Kristus ogde studerende.
As C- SkovgaatdsPetetsen.
(Fortsat.)
Saat-an er den hoitrupste Student, — og oin end
hane Btomstrinagtid er sorl!i, saa er han dog paa sin
Vis lldødeliæ Hast hat Fortlnaelien i sia som Unadorn:
men seid. Vi tan dersdr mode hatn den Tag i Dag over
alt, hdkr Studenter stotteg — paa itnidersitetets Trad
per, i Regensens Gaard og i Studentersoreninaens Stuer;
—- di tender ham stratg paa de friste Kinder, de varnee
Ljne oa det uopsltdeliae Humor. — Et da andet uddortcs
er forandretx hansz Sdilopmaaeri maa sinde sia et andet
Virteseldt end Vagterfejderne og hans Jdealisme et an
det Haab end Nordens Emhed; inen Grundtrcettet i ha:n
er det samme nu som sor: —- nngdommelia Elstdeerdighed.
For manae staat denne hostrupste Student som Ide
alet as en Student; og der er oasaa meaet hog ham, sokn
vi maa onste enlwer Student. — Alligevel taaler den
hastrupsle Student itle riatia at fes efter i Sømmene;
han taaer sig bedst ud i Lyset sra Lainperætten paa en
Komedieasten —- eller i straalende Junile paa en Som
merferiedaa. Men Livet er nn enaana itte altid Komedie
og Esommerserie. — — Der er noaet, der hedder Hure
daaebelngnina —- oa i den gaar Glansen as ham! Men
den Glans, der itte tan taale at see i det graa Hoerdags:
los, —- den er itte helt trate.
Sei man nøaterne paa Saaerne, saa inaa man sige:
den hostrupite Student er sammensat as fire Eslementer
— as So!d ti det asode Humørs Forstand), Forelstelse.
cesthetist Interesse da Vægtetttambolager; —- og det,
som gider digse fire Tina det elslvaeedige Ansstrøg, er
Unadommeligheden. — Den glade Ungddmmelialsed, —
den er det, som læager en Slaas Gyl"denglsans, baade
over bans Jdealets Tomded og over hans sormentlige
Aandshertedømmez den er det, som undstylder alle hans
nale Strcger og idealiserer hans mange Forelstelser. Den
bostrupste Student nnjes ikte med at vaere ung, men han
iever paa fin Ungdom. Hans Ungdom·et hans alt.
Men lige saa dejlig som Ungdommen er at lede i.
liaesaa tynd er den at leve paa. Thi hdad saa, naar han
itte lasnaee er ung? Og det vater jo dog itte evig. Det
gaar med Ungdommen som med en as de Jsflager, der,
blante oa alitrende« river sig los der nord sra og med
Strømmen driver syd paa. Hver Dag smelter der lidi
bott. Hver lege, hver Solstraale slitter sm Del, — og
ve det Menneste, ssom muligvis er tommet med paa den
dridende Fluge og itte dar andet at holde sig oppe ded:
hver Dag bliver hans Omraade mindre og mindre; til
sidst smeltek ogsaa det sidste lille Hierne bott; og den, der
engang stod paa Flagen saa sast og sitter, som om han
drog paa Vitingescerd mod Alverden, han gaar nu — ne
Eenom og hjem! — ——— Saadan med den glade hostrupste
Student; den Ungdom, han lever paa. er paa Dristx
Tidens Strom better den srem; — den smelter under
Faden paa ·ham; der tommek den Dag, da den itte er
mere —— hdad saa? — saa taber den hastrupste Student
Fodsekstet og »plumper i«. Den unge glade Student
bliver enten til en stattels stimlet »studiosus perpetuus«,
ter aldria bliver til noget — en halvt latterlig og halot
nntelig Figur — en gammel sorgemt Natug«le, som hvert
Aars nye srisie Fugletreet leende suser sorbi; — —- -—— —
eller ogsaa bliver den sordums »ideale« hostrupste Stu
dent paa sine gamle Dage selv til en as de gode gamsle
Filistre, — en as de gamle Kammerraader vg Konsuler,
Spidsborgeee og Bedsteborgere, som han selv i sin Ung
dom dar med til at le as og latterliggsrr.
