UUJKEXEU«
»Danskeren« udkommer hvek Tirsdag og Fredag. Tirsdags-mdgave. ,,Vanfkeren« kostet kun 8160 pr. Uargang.
Nr. Z31. Blum Nem» zirsdag d. 28. Juni 1904. 13. Aarg.
A Afgørende Lands lag
er i Vente.
Admiral Togo tilføjer
Rusferne et nnt Neberlag.
Melding om stort russist
Tab paa Landet.
En see-Ziel Melding fta London
M Chikago Recotd Hetald under 25.
das. lnter saoledes:
Atmeerne i Manchuriet stiller sig,
ifslge Meiding fra Russetnes Ho
vedtvaner i Liaso Yang, i Stagorden
for et asgprende Laut-flog
Generalerne Otu og Kutoti, som
lebet en Heer paa 6 Divisioner eller
130,(««)() Mand, tyttet fee-m imsob
Kuropattins Styrte Ei praktift Stag
orden, belavede paa at deltsage i en
Kamp, fern vil blive langst Were end
nogen Of de Ttæfninger, som hat
fundet Eted til Dato. Tte Gange
det Tat, rer tæmvede ved Yalu,
Eint-how eller Vafangow, oil
Mtanc on det ek aabenbart de japan
sie Lekeres Bestemmelse at fulsdende
Kuroxmtinz fwkdftændige Rederlag,
for Repntiden scttet ind, og denne
can ventes om ganste tokt Tib.
Methng om kugsist
Neberlag.
storrefpondenter i New Chivang
metder om et Slag ved S i men
tinx7, m. 40 Mil Øst for Kaicho:o,
i Tit-scieng hvor 16,00() Russeke er
fa!dne, searche, fangne eller savne3.
Meldinren ftammer fra tussisie Of
stcerer jta Fronten og stemmek godt
not vvekens med Telegtammet i sam
me Netning, focn er modtaget flere
Siedet fto i Ugens Lob. Det rus
sisste Tilbagetog bestrives som en nee
ften fcrvirret Flugt. De frelstes tun
ved den O. pftsiberisie Rifel - Briga
des dkkmiqe Kamp under General
Ksondrawitch sosm bestyttede Bag
troppeIL
Rappe-riet fra russiste Ossicekek
fom General Sasihakoss under Dags
Date Dtsftek Situationens Entelthn
det, men nævner intet om Sjag ud
over be unndgaaelige Sammenstpd
« Of fjenttlige Vene, der bevæget sig
faa ncrr stimmen Millitæee «experxs«
er tilbsjelige til at antage, at de tus
siste Lsssicerek i ovenncevnte Tal inv
besatter alle den tusstste Heers Ka
Iualiteter siden Staget ved Vanfcw
sow.
se
Tone-.- Zejr hjcrlpet Land-T
herren.
Ved sin Sejr i Torsdags udfor
Port Arthut stanvsede Admiral To
go det lange rentede Flugtfokspg af
Port Arthut - Erim-been for at naa
til Søg og om muligt forenes med
Madwvswk Estadren. Togo drev
BUT-ferne til-bage i Havnem siød et
Migssiib af Petespiet Typen i Sant,
udygtiggjotsde et anbet, som meneö at
væte Sebaswpol, og en Krydsek af
Dania Typen. Alt bette usvsfsktes
nden Tab for den japanske Flaadr.
Dene forvowne Twpedckbaahsdhesceb
ning foer med sine smaa Furt-Fee ind
incellem de tugstste Krigsstibe og
beugte sine Tsorpedoer meld dMlig
Birming. Du Togo hat vist sisg i
Stan- til at passe paa den Mand
fctte Port Arthur Flaade, vkl denne
Seit paa Seen rimeligvis folges af
Landsættelse af nnTkopper i Narbe
den as Yinskow M Hjcelp for Land
cngtebet paa Kuropattim
Spendkkngen meget statu.
Lin-o Yang, 26. Juni. — Genera
lerne Dtu og Kurokis hem, som be
staat asf mindft 6 Divisionet, kon
srvntetes as General Kuropatking
baldige dem Spændingen her et
nkeget Wen-V paa M vigtige Glas-, i
hvikset 4T det mindste tre Gange faa
inange vil tage Del foin i Slagene
ved Chuliencheng (Yalu), Kinchow
og Vafsangow. Regntitens Rast-mel
se gar Zlaget uundgaaeligt.
