Kristus og de ftuderenda
As ts. StovaastdsPetekien
Aandsdannelse og Kristentra
Moredtag holdt i »Studentethieminet« li. December llt00)·
Jeg hat taldt mit Æmne: Aandssdannelse og Kri
itentto, —- itte: Kriftentto og Aandsdannelse5 thi det
et itte ntin Mening her at gaa ud fta Kristentroen og
paavise denneci state aandsdannende Magi. Ktiftendoms
:nen ha t en faadan; det et uismodfigeligt; hele dem curio
væiste Kultur et rede til at træde i Stranten fot den
Sandhed. Men hvet Ting til sin Tid. Det et itle
detom, vi het vil tale. Jeg vil nemlig gerne tage mit
Udaangsspuntt i noget fcelles; og jeg tot jo itte uden
videte fotudfcette, at vi alle hat Tto til falle-Z. Men
Aandsdannelse hat vi i alt Fald til fællesz ellet stulde
gerne have det; —- tlyi ingen Student med Æte vil lade
fig afoisputete at vcete ei uandgdannel Meunesle. Lad
og detfot i det fslgende —- ikte gaa ud fra Ktiftentto til
Stande-dannele men fta Aiandsdannelse til Kristentta
Lad mig fotsøge at vife, at al fand Aandsdam
nelfe maa sste til perfonslig Kristenttm
·. Natutligvis et det itte min Mening, at Aandsdan
nelie et den eneste ellet vwsentligite Vej til Ttsoen paa
Ktiitus. Livet i Rtiitus hat manae andre og dybere
Motiven Men den sande Aansdsdannelfe fotholdet fig
biælpende og itte hindstende til disse. Den et i Forhold
til de dybete Motivct inart sont et TsopfejL der jcevnt og
iiadia bcetet samme Vej sont Stotsejlet, —- snsart fom et
fettte aandeligt Stød, det ved at vitle paa alle Person
lighedens flunitende Kraftet vcetler ,,Raadet as det
dnbe«; — oa snatt som en aandelig Vjætgfytsplantning.
der fuget alle Personlighedens giftigc Sytet til stg oa
faaledes beredet Vej for Troeslivets ædlete Bettster.
Men tyvad enten Aandsdannelsen til Stadighed samvit
tet med de dybete Troesniotivet ellet blot fta føtst af
fctttet dem i Gang vg beredet dem Vej — i alle Tilfælde
blivet del tiatigt, at sand Aandådannelie føret til Tro
en paa Ktiftsus; — —- — ellet lidt nøjete udttytt:
at fand Aandsdannelse altid føtet ind i det stote
perionlige Valg ovetfot Kristus;
at den i Valaets Time.føret til Tto paa Kristus;
at den for ttoende Menneftet fester til foteget Fam
gsna i Kristus: —- og endelig,
at Aandsdannelse specielt bot fette denne Slceatg
tteende Studentet ind i de ttiitne Studenterotaanifa
tioner.
Tisie fire Puntter et mine These-J, iom det fnlaende
ital dreie fia am·
pUcen forinden tunde det inaaite liaae nctt at defi
nete, nvad jea da eqentlig fotstaat Ved Aandgdannelie
Jea ital imidlettid spare mia selv Da Tem for den lllejs
liahekn Jea bar en Følelse af, at ceate Aandsdannelse
bl. a. aest kn lidt iteptiit over-for alle den Zlaak abittats
tive Dessnitioner, det i Realen itte føtet til noaet sont
beist. Maasse taaet jea fejl hetix nsen i alt Fald vil jea
simvelt den nojes i: ed i det folgende, alt eftetfoni Vi faat
tha derf0r, at nasvne nn et oa saa et andet Katatter
merkte ved den fande Aandsdannelle; oa fom Helhed et
diese af den Natur« at jeg er vis paa, vi let stal blive
enige am dem.
l
lige Fore. Snarete staat vi i Fare for at gaa til den
modfatte Y«derliahed: at saette Aandsdanneslsens person
lige Uhildesthed til paa nne videnslabelige Stagord og filo
sofisle Tøgntheorier. — —— — Men lad det vaere, som det
være dil; — at al Videnslabelighed itke er Aandsdan
nelfe, dpliæver jo itte, at al fand Aandsdannelfe gsør
uhildet og tritifk prodende overfor det tilvante; og del
er i denne Sammenhæng det afgørende.
