er et triftent Folt: Gndg levende Lilie
nsahen hat sine Tit-oder i Foltet, og
Foltet sslet sig ved sine inderste Rod
der todsæsiei i ttistelig Kultur. Hvis
ket stilte sig sta Krisiendominen, vilde
bei note sig todløst i sin Historie, i
sine Minder og i sin Literatur. Hvad
slulde det gøte ved sine Diatere, ved
Navne som Kinao, Brotson, Grundt
ria, Jngernanm sot hlot at nævnc
nvale as Salmedigternet Tet danste
Fast, taget sont Helhed, spler sig sont
e: tristent Folt, det vil itte have sine
Itirtet nedrevne· Diet har tvctrtimod
i ten sidste Mennestealder bngaet siqs
nne Ritter i saa siott Tal som iite
siden Valdemarerneg Dage. Og hvad
merk er: hvig vi havde de Eine-, sont
set i Londcni, vilde di se, at i Breite
ta stirtesjendetneszs Flot sindeg der
- linderligt not — Mcend, der hat
bei sont Nitodeinn:·—, der totn til Je:
sue am Ratten.
Firistendonnneng Aandsmagi tunde
sejre i Foltevandtinaeng Dage, da
ten toinerste og grckste Kultur sank
ianunen sor den Foltestrøin, der fini
Tede inD over Europa. En as vore
Tiaiere hat bestrevet dettc saaledeg i
et niesterliat Berg shvori han i 4 Li
niet sammensattet noqlc Aarhundte
Derg- Historie-F
sf7n Falteholae sra Øsien siea
ca rydded’ Kulturens Feli·
— Hvor Roma seaned og Hellas veg,
Ter sejred’ Golaathas Heltt
Ten Zeit naaede os for 1000 Aar
sicen med Anggat, og den tendes end
nu i vott Folt, baade i de levende
stristneg Kredse og i Den dybe F
lelse i vott Folt, at det splet sig som
Da vil væte et tristent .Folt, der In
slet sig selv og sme Born under tri
stelig Paavittning.
Men netop detsot ligget dei
Zpøtgsmaal itte sot Alvot sot i«vo
re Dage, at Foltet — sagt som Hel
hed —- stulde snstte Religionen ud
as sin Stole. Og om det tommer til
at ligge sor, vil itte blive asgjott i
Stolen, men i Ritten — vil beto
paa Foltets Fteintidssiilling til Art
stendommen.
Men naat jeg hat sagt dette, Inaa
jeg tilssje, at det tan viere entelte
Siedet i vott Land, hvor Spsrgs
maalet ligget neermete end her i
Vestjnlland, og hvor man not tunde
tænte sig, at sdet tunde natine sig
endnu mete i nieste Mennestealdet.
Og lad os heller itte gleintne, at
naar vi lægger Mike-te til vor Laster
itand og splger Fothandlingeme i
Stolebladene, saa findet vi, at der
blandt voke yngte Latete hist og her
et Stenminget oppe sor at blive fti
sot Religionsundewisning som sot
et Aag, det ttyttet dein.
Be eeldte Slcegtled as Lætete, de,
der et gaaede hott sotn gasmle i de
sidste Par Aattiet, og de, der endnu
et iblandt os som StolensVetetanet,
stod, saavidt jeg ser, noget ander
lede5. De bedste iblantdt dette celdte
Slcegtled as Leerete var prægede as
en as to aandelige Stremninger.
Enten as de steintagende Pædago
get, sotn uden scettitteligt Ptceg,
men ined tristeligt Alvot, ledede sie
te as vote Seminariet ntidt i sottige
Aathundrede. As diöse Meends
Stole udgit en Ftot as ttistelige Lee
tere, for hvem Kristendommen vat
Midtpunttet si deres Undetvisning,
og sotn sotstvd at tvtetisete, dvs. at
samtale i Spstgsmaal og Svat med
Bornene om Kristendom paa en
stugtbar og Wagelig Mai-de Jeg
hat sostete, naat seg i en EldteLeerets
Stole hstte saadan Samtale om et
Stytte i Katetiiinus, sagt til mig
sel«v: her et gvdt at vcetet
Eilet as den grundtvigste Boshe
vcegelse, som jv saa ttmtt net-gehe
stete Mtagende Seminarielætete
for godt en Mennestealdet sidens.
