Pattivæfenct i
vor Folkckirlc.
nistet ,,Dagdtade:«·.)
De nde Kirketidser, sum med Lovene
om Llienighedsmad, Ritter-is Brug,
Balgmcnigheder m. m. er indieoede
for vor gamle Follelirte, vil i adstsl
lige Maader blive forsiellige fra dem,
der etableredes i 1134t0, da Den edangss
lisl-1111t)erfke Litte crtlæredeszs for It
vcere »Den danste Folletirte«. List-:
deng ket halve EckeL der er forlødet
siden Grundloven blev given hat væ
tet langt not til i det mindste at ind
virte opdragende paa Foltet i Netning
af politisl Titel-Händ Dg Tvgtigao:
telfe til Mseddelagtighed i Etyrelsen
of Landeis Anliggcnder, befindet rsi
es deritnod nu førft ved Begyndelfcn
af en tirkelig Epoke, der dels nceppe
indledes under saa lnse Anspicier, sotn
hine den politiske Friheds første
gyldne Morgentider, dels famler stg
stem i Uklarbed baade om Maal pg
Mdler. Tilliden til det foltelige
Selviimes Velsignelser hat Magie
ligt —- baade hjemme og ude —- faact
tet aivcsrlige Knceli de siden dens
Jndførelse forløbne Tidet, og mang
foldige as Kirlens bedste Venner er
derfor tilbøjelige til at indtage en
mere udprceget skeptifk Holdning over
forForføget paa at indføre det famme
Princip paa det kirlelige Livs Om
made.
Denne — fvreløbig mere latente —
Mistillid til de demokratisl-kirkelige
Principers paastaaede Gavnlighed
strttes ftærit af Bevidftheden om, at
svi slceber noget med os over i de nye
Tiber, som helft burde forsvinde med
det, der er svundet, —- men som des
værre viftnok nu faar endnu gunfti
gere Jordbund til frodig Betst Der
er itte nsoget for titleligt — som over
hovedet for alt aandeligt — Liv i
Lwngden saa dtcebende og pdelceggew
sde som Partivcesen og Partitampe.
Det er itke nsoget galt eller foruroli
gende, at der paa aandelige Omkack
der aabenbarer sig Forslel eller stor
Afvetsling i Synspunlter og Opfat
telserx saa lcenge vi Mennester for
ftaa i det ftyklevise, sog hver for sig
maa nøjes med Brudftyller af Sand
heben, vil dette tværtimiod hjælpe de
entelte mennestelige Jndividualiteter
til en fyldigere og dybere Tilegnelse
af den aandelige Verdens mangfol
dige Rigdomme. Og faa lange man
ihukvmmer. at hvet entelt Mennesie
hat en umistelig Ret til at bete fig
sely, og at hans Forhold til Sand
heden umuligt tan andet end ptæch
of hans perfonlige Ejendommelighcd
— dersom han da i det hele udvikler
sig vg i fand aandelig Mening streber
efter at sinde sig selv —- saa længe vil
ingen finde det underligt, at Unifor
mitet eller soldatermcessig Retlinet
hed paa disse Omraader af Liv.t
maa henregnes til det meningslpsr.
Mvdsætningen vg Forstellen vg« den
of disse betingede Alsidighed vil,
staat Aanderne msdes til gensidig
Oprvt med hinanden, give det aande
lige Liv Rigdom, Farve og Skpnhed
Men naat aandelige —- og detfor
ogsaa i ret Forstand bevægelige —
Vertdiet indtapsles i Partivæsenets
haardhudede Hylstre uden Frihed til
at trætke Bejret eller indaande den
Stift, der sindes udenfor, og naar An
siuelser og Synsmaader i den Grad
kryftalliseres, at de Udvitling3- og
Mugtningsmidley hvorpaa al
M berat, fryser ad, da maa man
M sig mange hundrede Mile bott
im en faadan Tingenes Tilstand.