Anvend nn dette oderfor Kr-istendon1«nien. HVCIV
bliver saa Folgen? At man som et aandgdsannet Menne
sle itte tan leve paa den døde Andenhaandstroz man tan
itte lade det blive ded, at man trot, blot fordi det staar
i Katetigmen, da fordi man er kommen til Berden i et
Land, hvor Kannen er ,,.l"tdnge af Guds Naade«, —- oa
hvor Prassten prasditer, da Menigheden siger Amen. —- —
— Nei —- om saa Alverden fotøvrigt tan nøjes med en
saadan KulfvirsTro paa anden Haand — den aands-.
dannede tan det itte. Traditionens og Vanens Garanti
er ham itte not; han niaa have det hele store religiøfe
Espøragmaal op til personlia Overvejelse og Prove. —s
»Er det sandt, eller er det itte sandt? — Er Kristendons
Løan oa Humbua —- eller Sandhedernes Sandhed?« ——-t
det m a a dan bade Rede paa. Med andre Ord — det er,
sdm jea saade: Aandsdannelse sprer ind i det ftore per
sonlige Vala for eller imod Kriftus. Og det ilke blot for
di den lagner fra Tradition oa Vane; nef der er ogsaa ans
idre chrfter i Blandsdannelfem fom driver paa i famnse
Retning.
Jeg ital blot endnn fremdæve en af disse: fand
Aandsdannelie vil have Klarhed over
Principper; — den er i dybeste Forftand princip
interessereL
Det er et ai de allerbedfte Kendetegn paa aands-:
fortludren de Tannelse, at den gaar uden om Sa
aens Kerne, sont Ratten om den varme Grad. Hdor
bundløs megen Kathederlardom er itte i saa Henfeendc
aandsfortludrendet Man nøjes nied Vasd op oa ned ad
Stolper, men lommer itte til det stsore afgørende Prin
cipspørgåsinaal Man beerer sig ad fom hin engelfte Na
turalift, der, for at fortlare Livets Optindelse og dog
slippe for en Etaber, ertlcerede, at de førlte Livsspirer
tunde verre tomne her ned til Jorden Paa et Meteor, en
«2Ereolith. Som om dermed det bitterfte var dundet!
Hvor tom saa Meteoret fra og Lidet paa Meteorei? —
Med den Stank ,,F-ortlaringer« narrer hele den bald
rannede Beiden fig selv April. Saadanne Bimbo-For
tlarinaer tan den aandgdannede itte nøjes med. Hatt
m n a ind til Saatan Kerne; han m a a have lsreb om de
itore Primiispen der liaaer til Grund; ban arilser nac
ften instinttmcegsiq eiter Eipørakinaaletiz Neide Da Stam
me· seid km de: tilsimeladende tiin dreier sia dm et
.3iiiidtorii.
Vlankigskonneife ritt-Er Paa dette Stadium idm en
Stein«-Z icntaentiteZirakalsiers,dcrti(criix1er
iaennexkr II: tschi-bei Ztof Da al formløsk Massfediden on
were-it likdttcr de PrEncidipisraemaal, der udaer Tilvas
reisen-J Beninanina
Tj keiner nur«-. der a-«::Id—k-d-Is«ii!ere Menneile tum
mc i statt mer« jetiitenddnknkcnx tlii lwilte «·liriiicim·pdras:«-;
inaal er starre kn: k-e, kei· arnpperer sia oni Nadnet Flri
sing-I -- : Etat-eile eller itte Zindelsef Frihed eller itte
Fridedk Etnld eller itte Stule Aabenbarina eller itte
BlabendarinaTZ Frelie eller itte Frelfe? Gengceldelse elspl
ler itte Genaceldelse7 — —- altina i Livet araviterer
ind mod diese Espnragmaal; de udaør Riagarænferncs
i Liveanftnelferneis Verden da Llandgalsernesz i Filofofi
ens Enfteiner. —— Ei aandisdannet Mennesle tan itte lade
diese-, de dnbeite ai alle lltricipfpøragmaah til-ste. —
Men taaer ban dem on til «ilfaørel«fe, niaa de alle føre ham
i personlia Rast med stristendoinmem thi Kriitus er
Modsigelsernes Tegn ogiaai de ftore Princispfspørae
maal.
