»Danfkcrssn,«
et holvuassnlig Nr- - .)S- og Oplysi
ningslsäad for et danske Folk
i ?l .netika,
dsgl-act as
IdAXlSH L-L"TH. PFBL HOPSB
BlaiL Nebr.
—
,- animal« ubfommek hvet Tjrsdag og
Fredag.
Ptts pr. Aufgang i Te Fokenede Stank
81,50; tll Udlanbet s2,00.
Blut-et betales l For-sind Bestilling. Be
tallng, Adresfefokandting og alt andek
angaaende Bladet adkesjetes:
DANISH LUTH. PUBL. HOl·SE,
Blait, Nebr.
Nebel-tin A. R.Andetien
Alle Jndiendellek Chr-sicut Tanskerem
Blut, Nebr
Evteted It the Post Otiice at Blei-. Neb
ss second-klu- mutet-.
Advektisias Rates made knows upon
spvllcstlom
,,Dauskereu«
bliver lendt til Subfkkibemer, indtil nd
ttyktellg Opsigelse modtages of Ubgiveme
pg at Geld et betalt, i Lockensftemmelse
med De Fotencde Stateks Pofllovr.
Jiaat Læseme henvenvek sig til Falk. ver
armer-r i Bladet, enten for at lobe hos
Lein ellet for at faa Lplysllinger om Zel«
sperrend-, bedes de altid omtale, alt-e sau«
Aoektiöiementet idem Blut-. Te: vil vcekeT
sensidtg Nycte.
Tit Stolen-s Vemicn !
Nu et Ardejdet paa Flvjbngningslh
deswde Konxratten mel) Bngmeste !
ten er unverftrevsen, og alt i saa Heu-l
seende et i Orden. Til forste No
vember flal Bygningen være farbig.
Der er da vgsaa begyndt paa det vir
lelige Arbejde med Bygningens Op
ssrelse, som at stasse Sten og Tom
mer kil Vejr. Dei vsl ikte, om alt
Haut Del. hvillet vi haaber, vare
Brugg fsr man lan begynde at se
Murene sttyder sig i Veer detoppe
pas Balken.
Bldsibl andel lydek Kontrolle-l
paa, at Bygmesteren for hver Maa
nev stal have uvbetalt 75 Procent of
Vatdien af det Materiale og Arbede
der ti"l Date er sat i Bygningen.
Bote Vennet vil altfaa kunnt sisnne,;
at vi nu hat Brug for de Summer,
der tundt om i Samfundet er tegnet
til Bygningen. Nvget er der i Kas
sen, men de store Udbetalinger vil
fnatt tcere Pan det. Men diet er vort
Haab, at J, Rennen fom har segnet
ever for Bidtag, vil gsre eders Bedste
for ak indlbetale hver sit faa snart
som muligt til Snmfuwdets Kasse
ret, Mk. M. Beck, Blaiy Nebr.
Pola Bygnlngskpmiteens Vegne:
A. M. Anders-few Fall-«
W
Religionsundecvisningen
i Fonefkoteu.
Foredrag veb Stoletnødet i Varde
24. Maj 1904 af Bistov G. Koc.
2.
Ei langt mindre Spotgsmaal en:
bei store orn Religisonsundetvignin
gens Bibeholdelfe er Spatgsmaalet
otn Ændtinger i bot saataldte geist
lige Tilfyn med Stolen. Jeg be
tragtet det som givet, at saa lange vi
bar en Folkekitle vg Religionsunders
Visning i Folkestolen, vil »der vcete ei
kitteligt Tilsyn med dette Fag i Sto
len. Og dett vil vift folge af sig selv,
at bette Tilsyn vil blive usvtvet dels
for Sognets Vedfommende as Segm
vtæsften., del-Z for den stsrre Kred3’
Bei-kommende af Bispoppen
Men Mägt kan jeg gvdt tænte
mig, at Tilsynet nied Stolens samt
lige Fug og med Stolen i det hele
lægges i mere stvlefaglige Hirn-der
end nu. Og ncermefi ligger det da
vistnvk at tænke sig, at det nuværende
lokale Skoletilsym altsaa Stolen-m
miösionem blivet ftaaende Wotan-nnd
eller bog væsentlig uforanvret, men
at Pwvsternes Tilsyn med Skolen
blivet aflsst asf et Tian af deriil
uvvalgte Sksolemænd, altsaa Stole
inspettster.
