if
S 1 00 Beldmmig SIOO
Tcne Blut-S Laien vil vcere okns ede over at e are
II der i dct mindlie eeenlnnnex Sygldonm imn Wissme
Whener bleneliStandtil at tuterei alte bens Sto
d:ek. W betet Keim-Th. soll's list-Irrt- (!um er del
est-ne vieles-ge Jelbkedellectntddet Bei-gestanden tie.i·
du. Da Kaum- ek en tonlmntionet Stint-any imdrek
den en toniutntmsset Behandim . »am- cui-int
mrcs taZeH ind. vnlek direkte vaa ladet oq Sutnlnns
den-ei Amen-et tninteimsr bewed Sn dummen-Unk
fmi tsg Unser Patienten Stutte veo at on Imae Konstitu
tionkn nii Immu- jitatnken til at jre sit Ikbeidr. Eiekne
hartem me en Iiltko til deti de kehende Matt. ut de
Yäkkåftd unt-sterbe Zollqcksiok lwett Title-ide. hvori
: e tun e tm- ek ldtedel .
Lilie on Bidneshytd. Julien-He It Ihm-net
. Ebene QcaJcoleom
ff- Scthec hoc Hist-steilen v a
sktns Fusan- Isms er de ordne.
Guds Lov staat det sprst for Pers
egcn Styld, fovdi han stadet fin
egen Karattet ·ved at lyve, og forst
i anden Linie sor Povls Strich
. Dei mærtelige Udtkyt for denne
Forstel hat vi i det 9. og 10. Bud:
»Du maa itte begcete i« Saa
dan noget staat der aldrig i en bor
gerlig Lav· Jeg hat ,,Lov« til at
,,begckre« min Restes Has, saa nie
get jeg vil. —- Men Gud forbyder
insig det. fordi jeg dekved 1) bliver
utilfreds med mit eget Hug, 2) bli
ver bitte-et stemt imod niin Neste
Zi tan ftiftes til at ibegaa noget
mindre hædetligt for at faa fat i
hans Hug v.s.v.
Kongeng Lov er ydke Bud, men
Gndg Lov er indre Manier i Lin
hed med Naturlsovene. —- Dekfor tanJ
man ,,on1gaa« Paragraserne i Lan-J
gens L-ov,n1en aldrig Budene i Guds
Lev.
Tet vil fixie: Folt tan mene, at dej
tan omgoa Guds Lon, fordi de op-»
faitet den sont en Lov af samme Arti
fom de borgetlige. i
Hans hat en Heft, han vil scelgeJ
Jeng totniner til ham en Spndag ogl
fpptger hom, som han vil fælge Die-I
sten. »
Hans: »Jeg handler itie om Sen-»
dagen.«
Jens: »Nim, nej, inen du tan da
sige mig, hvckd du vil have for He
ften."
Hans: »Ja-a —- 500 Kr.'« i
Jens: »Bei vil jeg ogsaa give.«
Hans: »Jeg handlet itke soin Son
dagen.«
Jens: »Naa, nei, men faa tan jeg
jo bake lægge de 500 Kr. her og ta
ge Oeften med niig.«
Hans: »Ja, det tan du jv geht«
—- Saalodes hat hans snildelig
rmgaaet det Z. Bud, ja, hvis det
tun var asf botgeklig Art; smen hvis
det er givet for at lsfte Sjælen op
over »det daglige Lin Vtøvleti« og
fste den ,.crf By over Stfetnerne«,
iaa hat han itte vnigaqet det —- for
di det flet itte tun lade sig gste.
Hvis denne Lov tunde omgaas,
saa var Retovden i »den Reiniing vist
iat af hin ,,tettwende« Jede, foin
— nede i Galizien — en Sabbats
dag sad i Toget med Foddetne i en
Spand Vanb, fotdi det er fokbudt
at tejse om Sabbaten, d. v. f. til
Lands, men itte til Sss (et Stib
tan jo itte stunk-h fokdi det blivser
Sabbat). Saaledes holdt han Lo
ven — og tom alligevel til Meint-.