FaldneiSsslageL
Rom, 25. Juni. —- Et Kabeltelc
gram til Bladet Giornales fra dets
Korkefpsondent i Østen meldet, at den
kussisle Admiral Outtomsty og 750
Mond nillsstede Livet sont Folge af,
at den jalpanste Torpedobaad-Flsotille
i Torsdags flød det russifteKrigsstib
Peresviet i Sænt.
Verfentlig Iatnme leterretninger
tomnier andensteds fra. Der meldes
faaledes ogsaa fra Chefoo, at Pete
sviet, fom var Admiral Oultomstcs
Fl-agsti«b, blev torpeldoet og fant nee
sten pieblilkelig med Admiralen og
fin Besætning paa omlring 750
Mand. Der paasta«aes, at to af Ja
panernes Towedosbaads , Ødelæggere
tabtes, hvoriniold det i Telegram til
den japanste Minister i London, Ha
yashi, ber-ettes: ,,Paa vor Side
blev Ødelæggeken Shiralumos Offi
rergværelfe lward wom) besta-diget,
P- Mand ’dræbtes, og Z faaredes.
Torpedobaaden Chideri sit et Skud
trag ved Mastinrummet uden ancen
Rasualitiet Ogssaa TorPedsobaadene
Nr. 64 og 66 bleo let besiadigeve;
forsvrigt led vi ingen Stade.«
II »I- s
Der er intet scerligt nyt fra Krisis
stuepladsen i Dag til Morgen-.
Epasndingen er endnu den samme i
TIJtanchuriet De fjendtlige Hære
ligzier over-for hverandre paa nært
Hold, og der forefalder Stærmyos
sler aj·og til. Man mener, at de tre
Here, Generalerne Kuroti og Ostus
Heere paa Japanernes Side og Ku
rsopattsins paa Russernes, tillammen
udgør 300.000 Mand.
Admiral Togv hat givet en de
tailleret Newport om det sidfte SI
slag. Denne Rapport behaftet-, at
Russerne tat-te et Krigsstib af Pe
resviet Ttwem og at et Ktigsstib of
Sebaftopol Typen og en bepantsret
Krydsec udygttggjordes, og en Tor-—
pedobaad bestckvigedes.
Om Japanernes Stabe i denne
Trcefning beretter Togo vcesentlig
sont ovenfor fortali.
Reinlmer fra Sloeums Brand.
Hundrede Psokitibetjentc.
fom hat gjort Univers
gelser i Sagen, hat
rapporteret.
New Both 25. Juni —- Den for
ste nøjagtige officielle Opiælling cif
Ofrene ved Slocums Brand blev
scrrdig i Politidepaktementet i Aften.
Jnspeiwr Schmitbergek, som ha
forestaaet Optællingen, fremlagde en
Rapport, som viste, at 1,031 Menues
stek er omksomne fom Folge af Zio
citmsKataftrofem
Man ded, at 938 er bode, og de:
favnes endnu 93, fom usden Tvivl
ogsaa et omiomne, faa Tallci bli
ver fom ncrvni, 1,0.'?1.
Der er 79 saarede, 236 Vom Mad
te fra Ulykten. 15 Born blev for
ældrelsse, 80 et begravede uden at
væke genkendtr.
Rapporten er Resu"ktatet asf 100
Politimandsz Undersøgelsser i de Dis
stritiset, bvor Etsekursionistekue
beede.
Draaber fka Livets Flott.
En lille Staitisie, med ei Bibel
sprog og et Vers til hver Dag i Aa
rei. A Bengta Hausen, meb Forotd
af Past. Beck. 390 Sitte-, fini ind
bunden, 40c.
En passende Bog fom Prcemie iil
Btrn i Ssndagsstolem
Danish Luth. Publ. heule,
Maik, Nebr.
Et Opraab til
de forenede 21rbejdere.
GomperstagetHaandiden
Krig, som nu gaar for
sig i Colorado.