Nu et det jo muligvig ikte flet saa
galt endnn i danst Kirleliv. Men
U vi et ved at sidde fast i Partiveesen,
ladet sig dessem nappe megte Den
Gewing og Udstillelfe af nagte Ele
Ientetz fom vi for Ojeblikket kan
isgttage paa Aandslivetg andre Om
taadet, ladet sig itte til Enne i Vor
Ritte. Vi er wertimdd nu tornne
faa vidt, at man nnjaatiat Ded, l)-:..r
iikanae Pattier der find ei i vor M --
te. :i.iiodsætnin«ctnc mellc n disk se .r
iite — hvad manac iitiert Use
hast«-et — ved at udjavncs « Da vix-:
Piadfen for fwtre Xa tin-r e Simi
puntteix men inne-S toertr mod at Erst
»He sia til en Art tirtciia -elvfo: «-;
iiabetn
Illle Mennesker Vcd jo nentxia nn
Lan en Prit, at der i Tanmatt fin
des- tte kitkelige Partien Jndre Mii
sion,G:undtvigi«1netne da de saakaldi
e »tmjtirlelige«. Sporacr man, on-.
der findes flere —- Iliulial)rder, blicer
Zvatet fra enhver, der anr Fotdtina
paa at vctte nied: »He-ad flulde det
Dære3« Det anieå fot en aansle liges
frem Sag, at der simpeltben itle fin
des andet; i den Grad et dette est-Ir
lyaanden blevet indtetpet i Gemische
deme.
Tet føtste af de tte Partier hat To
allerede i lang Tid haft sit - Tan
blad, hvis Partifarve des ·
tan tage Fejl af, og sorn
siulle udvikle sig i Ret »
mindeligt titleligt Ltga
let alle tittelige Jndivid «
Afitngninger kunde sanile sig. Dei
Haab, enlelte muligt hat ncetet om, at
det nylig stedfundne Redattorstifte i
denne Henfeende stulde have btagt den
haatdt tilttængte og meget ønfteliae
Fotandting, gaat nceppe i Opfyldel
fe. — Grundtvigianerne dannede i
1898 et ,,kitkeligt Samfund«, det ud
fta grundtvigsie Jdeet stulde — san
ledes kan det godt formuletes —- tage
Konkurrenten op med Jndte Mission
ellet I det mindfte vinde aandeligt
Land det, hvor denne ikke havde vit
ket. Da dette Samfund blev dannet,
mødte det ftaetl Modftand fta mange
af Grundtvigs egne Tisctple, det al
dtig tet hat haft Smag for Organi
sation ellet ovethovedet fot det agitai
toriste, saaledes som dette i scetlig
Grad ligget for den indte Mission
Men det var desuden ogfaa andre,
der betlagede Stiftelfen af ,,Kirleli·.ii
Samfund af 1898«, fotdi de itle
lunde andet end deti se Dannelfen as
et nyt Led af Partivæsenet, hvis fort
satte Tilvætelse i vot Kitle Grundt-»
rigs Vennet tvættitnod Paa detes Bis
tunde have bidtaget til at tage
Btaadden af.
e ,,hsjtitlelige« — hvad det for
Reiten et for Falt, stal vi af gode
Grunde afholde os fta at befiemmei
— hat i lange Tiber haft detes steckte
Side i at lade vcete med at organi
sete ellet samle sig i Mvdsatning til
de to andre Gruppen Men ogfaa
dette et nu fotbi. Den titlepolitistc
Situation og Nsdvendigheden af at
epttcede i Fallesstab for at gste sin
Jndflydelse galdende, hat befoltet det
titkelige Forum med endnu en ttedie
Gruppe, om hvilken man i det mind
ste ved saa meget, at den itle et iden
tifk med JndteMisston ellet Grundt
vigianisnien, men dog »noget for sig
selv.««
Dette et altsaa Stillingen. Vi
hat det hele fils og feetdigtz enten
man vil ellet ej, blivet man med Hud
og Haar puttet ind i en af disse tre
Vaase, unidettiden msed den lille im
sonende Tilsfsjelse ,,nætmest'« — men
ned stal man. Man behøver blot at
lcegge Mærte til den Maade, hvot
paa Valgmaendene til det tittelsige
Udvalg i denne Tid beiegnes. Man
hat tun tte Vogstavet at tutte mer:
J. G. H.l Detfom en lag Mand
ellet Kvtnde eller Ptæst vilde ftabede
sig at faa nogen som helft Plalat
tlistret paa sin Ryg vg bad pm Lov
til at viere ot Fted for denne tragi
wmiste, i Længden i hvett Iald
sicttt tvalmende Pattideling, vilsde
sadslillige tate Mevltisine utvivlsoxnt
se htjft for-Wehe og ufotftaaende
ipaa en saa mætlelig mennestelig Til
snneladclse :g i forstaaelig Naivitct
vor-e det EiserassnIaaL twad dcdkklni
knends da nwnne ,.Da·1«se«, ---- i Des-.
