Histns og de studerendes
As C· Stannard-Pausen
(Fortfat.)
Oplad dog eders Øjne og se Sagen, som den er!
Vi trcever ingen Underlastelse paa blind Autoritet ellet
løse Grunde. Vi tmvet blot, at J er lige saa cerlige, —
empitist nøjetegnende i Vurderingen as Jesu Kristi Pet
fon og af den Historie, for hvilten han er Midtpuntt,
som J er i fysisle og lemiste Underspgelfer. — Vi krcevek,
at J stal være lige saa ovrigtige i mod enhver wherettiget
Biindviktning under Beteagtningen af Kristus soln under
Ithpetimenter med Syeer og Atomer; — J stal af al
Magt ved Undersiøgelfen af Kristus isolere Samvittighe
den og lade Sandheden i Kristus viele paa den alene
uden Bihenfyn og Sideblit, atturat ligesom man i La
boratoriet isolerer de Stosser, hvis insdbytdes Birlning
man dil tende; — —- "saa vil, saa maa J komme til
det Resultat, at Kriftendomknen er Kendsgerning —
itsokllaklig ved enlyvet anden Fortlaring end den, den
qiver sig selv; — og deemed hat den Krav paa edets hele
Hjette, Sjæl og Sind.
Vase dog for dannede til ved Hjcelp as Fordom og
Uvidenhed Da en for-bavsende Blanding af Naivitet og
Spivssindighed at bortestamotere ligefeemme tilforladelige
Fatta. ——— De triftelige Kendsgerninget rager fkem i Hi
storien lige faa grundmutede som selve Horeb og Zion,
s— lige saa isinefaldende fom Nebos og Thabors Toppcn
—- — J, som roser Eder as at lunne se, — —- set
dog —- og trot!
At faa sine Øjne opladte for Erfaring og Virtelig
sted er et med at faa sine Øjne opladte for Ktiftus.
Higfet foter Troen til den himmelste Besiuelfe, —
— her ssprer san-d videnstabelig Bestuelse af Historien og
Werden til Tro
Jeg besvckrger eder detfot i dette Lojeblil — ilte
blot i Samvittighedens og i Guds Navn, men i den sande
Tannelses Navnx — bsjee edee i Troen for Herren!
lll.
Men har man bøjet sig for Herren og fundet Sand
beden i Mittag-, da gælder det at gaa frem i Sansdhedcn
og drage alt i sit Liv ind under Aandens hellige Tugt,
sfor at Kristus tan vinde Stittelse i os.
Jea ded, at dette kostet Kam-p; —- og jeg ved ogsaa,
at Aandsdannelse itte uden videre er en Hjælp i denne
Troens og Helliggsrellens gode Stett-. Thi det vil ilte
tunne ncegtes, at Uddannelse, selv om den er fand og
trate, meget let beer os noget as den umiddelbare En
sold. Men Enfold, d. v. s.: Entelthed i Personligheden,
er as ftsørste Viert-« hvor det gælder at give sig hen og
tjene med et he lt Vierte. — Er vor Persvnlighed kom
pliceret, da støder Guds Aands levende Vandstrømme,
naar de vælder ind i vort Vierte, idelig paa vandtæxte
Stodder, der afdeler vort indre Menneste i faa manae
afsondrede Rum og derved forsmter Aandens Gernina og
thckmmer det helft-die Liv.
Men trods denne Vanstelighety som jeg sont Erligt
Mennesie crrlig tilstaar, saa er Aandsdannelse dog sitt-et
som Helhed en Hjælp ogsaa for trdende Mennesiers Vætst
i Herren; — thi der er Sider ved Aandsdannelsen, fom
frembyder betydelige Stettepunlter for et helt og nidterrt
Helliggsrelfesliv
Jeg stal her blvt ncevne noget faadant som: Sang
for sdet lonsetvente og Syn for det ideale.
At dette er uundvmlige Sider ved al fand Winds
dannelse er ubestrideligt.