Disse Mands Elevet git pgsaa nd
i detes Getning nved Begejstting for
Kristendotn sont fot det bedste i Sto
len. De havde itte deteö Stytte i at
samtake og tatetisete; sonime as dem
var itte saa lidt bange for statem
mus, Striststedet og Udenadslærem
men sde tuttde satteelle, —- soticklle
Bihelhtstotie sot Ost-neue, saa Ane
ne stitmede, og synge Grundtvigsbi
belhistotitte Sange medBIenene, saa
det tungede i Stolestuen. Ogsaa i
sdisse Monds Stolet maatte teittne
Menaestee file, der var godt at vate.
Men var saaledess de «ledende og de
bedste as dei oldteLætetsteegtled prie
aede als Kristmdom om end paa sor
fleltig Moos-, saa et dette ttte faule
des Ttlsekvet met- vvte neigte Les-te
te. M mellent dMe er erlange be
Ieth Mk, sCM Of sMk
.- . .J-;s.i-t-i«e
J
ten ene, fnart ten anden as vvre lir
lelizie Reininaen Men manae er oa
san pracaede af Tärenks reliaiøse
E«islittellyi-ts, Liliemlumsp LiJiisnisoks,
al Elags Tvivl oa llro s-— oa nann
lia af, at De paa Verei- Oæreanftalter
ilte som eet crldre Elaalled havde
været »under Mestereng Haand«.
Te har itle haft faabanne fremra
elende lristne Karatterer til Lærere,
sein tunde stemple derei« lflever meo
en itsistendcmgbeaeiitring for hele
Livet Eaadanne Meend tan jo nn
ille ftampez op af Jsorden Men del
Vil Være as stor Betndnina for Reli
aiongnndersvigninaen i Folieflolen i
ten kommende Tib, oln de Mcriib,
der leder eller ital lebe vore Seini
narier, maa fom flere as keres For
gierigen- faa Naade til at prage bereit—
lilever nied Kriftendonnnens Prata
saa oet sporeg i Zlolerne iaa dylst
Da iaa lcrnae son! hog inanae af det
crldre Elcratled ai Lasten-.
Men bvad ital vi da note vers de
nnare Lasten-, som nn en Gana ille
er faa lnllel-iae, at Ve beerer paa de
fieerle Kriitendomgindtrnt fra bete-J
Zeltiiiiarietid, oa iom heller ille fiden
liar faaet Dir-se Hinblian Vi flal
førft oa fremmeft forftaa dem, oa
nnvnlig foritaa, at naar de er Eng
fteliae ved eller itvillige overfor Re
ligionsundervisningen eller i alt
Falls ille driver den ret med Glcrde,
on inaaste aiver den Tanle R1111!:
Vor coa ilte Reliqiongunriervigniip
gen ud af Stolen? —— saa hanger del
samtnen med dereg eaen aandeliae
Ztillina og Vanfleligheber. Vi stal
forstaa dem. ,,«.llt forstaa alt, er at
tilgive alt,« fiaer Franflnickndene.