Og men nu itte, at Kriftendoinmen er bange for en
saadan perionlig Underføgelsr. Der er intet, den hellere
begcerer. Tet er endnu den Dag i Dag sandt, hvad
Tertullian fordum tilraabte sin Tids Hedninger: »De
kristnes Sag frngtee tun det ene, at forkastes uden Un
derspgelse Sandheden trngler itte oin Naadr. Den de
gærer tun at dlive bedsmt ved hpjlys Dag«. —- Det er(
mandige og sande Ord. — Kristendommen er itte eti
Spogelte der frygter Berøring, men den har den go«de’
Samvittigheds Mod til at lade sig mittoftopere vg be
fslr. Og derfor glæder den sig over hvert Mennesle, som
giver fig personlig i Lag med den for at komme til
Klarhed og Balg.
Jnd i en faadan provende Undetspgelse ina a san-d
Aandsdannelse fsre et Menneste, jeg har nu vist af hvilte
Grunde. —- Og derfor mener jeg mig berettisget til at fra
tende den Student Krav vaa Aandsdannelse, fom enten
er ligegykdig eller ligeglad overfot ali, hvad der nie-ones
med Kriftendommens Navn, eller ogsaa lever fort i over
fladist traditionel Gengangertro —- eller (lyvad der er
lige saa galt) i estersnatlet Forkastelse af Kristug.
Il.
Der maa perfsonligt Valg til.
Men Valgets Time er en vigtig Time, da lan alting
tabes og alting vindes. Dei gælder der-for at vælge
ret; og det er min Forvisning, at tun den, hat valgt
ret, som hat valgt at overgive sig til Kristus i barnlig
Tro og glad Eftertsplgelse
. Og hertisl vi-l, om itte andet, faa s a nd Anat-sinn
snelfe fpre et Menneslr. De n la m me Aa n den s
IDannelfe, der foter ind i Valgei, vil at
eter spre ud af Valget ad Troeng Vej; thi
. her trceder en ny Side ved Aandsdannelsen hjcelpende til:
- Evnentilatvurdere ogindoptage en
IKendsgetning
Denne Este kalter i Valgets Time et Lvd i Bergt
i staalen til For-del for Kristus. «
- At Evnen til at vurdere, hvad der er Kendsgeening.
- er en mdsttlkelig Del af a«l fand anndettg Dannelse,
- tæntet jeg, ingen vil nægtr. Det udannede Menneste
e lvluger alttd mellem to Yderpunstter —- enten en forstvttet
- Bewegt-ekle as alt, lyvotd der rnider fremmed i Zorlsøld
- til hans egen ltlle Operdagserfaring, s-— - eller en alt
- M AUW set udku at,b(inke sinkt Hunde
Mya og Kameler — baade Moses og Müncheusen. Mel
lem disse to Yderligheder svingede Folt paa Marco Po
log Tid. J det ene Øjeblil besvor de Marco Polo at til
baaelalde fine ligefremme sandfærdige Beretninger onl,
bvad han havde oplevet paa sine Rejser; —- og i det nckste
Dieblit var de lige omvendt villige til at tro de værste
Fahler —- Historier om, at der et Sted øfterspaa sandte
l,,fl1)ggelnse Hundemennester«, og meget andet lignende.