Denwer, Colo., 25. Juni-—- »Ehe
Americsan Federation of Labor« hat
optaget Kam-den for »Weftern Fe
deratiison of Miners« i Colorado.
Ei Opraab, fsom er udstedt as den
Organisation-Z etsekutive Ksomsite,for
hvilken Samuel Gompers er For
mond, modtoges her i Dag. Enhver
Arbejderforening i Landet opfokdres
til at omfatte Sagen, der involverek,
wen-er de, de Principper, hvorpaa vor
Republik er grundlsagt, Hjemmets
Ret, Presfefrihed og Civikifationenk
Fremgang.
Opraabet er faa meget mærkelige
re, fordi dei kommer fra ,,the Ameri
ran Fedetation«, der hat været imod
»Westen Fedekatison« siden dennes
Organisation
Den fockellauede Ssammenftnelt
ning af alle alminde«lige Arbejderfors
eninget hat itte fundet Sied endnu,
men »the American Federation Of
Labor« er nu ofsicielt med i Kampm
Præfident Gompers Opraab Lan
komme til at gøre ny Fsase i Criprsle
Creek Situationen. straabet lydcr
i Uddkag sasaledes:
,,American Federation of Labor,
Washingt-kn, D. C., 2(). Juni, 1904.
—— Ti( Arbejderforcwingerne i Ame
rika, Hilfem De er alle temmelig vel
iendt med den ficendige Tingenes
Tilstand i Colorado. hvokfor en kort
Resuine bet vil være at foretrække for
en detaillent Fremstilling, som for
øvrigt ian erholldes fra andre Kälber
Dei vil derfor vcere iilstkcekkeligt bek
at sige, at for Tiden er alt, hvad der
i Colorado hat Lighed med bot-gier
lia Lob og ionssitutionelle Rettighe
der, tmadt under Fødder og stam
melig iilsidesat.
Vaaben —- Regering.
Geværets cg Bajonettenssdegeriug
er Den øoerfte og udsprer Befalinger
ne af en Organisation, der befragt
af be mest samvittighedsløfe Mcknb,
svm ikte hat nogen and-en Tante el
ler Hensigt end- Gervighed, Gride
bed og Magt —- Mineejerne, organi
serede som ,,Citizens’ Awiance. De
hat Guvernøk Peabody absolut un
der ,,their thumb«. Han udfører de
res Befalinger vg gør som aftalt for
ud for hans Valg for at hindre Jng
Iførelsen as Otte-Timers-Loven, en
Lov, fom er vedtaget af Cocorados
Legislatur og direkte paabudt i den
ne Stats Grundton
»Der lan intet Spøkgsmsaal væte
am, at her jo foreligger en grovaer
tradelse af Konstitutionem Forførm
meler nf at insdsføre Otte-Timers
Loven var Asarsagen til Streiten for
at indføke denne Lov. Dg Mineejer
nes nlovlige Bestræbelser imsod Ar
bejdernes lovlige Bestrebelfer stot
tede Guvernør Peabody ved at fende
militcere Tropper til at undertue
Minearbejderne og bryde Streiten.
Hvilke som helft Ul-ovligheder, der
bar vceret øvet paa wen ene eller den
and-en eller paa begge Sider, fini
des den sprfte ul«ovlige Handling af
Isolorcrdos Guvernpr og hans fort
satte Usurpation og Benyttelfe af
Tyranni og brutal Magi. .
»Der er hengnaet Uger siden Dy
namitkatcsstvofem i hvilken mange
Mennester blsev dræbt vg faarede i
Viktor, Ciol-ovado, og ikke desto min
dre er der ikke stasset -Ossentlig«he«den
en Jota as Bevis, som fester denne
Vsokdshandling i Forbindelse med de
ftrejkpnde WAGka elller der-es
Organisatfow Og bog har man be
lagt Mænd mdd mittler Arrest, ka
kastet detn i den berygtesde ,,bul pen«,
uden at der hat vceret rejft nogen
Anklage imod dem af en Antlager,
Dommet eller Jury.
