II Nasid Full
i A sie-Ich
ldguet a
JAXISH .·l«TH-PL’BL.H01’SE.
Plain Neb1.
» umkreist udtommer hver Titedag og
Fredag.
Ptls pr. Aatgang i Te Formel-e Stank
I1,50; til Udlandet 02,00.
Bludel betaled i Fokstav. Bestilling. Be
talmg, Adresseforandring og alt andet
angaatnde Bladet adtesietest
DAleII LUTH. PUBL HOLv SE
Malt-, Nebk s
zsledakfsn A. II. Aal-essen
Alle Jndsendeliet adkesletes: Tanstemy
"Bloit, Nebr.
Barucci u the Post Osice at Blsih Xebsp
sI second-Us- matten
Asvenjslnc Rates made know-s upon
sppllcstiom
»Daufketeu«
blivek lenbt til Subitkibentek, indtil nd
trytfelig Opsigelse modtages af lldgivekne
es al Gælv et betalt, i Ovetensftemmelse
und De Futen-de Statets Postlove.
Raar Læfetne benvendek sig til Folk, der
uvettem i Bladet, entea for at kpbe bog
dem cllet for at faa Oplysningek om det
stockt-rede, bedes be altid antrat-, at de faa
somissememet idem Blut-. Te: vjl være
smsidig Nyttr.
Tit varef Llcsu»
Der vil rimeligois intel Numiiict
unkomxr e If ,,Danfkeren« paa Tirki
bog paa Grund af, 31 Forretninge.x
skal have far vaa Udgisoelsen af Beur
njngen fta Samfundets Aarsmpde.»
Denne Beretning imsdefes jo af
mange med Nyhedens hele Jntetessej
og maa uv snarest muligt, og detj
lommer da til at ofres et Tirsdags-J
krummer af ,,th.«, for at dettel
lan ste. . Rest-. «
·- i «
Bestillinger paa Aarssberetningenl
modtages as Fotretningen.
Routinens Vierdighed.
(W. H. Wyn D. D. i »Lu:hekan
stsewer««· —- Oversat og indsendt as
Kl·yvet, E. H» Ja.)
Baron plejede oste ai tale« om ,,oe
bedre Tider i ens aandelige Liv«,
fotbigaaende Sindgstemningek, i hinl
le vi saa at sige helt løftcs op i de
hpjete Regioner. Vi arbejder os mei
fommelig fremad, de fleste af os i den
lavere Atmosfære i det daglige Livs
Slid, en bestandig Gentagelfe af de
daglige Pligter og Bestillingek, iom i
sig felv et tcere og hellige, naar te
tun uden Knur apfyldes til vore Med
mennesiets Bedfte; men de er dsog til
bsjelige til at blive, Ihvad Seletøjet»
er for Hesten, en melanifl Opfindelfes
til at trcelle et Las-.
Vil di se nsjere paa dette, faa vilj
vi snatt opdage, at netop denne dag
lige Gentagelse af voke Pligter er den
bedste Melode for Udviklingen af det.
der er bedst i Mennestet. De famme
Bestillinger, udfsrt paa samme Maa
de Dag estet Dag, kan viele trcettende,
kan iynge svm en haatd Bytde paa
Hierte og Hender for dem, fvm ikle i
deiie daglige Arbejde kan se andet end
en bestandig Trampen tundt i del
samme Spor, en Nsdsvendighed, aben
hsrlig Nsdvensdighed og intet andei.
Dei et sjeeldem at man findet den
Anlagelse gjori gældende, at netop i
denne Orden af Tingene sindes en
Sskole, svm i Beerdighed ilke staat
under Universitetets, men som dog for
den enleltes Katakterdannelse giver
endnu ststre Ltftek om et godt Resul
tat. Vi hat her Livets Stole, en
daglig Komiker-helfe Dannelfen af
Mennestet gennein det tenl hverdagss
lige og almindelige. Men i den'ne
Stole som i enhvet anden et der
Dosmere eller, hvad der er vierte.