Jkke Stoleinfpektsrer for hvert
Fagz thi visfe Vikde fristes til at over
drive der-es eget Fagö Krasvz den
stakkels Darm-, fom stvd i Midten og
Ins-de Holde samtnen paa alle Fagene,
vilde hervev komme i en vanftelig
Stilling. De forstellige Faginfipek
met vibde —- til Fordel for deteg
Fag —- hale i ham fra alle Süden
saa han og hans Gerninsg kunde
fprcenget derveix —
Nej, del maatte viere Skolsinspeli
istet for visse Oele asf Landes, sont
faa i set-ei Distrttier sinkst ins-knieen
Steian samtlige Fug (maa«ste met
l—
Undtagelse af Sang da Gymnaftil
hdor det jo er ret naturliat at hav
Faginfspettører). F .«..cn herve
J « :·Eie s ::«r: ji«-zi. i, at der dild
. « I’.r.k Mktcde E If:"ei!:1:crdis
nirxatrh ziiere Retælie af lindervis
ni"—-.«ieil. mere ijledning i de en
telte Zugs Metode, end det nuvck
ten-de Tilidn tan indlade sig paa. L
derfor vilde man dist kunne naa no
get videre end nu, hvad Kundsiabs
tilegnelsen angnar. Pan den andel
Zide dilde der sie en dcesentlig Jnd
slræntning i den store, maaste fo
ftore Frihed. fom den enlelte Lcete
nu faltisl har, til i Entelthedet jeli
at dælge sine Metoder og lægge fi
Stof til Rette. Tdi det nuvcetend
Tilsyn ier paa Helheden, medens de
faglige Tilfyn vilde blande sig i Un
dekvisningens Enkeltheder og der
gribe ind og retlede.
Vanileligheden vilde være dels, -.i
Provsterne got deres Stolearbejdi
hel: gratis, medens Stoleinspeito
reine —- ai hdilte der formentlig«
hdiE Tilsynet stulde betnde noget
itulde vcere Inindst 20 — flulde hadi
Løn rg Bol· ig, del-J det Eporgzmanl
Hvor man stulde finde 20 sandanne
Etolemænd, der var dygtige til at
udiore dette faglige, ddetordneke
Tilinn. Her vil jeg af Hjettet anste,
at kwis di fkal have dette faglige Til
inn. at disfe Poster saa itke maa
ialde i Hi dssne ts-: 1’:-.ge, radikale
lærdc Pædaaoget fra Kobenbavn
f: n Trank fiernt fra Foltestclens
Rand og Jclkets Kr iftendom, men
.—Eks « :::ligt paa Foltkftol ens egne
Mand, og da paa faadanne, fom ved
deres Perionlighed og ved satng Ud
dannelse og Studium hat den for
npdne Myndighed til at udfpre det
faglige Tilfyn, og som derhos er
triftne Mand. —- Men hvis desmg
Sag ftal virteliggores, vil Im ch
FM ists St m Ottern-e faldet i de
UILM Länder Muligvii iunde man
indtil videre fort-ge vaa -— med Bi
beholdelse iøvkigt af den nuværende
Ordning —- at tilfvre Stolen del
ønftede faglige Tilfyn og Vejlednina
ved Ansattelse as nogle Stoletvniu
lenter til at bei-ge Stolerne.
2) Jeg tommer nu stuttelig til det
SvørgsmaaL som, næit eftet Spsrgszi
maalet orn felve Religionsunderviz
ningens Bedarelfe, del er det megct
-brcendende for Dieblitlet Dei u
Spøtgsmaalet, om Stolens Reli
»gionsnndervisning ital vcete blot b
stotisk eller tillige omfatte Katetik
mus eller den iristelige Bornelækdcin.