Grad anfer man der i Tanmart for
nxnxnizn at nat-e Sessedlern af Landets:
Mitte icon mcd Ic! faizttpc neddcn
diaxig at Tknflr san-trinke Tizx felv i et
af de for faxrrtliasc :-.-::ås Tillnrngjre
Endkctteke «Ll7111tte1«.
Tonne Tingenei Lin-Fand Cr —
sojd ntugigt tun De farrcfxe okl End
tcsxxnre — inte: irsindre e:::- foraeiia
Jud dare, at Tetxe Putz-Hafen bar
haft sin relatide BereitizxelIc til en
Tib. sna leenge netnlig Je nn oddu!
lende Beoæaelfer k::n nted V»rlde cg
fremfarenke Veir Da nnd nunan
dian Zänd kaa en starrt ca intensid
!1.Ikaade; faa Tanne er Parti samtnen
stutninner Ixn defxexnte Jdeer eller
fekreane Jan-er i der mindfte for
ftaaeli5. Men naar Adejret fagtner
:a» Banden mindstek, naar den forste
Fristbed for las-Haft bar deaet Mad
sen for Gentaaelsenk Tomded og de
udtraadte Tanterss dleae Farben-s
bed, da beaaax man en titlelig For
fvndelfe Ved fkexndeles at opretholde
Vattivckfenet fom faflftaaende Tan
nelfe, der anfes for en littelia Nod:
oendighed. Der tan herded intet
Landes« derimod sckttes meget over
Ztnrx men navnlia vil man faa at
fe, at det Lvekmaal af kirtelig Mid
deltnaadiabed, der under saadanne
staat vil brede sig til alle Sider,
forft og fremmeft vil have sitRygstod
log Tilholdsfted i det Dogme, der
lfom en Surdejg gennemfnter alt
Partiocksem at Kvantiteten er det
viatiaste, Kvaliteten er Sporgsmaal
»i anden Rcelle.
; Eaa tungt det er at flulle vedgaa
ldette ———vort Lands nærmefte lirkelige
lFremtid bliver neppe af nogen syn
Fderlig ftotslaaet Art, om da itle Kir
ltens Heere fender os store og nd
svalgte Vidner, der tan lede Udvit
linan ind paa andre Baner. Thi
vi er jo nu ved at glide ud i en tit
telig Temotratisme, under hvillen
rct hidtil florerende Partivcksen med
al dets Zmaatfkaarethed, Ensidigs
ked og Zelviftbed vil faa de gunftigft
muliae Betinaelfer for fortsat Blom
ftring. Oceralt vil nn Menigheder:
ne, der allerede begnnder at forftaa
IBetndninaen af den Magi, der lcegs
ges i detes Haand, sporge, hvor den
Ptceft ,,hi-rer hen«, der slal destil
tes dem: der vil blive valgt, Vtaget
»og afftemt, alt under udelutkende
.L1enfnntilPa1-tifaroe og littelige
Parti - Standpunkterl Og jo stor
te Flettallets Magt bliver i Menig
bederne, des meke ifoleret vil hver
den føle sig, der asslyer at indrullere
sig eller at lade sig indrubrecire i ne
get som helft Parti, men forbeholder
ssig sin Frsihed til alle Zider. Te
Præste- og ngnmndsindividualite
ter, der er aandeligt rige eller selb
ftcendige not til, at man førft efter
Aars Forlpb tommer paa det rene
med, hoad de sidder inde med, vil
synke i Kurs, fotdi ,,Flertallet« ikte
fotstaat dem, ncen forlanger »Unte«
og »rene« Standpunkter, der et läge
at gaa til.
Dog, den Slags »Stil! i Landet«
vil ogfaa faa noget at sige· Deres
Entomhedsfolelse vil blive ftcerl i de
Tidek, der nu er forhaandenx og dets
direlte Bleindning vil ikle blive højt
vnrderet af dem, der mest regnet med
Tal og Massevittning. Men de vil
virke indirette ved at holde sig borte
fra al Rumlen og i stille Jnderligkfed
lever deres eget Kristenliv. Der bli
ver jo endda Tid og Lejlighed for
den enlelte til paa sin Plads i Otd
og Getning at vite, hvor dejligt, man
tan væve et Gudä Born og en Jesu
sit-ists Difcipel uden at brvde sig det
mindste om al den larmende Udvok
teshed og de bvilelsse Partihenfyn,.
der nu hat faa ftot en Magt over
Sind og Hinte.
