipalteoe Sideri
elegant Amt-. Brig List baade
vaa Tanik og Ungelfk
Danish tuth. Publ. Home.
Ists-, Hebt-.
X w »g- UIIW
Fortatllinger og Sagaetn
III II. k. keiolib
Dctte udmærkedc Vzrrk i tre Samlingcr unbefnlcg VII-wr
Første Sumling, 328 si(ler, koste-r 40c« antlen Snmlin-g. ZH4
sichs-, 5()c.. trcdie samling, 288 sidcr. 50c·. sog hcle karket
sl.40. lmlbundcn i Papbind merk solid Ryg. Kuh den. for
den er uclsulgt.
but-ists LIMI. Publ. Konse,
Blair, Nebr.
H
UssstUJABOU-OUUOIOOOIOIOOIIOIJGJJ
martin Luther
christelige
Betragininger
til hvek pag i Ism.
Privnlgte stedcr us bang
somit-de skrit·tcr. («)versat us
H. l'. Møller, Sognepmcst i
Jyllingc 437 Sitten Pris i
fint Sherting 81.00, i Mist-sk
biml 83120 og i sherting med
Gultlsüit s,1.50.
For denne Zog er sclvfølge
Iig al Anbefaling overflø(lig.
panlsh Luth. Publ. sonn, Ihn-, Naht-.
kkkkkkkfkkfkkkkkkkkkkkkkfkskkkkkkck
SOOGJCRMUJJIOOJIJIJIJOOJIOOOOJIJIH
kkfkkkkkkkkkckkkckkkkkkkkkfk