Dette Svsrgsmaal vilde jeg ittc
»gerne lade ligge, ielv om jeg nat-ei
til at behandle det i Korthed
; Og her vil jeg da fsrit sige, at med
;Bsørneneö, navnlig Smaabsrnenes.
3Trang til at modtage Ilndetvisningii
stoffet paa anstuelig Maade er det
sfotmentlig givet, at i Borneftolen og
n,avnlig da for de mindre Born, maa
Bibelhistorien date en Hovediag i
lReligionsundewisningen De stort
kdibelsie Stitkelier med de klare, fund-—
lle Omtids og det dybe vg dog saa er
lfoldige heilige Jndhold, er sotn stabte
Etil at sspejle sig ind i Barnesjælen og
blive staaende detinde. Og de bi
lbelste Fortcellinger, sætlig fra det
lgsamle Testamente, lhvor Gud hand
ler med Bern, og hvor derfor Born
sasa let fsker sig hjemme) med deres
storstilede, men dog saa barnlige vq
lletfattelisge Tantegange, de passet i
dybeste For-stand for Bien. Bist
’inan i Undervisningen i Bibelhistorie
svil give sig Tit-, itte jage, nien for
tælle anstueligt, male Billeder for
Bienene, dog lautet-es, at man hallet
spa·a, dtct er hemge Billet-er Blot
.man vil forteelle levende og livfuldt
inen stille, ille uroligt. J en Bar
nesjcel dannes der ikke gode Ojeblitb
billedetz der stal Tid og Still-ed til»
for at disse Stittekser, disie heilig(
historier tan indspejle sig i den-·
Sjclespejlr.
Og blot man vil begrwnse Stof
fet, itte vvewiekde med mange En
leltihedet eller en alt for stot Stof«
mengte men holde sig til de stor-.
klare, lige Liniet i Bibelhistsorien
Forjættelsernes esde Traad dtager si,
fra Paradisets have til Kristns
Det er hopediinien i det wamle Testa
mente. Den stal vi feige. Pan dei
Linie liggee Patriaeketneö hisioti
med deres Fiotjcettelser. Saa tmn
mer Mpse med Udgangen as Æayp
ten pg i koste Treet Joiva og Dom
metnes Distotir. Der-sitt vil For
telliugen attet brede sig i Rang Da
vsids hist-nie med bunt thjiettelsel
Sw Redgungstiden med se taki-end
og Mk pvofetiste Mr, indti
« det endet i den Wlontlte Land
—
flygtighed. Saa Tilbagevendingen
til Ksanaan, Herrens Beste-ermäer
de siMte Profeter, indtil det bliver
stille i Folket, mens de ventende stir
ter ud imod Tidens Fylde.
Naar denne Forjcettelfernes rtde
- Tkaad er paavist, denne vaedlinie et
- truttet op for Bornene, san hat VII
nenc set, hvasd det gamle Testament-:
betydet for os Kristne: en Fordere
- helfe, hddr alt peger paa Kristus.
Sau hat Undervisningen her faaet
: det rette religiøse Prasg. Og saa hat
: det mindre at sige, om mange Enke!t
her-er i Dommetnes og Kongetnes
Historie ikke er thnene bekendtr.
Ogsaa i det nye Testamente bot
Undervisningen ikke sprede sig over
for mange Enkeltheder, men sawle
s fig, og samle sig for Alvor om Frei
« serens Stillele hans Prediken og
Gerninger, hans Lidelse, Død og Op
1 ftandelse samt om Hovedttætkene i
) Aposteltidens Historie. —- Saa vikt
jeg ser, ttænger vi ved Undervis
ningen i Bibelhistorie til at minde
hvemndre om Ordet: Jkke mange
Ting, men meget
Jeg tilfsjet: Hvilte pædaqogisse
Vertdier hat vi bog itte i de bibelsse
Stikkelser og Begivenhcdet! Hvilke
Midler til at paavirte Botnene te!i
giøft vg mora1st. Jeg tan ikke tænke
mig andet, end at hvor de hat den te
ligionsløse Stole og sial undervise
Bornene i ,,moralste Begrebet«,
hvillet dog vist i Længden vil blice
noget ledeligt, maa en og anden Lee
ter gaa og stille sig om Monden efter
Kain og Adel ellet Josef· Thi hos
disse Folt kan Born i Sandhed
Ists-te moraksie Begteber, og det uden
at kede sig.
l
Japans Fremsttidt i 50 Aar.