Det udannede Mennesle lever og tænter i Ast-ris
mer, og oste hat han end itle saa megen Konfetvens i sig,
at han lan fuldspre en simpel Sætniingstonstrnttionc
vi ten-der jo f. Els. alle den Slags Breve, der falder i
Stumper og Stytter itte blot i Tanlesammenshængem
men ogsaa i Sartningsbygningem — —- Men er der no
get, al aandelig Traenering gaar ud paa, saa er det: Sangs
for det gennemfsrtr. — Og hvilten Hjcrlsp for troende
Mennester er det itle at have faaet denne Saus ftyrletZ
Hvao er en nidterr Helliggsrelse og et fuldt Liv i Her
ren? —— er det andet end Konsetvens? — Naar Kristus
-formaner til ilte at tjene to huren lunde han saa itle
lige saa gærne have sagt: veer konfetventel lad den Her
re, fom J har valgt, viere eders Heere i alt!
Ganfte vist er det uendelig svansteligere at viere kon
setvent i det eristentielle, end at være det i Scetningss
pragmatit og Tantevcev; og der er mange Mennesker, der
er Meftre i Tantens Konsekvens, og fom dog ubekymret
lever i en etöiftentiel Grundmodsigelse; —- de har brugt
Aars Overvejelse til at bringe indbyrdes Overensftem
melie i deres Raifvnnementer, men de lhar aldrig faa me
get tom ofret en Tante paa at faa Overenssienimelfe
mellem disse dyreksbte Raisonnementer og saa deres eget
personlige Liv. —- Blandede af blvt og bar Tanketonse:
tvens er de die-one ,,l-«’-vsblinde«.
Saa hellere tænte i Laser og leve heit, — end tænte
shelt og leve i Later!
Men det oprigttg troende Menneste staat itte i Fake
for at teve i en faadan etsistentiel Grundmodsigelse mel
lem Overbevisning og Vieren; thi er man grebet af Kri
stus, saa har man jo netøp Trang til ,,at leve Kriftus«;
—- man har Livet og ESyn for at det sial leves, — og paa
det Grundlag er og bliver det en hjælp at have faaet sin
Sang for det tonlelvente styrtet. Thi denne Saus virter
da sont en Lusp for Sjcelens Ofe, der i Selvprovelsens
Time gar starplynet og aarvaagen; vg sden virler som en
Stingreljpl vaa den hele Perionlighed, faa denne merk
stst og rvlig gennem alle Friltelser og Storme tan ftræbe
frem mod det ene Maal og den ene herre.
—-.---—
shvad der saaledeg gælder am Sausen for dei konfe
tvente —- at den er en Stette for Helliggsrelsesliveh
— det gcelder itte mindre om Synet for det ideale.
Oglaa det er en af Aandsdannellens Frugter, at
man faar sit Syn for det ideale ftyrteL Jeg ved not,
at itte alle usden videre vil indrsmme dette —- at del
tveertimod hsrer til de ofte onrtvistede Sider ved Aandss
dannelsenx man paastaar, at Aandsdannelse saa langt
fra at siyrte vort Syn for det ideale ltge omvendt kniet
I· J
—
let Troen paa al Jdealitet ved at vise os, at »alt et te
lativt«; — —- og saadan virtet jo sattist videnstabelig
Udvilling paa mange. Men lige fuldt ttor jeg, at vi»
let flal vblive enige· Tshi det er blot, saalænge jeg bru
get Ordet Ideal, at man lan protestete. Det Otd vikter
jo, sotn belendt, paa visse Medbotgete som en tød Klud
paa en Tyr. Lad niig detfor bruge et andet Otd for det
samme; — l·ad mig forsøge at veete Natutalisterne en
Naturalist og i Siedet sot »Jdeal« sige: »Atternes Ud
vitling til typist Fuldlommenhed.«
Det vil ingen tunne bestri«de, —- at er der noget,
som den moderne Videnslab hat opladt Dott Øje for, saa
et det denne Attetnes iboende Trang til i hvert entelt
Etsemplak at udvitleå til Fuldlommenhed. Den hele
Verdens Grundlove et anlagte herpaa. Det et, sotn staat
det strevet paa al levende Slasbnings Pande: vi stræbct
ssrem mod vor Fuldloiutnewhedl — — Men Artens Fuldi
tommenhed — et det ikle Attens Ideal? —- Forsaavidt
giver altsaa Aandsdannelse Syn for det ideale. Dei un
derlige er stet, at den samme modetne Videnslabelighed,
som saa oste i naturalistist Grovtotnethed hat gjott alt
idealt til Gtin ellet dog sunget det ideales Gravsana,
den hat selv met end noget andet tjent til at grundmute
Ideale og vise, at al Stabningen et undetlagt dets Magi.