Profesfomne vil alle Dage blive
svelv at vpdage Lighckver ntellem Guds
Lov og Babylons og Ægyptens Lo
Ive. Mien aandelic Mennesier vil
blive vev med at »grunde paa Guds
Lov Dag og Nat«.
(»Dansi Foltetidende«).
AS
De state Katastroer
»Der er intet, der graves faa dybt
ned i Ratten, at det jo not stol kom
me for Dagens Lys«, et der en
Mand, der siget i Bittens-ans Forml
ling ,,Atne«.
Og det er ganste visi: Sandheden
tun mke stinkt tin-pack i ask-ge Ti-!
Idee. Men —- — en Gang man den
frem·
Den tem, starke, nigne, virtelige
Sandhed, usnrintet mua den frem.
Lisvsamstiftelferne —- eller okn man
«vil Livstwksem Livsskcbnen —
befoedter den frem i Dagens Lys.
Men dette kan oer falde saure
vansteligt og meget besvarligt.
For Sandheden san være san
sammensilret med det, der itke er
sandt, at -dei er nesten hell umuligt
at stille fandt fra usandf.
Eller Sandheden tan væke dleven
tildcektet meke og meke Tid eftet an
den
Man hat sagt at bilde backde sig
selv og andre ind, at det er sawdan
sog san-dan, stsnt det i Birkeligsheden
et helt andreledes. Og to længere
Tib, der gear, des dedre veniek man,
at den ek tilhyllet, saa kntet Øje
stal ondage, hvordan den vitkelige
Sandhed er. Der er sona gvoet Mas
·ooer den. For een selv er den maaste
til-even til ,,in—oc«groede Sijiinder«.
Etiletten, det ydte, er, som det
ital verre. For det er det, der seg.
Men Jndholdet — —- ——-—?
Og det tan vcere saa manqe Tina,
,vi Mennester saalekeg feiger at gem
lnie hen.
Det tan Von-e en Fejl hog niia, soni
jeg soger at ftjule. Jnaen maa vide,
jat jea har den Fejl Dei naturligfte
’var jo iaa at se at blipe af med den.
Futen bet aaar ilte iaa iet. Ofte er
vore Fejl netop voke Itælelnern —
dem, vi holder allermest paa.
Eilet det tan vasre en Handliiig,
lfea har begaaei. Jnaen Inaa vide.
jjeq har giort en saadan. Den stal
araves ned, gennnes dybt ind i Nat
ten.
» Eller det lan være Ord, jea har
;udtalt, eller msaafte blot Tanter, ieg
That tcentt. Eller det tan vcere blot
en Migtante, jeg ncrrer, Foreftillins
aer, der tun er tendi as mia felo og
Gud.
Eller det lan occre noaet andet
dnbt inde i min Zier-L jea ftjuler.
Monden stiuler det for sin Hiistrn,
eller Huftrnen for fin Mand, Forwli
drene for Bornene, Bornene for de
res Fortscer den unge Mund fkjuler
det for den Kvindse, han elfter, o.s.v.
Jeg mener itle, at Menneftene ital
gaa og udbasune alle deres dybeste,
lonlligste og helligfte Tanter, jea
mener tun det, der itte tan og itte
maa stfules, fordi saa bliver der no
get usandt, noget fordægtiat ved eng-L
Liv.
Thi Livet niiaa vi leere at leve i
fuld Ærlighed og Sandhed.
Men naar vi i lange, lange Tiber
hat gaaet og hengemt, tildættet,
sijult, hvad der absolut stulde have
været lagt aabenlysi frem, for at eins
Levnet og hele Færd kunde verret
fuldt sand, da tan der ligesom have
lagt sig en ncesten uigennemtrængelig
Sstorpe over den virtelige Sandhed,
faa det synes umuligt at faa dennc
frem.