Russetne fract, at det et naiven-s
digt at besejte Japanetne, ilke alenej
sot Ruslands egen, men sot hele deni
hvide Rates Sätle As og til horetj
man ogsaa en Rost sta andre Aantens
som stottet denne Anstuelse; men is
Almindeligbeo vindet den liden Til-l
slutning, oa sdet as den Grund, at
man et tilbsjelig til at anse Japa
netnes Givilisation sot at vaete hsjete
end Russland-Z til Ttobs sor, at den
ene Nation et aul og den and-en hob.
Japan hat intet gjott, som tan seg
at staa i Sttid med den evtige eini
liserede Vetdens Jntetessen
Man hat næsten oansteligt ved at
satte stg ind i, at det et bate et halvt
hundtede Aar, siden Pettys Elspedi
tion aabnede Japans luttede Port-»
Det vat den 8. Juli 1853, at den
amerikanste Estadte tned »Stiftun
banna« i Spidsen gled ind i Buaten
ved Yeddo. Dei vatte Fotsætdelse
blandt alle Klassen men det syntes,
sont om netop et saadant Stsd til
ttængtes sot at vaetle Japanetne in
deres otienkjlsle Konservatisme
Petry sandt et primitin Foltescttd,
ingenlunde basbatist, men Milbe-ie
ligt til Omgang med den svtige Vet
den og vel tilsteds med stn assondtede
Stilling.
Det gamle Japans politiste Orga
nisation var et Lensvctsen, sutdstctn:
digete end Vesieutopa nagen Sinte
hat hast. Nationen bestod as 64
Stammet, hvet stytet as stn egen At
vesytste, med stn egen Adel, egne Lode
egen Besiatning og eget Pengevæssem
Japans Marine var en Flaade as
Junker uden Vcebning sonttolletet
as Shogunetne (atvelige Tselthettetxl
dens hat havde ikte bedre Vaaben
end Samen Spad og Buer. Japans
hat-de soa godt sont ingen Kystbesælt-J
ninget og var magteöltst mod et.
sjendtligt Jndsald. Noget as det,
som et sotegaaet i Retning ass Ud
villing i de sidste 50 Aar, sortaelles
as Adachi Kinnosuti i en Attitel sor
leden i «The Revtew os Reviews'·:
»Bei var i 1872, at de forste 18
Mile Jetnbane aabnedes sot Ttasit.
J 1903 var det 4,287 Mil i vitteliq
- Drist. Legetpjslolocnottivetne og Vog
- nene sra Pettys Tid votsede og sor
- metedes til 1,427 Lotontotivet, 4,864
l Passagewogne og 21,505 Fragtvog
· ne. J Finansaatet 1901-—02 naaede
"- Antallet as besordtede Passageter
I 111,211,208, og 142 Million Tons
I med Fragt blev besotdtdt Den lille
- Telegtaslinie mellem to huse i Kana
gom sont tog Posten sta vote gode
Fabre sot 50 Aar siden, votsede til
84,000 Mit Ledning i 1903 med
2,198 Kontotet sptedte gennem Lan
det. Telesonsystemet, som saa Lasset
i oott Land sot sstste Gang i 1890,
hat med Denan til Mileleengde vol
-zset Telegtasen ovet Mc J 1908
I u u
of El
sae
H
var der over 108,000 Mil. J Per
rys Tage var der itle en Damper i
de crientalsie Farvande eller nogen
andre Farvande under japanft Flag.