Nesten alle de hostrupsle Studenter er endt med
saadan at »plumpe i«. For-stellen er blot, at nogle som
sagt plumpede i det evige Studentermageris stillestaaente
Pnt, — andre i det aandlsie Spidsbokgeeis Andedam;
— med mindre de tsom Hostrup selv) senere sit en helt ny
Livsgrund at lede paa, — — men det var vist de ferneste
Dersor er der net·sten noget sinsdtbilledligt i det Senat
som den halvsulde Student Lassen giver i »En Spurv
i Tranedanö«. Klint vinter ad ham og siget: »kom,
jeg hat noget at sige Dig, som er til Dist eget Bedste;« —
og Lassen svaret da: »Nei, min Ven, ieg bryder mig itte
om mit eget Bedin, —- sor jeg er itte egoistist!« — —
Het hat vi den hele hostrupste Student i een Mundsutd:
den unge glade Punchebroder, der under Branderens
Form giver den vemodige Tilstaaelse, at han itte brydet
sig om sit eget Bedste ......
J dybelte Forstand des-d og bryder den hostrupste
Student sig itte om sit eget Bedste. —- Han er en glad
Sommerfugl paa en glad Dag —- dermed er alt sagt.
Dersor maa vi, twds det meget vi tan lid’e hoö
denne stiste, sornsjede Fyr —- dog sege videre for at sinde
en Studentertype, der «helt et drei-d at ligne.
lll.
Vi ftsdct da føtft paa den raditale Student fta Halb
fjerdsernr.
Denne Studentertype er i visse Maader den txt-strap
sie Students M«odscetning. — Holget Drachmann var i
sm Ungdom dens Sangerz —- i hans Digt »Den sarende
Svend« hat vi et tlasstst Udtryt for det, der er det indetfte
i denne Typr. Det hedder deri
»Min Kaardespids satte jeg
Verden for Bryst«. — —- —
Mens den hostruipste Student i ungdommetig Elst
vætdighed nydee Vetden og set den i esthetist Solglans
og i det hsjeste got Leier n:.d dens gamle Letztere —
saa futter den radikale Student Alderden sin Kam-de
spids for Beyftet. — — — Protest og Oppositionslyit
et her Grundtmttet.
Der vat, tkl at begynde med, noget bekettiget i denne
Protest. Det tan itte nætges, at der i det hostch
Studenterliv og i hele Dotidens Sumfund var meget
Savl og BavL megen nagte Jdealisme7 —- man svævede
oppe i Styerne med Battus og Venus og staalede for Dit
og Dat og losd imens Ver-den og Ssamfundet gaa sin egen
stcpve Gang. — Der manglede Bittelighedzjans og Lyft
!
!
til at tage Lampen op i det daglige Livs nøgterne For
hold. — Man haode staalet saa lcenge for Jdealerne, at
man havde glemt at arbejde ssor dem.
