« spcfsw .- -jI-O , W w:ssp i--WW«
Jes sendet Itlt pr. Post. tlceles miet- aogea st
kcstoiug til alle Kvindck i Vol-den mio Seltslscltamk
sing l kljssmmcst kot sygdonime. specielle for Wkt
Kjön, cichxssstck es Bot Utkckjsshülckmüscr Apzkscning «
om mit eget Tilmlde. I kam sum-re edu- sele Wen
met udcsn Lägkhjclp. Dei kostet edck lutct nt for
Söge del-. og knsis l Ja des-lauer edel- til at costs-Zitte.
san Vil der lcnn koste eil« r omtrcnt tolv ckmq m
llgcch Dct vil lkke hindre uLst i eilend Arm-He
JU- hnr du ikkc til sah-, ins-n hortgiver denn-,- Prä
tlmmtjun seit sur It) Vogt-s tu handha-. Dkt hHth
( «—r alle. amle o un e. u lnsm De hak- en Furt-em
Intslsg n Nultrz tin-F. s en ovcthänckrmle For-.
Juni-stu- i Ryggcn euer Mart-E tu krzsbcnds Fii
Isskc linng Rygmdesik Tut-IS til m tätli- Oft-k.
Muth-m ’l’r.7itb(—tl. Alt-f mn De VII-r kenn-»Eure
jllxsislc Hul) Fummlriu i1«i-ic ellrr Ntsilsnlilvnal
.ivm·)iI--»-n. Turmes-ist tsl -«r fiiilicll eilt-r Hintern-stillt
nimmt-long Rensclstx Tonnan elle Vätt l Man-m
Ja uhkriv MUS. Il. sUMMEKs Not-e Otto-. IM»
, for fxi lljtsmmtskun Tnsjchr kunnten mig seh-set
blcsvnehtslhtnlmltsdu«an
III chlkh syst lIIIs INSan vil g nusililrle en Sinn-pl Rus. Zum heim-stier- llrirle Nod
Ost smkrlesultl EIN-r uns-chitiin munme me Rock-ehrt hog um«-c Pi ist« tust x il kpune Ali-r sur Im
og rat-ge og Hin-re eilst-s Umn- Yclmygclscu nk at tut-tunc sit Tit älde sur andre. Kelka oset
swukt lldseeni e er liegt-Unles- ak at brupzc MixlleM
Ilvck l Guts vatsh law jejk heinise eilst- til velbekjendte thulef l Oder-S essen Stat elle
coxtuty. Som like-nier- elette Usemldsch »F ssm suec CIMC vll ioktslls nmlns Licio-Ich ne ANUI
lijemmemiddc vlkltolls sinkeka stle sysellke Tlsstsnuc i vor Ums-»Juki« kxsimlssligc urzsmikmk
» istrlpt gjür Feinde-me kaste- Det Zaude- i Mut-U Ums-lass Ucddcl dct til Den-s Von-Unter o
- skiv til us i Jene s r» .
MIs. FULL P« L bIIkIOLM. Kan Pu» Heriner «qu vil heh·ochn(-e1(1e«1e Denk nk Verm ka
dichte-r Mk gjtstt mi risk. og de et. savat jeg x-(«(l, sle habh- MrtliismeklurPuck-i1wslitlt-l-ct. Je
söml um«-feile dem U »Ur-. du de kostet- .-s.-.t lulrt ug spukt-r stu- mtsgon 1,i(1(-lse."
MRs- M· SUMMSRS, SOX D., NOTRS DAMS« lNDlANAs
i WkStesviz
As Thorduk Tomassom
Præst i Horsens.
Ten nordslesvigfte FrimenighedsgI
bevægegse tom først frem paa Nod-«
ding : Sgnen Her havde der alt i
gammci Tid været nogen ltistelig
Bætkegte næktnest af pietistist Farbe
vistnot udgaaet fra Kristiansfeldtz
denne Ist-« del efterhaand n døet dort,
cmen dar-de dog lige som gødet Jord
dunden, saa at der var en itte ringe
Modtagelighed, der tun ventede paa
den rette Fortyndelsr. Tet, at den
føtfte dankte Folkehøjfkole bled lagt i
denne Egn, blev naturligvis ikke uden
Betydnjng for de aandelige Krcefters
Bettelle; men navnlig efter at den
bekendte grundtvigste Pkæst Hans
Speis-trap- havde begyndt sin Virt
svmshed der i Sognet, fremlom der et
rigere bemget lirkeligt Liv. Saaledes
allercde i Vegyndelfen af 60’erne.