Dei tan verte, der maa anvendes
et Sprængstof for at faa Storpen til
at renne. Maaste er en Etsplosion
eller en fuldstændig Onivæltning i
Sjcrlelivet fornsden
Med andre Ord: En stor Kata
strose maa til for at faa den egeni:
lige, virtelige Sanldhed stem!
Dei er neinlig de sstore Katastro
ferg Bethdnsing i vort Liv, at ved
dem taldes den rene, siære Sandhev
frem, den, der i lange Tjdirr hat
verret tildæltei, stjult.
Dei er dette, Digteren Jsonas Lie
hat paaveget i sin Bog: ,,Naar Jeru
tceppet falsder«.
Vi fsres oin Bord i en Oceandam
per, der stasvner over Verdenshavet
til Amerita. Vi stifter blandt de
tretten Hundrede Pagsagerer Be
tendtstab med forstellige Mennesier,
saaledes sssom de ser ud, naar de
spiller »Livets Komedsie«. Flere af
dein optkæder paa en faadan Maa
de, at de bringet en til at tænle paa,
om Menneslene dog svirtelig stulde
have faaet Ordet til at stjule deres
inderste Tanter med.
Der spanter han omtrlng not saa
firunt, han, der givet sig ud for
«Præst«, stjulende over, hvilten Per
son han vittelig er.
Og der vimser hun omtring, Fro
ten Mohrlawd med den lille Gut,
iom hun angiver at siulle bringe over
til hans Mvr i Amerika, idet hun
stger at dastte over den indestængte
Sandhed, der dog giver sig saa thde
ligt til Ren-de i hele shendes Fast-d
overfor Gatten, idet ldenne Sandhed
er feerdig at fort-enge hendes Bryst
for at komme ud.
Og vi tecsset ,,Bruntapspen«, der
intet hat at leve for, hvis Liv er
luttev Domhed, hvorfsor han rejser
bestandig for dog at tage sig nsoget
for. han bemærter selv meget rig
tigi, at det er iite en Maade at leve
paa, men det er en Maade at veere
ulhkcelig «paa.
Og vi set den onde Misundelse
gro sin fvodige Betst shos de to Mu
sitete, af hvilte den ene stadig st
gee at fratenlde den- anden ethvert
tunstnerist Ante-g
Men den, der præger sig dybeft i
ens Erindring, er Fotografen Ma
thtas Mig. Man maa faa Mede
lekse med denne set-wende Sieh der
ftadig lottes og dtages ers den Fri
stelfe (Drit), lder stjckler hans Ltvs
Lybie.
Og Doktor Angel, sder lidet alle en
misteentssom Sjæls Why lige fra
en nogenlunde rosig Sindssdenining
med en Smule M om, at han- mu
lig loher fejl, til den sorteste For
toivlelsc, grundet paa suld Formg
nings Sitlerhed for, at hans Hustru,
den saure elftelige Arna, er ham utko
og i al Hemmelighed har en anden
Elster, ja, han er en af de Stittelset,
man haften
Saa lige med eet faar man at
vide: Dm et Øjeblit vil Stibet blivei
sptcengt i Stytter, og alle de ombord-"
vckrende lastet nd i det dybe Han»
alle redningslpft ovekgivet til at onl
tomme i Bølgetne.
Da man der tommer til at ftoa
Aasyn til Aasyn mied Dolden, fan«
hoter ,,Livets Romedie« op. Den
kene, stære Sandhed tsommer forl
Degen.
,,Ptæften« visek sig ckt være en
bortwmt Kasserer, Futen Mohtland
er selv M-o't til Gatten, de to Mu
sttere anettender hinandens Geni,
Fotografen og den ptckgtige Ellen
tommer til Klarheit over deres fande
Forhold, og han drages nd af Fri
stelfernes Snare. Doktoren og bang
Hastru tsommer til en Forstaaelse as
hinanden som aldtig for.