Redeller. Optsreee, opsætsige Med
lemmek, fvm er i Modsttid med alt
beste-Ende For saadanne er det dag
lige Arbejde en messen utaalelig Trak
dom.
Bi læsgge Mærle til, at det altid et
den overvcttes Ligegsyldighed, der
for-holder sig kolig nnder Disciplin,
men med Begcerlighed gelber efter alt
det, der maalke bringe en omend tun
midletttdig Frisflelse for de daglige
Pligtet. J Stolen er del som oftest
den grovtstaarne, anattiskifle Dieng
—- uden ttkbsklig Tilgt og Ledelfe fta
Joseph-met Ade —- dee foraatsagek
Optik insod den destoaende Orden«
Udeiderdeni alle de forstelligeI
-G7Wt et sei femme Tilfoldet
W, Meinem Drivtsmmeeet,s
M U fak-· PFAWH W« Erim « Hi
st«·,:,-!k: asxxxdrfiig ref det daglige
»Mir-. Tbi st dst it':s s:.:, :t netop
:::k T.:z;.!q«s L««:re"-on-ik7s:n er L«vet i
al Fort-bring og Industri. er Benin
gelfen for al Fremgang i ethvert
prisvcerdigi Foretagende7 Tet er itte
for meget sagt, at denne dngtige, tout-.
modige Bebt-engen ved det daglige
Arbejde saa at sige bcerer hele Vor
tompletge Civilisation i sine Arme,
vore Stoler, vore Kiefer, vore Dom
stole, vor Politik, de lærde Stern
der, ja alt indtil den sidfte og sinip!e
ste Del i vort offentlige og private
Liv. Men vi betender, at det er be
sværligi. Set fra hvilten som helft
Side og taget paa hvad Mande, man
vil, saa er det udmaitende. Vi foler
os trcette, vi bliver gnavne, vore
Nerver bliver irriterede, Ensformigs
heden ligger iom en Vcegt af Bly paa
ethvert af vore Foretagender. Tagen
»igennem at vende Haanden denne og
hin Vej, Degen igennem at udtænte
Sundfynligheder og beregne Linken
ninger, Tagen igennem at arbejde
paa den fcnnme forflidte Lpgave uden
bestemt Haab om at finde den rigtige
Lønina, Dagen igennem at bange
over Bogerne eller drive den udmattede
Pen hen over de samme fmaa Hern
delser og Jndttyt, der r— Norgenen
er frier c; ««« Akt-sen tastes i Jl
de«, Time-. iqenrcsxi m lade Hat-Mer
l.p Ern- .-a-« D.«.«.ne.«-«lcs. ste: det
wimne sitt :E: 91 ·«"-t —- lreic Tagen
43 .,7:: bauten ind i Risiken l
trcettende Søvnloshed og urolige
Dromme. O, maa vi dog itte be
tende, at Opfyldelsen as vore Mig
ter er os en Trceldom, og den hsjeste
Ære, et Mennefte tan ospnaa, er at
være en selvhengioen Slavr. Vi vers
i Sandhed, at der er intet Rand for
dette, ingen som helft Forbedring at
vente i Miso-je Det bitte Vonv
bliver itte sodt ved en Tilætning af
Golde, der maa Jsop til, og se, ftratg
flyder der vedvarende Vandbcktte ved
oore Fodder. Dei et .Fejghed, otn ilte
noget vcerre, ai tcenie vaa at blin
fri for det daglige Zlid, fordi det
her og der Pan Afftand trytter vors
Lemmer. Frihed i hvilten foin hellt
Form hat et dybt gennemtrcengt Un
derlag af Afholdenhed, fmn ingen ker
lig Mund vil ioge at gennembryde
men derior tan han godt i al Vorig
tighed sporgu ,,hvorledes? Vejen,
han ital gaa paa, tan jcevne3, sna
han tan komme frem. Dei vilde være
smaaligt at talde al Pligt for Slceb,
men det er, hvad det bliver, naar vi
tun betragtet det ioIn noget, vi ai
Nødvendigheden er tvungne til at
goee.. Pligt er Slceb, — Tanten er
oprorende, men tunde vi se det stre
ven med Jldbogitaver over vore Kir
ter, vore Stoler, over Banter on
Handelåhufe, over Jernbaneftationer
og Fabritter, Pladser, hvor Indu
strien pulferer sorn en mægtigStrsm
oed Dag og ved Nat? Urimmelig
siger du, og dog — trank Gardinet
not saa lidt til Side, og du vil ie,
bvad der foregaar. Vi er Arbejdere
enhver af os, den fattige Mond rned
sit lidet, Millionceren med sine
mange Penge at tonfurnere, et Ar
bejde imidlettid, der letteligen neb
btyder de statteste moralste Sener i
Sjælen. Til enhver af os anvendes
den farnme Digei. hvorledes stiller
du dig i Forhold til ditArbejde? Dri
ver du det, eller driver Arbejdet dig?s
Mr. Rustin siger, at den, fvm drives
as sit Arbejde, har Djævelen til Op
synömand shvor mange er der itte i
de forstellige Bestceftigelser, som gaar
trevne og nsotvungne til Arbejdet.
