Det Bal« som aldttg blev
overvætet.
Novelle af
August Maurice Augustson.
»Jeg ftulde sige fra Futen, at De
gerne tunde sætte Dem her i Hade
stuen med Deres Sytøj.«
»Hier — i Havest«uen?«
»Ja, her er luftigere og meget lvs
fere!«
,,Tat.«
»Og saa skulde ieg ttlføje, at Bal
«tjvlen stulde vcere færdig til fem, da
tommer Fruen for at passe den.«
«Jeg stal gøre mit Bedste . . .
vil De htlse Fruan«
,,Jo — til Lytte med Arbejdet,
Ade saa længe.«
Efterat Trine, Stuepigen, havde
luktet Entreedøken og givet den højr.
noget alsvoelige Kvinde, der var Hu
sets Snjomfru,F1-uens Otdre, og
denne paa sm besstedwe, sagtmodige
Maade havde modtasget dem og
hængt sit ij paa en af de ledig-:
Knage derude, aiabnede Trtne Deren
til Havestuen og fotfvandL
»Jomfru Hansen,« som man bald
te hende, tastede et baasde glad og
forundret Blik omkrtng sig, og da
Blomstekduften gennem de aabne
Glasdøre fta Haven stcerk og tend
ret steg hende i Mode, gled der et
umcetteligt Smtl over det blege og
alvorlige Ansigt.
Dttte var dog noget awdet end det
kniete Pigekammer detnede i Bag
gaarden, lwor næppe en Solstkaale
ftk Lov at trænge ind, hvor de
msrte Skygger blev endnu mprkere af
de i Klynge staaende Nabohuse —
tset Kammer, hoor hun de foregasaen
de Dage havde arbejtdei.
Nei, her var da noget lyst og ven
1igt over det bele. Jkke det netop, at
hun i saa sævegen Grad følte stg
mattet af det elegante Bohave,
de lade, polstrede Stole, de msange
tinesisie Snutrepiberier og de cher og
der gruvvevis anbragte Planter, nej,
det var Guds hetlige Solfttn og
Vlomfterduften, der i den sidste Ttd
saa at sige næsten havde væket utendt
i hendes Liv, bevirkede denne tavse
og indre Glæde hos hendr.
Hun strøg lidt med Haandfladen
hen over venstte Tinding, hoor nogle
optokste Haar havde foretaget en Ud
flugt udenfot den anviste Plads,
og saa satte hun sig borte ved Vin
duet, syvor Symaskinen var anbtagt
paa et lidet Bord.
Paa en Stol ved Siden as laa
den tostbtare Ba«lkjolse. brixsende af
Stlke og Baand som en gasfyldt
Ball-on: hun saa paa sine Fingte, der
var hvtde og sine, men ude i Spio
serne, navnlig paa hsjre Haands
Pege- og Langesinger, var Huden
fom okmstnkken af de taltige Maule
stik, sont hver Dag borede sig ind
det.
Saa begsyndte hun at nynne svagt,
ganste svagt, traadte Traad i Noa
len, en lang Traad til Treuan og
tog fat paia sit Arbejdez kmtegnende
Dom Solstraalet tnd gennem det
hat-et as Petstennen tildækkede Vin
due og klappede hende paa Kindenz
de saldt paa et okstnot af Lampe og
Msje prceget Ansigt, men tkke paa
stygge eller as Akdet fukede Trcet
Ined indsunkne Øjne — tverttmod.
Detvartetogaltennwdenogi
Livets Stole dannet Rinde atf Ar
beit-Massen som sad der-.
