« spcfsw .- -jI-O , W w:ssp i--WW« Jes sendet Itlt pr. Post. tlceles miet- aogea st kcstoiug til alle Kvindck i Vol-den mio Seltslscltamk sing l kljssmmcst kot sygdonime. specielle for Wkt Kjön, cichxssstck es Bot Utkckjsshülckmüscr Apzkscning « om mit eget Tilmlde. I kam sum-re edu- sele Wen met udcsn Lägkhjclp. Dei kostet edck lutct nt for Söge del-. og knsis l Ja des-lauer edel- til at costs-Zitte. san Vil der lcnn koste eil« r omtrcnt tolv ckmq m llgcch Dct vil lkke hindre uLst i eilend Arm-He JU- hnr du ikkc til sah-, ins-n hortgiver denn-,- Prä tlmmtjun seit sur It) Vogt-s tu handha-. Dkt hHth ( «—r alle. amle o un e. u lnsm De hak- en Furt-em Intslsg n Nultrz tin-F. s en ovcthänckrmle For-. Juni-stu- i Ryggcn euer Mart-E tu krzsbcnds Fii Isskc linng Rygmdesik Tut-IS til m tätli- Oft-k. Muth-m ’l’r.7itb(—tl. Alt-f mn De VII-r kenn-»Eure jllxsislc Hul) Fummlriu i1«i-ic ellrr Ntsilsnlilvnal .ivm·)iI--»-n. Turmes-ist tsl -«r fiiilicll eilt-r Hintern-stillt nimmt-long Rensclstx Tonnan elle Vätt l Man-m Ja uhkriv MUS. Il. sUMMEKs Not-e Otto-. IM» , for fxi lljtsmmtskun Tnsjchr kunnten mig seh-set blcsvnehtslhtnlmltsdu«an III chlkh syst lIIIs INSan vil g nusililrle en Sinn-pl Rus. Zum heim-stier- llrirle Nod Ost smkrlesultl EIN-r uns-chitiin munme me Rock-ehrt hog um«-c Pi ist« tust x il kpune Ali-r sur Im og rat-ge og Hin-re eilst-s Umn- Yclmygclscu nk at tut-tunc sit Tit älde sur andre. Kelka oset swukt lldseeni e er liegt-Unles- ak at brupzc MixlleM Ilvck l Guts vatsh law jejk heinise eilst- til velbekjendte thulef l Oder-S essen Stat elle coxtuty. Som like-nier- elette Usemldsch »F ssm suec CIMC vll ioktslls nmlns Licio-Ich ne ANUI lijemmemiddc vlkltolls sinkeka stle sysellke Tlsstsnuc i vor Ums-»Juki« kxsimlssligc urzsmikmk » istrlpt gjür Feinde-me kaste- Det Zaude- i Mut-U Ums-lass Ucddcl dct til Den-s Von-Unter o - skiv til us i Jene s r» . MIs. FULL P« L bIIkIOLM. Kan Pu» Heriner «qu vil heh·ochn(-e1(1e«1e Denk nk Verm ka dichte-r Mk gjtstt mi risk. og de et. savat jeg x-(«(l, sle habh- MrtliismeklurPuck-i1wslitlt-l-ct. Je söml um«-feile dem U »Ur-. du de kostet- .-s.-.t lulrt ug spukt-r stu- mtsgon 1,i(1(-lse." MRs- M· SUMMSRS, SOX D., NOTRS DAMS« lNDlANAs i WkStesviz As Thorduk Tomassom Præst i Horsens. Ten nordslesvigfte FrimenighedsgI bevægegse tom først frem paa Nod-« ding : Sgnen Her havde der alt i gammci Tid været nogen ltistelig Bætkegte næktnest af pietistist Farbe vistnot udgaaet fra Kristiansfeldtz denne Ist-« del efterhaand n døet dort, cmen dar-de dog lige som gødet Jord dunden, saa at der var en itte ringe Modtagelighed, der tun ventede paa den rette Fortyndelsr. Tet, at den føtfte dankte Folkehøjfkole bled lagt i denne Egn, blev naturligvis ikke uden Betydnjng for de aandelige Krcefters Bettelle; men navnlig efter at den bekendte grundtvigste Pkæst Hans Speis-trap- havde begyndt sin Virt svmshed der i Sognet, fremlom der et rigere bemget lirkeligt Liv. Saaledes allercde i Vegyndelfen af 60’erne. Sotn defendt msaatte Hsjfkolen i 1864 flyttes over til Asiovx menVirksotnshe den i Rosdding blev dog efter en Tids Forløb Under andre Former delvis genoptagen af Cornelius Appel, fom snart tillige dlev Soeistrups trofafte Medatbejder, hvad den kristelige Vettelfe angik. Da Kravet om Eds aflceggeise 1867 kom til Sveistrup, nedlagde denne sit Embede og flyttede over til Jlnpel i Hpjstolegaarden, ef: tersm bang Menighed ilte tunde tænte sig at give Slip paa dam, yder mete da den tyste Prce’ft, der lotn i hans Stets, var en alt andet end pra Tstelig Personlighed J Højskolegaar den fortsatte Sdeistrup, bistaaet af Appel, i ftprre Stil sine tidligete paa begyndte opbyggelige Sondageftev msiddiags-Forsamlinger, ligefsom han begyntte at holde MIder i det mer Iiggende Klobenhoved og ude paa Best kyften i Forballum og Mjolen. Kir kelige Fdrretninger tilftedtes det ham ikke at udføre; men ftedse større Ska ter samledes om hans Forlyndelse, og mange haabede at maatte beholde Sveistrun dernede sotn Friprcest. De taltige Jndssrænlninget, der paalag des bank- Virkfomhed, svede imidler tid i Længden et utaaleligt Ttyt paa hom, kaa at han i 1870 fisgte og fik Eet umitdeldart Nord Jst Grcensen beliggende Beer - Læbokg Sogne iald, hdorfra han let kunde vedblive at staa i Forbindelse med sine tidlige: te Sognebørm Den Gang var alle rede en Kreds af Fawilier paa Ritt ding - Egnen udttsaadt af Laut-stir ken; disse fluttede sig nu samtnen okn Appels Fortyndelse, medens de søgte Daab og Nadvere ovte i Vejen hos Sveistrusv. Forstellige Fort-old til dels Fotfølgelser fra de preussisie Myndiabeders Side, befvætliggjorde bog i Ledet af nsogle Aar denne For bindelfr. Den udtraadte Krebs swa uede, at det dar wdvendigt at have en ordinetet Mand i ftn Midte, og man greb da til en U«dvej, fom Ved fin eneftaaende Karatter vidner sm, lwilken keligäss Aldor der laa bag denne begyndende Frimenighedsbevæ gelte Den 24. Juli 1874 sendte new 1rig Menigheden Lcegmanden Corneli 115 Asvpel et Kaldsbkev, hvvri han vpfudkevks til at ssge gejftvig Ordi natipn. Faa Dage efter — allerede den 30. Juli —- foregit da Appels IJndvielse til Prcesi ved en hsjtidelig KUKERER DØVHEB EOG KATARRH. -«"« IcUN ET LÆCEMlDDEL EK sllclcEKf 00 DET EK «Ac«l·lNA-" Doshed ers 95 skhuadkede Tillslde den di rekte Fslse at kronjsk Kisten-h i Hat-ea. o - msdt l Gret. Virkainkep ne akkurat-ri- et at o - kylde 03 tustpr Lu t vejeu med Asscmdringeh of disse stupperl lmrt T d de vibrereade Ben Punktioner. Døvhed sol äeh us Heu-eben sen-let be tflhagr. for disse As sond ringek fis-mes. Det ex umuligt at mu- dct Ind vevdi e Øre ved sonde risg e lek«·spfa)-ing." os det et Gras-den til. in de bedste Øjenlæger aß LE ct ikke lum helf-reden idenskaben bar sundest en Vej til at qim its-su milgængrlige bete af klo vedct. Detme Updagelses er Messen tust-let »Aus tltm." Den et en Damp str0m, som Saat- 'en nem de eustakiske m ok syst-thes- cg opløser de kauurhclske Af Ioadkingek, sat- at de list-sey os pas- Damme Tld ljsnes Knien-, ( um«-eh Ambolt o stisbpjlo i det indvendlge Øre, sm- ct de umk- hllvek modtugellxe km- de mit-due Lydvihrntloaen Summen kot- ørenc Imm met ossgs aklcataktb os er de for-de Texts Izu lvsvheC »Ach-M bat-erei- dltid den-e shehsgelske Pomemmelsq vi hat- tet, st Til fslde as Nikel-ins Vsrished et belhkcdst pas tte Use-. ··Aetios" et o sc- et Special-viel sdel kok Lytta-A Kroat- t. Im USE-. sva e Lauget Fort-leise o Hovedplahsom aj e, eines rette ellet tnd rette, kam-net at Ka tstkh. "Aet.ius" sendet Its-stät s- Prøve. skkiv til o- ots dete- Tl clde vl ver Its-d sit-It o beste-are Devise-· ibi- elbkedeluk Pros. Ohms- 100 sider «l)ietlov-ky of MI esies7seadesosus krit. Tllalkklv New York C Londo- Bbctkle Askn Depr. 258 D 929 Ist-It W, zus- dm. up. s fotgaaet ad del theologiste Universi teisstudiutns Vej, som Folge hetaf ikke lunde otdinetes af nagen fange tende »Bisiop, fotetog som bekendt en Krebs af Ptæfter og Lasamasnd med Vilhelm Birledal i Epidsen den høj tidelige Handling. Jea hat dvælei faa ndførlig ved de Forhold som fotaarsaaede den føtfte Ftimodigshedis Dannelse og den for Este Fkipkæsts Okdin.1tion, fokdi des ler en ftadia Ante fra tust Side iniod Ftimenighedsbevægelsen Syd for Kongeaaen, at den slhldes politifle Motivet oa i Vitleligheuen tun et masieret national Agitation. Tenne Anklage et falfl. Ftimeniahedsbevce gelfen et efter sin Oprindelse en ten aandelig Bevægelse Dette Jndtryl lseltæftet sig, naar man undetspget Fotholdene paa Bovlund - Egnen, hdot der, ointtent samtidig med Fri meniahedsdannelsen i Rødding, sam lede sig en Krebs om Lcegmanden L. B. Poulfen, som siden hen blev ot dinetet aprpel og endnu staat i Get »ningen detnede. Saaledes ogfaa an iden Steds, hvot Frimenighedsbevæ Egelfen hat flaaet Rad i Notdslesvig. Ai Bevcegelfen naturligvis hat en na tional Anstalten et en ganske anden Ting; det maa og stal enhvet fand og dybt gaaende aandelig Bevcegelse have. Guds Rige hast dvtethovedet aldtig vundet Fodfcesie het i Beiden undtagen i Pagt med Folleejendom meligheden og ifptt dennes chedebon. Dei et i denne Sammenhceng ogsaa vætd at mindes, med hvillen Styx ke afdøde Pafiot Vilh Beet her hjem me hat hævdet, at Jndte Mission et en danfl Retning og et Arbejde fct dansl Krifiendom Naat den natio wale Bevidsthed paa mange Maadet hat vcetet fætlig lebende indenfot Fri menighederne i Nordflesvig, er det en natutlig Folge af, at Myndighederne fta føtste Fætd hat gjott dem tilGen stand for en politist Fotfølgelse, der intei hat haft med aandelige Behag gtunde at gete. Til at beghnde met ncegtede man dem faaledes Ret til ai samleg i Kitletidem detes Gudizije nefter blev flaaede i Hattlotn med Dans og ngl, fom am Sandagen føtft maa sinde Sted efter Kl. 4. Dette Forhud maatte dog senete ta ges iilhage. Deres Sammeniomfier ovetværes endvidere afPoliti ldog nu sjeldnete) — lige som eftet Loven Fotsasmlinget til Dtøftelse af offenb lige Anliggendet. Man hat gjott lrampagiige Anstrengelset fot at faa Katterimcetlet sat paa detes Tilhcew gete, hat ncegtet endogfaa saadanne, sam, udsen at udtrcede asf Landslirlen, hat ftaaet i lssere Forhindelse med dem, Ret til at bellæde kirlelige Til lidshverv og udsiedt Forbud mod Klokletingning ved detes Tilhænge tes Jordefærd Der lunde ncevneg endnu meget andet,svm vidnet vm den rigoristisle Behandling, Ftimenighe derne hat vcetet Genftand for. Der sial endnu kun mindes vm den Med fatt, de nybhggede Kitlek i Bovlund og Haderslev for faa Aar siden munt te lide. J Bavlund og Haderslev, hvillet sidfte Sted en Fkimenighedslreds havde samlet sig om den fra en Mie lig Præftegerning i Amerika hieni vendie Sonderjhde Rastnus Thom fen, havde man henholsdsvis 1896 og 1897 eftet forud indhentet Tilladelse med sivre pekuniære Ofte bhgget Kir let, fom stulde aflsse de tidligere he nhtiede tarvelige Forsamlingssale ved Menighedetneg Gudstjenester. Men da Kirketne var færdige, neb lagde Politiet under intetsigende Paa siud Fotbud imsod at de indviedes til gudstjenstligt Brug. De nhe Kit ler masatte da staa lullede i henhobdg vis 4 a 3 Aar, medens Menighedetne sprie en kostbar Proces, under hvil den der blev gjvti det yderste for at fothale og forplumive Afgsrelsen Tvende Gange maatte Sagen for ved alle Justanfer, inden det endelig —- den 11. Mai 1900, just den dan fle Kirkes Bededag — lhlledes at faa Hsjestetet til at udiale sig am Sageng Realiteier. Dommen gil da itd paa, at Politieis Fokbwd mod Kittemes Brug var ganste ulvvligt. Bette forhindtede dog illa at dei stedlige Polivi endnu sagte at slcegge hindrän ger i Beim Men omsider maalle det ils-je sig for shsjestereisdpmmen san W, at de w Meter kunlde his tkdelig XMI den 16. September 1900. Oben da hat Ftimenighedep net Gut-W vieret Muster og um hat Wllg sum-et fuldenve end-m tx- andte MWM, um« slesvig hat haft en langsvm Betst —- et nyt Vidneslmrd o1n, at den for Befollningenss Bevislhed aldeles ille staar som en national - politift Agi tation· Var del Tilsældet, ilulde den nol i en Farl have votfet sig stor. Den omfaller en Del mindre Kredfe, fotn samler sig om Nod-bina, hvor N. P.L1)cke siden 1889 hat bringet videre paa den as Sveistrup oa Appel lagtc Grund, Bovlund, lwor L. B. Paul fen stadig virlcr, Ztaerbæl (i Bester eanem med Jeng Feilberg Ingen fen som Prcksl, og Haderslev, hvor Rasmug Thomsen arbejder. Herlil lomkner fotn fremlidige Midlpuntler Aabenraa oa Nod-l (i Sunideved) med de nye smulte Ritter, i hville forelo big de site ovenncevnte Praefter flal siifles lil at beljene Menighedernr. Hat Vcelslen vceret langsam, er del imidlertid itle vansleligl al paapege Aarfagerne herlil. Forfølgelferne fra Regerinaens Side hat haft nogen Be lydning i saa Henseende. Mere hat del dog haft at sige, at Sonderjnderne i del hele er lonfervativl anlagte,» sbvorlil kommer i dette scerliae For-l hold, at de bar en indarovet Respetll for del kirleliae Entbede, sokn lrods alt gør sia ret lraflia aceldende, naar Valget staar mellem en lnst Proeft med Kjole og Krave oa en Fritnenig-« hedsptcesl uden theologisl Etsamen og med en «Ordinalion, som i visse Hen seender afviger fra del lilvanle. Her til lommer endvidere, at Arbejderne bar været og endnu fladig er altfor fca, — en naturlig Folge as de Und lagelseslilflande,hvor11nder detle Folt i alle Forhold har level siden Adflil lellen fra Danmari. Og endelig — ca ille mindft — maa del tilftaas, al del i mange Heu-spendet har mrel og endnu er smaat med Livel og Lysel indenfor felve Fritnenighedernes Kred5. Der arsbejdez vel lrofaft og med Nidlærhed, Da der sindes megen Alvor oa personligFrotnhed Men der tttenges lil en Pinlse fra Herren, en aandelia Oplevelfe fom Bevcegelsens førfte Tid. Men i samme Zifelblih fom delle nævne5, bsr en anden Be lraalning føjes til. Bevceaelfeng Fremtomst flod i nsjesle Forbindelse n:-d aandelige Livårørelser indenfor den dansie Moderlirle. Denne For bindelse har vel aldrig vaerel hell af brudl; mcn som Folge af Tibernes Uarznsfl bar den igennem mange Aar vierel yderst svag, faa at en hel Slcegl herhjemme er volfel op Uden syntdetlig Kendslab lil, under hville aandelige Fatligmandsvillaar dort Foll i Nordslesvig leder. Delte maa blive anderledes, derfoni der sial oprinde en Pintfelid over Foltel mellem Kon geaa og Flensborg Fiord Thi lun i aandelig Velselvirlning med Livel i Moderlirlen lan Lyset rel komme til al stinne i Mittel lkifl nede. Del er ikle Sledet her at paapege, ad hvilke Veje en faadan nsjere For sbindelfe mellem tirkeligl Liv i sinnge rigel og aandelig Trana i Norweg vig lunde lcenles muliggjsvrl. Her maa Herren selv anvife Midlerne. Og del vil han gpre, i samme Grad, ssorn Sagen virlelig lommer til al ligge del tdanfle Kirkefoll hierlelig vaa Sinde vg bliver laget med insd i vore Bin net. Naar Herren selv hat lagl en Gerning for vor Der, da bsr vi dg faa lage den op i Tillid til hans egel Ord: «Mon nogen Ting flulde være underlig for Herren? Vi fynger fo i Twem »Aldrig han fældes as Magl eller Lifl.« Ja, vi btr aldeles ilke lade vcere at lage den Sag op, sont vi forstaat hat Krasv paa os fra Herren felv. Svigler vi. da lunsdej del hcnde fig, at Lysestagen blev sitzt-H let. Og saa stal vi jo desuden min-: des, at her er der Tale om en renlj lristelig vg titlelig Sag. Det er il-I le Politik eller national AgilaliionJ fasa lidt sont vor Dellagelse med ogs Delagtighed i del dankte Kirkelin dlsandl vore Foltefceller i AmeritaÅ Vil nsogen tat-de del Politik, staat del detn naturligvis feil for. Men med god Sanwillighed flal de ille kunne3 gsre del. Og del er saa lidl nu som i Lulhers Dage raadeligl at lale imod sin Sanwitlighed Delle stal ogsaa vi» holde vs for Die, san at vl i all den-; ne Sag vedrtrende kan staa med rene! Vierter vg tene header-. Del« er Gudö Rtges Betst, del gclder,j hvor Talen ee om den slnwerfysdstel Stiele-sag, og dette Maal stal vi holde( rent. . Seereise-m »Kan- du ncvne mig et( Veris- m, al Jokden er rund?« M: »En Mit-X Foredrag ved Stolemodet iVarde24.Mai1.904af BistopG..liocb. Vor Folteflole er i fin Lptindelse en Kirteslole Den er votfet ud af Hirten-J Vltbejde med at oplcete de dklbte Born i den ttiitelige Vorne lætdom. liirten bat fulgt sin Herrekv Vefa ling om at gore Folteslagene til hatt-J Distile Og Herren haode sagt, at dette ftulde sie fotst ved at dobe dein. Lg detnæst ved at læte dem at holde alt det, han hat befalet os. Daaben og Lplærelfen i den triftelige Vorne lætdom ktævet detfor hinanden og horet uadftillelig samtnen. Fta aannnel Tid hat detfot Kit ten oplætt Bstnene i Trosattillerne. Fadetvot og de ti Bud og dettil lnyt tet Fortlatingen af de hellige Sulta mentet. ngaa i vott Folts Historie tendes Ptæst og Degn fra gammel Tid som de to Kitteng Tjeneke, det niødtcs ved Gudstjeneften, mendes saa Deanen undervifte Botnene i stritten doin og sptte dem stem, indtil Pras sten lunde asslutte Undetvisningen og fotbetede dem til den lhellige Nadvete. Da Kristendommen er den stote Kultutmagt, der ftemmer Oplysnin gen, fulgte det af fig selv, at eftet: ssom Lejlighed gewes, optoges andre Fag ved Siden af Religionsundetvis ningen. Læsnina, Sttivning og Regning tom føtsi. Historie og Geo Igtasi sluttede sig til, indtil genneni Udvlingen iforrige Aathundrede l imed de tte Stoletnudepunltet 18144 1856 og 1899) vor Follesiole naaede’ ftem til sit nuværende Trin. Mo-» detsmaalet med Læsning og Retsltio ning staat som Stolen-Z Hovedfag Ved Ziden hetaf Religionsundetviss ningen. der tillige ftulde give Stolen dens Ptctg Og omtring diSfe de andre nawnte Fug, medens lidt Na tuthistotie, Natutlære, Vetdenshisto tie m. fl. banker paa Stolens Tot og vil ind, oa Stolen staat og siget: »Veltonnnen, hvis jeg date tan faa Plasds til eder. Jeg hat tun mine Born til det 14. Aar, og tidt tun bvetanden Don ellet mindre Og jeg: et saa bange for at det under disie Omftcendighedet sial gaa ud overj Grundighedett, hvis jeg faat for man-; ae nve Fug. Jeg holder saa meget ’af itte at jage, nien at væte grundig. Jeg tan godt lide det gatnle Oth i,,Jtte mange Ting, men meaet." 1 Saaledes staat vor Folteslole nu.T Det ene Fiag et blevet til de mange IDet er Kiriens Datter, men Datte ten et bleven voler og hat faaet sitl eget Hieni, men ssom Modeten glæder sig over, at Datteten et bleven dot sen. saaledes betot Dattetens saure Lytte paa, at hun ilte git sig felv todløs, men vedligeholdet For-hinbri sen med sin Modets Hus og ladet Botnidomshjemmets Aand vtcege det nye Hieni. Naat jeg nu stal tale om Religivns undetvisningen i Foltestolen, vil jeg vcesentlig holde mig til selve Grund spstgsmaaet: I) Stal vi ovethovedet beholde Religionsundervisningen i Fvltestolen? Men detncest vil jeg kott behandle et af de mest btændende Enteltspstgs maal i denne Sag, nemlig dette: 2) Stal denne Undetvisning blot ani fatte Bibelhiftotie ellet tillige den triftelige Bstnelcerdoni ellet sit-antis mus? 1) Naat vi stiller det Versteck-ww niaal, som ret egentlig et et Grund spstgsmaah da msder vi i vote Dage sra en- Del Mennester det Sonn Nei, Religionsundewisningen sial itte be holdes i .Foltesiolen! »Religionen sta! ud af S«tolen!'« Men vi vil sit-als ltegge Meer-te til, at det er helt fotstellige Menneftet, der mtdes i dette Feltraab, aandelig sdybt adstilte Mennester, der naat til dette Ktav ud fra to helt fotftellige Udgangspunttet. De flefte af dem er Kittefjendet og Fritæntete. De betragtet stritten doninven ssoni et ovekvundet Trin i Mennesiehetkns Udvikling. Stolen bit tun undervise i det, sum alle et senige om, som tan bevises med For ’ftanden og med logier Filgellutnim get paatvinges enhver som- Sand-lied. J gamle Dage kunde Kristrndomtnen veete paa sin Plads i Stolen. Da Stolen — figer de —- var et Entn, talte den fom et Baru, Wie den »so-n et Bam, dante den- fom et Vern, Log da var det der-for tin-list at den tom til at underoife i Krijtendonk Men nu, da Stolen et bleven voksen, stal den aflæggc det darnag1:ge og det for here ov me: at undervise i Kri stcnrom J Ztedet Verfor skal den cpdtazie Botnene ved at undervife i almindelige moralste Foteftillinger eller i hvett Fald luni almindelige religiøfe Forestillinger. Da Foltets Afttistning slal tilsttæves — for at det lan blive tigtig lytkeligt —, maa vi helft begynde med Begyndelsen, med Stolen! Saaledes tænter de. Stal vi samtnen-satte disfe Menne stets Tantegang og betegne det aan: delige lldgangspunlt, ud fra hviltet de opstiller vet nævnte Kran, san vi sige: De mener, at Religionsundep vigningen er for tinge til at væke i Foltestolen, og at den der-for stal bott. Men der ek enlelte as dem, der opitillet dette Krav, som er Kiklens Vennet. Te tommer til det ud fta et helt andet lldgangspuntt, idet de siger: Religionsunvervisningen er for god til at væte i Folteitolen Thi Religionsundervisningen er jo det dytebarefte af al llndetviLsning Den er det fineste sine, vet satteite satte. Den ital erælvrene felv meddele de tes Born sont deres bedste Arv og Eie. J Folkeilolen tan der stdde ukriitelige Leute, uaandelige Mænd. Hvok stulde vi tunne betto vore Born til dein? Til Nod unmer i Regning oa Strivning, nien itte i Religion-S undervisning Og tan Forældrene — siger man — itte selv undervise deres Born i Religion, lad dem saa antage en troende keiften Mond til Laster for Bstnene, en Mand, som de tan dele Ktiltentrv med og helft vgsaa mennesielig og follelig Livsbetragt: ning i det bele. Lad derin Reli gionsundervisningen komme ud of Stolen vg lad i alt Fald os faa Lov til at faa vore Born ftitagne for Folteftolens Religionsundervisningx saa vil vi give dem en bedke Reli givnsundetvisning, hvori Herrens Aand ret tan gsre sin Gewinn Blandt de Ting, der i fertige Aar hundrede ftemkaldte den grundtvigsie Ftiltole, var vgsaa den Tantegang. Dg der er noget sheti. som alle alvot lige Kriftne kan fokstaa og til Tider have Lnst til at vedlende fig. Men saa meget svil i alt Falv være tlart, at der i detes Flot, fom Inster Religionen ud asf Stolen, et to Af lwlingey som indvyrdes er saa uenige, fom Kriitendommens Benner og Ren der maa vcere det. Er end de fleste af dem, sont hyldet dette Felttaab, Kirlens Fjender, saa kan der altsaa dog ogsaa, hviltet itte maa gleniimes, viere leistne Menneftet iblandt dem. Ovekfor den fsrste Tantegang, den fra Wirkens Ffender. vil jeg nu stille dette ene: Det dansie Folk, taget som Helhed er et trisient Falk, der snster Religionsundetvisningen bevatet i Stolen. Dette tut-de væte en Leut-S getning. Om det samme vil kunne — siges om hundrede Aar, er noget an det. Dei tunde jo lernte-H siønt det er streng: at tcknte den