Begerne blive aabnede med ei Sul.
Han tcentet paa de grtnne Marter
— Monden, sont sidder bijet over
Linierne, der slsber i et for M«
Øjne, paa grsnne Mutter og friste
Binde og ttlende Vandbættr. han
vilde flykve ud, om has tunde, han si
ger stotialende, at det er tun Tan
ten om Smsr sog Bud, der binder
hmn til Atbejdet. Oeteent bog vel,
hvad der oil blive af det Menneste,
sorn giver sig hen til Miönsje. Han
tjener det sociale Lib, fordi han mai-.
Der er ingen anden Udvej, hvis han
itte vil blive et Udtasi, der man leve
af Mltdenhed holt aftlcdt et
saadant et Menneste en Anartift el
«ler MIC, hvor as de bliver til,
en Masse, sssn regnet Arbeit-etc
»M, sog som med OM vikde have
sMne sieben Arbeit-et Bi Mter
mite- foe at teense paa, hmä en san
erweistqu Opfattelse as Akt-ej
det tanszyg vtl dease eftee sig, den
erflog »Hm-et Styim vor natioale
sget, paa hdad Maade di bedst kan
daete den og med Ftejdighed og Mod
tage det op, fom et os en Notwen
dighed.
Virgil taader Athejderen til at»
fatsøde det tedsdmmelige i Arbejdet
ded Sang, og di tæntet o5 den unge
Katl floitende en glad Tone, medensz
han dtaget Futen, og den musikalste
Negetsang lyde hen odet Sydeus
Boinuldmarlet. Dette et godt og
del. Men for en meget stot Del et
denne Fotnøjelse som sammensldnge
de Atme. Den hdjete Klasse Atbejde
tilladet ingen saadan Adsptedelse, og
den aandelige Mathed, soin soles ded»
det daglige ihoztdige Slid, tan itle
loftes paa den Maade. Stilhed dg
Enfoinhed inaa staa Vagt ded Stu
dentens Dot. Man lan itte tcelle
dg sdnge paa een Gang.
Hdile dg Adidtedelse et til disse Ti
ber baade nnttia og notwendig, ddg
maa di ikte glemme, at det ligget en
Fristelie deti altid at dille bade mete
tetaf. Hdad di ttctnaet til, er en
Forsttift til almindelia Andendelie,
en Fldd, der dil ftngtbatgote alle
dore Matten Atbejde er en Lod,
fom er tildelt enhdet af os, haatd,
tot og bestemt. Hdotledes lan di
stille ds idrnøjede oa tiliredse over
for dens Kran: Lad Lonnen blide
stot net! Tnsindet af Rostet nu til
Tags bat dette Raad dna Jungen.