---— — —- Og mellem de samme to Yderligheder svinger
Jegper Ridefoged hos Ho-lberg. Først jubler han ved
Tden Forl«laring, at Maanens stiftende Starrelse hidrø
rer fra, at man tlipper Stytter af den for at lave Stier
net af, — og bagefter protefterer han haardnatket mod,
at Jsorden er rund; — -— for »l)an lan jo da selv se,
at den er flad som en Pandelage!«
Denne nnderlige Blanding af Lettroenhed og Bor
nerthed er itle uddsød med Jesper Ridefoged. Den stil
ter dnbt i det udannede Menneste den Dag i Dag. Man
lan let selv gøre Prøve derpaa. Forsøg f. Ets. at for
talle et Mennesie, der er blottet for aandeiig Dannelse,
at der i Patagonien er fundet Resterne af en Ørn med et
Hoved større end en Okges, — med et Yecev som en uhnre
lmdraulisi Sals, — ng med Vingefjer bredere end et Aa
reliladx —- ftildre for horn, hvorledes dette gigantifle fly
vende Uhme med Lethed har lunnet dræbe Dyr saa ftore
som en Bison og bære dem bort over Biergenes Toppe
- s— — —- enten oil han da afvise dig med et vantro
Emil, Der tydeligere end alle Ord siger: nej holdt lidtz
det ital du ilte bilde mig ind; duni er jeg; men saa dum
er jea doa iliet —- — eller ogsaa vil han tro dig med
en Tro, der i nieste Lijeblil faster Lid til, at Solen dan
fer Pintfemoraem og at Maanen er en grøn Ost. — —
Men det aandsdannede Mennefte — hvad han?
lJan hverten tror eller ikke trnr Fortcellinaen om en
faadan patagonifl Kampeørnz — men han fiaer bloi: lad
nqu se Kraniet eller here nøjere om dets Fund; —- og
efter at Sagen er faglig Undersøgt, tonftaterer han, at
Fundet er en Kendsgerning, og han indadolpterer det der
for i sin Verdensforstaaelse· Dei bliver ham et nyt Bevisz
paa, at der i tidligere Jordperioder hat vceret andre geo
loaiste og tliniatisle Villaar end nu.
lkvnen til at vurdere en Kendsgerning er altsaa,
-— faa selofølgelig og selvindslyfende som den end fynes,
---— i Virleligheden alt andet end selvjølgelig men tvætt
imod Refultatet af indgaaende Øvelfe og Aandsdisciplim
Vli videnflabelia Uddannelse desvassrre meaet ofte re
inlterer i liae Det modfatte, — i en forbavsende M an
ael paa VirtelighesdssanT —- er knn alt for sandt.
Man tan se finderede Mennester, omspundne af bete-J
levrier on proppcde med uperfonlig Wider-» Viere lige
faa lslnttede for fand Virteligbedssang som dei udanncsde
—I.I.’k-nncfte, lwiii ,,virieliae« Verden snart skrumper ind til
han«-:- :ltavnelroa, snart fircetler sia ti Tusind Mit ind i
erliildninaenss Mai-. Men det er atter tun et fnraeliat
Revis Na, at at Videnslabeliahed Da Lærdom Elle er
slandgdannelfex —- derimod omfteder del itle, boad iesl
lur iantf at Virtelialledsfanst er na blivcr set af de Had
Tsilleliae Florattermarler raa fand «2landgdannelfe.
Ten aandizdannedes Etepticixzmc iaar sin Gran-—
ic i bancs Zank- for del faktifte. —- La tilmed er det jo
nenne Zan«:«, som den moderne Kultur tidlig da filde
lvrnster sia ai at bade opøvet; hvor lanat mindre lan da
Sausen for Virtelighed og Kendsgerning faltes hos dct
aandstannede Menneste i vol-e Dage.
Nu rel, —s- det er netop til denne Sang, jea anpelle
rer i Kristcndommeng Navn!
Tet er Evnen til at vurdere oa agsinii
lere en Kendsaernina, som i Valaets Ti
me der føre det aandsdannede Mennesle
til T roen p a a K r i f t u s; thi Kristendommens go
de overfor al cerlia perfonlig Prøvelse lommer af, at den
ved, den møder med Kendsgerningens hele Mant
Ktiftendommen er ille metafysisl Spekulation, —- it
te ideale Syner, eller aandløs Moral, — men histo
rift Virtelighed -—— Den er ille foregaaet i en
Veaa Det, hvormed den bevidner sig selv, strækler fig
fta Floden til Jordens Ende. — Den er itte en fossil
Fortidslevning. eDen hat Rod i Tidernes Osld, Forjæt
telse for Tiden, som kommen og Liv i Tiden, som er.
Dei er Kendssgerning, at Forudsigelserne i det gamle
Testamente opfyldes lige for -voke Øjnr.