Opraab til Arbejdere·
Da der staat ubegrænfede Miner
til Mlineejernes Disposition i Colo
rabofunder deres lovløse og brutale
Forsøg paa at berøve Arbejderne de
res Organisation og dekes Frihed
log, osm de findet vet nødvendigt
Deres Liv), saa —- ikte alene i Arbei
Derbevægelsens Interesse, men i Ret
særdighedenä Rettens og ordentlig
Behansdlings Interesse, i Vore Ret
tighebers og Friheds Fotspars Jn
tekesse, de Rettigheder, hvorfor Ar
bejderbevægelsens etfisteret — tax-pel
lerer vi til al forenet Arbejde og Dets
Rennen at de giver itle alene reres
moralsie, men tillige deres sinsanxielle
Stette tlil, at det store Spørgs.::-aal
om konstitutionel Frihed, Rettiqhe
-:-er og borgerlig Regering maa blive
orbsntlig presenterede og forfvarede
vg, som vi baa«ber, endelig blive pro
tlametet og opretsholdt af vort Lands
formale Domftsole. Talefrihe«d, Pres
fefrith og Hjemmets Rettigheber er
involverede. Vor Ropublsists Prin
tippey Civilifationsens Fresmftridt
Iigger i Bcrgtstasalem
»Im-o alle Bidrag til «Ovrelhol
relse af Mineatbejdernes lovlige Ret
tigheder i Colorado tiil W. D. Hah
7vro:, WesteknFederation of Miners
Betreten 625 MiningExchange buil
bing. Denven Csolo.
Der-es brosdeklige
Samuel Gompers,
Præfwent.«
Opraabet er videte undersirevet
irf 10 andre Mcknd, Foreningens eis
etutive Raads Medlemmer.
Republikancrnes Platform.
Den er ·tort, klar og utvetydia
Partiubtalelsek i den Zlagg Dota
nienter er ofte tunge on ttodsede, saa
man bar ondst ved at satte, hvad der
stal sigeg gennem dem om de forfteb
liae Spørggmaah de bebaut-let Jtte
saaleoeg her. Man faar et Jndtiyk
af, at det itte gcelder for Partiet om
at fcette Ordene paa Sstruer, inen
derimob at faa Principperne udtatt
saa tlart og bestemt, at ingen kan
tage fejl deraf· Dei er et vcerdigt
Dotumen.t. Præsident Roosevelt og
Senat-n Lodge havde gjort Udt-astet.
og De to Herr-er baade tan og vil
sige, hvad de mener. Enten man saa
tan vcere enig nie-d StyrelifesprinciP
petne, der fremsættes eller itke, saa
et det Da godt, at man hat et Balg
Ptogram for sig, man tan bkive klug
paa.
Det er i Aar 50 Aar, siden det
republikansie Parti kom til Styreh
sei-a Partiet tan fejre Halvtredsinds
tyveOLiairs Jubilæirin Plattformen
begynder nied i tokt Omrids at give
en Ovetsigt over denne svundne Tib.
Derefter gives der en Ubsigt over,
hvad Partiet hat udrettet under
Præsidenterne Mc Kinleys og Nonse
rselts Avministraiisoa Saa langt er
ket altsaa Tilbageblit. Derpaa gaas
der over til Fremtiben.
Hvad vil det repnblikansie Parti
gøke i Fremtiden? Hvad tan Fettet
vente af det, om det bliver ved
Statsroretik J faa Henseende udta
let Blut-formen Hart: Vi vil fort
fætte i det anslaiaede Spor· Vsi vil
sbeholde Bestyttelsestolv og vprette
Gewfidqutnaktatter nie-d andre
Lande sum hidtii. Vi vil stcerve Lo
osene imiod Trusts og anvende dem
imod nlovlige Kombinationen faa
snart der foreligger Bevifet imsod
dem. Landets Love vil vi i det hele
·taget hævde ovierfor alle uden For
fiel.
Vi vil bygge Panamakanaslen og
forftcerke Krigöflsawdem hcevsde Mon
roevottrinen og vcerne om Landeis
LEke og Ret. Fokltets Tjenere stal
Gud eller Mammon.