— Gid os en otdenlig Lon. og di vil
daste tilftedsr. Der et ndaet i dette,
da lad os indrømme. at iot en stot
Tel af ddte Atdejdgtlasiet et dei
meaet i det. Men Undtkiogelien ai
det foteliggende Sdøtgsmaal lebet
es ilte i den Retning. Migfotnojel
se med Lennen da Misfotnsjelse med
Arbejde et to hinanden didt sotslel
lige Ting, det ene et et Ølondmi
spstgsmaaL det andet en alt otnfat
tende Sag, benhotende under den mo
talste Lod. Vi ledet i en Tit-, da
Guldsebeten saa at sige et evidemiil
iblandt alle Klassen de tige og de
fattige, den som talet meget, og den
iom ai thiigtighed siget lidet, men
ded Reden ai dette Onde ligget —
iom di fotstaat det — det unndgaae
liae i Stiltelie af det daglige Slid.
Vot heilig fammensatte Eidilisation
bat ligesdni ladet imaa Sttsmme af
bvet enlelt as os, medens di tidligete
ektet egen Villie svsininede med
Stummen Ja, sandelig, det bedste
fot os et at veete teeoncilietede med
det daglige Arbejde, simdelt sdm det
maaste et, ledende os ftem paa del
ttaadte Stier af ensfotmige Smaa
ting. Vi maa deti sinde det htjeste
moralste Motiv fot at blide ded vvtt
Zag. Det duet itte at scette sig ned
og nied Poeten siget Pligt, strenge
Dattet af Guds Rost. Ligesaa get-s
ne tilssje: di sindet ds deri, fotdi di
ital. Men ned igennem Tidekne ho
tet di en Stemtne, ilte Poetens
Stemme, heller ille Zionomistens
ellet Motalistens Stimme, men en,
som et saa langt hsjete oder dem alle,
som Himmel et ovet Jord. RIstem
di lyttet til, et den gode Hotdes og
den siget »Min Fadet atbejdede ind
til nu, og jeg atbejder« — menende
hernied, at Nsddendigheden as At
bejde et lagt paa os ded den Lod, der
voksede ud fta Gud seld gennetn hans
Sliabetditlsdmhed Gud et en diri
sont Gud. Vogstadelig talt hat han
ingen Hdile i et Unidetsum som det
te, stratt ud i det uendelige, sot ob
ubetendte og umaalelige. Bi Fore
stillet os vot Gud i ttalettsomhed
i det ubegtidelige stvte og det ubegti
delige smaa. De Ting, siotn di set din
tting os i den hsje mægtige himmel,
i Jdtden, i Lasten, i Bandene det
niyldeet af Liv, gennesm alt dette di
btetet hans StabetniagL Dei sol
get heras, at al denne Bedegelse og
Iittsomhed — tun itte det ondeö —
et billiges af- Gad, et selve Leids
sttsnnnem der betet Stjetnetne op
pe, og at al Stillestaaen as denne
Bittsvmhed et lig Djdem Vor Bei
et ligestem, alt hdad det et stadt til
Vtuglet guddotnmeligt — et Bud
stab, det beetes stetn fot sei-v de
simpleste af os »i de bedte aandelige
Tintetss guddotnmeligt, fotdi det op
bygget "den Orden, der et, og ille
breitet ned. M stvnnne og gIte
stug as det, det et, sotn det end tun
bldtaget en Mikdel til Mennestete
Beide-h et godt, og Gud et got-.
Mt ovet shdandvctdetent dummer
flag, hist over Bogfjdeteni Takt-el
ken Gift oder bei daglige Livs Slid
sg Glied staat der en Magi, som
Meyer og ftugtbatgst Hit« ade
Mit fra de Nssdbensighedsiænter,
fom binder den, og strats igen optage
;det afbtudte Lob — det vilde give
ios et Begreb om den ophøjede
ldei as Arbejdet, vsm Vætidighe
iden del-If i Ordets bojeite Jemand
)
Als Hund
For omtrent 4 Aar iiden blev der
bragt en lille Mge til Hospitalet i
Hing : Hwa i Rina. Hun snntes
nampe at ligne et mennesteligt Versen,
faa bleg, faa udtcetet, saa snavset var
hun, hendes Haar sad i et Bitt-an
hun lignede langt mere et lille, vildt
Din.
Her er nu hendeg Historie.
Da hun var et lille Batn, blev hun
folgt fom Slave. Hendes Hersterinde
var en ond Keine. Da Barnet voi
fede til, fandt hun, at Barnet havde
for meaen Luft til at lege, og at det
ilke udføtte det Arbejde, det stulde.
hvorfor hun fandt paa nogle meget
grusomme Strasse for at faa det til
at arbejde mete. Hun bandt Varnet
til en Bjælte, san Fødderne tun lige
rørte ved Jordan pistede det med en
Svøbe bestaaende as glødende Jem
trnad, holdt Barnets Hænder bund
ne paa Rnggen og pinte det paa man
ge Maaden Det staktels Batn for
iogte oite at lobe bott, men det lyks
tedee itke, og Barnet lcd endnu me
re pag Grund ai disse Forsøg.
Da den lille Pige tom til os, hav
de nun tydelige Mmker af denne
gkufomine Behandling, bendes lille,
samtnenfaldne Ansigt oa mang
Krop viite, hvor lidt hun havde saaet
at inise. Hun var ovetfaaet med Ar,
og hendes smna Haandled sad i det
blodiae Kød som Folge af det incr
rende Reb; hun tunde itke bevæge
Armcnr. endsizie lofte Haanden til
Hovedet. Den Kvinte der braate ben
de, var en varmbjektet, medfølende
Kvinde, hun falte, der maatte gerei
noget ior Batnet, og her ftod vi nu
overfor en ftot Opgave.
Et stattels hjcelpelsst, snavset men
nestelligt Vcesen, som ingen brod iig
km, og som var saa forsimmt, ben:
de ftulde vi taqe os af. Hun var iaa
fnaviet, at endog vore Assiitenier i
Hosvitalet vcrgrede iig ved at renie
hende, men vi fit iat i en gammel
Kom. der for gode Otd og Betalinxi
vadsiede Barnet, kammede hendeg «
Haar og ifprte hende rent Tsj· Nu
betzyndte den lille Flygtning mere It
ligne et Menneflr. vg hun blev mete
rolig. Hospitalets gamle Bibeltvinde
tog sig as hende, men vi maatte pas
se godt paa bende, da hendeg Her
sketinde hat«-e sagt, at hun vilde tonl
me og tage hende ira os med Magi.
J lang Tid var Barnet noget sty
cg havde ringe Tiiltro til os, altid
frygkfde hun for, at hendes Haft-r
inde stulde komme· Omsider vandt vi
ved Venlighed og Kætlighed hendes
Tillid, ikte meke lsb hun sin Dej
naat Doktoren kom, lidt eftet lidi
forsvandt det frygtsomme Udtryt fta
henbes Ansigt, de skinnende fmaa
Øjne blev mere rosige, Saatene paa
hendes Krop legtes, Haandleddene
blev starkere, vg hun tunde nu klæde
fig selv paa og rede sit haar, men
hendes eneste Von vat: »O, send mig
itte tilbage til min Hersterinde!«
Om Ratten tunde hun i Damme
raube: ,,Lad mig itte komme bott,
hold paa mig!«
Vi fslte nu, at dette Batn va
fendt os, for at vi stulde tage os af
det og bestmme det. Dr. Taylor Vg
jeg besluttede detfor, at Ui ikte vilde
lade Batnet tomme tilbage, men ov
ldrage og uddanne det til at blive en
Medthlp ved Hospitalet Vi spgte
Undettetning om, hvorledes vi kunde
faa Lov til at beholde Barnet, vi
sandt, at hun vittelig var bleven folgt
til den grusomme Kvinde, og at vi
rälde komme til at for-handle direkte
med heult-e. Vi fit nvgle Venner til
at foreslaa hende, at vi beholdt Bat
net; hun fotlangte strats en stor
Sum Penge, svm vi naturligvis neg
tede at give; dag, efter stere Manne
ders Fotlsb saa hun, at det var vor
Mening ikte at lade Bat-net komme
tilbage, med mindre hun lovede at
bebaut-le det gebt, vg« det vilde hun
Elte. W gik, vg tilsidst vilde hun
nsjes med den bestedne Sum af 50
Doktors (180 Kr.); det git vi ind
paa og «beholdt lille Alfhuat Kytt
efter kam vore Sygeplejerster fta
England, og da de bitte den lille
lPtgez htstorie, paatog de sig at be
vg stctk Wen-, ans-act vi det for det
tigtigfte, at hun blev sendt i Stole;
hun tkcengte til Stolediseiplinen,
ihvorvel hun var bleven godi under
vift i Hospitalei. Hun havde alletede
begynvt paa at gøre sig nyttig t Ho
spitalet, sinnt hun til Tiber var lin
ii Vejen.