ca saa flal vi sige til dein: Dei dan
sle Foll ønfler Religionsundervig
nind i sin Stole. Den, der vil være
Laster i Stolen, maa se at dygtig
gøre sig til denne llndervignina
Gebt, at vi lan fpje til: Guds Døre
er aasbnex han har, hvad vi manaler,
oa han giver gerne den, der lieber nd
af sin Fatliadonn
Men at siae deite slal bog ilte
verre det eneste, der stal goteg overior
faadanne vanslelig stillede Larere
for at hjælpe bem· Og blandi det
anbet, der slal gis-reiz, vil jeg her tun
naevne, at man maaste bot overveje,
om der ille ian findes Udveje til i
vor Stoleordning at tillade en Lærer
—- og her iænles altsaa fcerlig paa
en Enelaerer — at blive fri for Re
ligiongundervisning, naat han af
aandelige Grunde onster dette vg;
siasser Undervisningen udføri til-J
fredsstillende ved en anden. »
Vi hat nu betragtet den Tante-»
aana, der moder os hos Hirten-I
Fjender som Begrundelse af Kravet
om, at Religionsundervisningen stal
nd af Folleflsolen Men, scm vi saa
det sainme Krav opstilles ogsaa as
nogle 'lristnse Mennefler ud fna et
helt andet Udgangspunlt, dette: at
Religisonsundewisningen er for god
til at viere i Foltestolen. Som alt
bemerkten vil troende lristne Forel
dre not lunne spres ind paa disse
Tanter, navnlig i samsme Grad, som
der er noget at udsatte Paa der-es
Leerets Vandel eller paa hans For
hold til Menighegen, eller envog Blat,
naar det viser fig, at hans Inter
esser i Stolen ligger udelutiende i
andre Fug, mens han gtt Religions
undervisninsgen til en Astepot, til et
trcegt sog tungt Pligtavbejde, saa
Bornene lan mittle, at sdet Arbejde
vil deres Larer nsdig til og gerne
igen bort fra. Sonn en Silterheds
ventil overfor denne Spanding bog
somnie lristne Forældre bsr man
maaste ovetveje en Orbning, hvorved
der gaives ogsaa de til Folielitien
hsrende Forælsdre Lov til at holde
detes Born botte fra Stole-as Reli
gsionstime, naar de paa ansden Maade
stassede dem tilsredsitillende under
viste i Religion Denne Ftihed for
Jota-ihre vilsde saa sparte til og af
balaneete den ovenfor nævnie Frihed
for Leerere til at frasige lig Reli
aionstimetnr. Men man maa Insse,
at begge Sitterhedsventiler, begge
Friheder. hvis vi sit dem, tun vilde
blive benyttet undtagelsesvis, og
dette vil visinot oglaa tunne for-ven
teö — eftek dort Folks Stilling til
Kristrndom og Stole i det hele taget
J molvsat Falld hvis det gil over til
at blive almindeligere, at triftne For
eewre udtog deres BItn Maiw
timetne, og at Lcrete foasagde sig
Bisse Tini-et, vislde vi. herved fskes
hurtigt beninwd en Oplisning af den
for en Folka »Was W
og dermed til Was-mutet oni Ue
ltatoniundetvidninqms Mernelse frei
C
- .-.«-..-I.M «—: .
——s
xtJlen hvad man nu end niener ons.
den nævnte Sitterhedgventih kund-:
man i hoert Fald ønste, at der maa
»des- Ztøtte til got-e Fristoter. Tet
nil itle stade Religionsundervisnin
aen i Ztatsslolem at den faar en
dnatig Konturrent i Fristolernes Re
ligionisundervisning. -— Og dop
maa vi alligevel ønsie, at kristne
Fcrældre itke insaa blive svgeligt fol
somme overfor FolteftiolkM Religi
ongnnderoigning on tassere den alt
for hurtigt. Selv oni man itte er
saa lyttelig at have en Leerer, som
ejer Troens Kraft og tender Reli
aiongundervisnängeng Glastde , saa
tan den Lærer, der staat med Ær
bødiqhed overfov det hrllige, ogsaa
ocrre fritg’t"bar, og han tan maasle
llootse sig til det, sont er bedre, naar
han as tristne Forceldre modes med
iTillid oa Ftcerlighed oa med Forbon
Icgsaa her gcellder Ordet, at man
tinaa itte lade det bedste væire det ·
laooeg Fjende Der er ganfte vift
herover bør tristne Forckldre vaage.
lmen de bøk oafaa hufle paa, at hviis
de for hurtigt lasset-er Stolen-S Ne
liaiongundervigning og i den Anleh
ninn taaer Bornene ud af Stolen,
»tan der let Indes paa eet Punkt, hvad
Der vindeg paa et anbet.