New Hauen, Conn» 26. Juni. —
Ysaleg »Commencement« Uge aa»bne
des formelt i Dag, og Præfident
Art-hu: T. Hadley lederede sin »bac
csaleaureate« Talei Woolfsey Hall,
Ysale’s storartede nye Auditorium.
Der var et stort Antsal Gcester fra
alle Lansdets Dele til Stiche
Eiter at have givet en Oderfcgt
cioer Tidens Tendenser fagde Prcesi
dent Hab-ten at Tro, Begejstring for
bøjere Ting, hellig Gudhengsivenhed
got en Nation virtelig stor. Han
fortsatte:
,,Dersom Beistand og Herredøsmme
tommer som en Folge af Tro og Be
gejftring, da er de gode. Men der
sorn Velstand og Heroedømme gøkes
til Gen-stand af forste Beerd, og man
ftosler paa dein sont Kilder til natio
nal Styrte i Siedet for dens Kon
fetvens og Levis-, saa vil de vife fig
at oære falste Støtter. Dei er et
lørgeligt Faktum, at meget faa Na
tioner hat opnaaet Velstand og
Herredømme uden at tabe Trer o-;
Begefftringen, og de har stawet med
den tomme Stsal af Storhed i samme
Øjeblih sont de dømte sig selv at
viere traftigst.
»Der er to Livsanstuelser fphilo
IsophiesJ man tilbyder os i Siedet
for vore Fædres Religion —- den ene
langer Vcegten paa de naturlige Ism
pulser som en højere Myndighed end
tristelia Moralitet, — den anden ser
»den til oplyft Selvisthed som Midlet,
Ihvoroed Mennefteheden ftal udfries
fra Traditionens Uvidenheds Aaa.
Jeg trot, at begge disfe Ansluelsfer
et oildle'lkpende,v desi ene crf dem Ieder
tilbagse til Hedenlftab (saoageky), den
anden leder ned i social Slasphed
Der er en Sksole af Fotfattere lig
Zola eller D«Annunzio, der laegger
stor Vcegt paa, hoad den kalsder Men
nestekyedens opvindelige Instinkt.
Dis-se Forfattere mener, at Menne
stet i Grunden et et Dyr, som beime
aes af dyrifle Jm-pul-fer og Li’den
Taber, oa at folge disfe Lidenskaber
strengt er et Tegn vaa Styrke, og at
bade dem under Ksontrol er et Tegn
Paa Svaghed
»Disse animalfke Lidenfkaber har
deres Plads i Lidet. De kan ofte
tjene fom Jmpulfer til Civ"i-lisation.
,,Men dette Fasttum formindfter
gore deres Pligt og forvalte Foltets
Midler med Haderlighed
Saa langt var der Enighed. Mcn
da nran koni til Toldsporgsmaalet,
bslev der nogen Dislusfrm Det et
jo en tendt Sag, at en Del intdenfor
Partiet onster Revision af Toldloven,
og andre vil itle have rsrt ved
Dinglyloven. Diskussionen endte
med, at man fasthosldt Bestyttelses
told Tom det ene rigtige Princip, og
faa erlslscerer P-artiet, at det vil re
videre Tsoldbestiemmelfetne efter
haan«den, som der virfer sig Trang
JderItiL
Eiter at Platformen saaledes hat
gjort Rede for, lwilte Princippek
det republikanste Parti vil folge,
flutter den med at henvise til sin
Kandidats, Præsident Rooseoelts
Adminiftration osg Kavatter. Par
tiet menser med Rette at tunne være
stolt af sin unge Praesident. Han
har jo vist sig den vanssielige Stilling
votsen og gjort sin Pligt under de
«forflell·ige Omstændigheder uden at
aense det, der vilde drage hain til
højre ellet den-stre. Smad Saus hat
han lagt fsot Dagen, sog Foltets Ære
cg Ret hat vhan hæddet pcoa et ret
«faerdigt Grundlag. Han hat ikte
svift sig ssom ide ftores Ven, inen hel
ler itke som nogen anden Klassses
fætlige Ben, uden for faa vidt han
var ovekbevisst om, at Reiten var paa
detes Side. Derfor staat han i Dag
ttke som en enkelt Klassfes Kandsidat,
men som Fokkets Man-d
ikke en enefte Htvid Nødvewdigheden
of at holde dem unsder Kontrol ved
Hjælp af en højere Magt i Mennesiet,
fom kan gøre ham til Herre over
disfe Jmipulser og ikke til deres
Sslave Det nytter ikke at dignifi
cere disse Lidenstiaber under Navnet
opr-indelig Instinkt
,,Vor ftørfte Fare k-ommer fra en
nntden Kant —- fra ai stole paa For
nuftens Arbejde pasa Sicher, hvor
vsi ikke er forderedte for Evens Birk
ning. Mange af os er sasaledes kon
stituerede og opdragne, at Manglen
paa Disciplin ikte giver os den blinde
Lidenskab i Bøld, men derimod vil
den give os en ncesten lige saa blind
selvisk Beregning i Vokd."