J 1901 havve oi 5,415 Sejl- og
Dampstibe af europckisi Monster med»
en Bruttodrægtighesd af 91.9,968»
Tons. De ser saaledes, at Uhr-it
lingen af vor Handelsmarine ilte hat
vaket et Stridt agterud for Unbil
linaen nf vor Krigsflaade, som alle
kender paa Grund af den numrende
Krig.«
Hertil lan Mes, at Japan er ble
ven en ligeartet Nation med en starrt
Centralregetting, at Lenssvæsenet cr
faa goot fotn forsvundet, at Hirten et
hsjt udvitlet, og at de bedste Resulta
ter af vefteklandft Kultur er bleven
tilennet med en Begcerlighed uden
Sidestnttr.
Den hofft ubetydelige Udentigsihan
del, som Japan havde tilladt op til
185T bavde i 1903 naaet en Veroi
af omtrent 525 Millioner Dollatki,
og i det Aar ankorn 6,211 Dampsfibe
meD over 11 Millioner Tons Fragt
til jaspansie Havne fra fremmete
Lande. Japan forbavsede Verden i
.sin Krig med Rina og forbavser den
end mere veo Ledelsen af sin Krig
moo Rusland. (M. T. i «Fltbl.«).
—
Hjemmet.
Zatarias Nielfen.
Vor Arne er et Rige,
vi ejer for os selv,
en Vetoen, gemt i London-«
med eget Himmelhvcelo;
hror Sol og Byger stiften
hvor Kompe, Tab og Seit ,
tun vorher Hierte-Eje
for Arnens egen Leit
Har gooe Aander torset
og signet Hjetnmets Tag,
det er — selv om oet spendet
lun faa og snævre Fug —
en Hvaklving, vid og herlig,
om Haab og Virtetrang,
et Rum for lnse Lcengsler
og Hierters Hojtivssang.
J Hjemmets lille Rige
vor Sjcel sig fslder ud,
der votset Hiertets Amster,
der rantes Villiens Stud;
imellem Hjemmets Mute
vi leerer Livet rundt
med Hieriet oatmt at juble
og grade dtybt og sundt
Hvot er et Stint-, hvor Hvilen
os oinler mere leer,
her er en Plet, hvor Mintet
os griber dtybt sorn het?
Hvor hat vi egen Lylte
i andres Djne set
som der, hvor Hiertebaandet
gor Alles Lio til eetZ
Se mildt til dem, der tender
tun Savn og Kanw i Hjem,
ret op paa deres LIer
og tryl en betre stem!
Og sit du ser en Arne,
hvos vaglig Frnd du sdrak,
fold daglig vine Hin-non
og sig Vorhekre Tat!
En Stamme-L
sChr. F. Mottensen.)
Dei runger i de breve, lsvtunge «
Pile ver-Beim vet mumler i Strand
btevden, ogHavet begyndek at gnistte
i Horifontem De mosgkoede gtsnne
Klfppet Vetneve i Havbtynet et al
lerede hvide af Stumstænt, og Maa
geme tkedse i Flotbe ind over Land.
Svlen er gaaet nep bog Bjerge of
gtaa fortevne STer der hastet hen
over den mstkgule Himmel, medens
Stumringen tuller ind stack-»Wind
Henz lavt vg tret over den vuggenbe
havflade. '
De gamle Pile, der fkærmet Hufei,
vifter statt-re og smtere,medens det
fjokgamle Løv rasler hen over Ga
ren og lister sig ind i Aabninger,
For-strich Stute og Pom, hvor del
ligger og strebt-en Det fufer mere
tlagende derude, og nu begynder det
gansie sagte at pibe i Pindus-prallen
ne. Gardinet bevæger sig ftem og til
dage, langsomt som et Pest-dul, og i
Karmen lejrer der sig BTcemmer af
Stsv. «
Miit better det tatvelige Wiens
bordz hun gnat sville og tyst, og i
hendes Ansigt er Ftygten og Aslvoten
preget As og til gaar hun hen til
Mut-ach Laster et spejdende Blit ud
met-Ost men kommst sttats igen til
bage. Og Trællet om hendes Mund
bliver hver Gang smetteligetr.
f- 1
i
Hun ved foevist, at der et Uvejr i
Anmutch, og Fa’r et paa Spen.