Tag f. Els. den noalitiste Spaadom i 1. Msofebog
9, 26——27. Vi hører her, at Jsafet skal videft udbredes
»paa Jorden, men dog do i Sems Pauluner og tjene Sems
»Gut-, —- -og at Kanaan sial vaere sine Brsdres TrceL Er
’det ille Verdenshistotien — —- -— hele Verdensihistioeien
i falte, tlate Linier? Hvert Aars Begivenheder et en ny
Opfykdelse deraf.
Og som Vetdenshiftoriens Grundlinier er trulne for
sos i Gamle Testamente, saaledes ogsaa Grundlinierne
for Jsraels Folls Historie. Helle dette Falls underlige
Stæbne i de sidste Var tusind Aar er forud stildket for
os i 5. Molch. 28. Vi her-er her om Jskaels Lands
Odelceggelse, — om frennnede, der stal «f-ortcete dets Knrn
og Vin og Olie og tilintethre dets Frugtbarhed, mens
Jstaels Born selv flal viere i Ustadiighdd blansdt alle Ri
ger paa Jorden, flygtende fra Folk til Falk med en be
drstvet Sjcel og en hvilelsö FodsaaL —- paa een Gang
et forbandet og velsignet Fol«k, — —- et Seersyn uden
Lige blandt alle dem, der bor paa Jorden. Passer det
ille Triel for Titels vayldes det ille atker og atter
for hvet Slægts Øjne? —- —- — Jv —- -—— dette er
Kendsgerningx det tsommek man ille bort fra.
Og det er Kendsgerning, at det profetiste Haab om
en Frelsen der stullde komme, Stylke for Stytle passer
paa Jesus af Nazareth —- hans Person, Liv og Slcelbne
—- —— Tiden er ille her til at udføte dette næsrmere, menj
enhvn som- visi, tan selv anders-ge det. ’
Og det er Kendsgerning, at Jafu Kristi Person er
ligesaa historist uoplsselig som et Grundftaf i Kemien.
Vi mode-e i ham en enestaaende Dybsindighed og Menne
stelun«dstab, en hierterammende Sandhed, en for-bar
mende Kætlighed, en hellig Ren-heb og en selvforglem
mende Den-frele — f-— og alt det fvvenet med det be
riisdste Krav «paa at væee Guds Sten fta Evighed af, for
Verdens Grundvold blev lagt. — Lad Psvagerne her
flwgge spendet i VII-d og Mligionshistorilerne dtage
Paralleller, —- — de «oil, de maa komme til det Resultat,
g—
at disse Elementer lader sig itke forene i samme Pet
sonlighed, uden Kravet paa Guddomsmelighed er Sande
Og det er Kendsgerning, at Jesu Kristi Opstantdeksc
med sine verdenshistsoriste Virkninger itke lader sig for
klare hverten som bevidst Svig eller syg Hallucinatison el
ler omdigtet Mythe. Dei er alt sammen forføgt — og
sdet er alt samtnen stransdet; ingen saadan Fortlaring
strækker til.
Og det er Kendsgerning, at der i enhver Sllcegt tic
enshder Tid siden Kristii Liv og Død hat oceret Men
nester, der har betendt, siom de første Discisple: ,,Vi hat
fundet Herren;« — og at denne Bekendelse om at have
fundet Herren har været det store Vendepunkt i Tusinder
og atter Tusinder af Menneskers Liv —- lige sra Baum-XI
og Augustins Dage til den Dag, ssom er.
Og — det er atter Ken«dsgerning, at alle de, der er
tamne til en person-lig levende Trso paa Jesus Kristus,
didner med een Mund, at han ester deres Erfaring for
maar at virte, hvad han har gjort Krav paa at kunne
virte: en Fred og Glæde, som Berdsen hverken kan give el
ler tage —- og et evigt Liv, som stiller det hele Mennestes
Trang. —- Og til alle digse utallige Vidnesbvrd laegger
jeg hetved i Aften mit eget. Jeg betend-er frimodig for
Gud sog Verden, at jeg ded-, at min Genlsøser leder; —
jeg har selv smagt, at Evangeliet er en Guds Kraft til
Salighed for hver den, der trsorz — jeg har opledet og
oplever det daglig, at er man i Kristus Jesus, da er man
en ny Skabning, det gamle er farbigangent, ag alt bliver
nyt. — —- For den Sandhed giver jeg glad min Person
lighed sotn Vidne og GidseL
Se — alt dette og uendelig meget mere as lignende
Art, som det itke her er Tid og Sted at nævne, er Ken-ds
gerning og Virlelighed. Hvo tør ncesgte det? — Kun den
uoidende. —- — Lad enhver, der vil, sorsøge at sortlare
disse Kensdsgerninger bedre, end de siorklarer sig selv.