Og eet Sted er der, hvot Luften
et hsj og ren! Det er i den dellige
Stristi lyse Sold Det, hvvt Apost
lenes ftodsiaaede Jndivtdualitetet
trader og i Msdh der hvor Forml
lene og Eis-heben ftfet sig saa Isid
underligt samtnen i de mange Rissen
der hvet paa sin Vii Wynger den
samme herre, der, hvot de store, for
alle Wider og alle Sicgtet gældende
Grundlinie-e i Kristettlivet dragei op
— —- det bildet den dein-sie Metei
nu berstet-de Pattivkefen faa neube
lig smaatstaaret pg fattigt, og der
dliver man klar M, hvot liden
himmel, det hat i dessen-· og han«
Mlki III-v til Kitte- pg W
M
den deckst Meist hat sit W
,enfomme Sich- Ttlsiugt t KistetH
(
Lirikligk Tilstandc J
« iNord: Elesiiig. !
-» ·
.1! gisxrdur TeinzkiJn
i
. . - . i
Preis-. i .i)oricn:—. (
..
m Zenker; niimo -.- peiixifte I-»
s:;! xse iri Timnnri i ldsisi Dir en
du« .«.ci ! Ulntte i dnbeite AOtxdnnii
c; ;i:kste Udftrækning for de Dunste
·.sZor:-s!ci:«oig:re, var ti! enkxver Iid
tærsxt forsmaet af alle, sein sidder in
rix Hirn Not der nisdterftigste imm.
ikqd til be Knar, foni iiken dr. km
Dirrei nnki Dniifk Felsensin og
Jlnndszliv i Landet mellein sinngena
sog Flenszborg Fiord Mindre bar
deritnod indtic de sidste Aarineier
Sausen vmret Nagen for, i hoilien
Grad lefkillelsen fra Dann-.an Vg
inc i iirkeiig Henseende bar den-et
ieckknefonnger for den nordsleevigike
Befoltning, idet itke bloi den fort
fatte natnrlige Forbindelse og nan
delkne Vetselvirkning med den dnnsse
IJioderiirke bar medt san bemdes
iirie Liindringen at den i de flefie
Henfeenoer bar vceret ganske umuliq :
aiort men tillige den namle dansie
Kirtelighed i Landet selo hat verret
Gensiand for Vanrøgt eg ligeftein
11nderiuelfe, boil let site hat undlad:
at Frage de betænteligite Folger ei
ter fig. ;
Llllerede for Krigens Slnining
foretoges der af de fremrnkkendeJ
Fjender Skridi, som varsleoe ilde
for den danfke Kirieligheds »reni
sieidL Den danfie Regering hav: e
i Tit-en mellem de to Kkige trusset
den Ordninq, at daan og insi Riese- !
form jevnftilledes i de blandede Di
strikiek —- en Rcekke Sonne i Mel
lenrilesvig, ftrækkende sig fra FlensH
borg - Egnen over imod Zenker
(7:J.nen. J 41 af disfe Sonne blev
nu, allerede fis-r Fredssiutningem red
et Magibnd dei danske Zprog irdis
cei af Kiefern Hvor Uberettiget
kenne Fremfcerd var, kan siønnez
af. at f. Eis-. i Hanved Sogn soed
Flensborgi 75«"; af Vielgerne stemte
danst i 1867, og over 100 Familier
her indgav Aar efter Aar forgceves
Llnsogning om, atter at faa daan
Sprog indfai paa dets tidligere
Plads ved Gudstjenesien Og —
for at iage et Eisempel ogsaa ude
fra Vesieregnen —- i Avntoft Zogn
Ided Tønder var de sproglige For
Lhold endnu 1891 saadanne, at hin
Eto Familier bavde Tyfk fom Has
prrog og det var endda — Ptæstens
»rg Degnens! Med andre Ord: deiie
jJndgteb betød, at herefier wilde-kit
iten i Notdslesvig bruges fom Tie
Inetintse for Foriysiningen.