Og medens Springvandet pladfles
de og sang sine wem-meause det
ude i Bassinet, gtk Finger-ne med
smaa og state Sting heut-ver No
leni Rynket og Foldet og Wer
Vom, og Tanket gis omlay need Noa
lens Spring: hun tceskte paa sin
glcedehse Unwm og des No, hun
Unyttigt havde tastet dort i« tomme
l
Glceder og Fornojelfer, det Liv, hun
som en Jndsats havde sat ind i et
Lotteri, og det deraf kommend-e dank
lige Resultat: næsten engang kommenl
paa Afoeje, nær bleer en faldens
Koinde. I
Men da var del med et gaaej
cp for hende, at der gaves nogel
hojere, nogket bedre, noget der laa
ooer Smudfet og Elendigheden, og
det var et Liv i Sandhed og Arbejde.
og fra det Ojeblih hun betraadte
kenne Vej, var hun bleven reddet —
og lyklelig.
Alt dette fle hende forbi fom en
ftor Strom af Minder, medenå
hendes Øjne hvilede paa den Säle
kjole, der laa over hendes Kne.
Kloklen to bragte Stuepigen heu
de Middagsmaden og lidt senere, da
bun atter havde taget fal paa Ar
bejdet, traadte Hufets Frue ind led
faget af en anden ulendt Dame; de
gil begge uden at opdage »Sypigen«
hen i Dsraabnlingem betragtede el
Øjeblik Haoen og snallede i Munden
paa hinandem idet de tilsidst tog
IPlads i et Poe magelige Rørskole
ude paa Verandaen.
Gennem de aabne Glasdøre lød
Ordene tilsidst trætte og langfomme
ind til den ved Vinduet siddende
Kvinde, der, for dog paa en Maade
at give sig tillende, tre Gange havde
hoftet ganste fvagt; hun vvilde ille,
at man stulde sige om hende, at bun
var en Lurerste og en uopdragenPer
son, der gerne opfangede ftetnmede
Folls Samtaler for at bringe dem
videre.
De to Damer ude paa Altanen
vilde —- faa syntes del i al Fald —
slet ikle Thore denne hendes lille, del
mente Dosten men fortsatle uden Vi
dere deres Samtale.
Denne gil flet ille ud paa andet
end de nne Moder og del store, ncer
foreftaaende Bsal has- Amtmandens.
»Det bliver glimrende,« sagde
Husfruen.
«Aldeles storartet, kcere Beninde,
men Perlen i al denne lostbare Ind
fatning, det bliver dog du....sig
mig: Glceder du dig?....er du
stolt af saaledes at kunne stinne som
en Perle paa alle disse Baller?«
»Ac« ja....af og til....min
Mond han gaayjo sin Vej...·og
jeg gaar min; for Folls Øjne set
det særdeles godt og del ud ansam
men....og saa har jeg jo itle stort
andere Glæsde end den, jeg kan siasse
mig i mine udssgte Tofletter og
Ballerne.«
Husfruen sullede og saa tanleg
fuld op msod de fejlende, hoide Skyet.
,,Men hvad siger du dog?« gentog
Veninden, —«»er du ille lylkelig?
holder du da ikke meget af din Mund
og dit Hjem?'«
»An jo —- jovift ..... men —
»Men?«
»Ja, Klara,« sagde Husfruen,
,,det er gaaet med mig, som det altid
gaar i Romanerne, dem, jeg meget
ynder at lese —- i Begondelsen af et
Ægteslab elster man hinanden, man
ftgek at give Hjemmet til en taer
Krog, hvor Lyklen siddet i Hsjsædet,
tnen saa kommer Pudel-ferne og da
kommer Knuderne paa Tendenz og
det er disse Kunden sotn hat gjort
sig uoplsselige og ntdt mig til at ssge
Glcesder ander Steds: Misn Mund
hat jo sine store Forretninger — og
san liden de tilovers.«
Der hostrdes meget stærkl ind i
Melfei. Endmt en Gang blev det
sprech-et
»Mein leere dsg,« fortsatte. alter
Verändern »Na er jo din Tilvcerelse
glckdesllsöf«
»Hm lad es ml Mc tale om det.«
En Sati faldt III-runde nied pag
Gall-et inde i Wu. husfruen
teiDe sta
»Aa, del er fo sandt, Jofuku-Han
sen sidder derinde sog syr paa min
«
III. I. IIUTEIIEIS co»
er den eneste standinamste Lasqeaustalt « Amerik
som qjor Behandlqu « kur as kkouiftc oq priqu
Sygdomme til fu«-next ,5««g og Unuukxie mcd Koth-.
og danste Patienter vna dereg eget Zprog.
