«
,,Danskersn, !
et halvugev«!iz Nr Js- ozi ('«-p1c5-3
ningsblux f·os .1danske Foik
i A netika,
Jdgkn as
DAXlsH ·.«k·TH. Pl«BL. H(,)I’sE.
Blum Rein-.
»amte«-V udkommet hver Thde og
Ftedag.
Pns pr. Aatgang i Te Form-de Stank
Il-50; til Ublandet 82,00.
Blut-et bete-les i For-sind Besiiuing. Be
mlmg, Adressefokandring og alt ander
angaaenve Bladet obs-Neus
DÄleH LUTII. PUBL.H01’sE.
Blatt« Rebr.
Reden-n A. M. Undetien
Alle Jahsendelkt admiekesc Tonskeken,
Visit, Nebr.
Ente-ed It the Post Oflice at mais-. Net:A
II second-Us- mitten-,
Advettisisc Astes made kmmss upon
Ipolicstiom
»Dauskereu«
Wirst Sendt til Subitribemer, indkil nd
ttykkelig Lpsigetse modtages af Udgjveme
pg at Geld er benut, i Lverensitemmetse
web Te Fotemde Staats Postlovr.
Rast chetne henvender sig til Falk, der
even-m i Binden enten for at købe hos
W eilst for at saa Lplysningek om der
marked-, beves bealkid omtale, at de saa
Avenissemmtet idene Blut-. Tet vit væte
gensmg Nym.
Ucklwmmen ek-..--—
Mod Strommen
I. Z. heuch. til-kop.
Terms smtntutqe Bog, du med mesmamde Wumdjgbcd. Klarhed og Zuvor
bebaut-lex vor Ttds mrft bmsndmde inteligc Ewige-metal. Jäymnonaligmen uI
im n mglc luthcrsk Eiandmtnn, bot absolut Turer as cnhvek kkpkudk Mmkd p;
Kompe.
frmfatteren fknvn selv i in Forordc »Im bar sktcvet for Majas-Odem ink
-sor Thrologeme eun ritterr for Theojoqkme hin, vor saa vidt rqjaa de Um nnd
til Nemahede
,.Mod Ztiommew er dtll i folgende Minin Religion og Kristmdonu Mund
og Lio : tssnd; sen nne Fothmdelsh Unser-J Ort-: Jesus as Unze-un Twen o;
Isibclhjnknn Eprcdt Its-ginin
Tm Ioteliggenbe nur ngavc ec tmkt Wo godt Wann mcd Inan og com-ins
hauste Tnvcip indeholdkr 225 L!kavside(. Nodt umbunden. Pkiz sj·00
Svan
As I. S. Jenes-. sitt-op·
Un F::tsck1:els"c as »Mot« Etrpnmten«. anbunden hg ,,Mod : 1mnnnen. «
Pkls 65 cents.
DANISH LUTH. PUBL. HOU8F.,
BLALK Mk
WWW
Saa ftkmad dui l
Tet er det Ubfala, Fothandlinaers
ne om vcte VII-De sit paa Aarsmøde,
Vi tæntet paa. !
Tet et nu aed rte Acri-mater pur !
vet paa at fotandte »Dansteten«,
men alle tte Gange et Fotsiaget i teni
Retning fttandet. J Lvetensftem
melfe med det gamle Ord, at ,,alle
gate Gange et tre«, menet vi da, at
Ein Sag er afgfott for bestanng —
»Danfteken« stal blfwe ved at udgaa
to Gange oin Ugen.
Sorn man vil etindte, afholdt ei
DE fta at tage Standpunkt i Diskuss
sionen am at flaa oore Blade sam
men. Det enecste, det fot as vat af
Vtgtighed i det SpotgsmsaaL vat, at
vi satte Stcevne est-et Evne.
For vvtigt indsaa vi, at det var et
af de Spitgsmaah der itte tan tage;
absolut Standpunkt i, bvetten for el
let imvd. Flertallet maa i Ist-pras
maal af den Art gøte Udflagei. Og
nu hat Flettallet saa ta1t,og dets Af
gøtelse stal gælde.