Hvilke Ynkeligheder maa han da ikke gribe til! Moses
og Profeterne bliver da heldige Gætterex Jsraels Starb
ne et Træs og Tilfcelde; Kristus en fræt Løgner eller en
indbilst Daare; Apostlene hallucinerede Svcermere; Kir
ten verdenshistorist Humbug7 de nytestamentlige Sfrif
ter mythisk P"lagiater; og de syv Tusind i hver Slægt,
som itte bøjesd Knæ for Basal, aandløse meeciler eller
usle Ofre for Selvskusselse og Livsløgn. — — —- —
Jeg siger trygt: den, der tan paastaa dette, han fattes
Aandsdannelse; — han viser blot, at han enten mangsler
Evner til at vurdere, hvad der er Kendsgerning. eller Vil
lie til at fortlare disfe efter deres eget Væsen. Dei
aandsdannede Menneste vil her, som ov-eralt, vise sin
Aandsdannelse ved Ansigt til Ansigt med Aabenbarin
gcng Historie at bøje sig for Virteligheden som Birke
liahed
Men: at bøje sig for Kristendommenå Virtelighed
er at tra; thi paa intet Omraade har man bnjet sig for en
Kendgaerning, førend man bar indoptaaei den i sin Per
sonlialied oa givet den den Plads i Liv og Tat-ite, fom den
efter sin Natur kramen Men Kristendommens Sandhed
trcevcr det hele Mennestes Henaivelse. —- Er Jesus den,
han sagde sig at verre: Gudsz Søn, Verdenäs Fressen da
trcever denne Keim-sannan i Følae sin Natur, at man
giver Jesus sit Hierte, —- hviler i hans Naade Dg drives
as hans Aand. Og hermed vil man selv ovleve Guds
Fred. Evangeliets saliggørende Kraft vil blive Kends
gerning i ens- eget Liv, —- og fyldt nied Troens fulde
ForviHning, vil man ikte længer drive som en Avne for
hvert et stiftende Lærdvms Befr, voldgivet Menneskenes
Spil og Forførelsens Kunstgreb, men støt og rolig vil
man, ligesom den broddede Heft, tunne staa fast som en
Mur selv paa alle de stiftende Taniers metafysiste Glatis
—- hvor andre G«odt7-olk gaar paa Naesen eller i det højefte
blot behager sig selv i sirlige dialektiste Skøjtesving.
Denne oplevende Forvisning er Styrke —- og Lykke!
(Fsortsættes.)
’Llltsaa forst: 21andgkanneise maa fsre ct
Menneste ind i del stcre personliae Valj
c v e r fo r It r i s t u H. Det maa den — as slere Grunde.
En as Aandsdannelseng forste Virtninger er nemlig
ester min Mening den, at den stiller et Mennesle
relatin frit oversor Traditioner og
Samfundsvaner.
Enhver Stlergt er mer eller mindre j Traditionens
Galejslaveri. De fleste Mennester bcerer flere Haandierm
end de selv aner. —- De ligner en Flot Vandmænd, der er
drevne samtnen i en Bugt, og som ligger og trot, at de
selv er svømmede derben. De er i Stmnmens Vsold og
tender dog itte Sttømmens Magt. Men den tender
det aandsdannede Menneste. —- Ja —- han mere end len
der den Strom, han bæres as, — han «har, relatin set,
saaet et Standpunkt udenfor Strømmen. — — Der er
noget i, hvad Nitzsche siger: «Hvilten Fordring stiller
Filosossen sørst og fremmest til sig selv? At han stal
overvtnde sin Tidsalder i sig selv. Han stal være »Abs
aldersri«· Det er et starrtt Udttyt —- fo r startt til at
vcrre helt sandt; men det kummek en stor Sandhed —- den
nemltg, at Aandsdannelse leiser en relativt ud ,,as Tidsals
derens Bald og Magt«; — Vanens og Traditionens
Stytlapper falsder sra ens Øjnez man ser itte blsot den
lille Krunming af Vejen, hvor Øjebltttets Slcegter tra
ver, men man overstuet Ttlveerelsens horisonter. Man
faar — udensor det en sømgivende Milieu —- et artimedist
Punkt, —- et pou stot; og tan man end itte dekudfka be
svage Jus-dem —- saa bltver man i det mindste dekved selr
sat iBeveegelse. Man tager ttte tangere alt paa Tro og
Love. Man blivet sor en Tid Staptiter.