Privat-: og nervose Simdomme
OWWWWD
fvraqrfagkde af llttgdon«-.·--!1Ve«·«nd«1« des , ullatmlige uncr wed alle derei;
kafærdeltge Folger soc-sum S,l«wpe««e Tab uf Livskraft uftittet til For
UUMIO Nykcs vg Blirkenmdommc, mag Nrm u. f v, behaupte-S hurtigt,
omsorgsfuldt, billigt og i d: beste Lunjzhcd wo s-. kre oq ufcubarlige Midler,
skjendte af andre, l« waran: Lager. III«-dici«:-,s« sechs overalt.
Ungdommcns Rand-given
UWODWWQ
en as oe uogivet Vuzj »a-« Is( E«Oe:,:1n«l«n:«dler VII-ei- dem-selig
hiscr, Ist-stehe Fern-Ihrr meucm Mnnv og Kritik-,
istssssyss von-sue- dereo Ist etc-fu« out-arbeit
fes bät-ihrer ans »Im euseö seit fasse-let Omllcs til
us Im, im III net Demut euer l Drei sei-der In Adresse til
Or. .Icøieuhers Co. 80 Deut-ern st» D 9, Eh cagd
I— -«
nneste Balkjole; det huvde jeg rent
glenit.«
De to Damer reiste sig og gik ind.
»Goqu, Jomfru Hanfen, book
oan dar De det?«
»Tai, godt, Frue.«
,,Te ladet til at befinde Dein gosdt
her i Haveftuem det er nemlig en»
Zjirldenhed at se Dem med faa rødel
Kinder som i Tag, og det er da et
Tegn paa Sundhed.«
.,3niomfruen« blev endnu rodere,;
on bøjet og som fordyksset i sit Arbejdei
fremstanimede hun, da hun troede,k
Fruen vikde give hende en Tilrette-»
visning med bis-se Ord, for-di hun!
ufrivillig havde nmattet paahøre den
foregaaende Samtale: I
»Hm-e Frue, jeg hostede tke
Gange.«
Hun vilde derved tiitendegive, at
»det iike var hendes Mening at lytte.
; »Jeg fotftaar,« to Husfruen svagt,
’»De mener, jeg siulde væke for-net
Linet paa Dein, fordi jeg ttoede, De
haode opfanget vor Samtale; langt
fra. Hat De ufrivillig hørt den, saa
ved De da, at jeg flet ikke et faa glad
oed Livet, soin de mange Baltjoler,
De hat snet mig, giver det Udseende
af.«
De to Damet tog Plads og be
nyttede den opstaaende Tavshed til et
Øjeblik at betragte den snatt fukd
endte Baltjole.
Dervaa begyndte den unge Has
frue med Handekne i Sksdet at be
tragte fstst Svpigens siittige Fingre.
de, der maatte siide haardt fsot en
Krone og tyve Øre om Dagen, Mid
dag- og Aftensrwad ibetegnet, for at
levere en Baktjole i Libet af et Pat
Dage: dernceft gav hun sig til in
rigt at siudere den Arbejoendes An
sigt, der bar de lyfe og jævne Spot
crf glad og besieden Tikftedshed; saa
tog den unge Frue Ort-eh
»Ein mig ovrigtig, Jomfru Han
fen, hvorfot derer jeg Dem aldrig
tlage eller fætte sure Mieter ov; De
dar da Kamp not for det daglige
Udtomme, oq vel meget andet ogsaa,
der kan irrtke,« tilfojede hun.
De to Damer saa weget bewo
ninasfuldt vaa binanden; Veninden
fmiiede endog ganfie soagi itonisi: de
oentede øjenfnnligt bewe, at den ad
fDutqte ftulde btyde ud i hpjlydte
Klager over Livets Doarlighed.