Vi et da heller itte utilfteas med
Afgetelsen. ,,Dantteren« hat unce g
telig smn halvugentltgt
Blad statt Fotttin for Uge
bladene. Den kan langt andetlebes
end disse gøte Tjeneste som NU
hedsblad. Og Det gældet om, at
alle Bladets Vennet lætet at siatte
og tende dette Fortrin. Det ftal
me et af vote fertige Unwisse
mentet. -
Nu hat vi faa et fsætliat Otd at
sige til alle Bladets Vennet, fstst
og ftetnmest til det FlettaL svm pag
Aatssmsdet nebstemte Fotslaget om
dets Jndstræntning, men dernceft ag
faa til andte Vennet, og dette Otd
et, hpad der staat som Overstrift over
risse Linien "Saa fremav da!
Det et itke altid Sagen, at Ba
Lancen naan paa en bestemt Maade,
men at den naaes paa bedfte Maade.
Nu hat vi tntet Vakg as Maade me
te. Maaden et nu fte m a d! Frem
av med Bladets Redattsion og
dets Udftyt, vg paa samme Tid
ftemad mod dets Udbtedelsr.
Tet et Maaden«!
Det er fotmoventtigt de festeste
at edet, Vennet, der hat et nagen-kun
de kiatt Begreb mu, hwd drei kostet üt
»starte« et Mad, at fste det ftem til
en Sttlltng, san det baade tan klare
sig, pptage Kontuttancen med an
vte Blade og — hvad det e-: her-ed
sagen —- vttteltg IIse et Blads Op
gave i et Fakt. Netop i bette Num
mer sindes blandt Dawmattsnyhedw
ne en tott Mklse fta Range otn
et Jothg, der gnes paa at ftatte
et ,,krifteligt Dagth. DE vif be
aywde Foketawrdet med 200,000 Kr
tomirtng 850,000). Det et der ltdt
RtMtghed t. Saat-an bat vi ill«
tunnet begyndr. Men vt maa faa til
Denkst-v stge sont en entg FM at
leegge W samtnen-. Sna gaat
det. « .
Sa- tlle met-e dem-e Dana. Ot
Bmeu Gen-Lug hat vt fett text .
fide-i Mast Os. Da tstltae Zinser
veg M Myn ttl sit-pag M Ma
detssz Mk U It gilt pri
vat her vtlde vt but sitftge at gi.
Meddelelfc fia et »Kteds
mode« i Javntk.
J:.:.ft«x. xss ««s’«".f! ’
« JUJ : .x»«1;". -,n;.«« i Ein
LiirtsrtnlieL
Hie, .n: det nu i Virtes.gi«·:::1: out
set Lieds-more, det er jeg moafte itt.
lfetv tlar over. TUtisS Jobnfon paa
’imnr, at der lsurde taldes Aar-Innere
imen herinwd rrctefteret iseg. Der bot
di ver-re en Grænse for Summen
ligningen og ftont vi haode et meget
ftont on opniuntrende Mode, faa bli
ver th dog for lille on ubetndeligt,
naar man fammenligner det med no
get, fom vi herude tænter paa med»
faa mange glade Minder som Aarsi
moderne. Det var nu itte Hovedsa
gen, tbi hvad et der i et Neian
Det havde ftylregnet for niere end
10 Dage, der var alrnindelig Oder-.
fvømmelse paa mange Steder, endog.
i den Grad, at Jernbanebroet dort-—
ftnlledes, Banedæmninger ne-dt«tred,
Hveve’og Raps led heiydeiig Stabe
og Gaderne — jeg stal itte pkøve
Læssernes Trosstnrke mel- en Bestris
velse af dem. Kl. 2 git Vi on til
Stationen for at mode oore Venner
fra Sagt-. Jo, der var re: Førft en
temmelig gammel Man-d og en re!
fnldig Kn·inde, dei er den føtsie wan
gelift-lut«herfte Prceft i Jatwy Ya
«:-anouchi of cKutten In Zuga, der
:c«.:rr:.« sca to unne Pigxn Finnerne
Fspki ft!«tvi«:n«. Tottssr Of en New-I
:;»:·«::: P!.:0·t i Finland, Zerfattcr
itf 6 Deckt 1·s:sbredte Pcfsiller over
Kitteaarets Tetster og ttllige den
forste lutherste Missioncer blandt He
retoerne i Sydafritn («et Billede af
batn sinldes i »Lutherans in all
Lands-« 5. Udg., S. GR, hvot han
findes i nedetste Rette yderst til lere)
.—— og Sigtid Uusitalso, en nnden
Finne, som tom i Fjor Esftetaar. Sag
kommet der en anden. en Japanefet,
fom i Fjor blev optagen som Evange
list i den luthetsie Kirte i Sapia on
som nu arbejder i Landsbyen Ogi
lidt nord for Soga, hang Navn et
Ued-a. Sac- tommer Missioncet
Lippard og Huftru, en Datter af
Prof. Gerberding i Chicagm de brin
get tillige deres to fmaa Piqer, Faitd.