Ira det arkitmesdttste pou swi tsommer man ind i det
tartesianske »de ornntbus est dubitandum«.
Man forstaar nu, at vil man være sitter paa ilte a1
have salste MIntet i stt Sandhedssttin, saa maa mar
itte dlot, som enhver Spælhsler, se paa Msntens Prag
iom det i Øjebltttet er gangbart, men Metallet selt
maa anders-ges· Alle Sttllings- vg Daslee-Sandhede1
maa, trvds deres gangbare Pran, ind i den person-Ug(
Provelses Smeltedtgel igen. Hvad der for var ,,givet«
bltver nu wivltomtz — og meget, der fsr synteö en uund
verlig Del af Ttlværelsen, viser sig nu som en flvgtix
Overgang t Udvtkltngens lange Proces.
Saat-an vtrter asl sand Aandsdannelse —- saadat
maa den viele. —- Jeg ftger tlte, at al thenstabe
ltghed vtrter saadan; der gives jo ogsaa en »Cateme
Videnstatb«, der steil-er rundt med hkle List-und as Aar
hundreders Traditionen saa den« t Stedet for at gsr
»tidsaldersrjts«, ltge omvetidt belastet en nie-d tyve Tids
akdreö wde Bergt. Men for Resten er ja al saadan Ca
tenaitthenstab t Ttsdens Ban; den et ikte vor Ttdö set
Jntekksfante og spcendende For
tællingex af de bkdstTForfattere:
BcU HUL tm ssteklandsi Fosmumg im missiTid. onus
Amerikas bedste Byg ·. As Lunis Wallace paa Taan ved
Wilh. Mpller. Pris, gJit jndbunden, 81.25.
Din Bruders Blod« Gn Formlliag, somskilbtei Ltvet
Lrienten, fangslende og interessant Paa Dunst ved N. P.
Madseik 174 Siber, i Omslag, 40 Nutz
Herren er mit Sktold. W Fokmuing, spm »in-m v«
ktisielige Liv i Rusland. 150 S» i LmsL 35c, indb. hoc
Svcnstcknc Plla Kronbocg. (Bks:iuiugek musng
allerede, og Bogen leveres, saa snatt den et fcerdig.) Histotist
Roman as H. F. Ewald. J Omjlag 81.00, godt indb. 01.40.
EU polst Familie. As J. C.Hauch, i ny udgaoe. 424 Si
tten J Omslag I1.00, godt indbunden 01.40.
Den stotstc Kvinde paa Tjele. kipspiuskk km N«
formationstidem as H. F. Cwald, i ny Ubgavr. 600 Sider.
J Omflas II.20, godt indbunben 81.60.
Olwer Twlsto En Samfundstommy as Chakleö Dickens.
Godt indbunven 80 Cents.
Jngemanns Rom-wen
Vatdcmak Senk. Historist Roman. J Omslag 80c, indis
81.20. Fint illusttmt Pkagntdgave, isint Omslaq IMM,
Jndbunden meget folin M.50.
Erik Menveds Barndom.
Historisk Remun. J Omflag soc, subb. Il.20.
IKong Erik og de steht-fe
Hisiorist Roman. J Omflag soc, indb. 81.20.
Prins Otto af Dannmrk og hans Samtid.
Hisiotisk Roman. Zahl-. sl.20.
A Bsqet sent-es portofkit Vetaliugen bedcs indsendt samtnen
med Bestillingem Frimmker modtageö sont BetaliÆ
Danish Luthekqn Publifhing Hause, Plain Nebraska