,,Naa,Joinf1-u Honsen, sig kun
frem,« opcnuntrede Ftuen, da Svaret
udeblev, »Im De da et særegent Pri
vilegium paa at vcere lytkekig?«
Den adspurgte stat Naalen fast i
en netov anlegt, men endnu itte fast
net Kjolernnke vg faa forftende paa
de wende Damen men da hun tun
msdte alvorlige Trwt og hos Has
fruen endog et Par dnbbkaa, trofafte
Dim, fvarede hun:
»Bei Svprgsmsaal san ikte bespa
tes iet Var Ord. For at kunne be
fvare det, maatte jeg foriælle Dem
noget af min Livshistorie, og den
vilde blot ttætte Dem«
,.Men faa fortcel dog,'« raubte de
to i Munden paa hinanden, »vi vil
vitkelig saa gerne hpte den, og Bal
tjolen et desuden nu snart fcexdig.«
,,Nuvel, naar J beder mig deromt
Jeg et fsdt af meget fattige For
ældte ude i en as Byens Forstæder,
jeg kom tidligt paa egen Haand og
derwed ogfau spaa Afveje, men dette
leerte mig dog tilsidft at indse min
Elendighed og det daaklige deri. Nu,
naat alt dette sont en daarlig Drsm
er siygtet bott, saa ved jeg, at det
hat fra Guds Side vætet mig en
Proveftem en Erfatingenz Kinde-T
hvotfta jeg, want Kann-en fremad
blev fvagete, hat heutet ny Kraft:
jeg hedder egentlig itte »Jvmfru
hansench som de kaskder mig; thi for
site Aar scden lcrte jeg en artig og
fstkæbsom Murersvend at kende og hat
i
nu paa femte Aar vceret hans Hu
jsttu5 dog fra Begyndekse syntes dettc
.Ægtestab fra min Side at have vak
ret et uovevlagt Stridt; thi denne
Mond var da ikke en Kristen, men
dette haabede feg, han under vort
Samliv vilde blive, at Gud gennem
mit Etsemspel og sit Otd vilde vife
ham Bejen og Aste ham deritL
Og dobbelt blev derfot min Kamp.
Den blandt deærtfvende des
vterre ofte askmindelige Last, Deut
tenstckbem her-jede pgsaa i Mul
fen vort Das som en Post; men jeg
tad, Ieg bad, og hoer Aften ellet ret
tere hver Nat, nasar han drwlken
vendte hieni, M det taroeligt Mede
Bord sog sden var-me P og deutet-e
;hqm; og new fotdit Sud gav mtg
Iuvhptdeushev pg Mk sing en iu
detslig IIde og M, lnnevede
iog Lilie; i hele to Aar, selv estet at vi
L —
var bleven ssæntet en lille Dteng, ded
varede dette min Monds daarlige
ForbdldF han var en god Mand,
inen tyan dral og fit derveld tnsinde
andre Duarligbeder sont Tit-gift.
— llndstnld mig, Fute, — —- jeg er
slet itte iaa fint oplæsrt og bar itte
den Gave at tunne give tnine er den
kette Klang og Zamniensætning
tnen livad jeg anfører, et Sandhed,
og De hat anmodet mig om at for
taslle ma den nns fortalte Maade
bandt iea min Mund til Hjemmet, on
titsidst —-— hoilken Glæde for mit
tunge Zind —- tom han ittse lcenget
part Vcrrtghufet, men ordentlig tlædt
vendte han efter at have hentet sin
Løn Lordagsaften hjem oxt lagde
lwer Stilling paa mit Bord.