2 Aar gl» og LoiS, 4 Mdr. Det var;
alt fra den Side, men nu tommer der!
et Tog fra modsatte Kant, og her
hat vi strats Missionær Brown fra«
Kumamoto, hans Huftru er itte mebY
da Edetes to fmaa Drenge netop her
Stoldkopper schicken-pox). Der er:
end-vide1e Rasen fom det sidste AnteI
Tid hat vætet i Omuta, en By paa
10,000 Jndb., midtvejs mellem Ku
tume og Kuamoto Til sit 25. Aar
var han Buddhistprcest, blev da
Kriften, Sproglætet for Mis«sionck
rek, tilsidft ogsaa for Dr. Peery.
fom undervifte ham i Theologi i Z
Aar. Han hat nift sig at vckte en
ret dngtig Arbej'dek, hviå Kendssav
til Buddhismen got ham til en meaet
vopuleet Taler ifær hos den lavere
Klasse. Saa kommer den lille beig
tige Bibeltvinde, Miss Adachi , fom
ssptst var et Aaks Tid i Soga, We
hun hjalp Mes. Lippard med Vorne
baven. De sit imidlettkd Penge not
til at faa en fætlig udsdannet Kriti
de for den Gerning, og Miss Adachi
blesv da fotflnttet til Kumamoto,
hvvt hun foruden at undetvise Mes.
Btown i Japanst hat udført et me
get godt Atbejde blanidt Kvinderne.
Dein mvdtager vtdere Undewisteinq
i Bäbeltunsdstab og Kittehistotie af
Mr. Brot-m Den fkdste, vi see her,
er Naomaru, en Svigerfsn af den
samte Yamanouchi fea Sage-, hvts
Nat-n han rigtignot butde tatdes
med, men vi hat foretkuttet at be
holde og beuge hans personkige
Nnvn .i Stedet for. Han ftudetede
samtnen med Sbigetfasdeten og Wa
sa under Dr. Penn, filed oedineeet
samtnen med den fstste og hat nu
siden den Tid (5 Aar) vcket Pteest
i Kernmnwta Det var da hele Per
sonalet, som samledes til dort M.
Er ieg faa itte ket paa det, naae jeg
sinkt-er det temsnielig lille endnu M
at Inkdes Aaesmtdet
« Den sengt-arise Regn hat-de tin-th
- tertid holdt op, og U var tat-tem
- adelige, at vi lunde spatdsere hjem
reden .Patasplyee. I en haft Wde
» Aktien-e sig: Japanerne sit alle M
; HEXEN-h ned Wirst n sog-d hast-e
- sftalt, at det Ruhe-steige dem for
- 1 Yen pr. Dag; de »udenlmidste«
spgiotde VI Plads fpt paa Gut-et i
- nett eget hieni, der ved kenne Lei
kltgdedsm No- jwtt wi« . .. »
- M. Z W UW
’ Ida-W Ue Tale-en. den IW
F —
en god Tone lige fra Begyndelfen, on·
jeg er glad ded at tunne jige. at den
oeddlev at.lnde til Enden. Han tog
iom Tekst Lut. 28, 32—4I?. Han
stilkrede Starerne omtring Korse:,
ickrlig Apostelen Jolmnnes stildredel
tmn paa en niesterlig Mande, som en,J
der haode trodfet al Fare, oderdnn !
det sin egen Frngt da nu stod Ved
Korieti Fad rede til at modtage i
kidilten som helft Befalina fra Kri
fing, rede til at trætte Naqlerne ur,
eller om det dare maatte tilladek
ham at do for dann Tet dar Fiæis
ligheden toingende Magi. Saa talte
han ogiaa om Reverne, det forftelligic
?indelag, de udviite, on det iainine
Sindelaa blnndt Mennefler nn on-.