Sotn defendt msaatte Hsjfkolen i 1864
flyttes over til Asiovx menVirksotnshe
den i Rosdding blev dog efter en Tids
Forløb Under andre Former delvis
genoptagen af Cornelius Appel, fom
snart tillige dlev Soeistrups trofafte
Medatbejder, hvad den kristelige
Vettelfe angik. Da Kravet om Eds
aflceggeise 1867 kom til Sveistrup,
nedlagde denne sit Embede og flyttede
over til Jlnpel i Hpjstolegaarden, ef:
tersm bang Menighed ilte tunde
tænte sig at give Slip paa dam, yder
mete da den tyste Prce’ft, der lotn i
hans Stets, var en alt andet end pra
Tstelig Personlighed J Højskolegaar
den fortsatte Sdeistrup, bistaaet af
Appel, i ftprre Stil sine tidligete paa
begyndte opbyggelige Sondageftev
msiddiags-Forsamlinger, ligefsom han
begyntte at holde MIder i det mer
Iiggende Klobenhoved og ude paa Best
kyften i Forballum og Mjolen. Kir
kelige Fdrretninger tilftedtes det ham
ikke at udføre; men ftedse større Ska
ter samledes om hans Forlyndelse,
og mange haabede at maatte beholde
Sveistrun dernede sotn Friprcest. De
taltige Jndssrænlninget, der paalag
des bank- Virkfomhed, svede imidler
tid i Længden et utaaleligt Ttyt paa
hom, kaa at han i 1870 fisgte og fik
Eet umitdeldart Nord Jst Grcensen
beliggende Beer - Læbokg Sogne
iald, hdorfra han let kunde vedblive
at staa i Forbindelse med sine tidlige:
te Sognebørm Den Gang var alle
rede en Kreds af Fawilier paa Ritt
ding - Egnen udttsaadt af Laut-stir
ken; disse fluttede sig nu samtnen okn
Appels Fortyndelse, medens de søgte
Daab og Nadvere ovte i Vejen hos
Sveistrusv. Forstellige Fort-old til
dels Fotfølgelser fra de preussisie
Myndiabeders Side, befvætliggjorde
bog i Ledet af nsogle Aar denne For
bindelfr. Den udtraadte Krebs swa
uede, at det dar wdvendigt at have
en ordinetet Mand i ftn Midte, og
man greb da til en U«dvej, fom Ved
fin eneftaaende Karatter vidner sm,
lwilken keligäss Aldor der laa bag
denne begyndende Frimenighedsbevæ
gelte Den 24. Juli 1874 sendte new
1rig Menigheden Lcegmanden Corneli
115 Asvpel et Kaldsbkev, hvvri han
vpfudkevks til at ssge gejftvig Ordi
natipn. Faa Dage efter — allerede
den 30. Juli —- foregit da Appels
IJndvielse til Prcesi ved en hsjtidelig
KUKERER DØVHEB
EOG KATARRH. -«"«
IcUN ET LÆCEMlDDEL EK sllclcEKf
00 DET EK «Ac«l·lNA-"
Doshed ers 95 skhuadkede Tillslde den di
rekte Fslse at kronjsk Kisten-h i Hat-ea. o
- msdt l Gret. Virkainkep
ne akkurat-ri- et at o -
kylde 03 tustpr Lu t
vejeu med Asscmdringeh
of disse stupperl lmrt
T d de vibrereade Ben
Punktioner. Døvhed sol
äeh us Heu-eben sen-let
be tflhagr. for disse As
sond ringek fis-mes. Det ex
umuligt at mu- dct Ind
vevdi e Øre ved sonde
risg e lek«·spfa)-ing." os
det et Gras-den til. in de
bedste Øjenlæger aß LE
ct ikke lum helf-reden
idenskaben bar sundest
en Vej til at qim its-su
milgængrlige bete af klo
vedct. Detme Updagelses
er Messen tust-let »Aus
tltm." Den et en Damp
str0m, som Saat- 'en
nem de eustakiske m
ok syst-thes- cg opløser de kauurhclske Af
Ioadkingek, sat- at de list-sey os pas- Damme
Tld ljsnes Knien-, ( um«-eh Ambolt o
stisbpjlo i det indvendlge Øre, sm- ct de
umk- hllvek modtugellxe km- de mit-due
Lydvihrntloaen Summen kot- ørenc Imm
met ossgs aklcataktb os er de for-de Texts
Izu lvsvheC »Ach-M bat-erei- dltid den-e
shehsgelske Pomemmelsq vi hat- tet, st Til
fslde as Nikel-ins Vsrished et belhkcdst pas
tte Use-. ··Aetios" et o sc- et Special-viel
sdel kok Lytta-A Kroat- t. Im USE-. sva e
Lauget Fort-leise o Hovedplahsom aj e,
eines rette ellet tnd rette, kam-net at Ka
tstkh. "Aet.ius" sendet Its-stät s- Prøve.
skkiv til o- ots dete- Tl clde vl ver Its-d
sit-It o beste-are Devise-· ibi- elbkedeluk
Pros. Ohms- 100 sider «l)ietlov-ky of MI
esies7seadesosus krit. Tllalkklv New York
C Londo- Bbctkle Askn Depr. 258 D 929
Ist-It W, zus- dm. up. s
fotgaaet ad del theologiste Universi
teisstudiutns Vej, som Folge hetaf
ikke lunde otdinetes af nagen fange
tende »Bisiop, fotetog som bekendt en
Krebs af Ptæfter og Lasamasnd med
Vilhelm Birledal i Epidsen den høj
tidelige Handling.
Jea hat dvælei faa ndførlig ved de
Forhold som fotaarsaaede den føtfte
Ftimodigshedis Dannelse og den for
Este Fkipkæsts Okdin.1tion, fokdi des
ler en ftadia Ante fra tust Side iniod
Ftimenighedsbevægelsen Syd for
Kongeaaen, at den slhldes politifle
Motivet oa i Vitleligheuen tun et
masieret national Agitation. Tenne
Anklage et falfl. Ftimeniahedsbevce
gelfen et efter sin Oprindelse en ten
aandelig Bevægelse Dette Jndtryl
lseltæftet sig, naar man undetspget
Fotholdene paa Bovlund - Egnen,
hdot der, ointtent samtidig med Fri
meniahedsdannelsen i Rødding, sam
lede sig en Krebs om Lcegmanden L.
B. Poulfen, som siden hen blev ot
dinetet aprpel og endnu staat i Get
»ningen detnede. Saaledes ogfaa an
iden Steds, hvot Frimenighedsbevæ
Egelfen hat flaaet Rad i Notdslesvig.
Ai Bevcegelfen naturligvis hat en na
tional Anstalten et en ganske anden
Ting; det maa og stal enhvet fand
og dybt gaaende aandelig Bevcegelse
have. Guds Rige hast dvtethovedet
aldtig vundet Fodfcesie het i Beiden
undtagen i Pagt med Folleejendom
meligheden og ifptt dennes chedebon.
Dei et i denne Sammenhceng ogsaa
vætd at mindes, med hvillen Styx
ke afdøde Pafiot Vilh Beet her hjem
me hat hævdet, at Jndte Mission et
en danfl Retning og et Arbejde fct
dansl Krifiendom Naat den natio
wale Bevidsthed paa mange Maadet
hat vcetet fætlig lebende indenfot Fri
menighederne i Nordflesvig, er det en
natutlig Folge af, at Myndighederne
fta føtste Fætd hat gjott dem tilGen
stand for en politist Fotfølgelse, der
intei hat haft med aandelige Behag
gtunde at gete. Til at beghnde met
ncegtede man dem faaledes Ret til ai
samleg i Kitletidem detes Gudizije
nefter blev flaaede i Hattlotn med
Dans og ngl, fom am Sandagen
føtft maa sinde Sted efter Kl. 4.
Dette Forhud maatte dog senete ta
ges iilhage. Deres Sammeniomfier
ovetværes endvidere afPoliti ldog nu
sjeldnete) — lige som eftet Loven
Fotsasmlinget til Dtøftelse af offenb
lige Anliggendet. Man hat gjott
lrampagiige Anstrengelset fot at faa
Katterimcetlet sat paa detes Tilhcew
gete, hat ncegtet endogfaa saadanne,
sam, udsen at udtrcede asf Landslirlen,
hat ftaaet i lssere Forhindelse med
dem, Ret til at bellæde kirlelige Til
lidshverv og udsiedt Forbud mod
Klokletingning ved detes Tilhænge
tes Jordefærd Der lunde ncevneg
endnu meget andet,svm vidnet vm den
rigoristisle Behandling, Ftimenighe
derne hat vcetet Genftand for. Der
sial endnu kun mindes vm den Med
fatt, de nybhggede Kitlek i Bovlund
og Haderslev for faa Aar siden munt
te lide.
J Bavlund og Haderslev, hvillet
sidfte Sted en Fkimenighedslreds
havde samlet sig om den fra en Mie
lig Præftegerning i Amerika hieni
vendie Sonderjhde Rastnus Thom
fen, havde man henholsdsvis 1896 og
1897 eftet forud indhentet Tilladelse
med sivre pekuniære Ofte bhgget Kir
let, fom stulde aflsse de tidligere he
nhtiede tarvelige Forsamlingssale
ved Menighedetneg Gudstjenester.
Men da Kirketne var færdige, neb
lagde Politiet under intetsigende Paa
siud Fotbud imsod at de indviedes
til gudstjenstligt Brug. De nhe Kit
ler masatte da staa lullede i henhobdg
vis 4 a 3 Aar, medens Menighedetne
sprie en kostbar Proces, under hvil
den der blev gjvti det yderste for at
fothale og forplumive Afgsrelsen
Tvende Gange maatte Sagen for
ved alle Justanfer, inden det endelig
—- den 11. Mai 1900, just den dan
fle Kirkes Bededag — lhlledes at faa
Hsjestetet til at udiale sig am Sageng
Realiteier. Dommen gil da itd paa,
at Politieis Fokbwd mod Kittemes
Brug var ganste ulvvligt. Bette
forhindtede dog illa at dei stedlige
Polivi endnu sagte at slcegge hindrän
ger i Beim Men omsider maalle
det ils-je sig for shsjestereisdpmmen
san W, at de w Meter kunlde his
tkdelig XMI den 16. September
1900. Oben da hat Ftimenighedep
net Gut-W vieret Muster og
um hat Wllg sum-et fuldenve
end-m tx- andte MWM, um«
slesvig hat haft en langsvm Betst
—- et nyt Vidneslmrd o1n, at den for
Befollningenss Bevislhed aldeles ille
staar som en national - politift Agi
tation· Var del Tilsældet, ilulde den
nol i en Farl have votfet sig stor.
Den omfaller en Del mindre Kredfe,
fotn samler sig om Nod-bina, hvor N.
P.L1)cke siden 1889 hat bringet videre
paa den as Sveistrup oa Appel lagtc
Grund, Bovlund, lwor L. B. Paul
fen stadig virlcr, Ztaerbæl (i Bester
eanem med Jeng Feilberg Ingen
fen som Prcksl, og Haderslev, hvor
Rasmug Thomsen arbejder. Herlil
lomkner fotn fremlidige Midlpuntler
Aabenraa oa Nod-l (i Sunideved) med
de nye smulte Ritter, i hville forelo
big de site ovenncevnte Praefter flal
siifles lil at beljene Menighedernr.
Hat Vcelslen vceret langsam, er del
imidlertid itle vansleligl al paapege
Aarfagerne herlil. Forfølgelferne fra
Regerinaens Side hat haft nogen Be
lydning i saa Henseende. Mere hat
del dog haft at sige, at Sonderjnderne
i del hele er lonfervativl anlagte,»
sbvorlil kommer i dette scerliae For-l
hold, at de bar en indarovet Respetll
for del kirleliae Entbede, sokn lrods
alt gør sia ret lraflia aceldende, naar
Valget staar mellem en lnst Proeft
med Kjole og Krave oa en Fritnenig-«
hedsptcesl uden theologisl Etsamen og
med en «Ordinalion, som i visse Hen
seender afviger fra del lilvanle. Her
til lommer endvidere, at Arbejderne
bar været og endnu fladig er altfor
fca, — en naturlig Folge as de Und
lagelseslilflande,hvor11nder detle Folt
i alle Forhold har level siden Adflil
lellen fra Danmari. Og endelig —
ca ille mindft — maa del tilftaas, al
del i mange Heu-spendet har mrel og
endnu er smaat med Livel og Lysel
indenfor felve Fritnenighedernes
Kred5. Der arsbejdez vel lrofaft og
med Nidlærhed, Da der sindes megen
Alvor oa personligFrotnhed Men der
tttenges lil en Pinlse fra Herren, en
aandelia Oplevelfe fom Bevcegelsens
førfte Tid. Men i samme Zifelblih
fom delle nævne5, bsr en anden Be
lraalning føjes til. Bevceaelfeng
Fremtomst flod i nsjesle Forbindelse
n:-d aandelige Livårørelser indenfor
den dansie Moderlirle. Denne For
bindelse har vel aldrig vaerel hell af
brudl; mcn som Folge af Tibernes
Uarznsfl bar den igennem mange Aar
vierel yderst svag, faa at en hel Slcegl
herhjemme er volfel op Uden syntdetlig
Kendslab lil, under hville aandelige
Fatligmandsvillaar dort Foll i
Nordslesvig leder. Delte maa blive
anderledes, derfoni der sial oprinde
en Pintfelid over Foltel mellem Kon
geaa og Flensborg Fiord Thi lun i
aandelig Velselvirlning med Livel i
Moderlirlen lan Lyset rel komme til
al stinne i Mittel lkifl nede.
Del er ikle Sledet her at paapege,
ad hvilke Veje en faadan nsjere For
sbindelfe mellem tirkeligl Liv i sinnge
rigel og aandelig Trana i Norweg
vig lunde lcenles muliggjsvrl. Her
maa Herren selv anvife Midlerne. Og
del vil han gpre, i samme Grad, ssorn
Sagen virlelig lommer til al ligge del
tdanfle Kirkefoll hierlelig vaa Sinde
vg bliver laget med insd i vore Bin
net. Naar Herren selv hat lagl en
Gerning for vor Der, da bsr vi dg
faa lage den op i Tillid til hans egel
Ord: «Mon nogen Ting flulde være
underlig for Herren? Vi fynger fo i
Twem »Aldrig han fældes as Magl
eller Lifl.« Ja, vi btr aldeles ilke
lade vcere at lage den Sag op,
sont vi forstaat hat Krasv paa os fra
Herren felv. Svigler vi. da lunsdej
del hcnde fig, at Lysestagen blev sitzt-H
let. Og saa stal vi jo desuden min-:
des, at her er der Tale om en renlj
lristelig vg titlelig Sag. Det er il-I
le Politik eller national AgilaliionJ
fasa lidt sont vor Dellagelse med ogs
Delagtighed i del dankte Kirkelin
dlsandl vore Foltefceller i AmeritaÅ
Vil nsogen tat-de del Politik, staat del
detn naturligvis feil for. Men med
god Sanwillighed flal de ille kunne3
gsre del. Og del er saa lidl nu som
i Lulhers Dage raadeligl at lale imod
sin Sanwitlighed Delle stal ogsaa vi»
holde vs for Die, san at vl i all den-;
ne Sag vedrtrende kan staa med rene!
Vierter vg tene header-. Del« er
Gudö Rtges Betst, del gclder,j
hvor Talen ee om den slnwerfysdstel
Stiele-sag, og dette Maal stal vi holde(
rent.
. Seereise-m »Kan- du ncvne mig et(
Veris- m, al Jokden er rund?«
M: »En Mit-X
Foredrag ved Stolemodet
iVarde24.Mai1.904af
BistopG..liocb.
Vor Folteflole er i fin Lptindelse
en Kirteslole Den er votfet ud af
Hirten-J Vltbejde med at oplcete de
dklbte Born i den ttiitelige Vorne
lætdom.
liirten bat fulgt sin Herrekv Vefa
ling om at gore Folteslagene til hatt-J
Distile Og Herren haode sagt, at
dette ftulde sie fotst ved at dobe dein.
Lg detnæst ved at læte dem at holde
alt det, han hat befalet os. Daaben
og Lplærelfen i den triftelige Vorne
lætdom ktævet detfor hinanden og
horet uadftillelig samtnen.
Fta aannnel Tid hat detfot Kit
ten oplætt Bstnene i Trosattillerne.
Fadetvot og de ti Bud og dettil lnyt
tet Fortlatingen af de hellige Sulta
mentet. ngaa i vott Folts Historie
tendes Ptæst og Degn fra gammel
Tid som de to Kitteng Tjeneke, det
niødtcs ved Gudstjeneften, mendes saa
Deanen undervifte Botnene i stritten
doin og sptte dem stem, indtil Pras
sten lunde asslutte Undetvisningen og
fotbetede dem til den lhellige Nadvete.
Da Kristendommen er den stote
Kultutmagt, der ftemmer Oplysnin
gen, fulgte det af fig selv, at eftet:
ssom Lejlighed gewes, optoges andre
Fag ved Siden af Religionsundetvis
ningen. Læsnina, Sttivning og
Regning tom føtsi. Historie og Geo
Igtasi sluttede sig til, indtil genneni
Udvlingen iforrige Aathundrede
l
imed de tte Stoletnudepunltet 18144
1856 og 1899) vor Follesiole naaede’
ftem til sit nuværende Trin. Mo-»
detsmaalet med Læsning og Retsltio
ning staat som Stolen-Z Hovedfag
Ved Ziden hetaf Religionsundetviss
ningen. der tillige ftulde give Stolen
dens Ptctg Og omtring diSfe de
andre nawnte Fug, medens lidt Na
tuthistotie, Natutlære, Vetdenshisto
tie m. fl. banker paa Stolens Tot
og vil ind, oa Stolen staat og siget:
»Veltonnnen, hvis jeg date tan faa
Plasds til eder. Jeg hat tun mine
Born til det 14. Aar, og tidt tun
bvetanden Don ellet mindre Og jeg:
et saa bange for at det under disie
Omftcendighedet sial gaa ud overj
Grundighedett, hvis jeg faat for man-;
ae nve Fug. Jeg holder saa meget
’af itte at jage, nien at væte grundig.
Jeg tan godt lide det gatnle Oth
i,,Jtte mange Ting, men meaet." 1
Saaledes staat vor Folteslole nu.T
Det ene Fiag et blevet til de mange
IDet er Kiriens Datter, men Datte
ten et bleven voler og hat faaet sitl
eget Hieni, men ssom Modeten glæder
sig over, at Datteten et bleven dot
sen. saaledes betot Dattetens saure
Lytte paa, at hun ilte git sig felv
todløs, men vedligeholdet For-hinbri
sen med sin Modets Hus og ladet
Botnidomshjemmets Aand vtcege det
nye Hieni.
Naat jeg nu stal tale om Religivns
undetvisningen i Foltestolen, vil jeg
vcesentlig holde mig til selve Grund
spstgsmaaet: I) Stal vi ovethovedet
beholde Religionsundervisningen i
Fvltestolen?
Men detncest vil jeg kott behandle
et af de mest btændende Enteltspstgs
maal i denne Sag, nemlig dette:
2) Stal denne Undetvisning blot ani
fatte Bibelhiftotie ellet tillige den
triftelige Bstnelcerdoni ellet sit-antis
mus?
1) Naat vi stiller det Versteck-ww
niaal, som ret egentlig et et Grund
spstgsmaah da msder vi i vote Dage
sra en- Del Mennester det Sonn Nei,
Religionsundewisningen sial itte be
holdes i .Foltesiolen! »Religionen sta!
ud af S«tolen!'«
Men vi vil sit-als ltegge Meer-te til,
at det er helt fotstellige Menneftet,
der mtdes i dette Feltraab, aandelig
sdybt adstilte Mennester, der naat til
dette Ktav ud fra to helt fotftellige
Udgangspunttet.
De flefte af dem er Kittefjendet og
Fritæntete. De betragtet stritten
doninven ssoni et ovekvundet Trin i
Mennesiehetkns Udvikling. Stolen
bit tun undervise i det, sum alle et
senige om, som tan bevises med For
’ftanden og med logier Filgellutnim
get paatvinges enhver som- Sand-lied.
J gamle Dage kunde Kristrndomtnen
veete paa sin Plads i Stolen. Da
Stolen — figer de —- var et Entn,
talte den fom et Baru, Wie den
»so-n et Bam, dante den- fom et Vern,
Log da var det der-for tin-list at den
tom til at underoife i Krijtendonk
Men nu, da Stolen et bleven voksen,
stal den aflæggc det darnag1:ge og det
for here ov me: at undervise i Kri
stcnrom J Ztedet Verfor skal den
cpdtazie Botnene ved at undervife i
almindelige moralste Foteftillinger
eller i hvett Fald luni almindelige
religiøfe Forestillinger. Da Foltets
Afttistning slal tilsttæves — for at
det lan blive tigtig lytkeligt —, maa
vi helft begynde med Begyndelsen,
med Stolen! Saaledes tænter de.
Stal vi samtnen-satte disfe Menne
stets Tantegang og betegne det aan:
delige lldgangspunlt, ud fra hviltet
de opstiller vet nævnte Kran, san vi
sige: De mener, at Religionsundep
vigningen er for tinge til at væke i
Foltestolen, og at den der-for stal
bott.
Men der ek enlelte as dem, der
opitillet dette Krav, som er Kiklens
Vennet. Te tommer til det ud fta
et helt andet lldgangspuntt, idet de
siger: Religionsunvervisningen er for
god til at væte i Folteitolen Thi
Religionsundervisningen er jo det
dytebarefte af al llndetviLsning Den
er det fineste sine, vet satteite satte.
Den ital erælvrene felv meddele de
tes Born sont deres bedste Arv og
Eie. J Folkeilolen tan der stdde
ukriitelige Leute, uaandelige Mænd.
Hvok stulde vi tunne betto vore Born
til dein? Til Nod unmer i Regning
oa Strivning, nien itte i Religion-S
undervisning Og tan Forældrene
— siger man — itte selv undervise
deres Born i Religion, lad dem saa
antage en troende keiften Mond til
Laster for Bstnene, en Mand, som de
tan dele Ktiltentrv med og helft vgsaa
mennesielig og follelig Livsbetragt:
ning i det bele. Lad derin Reli
gionsundervisningen komme ud of
Stolen vg lad i alt Fald os faa Lov
til at faa vore Born ftitagne for
Folteftolens Religionsundervisningx
saa vil vi give dem en bedke Reli
givnsundetvisning, hvori Herrens
Aand ret tan gsre sin Gewinn
Blandt de Ting, der i fertige Aar
hundrede ftemkaldte den grundtvigsie
Ftiltole, var vgsaa den Tantegang.
Dg der er noget sheti. som alle alvot
lige Kriftne kan fokstaa og til Tider
have Lnst til at vedlende fig.
Men saa meget svil i alt Falv være
tlart, at der i detes Flot, fom Inster
Religionen ud asf Stolen, et to Af
lwlingey som indvyrdes er saa uenige,
fom Kriitendommens Benner og Ren
der maa vcere det. Er end de fleste
af dem, sont hyldet dette Felttaab,
Kirlens Fjender, saa kan der altsaa
dog ogsaa, hviltet itte maa gleniimes,
viere leistne Menneftet iblandt dem.
Ovekfor den fsrste Tantegang, den
fra Wirkens Ffender. vil jeg nu stille
dette ene: Det dansie Folk, taget som
Helhed er et trisient Falk, der snster
Religionsundetvisningen bevatet i
Stolen. Dette tut-de væte en Leut-S
getning. Om det samme vil kunne
—
siges om hundrede Aar, er noget an
det.