Jmidlertid fandees der endnu ved
Nytaarstid 1865 iali 121 nordsless
Vigsie Sogne med belt ellet over
vejende danst Rittesprog, og tun i
11 af disse var Kiriesproget blan
dei. Men siden da er Fortysiningen
skkedet frem fra Sogn iil Sogn med
dei Maal foteløbig at faa indfort
mindst 12 eller 15 tyske Gudsijene
ster aarlig id. v. s.: hver 4. Gudstje
nefte sial afholdes paa Tysh helt op
til Kongeaaem er det naaet, agter
man at stride videre med Forwfknin
gen inden for de enkelte Sogne. J
Lobet af den forsie Mennesiealder —
indtil 1897 — var man i den Hen
seen-de naaet saa vidt, at tun ea. 50
Sogne havde reni danst Kitkespwg.
Siden H. P. Hanser opiog denne
Statistik cossentliggjort i ,,SInder
jydsie Aarsbsger« 1897, hope-fes
ovenstaaende Oplysninger er heutede)
er der nu hengaaet 7 Aar, i bvilke
Fottysiningen ydetligere er stredet
frem ad den indslaaede Baue.
J de non-nieste Aar eftet Ktigen
sptegik endvidete fslgende, sont
maatte faa den mest stæbnesvangre
Jndssindelse paa Ritte- og Wenig
hedssliveL J 1867 kom Kravet om
Aflæggelie af Eden tii den ny Rege
ting. En siwt Dei af de danste
Priester mente ille at tunne indlade
sig paa at site dette Krav Fyldest
sog maatte derive forlade deret Em
beden 1870 udstedtes der san Be
fccing til, at der sont Led i Mike
bsnnen siulde optages thdsn for de
prenssiste Benevent Seit i den fee-usi
tyfle Mig. Sau godi som alle til
bageblevne dqnste Pfosten der havde
Hei stg for Minos-eh Miit nu
formelle, efteefom de llke met-Sand
heb tunde frembasre en saadan Bank
Jnden for nenne torte Aatrcetles
maatte da onitreni samtlige dansle
Menialieder se Deres dansie Jst-erstens
til hvem de i Utyttesaarene var ble :
Den fasrlig stætlt tnnttedy drage tfi
Gaarde, og i Siedet drog tnsldanJ
nede, instfølende og i manae Tilfældei
tnfttalende Familier ind i de need-z
skekvigfle Prasftegaarde. Haar man?
taaer i Betæntning, hvilten unt-re
chkndina, der i de Tage var mellekns
danft og tnst i Esnderjylland end-i
Didere, at Lostet i Ptaafredens § LJs
aav hele Tilftanden det tnidlertidiaes
staraltetz og endelig, at det danflex
Entoz-; i den naetmeiifølgende Tid ij
en utillatelia oa for mange hojt for-;
argetia Grad blev radbrcetket paa deY
nordslekvigfle Prceditestole af Prie
ster, iom aldeleiz itle var Zprsaet
:1m:atiae, Uil man forftaa, at diåie
Forliold tilfammen tanne maattsr
Ha betcenielig LIJtacide nedslaa Zan
sen for den offentlige Gudgdnrtelfe
ca eitle til, at Kittehufene kom til
at ftaa tomme. Og Efterhaanden
fom man blev llar over Regeringens
Planet med Henfyn til Kirtefprogetå
Fortnslning og lagde Mai-te til, bvot
liret trater man var i Valget af
EIJtidler, naar det qjaldt om at frem
tvinae Underftrifter paa Petitioner
om tyft Gjudgtjenestes Jndførelsse,
ved hvilte Lejligheder man itte hat
undfet sig ved at ove Pres paa de
verraeløse danfte Underiatter, maatte
Klosten mellem Folt og Kirle natur
ligviz ydermere ttddybes.
Hei-til tom nu de tyfle Priesters
Opttæden — eller Mangel paa Op
træden i adflillige Tilfwlde, hvor det
drejede sig om Menigbedernes durc
bateste aandelige Interessen Jngen
forlanger, at tyfte Præftet stal vcere
danftsindede. Men man lan med
Rette vente, at de som dansle Me
nighedets Hyrder afholder sig fra
iaarende tyst Agitation, samt at de
udviser almindetig Retsindighed og i
det store og hele handlet ud fra tri
stelige og tirtelige Synspuntter. Men
i disse Henseendee hae Fleetsallet af
de tysie Priester foesyndet sig grobe
lig og derved fotstertset deres Me
nigheders Agtelfe og Tillid· Det vil
blive for vidtlpftigt her i det enkelte
at gennemgaa de tyste Priesters Syri
deregistet. Man erindte sig blot de
77 Priesters Andragpende orn Jud
fstelfe af 2 danite Sprogtimer ugents
lig i den siden 18. Deebr. 1888 na
sten fuldstændig fortystede Folteftole
til Stotte for de faa tiloversblevne
dansie Religionstimer, et Andragen
de, hviliet Præstetne feembae sont
»en Samvittighedssag,« men itte
desto mindre sac- godt som alle i
Aarenes Lob hat ladet falde, da det
blev dem ti«lten·degi«vet, at man paa
hsjere Siedet itke saa naadig til
kenne deres hsjst besiedne Begceting.