Dage, hviltet dar ret addi. Bedft
Var maafte Afslutningenx tun min
dede om, at der tun var en aansie
lille Stare ved Korfet, nien det Var
langt fra at vcere bete Resultatet af
Krifti Mission-Farbede Det var
godt for os at erindre, for itte belt
at tade Modet under de mangen
Gang langt fra opinuntrende For
dold, under hdilte di arbeite. Vi
tan itte felv tilfulke se Uditrcrtninis
gen af dort Ardejde, der tunde Vasre
mange paaoirtende, ftønt de endnn
itte var tomne belt den til Korset
Saa var der paa den anden Side det
opmuntrende Stin: Reveren, som
Jesus fit med fig til Paradis endnu
i Bodens Time, fom hidtil bavdc
dceret saa usigelig langt dorte, Ti
dens Længde var itte det afxwrenre
Eiter dette Jndledningsmødes Af
slutning samledes vi alle i vort Hjein
til faelles Aftensmad, vi var 15, og
endda var Mr5. Yonemura forhin
dret i«at mre til Stett-. Det er den
ftprste Stare, vi endnu bar prevei
paa at bespife, og det havde nær not
gaaet og paa, du vort Hus Ette er
beregnet vaa faa mange.
Denne Akten havde det vceret vor
Hensigt at have Moder i to Gabe
tapeller, men Regnen havde igen be
ayndt og gjorde det umuligt. Saa
meget bedre var Vejret ncefte Mor
gen, Solen stinnede, og alt tydede
spao langvarigt Optioldsvejn
Vi beayndte med Morgenandagt,
ledet as Yamanouchi. Kl. 9 holdt
Mr. Broron et Foredrag over 3. Ar
titel af Augsb. Bet. (Dr. Peery be
gnndte med den fsrste for 2 Aar
siden, ieg forfatte med den anden, oml
Arvesvnden, i Fior). han begyndtei
med at sige, at i den lutherfte Ritte»
var Læren oni Kristus MidtpunttetJ
og Besoarelfen paa Kristi egeti
Svsrgsinaal: »Hvad tytkes eider om
KristugZ hvis Sen er han?«« var
Hendnu det vigtigfte i vor Theologi,
itbi as dets rette Beivarelse var Lid
lcg Dsd afhængig. Han fuemiatte
da paa en mesterlig Maade, hvad vor
Kirte leerer om Kriiti to Naturer,
hans Person« de to Tilstande og hans
Gern-ing.
Eiter et ganste tort Osphold fort
satte Naomaru meid et Foredrag,
heim-i han siulde have frernsat noget
orn de oigtigste silosofiste Netninger
og deres Jndflydelse paa Foltet i sin
Helhed J Siedet for at gsre det
iaade han, at den Tid havde oceret,
da han bavde verstet i Stantd til at
gsre det, men han yavde intet Uh
dytte haft af dette Studium, tvcetts
imod var det kommen til at staa kla
rere for dam, at det, der tiltrcengtes,
var mere Jndsigt i Jer Kristi Evan
gelfum thi selv de Japanere, der
talte hsjeft om Filofofi. var itte dy
bere i den, end at man meaet bedre
tunde behandle dem som Born end
fom Filvsofer. Hin-n tilfsjedh at han
svm Regel hat-de fundet det bedft at
lojde saadanne Stortalere tale ud og
few sige: »Det tan nu viere meget
Mot, men her er noget, der et bedre«
og saa ganste sirnpelt fremsscette Je
sn Ktifti Evangelium om Ftelse,
Foksoning, Forladelse og Frigetelse,
Det bat endnu sit eget Vidnesdyrd i
sig, et Vidnestbyrd fom den, der c
Virtelighed var en Sandhedsdssgey
ille kunde undgaa at se. J den der
ester ftlgende Diskussion blev der
freut-heut at man dog butde tende
Heerden Banden, dereö Rettevedede
og Bittemaade, hvot imod han ind
vendte, at man hellete maatte talde
dei, Modetanderne beugte mod os,
for Legeth endVaaben, da der i Vik
VIII-den tun vatt mekt faa, for
W know-u m sum. Deka
den —- naae man- vidste, at ene egne
Vaaben var absolut de dedste, san
Oel det gclde met om at bruqe dem
Am at Milde Tit-en i at under
Isqe Wiederum det kunde were
Wdigi. deesotm man Rte vidste,
hold But-den det var de bei-sie Det
j
te toin fra en Mand, der- tidligere
har anoendi en god Tel Tid paa
Darmim Iwane-en o. l. Ffrieiattere,T
ja alt for meaet, saa man tan tun
alæde sia red, at han er tomrnen til
niere ca rnere at indse Ympeklighedeni
af vor Frelserszs Evangelilnn. Menl
nied Henan til at Filofoiien tun erl
Leaetej. faa tan det oel viere Sand-l
bed for ket store Flertal inen oirte
lig itte for alle, oa der et dein, der
itle vil aioe Kampen on iaa let, fein
lian fande. De vil lernt-pe, de fordre
Svar.