Taute, at det cansle Fsolt en Gang blev et aftriftnet L7folt. Vi Kristne ved usvigeligt fik kert, ved vor Frelsers eget Ord, at Jorden aldrig vil blive aftriftnet; der vil altid være en triften Menigbed, saa lcrnge Verden staar. Helveres Potte skal itte faa Overhaand over Herrens Menighed Men vi hat itte den femme Vished for, at dort Iebte land aldrig stal blive aftristnsei. Hi storien vifer, at Lande med blum strende Menigheder er blevne helt aftristnede. Der er noget, der hedde", at Herrens Lyfestage flyttes. Lad os et Øjeblit tænte os -— ftønt det er en streng Tante —, at den Dag oprinder i Fremtiden, da Kriftendommens Fjender hat naaet deres Maul i vort Land, at Landet er aftrisinet. Sau er alle Kirtetlotler forstumsmede; tht alle Kirter er nedrevne. Alle de hvide Kirter her i Vestjylland er horte, de Ritter, hvorpaa vore Fædre har fet, og forn Vi nu fhor at se paa. Pan entelte of de gamle Kirtegaardse ligs ger endnu Stnmver as de tnufte Rotz paa Gradene. Der er tngen Born, der bcrreg til Dauben mere, Dabe fontene er fplintredr. Der er ingen Born, der holder Jul. ,,Dejlig er den Himmel blaa,« »Her- tommer Je su dinc Smaa« og alle de andre Salmer og tristne Sange, som vore Born synger, er forstummede. Lang fredag og Paaer er dsde Erim-ringen Jngen folder Heenderne over et Fa dervor. Doden er itte dorte, men naar den kam-mer, lades Haabet ude. Man stilles uden Tvsft og uden Saal-. Hvis den Dag kom, da alt dette var stet, da er det en Selvfølge, at Reli gionsundervisningen var borte af Stolen. Hvordan det saa ftod til med de almindelige moralste Begre ber, hvori Bornene vel saa stukde un dervises, er et andet Spstgsmaai. Men allerede lcenge Fsr det var kom met saa vidt, som her er stildret, længe fsr end Foltets Aftristning var fuldbyrdet, vilde Religionsundervis ningen være ude af Stolen. Thi naar Foltets store Flertal rundt omtting i Sognene var aftristnet, d. v. f. be vidst hat-de sagt sig les fra Leisten dommen, da maatte Religionsunder visningen nd af Stolen, ser onr der var smaa kristne Mindretal tilbage i Svgnenr. Undet saadanne Forhold vilde vist baade Flertal og Mindre tal msdes i Ønstet orn, at Religions undervisningen i Foltesiolen maatte hsre op for Sandhedenö Sinkt-, for Ætlighedens Styld. — Men i vor Tid er disfe Fort-old jo flet itte til Stehe· Trods alt er fdet danne Fort io endnu et kkistent lFolt Og naar det tom til Styttet, og det stulde vcere Alver, saa vilde det tun vcm et forsvindende Mindretal, der knitede Fallets Ætristning med alle Folgerne hetaf. Det dansie Fell Forstoppelfe Ei ton Anteil Mennesker lider i starre ellek mindre Grad of Forstovs pelfe. -et eki Særdeleghed Ttlsasldct mcd ældke Fou. Dette Dude, iom er iaa farligt for Sundheden, bar kaadro Bot- paa uan Ophold ved at benyne et mildt og bog paa jamme de styrkende Laxekntidveh iom Dr. peter’s Ruriko. Den ferner de udbrugte Stoffes-, iom hat ophobet sig i Zustemet, regulerer s kannt, stykker hisle Organismm Tritt-easy tbt o"« . T l i » » Mximsxsxrnier »- Dr. Peter kalt-new UND-I · ssssssssssss III-US s. Its-me Ave-. chicssm