Han maatte da ogsaa snatt vceke
het; nu er det otte Dage siden, han
git ud, og Binden hat hidtil vcrkct
gov. Men i Mibdags flog den onl.
Raar han endda havde haft en tun
gere Last paa Kalen; men Ztaver —
og saa det ranle Stibk
Han knaa jo lunne være her til
Midnat. Kommer blot Maanen csp
siden, saa vil not Binden springe-.
Aftensmaden spises iStilbed. Kun
den to Maaneders Glut verhenne i
Vuggen stritter nd med Armene og
fmiler nol saa lyllelig.
Oun tager af Bordet igen; det er
ilte svundet cneget paa Moden den
ne Aften. Lampen tandes, Gardiner
ne rulles neb, efter at eirdnu et langt
Blik er sendi ud i det ieette Motte.
Aviseme komm-er stem, Liset soger
uviltnarligt Rubkilem »Im So
en« —- intet oin Fa’r; hvorfor stillde
der vel ogfaa viere det?
Miit tager Strilletpfet, og Pin
denes flittige Klirren høres en
Stund, medens de smaa Spslende
fvillet Diam. Men Sionnen derlite
tager til i Stnrke,den runger i Skor
ftenen og siedet volbfomt i Pilene,
lwis Blade vg Kviste slnnges mod
Ruderne med torte og slnrpe Small-.
Man lan hsre Bølgernes Brus og
Bena, naar te med fesndektnnsende
Magt laster sig i de vilde Klippen
Mo’r læggerStrikletøiet fra sig ig
trcetler longfomi Gardinet op. Te
smaa satter Dambrckttet bott.
Mcegtige Gud, hvillet Syn! —
— Stumsprøjtet steter lnst gen
nem Mottet, damsrer som en tæt, fin
Mgn ind over Land og faat Ruder
ne til at drive of Band. —- Det er,
som store, sittende Slyer af Maske
glider ind fta Horisonten, beedet sta
i Taage og oft-fes af nye. Det et
lnapt, at Havnefyret kan stimtes, cg
undertiden sljules det helt, titter faa
attet ftem for at stjules paa m) sotn
et Blinlfyt.
Hvot sial et Siib lunne klare sig
gennem dette fvrfcetdelige Bei-. Dei
masa jo lnuses sont Pvtteftaar, hvis
del tvmmer nu.
Gud give, Jckr var Hundteder nf
Mile borte min ude i Verdenshavet,
hellete end hek i Nathedem
Afienen lidet, Motten hat flaoet
11: men det er der ingen, .dek« hat
anset. Og nu lydet der attet dase,
langsomme Stag, hung, hung, dung
— —- tolv —- Mit-nat
Hvad nu? Hvav er der stet?
Strandvagterne, to store, starke
Mand, der twdfer baabe Vind og
Stann, lommer lpbendd De hat
Lygter i Haanden, Stindtsj og End
veft paa, og de tnaa raabe hsjt for
at hem, hvcrd De siger til hinanden
De forsvindek bag Hallen derben
nc, hvor Stummet sicerer snehrive
Tcrnder i Markt
De stal allarmerse, hvis der fkulve
fle en Stranding.
Almcegtige Gub, — Einwian
Strandig! —— —
Mo’t lryber samtnen paa er. Stol,
hendesLemIner sittek, hun, foits elless
ille san let ladet sig f-orslrcelle.
De ftnaa ttyller sig ind til l)e11:e;
de lan ilke satte hendes Sjckls our :
te HAV, den fottvivlede Senat-» Tier
faak del til at tynge saa tun«1t. fca
tungl derinDe i hendes Ooved.
Hof- Hol. Hei!
Der ttcenget Raub gennem Einer-n
og Brus; der hpres paa enGang flere
Mandssienrmer og Lyd af Drange
junge Trekstostøvler. der trat-weis
Lob hen over Besen, medens Lnsssrek
fra Lygtek farer forbi sont lnnije
Lnnglimt.