Oni Eftermiddaaen famledes vi
igen iot at betragte den førfte Krist
ne Kitte. Yoneniura beanndte ined
at omhandle dens- kaindelfe rg
Organnisatien. Llf hvad lian fagde
tan ireiiiliceres: Pinsedag var den
triftne Ritteg Fedselkdaa; kermed er
taa tilliae sagt, at dene« Begnndelie
ligger tangere tilbaae i Tiden. Noale
mene, at den begnndte i Virteliahe
den ined Toberen, andre aaa ointrent
2,000 Vlar tilbage i Ttden til Abra
hani, nien vi inaa læingere tilbage,
vi maa tilbaae til Paradifets Haoe
for at finde denxierste Begnndelfe.
Men lnsorior da disfe 4,ms) lange
Aar? Ter var en ,,Tiderne5 Falte-'s
soin maatte opnaaes, før alt igen
tunde famleii i Kristus lEf. 1, 10.).
Dei taaer Tid for et Barn blioee
start not til at lunne taale Livet i
Werden Tet taaet lcenge for et
Menneste dar faaet Forberedelse not
til at timne tage erbejdet Do fom
Lege. Lad os se riet fidite Ets.
tHer anvendte han vaa en ineaet til
talende Maade det iapanesiste Stole
fnfteni fom et Billede paa Ktiiti Kit
tes Tilblivelir. Forft Undetaidelim
gen i Foltestolen —- Tiden til Abra
bam; famines Orerafdeltng — Js-«
raelg Falls Tid indtil Dokerew
Middelflolen, den farliafte Tid i re
unge Mantis Liv, da de still-de til at
oære selvitcrndige uden i Virtelighes
den ct tunne viere det t14—19 Aars
Alderems lianede han ved Daberens
Tid nied denL forfcerdelige Holleri
og Ooetfladifthed Højstolen thei
Unoismrsitetsforstold lianedes ved de
3—4 Aar, da vor Frelier lelv Dan
drede bernede oa Underviste, medens
de 4« Tage nied eftersplgende 10
Ventedage var llnsiversitetsperioren,
iotn Lagen maatte gennemgaa, spr
han.t«unde optage sit vigtige Hveev.·d
Meept velsignet omtalte han saa fel
ve Fsdselsdagem Lagens forste Ar
bejdsdag: itte Mennestetrast, menj
Guds Wunde-, itte et entelt Felt, men;
alle Datidens Feltestaminet og Tun-;
geniaal var reprcesenterede der. Her
;af-hurde vi late, at Opbyggelsen afz
en tristen Kitte itte er ai, om end
aennein Mennefler, og at den ital
omsatte alle Zoll og Tungernaal
Dette givet os baut-, Mod og Ud
holdenhed i Arbejdetl
M. H. til Organisationen maatäe
lian paa Grund af den fremsleedne
Tid gaa temmelig let hen over det,
oi af den hellige Sttift selv lunde ok
de am den totste Kirteå Dialonet,
Ældfte, Hyr-det, Bistoppm teees
inddyrteå For-hold og deres Fothold
til Menighederne, vg Menighedetnes
Sammenhold. Det var et meget stønt
Foredtag, absolut det bedste af de
tre, vi havde denne Eftermiddag.
Mission-er Lippard var den nasste
Taler. Hans Emne var: Den sprste
KirtesTto og Haut-. Han feenishcevede
seelig, at dens Tto ornfattede den
ene Artikel: Kristus er Gut-s Sen,
og at dens Haab var, at denne Tto
flullve naa uv til alle Folt og omftas
be dem alle.
Ueda var oglaa temmelig kostspi
tet i Fremscettelfen af den ftrste
Kittes Kætlighed og gode Gewin
get. Deus Kcetlighed var Rettig
hed til Kristus, ttil hverandre, og til
iden hele Vetden, der-for beftod ogsaa
dens gode Getning i at bringe ud til
Verden det bedste den ejede: Mid
stabet om Jequ og Frelsen i hom.