Dette var den lvtteligste Tib, jesg
hat leoet. Der kom af og til en saa
overvceldende Glcede over mig, at jeg
soin Aftenen, naat jeg haode bragt min
Dreng til Sengs, kuntde liste mig hen
til Deren og halsvt stjult af denne
pludseligt og uanet slaa mine Arme
oin min Mands Hals-, naar han
aabnede; eller jeg tunde aned et Mo
derhjettes Henrytlelse med Mai-einlo
te Øjne lytte til nrin Dtengs glade
lLeg med iin Faden idet han med sin
Jspcede Røst stosdig gentog: ,,Papa,
jgod Einer« —- — det vil sige, Feue,
Gan mente. at hans Feder var rig
tig god mod hom. Og hvad der end
mere gjorde min Glcede stor i denne
Ti«d, det var itte netop, at vi havde
det saa fedt og godt i Mad eller
Alex-den ssrnn man siger. Nei, det var
min Trv -paa, at Gud en Gang vilde
gpre min Mond til sin Diicipel og
sit Bam.
En Dag, just sotn jeg itod nede i
Gaukden og hængte Vasteth op til
Torring —- ja, Edet var vott eget
Vasletøj, da min Monds Ugeløn til
lod, at jeg helt ofrede mig for Fia
Iniliens og inine egne huslige Anlig
gender, fanledez at jeg altsaa ikte be
døvede at arbejde for fretmnede —
medeng jeg altiaa itod dein-ede, on
init Batn sorglos- af nogle Stene
,,bnqgede Hus«, tom en Mond neb
slaqen og meld alle Spor af Steckt on
Fortviolelie i sit Ansigt hen til min,
oq i en bviilende Tone fremstammer
ban, at min Mond var falden ned
fra et Mitleids-, at han var meget
betænteliq forilaaet, og at han nu ef
tek at væte forbunlden ifslge sit eget
Ønste var bragt hiern. Jeg gtæd itte
stratsz jeg brød itte ud i lndelige
Zweitenssitigx jeg bod blsot Monden
gaa lidt i Fotvejem og vendte mig
saa mod mit Born, der endnu syslede
indd sit Husx men da siyrtede pludse
ligt Tasterne fra mine Øjne; heftiqt
teytkede jeg den nu maafte faderlsse
til mit Brust og ilede med hain pas
mine Arme opad Trappetne. —«
De to Damet fald sipæsndte og
forventningsfuldex Sinn-merkten le
gede beim-get med sin TrolovelseH
ring, fokn hun betragtede og langsomt
sit-g frein og tilbage paa sin Finger;
ingen talte — saa fortsatte hun efter
et Par Minuttets Tavsheån
»Jeg gfokde mig stcett idet jeg
tog i Dsrlaaasem og kolig satte jeg
Baknet ned,tne·dens jeg derpaa sinng
te min Mand, om hans Lidelfee var
Hsi«ote. Han havde btækset begge sine
TBen, fotstuvet venstte Stnldet, oni
hvilten han betettede mig, at den
destiden havde faaet et stort og ga
bende Saat, men tattet være Gut-,
han hat-de endnu sin fuslde Bevidfn
heb, ja han gjorde endog et svagt
Fort-g paa at rette sig op for at se
sit Bat-n· Denne Ansirengelse var
imidlettid for stot, og udmattet vgl
itmmende faldt han atter tilbage it
Puder-m i
Med Bat-net ved haanden git jeg
ienere hen til hasm, tnælede ved hans
Leie, idet jeg tmlig og trostende lag
lde intn Haand paa han« feherhede
Pan-ve, og det maa jeg sige, hvilien