Lg navnlig er der da her en al
vorlig Betragtning, soin i høj Grad
.1naa opfordre til Varsomhed og til «
at holte ud med den utilfredgftillende
Religiongunderoisning, saa lcenge der «
:er niuligt. Og det er denne: Hvig
Hde troende Kristne vlpgiver Foltesto
lenH Religiongundervigning, saa vil
HDette i Lcengden føre til, at denne
Htoinmer ud af Foltestsolen Og dette I
ler i hvert Fald en dyr Pris at be-— «
tale for det Gode, at jeg selv tan «
faa en bedre Religionsundervisning
til mine Born. Det fotholder sig jo
her saaledes, at hvis Foltestolen bleo
retisionsløkz er Vanstetligheden ikle «
størst for de trsistne Hieni, men for ’
de mange umhnsdige, inere eller min
dre ligeghldige Hiern. Vi Kristne
flal not, med Gudg Hjælp, faa vore
Born undenviste i Religion, ogfaa
Hilfe mod de nisange andre og -m-od de
nndervisningen fra dem? Og syn
des der itte med Stolen selv og mod
Fottet2
Hertil tommer et andet: Hvis
Bornene itte i Foltesiolen oplætes i
Kriftendom tan vi saa blive ved at
døbe Bornene fta de Hjem, from selv
itte tan give dem saadan Opleering?
Thi de to Ting, Doab og lristetig
Oplæring, er jv uadstilleligt sor
enede efter Herrens Befaling. Men
detved vilde vi staa ved Sporgsmaas
let orn Follekirkens Ophcevelfe. Oa
faa her gælder det: det er itte værft
for de troende Kristne. Den triftne
Kirte har en Gang levet som Fri
liete; det lan den med Guds Hjcelp T
gsre igen: men vilde der itte syndes
mod Foltet, mod de umhn-dige? Her,
Hpaa dette Punkt, hour oi ser Sam
;menhængen mellem Spsrgsimaalet
Tom Religionsunsdervisningen i Folle
»stolen og det endnu starre Spørgs
ltnaal om Foltetirtens Stilling i det
,hete, — her er ogsaa det Stted, hoor
lvi tan sige til triftne Foræcdre: Ver
.varsomme! Saa sandt J for vort
TFolts Sthld vil være varsomtne med
»at arbejde for Foktettirtens Orphe
joelte, saa fandt man J ogsaa date
lvatsoimne med at arbeide for det, der
ist-er til, at Foltestolens ReltgionS
tundetvisning borttfastsdert Thi de to
Ting: Foltestolens Religionsunder- 1
visning sog Foltetirten si det hete, de
staat i nsjeForbindelse medhinanden.
jGraensen fom ilte tør overftride5, og «
ndenfor Stolen. Men syndes der «
;res Born, hvis man tager Religions- «
J
»
-
Den lillc Spion.
Han hed Stephan, lille Stephan.
Han var et Patiserbarn, mager o·q
spinkeL maasie 10 Aar gamsmel, mau
sie 15; med den ISllags Smaufyre kan I
man aldtig vide det san nøjr. Hans
Moder var doldx hans Fast-setz der var
en gammel Soldat, var nu Opfyns
mand ved en Legesplads i Paris.