Den hat aabnet oott Øje for det sælsomme Syn, at al
den Brimmel, der vrimlet paa Jotden, ille dødt slaat
sig til Ro nied at vcete, hvad den et, men genneni Kampen
for Tilvætelsen as al Magt straebet at pteestete sit yppetste
og suldlommengsøre fig selv.
l
l
At se dette Syn og granste dets Love, det et Dan
nelsens Privilegium. Slal da det aandsdannede Menne
sie som ltisten staa tilbage? Han er ved Trer et Guds
B-atn; — bot han da ilte sage at naa Gusdsbatnets Find
lommenhed? — —— Jesu Elsempeh Guds Aand og Guds
Bud anspoter hain dettil; —- men ogsaa hans Aand5
dannelse nødet hani dertil; —- thi ved Dannelsens Hjeelv
saar han sit Ideal lagt paa Sinde itte blot as Gud Her
ren detoventil, men as al Sstøvets Stabning detnedentil.
Dannelsen virtet her smn en Pedal paa S«amvittig
hedens Stemme — soin et tusindstemmigt: sursuin cordat
Saa lad os da leve helt sor Herren, vi som ttvr paa
lhans Nat-us Lad os sotagte al Halvshed og sty al Lim
tenhed, — om itle sor andet saa i Dannelsens N"avn!
IlLad os væte tonselvente i den hsjeste Tjeneste og lad os
i al Stabningens Spot (saavel sont i Herrens) streebe at
vitteliggstt Gudsbarnets Fuldtommenhed.
— En ttoende Student bot —, alene i Egenstab as
aandsdannet Menneste, ogsaa væte en nidtwt Kristen.
lDet gcelder for alle Tider. Men der modet det de troende
lStudentet i denne Sltegt et sætligt Kran, sotn jeg gerne
vil lægge ind paa Hiertetnr.
1V.
Aandsdannelsen bar, fynes jeg, føre denne Slcegtg
triftne Studenter ind i det store triftne Verdensforbund
De ved alle, at der er et saadant. —- Det Eventyrlige
er fuldbyrdet, at henimod 60,()00 Studenter af alle Na
tionaliteter og Lande er forenede i een stsor triftelig Or
ganisation for at ityrte hverandre i Gud og gøre Kristuå
til Range paa Jarden. Men alligevel staat endnu Inange
— felv troende Studenter saa underlig tøvende ag triv
lende overfor denne Sammenflutning, —- jeg ved tnap
rigtig hvorfor —- — uden vel fordi Enertiens og Far
dommens Magt her, sont allevegne er stor. —- —— Jeg ind
rømtner naturligvis gerne, at det itte er en Salighedw
sag, om man stutter sig til det kristne Verdensforbund.
Dei er itte det Medlemstort, der klarer Sagen paa den
yderste Dag. Men ligefuldt synes jeg itke, det er for me
get sagt, at fand Aandsdannelse bar fpre troende Stu
denter ind i Verdensforbundet7 jeg flal vise hvorfor.
Te ved, at Strisften nndertiden fremde-even at den
og den »tjente Herren i sin egen Slægt«. Herren har scr
lige Krav til sine Tjenere i hver Slægi. Kravet til Lu
thers Slergt var «at slaa et Hul i Afladstrommen«. —
Kravet til as er et andet. At tjene Herren i sin egen
Slægt er at finde disfe Herrens vetslende Krav og op
fylde dem. Men dsisfe retter sig igen efter Tidens Behov.
Vi maa tende Tiden for at tende Kravene. — — Der
for bar vi, hdilende ved Herrens Vierte, fale Slcrgtens
Puls. Fyldte as Evigheden bar vi holde Stridt med Ti
den. — —- — Men Tiden er hastig fvrn en Ganger; den
loher let fra os; —- og de Kristne tommer da let bagud.
altfor ofte har Herrens troende veret som Pjottehoveder,
der liab efter Tidens lssbste Ganger og raabte »Stop!