De Oper-L som i Angstens Time
sinder Sted mellem Passagererne, er
stildtet med mesterlig Styttr.
Men om alt det her antydede los-·
set man nu i Bsogen selv.
Det, Digteten vil vise os, er: De
ftore Katastoofet tan talde Saul-he
vden frem, den under de dagslige For
hold paa faa mangfoldige Mnader
tilslsorede Sandhed.
Thi det er itle alene Ipaa Decem
dampere, at «Li-vets Komedie« steil
les. Den fpilleö af Mennesler over-«
alt, hvot de i Ver-den fett-es Og.
den sflpilles paa saa vidt forsielltge
Maadet og t de fotstellige Livsaldrr.
Dei er Purkens Vill1e, der Vom-mer
paa tvcerg af hans ældre Foresattcs,
cg det er den elskvmkdige Pigelil,
hvig Ønfteks Opfyldelse allerede be
gynder at stille væsentlige Ktav til»
Fest-S Pengepung Dei er Ynglin-i
gen, hvig ungdommelige OvevmoH
struttek ham ud af Fingrene, det etl
Ungmøem hvig Langsel kendes paa
hendeg eftet yderftee Mode fyede
Kjole og pasa hendes not saa kokette
Kastet of sivigende Farbe. Det er
den modne Mand, »der staat mkdt i
sit Livs store Katnp og Arbejde, vg.
det- er Hustrmem ljvtis Ønster iste!
altid synes at vcere i mjagtigste
Ovekensstemmelsse med hendes elstedc
He. Gemals.
Overalt spilles ,,L«rvets Komedie«.
For at denne itke fultystændig stal
tage Overtaget fTa »den sank-e Birke
l-ighed, er det, at en stor Katastrer
undektidien maa gribe ind i Avet
og stille Mennestet overfor Liveis
store Alvor og Ansvar.
Nsaat vi kommet til at staa Aafyn
til Aafyn med en stor Omsvceltning
noget, der tan gennemryste ens Ssjæl
i dens dybefte Grund, fylde en med
utænkeljg Rædseh Frygt og Gru, da
maa den virtelige Sandhed frem i al
sin rene Ærlighed og Optigtsighed.
Jo, i «Sandhed: De store Kata
ftwfer hat Betydning for oö til at
afstsasse de Lug af U«ssandhev, ver bek
ker over vott egentlige fande, vix-ke
lige Jeg, enten Ide saa dummer sont
en frygtdlig Jldebrand eller en an
den lignende Ulykke, som en langbo
rig Sygdom, sder helt Lan somfotme
Avort Liv, ellet det er Aben, der Ist
»sit Jndgreb ved at Iberm sos sei al
klerlcetesth vi hasvde her pasa Jord,
,
eller paa hvad Maade de nu end
kommen
Men naar de tommer, kan vi vcete
bis-se paa, det er for at kalde den
fulde, dagtince Sandhed frem i oIrt
Liv.
Oq dettc ei i Bitteligheden noget
nsagelsft dexligk at faa den teue.
state Sandbed frem overaltt Ten
regte, utilfwrede Sand-heb i alle oort
Livs Forhold og spaa alle vott Lin
Omraaderi
Der er et latinsk Ord, der lnder
saadam ,,Memento msori«, d. e.:
»Tcenk paa Døden!«
Eller sfrit oversat: Hast altid paa,
at du en Gang stal d-!
sOg jeg tænker mig, at de gamle
Latinere hokdet sos dette alvorsfulde
Ord som Livets stsørste Katastrofe for
Øje, «for at vi derved stal lkrte at
være af Sandhed og at indleve os i
Standheden merk og mete.
Severin Andersen
Skolast-gen
,,M«o d e r s m a a l e t«. Praktisk
Vejledning i at lcese og striive Dunst.
Brugeä overalt paa Højsioler og i
lBTørnestolen Vatmt anbefalet af
LLcerekse vg Forcelsdm Jllusstrerei.