Fortvivlelse stod itke at lese i hans
Ansigt, der han nsu bac- dieweil-L
udygtig til at fotssege sig og sine;
det var dette, som jeg Miedr. stmt
han ikte mælede et Oed demn, —
nien ieg viste hasm blot oval-. En
Stand efser denn- Mytke faa det
ogfaa nd, ssom ieg mer havde segnet,
men fom et Beid, der nwdtiigee mit
Tsilltb of M, freut-lebe paa en for
undetllig og for nttne Oer mangenl
Gang uforslarkig M denne indsee
Flikade og Glæde attee op i mit
Btyst —- og den beseftede ogsaa den
ne Gang Prjvelsew Jeg wette ar-»
beide —- fsesi med frentmede Falls
Last — vg senere —- undet wegen
Tausmodighsd —- likte at sy, det la
siet nein-its ltdt mete as sig og et it
Uyresygdom
Er Amfaq M at mnnqc Tnsuikkr ««« tAtr disk-r nfvrtiquJ Lsd Tpk
7««D;-3 «««,««n Enqdnm mu« rr f«««l«1« N m le s«11«««»d««fk. qu v«l
M « « m d« s«-«·:s« E mmtum « Enurt «- « N ««1,«1«««««. Z«s«-«:1««.:««sd, Unum
« Minnunn Achtunde EVNMU
Dr. Peter-Z Kuriko
udovcr en fvnifif Jndsk ««d«l« um« »Um-stor» L «« mit- n.««« rHss fnlmr
gwamhp Tm s1«-"».s««««1 dsc irdsnsxt dies-»Ur wu- :-«1««»««.»: Disku« uq
nnnulcrrr Zum ttl H.«««««'«« Wahr-W« «»« «!.«.««»«« » !..-:«It ’«:I«i««m«««««,
dran erholde as kaaluqumr Hu« ««««««:-. -««« F««V««I««««!-.»««.
Zslls so. Hovms ven t
hr. Peter kahkney. " casckccsks ’·«
i... ,
«
l«l’
te fuldt saa anstrwngenide sont detj
’an«det. l
» ,,Og Deteg Mand?« spurgte Has
jfruen aandeløs.
i »Ja, fer Te, Frue —- den Sygdom
blev not langvarigere, end vi havdx"
tcrntt, for min Mund holder den Dngz
i Dag Sengen. Gud ded, om han·i
nogen Sinde rejfer sig fta den mete,l
men faa lange mine Fingre kan spre«
en Nest og mit Syu im svigtek,I
san-«
Sommersien grad; men det var
stille og med Ansigtet stjult i Hern
deme.
,,De gen-den trete Dem, vcet nu
itte faa bedksvet . . . . De sko se,
det gaar not«, ttsftede den unge
Feue.
»Hm! jeg kunde jo tænte, at De
itte var saa lykkelig, som vi formt-de
de«, henkastede den anden Dame.
Sommersten for op:
»Jo, jeg er lytkelig — — jeg gere
det og tlaget itte, fotdi jeg maa ar
bejde, men jeg tænter saa ofte paa
det frugtelige i min Monds Stilling:
Forst i to Aar at have met fængs
siet til sin Seng, og detncest den knu
gewde Følekse, der ofte plager hont,
at ieg ftal arbejde for ham .
ieg forsitret ham alti«d, at det er me
get Bette, som qør mig saa usigelig«
lyttelig — — den VelsigneH
fe, fom ligger i den Ton-H
te, at jeg san væte nogets
for andre, men nu hat jeg vistl
trcettet Dametne grundigt.«
Spmmersien satte ny Ttaad i
Naalen og tog atter fat paa det af
brudte Arbejde meld Balkjolen, Ven
inden gav Husftuen Haanden til Af
sted, Instede: »Von Gensyn ved
Amtmandens Bal«, og git.
Den unge Dame gav fntet SVar,
gav blot den bottdragende sin Haand
og blev som i dybe Tanter fiddende
lænet tilbage i sm Stol.