Alle Smaabørnene, Batnepigerne,
de fattiige Mindre, der bragfe derez .
fmaa Rollinger derhen. kendte vg el
siesde »Fa’r Stephan«. De vidfte, at
der under den irigersle Mine, der -
var Hundes og Driverteks Streck,
under det stvre Overstreg, der faa sao
tespektindgydende ud, skjultes et gew,
kærligk, næsten moderkigt smi Smil, «
og de sbehsvede kun at sige til den
gamle: »Hoon lever Detes lille
Dreng?« for at se Smllet bryde frem,
tryst og want
Jior han elslede sin Treng;e elstede
inm oder alt i Werden Han dar saa
intteliq, naar den lille Fyr efter Sko
ltktid .d:«. og hentede haxn ,saa git de
.n Tur samtnen da standsede hvert
Lieblit for at l)ilse paa og snatke
rned alle den-H mange aode Belendtr.
Men da Paris blev belejret, blev
ilt sorandret. .Fa’r Stephans Lege
Jladg blesv lutlet; han vandrede stadig
:m derinde, røg itte mete, ssaa tun
iin Trena helt sent om Aste-nen, naar
Je begge kom hjemz den lille fra sin
Bea, den gamle sra sin leere gamle
Neids-. der nu var bleven gjvtt til
Ddlaagpladg for Petroleum —- Man
tulde ogsaa bare se hans Mine, naar
san talte om Preuss-ferne
Lille Stephan derimod detlagede
ig Elle synderlig over det nye Liv.
Enm var sri fra Stole; han halvde
tadiq Fette, oa Gaderne var saa bro
iede, at de lianede en Martedgplad5.
ban var paa Gaden hele Dagen igen
Iem, sulgte med Zoldaterne fraKvar:
eret Ihen til Voldene oa valgte især
Je Batailloner, soxn havde aod Musit.
Da han sluttede saa manae Belendt
laben var asholdt as alle, fordi han
dar »Or. Etephan«5 Zon. Men hvad
der isckr morede hani, var det Spil,
om Mobilgardisterne havde indsøtt
Paris under Belejringen. Og naar
ille Stepthn hvetten var paa Volde
ie eller henne i et Bageri, tunde man
)crre sitler paa at se hatn henne ved
Zipillet henne paa Chateaupladssen
ban sclv spillede naturligvis ille;
)ertil stulde der altsor mange Penge,
nen han stirrede paa de andre med
iogle Øjne . . .
Der var især en stor Fyr med
Jlaa Lasrredsbentlasder paa, som
Ztephan misundte Han satte aldrig
nindre end 100 Sous ind paa en
Bang, og naar han leb, lunde man
note Pengene rasle i hans Somme.
En Dag trillede en as hans blanke
Dalere lige hen soran Stepham den
tore Fiyr tog den hurtig op Vg hinste
Je sagte til Drengen:
»De: var noget, du junde libe,
wad? Etal jeg sige dig, min Ven,
work-an man saar Fingre i saadan
ioget?«
Saa trat han Stephan med sig
jen i en Krog og soreslog ham at gaa
ned ham og sælge Aviser til Preus
erne; de gav 80 Francs sor hver Tut.
Forst« asviste Stephan ham, dybt
mntet og holdt sig i hele tte Dage
sotte fra Spillepladsen; 3 strætlelige
Dage! Han sov ilte; han kunde in
cen Ting spitsr. Fristelsen blev for
tor. Den sjerde Dag git han dekhem
aa den store Fnr med de mange Pen
1e og lod sig sorspre as ham til at gaa
ned . .
En Morgen, i stcertt Snevejk, be
iav de sig saa as Sted mesd en stor
Zæt Paa Ryggen og Avisetne stjult
1ndet deres Bluser. Da de kom hen
il en as Pottene, var det næsten itte
yst endnu. Den store Dreng tog
Zteplyan ved Haanden, git hen til
Etlildvagtem en celdre, slittelig
Rand nied et rart Ansigt og en tsd
siæse, og sag-de i en ynlelig Tigger
one: ,,Aa, lad os slippe igenneml
Zad os endelig slippe igennem. Mo
Jer er sog, Fader et ded. Min lille
sendet og jeg stal ud og samle nogle
Xattofler paa Martenl«
Og han smaagræd Stephan stam
nede sig og slog Øjnewe ned.