Eiter dette MIdesAsslutnlng sam
ledes vi alle i en- lille bitte Hat-e lige
fotans vokt Kapel, jeg sit Fotvgrasi
appatatet ftillet op, og da jeg lvd en
anden »ta«ge os«, tom jeg endda selv
med paa det. Det blev et eigtig godt
Billet-e, men da Das-steten ja itte et
et illustreret Blatt end-tu, faa til det
vel itte nytte at sende det.
Om Aftenen hat-de vt Msde paa
to Siedet paa »Sie-sein« her t
Wen, og vi hat-de en Manade Bil
hsreer. Paa det ene Sted talte first
Flaum-tu om stiftend-minnen son
det du ttke vtlde Idelægge et eneste
sgodt Punkt has JIMCfth men
tvctttmod fremhfeelspe dem endnu
mete, meldens den paa den anden
Etide vil odelcrgge og borttage alt
det grimme, daarliqe, Hdelcrggende og
nedvcerdigende ret, som man stanis
mede sig ver-, men var afmckgtig over
for. Det tnnde derfor itte sigeg, at
Kriftenbcmmen itte pas-fette for Japa
nerne, den var tvcksrtimod netop.
hvaw de tiltrængte. Wafa var næst pcu
Progratnmet meb et meget stort Em
ne, der gav hcm Anledning til at
take om de forftellige Former at
Vantro on deres Frugter, sorstellige
og bog alle lige i det Punkt, at de va
re Daarlige og ledte Menneslet lern
gete on længere dort fra Gub, me
riens Kriftenloommem Lasten omGuD
on af Gnd, bragte det tilbage.
Lippard var den sibste, han talte
om hvad Evangeliet var, bvortedes
det behandleg as de forstellige som
here det, hvorleltes han onstede sine
Tilhørere at modtage det, oq hoc-kle
deg de maatte modtage det, om det
stnlde bringe dem Frelfr.
Pan det andet Steh talte Ueva
forst om Lin og Bod, og hvad de ot
bange of. Han havde for Tetst Lut.
12,13—«-«3 ,og hang Tale var en
nnget gsod leæggelse deraf. Gamle
Yomanouchi sra Saga var den nas
str. Hang Prædoiten om Frelsens
Velsignelser var en at de bedfte, jeg
hat hsrt sra dam, hviltet siger itte
saalidt. Den var k-i·belst, evange
list og praktift helt igennem· Den
paahprtes da ogsaa med den dnbeste
mecevksomhetd fra Begyntelfen til
Enden, stsnt den varede en stisv Klot
tetime, og Tilhsrerne maatte staa ask
hele Disden paa Gaben. Kl. var efter;
10, for Mr. Brotvn fil Lejlighed til!
at begynde. Hans Tettt var: Jeg er«
bet Verdens LUS, og paa en npperlig
lMaade fremsatte han, hvav Krifti
Gerntng er, i Betragtning at at Kri
stus her ligner sig selv ved Lygset,
hvis Egensiaber vt tende svm nahen
barende, rensende og livsophsoldentdr.
Denne Prcediten ttlligemev den tote
gcmende og Yonemuras Fondng om
Eftermiddagen var sittert det bedfte
as Modet Han havbe da ogiao fuld
Opmærtsomhed, til han var farbig,
stønt Kl. da var 11, og flere havde
ttaaet stille paa Gatten fra vi begnad
te Kl. 8.
Neste Morgen- begyndte som sed
vanlig med Morgenandagt ledet of
Ueda, hvorefter Yamanouchi stulde
have talt om de Punkter i Shtntoiss
men og Buddhismen, der pas en
Munde tunde give et Tilhold eller
Udgcmgspnntt for Evangeliets Jor
tyndetsr. Den sit tmidterttd ten-me
lig stott anlegt, faa han nuoede tite
at Moe færdiq med Jndlledningem
en historist Oversigt over de tv Reli
giom; hvvde han haft en 5 a 6 Ti
mer» er jeg sitter paa, at han vilve
have lcrt os noget got-t, sont det var,
blev dette Foredrag Msdets svageste
Punkt.