At det tyste Peæstestab uden nogen
Sinde at protesteee hat veeeet Bidne
til den VoMæed, der kendetegnede
naivnlig v. Kollet-s Regimente, som
overhovedet til hele den Udtydtdelseb
träg mod alt dunst, under hdilten
tyste Autotttetee end itte hat imde
stg ved at tilftaa, at man vel vidste,
der matte opoftes nogle Generatio
nee, for at Landet fremtidtg tun-de
blive Mk, hat natutligvts ikte kun
net endet end ydetltgeve Ige Mit
ttlltden, ja, thaten fva Molknini
sent Side
At det sinkt httdetlis Undtsageb
set indenfor den tyfle Prceftestand l
Nordslesvig, — Mcrnd, fom twdg
dereg tnsle Sindelag virtelig har for
maaet at gøre et kendeligt Arbejde
til Vællelse Vg Opbyggelfe af Kri
ftentro i Nordslekvig siget sig se1v.
J Almindelighed maa saadanne sp
aess iblanbt Tilhcengerne af anrsp
chigfiong Retning. Men de er lun
ganer fan, og deres Virlsomhev er
endda ikle ndelt at rose, idet de of
teft, mere ellcr mindre bevidst, be
strwber sig for at freknmedgore deres
illkenighever for Danfk Aandsliv og
Follelighed. Og del er nu en Gang
fanledes, at fundt og lraftigt Me
nigbedglio kan ilke volse frem uden
paa fund national Grund Erfa
ringen viser da ogsaa, at aandelig
Zløvhed og Vanlundighed breder sig
i Nordslesvia »Der er faa dodt .her
neDe,« er et Zul, man hører trindt
om fra Mennesler, i hviiii Hierte der
er aanbelig Lasngfet Og naturlig
Dis gaar det ogsaa i Nordslesvig hell
rfte faa, at hvor Kirlen staat ode,
der bliver der Søgning i Kroem
Man lan nu trøstig sige, at del
MirakeL der sial til, om den slesvigs
bolftensle Landslirle stal blive stiller
til at afhjcelpe denne lørgelige aande
lige Nød, det fser ille, saa lcrnge
Preusseraanden raader i dens Sty
relse. Og da der ingen Ubsigt er til,
at dette Fort-old snarlig flal Endres,
reffer sig det højst alvvrlige S«pørgs
maal: stal da de danfle Norweg
vigere udleveres redningsløft til
aandelig Tod, eller hvad slal og lan
der gøres for at frelse dem fra
denne sprgelige Lod?
Her maa det ftralg være flatt, at
sial et sundt Kirleliv fremlomme og
trives i Nordslesvig, da lan det ene
sfe i Pagt og Velselvirlning med
Kristenlivet i Danmart. Der ligger
her en Opgave for Kirlefollet her
hjemkne, stor ogs nærliggende, dybt
alvorlig og forpligtende, en Opgave,
lorn Herren uimodsigelig selv bar
lagt for vor Dør. Netop for vor
Dor. Jngen anden Menighed end
den dansle lan lese den.
Menslige saa tlart er det, at fra
direlle Virlsomhed blandt vore
Follefæller i Nordstesvig er vi af
mange Grunde uGelulleL Det strevne
Ord lan flyde over Grænsen, og
Nordstesvigerne lan des-ge vg. Men
en egentlig Ordets Gerning san vi
ilke optage vernede. Dog er der eet,
vi kan, og blev del vielelig gier og
gjort i Alvor of den danfle Wen-ig
hed, da var alt meget dank-eh vi kan
bede for dem. Dg her er det da sca,
at der nede iblandt dem selv sindes
en aandelig Bevægelfe af hjemlig
Oprinsdelse og Rhea-lieh tildelz
fremlaldt ved de Fuholstz som gier
de trangt i kirkelig Denseende efter
1864, endnu vel liden vg spat-, men
med Fremtidsmuligheder i stg, ved
hvilten Bannen lan feste sig, og sont
synes at vise en Vej nd af Ufsret,
fom Guds Aand Mo hat bruhi. Om
denne den notwewlgfse Mit-nig
hedsbevægelse, som mengte bande til
Forbtn vg- anden faavel mater-let
sont aandelig Stotte her hjemme fra,
stal foriælles l det ftlgmde.