Saa sssdtes Halvfjerdsernes protestsyldte, apposiiiong
lystne Ungdorn Ten areb til Kaarden og satte den
for Brystet — as Vrøalet og Bavlet og alt det tomnie
Staaleri og uaegte Føleri. Den halede Studenterne ned
sra Styerne, —- ned til Jsord«en, som den er; — den rev
dein nd af Punchedrommenes Styltebeaejstring og stillede
dem Ansiat til Ansigt med den virtelige Beiden. — Tette
var cn god Gernina; —- ftneget hellere Triele end Styl
tee!) — og var det blot blevet herved, saa sagde vi Haw
sjerdsernes radikal-: Unadom Tak. —
Men herved blev del ille. —- -— »Min Kaardespids
sætter jeg Verden for Bri)st«. — Det var itte blot det
ucegte og vrpvlede, der ssl Kaardespidsen at Me;
nej den hele Verden og alt, hvad Verden hidtil havde le
vet paa, slulde have et Tadestød —- — «- Protesten ton;
i det nngdommelige Overmods Tjeneste, —- og Oberwe
det blev til Kaadhed, Raahed og Letsindighed —- -— Tit
blev blind Protest med iomme Slag i Lusten og med
samvittighedsliøg Nedbrydelse. Man »protestetede« inrd
altnindelig Zerdelighed, — den var gammeldags —- Ja
mod Kristendommem ·- den var Logn. Man respecte
rede iniet, nten slog til Staglerne, soni man vilde. — —
Drachniann sang »Jeg er den, som jeg Vil og ingen an
den!« —- og bele Koret gentoa: vi gar, hvad vi vil oa
intet andet! — Egen Lnst og egen Billie blev den højeste
imod — det »protesterede«
man imod
Følgen blev, soin den maatte blive, at den radikale
-,tudent der beayndte som en ung Hertules med at rense
Augiasstaldem oste endte sont et as de værste Svin i den
hele Stald — Og livad mon egentlig er darst: ideale
Punchedrømme eller realt SvineriZ — — — — — Kg
«
,
»Følgen blen, at den saninie Digter, der saa højstemt be
anndte med at fynge: »Min Kaardespids scetter jeg Ver
den for Bri)st«, — han sang bagefter, lidt mere lavmælt:
»Saatet jeg blenved min egen Klinge«. —- Det er vaerd
at meerle sig. — — Svinger man Klingen blindt rg
overmodigt mod alle Mennestelige og guddointnelige Lode,
saa ender man nied at saare sig selv. —- Og den, der ined
egen Klinge saarer sig selv, hat dømt sig selv og stn egen
Færd; og den, der har dømt sig selv, sparer os andre for
set Stync Akbejve.
De radikale Studenter sra Halvsjevdserne har baade
Ii Ord tilstaaet og i Livet visi, at et Studenterliv, levet
endet i »det svinste«,
paa blind Protest og hensynsløs Opposition, — enten
eller i »Saarene sor egen Kll-inge«.
J begge Tilscklde staat der strevet over det Stubenm
liv: »Spotene slrcetlei« — Snart staar det der med Blod,
snakt nied Smuds, men det tommer til syvende og sidst
ud paa eet.
—- Gid da ogsaa disse Spott maatte slrælte eder, —
saa J sorn Studenter itte slaar ind paa de uscedelige,
lgusdlpsh protestsnge Veje! —
1V.
Vi maa andre Steder lxen for at finde en Studen
tertnpe, sein er vcerd at holde sig sor Øjr. Og en saadan
lsinder vi da tilsidst i den tristusgrebne Student.
Der er et Studenterideal, som bar Krav paa hele
det unae Hiertes unge Varme, og som kan taale at ses
raa ncert Hold og i Hverdaasbelysning.
— Hver Tids Studenter bar utvivlsomt hast saa eller
slere as saadanne kristusgrebne Studenter iblandt siq
Men ligesom Midten as Aarhundredet var en Blom
stringtid sor den hostrnpste Student og Halvfjerdserne sor
den radikale ctudent, saadan er disse nuværende Aar
en Blomstringstid for den tristusgrebne Student.
Der er i de sidste 15 Aar gaaet et mcegtigt Aandens
Vejr hen over Studenterverdenen lige sra det sjerne Ve
sten til Japans oa Kinag Ryften Studenter i mange Tu
sindvis lhar givet Jesus Kristus deres Hierte. — —
Det gaar over Verden, dette vaagnende Liv, mcegtigt soen
Jen hellig Flodbølge, «og, Gud sle Lov, sdenne Livets Vol
sge er ogsaa begyndt at beskylle vore danste Stubenm
slejre. — —- Jnd i dette hellige Aansdens Liv er det, jea
Jgerne vilde hjcelpe eder til at blive kristusgrebne Studen
ter; og jeg skal sige eder hvorsor; —- sordi de tristne Stu
denter sorener den lyvstruspske Students ideale Sang med
den radikale Students Protest ——— rnen vel at market alt
har saaet et hsøjere Udspring i Troen paa Jesus Rristus,
og derved har baade Jdealerne saaet Jndhold, og Prote
sten saaet Sandhed
Troens Samliv med Jesus som Frelser og Herre,
—- det er Grundtrckkket i den kristuögrebne Students
Liv.
