41
,tun"oe. Men, Henry, msn Drengl
hvad er der i Vejen? Vær dog itle
saa bedrøvei«.
Han havbe iaslet sig over Senan
cg grced som et Bat-n
«Nej — jeg tænlte, at alle havre
vendt mig Ryggem Moden Jeg vib
ste, at du elsiede mig, forvi du er min
Moder; men jeg ttoede, at du spran
lede mig i dit Hjekte. Og nu hat da
pvgivet alt, du ejede, for mig; og
Laura hat opgivet alt; og Præslcn
hat hjulpet. O! Moder-, jeg er det
ille vcerd! Hvorfot gjotde J deth
Dei tagte gamle Hjem — og Lautcks
Piano og — og alt!«
»Henry!« med pludselig Former
melse i hendes Stemme: »Lad mig
aldrig hste dig sige deite igen. Du
er mere for Lauta og msig end alt
andet i Verden. Hvad btyder vi os
om Formen og de andre Ting, nasat
vi hat dig. Og jeg tror itle, at Pra
sten svil nogen Sinne tænle paa sine
ike Hundtede Dollars, hvis de kan
hjælspe til at bringe dig tilbage. Men
toin nu, taste! Lad os ilke være her
i denne strcellelige Hule langerr. Al
Ting er otdnel, og en Mund fortalte
mig, at intet lunde hindre dig i ai
komme ined os. Saa, faa, koste, iaa
det ilte sasa nan. Nu er del jo alt
fammen godt igen.« Hun ilappede
hans Hovede paa en bebreidende, be
drsvet Maade og prøvede paa at faa
Tceppet bokt fra hans Ansigt.
»Kom, trete, lad os komme bokt
fra beite Sied. Nu høter du os til.«
Pludselig lsftede han sit Anstat
men i Siedet for at staa sop paa sine
Fabr-eh sont hun ventede, faldt han
ned paa Knce ved Siden af den lille
Seng.
»Kom, Moder; lncel ned med mig
og hor, hvad jeg hat at sige. Jea
hat itte bedet, siden jeg var en lille
Dreng, ved dit Knce —- lcenge, lange
siden.« Saia kom det fra hans be
llemie Hierin »O, kære Herte Gut-!
bliv hos mig nu og giv mtig de Kraf
ier, jeg irænget til. Hjcelp mig for
Jesu Skyld at hengive mit Liv for
disfe leere og at gsre nsoget godt til
Gengældelse for alt del gode, som er
Vist mig. Amen!«
Ester Engelst ved
Minnie Thompsom
Produkte-i fra en iikitidmine teprcesentercr stor
Riodom as libet Omfang.
’ .. TM WGEZGBS
Lønner det fig at eje
1000 eller endog 100 Ak
tier i en god GuidmineP -· ;
Her et Sparen
D
,,Alaska-Treadwells« betaler 817000 om Aaret « ·
i Dividende paa 100 Aktier eller 8170000 aarlig - «
paa 1000 Aktier.
»Richardson« betaler 825000 oin Aaretpaa100
Aktier eller 82500.00 aarlig paa 1000 Aktier.
Et Hundrede Dollars anbragt i »Gold Coin« i · ·
1895 e"r nu værd 81825.00.
« »Butte Cz Voston« betaler 8500.00 om Aaret paa 100 Aktier eller 85,000 aarlig paa 1000 Aktien
»Quincy« betaler 8900.00 om Aaret paa 100 Aktier eller 89,000 aarlig paa 1000 Aktien
. ,,Calumet Cz Hecla« betaler 86,000 om Aaret paa 100 Aktier eller 860,000 aarlig paa 1000 Aktien
- Mviore Gold Minan Co. betalte fornvliq fine Aktionærer 135 Procent Dividende paa deres Aktien
,,.liun? — er der noget jeg tun
gere«? spurgte hun med en dyb Fo-?
lelfe af, hoor hjcelpeløse hans Ordl
Var overfor en suadun dyb Sorg.
,,Nej! bate gaa. Jeg dil var-re ale
ne nu. Jeg bliver not mig selv igen.