Eiter at han hat-de sagt, at det at
gøre menineslelig Sielvislhed til Mau
leftoi for rigtig OpføtseL er lige saa
farligt som at fmføge at gsre tri
leslsøs ani«m«a«lst Jnfiinkt til faadcm
Mlaalestdh sagde han videre:
,,Næften ethveri Onde —- polit"ift,
socialt eller komsmercielt -—, fom ud
gør en alvvrlig Hin-bring for vort
Lands fortsatte Beistand-, kan føres
direkte Ttil-bage til vor tolerante An
tagelfe af Selvisthed som Grundlag
for Moraliet
,,Vcer ikke blind for den Sandhed,
at derssom Te ikle drives af noget
højere Msotid end egen Interesse, det
betryder, at Deres Sjæl er til Salg.
«derfmn der bydses tilitrcekkselig høj
Pris for den. Dei- gælder for Dem
om at vife i Livet, at en Gsentlemans
Ære ikke er til Ssalg, a«t en Kriitens
Tro er mere end en tom Talemaade.
»Gentlemænd i den graduerende
Klasse! det viriekij sundamenta.(e.9·
en Monds Lin er hans Valg of Re
ligion. To Religisoner kcemsper i Dag
csm Herredømmei. Der er Mam
mons Religion, hvis «dominere::de
Hensigt er Selvisihed, og hvis Beken
delsfe er Ligegyldighed for moralsie
Betragtnkinger, uden for saa vidi de
kan komme i Betragining sont ci
Middel til Selvophsjelfe Lsg der
er Gnds Religion, hvis Opgcwe det
er at tjene, sog hvis Bekendelse er Tro
siab incod noget, der er højere end oå
felv.«
Han sluttede med en Opfordnixg
til de unge om at føre et kristeligt
Liv.
Kalder Bkyan en Dowie.
Man forunbrer fig undertiden
over, hvad der -af Demokrater fan
siges Præsident Rsoofevelt paa, men
naar man lceser, hvad de siger on
ham, der hat vceret dereg egen Præsis
denfkanoidat 2 Gange i TM, saa vil
man næppe forundres over det ander.
,,William Jiannings Bryan er det
oemsokratisie Punkies Aliexander
Damie. Han« er en falst Profet og
jager eftek Sklvophøjelse ethvert Mi
nut, han ikke fov-er. Han driveg af
febvifke Msotiver og er besjsælet af
siidne Felelser. Hans Ospførsel er
grænfeløft f«oragtekig.«
J bisfe Ord gav Vincent .H. Per
lin·3, en tidligere Tilhænger af
Bryam sin Vrede Luft i Forgaars
in.od Bman Demokratetne i Nebra
ska. Ytringen fremtaldte andre lig
nende U'Dtalelfer fra andre Demokra
ter, der er imsod -Bryan.
Fortæller om Tortur af Mine
atbcjdete.
Der fortwlles fra Denver om Tur
turmidler overfor Minearbekreke.
Western Federatsion of Miners Sek
retcek, W. D. Haywo«od, siger, at
Hængning ved Halsen til nceften bod,
sved Tsomsmelsingrenie og Anvendelfe
af ,,thumbfctews« hat af Citizens
Alliance været brugt over foi Union
arsbejdernr. General Biell snægter
nogen Sinde at have sagt, fom for
talt, at hele Staten kunde sættses un
der Krkgslm