Det næste paa Programmet var
en Dtstusston om stdagsstolem
tnvledet of Waso, ogfaa her flog Ti
den Wltg tnap til, tdet han two
lebe temmelstg lange ved Ver-Melis
hetietne t at swmle nagte til Ska
.dagssiolm Cog Vanstestighetderne er
basdeMsnge og store,»fsa« der kan
siges en gpd Del am dem, og de er
umusltge at forglennne, da de kommt
tgen og tgen, san det er meget let at
ttilgtve Muse for at take liktt fst
strenge om dem). Vt sit bog Tid ttt
at dritte den» bede Undervtsntngss
maade ltdt, strnt det ogsaa her var
T- HJV --- .
for en ftvr Del Vanflelighedelne Der
blev freindraget. Dei gav »Es dog
siltert det Udbntte, at Vi bin trai
tiat mindede cm denS ftore Bewo
nina, oa det blev foreslaaet, n: m
flulde brnge en god Del Tid vers ne
fte Sammentomst til en gruntigere
Diskussion
Efterrniddaaen samledeg vi iaen i
Kapellet til Gudgtjeneste mo: Alter
gana. Nedftrtveren af detre den-di
lede over 1 Kor. 11, 2·««——k-’.0.. Icar
c-fter Vi i alt 23 samledes U: Alte
ret, veld hvillet Naomaru da jeg
tjente.
Hertnled stulde dort Mode oære
sluttet, og vore Gasster sind-: have
aanet hiern, men paa Grund af, at It
itle tunde have Moder den forfte Af
ten, sit vi dem til at blive Llfftenen
over. Kun Mr. Brown, s« itke
var oel, ntaatte stynde sia bjem vg
spae Lagehjckld, del var Br·)-nchttis.
ban led af snu er han dog betrei.
J det forfte Garelapel tgite Ya
ntanvuchi om erlsens New-endig
bed, sorn han paa en flaaenoe Maa
de bevifte fra en Mengde dergl-Egng
Ting. Ueda taslte derejter »Im Tro
og Kriftendmn, fremhcrvence at ille
al Tro var Kristenldommens Tro og
dersor heller itle frelfende, der til
lreevedes en Tro, der bragte es i Fra
ening med Guts.
Paa det andet Sted last-: Was-:
førft som Menneslets Væroi rML
8, 36——37.) og Naornatu fortfatie
nied at tale om, at end ilte Mem
stets Legeme var dets eget, og at der
fior var vi ansvarlige for den Maade,
vi brngte det paa, og for lyvad vi
gforde i det ll Kor. 5, 10.), oa Me.
Lippard fortfatte med en lar: Pra
drten over Kriftus, hvent er han?
hvsad vil han? og lwad lan han? Da
vi sluttede var det allerede lanat eftet
11, tnen endda var Falk villiae til at
here; man tnnde lun snsle, at de vil
vcere lige saa villige til at cr:ootaae.
Vil J, leere Venner, altid Oufte at
bebe dervm.
Det var saa en Beretning fra et
Rredsrnpde i den luthersie Rirles
aller Istliaste Krebs. Den var itle
fuldtommem nogle af Prcediterne
runde have vertet mindre apologeti
sle tog mere evangelisle, d. v. ts. der
tun-de have varet mindre om og mere
af Evangeliet, og dog —- det forste
tan maaste ogsaa tiltrcenges i nagen
HGrad for at bortrydde alle de man
ige feile Begreber om Kristendsm der
er i Dankle og Tom troes alt for vel.
Dog tcoer jeg Mi. at vi Mässwnarer
lher er enige em, at des er en unyttig
Omvej, idet man ved at fremholde
EmngeAet seld usdelulker Mulighe
den af feile Begreber orn det. Dei
ligger imidlettid i den orientaslste
Natur at gaa Omveje, hvor det tan
lade sig gru, og vi undre os ille
over, at vore Medhjcelpere gar det
nu og da, men meget mere over, at
det ille sier oftere. De er ille full
komm, men vi holde as dem, og tat
le her-en for-,- hvad han bar gjort l
dem og ogfaa gennem dem. Det er
Me noget Use-der, at de endnu dar
nogetxø Netz-wen heller-e at de alle
vesde her Und-san meget. Missioneess
rens Wydelfe pas de tndfsdte Ar
bejdere er asf den« allerftetste Mang
hed. Nwmaru er et saa ta«len·de
Wl herpaa sum wogen del lau
vore. Dei er alttd fatltgt for dern
at staa dene, Wer medens de er un
ge Maremma hat risi, at han lan,