Matie tommer not fnart og hjasL
per mig.«
Du han git over Gulvet, sau han,
at hun allerede var suu optuget af
sine egne Tanter, at hun itte syntes
at mcrrte hans Nasevcerelse. Da hun
luttede Deren stille efter fig, horte
hun hende iige: »To Tusind Dollars,
og oersom vi betuler det, vil sde itte
strusse ftutlels Henryi Dei gumle
Hjem et ilte saa meget verd, men —
jeg vil stvive til Laura«.
To Uget dereiter fad en ungMund
i en Telle, to Hundrede Mit dekfra,
stirrenbe haablsst ud i den merke
Gang gennem Jerngitteret af hunå
Firngsels Der. Han var ftætit
bnqget og smut, men Ansigtet bar
Mcrrte af et ligegyldigt og formul
tent Levnet og var netop nu slygget
af buns Tanler.
»Au, vel, det bar saumcend intet
ut sige nu, enten jeg gjorde et Fest
greb eller itte,« sagde hun tilsilt
utaalmodigt. »Man-sie det var ilie
deres Styld. Men vent bate, til jeg
tommer ud igen«, sagde hun mcd
opflammende Vrede, ,,jeg flal tut
vise den Mand, fom sente mig her,
at jeg hat lige suu gode Krafter sotn
bun. Maasse ieg tun — —- Hallo!
Hvem dek«? udbryd han du Nøglm
tnirtede i Luaset. Han stod op, da
Toren aabnedes, og to Kvinder
traadte ind. En af dem gil ved en
Krytte·
»Min —- Moderl Laura«! nd
brod hun, efter det fsrfte forundrede
Blit.
,,J herl«
Krytten faldt til Gulvet.
»O, Henryi min Drengi min
Dreng!«
Hun uabnede sine Arme og tog
hende i sin Faun, og en underlig Fio
lelse uf Øtnhed og Gliede gennem
sttsmmede huns Legeme, da hendes
Arme omsiyngede hans Hals, og heu
des Kind blev tryttet mod hans.
,,Min Dreng! min egen lille
Dreng!« hvislede hun. »Det er to
Aar, fisden jeg suu dig —- to lange
Aar. Henry. Bi vilde have kommst
kor, efter at vi bar-de læit dit Brev —
og du burde have sttevet til mig, din
egen Mooek, i Siedet for til Presten
— men jeg havde Gigt, og jeg ital
de jo strive til Luura, og faa stulde
oi jo steige Furmen«.
»Scelge Farrnent« udbrssd han,
idet han traadte et Put Stridt tillm
ge og lau prrgende puu dem begge
to. »Vel itle det gamle hjem?«
»Jo!« sagde hun glad, »Vi huvde
jo intet andet at sælge for at sag
«Pengene. Der var jo de to Tufmoe
Doktor-T du ved, Henry«.
»Men Farmen tunde jo itte brin
ge det hulve as dette.««
»Weil det beugte tun ni hundred»
men Lauru huvde et hundrede og el
halvt lagt til Side foe hsjstolen, og
jeg huvde spat-et et Hundrede for
Luura. Og sau folgte vi Pianoet
for et Hundrede, og der var Mob
letne og Hset og Furmmustinetiet og
Hpnsene, det beugte tilsunnnen site
«hundrede mer, og det var sytten!«
»Men, Moder, jeg — jeg —
Henetfs Ansigt trat sig i en un
derlig Bevor-gelie, og han print-e puu
ut synte nuget, som ital ham i Hal
sen. «Jeg mente sdet itte paa den
Munde mit Btev. Jeg drsmte itle
om, ut nagen stulle samle de Penge
for mig. Jeg vifte, du havde dem itte
og der var jo ingen milden. Jeg sit
nagen til at strive Beet-et bate as
Spydighed. Sidste Gang, jeg lau
hom, gav hun mig en hel Del Jeette
sattelte og mindede mig om, ut jeg
en Gang huvde vætet et Mynlitep
Sindagssiolebum J mit Btev sag
de jeg, ut jeg svat Barmi, der our«
gtavueret. Dei vut itte spent af with
menhan burde ikte faudan vrætitek
for mig.« i
»Don gforde det, fordi hun var
bin Ben, Denkt-. Lad mig forteelle
dig noget. ch sagt-e itle woget til
ham om bet, smen eftet at hun havde
sei Mi, vivste okm fo, shvoktor ing
folgte Formen, og hvud jeg vilde
beuge Peugene til »Dan. vidste vg-.