Stop!«; — men det blceser Tiden af. Den got som He
sien i Jsobs Bog, lyvorom det hedden ,,Med Bulder og
Fnysen sluger den Vejen og bliver itte staaende stille,
fordi Trompetens Lnd hsres« (Job. 39, 27). — — Er
sprft Tiden loben sra os, saa tan visipille paa Trompe
ten, saa meget vi svil —- Tiden hsrer vs iktr. — —- Vi
maa op paa Tidens Nyg sont en Rtytter, der folget dens
Bevcegelser sog har den i Stang og Trenfe. Og her kast
ter Aandsdannelsen as Stigbsjlen — Kun ved at for
ftaa sin Tid kan man fvinge sig i Sadlen og faa Tag orn
dens Tsjle. Men hvern for-staat sin TidZ Man itte den
aansdsdannede? Er det itte atter et af Aandsdannelfens
Kendetegn, at den tender sin Samtid2 Den aansdsdaw
nede sbsr derfor frem for nagen ,,tjene Herren i sin Stimgt«,
thi han tender fin Slcegt og dermed Herrens Krav til Me
nigheden i den.
Dg hville er da Herrens Ktav til Menigheden nns
Et af Kravene er utvivlsomt —- Sammenslutning.
— Satnmenslutning er Tidens Lesen, — Sammenslut
ning er Menighedens Pligt. Jngen, der tender vor Tids
Quar, tan være blind for, at Guds Falk, nu mere end
nagen Sinde, bør se at finde hverandre og hol-de sam
men. — Vi bsr famle os, mens de store Opgasver liggcr
for, —- og inden de store Sturme bryder los·
Det geelder Sainmenslutning af Herrens Folt i det
entelte Sogn og i den entelte Foltetirte; —- nien det gekl
der ogsaa Sammenslutning af Herrens Falk hele Jor
sden over. Een Hjord og een Hyrde, —- det er Maolet;
og Tidens Kaar er faadanne, at der for sprfte Gang,
mens denne Jord staat, tan ibegyndes et bevidst verdutz
vidt Arbejde for at naa dette Maal.
Men hvem stal her fsre an? Vi tan ilte forlange,
at Menigmand ital fsle Jnitiativ og Kraft til en organi
seret Sammenslutning med Indiens og Kinas Ritter.
l
— — — Gallilceas Fislere kan til enhver Tid gaa ud i
,Alverden og prceke Kristusz —- rnen det blsiver til Dagenco
Ende den dannede Paulus, som bliver det bevidfte Binde
led mellem Afiens, Grætenlands og Roms Kirler.
l Kun Dannelfe forstaar den verdensvide Summen
slutnings Nodvendighed, og tun Dannelfe paa Troens
Grund formaar at realifere den
Fra de ftuderensde Kliasser maa Jnitiativei komme;
— og fra dem er det lominet: — det fsørfte kristne Ber
denssorbund er dannet as Studenten J detie Ver-dens
sorbund ligger Spiren til at lose — eller muaste snarere
det forste Forfog pan at løfe de to ftørfte Opgaver, som
Herren har fiillet fin Menighed i denne og den kommende
Slcegi: at udbrede Evangeliet til Jordens Ende og famle
Guds Folt til cen Hjord. Ethvert dannet troende Menne
ske bør lunne se dette —- og derfor gaa med.
Og dog holder saa mange troende Studenter fig
tilbage. Er det ret? Jeg synes det ille; — omend jeg
heller ille vil tillcegge tet ftorre Betydning end det har.
Men jeg synes det retteste og bedste for Herren msusatte vcere
at gaa med. Maafte moder et og andet i Verdensfor
bundet os lidt fremmed, —- lidt engelsk og amerikansL
Det nægter jeg itte. Men bør det kunne streemme os?