Stute Gut-, der slimles ex: nron
Lantekne denen-! Slibel stnter akt
sna knod Land. —- —
Del er Fa’r! Del lan itte r-«
re andre end hom! .
Mo’k er sprungen op fea 2:o’-«.-.,
bun vtidek sine Hænder i Lasten sdg
hendes Blil hat suget sig spr, opp
notiseret til Lantetnen.
Den avancetek med sterlere tsg
flærlere Fari, idet den fnarl er heft,
snart dybt nebe; fnart slynges den
hid, snatt did, voldsotnt brutajt.
Saa, Himmel, nu forsvandt — —
Mo’t hat lasset sig paa Kn-: paa
Bænlen kned Ansigtet hegt-met j
Heendetnr. i
Gad, Gut-, hvvr lan du væke san
haard mod bit Bitten?
Kun Stotmens Stsd og S11k, Ho
vels Bruer og Slag msod Stunden
og M«0’rs Hallen er del eneste Svat
i Ratten.
De smaa hat klynget sig grædenve
til hende. Kun den ældste staat med
«stoee, alvotlige Øjne ved Vinduet og
Zstirrer ud over Hat-et
, — caa pludselig sarer han ov, pe
"gek nd mod det morle Hav og jub
let:
Mo’r, nu lomtnet den sten: igen;
lden ha r klaret Pynten!
—- — Stotmen tusiet vilbt det
Ude, havet fremder og stummer i
Strandbrevben som fsr. Del pibek
i Vindusptæklernr. og stet smceldee
forlvivlet paa Ruderne, svm vilIe del
bebe om Husly·
Men i Stuen et tyst — der et
Frev, — for Fa’k et i Hahn
W
Mike-unten cis-A
Mod Strømmen.
LI. c. heuch. Minos-.
Tenne- imnnthqe Bog, des med rnesmaknde Nntndtgheb, Wen-heb og Moor
behandler v«-r Txds mei! btkrsildcnde knkelkge ZpøkggmaaL Jinrmtottalxgmen, 1.:
sm et crqu lutherit Standpunkt, bm edit-tut krieg as enhver nor-the Wand c:
Komm-.
Komm-Im Iknver selo i in Fokoktn »Im hat Itrevet W Menigtiedcm ikke
km Theologeme edel teilen for Theulugnne cui-, im Tüü ask-i cstzzkua de hütet »sei
111 Mentql)eden«.
»Ide 3t1"o111111e11«e1 delt c folgende :’1vjnn:jlkehgton og Finstendomz Maxxtx
oq Ho I Hub-» sen nye Foxknndelm Korselg Erd; Jesus m Jioxotetz Itoen o-;
!«1be1hitiken: Spredt Irr-glimm.
Im mreliqgenbe nne llsqaoe ex tmkt pas godt Papst med snntfke og tydelxxe
hauste Inner, indeholdj 2525 sfmvssden Nodt mdbnndeu. ijz s1»00
Svan
As I. c. heuch. III-hop.
is» kakikknktse as »Wind Strom-nen«· Jndbunden lig »Mot) Etrsnnneu.'
Pkis Ss conti
DANISH LUTH. PUBL. HOUSE,
tat-Ani, mit-K
JORD, HAV
OG HlMMEL
As Henky HAVE-upon Nor
thr0p. Dr. the-»l. Des-me- njikldi
m- Zoje given-n susnleltes kylclig
og tmjugstig litkskriwelse M alt.
twasi dar ess- vitlumlterligt pas
ullo Jurilklodkns Kontinent-IF
i Vtstsclouslmvcne »z; pau SUCH
nehitnlelh I’alt-1intleliglaske
rig. innre-spinnt ogspuemlpnd·-.
sit-ilwsunlig Psls hns anter esr
WEI- hos 08 kun 81.2». Summe
Priy pxm linken-L
Danisb cuth Publ. Hause,
VIII-. Nebe
E
—-—
v’v
—
CI
----