iuu, hvud ieg til for CUCETUO han»
par io til Siebe ped Auitionen, og
A isamme Eftetmiddag sit feg et BUV
web-tu hundeedstollars t. Der
var intet Navn strevet unbet, MM
jeg lendte HuandstkistM VI M We
Sei-del itzgt ist-d i Brei-et sagt-e- ct
Heut-) lunde betale det, naur hunl
Mit Fothold til hende.
lkster »Kr. D-bl.«
1.
As Spreu Kiertegaards esterladte
Papirer ved Henriette Lund. (Gyl.
dendalsle BoghandeL nordiste Forlag,
liebende-Ins
Dei er den store Tænler, den store
Grubler, den ubarnihjertige Krititm
den oprevne SsjæL den elgcentrisle
Aand, vi milder i Ssren Kiiertegaards
Strister. Saaledes tender vi ham
sra de sleste as hans betydelige Varr
ler.
Vi hat saaet os en hjertelig Lat
ter ved at lasse hans Kritik over sin
Samtids Kristendon1,eller det, der
llnlde gælde sor Kristendoin· Mangen
en er bleven vatt, ja oprevet i sin
Sjakls indersie Grund under Læsnins
gen as hans Eggende Tanter. Oq
siere sit et Fremstød imsod Evighw
dens Verden. De valtes til Gelder
lendelse, til Granslning as dereZ
Sjæls Stilling til G·ud. Men faa
tom til Fred under Stren Hinle
gaards Preditestol Freden, den
«dybe, stille Heile i Gut-, ejede han jo
itte selv, og dersvr tun-de han heller
silte hjælpe andre til den. Han var
en Johannesrsst i Tiden. Det var
hans Bethdning, vg i denne Henseew
de hat hans Jndflndelse været stor.
Vi sporer denne Jndflydelse i msange
as Tidens Mand. Vi lieh-ver Vlct
at nævne Den-til stens »Brand«.
Der msder os den samme Satire, den
samme oprevne Sie-l uden Fred, der
gravede dybt, inen uden Sædelorn t·.l
evigt Lin
J den soreliggende Bog mtder di
Soren Kiertegaard sra en del anden
Side. Her er tastet Sol ind i den
mittle, grublende, tungsindsige Sich
den naturlige Kerligheds Sollys.
Billedet as den unge, sagte Kvinde
med det tloge, taralteristisle Anstat,
staar sot ham ved Nat og Dag, og i
Bestuelsen as dette Billede er han sont
sorvandlet sont genspdt til en ny og
llys Tibdærelse. han jubler, han
synger han tvidrer sont en Fugl i
de sollyse Btgr.
Hsr en Gang Side 40:
»Ja, si Sandhed jeg kommu, jea
striver, jeg tcenter, .jeg taler sog venter
iog suktery og rniit Verelse genlyder
as mine Mon-ologer; og tun til dis.
r
—
min eneste sortrsolige, tør jeg betro,
hvad der saaledeg snart henrylt bru
ser i mig, snart sortaber sig i et lille
Evccrmeri — tun dig tør jeg betro,
bvnd du har betkoet mig. Thi vid,
at hver Gang, du saaledeg gentager
for mig, at du elster mig as din
Zier-is inderste Fnlde, da er det, sont
om jeg horte det sor sørste Gang; on
liqesoni, shvis et Menneste ejede hele
Verden, han vilde behøve hele sit Lid
for at ovetstue sin Herlig"hed, saa le:
des snnes jeg ogsaa at behøve et helt
Liv for at befinde mig paa al min
Ri-gdo:n, som indeholdes i din Ker
lighed.«
Det er itke den Søren Kierkegaard,
di ellers lender. Det er Hjettet, der
taler, det Hierte, der er frigjort sra
de tunge Tanter, sra den inørkeGruk-:
len, fra al told Satire, Hiertet, der
er dnttet op sra Kcerlighedens sor
nngende Bad, og som ler sin elstede i
Mode glad og sti.
Om denne Kcerlighed havde varet
ved, eller rettere, om han ikte seld
ved et usortlarligt Brud havde af
staaret sig selv sra dens genfsdende
Mant, hvad vilde da væte stet? Maa
ste var hans Livsbane, hans Mis
sion bleven en enden. Maaske var
denne Kærlighed bleven det Winge
slag, der havde haaret ham helt hen
til Fredens Gud, allerede i hans unge
Dage. Vii aner noqet saadant ved
at lckse hans Breve til sin Ungdoms
Brud.
Men saa —- pludselig, uanet —- er
alt sorbi. og vi msder ham sorn en
Adam udensot Parasd«iset, som den
gamle Søren Kierlegaard, der atter
er overladt til sit Tungsinds forttr
rende Magt.
Vi forstaar itte dette Brud. Hans
egen Begrundelse tilsredsstiller os
itke. Han vil itte gøre hende ulytle
lig ved at spre hende med ind izsit
Tnngsinds msrke Verden. Men det
er jo hendes Lytte at dele alt med
bam og vare ham en Solstkaale. Og
hendes Kerlighed spredte jo netov
Lys over hans mørie Tilvcerelse.
Hvorsor da bryde?
Nei, det er ingen svrstaaellig Be
grnndelse. Og dag, paa den anden
Side er det fortlarligt, og vi kan sige
tonsetvent.
Han var jo den store Etscentriletr,
og Etscentriciteten bevæger sig altd
i brudte, svingende Lin-iet, trodsenxse
alle Logitens Lovr. f
Naar vi hat læst Bogen, blader fi
tilbage og betmgter Berenyens d j
lige Billede as Regine Olsen. Og ii
tcknker atter: hvorsor bryd han·»d g
Farbindelsen med denne sin Ungdo S«
Karlighedt Vi leegger Bogen mkd
noget as den store Grublers egen
Hvilelsshed — den Sjælens Utsils
fredsstillelse, der altid er Frugten its
at have breitet i Selstab med en Wi
leliss Aand.
Man siger, at Ssren Kiertegaaid
sandt Guds Fred i Jesus Kristus,
ssr han døde. Og det andrer os il
te s— thi det ligner den barmhjertige
Gud, der altid lader sig sinde as en.
lyver oprigtig stgende SjceL Ogi
ligennem alt i Soren Kierdeganrds
Liv aander sos en saadan insod Lyset
famlende og ester Freden higende.
Sjckt i Mode. l
N. P. M a ds en.
2. i
Kiertegaards PapitetJ
Foklovelsen. Udgivne svr Fru Re
gine Schlegel as Raphael Meyer.
tGyldendalste Boghqndeh nordiste
Fotlag). »
Denne Bog tthigerer og behand
ler udsskligete det sanvme Entne svm
henriette Lands Bog. J en Fortale
omtalet cand. mag. Rasphael Meyer,
hvad S. Kiertegaakds tidligere for
lovede, Fru Schlegel, efter sinMands
Dsd i 1896 sortalte ljani sotn S.
Kiiertegaatd ,,Kiertega«ard led seng
teligt as sit Tungsind, mangen Gang;
sad han grædende has hensdr. Haut
pintes ved Tanten vm, at han iklel
hapde veret nsok for sin Fader, samt
shan dog elstede sasa heit. Men ogsaaH
derved sor-gedes hans Magt over
hewdr. Hun hawbede at kunne saaY
Bugt med det, men- det lod sig itte
slrcemme bort fva hain. Det angred
ham rent legemligt sog tsog paa haus;
Ydre. Da han en vtte Dages Tidf
ester Detlatativnen -m-dte hende i
Lsngangene, lunde hun itte tende
ham igen, saadan led han«
Han ·pmtalek, hvoeledes ,,hende3
Kmligihed til Kietkegaard day-Zan:
den havde vætet lige sva WANT-el
sen af, en asandelig Karlsigljed Denne
Karlighed bedarede lhun lige til det
sidste«. ,
Det glasdede hende altid, txt-or hun
Vi tunde nævne fere lignende Etsempley men spran
.« staaende et tjlstrætkelig til at vise, at det lsnne. iig at være
« ier en lille Aktionen i et gvdt Min foketagcndr.
Stet, at De havde tobt 1000 Attier i en of de ovcunoevnte
Miner, den Gang Prisen var invest. De» vilde nu have en
. Carlig Inmng langt overstigende Gennemfnitsfomenesten
as beste Blavs Læsekr. De mlde være uafhængigz vitde
s ikkc behsve at »hænge i Klokkestrengen«, iom man Iiaer, men
kunve nnde Livet iNo og Magi Deres egst Hieni. ubcsværet
as Livets Tummel og Stud. »Ja,« siger De. »der viwe viere
herligU men jeg vidste Me noget otn disse Foretagcnder, den
Gang Aktiekne solgtes til en lav Brig-« Og dog Inn det
hande, at hvis nogen den Gang havde tilbnvt Dem Attier i
et as de ovennævnte Kompagnier til 10 Cents Stytket, vslde
De alligevel ikte vove at reiikere 8100.00 paa 1000 Attier.
Det er nu for sent at blive Aktionær i nogen as de nævnte
Kompagnie-, ialt Feld vilde 1000 Attiet nu koste en Formue; .
men ver gives andre Lexligkcdec til at anbcinge Penge med
stor FordeL Ver-den staat it e stvllr. Den Gang ovennævnte :
Kompagnie-w Aktier blev falbudt, vidfteingen, at der vitde » »
blive en ilig umaadelizisortjeneste paa dem. J et Mineforei
tu ende kan man sont egel ikke forudsige sligk. Man man
vom usget for at vinde n et.
vie man vil anbtinge enge i et Grubeselstab, bøk man ·
sprt anders-ge, hvotvidt det har de faknadne Betingelfck for
at gsre Foretageadek v:llvktet, og i bekrccftende Fald ufor
tøvet gaa ind iom Attionær.
Good Hopc Bay Mining Co. har en:
hver Betinaelse for et vellykket Udfald.
Decier bot De san inv Iom Aktionen
Kompagniets Ejendomme er beliggendc i Ojcertet af det
guldrige Tistrikt Sewakd Pensniula, nordveftre Alaska, som
Senatvk Kante Nelion i sin Take i Senatet sidfte M Avcil
stgek. er ovetsaaet med Guld
Tctz Bestyrelie er i Hændekne paa hædckligc og konserva
« five Mckno med long Fortetningserfati-Eg.
Kompagniets Ejendommc er fuldt betalte. og der kreves
en fvtholdsvis liven Dtiftskapitah eftekfom jagen Mastiner
krauses
Atti-tue sælges nu til den lqvefte Pris, 10 Guts Strum
« « · og de er von-accessible. d. u. f., Te san aldkig blive afka
vet noget yderligere Jndstud i Rompagnjet.
Lompagmets Pkæfident er nu paa Veer til Alaska for at
« - aore de fern-due Forberedelsek til Triften af Min kne.
Her bar De Betingeliec fox at gøre en god Pengeanbrm
gelie, som De kaufte atdrig vil finde jgen.
« Hvem kan vide, «om De ved atblive interesferet
Ivort Kompagni Ikke kap opnaa en aarlig Jud
tægt paa Deres Aktter ltge sqa stor som 1 nyget «
af . de fsr noevnke · Kompa mer? Der er tjent :
Millioner paa Millionen laska, vg der ver Bil
ltoner ttlbage, som tun venter paa at blwe nd
tagne.
Bær Dekes egen Lykkes Smed og køb Attier nu, medens de
er billige- Prisen pas dem vIl snart blive forhsjet. Det
mindste Untat Aktien vi icelgek til en Person, er 100.
Striv Muts eiter votimuttillustrereoe Prospektus, inde- .
holdende uvfstlige Oplysningey Karter over Alaska, Forteg
nelse over Aktiomkrerne p. i. v.
623
412s85 Des-vorn st., Ohio-geh lll. «
LDZEL YO. JGEETEZEEELECEEEEETE E E- Es E . «
K- CDZ
fandt Interesse for Kierlesaard
,,Men i lige Gnad hattmedes hnn
paa de danste Præster, fsom havde
stuldt hasm fra fig, som itke havde
haft Blit for hans sinke Vætd og
Betydning for det religiøfe Fslelfes
liv.« Fru Schlegel got dog not her
de danfte Præster en Del Utet: der
tunde nævnes mange, for hvem S·
Kiertegaard hat betegnet et Stadi
um — om tun et forbigaaende —
paa detes Vej til Kristus.
Hun protesterede imdd K.s Om
tale af hende: ,,religisst anlagt var
hun itte«: »hun havde i sit Hjem
faaet en inderlig religiøs Ost-tagel
fe; tidlig havde hendes Moder taget
bende med til ,,de Helliges Zusam
ling« i Stsormgade, tidlig var Bibe
len og Krifti Efterfølgelse asf Tho
mas a Kemdis sbleven hende den
tæreste Læsning.«
Om Bruddet hedder dei: »Da
Kiertegaard sendte hende sit Opsigel
fest-rev, følte hun· ldet ssom et Udslag
af hans Tungsind, som hun med sin
Livsglæde og Karlighed bange for
gæves havde læmspet imod og hun
bad ham for sin afdøde Faders Skyld
at holde ud med hende, Ovad han git
ind vaa —- -i det mindste forelssbigt,
indtil Disputatsen var ovetstaaet.
Eiter wende Maanedets imngeKamp
stiltes de ad som gode Venner uden
Bitterhed.«
Fru Schlegel — der merkeligt nol,
modfat Kiektegaard, altisd havde
Foteftillingen om, at det var hende,
der »ht1vde staaet op med ham —- for
tceller vtdeke,7 hvokletdes «hun sagde til
ham: »Nei, nu tan jeg like længer,
di msaa stilles; nu et du fri; tom
itte mere til mig«. De gnv hinanden
Haanden og det sidste Kys.
Efterat hun senere var bleven gift
med Schlegel undgit hun Rinie
gaatd, men da hendes Monds var nd
nævnt til Guvetner i Veft"inlvien,
msdte hun med Forsæt paa Aftej
sens Dag sin fort-ums forlovede, og
idet hun gil tret fovbi hasm, sagde
hun med dtemtpet Sitbmsmec »Gud
velsigne dig — gid det msaa gaa dig
gosdt«.
Dei btev dekes sit-sie Mode.
H. J. F. C. M.
Stolebsqer.
»Modersmaalet«. Prattjst
Vejledningi at lcese og strive Danisi.
Bruges overalt paa hsjskoler og i
Bornestolen Varmt anbefalet af
Leerere og Forældre. Jllustretet.
Godt indbunden, Pris 40c. Nabat
til Leute« Faas has Sigutd An
tei, Blatt, Nebr. .».
OUNARD LllUlElI
Ins-Hunn
cssks III 0 hoc-III
Iobbkluirssselledei 620 III tax-,- 80. OWPU efr.
II
Ists-Zur lsnk, :1·?500LOMZL:-.
dobdeltvtspelltde 000 « ob lang-, 14 150 Tus
Di- luuy Zittlseltvnullebe Ost-I
c- sitt-H 1-.5585sus zusti
Dei dsbbtltptsvtllede DI- s
t- it laus, 7,800 Tu.
tetc-stund Linie-c situi
äqD ITkmm 28 stumm-.
Inn If. its-» I--kd-k-sssucssph. aus«-.
aller sonstssemet Ihn-U.
vil blive gældende kra alle Punkt-er paa
chicago s- Nortl«1-Western Jernhane for
nodennævnte Tilktelde:
Atlantio Sitz-. N. .1., 13.—15. Juli,
Nobles ot the Mystio sl1rino.
cinoinnati, 0., 18.——23. Juli, Grand
Lodge B. «- P. Order ok Blick-.
san Francisco, 5.—9. sopt. Triennial
conclave Knights Templar.
san Francisco. 19.—-25. sept., sovers
eign Grand Lodge l. 0. 0. P«
Denver, colorado springe and Pueblo
Summe-r Exonrsions June lst to sont-.
30, 1904. Return limits Oct. 31. 817.50
and 81850 from Blair, Nebr.
Ogden and Halt Lake-same dates and
limite SZUlEr.