Nej — ilke saa længe Kristus, Guds Son og Verdens
Frelfer, er den man famles om. Og det er han. — Det
er Belendelfen af Kristus som det enkelte Mennesles per
fonlige Frelfer og som hele den vide Verdens Herre rg
Konge — det er denne Belendelfe, der giver Verdensp
forbundet sit triftelige Prceg. Saalcenge det er fasadan,
er vi enige i det asfgørende — — og saa bør alt det
sremmedartede itle flille os, men atter her bot Dannelfen
lpaa Troeng Grund) tomme os til Hjcel«p. Thi horer der
ille ogsaa til al fand Dannelfe en villig Anerkendelse ais
Jndioidualitetens Ret og Eone til at se og glcede sig over
det fælles i nye individuelle UsdpoaslgningerZ
Forstaaelse as Tidens Behov bor fore os ind i Ver
densforbundet og Forftaaelfe as det indi«viduelle bsør fore
os ud over alle Betænleligtheden
Og derfor — jeg taler til alle troende Studenter —
slut Jer fammenl —- lev ille blot et aandeligt Ene-boer
liv med Herren, mien slut Jer til Herrens Folk og flut Jer
helft tillige til en as de lristne Studenterorganisationer.
Derved faar J selv nsye Velsignelser i vLivet smed Herren,
og deroed tjener J bedst Herren »i denne Slægt«. Lad
og cerlig ftræbe efter, at Kriftus lan blive alt i alle og
lad os saa forresten give Amerilanerne Lsov til at vcere
Ameritanere, naar ogsaa vi- sorn triftne saar Lov til at
være donstr.
Men til alle de mange Studenter, der endnu staat
fremmedgjorte for Livet i Gud — tovende, oatlende eller
toivlende — til alle ieder siger jeg i Herrens Navm gio
jer over til Jesus Kriftus i personlig Tro! Nærm jer
til Herren, saa stal han nærme sig til eder! Lad ocere
med, paa daurlig sStudentervis, at snalle jer fra alt,
hvad her er sagt, f. Els. at reesonnere ssom saa: ,,hvi3
Aandsdannelse virtelig maa sooe et Mennesle til Krisftus,
saa blioer jo fester den Recept) lhverten Cicero eller Pro
fessor R. N. et aandsdannet Menneske, —- og hvem lan
tvisvle om -det!'« —- — Sligt er jo simipelt hen Snol hen
i Vejret. Slal vi da finde, hvad Aandsdannelse er, ved
en Virvisection paa Cicero eller spaa Professor R. N.? —
Det er den bagvendte Ver-den Vi stal ærlig gore os rede
for, hvad sdet er for Korsattertræh vsi forbinder med
Tanlen om fand Aandsdannelfe, og saa saar sandelig
bogefter Cicero og Professor N. N» og hoem det ellers
er, se til, om de lan soare til det; thi hvem garanterer
mig paa Forhaand. at de flet singen Brift havde paa Ann
dens Dannelse? — man lan, from jeg lejlighedsvis har
berort, være fprænglærd og dog have faare liden Runds
dannelfr.
Det er de anforte Karalternrærler, der stal overvejes.
Men de er helt igennem ais den Art, at de nwppe for Al
vor lan bestrides; — —- og i saa Falsd er det ogfaa abe
ft«rideligt, at Lioet i Kristus ligger i Forlængelfen as dem
alle, og at Aandsdannelfe forer til Trsoen og sorer frem
i Trer
Men Trer er ille blsot Dannelsens Vej — den er
Lioets og Frelfens og Salighedens Vei! Gud give eder
derfor at finde den og folge den! —
Studentertyper — til Valal
(Foredkag holdt im Latinfkoleelevet i .Studentekhj.« 2. Febr. IMJ
Hver Alder i Livet hat sit for-el«øbige Maal; og Maa
let for Latinstoledagene er jo -— at blive Student!
Aa, jeg hallet selv, hvordan sdet Maal vinkede, —
hvor underlig utaalmvdig man i de overste Klasser be
gyndte at staa med Vingerne for at ryste Stolestssvet
af. Man var som en FugL der fslte Foraar i Luften og
dog selv sad i Bur. — Og det faar J jo sisdde et Aar el
ler to endnu; men trsst jer med, at det er bedst ikte at
komme af Reden, for man et flyvefærdig, — ellers bli
ver man let singt af Kutten! — og btug saa Tiden, mens
J venter, bl. a. til at soverveje, hvad Slags Student J
vil værez — for —: der er mange forstellige Slags Stu
denten At alle Studenter gaat med famme Hue og
samme Kokarde siger ingen Tingz —- de er dog saa ind
byrdes forftellige ssom Nathuet og Pittelhuer.