Stephan saa paa dem et Øjeblik,
astede et Blit ned ad den Domme, sor
adte Vej og sagde:
»Gaa saa rast igennem da!«
Et Øjeblit ester var de san paa Vej
il Aubervilliersl Det lan not vere,
it den stote lto as den stiktelige Städ
)agt.
Fotvtirkeh ullat, som i en Dtsm
ltilgte Stephan nie-d sin- nye Kamme
kat, der tendte Vej og straaede over
Marter for at undgaa Posternr. Men
dnnne Tiber stsdte de alligevel paa
Iogen, der Ikke vilde lade dem passe
re. Saadan git det en Gang ved en
Fernbanelinie7 den store fortalte sin
pnsteltge Historie; men det hjalp iste;
ntdt under hans Klager Vom der
mkdlettid en gammel Sergent nd fra
Bedvogterens Hug, en sammel, hvisds
Haaren tyntet Mand, der lignede
,Fa’r Stephan«; han sagde mildt:
,Naa, Bern, grasd nu iille mete; J
llal nvt sasa Lov at gaa ud til jeres
Kartofletz mten tsom first insd og vatm
Her listi; Knægten der set jo nd, sscnn
san vnt ved at sktyse fordætvet!«
Men det lvar itle atf Kalt-, Ste
phan tystede; det var ats Angst, af
Flam!
Jnde i Vogtstuen sad der nogle
Stolldatet dank-einig- Jldem en W
innom- M M de we ei m
nogle Besiøjter ved, smn die bavde
stuktet paa Spidsen af dereg Beic
netter. De rytkede fig samtnen og gav
Bernene Plan-L stcenkede lidt Kognnc
til dem on gav dem lidt Kasse.
J det sannne tom der en foicer
hen i Døren, tuldte paa Sergenten,
talte dcempet med sham og gik saa hur
tig dort. »
Den qatnle Sergent saa straalen.-s
de ud, da han tom hen til Folkene
inen »Na-a, Børnlille, i Aften skal
det gaa los! J Aiften stal der gøres
Udfald mod Pieris-ferne Nu stal vi
overrasle dem! Ved Bsourget.«
Soldaterne brød ud i Bifaldsraab,
og midt under al den Støj smuttede
Drengene bort.
Da de var tosmne over Løbegraven,
havde de tun en jcevn Mark, de skul
de passere; og langt borte saa de
Manlet —- en lang, hvid Mur, gen
netnhullet af Skydestaar; bog den
Mnr lan Preussernel
»An nej, lad os vende om; jeg vil
ikke med! Lad os gaa hjem!« blev den
lille Stepkyan ved at sige.
Den ftore trak blot paa Skuldrene
og blev ved at gan. Pludselig kunde
de here, at der blev spcendt et Gevcer
lige i Ncewheden ,,Lceg dig ned«!«
hvifkede den ftore Dreng; saa fløjtede
han, og et andet Fløjtesignal svarede·
Saa trieb de hurtig over Sneen hen
mod Preustsernes Lsøbegravz der tog
en Soldat imsod dem; den ftore sprang
ned, pegede paa Stephan og sagde:
,,Det er min Broder!«
Han var saa lille og spintel, at
sPreugserne gav sig til at le as ham og
bar ham op over Lø«begmven.
Paa den anden Side af Muren var
der J-ordo«P«fyldninger, fældede Trceek,
Udgravninger, der lignede merke
Pletter i den hvide Sne; og overalt
saa Bernene prenssifle Soldater med
store, blsonde Stæg og fladeUniforms
huet; de sad oimtring store, flammen
de Baal; de fik Suppe og dejligt
Flæst; de hovde det bedee end de fran
ste Stsarpsiyttet.
J Ossieerernes Kdurter lyørte man
Musik, Knalden af Champagneprvpss
per-; ja, de havde det anderledes end
de Franslet
Bernene blev modtaget med Hunn
taab; de afleverede deres Aviser; san
sit de noget at dritte, og de begyndte
san at sna«kk«e. Alle Ossicererne saa
hovmodige og stolte ud; men den store
Dreng lod sig ilke forbløsse; han snaks
tede les- og morede dem mesd fine Gn
dedrengevittigheder og sine Kraftudk
tryi. Sicta begyndte de at le, gentog
Ordene efter hom, boltrede sig med
Fryd i alt dette Smuds, som Bienge
ne fyldte dem med.
Lille Stephan vilde ogsaa gerne
have taslt for at vise dem, at han itke
var noget Fæhoved; men der var no
get, der generede ha·m. Lige overfor
ham fad der en Preusser, der Var tel
ldre og alwrligere end de andre: han
sad og lceste, eller lod, fom han leite;
knien hans Øjne forlod ikte Stephan
et Mehl-it Der laa i dem et kærligt,
beorejdende Udtrytz det var, som om
han felv devhjemme havde Søntrer paa
Steplhans Akder, og som om han sag
de ved sig selv: »Jeg vilde hellere d
end se min Sen vcere Fort-redet rnod
sit Fødeland.«
Frsa det Øljeblit var det, ssom om der
laa en tung Haanlds paa Stephans
Hjerte sog hindtede ldet i at slaa.
For at undgaa det gasv han sig til
at dritte. Snart begyndte det at lo
be rundt for ha«m. Han harte sont i
en Drein, at hans Kammerat stod og
gjsorde Nat ad Nationalgardisterne,lo
asd deres Etsersits, efterlignesde en Ud
rytni·n-g, en natlig Allnrmering paa
Voldene. Sau hvistede han pludfelig
noget ganste sagte; Officererne rni
tede ncermerq deres Ansigter blev al
vorligere. Den store Sllyngel var i
Fcetd med at forderede dem paa
Starpstytternes Angreb den femme
Natved Bontget . . . .
J det samme for Stephan op, wdru
af Raseri og Harme:
»Na tier du stille; hour du; jeg
tsaiasler det ikte!«
Men den store Fyr lo blost tout og
sblev ded. Jnden han var færdig, hav
Ide alle Ossioererne reist sig. En af
dem pegede paa Deren vg sagde til
«Drengene: »«Sckrub af meld jet!«
Og de gav sig til at tale ivrigt
lindbyrdes paa Tysi. Den stvte gif,
faa stolt som en- Boge, og sag-lebe med
sine Penge. Stephan fulgte sag eftet
med bsjet Hemd; og da han- gik tcet
fokbi den Preussexy hviss Mit hat-de
generet ham san meget, beste han en
bedth Stemmsh der sag-de:
»Im pænt gjort cf jet; tkte pcnt!«
CI den sit Meer IIM
»
Da Bornene vel var tomne ud M
Matten, gav de sig til at lobe og Wut
hurtig hjem.
Dereg Senkt-e Var fulde as Kartof
ler, som Preu5’ser11e havde gis-et dem;
med dem paa Nyaaen ait Je End over
Starpskytternes Løsbearan Ter blev
alt forderedt til Usdsfaldet on- Ratten.
Trospsper kom ganske stille-, og de
blev ordnede bag Murene. Ten gam
le Sergent var der ogsaa, i Færd med
at opftille sine Fo1t. Han faa glad
og optaget ud. Da Bø—rnene ait for
bi, tendte han dem og sendte dem et
venligt Smil.
Aa, hvor det rare, goohjertede
Smil gjorde Stephan bedrøvetk Han
var lige ved at raabe: ,,Gaa itke der
henl Vi har forraadt jer!« Men den
anden havde sagt: ,,H-vis du siger et
Mut, bliver vi skudt!« oa Etrætken
bsandt hans Tunge.
J et lille forladt Hus der i Nost
heden ait de ind og delte Pengene.