Godt indbunden, Pris 40c. Rats-at
Iiil Lærere. Faas hos Sigurd An
Ikek, Mai-, Nebr.
Carl Ranglaud,
der dar voeret i Musitfortetning i
over 15 Aar, er nu flyttet med et
statt Lager af Pianoer og Orgeln til
318—820, Ricollet Ave» Minne
s- -
apolis, Minn» hvilket nu blive Wim
lesale Headquarters for Minnesota,
Nsotdveft-Wisconfin, Nord: og Syd
Dakota for de Jnftrumenter, sont han
repræsenteren Or. Raugland har
sitret fig en of de smukkeste og bebst
beliggende Butikket i Bryen. For
Forretningen hat han adopteret Nav
net: ,,The North Western Music
.Hsou«se«.
(
i
i
;
Eneste Jembane mecl Dobs ;
beltspok mellem Missouri- ;
Hoden og Chicaga ;
Direkte Linie tilst. Paul og ;
Minneapolis. ;
Direkte Linie til BlaekHills, ·
S. Dak.
Eneste Linie til Bonesteel,
s. D., Rosebud Indian Re
servation.
-——-————
vavsvijv--s-v
Gennemgaaendesovevogne
til 0mal1a, lusor der ved
Union station holdes direkte
Forbindelse for Afgang til
Chieago og andre Punkte-r i
Øste-.
Ingen Forsinkelser.
Intet Togslcifte.
Northwestern l1e1e Vejen.
Ängaaende Prisetz Kort og
Køreplan maa De benvende
Dem til nærmeste Agent eller
skrive til
John A. Kahn,
A. G. F. ö: P. Ä»
0malm,
q-- « — — —«sp m.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOZH
Vil De arbejde i Deres Ansigts Sved, indtil De dør?
Eller vil De anbringe Frugten af Deres Arvejde faadan,
at De kau nyde en iorgfri Alderdom?
POOOOOOOOOOOKFI
)..O..OOOOOOO
i
fOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOM"O"O0.00.0(
!
!
Tette er to otgttge Spoigssnaah som enhver tren
lende Mand bar lage under Overvejelse.
Te ved, at ingen san bltve kig ved at arbejde sor
Lon; heller lkke ved at spare, selv om man er aldrig
saa nossont. nge saa ltdt kan man samle sig en For
mne ved at jndsætte slne Penge ten Spatebant. Ban
ken giverca S Procent Rente paa Deree Penge, og
det tagek henved 25 Aar, sør en Collar sordobler sig.
Jnndlertld er Te tanske dod og begraoet.
Fette er itle sagt sor at gore Folt nlhstne til Ar
beIde eller stamade dem at tscere sparso n ntcltge; wart
tmod burde det anspore dem til sorsat ivrigt Arbejde,
tht hvis man besinder Arbe-1dsdhgttghed, har man en
Kapital, sont ded den rette Anbringelse kan ogcs til
det mangedobbelte. Tet tommer blot an paa at finde
den rette Lejliglved vg, esierat den er snndet, ltke at
lade den ga nbentsttet hen paa Grund as Fotdom
eller Mangel oaa Handledngtighea
Ter tjlbndes daalig tnange Anleoninger til Benge
anbrmaelfe, Inen de sleste as dtsse ttltaler ttte Folti
Alnundenghed, sorot de er Spetnlationesoret.zge11dee,
om hvtlte man tned Rette tan anoende ersproget:
»Den enes Tod er den andens Brod-«
Minedrist, derimod, er en legitlm Industri, sont,
naar den stottes as redeltae og knndtae Mcend. stem
bndrr de aller bedste Chancer for hurtig Penaesors
t1enejte, og I hvtlten man med Tryghed og roltg Sam
vttttghed tan indstnde sine Penge Ten er aldeles
det modsatte as Borsspetnlatiom Lottert og andre
liqncnde Foretagender, hvor den enes Gevlnst er den
andenSITabz ttn den Rtadom, sont graves nd as Jor
dens Stad, tan ttte oolde noget Menneste Tab eller
Stadt-. C
Gnldgrnbedrist lonner sig bedre end nogen anden
Fortemlna Jsolge de Forenede Staters Censns sor
1900oarNennemsnttgsortsenesien pr Mand, bestes
tigetmedtsnldgrubebedttsh81.910. JAgerbrug var
Gennemsnndsortienesten 8297z i Tømmerhngst, Sag
brng etc. 8423 og t Fabrltdrist sma.