— — —- Han staar ikke tilbage for andre Studen
ter i mandig Sport, i saglig Dygtighed eller ungdomsmv
lig Glasdr. s— To as de unge Mand, der var med til sit
refse den kristne Studenterbevergelse i England, var —
den ene sin Tids dygtigste Kticketslpilley —- den anden en
as sin Tids bedste Nortatle; —- — og hvad saglig eHyg
tighed angaar, da er det en Kendsgerning, at s. Ets. de
troende Studenter i Amerika og Australien aarlig mod
tager de sleste Præmier og Flidstegatey — — og hvad
ungdomrnelig Glckde angaar, da staar de troende Stu
denter allerwindst tilbage sor n-ogen; thi Kristendommen
er »den store Gleelde« — og Glæde staar itte Gliede i
Besen. Men alligevel gaar de troende Studenter ikke vp
i Sport eller Fagstudiet eller ydre ungdommelige Glæder5
—- Troen paa Jesus Kristus er dereg Livö inderste Ker
ne. De kan sige sont Salmisten »dem alle mine Kilden
de ere i sdig«. Jesus er Kilden til deres Gliede og Kil
den til deres Kraft; han er Kilden til, hvad de anser for
Sandhed og Ret, sog Kilden, thvoras de daglig sser For
nyelse og Foryngelse, Renhed og Mod. Jesus betror de
alle deres Sorger vg alle dereö Livs Lcengsler; for hans
Aasyn beredet de alle deres Veje og Paa hans Ords
Grundvold bygger de hele dereg Fard
Og herved sam, som jeg sagde, den hosteupsste Stu
dents Jdealer nyt og virkeligt Jndhold. Alt det, der i
·den hostrudske Students Mund tun var slygtig Gemm
lighed sog sksnne Floskler, det begynder i hellig renset
Skikkelse at ·blive Liv og Sandhed hos de tristuögrebne
Studenten
De hosttupste Studentet sang, nsasat de sad om
Punchebollem »vi gaa paa Petlefisketi«. Dei lpd jo me
get kønt. Men det Petlefisketi vat dog ikte saa nteget be
dendt; nogle Vittighedet og Aandrighedct, fislede paa
Bau-den as Vollen, —- det var alt! Det hele Perlefisteti
vat, naat det tom til Sityttet, ikle synderlig nIete end en
støn Flostel —- — De ttistne Studentet gaar ogsaa paa
Perlefisketi. De ihat sat Livet in·d paa at sisse den regte
Perle, — Ftelsens kostelige Perle; og den fisket de eftet.
itte i en Punchebolle under Sktaal og St»øj, nten i Guds
Ords bellige Dybhedet under tilbedende Stilhed for Her
rens Aasyn. — — Ja, de kristusgtebne Studentet hat
mete end sisket eftet den tostelige Perle, de hat fund-et
den og hat »solgt alt detes Godg fot at saa den i Efe.«
— Tto mig: det Petlefisteti et en Ungdoms Kætlighed
vcetd! —- —
Fremdelegt de hasttupste Studentet sang, naar de
(i Komediem dlev inoitetede af Konsul Vatbetg til at
dritte en Flaste Champagne: »Assted, afsted! — til At
bejd vil vi gaa, til Heltefætd!« Det tlinget uncegtelig lidt
patodish — og natutligvis et dette, paa Kiotnediens Bis,
stillet paa Spidfen. Men ,,at solde« idet golde Hurnøts
Forstand var dog alligevel, naat alt tom til alt, de ho
strupste Stusdentetsz væsentligste Heltefcetd. Og den Helle
feetd et mildest talt lin »tyn’d«. —- — — Men de ltistne
Etudentet hat i vote Dage i Sandhed øvet Heltefcetd
og stabt Helte i Herrens Ktige, hvis Navne ikte vil glem
1ne5, saa lcenge denne Jotd staat. Jeg vil blot minde om
dette ene: at flere tusinde unge Studentet hat meldt sia
som Missionaeret og et gaaede ud over den ganske Jsotd
og hat givet deres Liv for detes Frelset, ellet staat den
Tag i Dag dekude paa den ensomme Vagt og stridet Ly
sets og Sandhedens Sag mod salle Dødens og Syndens
og Mortets Magtet. Det er Heltefcerd med Jndhold i,
— og det et Heltefætd, som faat Seiten-Z Kamvspris i
Ejet —- het paa Jotd Guds Fted i Hjettet og hisset Li
Vets Krone hos Herren.
Og de hosttupste Studentet sang, sætlig med Hen
blit paa det stilte Norden: »attet det stilte bøjet sig
sammen, en Gang i Tiden vordet det-eet.« —- Det lød jo
itott og dejligt, — men det blev ved vsde siønne Ord. —
Det stilte bøjede sig ikte samtnen og blev ikte eet. Kraften
manglede. —- — — Men de kristusgrebne Studentet
ejet den Kraft, der mcegtet at saa det stilte til at bøje sIg
samtnen. Troen paa Jesus bøjer Gud og Mennestesjælen
sa«mmen, de to der i Synden stiltes ad; — og Tosen paa
Jesus saat atter alle de stilte Falk og «Stammer, ikte blot
i Norden, men Vetden «ovet, til at bøje sig sammen og føle
sig sont eet. — For sprste Gang siden Sdndesaldet hat alle
Vetdens stilte Folleslag vatt hvetandte Haanden i et
Vetdenssotbund med eet Hierte og een Sjcel: det kristne
Vetdensforbund as Studenten De troende Studntet hat
attet het vitleliggjott, hvad de hostrupste Studeneet blot
sang om, — og det i en Maaleftok som disse ensd itte
dtømte otn.
Og videre sang de hostrupste Studenten »Von
frejdig vor Haaben, hvad srygte vi for? — se, Vejen er
nahen, og Verden er vor!« De sang dette: »Verden er
v«or?« med samme Ret, som Laetten ian synge det, —
bverten med mer eller mindre. De sang: ,,Verden er vor,«
soedi de bavde Ungdommens Ret til at glæde sig over
den blaa Himmel og den blanke Sol og til at dtøme sig
ud i den vide, vide Beiden som Arne bog Fieldei. — —
—- Men de triistne Studenter kan synge: ,,Verden et oor,«
med en ny og dybete Tone. Thi Jesus hat sagt: ,,gaar
nd i Alverden sog gører alle Folt til mine Dsisciple;«
Jesus hat selv lagt Beiden for sine Disciples Fod og
budet dem at tage den i Bestddelse i hans Navn. —
— — »Verden er vor« ——— det er derfor paa en Gang de
triftne Studenters Trosfokvisnsing og Kampsang; — og
det et denne Forvisning og denne Sang, der bærer den
Verdenserobring for Kristus, som de teoende Studenter
i svore Tage hat sat i Gang.
Se, — saaledes saar alle de hostrupske Studentet
idealet st og Blod i de kristne Studenten Hvad der
i hines Mund tun var den ungdommelige Begejstrings
tlingende Vjælde og lydende Malm, —- det er blevet Liv
og Sandhed i de tristne Studenten Og dermed er der
ogsaa tommet nyt og virieligt Jndhold i Studentermø:
deme. — Det, der samlede de hostrupsie Studenter til
Moder, det var dog i Virteligheden tun ,,-det glade
Vtsvl«. De debatterede ved deres Generalforsamlinger
ssom Studenterne i Gen-boerne) det højvigtige Spørgs
maat, om Vetterselstsabets Kassebeholdning af sjorten
Daler og to Stilling stulde sendes til de braendte Sven
stere eller de drutnede Jyder eller til de seihedstcempende
Tscheelesset — ellet om den stulde bruges til Punch,
Theband ellet Havtesuppei Dette er ingen sorvrwnget
Parodi, men i Hovedssagen et «virkelighedstro Billede as de
hostrupste Studentersammentonister baade i mindre og
stotte Stil. Det glade Brsvl var Alsa og Omega, Be
gyndelse og Ende. —- — — De kristne Studentekmøder
deeimod hat virteligt Jud-hold —- Aandsncering og
Aondsløstelse, —- hvad enten vi tænlet Paa de smaa
Sammentomster i Bibelttedsene ellet de stote stsandinavi
sie og internationale Studentetmpder med tristeligt Pro
gram. — De kristne Studentet shar noget at samles o«m,
nemlig Guds Ord og det unge Hjettes Liv i Herren; —
og de kristne Studentet hat noget at samles for, nemlig
sok at dygtiggøre det Guds Mennesle i os iil i Aand og
Sandhed at komme Aslverdens Wd til Hjcelp —- og sdet
med en H«jælv, der er adsttillig dnbere end den, Vetterseis
slsabets Kassebcholdning madede over.
Og herved blivee det itte.
De kristne Studenters Ltv i Jesus Kristus giver itte
sblot de hostrupste Jdealer Jndhold, men ogsao de radikale
Studenters Protest Kraft og Sandhed —- — — Prote
sten, som lyos de radikale Studentek i ungdommeligt
Overmsod tettes msod alt, hvad der komme-r Egenvillien i
Vejen, tages hos de kristne Studenter i den hellige Sand
heds Tjeneste.
Den kristne Student scettek ogsaa Alverden sin Knar
despids for Brystetz —- men hans Kaardespids er Aan
denö Svcetd, som et Guds Ord.
Den kristne Student er ogsaa radikal, dog itte i den
Forstand, at han sparker til alt, hvad der i Hiinlen og
pag Jorden her-der Antoritet —- inen i den Forstand,
at han itke lever paa Livets Overflade, men søger ind til
Livets ,,radix«, Livets Rod og Kilde i Troens Samlitx
med Herren.
Den triftne Student »protefterer« ogfaa, —- men
»ikke mod alle mennestelige og guddommelige Lock —- nej,
Isom et rent og rettcenkende Menneste proteftever han
liscer blnndt fine Kammeratm mod al Lavhed og Feig
hed, lisckdelighed og Raaddenftab, — og det ikte i sit eget
Navn, men i hans Navn, der er Herrernes Herre·
Den kristne Student er iogsaa i Opposition; han er
føsdt Qppofitiongmand — —- eller riettere ,,genfø:t« Op
riofitionsmand thi al hans Opposition hviler pack den sto
re Genfødelse, der er slet med ham i Daab og Tro, og
derfor er det Mørlets Magter og Løgnens Slæng, han
ospvonerer mod, — og det gør han med frejdig Hu og
med bøjet Ante· Den triftne Students Opposition er flet
og ret «Troens sden gode Strid« mod Verden og mod sig
sel«v.
J en Sum: den triftne Student besidder i renset vgl
helliggjort Stittelse alt det, der har Veer i re andre
Studentertyper, baade den hostrupste og den radikale.
Og derfor siger jeg til eder med hele min Sjaelss Vcegt:
bliv kristusgrebne Studenter! Her er not til at begejstre
et ungt Hierte — not til at leve paa og not til at dø paa.
Den lrsiftusgrebne Student ham vælger jeg —- ham
vælger Gud i Himlene, —- og harn vcelger J, — ikke
sandt?