Blaolr Ilills komm-same dates and
limits 816.00 to sls.40.
st Paul, Dulnth or superior —- same
dates and limits 812.35 and 816.35.
Chicagæsame dates and limits 820.00.
Via st. Louis with 10 day stopover
one way 825.8().
For nsermere Oplysning angaaondo
Frist-r, salgrkbato etc. tor nævnto
os andre Tilfælde henvende man til
chloago «- Nort-Westerns Agentor.
Excursion Rates to st. Paul,
Minneapolis, Duluth, and the
Lake Resorts in Iowa, Min
nesota and Northern.—Wis.
via Northwestern Line daily. Ticlrets
limited to return nntil Oct. 31. 1904.
Low Rates to Detroit, Mich.
via the North-Western hine. Excurs
aion tlekets will be sold July 5.. d. and
7., with favorahie return limita. on ac
oount ok lnternational convention
B. Y. k;ll. Apply to asont Ohicago
s- Northswestern R'y.
Low Rates to Atlantic city, N. J.
W la the NorihsweZtern Llne. Exem
Iion tioltots will he sold July 9. and lo»
with favorahle return limita, on aos
oonnt ot Annual Meeting Not-les ot
the Mystic Shrine. Apply »to agents
Ohioa o G NortliiWestern R’y.
Low Rates to st. Louis, Mo.,
Vla the Nonhswestem Lins. Ein-ur
ston tiohets will he sold July 2 to S. lo·
olnsive, with iavorahle return limita, on
aocount ot· National Demoeratlo con—
vention. Appiy to agents chieago G
North-Wettern R’y.
pow Rates to cincinnati, Ohio.
Viatho North-Westesn Eine. Exours
sion tiolrets will he soid July 15, 16 and
17, with favorahle return limita. on aoi
oount of International Ocnventlon B.
and l’. Order ot Blin. Apply to agents
lchioago ä- North-Weatern Iw
Cheap Excursions
. -
Hsssissipj,-»vaLLEY»
Rounel Trip Rates kromcmaha.
linliannp(slis. lnsl ........... lWZZ
Un solc Juno 2ils27tli.
Damit Flikli .. 19.75
Un kalte July 5-7tlt incl
Atlantic ( ’it) N. ...l 32.75
Un Salo Jul) Vill- 10tli
Cimninnnti Uliio ............ 22.75
Un salesv .lnl 15-17il1.
Eise-noli bit-it Springs. lnc1... 2075
Un ssle July 22-25tl1.
Tickm to Pol-its below oss ssle Juae Ist to
sein« Joch Kett-m limit Oct. Jl
Clijczimk lll. ............... 82000
(’-liioago, lll.. »ja st. Louis
one way) ................. 25.5()
st. l)aul-Minneapolis . . « . . .. 12.50
Dulutlksujseriok ........... 16.50
Wawnille (M;iclisoii 1«a’ asie .-l()..'-0
— sit-it linke (Ukol)oji) ....... Mib
s ortn Lake la» . 6.85
Alexandria Ilion . .. lb.25
Climlevoi1t. Mit-li« « .. ..« 00
liioe Lake-. Wis. 15 (I0
Wolken-, Minn.
Gotte-Iponomqu low ritt-es to
many poiuis in Illinois Michigan.
W-,is(onsin Ninnesotä Canudc
and Besten-n aml sontheastem ci
die-.
Ilomosoeliets rate-S to points in
North and North-wogt sind sont-h
and southsoast. on salo the first
sncl thikti Tnostltzys
Otkonit tout-s via tho grest lalcoet
stesmek rosokvations made in mi
vance
Voky low rate-s to the iishing
and liunting kosorts of Minnesots
und Miihliigan —- ot booklet.
Let me know w tote you arg go
in oncl l will ohoekiully give you
kul information rogakdjng kares.
tout-o- oonnections hotol act-ow
Marions etc lel on ok writo «
V.1-1.Brill.1)ist.Pas-.Agt.
1402 Fern-m di» lll cont. R. R
0mulia,Nobr. , j;
.,.
H a u se n: »Ist du den Guldfem
dollar, fom dit Born fil i Ha lieu« »
Peierfem »Nei, den tog Dol
ioren for ai toge den ud.«