Ter er sorstelltge Slagg Guldgntbedrist, paa iamme
Maade sotn den ene Forretnlng adstiller sig sra den
anden. Naturen nedlægger sin mineralste Rigdom
paa soistelligt Bis og i sorstellige Lande, og Men
nestene soger ved sorstelltge Meloder at sravriste Jor
den diese Stalle-. As alle Lande paa Moden er Alaska
uden Tvlvl det, som er rigest paa Guld. Natura har
her odslet med sine Gavcr. Specielttan dette siges
om Tistrittet Seward Peninsula i det nordvestrc
Alaska, nvor Guldet er spredt ud over en Strcelntng
paa Inange Tnsind Rvadratnnh og her e; det, at —
W M
Good Hope Bay Mining Co.
hat sine Ejendomme, bestaacnde as Zsszi place-· mir-·
iag claim-« eller ca. 715 Its-es gnliserende Laut-,
seliagende mtdt t denne riae Can. Efendomsretten
hertjl blev astpbt Or. Kapt. E. M. Cederberg as Port
land, cre. Kapt· Cederberg hat opholdt sig i Alaska t
slere Aar t Cgenskab as Besthrek sor et stort Kompagm
i New York, som ejer mange Gnlbmlner t Alaska, og
under nt langeZOphold der leerte lfrsartngen ham,
hvor han stulde sage og finde de rigeste Guldleier.
Tq .Hr.Cederbergj 1000 reiste op til Alaska, blev
han anmodet as noglc as sine Venner t Chicago om
. oglc faa af vorc Aktionærerq
Nicolay U. Grevstad, Resuktør af »Skan-l
dinaven.«
Dr. Spenning Dahl.
Tandlæge E. B. Palmen l
Dr. J. b. Lee. ’
Upoteker W. H Inichelson. l
J. B. Nordhem, ved »Skandinaven«.
IV. F. Christiansen af Tobey sc Christiansenj
l
Cabinet Co.
Win. Gernek af Wm. Gerner HHMO Co.
c. Crook, Udgiver af »Folkeve»« sp».««.»
E. M. Stangland, ved .,Folke de miij
Sagforer W. H. Bucke. R · f
Uldermand Udolph Larson· VI
LouiS B. Bergerfen, Supt. Dr. Peter Fahl-nex-l
sc SonS Co. -
.,,
I
at udsøgc og lobe nogle rige Guldnliner, hvori de tned
Fordcl kundc anbringe deres Benge. Posten 1903 tom
Kapt. Cederberg tilbage til de Forenede Stater og
niedbtagte Støder paa de over-nannte elajms. yvors
ester 0000 HOPE BAY MlNlMi c-0. blev dannet
nied en Altiekapital as 81,.'-0»,000, sordelt paa
1,:'-00,000 non-assessable Altier nlcd en paalydende
Værdi as 81.00 pr· Aktie, og inlorporeret i South
Dakota.