Vi bestemte at sende bende til vor
Missionssiole i Bang-Beng, fom be
styres af Damer ved den engelfle
Kittes Zenana-Mission. J nogen
Tid maatte jeg nenne lille Ah’Hual
til Stolelivet, og hendes venlige Lee
retindet maatte have ftot Taalmodig
heb med hende, men detes Bsnnen
Karlighed og Taalmvdighed sejrede,
og esterhannden som hun votsede til
blev hun saa flink og god en Pige·
Under mit Fekieophold i England
blev hun sorlovet med en ung Kate
jet, som arbejder paa en Station 123
Mil dorte. Ved min Hjemtomst hav
de vi en fmut, stille Bkyllupshøjtide
lighed, og Ah’Huat er nu en lille
Ksone og ftyret sin Ægtefæiles Has,
og vi trot, hun vil blive ei Lys for
de heimste Kvinder.
En af Damerne ved Stolen stri
ver folgende:
»Ab«Huat sotlader os nu str
at blive gift med en Katetet i en af
Landsbyetne J de 4 Aar, hun hat
verret her, hat hun faaei gode Kund
siabet og vil lblive en god Konk; hun
Er en alvoklig Kristen, ved alle muli
ge Lejligheder taler hun om fin
Ftelser til de hebensle Minder, og
ken Kvinde, ved vi, er bleven omventk
ved hende.
Gib den lille Fottcelling maaite op
muntte os til ny Anftrengelser, og
gid vi altid man hufte vaa ikte ai
foragie en af disse smaa: thi »hvad
J have gjokt mvd en af dem, hat J
gjokt mod mig.«
tVed Læge Chr. Strickes
i »Ak. Dagbl.«)
kgeuMg er M i Myrten.
—- Sidstr Uge var Afsiutnings
ugen for baade Bystolet og Normal
siolen, og det gik Slag i Blag mel
Aftenunderholdning og Foreftillin
ger. Eleverne er hver gaaede til sit
Hiern, vg der er blevet noget stille
der ude spaa Ballen. Dei vil bog
itke vare længe, for Sommer-Mira
taget sin Begyndelsr.
—- Niels A. Mcthisen er after ble
ret valgt til-at spare .,J-anet:r« i Cen
tral Skolsdygningenspt List kom
mende Stola-oh Dei et bans 13.
Aar i drum Bestilling; hart sit after
i Aar et lille Tillæg til sin Lon, fom
nu er« 896000 om Anker
-— Den dansie Kirles Immob
som i denne Uge athldes her i Bnen,
fynes at være godt besagt ca. 300
tilrejfende af Præstet og qufclt
—- Nazaketh Menighedk z riestole
tog sin Begnndelfe i Mandaqg mev
Eline Ariidfen som Lceretinoe.
Zions Mgh., Newport, N. D.
Da Travlheden nu fnart er en:t,
faat vi vel Tid til at sitt-Je et Tit
Liniet til Im Ven .,Dnnsteren«. Vi
et itte faa bange for at lade Jzeze fra
os i Aar, da alt set lovende ne· SE
den staat godt, og Vefret oiir oæret
gunltigt tyidindtiL
Run een « Klagesang horer man
overaltx vi sit neinlig Lsoerfald af
en Flot Novde for ksort de siden i
Form af Mog. —- De lan erst-w blive
faa farlige, at de tan jage en mindre
dristig Mand med Helte ai ·s.’sJiarlen.