Men owlger man at blive en troende Student, da
dør man itte blot sige til fig selv: »— naar jeg bliver
Student, saa vil jeg være saadan og saadan;« — nej,
ftal der vcesre Sandhed i Valget, da maa man ikle opfætte
at indlade sig med Krisstuä til man bliver Student, men
man maa sbegynde paa Livet med Gud allerede i Stolen.
Giv Jesus dit Hjerte der, hvor du sta-ar, saa ung
som du er. — Hvorfor tøve?- — Al Tøven er her Tab.
Jeg har lcest, at Bismarck en ang som nng Officer
sprang ud for at redde en .Soldat, er var falden i Van
det; men Soldaten sprcellede saa voldssosmt, at Bismarck
ikke tunde bringe sham i Land. Ved J, hvad han saa
gjorde? Han gav Soldaten en Dukkert og holdt ham faa
lcenge under Band, til han sit sprællet sig træt, vg saa
forte han ham velveholden i Land. — —- — Sprcel itte
forlcenge, naar Herren vil have Tag i dig! Vcer villig og
stille, naar han vil hale dig i Land. Hvorfor tvinge
Herren til at gisve dig en Dultert for at faa dig stille?
— først maaste en Duktert i Syndens bitte Smerte, saa
en Duttert i Sygdom eller i Ungdomsstusselser, —- eller
hvad det nu tan vcere, —— hvorfor tvinge lHerren til det?
Sprcel heller itte dort fra det hele nu i denne Ti
me, da Jer Haand griber efter dig; —- giv dig over til
Herren af et helt Hierte! — Iog gaa hjem og lces 2.
Krønikers Bogs 13. Ksapitels 12. Vers Slutningen og
Johannes Evangeliets 1. Kapitels 12. Vers —- gaa hjem
og lces det, og tænk over, hvad der staat, i Bøn for din
Fresser-s Aafynl
(Fortfcetteg.)
Folgende Boger of C. Skovgaardspetersem
Til de Unge 1.
LæSningens Betydning i et kristent Ungdomsliv.
Et Foredrag holdt i Nørholm Stov ved Varde 29. Juli NOT
Denne lille Bog anbefales især til Ungdommen. 45 Sider.
J meget fmukt Omilag 15 Senkt-.
L
Til de Unge II.
Venfkabets Stilling i et kristeligt Ungdomsliv.
J Dmflag 16 Centg.
L
Til de Unge Ill.
Troens Betydning for den, der vil frem i Verden.
L
Til de Unge 1v.
Omvender Eder, thi Himmeriges Rige er
kommet nær.
J Omslag 10 Eents.
L
Hvorledes findeS GudS Villie.
En bibelik Studie. 57 Sider. J Omflag 15 Cents.
L
KristuS og de Studerende.
Ilemdsdannelse og Frist-atra J Dmslag ls Zenti
Studentertypek —- til Balg. J Omflag 15 Muts
Sand Opdragelir. Is centQ
DANMI LUTUW FUBLISMNO IOUSE- Atti-. Naht-.
Lokomotivførerew
As U. Volmar. s Omflss Ue
Ved Afgrundens Rand.
Fett-Mag set Ungdoamcem
89 Sider. Smult subb. soe·
Ungdommens Skatkiste.
Bibelspkog ig Halm-vers til hvet VII i Haut
Cis-tm il ca set If de Inse.
Saum iadb.soe. Do· genuemcmttm and M slade M
Nedtegnelfu of minderer-disk Begiven ever du
de set-steckst Vase i hele klar-t- we.
DANISH LUTH PUBL. HOUIS, statt- III
Den unge Piges hellige Time«r.
Besiegt-inge- ved Konsum-Eidam es nd im cis-h Ic
Iss IM- s Chsktinqsbiud Oct.
Ungdommens Skatkiste.
sittlims is W M Im Du i Umi.
Its-Is- ai ei- osss q do sup.
Ists-»Ah DO- muatmttsu d is Vlad tllN M
II Indessde de wen Mk Zu se ists-etlic
Vase ist soe.
qu
le stet
Wlsll Uml. wsh limile Ists-. Its-. «