Det, der gør de store Forsielle blansdt S«tudenterne,
er itte at nogle studerer Theologi, andre Medicin og an
dre Jura; — —- det er aandelige Forstelle langt dybere
end Studiefagene; — og det et gis-se aansdelige Forstelle,
jeg gerne her vil .fremhæve.
Jeg vil stildre for jer site udsprægede Studenter
;typer, faadan som de hat artet sig paa danst Grund.
«Alle fire Typer finsdes blandt Nutidens Studenter; hvert
Aats Russek hat nogle af hver Slagsz —- msen dog hat
hver Type ligesom haft sin historkste Blsomftringstid og
hat assejtet sit Billede i vedtomsmende Tids Letteratur,
s-— og i denne deres historiste Orden vil jeg her tage dem.
Dog vil jeg allerførst the-werte det er ille min Me
ning blot at OhOlIde en Scags Studenterparade til behage
ligt Tidsfotdrivz —- men jeg vil fremstille for jer de for
stellige Studentertyper, for at eders Hierte skal tælge Mk
af dem og sige: saa-den en Student vil jeg vcerel —- OI
Valget mener jeg ille lan vcere tvivlsomt, naat blot mais
set Typetnei Sandhedens LUS. — Og dermed til Sagen!
I.
Om den førfte Type kan jeg satte mig i for.)oldsvis
Kotthed. — Det er den, som Holderg hat tsegnet for os.
i »Was-mus- Mdntanus«.
Kærnen i Etasmsus er lcerd Vigtigpeteri. Han er
slet og ret et latinsl Fæ; — »og jeg synes oprigtig talt, at
vil man endelig vcere et lFae, saa lan man i det mindste
vcere det paa danst. .
Erasmus kan ikte leve uden at disputere, og han et
capabel til at dessputere, i hvikten Materie det stal vere.
Vil een sige, at Biordet er en Lysestage, saa vtl han for
svare det. Vil een sige, at Kød og Bxød er Straa, saa vil
han ogsaa forssviare det. — Ved Hjcelp wf sin Logist og fin
.Metafystk kan han i en Haandevending gøre sin Mo’r
Nille til en Sten og Per Degn til en Hane. — —- Hatt
mener at have singt Alverdens Bis-dont og er dog tokn
som den tommefte Tonde
Man stulde tro, at Holderg havde faaet staaet den
Fyr forfvarlig fior Banden. Men Erasmug - Studen
tetne er sejglisvede som indefrosne Futen Naar Foraaret
kommer og smelter Frosten, saa kvscetkker de gamle Frøer
-paany. Der er den Dag i Dag blandt hvet Sommers
nOye Studentetyngel en lille Klat Erassmus-Studenter
imellem dem. Den moderne Erasmus Montana-Z set gan
fte vtst lidt ansdreledes ud. Han bruger ilke slet saa
mange latinfle Flostler (af gode Grunde!) og han gaar
ikke, som Holdergs Erasmus, med Kncelbenllæder paa.
Men ellers er han ganske den samme: — en lcerd Vi-gtig
peter vg et latinst Fae, — —- undertiden ogfaa en for
fcengelig Studenterlaps, hvis Leerdom er højst forloren,
og hvis Forborenhed alene er ægtet —
Men midt i al hans gevaltige Bsisdommelighed ken
der jeg dog een Viödsom, han ilke hat lært, — den spira
tiste Bis-dom: »jeg ved, at jeg intet ved«; — — og jeg
tender en anden Bis-dom, han endnu mindre har lært,
—- den lyvorom Salvnwn siger: ,,Gudsfrygt er Bisdoinis
Begyndelse.«
Er den Studentertype Efterlignelse verd? —- Dom
selvl
En saadan forloten Studentervismansd gør blot sig
felv til Nar og er ansdte til Plage.