De blev virkelig fordelt ærliat, og da
lille Stephan saa de dejlige Penge og
tæntte paa alle de Partien han kunde
spille med dem, fandt shan ikte mere
sin Forbrydelse saa forfærdeligZ
Men da den stsore Dreng gik fin
Vej, og lille Stephan blev ene, be
gyndte hans Lommer at føles sau
tunge, og den Haand, der Lnugede
ham om Hiertet, pinte ham" eget me
re ensd før.
Paris var ikke niere som før, syn
tes han. Folt, der gik forbi, faa saa
strengt paa ham, sosm om Te vidfte,
hvor han kom fra. Han hørte Ordet
»Spion« overalt; i Vognenes Rum
len, i Trommehvirvlernes Stag, i
Folks Tale. Endelig kom han da
hjem, og lyktelig over, at hans Fadet
ikke var der, gik han hurtig ind og
gemte sine Penge under Hovedpudenz
sde tyngede ham for meget.
Aldrig havde Fa«r Stephan vceret
sasa god, saa glad som da han tom
hjem den Aften; det hebe tegnede bedre
for Landet i Øjieblsikket; Efterretnin
gerne fra Prsovinserne var gode i
Dag. Og medens den gamle Soldat
talte, saa han paa sin Posse, der
hang paa Vsæggen, og sagde med- sit
gode Simil:
»Naa, min egen Dreng, du vilde
not ordentliig gaa løs paa Preusserne,
hdvis du bare var ftot!«
Henad Kl. 8 hørte de Kanonflud.
»Det er Star«p"stytterne! Nu siaas de
Ved Bourget!« fagde Fa’r Stephan,
som tendte alle Fortune Dkengen
lblev gansle bleg, sagde, at han var
saa træt og git i Sena. Men han
tunde ikte svve. Han foreftillede sig
Starpstytterne, der om Ratten kom
for at overrasie Preusferne, og faa
felv faldt i et Baghold! Han fou
ftillede sig den gamsle Sergent, der
havde smilet til hom, ligge diød der
ude i Sneen — og saa mange andre
med shamt Prcksen for alt det Blod laa
stjult der under hans Hovedpude, vg
det var ham, den gamle Soldat-L
Søn, der havde været med til at for
taade dem. Han var ved at kvceles
asf Graad. Han tunde høre sin Fa
der gaa frem og til-bage i Stuen ved
Siden af og lulte Vinduet op for at
høre efter «Studdene.
Dei var et S-lag, det var der ingen
Tvivl oml
Den ulsyttelige Dreng kunde ikke
holde det ud mete; han hultede heit.
»Hm-d er der i Vejen med- dig?-«
spurgte Faderen og kom insd til ham.
Vatnet kunde itke holde det ud me
te; han sprang op af Sengen og ka
stede sig paa Knæ fsor sin Faden Vev
denne Bemgelse trillede Pengene ned
paa GulveL »Er-ad erjdog det? Hat
du ftjaalet?« spurgte den gamle Fa
der, then-de af Angst.
Saa fortalte Stephan pludselig, i
et Aandedrag, at han havde vceret has
Preusserne, og lyvad han havde gjort.
Exfterha«anden, som han talte, splte
han sig lettere osm Viertet, « det give
de gddst at anklage sig .
Hans Fader horte efter med et helt
ukendeligt Ansigt. Da Bat-net tap,
stjulte han sit Ansigt i sine beendet
og gmd
»Ja-der, Fasdet . . . . !« begyndie
lille Stephan . . .
Men Faderen stpdte ham til Stde
vog samlede Pengene ap.
»Er de der salle?« sputgte han.
Den iltlle nitkede.
Fasderen stak dem i sin Lomme, tog
sin« VIII-se ned fra Bæggen og sagt-e:
,»Det ers gebt; nu stal jeg div
Pteusserne dem tilbage.«
Og uden at sige et Ost-v mete, uden
bliet at vende stg sm, gis» han hen
blandt «Sloldate-rne, der gjothe Udfald
mn Ratt-m
. v- m m ssikg M