Sapan sad den rige Frue over
fot sin Stwige næsten i et Kvatten
de talte itte; med et rejste Damen sig
cg tog sorn i en rast Besiutning et
Var Sttidt heninwd sin Monds
Kontor. Hun blev standset as en
Stemme, der sagde:
,,Gaar De, Feue? — nu et Kin
len fcerdig til Pasning.«
Stok var den fpskgendes For-un
dring, da den unge Ftue lom hen,
stov Balljolen til Side. gteb begge
heades Hiender og gav til Spar:
»Kæke Ssofie — lad mig faa st
at talIDe Dem faa —- fra nu as km
ieg itte Spor af Lyst til Voller eller
sde Selsiaber, hvok man lommer for
at se og blive set, talet om aandløfc,
intetsigende Ting; distuteker Stan
dalebistotier ellet ftifter flygtige For
clflelser og Pattier . . . vil du tro
mig? . . . jeg hat vieret soc-Erde
lig ulyttelig, itte anet Aatsagen,
men ssgt Glemsel i disse tomme
Fotlystelser. Jeg hat i bin Livshk
storie fundet nglen til des-me Goa
de; med inenne ngle vil jeg fort-ge
at aabne Døren til min Monds Hier
te, til mit eget og aabne for Lyk
ten i mit Hjem . . . læg Kfolen til
Side —- — det bliver .et Bal, Tom al
vkig bliver ovewæret’, — jeg gaar nu
ind til min Mand, jeg siger ham alt,
jeg bedet hom, om jeg fta benne
Stand maa blive ham en god Huftm
Vent blot et Tijeblit, til feg kommer
tilbage, saa feiges vi ad til bit Hjem
— itte sandt?"
»Men, Fruc, hvad bevckgek Dtm?«
ftammede Sypigen.
»J-) det sial ieg sige dig: Den
velsignelfesrige Tanke,
fom ligger deri, at man
tan væte og blive noget
f o r a n d r e.«
l,.Jll. Familiebl.«)
Oratis for svage Mænd!
Elektrisk Ztlte spit.
Dei kksltigue Beile i Verse-w
For ist uvektisns v«-n«·l(«t-ss)« Eis-Uns Hle
0 imle ils-m all-J Its-disk lsvm Je- »
1 Halte-. sum-list n willst-L sum »Zu- set
«le«nil.ef shlikssm »Ein-! absolut missn XI
List fuk dlisiltnxcsnstk
Dritt- esk est Imlitst Tilimti its ist noli-H Fik·
Ins-. Sesnil links-n »Oui«-. ils-! fo- str bit-its« est
not-ins e-» have-.
Man-itzt Ins l«ix-s-l»-sst. Ist ins-( »s; inwi
«lm»-t« kraftlos »z( III-tros. lu» mintest Fus
(l»tnm(-n«-d Ulzssilss »k: Nin-i l-» titllig sum
-m«l lislosr Des us kxzzsmr Its-r. tlniitluz Fus
tloz·« l.-- ug lslmlksmms Als-m- r »z: et »i» its
ist l-« Uml« Lieg- tin-i«10-i-N)ue« du kn« Ue
hin-« ins ll-n(1c-t us sil -«t drum hesm»)« Fisc
tku lot-l
Yi voll. ist llos Hl Mir-« lnsll-n-sle«( »- nn
likinle unt lm ltt til »in-Ins »k- ais-ils ils-« s il
vl l-lsve« c »in-List tut Mut fru- illith isllst sk.
X i mens- net-pp ln«»l xi wi er sen-l »s- Ue
ken X. sv » n- A(lk«-—« nstil unt-sm- rltes us
lmslkrt xll lxllxe ist-mit nein Insti
lERsEY sPECIAL TY. CO.,
320 A Veldon Bäc» Jersey City. N. Y
W
KVINDEIT.
sOM LlDEIX
ui Kinnlsssägilumnih
sum l» lmml e« nik See-li
Inuli)mssskel-ily. platt
unk- nili r dit dirs-ste
pisis ile im roh-te I)·-le,
g; sjet itslkeltc r ins-il in » n Issksgiios ul
Hilcln nun-mit indin m g. lnm make-.
For Pkmck us X lslm sliz til klein-endet
man gis til
bit-. K. D. kam-, befreit. Mel-.
23 Sksmllnsvstu -»-» » i-i·.-mkh«.kii«ke.
siedet-Mode Manne-L lot-vielve. ist se et
den our-te i Atnckiltu. sit-m lmn hell-ke- e
Døvhed o- Øresusning.