Il.
Den naeste Studentertype er mere værd; — jeg kan
med eet Ord kalde hom: den hosirupske Student; bhi han
hadde fin Blomstring i Misdten af Aarhundredet og har
faaet sit rigefte og mest typifle Usdtryk i Hoftrupkz Kome
dier og Plougs Sange.
Mens Erasmus er en latinfl Nar, saa er den ho
strupsfle Student en glad-, ung, fornøjelig Fyr. Der
lan maasle not sidde en gansie lille Rest af Vigtigpeieren
i ham. Han holder jo f. Els. megei af at synge, at han
er »Herre i Aandernes Rige«; — men denne lille ems
musfke Rest holder man ham gerne tilgsode, thi den er hos
hain ganste overgroet af ungdommelig Elflværdighed og
saaledes usiadeliggjori.
Der er i dei hele taget mseget ved denne hostrupsie
Student, som man ikke kan andet end hol-de af.
Han er ung med den glade sorglos-e Ungdom. Han
er en stor Spilopmager som »den krollede Frits«; —
ubelymret og uforsdærvei. Han synger som en glad Fugl
og scetier Liv i Klu«dene, hoor han kommer henz han tan
saa Rvllingetne til at danse og Gasferne til at hvæsfe.
Til Tiber driller han de gamle Vegtere lidt, — men han
mener det ikte faa siemi. —- Han er Ven med sin Pibe og
siger aldrig nej til et Punschefold; — og ved et saadant
er han ,,udmcerlet grinagtsig«. —- Han er en Mester i det
gemytlige VrøvL —- drikter Staaler for Norden, for
Friheden og for Kvinden, — og drikker helft Das med
Alverden. ——- Han er i Reglen forelsket til op over begge
Drene og danke-: sig altid sin elslede som ,,en hellig Jam
-sru, der gaar paa folbeslinnede Skner.« —- Han er idealt
begejftret, —- — fyldt af lysegrøn Romantik og Ballett
duftende Lcengslerz — han svcermer for Nordens Enhed
og for alle Filistres Dødz og naar han enidelig en Gang
imellem faar sagt Verden derude Farvel og faar luttet
sin Der paa Regensen for at gsøre lidt ved Bøgerne —
—- da ser han straks ved Lampen Musernes Dunst
(Fortfcettes.)
Gode ngey som anbefale5:
Vcn HUko Ca pstekcqndse Form-mag skq KrisiiTiv· Cu ai
Amerikas bedste Biger. As Lewis Wallace pan Daan ved
Billi- Msller. Pris, godt indbunden, 81.25.
Din Bruders Blodo En Foriællisg, som stildket Livet
Oeientem fangslende og interessant. Pan Dunst ved N. P.
Madiew 174 Süden i Omilng, 40 Cents.
i — O
Herren et mit Sholtn E» zwang, sp» sum-- p«
kristelige Liv i Ausland 150 S-, i Omfl· säc, indb. Me.
Mltlam Rosenbanmo En Forteelling fta jsdiske Krebse
125 Sider, i Omflag, 25 Cents, inbbunden 50 Henke
Martyrcn i St. Andrews. m Bim- m km- Mk
Kitke. 93 Sidet, i Omslag 20 Centö, indbunden 40 Cents.
Mattyretne i den lutherfke Kirke. Osaka sk«
Tyst. 224 sman Sidek, indbuuden i Shirtingsbind 40 Cents.
Svenfkerne paa Kronborg. Hist-»in Roms-« » a
F. Eipols-. J Omilag 01.00, godt indb· I1.40.
En polst Janule Ai J. C. Hauch, i ny Udgavr. 424 Si
det. J Omilag I1.00, godt indbuuden sl.40.
Den stctfkc Kvindc pllll THE Lipeviaeve im vi
fonnotionstiden, as H. F. Enteilt-, i ny Udgnvr. 000 Sider.
J Omilag 01.20, godt indbunden sI.60.
Alle Bonn sendet poktoirit. Betalinaen bedes indiendt samtnen
med Bestillingen. Fkimætker met-enges iom Bindi-IF
IDanish Lutheran Publijhing Hause, Blair, Nebraska.