—- Det maanedlige Mission-Stor
ening5-Mode holdtes sidsie Eondag
«den 29. Mnj lhos Stifter-» Zinsen
Det var godt bessgt. Mr. Jede-n
borg talte ved Model. On- Darmw
dagen talte han i Kisten Neste
Foreningsmsde holdes den Ltj· Juni
hos J. H. Moos.
—- Ved sidste Menigheds«t·ooe be
sluttede Menigheden at bog-Je en ny
Kirle til Efteraaret. Name-Juniu
gen hat strentet en Dobefoitk ti! den
paatænlte nye Kitte
——- Pastor Pedeksen er reist til
Aarsmøde, ellerg ingen fra Zion, en
Del et not reift fta Trinitacii Me
nighed.
—- Kvindefokeningen or. holte
Aultivn paa deres Oplag af alle
Stags Haandatbejdet og Znning
Titsdag den»21« Juni KL. l. Alle
et «oelkontne. "
—
Chieago.
Paa gentagen Opfordriktg til It
give en Stildting af Byen Chicago
sial jeg benytte Lejligheden til at
ncevne faa Data i Byens Historie.
Jeg tan aldeles itle indlade rnig paa
at give en Beslkivelfe af Bis-n i sin
Helhed af Mangel paa Tio Jg Kil
der.
, J Staten Illinois, Coot Co» ved
Iden sydveftlige Bked af timeritaö
neitfdstste Jndsp, Lake «.lJc":chigan,
330 Mil lang og 80 Mil beed, an
lagdes Aatet 1803 Fastningen Fort
Deavborn, Begyndeksen ti: Byen
PChicago Naonet Chicago stammet
fra Jndianernes Sprog. Boen de
les at Chicago Floden i J Dele:
Sydsiden, Notdsiden, Weftsiden Un
det Floden er graoet 3 Tunneller til
Btug for Sporvognsfærdflen
! Her ved Flodetne og Bredden as
iSIens rullende legee ooslog for
dum den tsde Jndianet sin Wigwany
Iher lud han mangen Gang og stim-,
de drtmmende ud over oe urolige
Btlget, der Fadende sig i Zollteaas
lerne ouggede fee-n og til-kuge. Her
glimtede hanö TMhawl, nixar han
—
Oqxcdrrespondancer
Cedar Falls, Ja.
Laster M. ilskadfen tom i Lskdoksp
hettil fta Latium-, hvot han i de
fidste 9 Maaneoer hat foreftaaet Le
delsen as Bvens Stole.
» Lats Spanien, der i flere Aar
hat haft sit Hjem i Cedar Rapid5.
Ja» «ek i denne Uge kommen hertil
cg tænter not-pac: at flytte hettiL
— Latg Larfeng Huftru og Det
ter Maggie reiste i Mandagg til Chi
:ago, hvot fIrstncevnte agtet at lade
sig undettaste en Operation paa Au
gustana HospitaL Der er saa tte of
oor Menighedg Kvinder, der i denne
Tid er indlagt paa dette Hospitalz
men ifslge Meddelelser detfra gaar
set godt fremad baade med Mr2.
Rielsen og Miss Marie Nielfen, og
oi vil snott tunne vente dem hjm
igen.
— En ung Pckge ved Navn Ella
Condam 18 Aar gammel, blev sidste
Fremg Affen i Niver Part, Wofer
loo, paatstt ag vtckbt as en af de
state elektriste Spotvogne, fom gaar
mellem her og Watetloo. Hun havde
med mange andre overvætet en Kon
Zett der i Patien, og denne var stut
tet, og alle fsgte at komme pcu Vog
nen, der stulve fsre dem ind til
Ehe-u den unge Pige stvd paa Baue
spvret og iagttog itte Vognen, fvm
kom baglænds ben ad Spotet; hun
sloges omtuld, tom inv under Vog
nen og blev meget lernte-steh sao
Oft-en indtraadte straft Dei jem
læstede Lig blev liggensde en hel Time
tin-der Begann da man Mc runde
faa det lsst, for vanm tunde W
teö ov ved Hjælp of »Jactsctews«,
auva Wo
de cteSj Essen