Ill. I. Illsksskllc co
er den eIIefte standjnavifte Lægeanstalt I Amerik
som gjør Behandling og kur af kkonifte og priva
Sygdomme til specjelt Jag og brevvexlermed noILe
og danske Patienter paa dereg eget Spros.
Private og nervøse Sygdomme
WWO
foraqrsagede as Ungdoms- Ubesindiglcher, IIImtutlige Bauer med alle deres
forfærdelige Følger, saasom Stoppelfe, Tab af Livskraft uftitket til Jok
retniug, Ryres og Blæxefvgdomme, svag Rng o. s v. ,behandies hurtigt,
onhsorgsfuldt billigt vg i dybeste Taushcd med sikre og ufeilbarlige Midler,
ijcuUc If andkc, hekvctende Lesen Mediciner sendes overalt.
Ungdommens Raadgiver,
eII as os adglvet Be paa as Stdn-, vmhanvlet Bis-is des-mous
hebe-. Ost-sitt- Inn-tut neuem stic- os Mein-h
e Glut In Its-me o den« Ist-no I» i tin-dele
sss sichre- sas sit-. end-O m sit est-i mit-I tu
end-m sp- Iu ei Deut-et eile-i m feiner In Ihr-O e m
Joseph-m Co. 80 Deut-ori- Ct» D 9, Eh enge
der, der bugnede af »Organifat·ton«
Kikkepolitik og Partivæsen. ngaa paa
den Vi- vil der nu blive tyet til den
af alle dem, der tørster cfter Inder
ligfszed, Fritzed Dg Krisåenliv ,,u:-en
frr Partiemc«. H.
« -sl!".(k.’!s HJI
IL.·: l. ...«
i.1is
-«’.!«!« ..
» ,k«««1·.u. « .
J
I
. sx Acri ins-tx.
. v
x
Dr. Passe-AS Rai-risses,
. « z«
IJJMITLIIL «.’ — -
Dr. Peter Fahrney,
IlZsIlsI So. Iojne Avenuc. cslcäco. lu-.
s» Or 011 Smmgl Mem-ais m mtmjnclssko kmlmkr. sahn-long som Vanil» Mkn Inn fis-um« M;
tsvssrsssr thin- Halm-s
"v.s s to Poren-Vogt »- Ill
rø komisyrmswh Urs.
o: ca s.bs«luno all-u Matt-«
v la.. stnwn »Pos- su Ast- smon dingte-. Ists Don- Iolmstjllng »- psummdkø Smi
Max-»Min- tsdte Ie- 70 Punkt I fu«-c us nur its-« somit-I tm Ihn-I stilots." Muts
Ortes-« Ist-Mc us Linde-n. N. Y.. Ohno-s- «k»k cis-a Aut- sltlus tax Lock The still
Trosatmssnt n« kohle- ZR Punkt l fasqk knickt sk fadvutimckk cui-Ist like hsk fun
clot on Ists-« Vogt sich-« (la." H vll Ins- 8100 I »als-c IU sahst-h cle- Is
bsflstx It fun- Anhosfallnksk lhlm or nun-. cjds like oncs og tsfl tat-st, losl
ttl du bot-H- irn mi; Ist Inn tun-illi- dtsni. hvnrlmäos Ds san two « »ja-stets
Jsiscslwl sijssmmpillut roslttpom here-I Vsst kn- 011 ubqtydlls lldslfh Tit
out-sen du- vli sit-»so M o- most riet We. vil sl umso kamst-muss op
MMJTI LÆGEMlDLET FRlT EITHER
Paktsä concepochs sen-It taki-GLI. bot Mr Dut- tnsonmss II
prons ot. «
Hsll chemlcsl co» 306 Hsll Blckg.. st. Leut-,
»
s
Lygtcmænd.
Ovetfat fta Tin ved Ellen. En
god lille Bog. 51 Sidet, J Omslag,
tun 10c.
DanishLuthPubLHousy Blatt-, Reb.