Hin die-Umsic- lnsn blas-es l Hiervon-ho
nusr De heultrlnsk Den-n Tini-eitle nlml es
anders-De summi- mk slqe mln nprlikt se
» »Is- Msecns Macht«-K
Izz W. Isz str. - NEW VOLK.
Sviu og Korn er Peuge . . .
M Pil. ot Nov-CI Stock foocl vil lorbmbre
Sy dont hoö Zaun-ne ag wake 75 Bu
Mass. Folg im, kostet de( intet Sælges
pag 30 Lug-s previ. Brifen NOT 50 pr.
100 Ph. Forhindrek Um has Hauskne, og
de lægge flete klng euers tilgen Betaling
MOOKES sTOclc FOOD co»
Ast-mer mit-lasse « « councll Bluts-. k-.
älter-Malerin
og andre KunftmalerieL som Vorm-um
Blomstet samt Landikabåi og Mariae
Scener oso., ichs-n smukt og bIlltgt. Bed
sie og sineste impomrede Famu. chtbe
(solors) og prepated canvug bestellte-. : :
Beflilliugek Iuodtages paa Tegninget til Al
tetrammekvlv. H,JENsEN
ZU. Zmadw-y. cmmcll Bluts-» los-.
OUIIAKD LllIlSII
Inst-tm au.
CIIIIIII of Dass-R
usdkiäntksedeu 020 Ist III-a sp, WORK-J
ZNII ls.lh. das siäCLElzsth
unemupelete 000 II lau »O U- 150 Ist-.
Dei km Fesseln-neit- Fu
q- sitt-« usw-i- ch- Hi Jana
to kdn Iismmqssmru inspr Muo w
ä Ists-s ists Its-IN
......i«.. Was ...sls.z;,skzs.s.:::.s
im seist-steiner. net
IwIIIsH I II
NEW
jWORLD s FAIRTRAINS
D A l l- Y
rtsuil ·l»wn
TJJÄ M. ·;."Ill’.)l. l·8·. Hmulm
Izlsl AJL dick-s l'.)l. l·v. (««sun(-il Eli-»
T« k- l«. XII stlll .F.«·«l. Atr.U««-fl«l«nk«ulrsl«ltun
717Il«.)l. 7113A.)I. Akk. St.I--1ui
fest-J up
Unmlm Akk.«:'.s«l«.M., Unt- l«.M.
(«»Iun il Bluts-« Akt-BUT .X..Il. NO l'. M.
VVs-kl(l"oI«"-"Ilkstistitm l.v. 7:l.·s l'. M !«:l.·- .X.M.
Sk. Lunis l«v. 7:!Il P. H. ldim .F.sl.
«l’ls·-lk time witls »Hu-r links
.luue Altkl. new trajn sen-ice will tm
estulllisllied botween St Loui- nnil l lus
lnth l«s. acul Kniee-Falk Hatt Pittslpurg
over the WAlsAsll l
The Walmsls lsnds all Passe-nuer It
and clueeks Dass-see to its own statt-m
at main senkt-mec- ok Worlcks Falk
grau-als- "lllinl( wlml this means: qulclt
time extra( sk kam Haus«-d uml il Jellglm
kul Irlpantl )0u are not all tlretl out
before evtering tlw lslxpositiotk hgrounds
All A Vol-can mute- uu via tltcs W a—
lpagll Eil l·’ or lmaull nl Wuli s l alr
kolclek und sll lnkonnntion address.
HARRV c. MOORSS.
Il. A. P. l). Wus. li. ll., mule Nahr«
Diana-r
og Graus-n
Kun gio mig Anled
nich Itl at give Oa
lysnicher attgaaende
Puiek og Betalin s
villaar vg man Fell
sinde at tagen hat
bedke Vetin elfet aI
tilbyde. Op ys not-e
Te fkkivek, hvad De
Castel-,
Blano ellek Orgel.
fle
NOKTU VESTEIM
Music VOLKS
cskl Russlan bis-.
Ziff-M Nicollet Ave·
Mlnukskx)lls, Klan.