Dei tunde jo lernte-H siønt det er
streng: at tcknte den Taute, at det
cansle Fsolt en Gang blev et aftriftnet
L7folt. Vi Kristne ved usvigeligt fik
kert, ved vor Frelsers eget Ord, at
Jorden aldrig vil blive aftriftnet; der
vil altid være en triften Menigbed,
saa lcrnge Verden staar. Helveres
Potte skal itte faa Overhaand over
Herrens Menighed Men vi hat itte
den femme Vished for, at dort Iebte
land aldrig stal blive aftristnsei. Hi
storien vifer, at Lande med blum
strende Menigheder er blevne helt
aftristnede. Der er noget, der hedde",
at Herrens Lyfestage flyttes. Lad os
et Øjeblit tænte os -— ftønt det er en
streng Tante —, at den Dag oprinder
i Fremtiden, da Kriftendommens
Fjender hat naaet deres Maul i vort
Land, at Landet er aftrisinet. Sau
er alle Kirtetlotler forstumsmede; tht
alle Kirter er nedrevne. Alle de hvide
Kirter her i Vestjylland er horte, de
Ritter, hvorpaa vore Fædre har fet,
og forn Vi nu fhor at se paa. Pan
entelte of de gamle Kirtegaardse ligs
ger endnu Stnmver as de tnufte Rotz
paa Gradene. Der er tngen Born,
der bcrreg til Dauben mere, Dabe
fontene er fplintredr. Der er ingen
Born, der holder Jul. ,,Dejlig er
den Himmel blaa,« »Her- tommer Je
su dinc Smaa« og alle de andre
Salmer og tristne Sange, som vore
Born synger, er forstummede. Lang
fredag og Paaer er dsde Erim-ringen
Jngen folder Heenderne over et Fa
dervor. Doden er itte dorte, men
naar den kam-mer, lades Haabet ude.
Man stilles uden Tvsft og uden Saal-.
Hvis den Dag kom, da alt dette var
stet, da er det en Selvfølge, at Reli
gionsundervisningen var borte af
Stolen. Hvordan det saa ftod til
med de almindelige moralste Begre
ber, hvori Bornene vel saa stukde un
dervises, er et andet Spstgsmaai.
Men allerede lcenge Fsr det var kom
met saa vidt, som her er stildret,
længe fsr end Foltets Aftristning var
fuldbyrdet, vilde Religionsundervis
ningen være ude af Stolen. Thi naar
Foltets store Flertal rundt omtting
i Sognene var aftristnet, d. v. f. be
vidst hat-de sagt sig les fra Leisten
dommen, da maatte Religionsunder
visningen nd af Stolen, ser onr der
var smaa kristne Mindretal tilbage i
Svgnenr. Undet saadanne Forhold
vilde vist baade Flertal og Mindre
tal msdes i Ønstet orn, at Religions
undervisningen i Foltesiolen maatte
hsre op for Sandhedenö Sinkt-, for
Ætlighedens Styld. —
Men i vor Tid er disfe Fort-old
jo flet itte til Stehe· Trods alt er
fdet danne Fort io endnu et kkistent
lFolt Og naar det tom til Styttet,
og det stulde vcere Alver, saa vilde det
tun vcm et forsvindende Mindretal,
der knitede Fallets Ætristning med
alle Folgerne hetaf. Det dansie Fell
Forstoppelfe
Ei ton Anteil Mennesker lider i starre ellek mindre Grad of Forstovs
pelfe. -et eki Særdeleghed Ttlsasldct mcd ældke Fou. Dette Dude, iom
er iaa farligt for Sundheden, bar kaadro Bot- paa uan Ophold ved at
benyne et mildt og bog paa jamme de styrkende Laxekntidveh iom
Dr. peter’s Ruriko.
Den ferner de udbrugte Stoffes-, iom hat ophobet sig i Zustemet,
regulerer s kannt, stykker hisle Organismm
Tritt-easy tbt o"« . T l i
» » Mximsxsxrnier »- Dr. Peter kalt-new
UND-I · ssssssssssss III-US s. Its-me Ave-. chicssm