Kompagniets Attioncerer bestaar næsten udclulkendc
at Standinaver, hvilte indstød Penge til Kobet as de
ovenncevnte Guldminer, sorvissede om, at Kapt. Ce
detberg nied sin Ersaring og bekendte Hæderlighed
havde trusset et Balg, sont vilde blive en Rigdomstilde
for entwer, der oak heldig nok til at saa Andel iFore
tagendet,
Rompagniet agter orn lort Tid at panbegynde Tris
ten as sine Miner og har bevoeget Kapt. Cederbekg til
at rejse tilAlasta tor at gøre de sornødne Forberedelser
ycrtil, men det er ined Minedrist sont med enhver an«
den Forrctning: der ndsordres Kapital, og jo starre
dcnne er, og altsaa jo slere Mand, vilan sccttc i Ar
beide, desto starre vil naturligvis Udbhttet blive, og
desto hurtigere lan vt begyude at betale Illltioncererne
Dtvidende. Kan man ncinlig med en Mund udvinde
sor 50 Tollars i Guld oni Tagen, kan man med 10
Mand udvinde 500 Tollars.
Tct er vor Hensigt at gaa sreni paa (n sorsigtig og
olononiist Mande, og den Kapital, der weniges-, er itle
overvattes stor. Minerne er, sont sør nævnt, snldt
betalte, og der træves ingcn Mastine1, estersom Kom
pagniets Ejendomme er, hvad man lalder «placc1·
mining claims,« hvorsta Guldet udvindes ved Hzælp
- as Halle og Spade og udvastes i Trærender; nien der
slal Penge til at betale Minearbejdernes Kost og Lon
og da Enkelttnand som Regel ikke hat tilstræilelig stor
Kapital til at drive et sligt Foretagende paa egen
Haand, maa man altsaa ty til Cosoperatlon, og Rom-«
pagniel hat dersor afsat et begrcensctAntal Aktier, sont
indtil videre vil blive solgt til den lave Pris af 10
Cents: Stylket. Kompagniet srsrbeholdet sig dog Ret
til at sorhsje denne Pris naar som helst og uden Variel
samt at standse Salget as Altier, naar del sornødne
Beløbier tilvejebragt.
Tet mindste Antal Aktien der scelges til en Person,
er 100.
Deterille ofte, at der tilbydes Publikum en Lei
lighed som denne til at blive nied sra Begyndelsen as,
medens Priserne paa Attierne er lavest, i et Foreta—
gende, som uden Tvivl vil stassc Jnteressenterne et
stort Udbytte paa sine Attier, og det er dersor venteligt,
at Esterspørgslen ester Altier vil blive umaadelig stor.
As denne Grund gsr man tlogestiat tegne sig klop
yoldelig; ellers resikerer man at niaa betale mere sor
Attierne, thi Prissorysjelscn kan finde Sted naar sont
helft, ellct ogsaa at disse er udsolgte.
Et smntt, illustreret Prospektus, indeholdende ad
sarlige Oplysningetz Karter over Alaska samt Fortegs
nelse over Kompagniets Aktionen-eh tilsendes srit paa
Anmodning.
Dette er en gylden Leiliglxed til at anbringe Peaae
paa en iotdelaatig Maadr. Lad den itte passen
Dcmlorlii.
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO MOOOOOOOOOOOOOOOOOOJ
bleven fundct i Alaska, formindfket til en cttendedet
as dens nqtmlige Starretir. Den vejede
næften 178 Unser og havde en Vasrdi
af cu. 83,200.00 !
Fridolf Lyer.
Aug. C. Kirchhofs, Købnmnd
Simon J. Holdt, Bestyrer af 2le. Ave.
Co-op. Butik.
Hcrman H. Esdohr, Kasserer for Milw. Ave.
Co-op Vatik.
Sagfører U. J. Ewig
J. Mortensen, Bogen
Peter J. Thornum, Ussuranceagent.
Peter IN. Balken, County Clcrks Ofsice.
As Mangel paa Plads tun vi itke opregne flere her,
men t vor Prospektus vtt De finde en Fortegnelse over
alle Kompagnie-s Aktion-tret til Dato.
4I2, 85 Dearbom Street, cchA00, lLL.
OOOOO(
OOODIOPE BAY MINING OOMPANYZ
OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO OOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOCOCOJOOJ