Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 3, 1904)
« ,,Danfkcren, et bohrte-Illig Nr ..»5- o , MAY-« ningsdlad for J danske Folk I i 21.nctika, .t;:gu.!et a DÄMSH UTH Frist-. numin Adam Ncbit ,4«ansketen« udkommer hvet Tirsbag og Ftedag. Peis pr. Aargang i Te Forenede Stater 81-50; til Udlanvet 82,00. Blut-et bemles i Fokstud. Besiiuing. Be ratung, Adressefomnbking og alt ander angaaenbe Blut-et adregietes: DÄNISH LUTIL PUBL. HOL’SE Blait, Nebr. Rodeck-u WORK-werfen « Alle Jndsenbelfer adkeiietes: Tausteren, Blatt. Nebr Zntekecl It the Post Oüice et Blatt-. Xed.. Is second-Us- wartet-. Advettisink Rates made knows upon spplicstiom »Dauskeren« blivek sendt til Substtibenter, indkil nd trykkelig Lpsigelse modtages af Udgivekne vg al Geld et beta1t, i Lverensftemmelse med De Forenede Steuers Pofklovr. Naat Laietne henvender fig til Folh der commk i Bladet, enten for at kpbe has dem eller for at faa Lplysninger om der svettetede, bedes de altid omta1e, atde saa Avettisfementet idem Blend- Tet vil vcm gensidig Nym. 7Subka til Fløjbygningen. En qut A M. Andetfens Rappen Blatt-, Nebr. (;tun enkelte Person«-) 540.00 Past. John Lands Kaid. Jmmanuels Mgh., Hamspton, Nebr. 490.00 Past. C. C. Kloths Kalb. Menigheden ,,paa Ball-me« Dg i Frdxmont 112.50 Past. Thisteds Kalb. Emplehutst, Nebr» 235.0( Past. Kr. Anters Mgh. Kennnatd, Nebr» 168.00 Past. J. Mddfens Kalb. St. Vetters Mglh., Kimball Co» Nebr. · 17.50 Past. J. J. Risdals Kalb. Wahoo og flere Siedet intet Past. G. B. Christiansens Kalb. Menigheden i sOmckha 65.00 Past. O. R. Olfens Kalb. LincoIn cg Davey, Nebr. 109.0()« Past. C. Wilhelmsens Kalb. Min-ven, Fredetiksborg iog Upland 44.85 Past. Lats Jensens Kalb, Mgh. veId Rufkin, Nebr. 150.00 Post. Fritz Andersens Kalb, Wisnet, Nebr. 25.00 Past. H. Jsrgensens Kalb, Creighton og Omegm Nebr. 61.00 Past. N. Damstsovs Kalt-, Sioux City, Jowa 50.00 Plainview, Nebr. 41.00 Past. N. S. Nielsens Kalb, Beresfvrd, S. D. 50.00 Greensield, S. D. 25.00 Vermilison, S. D. 84.50 Past. H. Bondos Kasd, Machs, Ja. 48.50 was-, Ja. 34.00 Past. E. Prsvensens Kalt-, Council Blusss (Smbsir. fortfættes) 33.00» Past. C. C. Mengers Kakd, » Moorhead, Ja. 115.00J Past. J. Chr. Pedersens Kalt-, I Dannchwg og Dich Creek, » Nebr. 100.00 Past. J. P. Heer-es act-d, Elba og Ameisen NTbL 63-00 Pest A. Larsens Kalb, Skandich Custet Co» M. 50.00 Tilsammen 82651.85 W Fra Dann College. Den dansie litetære Fotening »Dannebrog« sit som beten-di Prof. H. C. Peterer fra Chioago hertil at holsde en Tal-. Petersen hat Dok torgraden fra Berlins Univeksitet og Var i fern Aar Professor veb Ne brasia Universitet. Nu er han Læm i Ehicagso ,,High school«. Han er Fotfattet af to Bssger ,,-Ste0ps in English«, og »Im-active Studies in Browning.« Fra benne sidste oplæ sie han og forilatede nogle af Brom nings Digte for Sigm-d Anlers Rhetorit og Literatur Klasse om Ef termiddagen. M sit derved lilvt Syn »for, med Ihm-d Ret wankng Tige at viere Englands næst ftptfteDigter. Takn om Aftenm bitt-s med Jn-» medic af en stor For-smaan Deus umhaut-lebe Wkser og Still-kin get fta Europa Scrlig blev Lu ther stets-Matt fmTystvatws stsrste Mand. — ,,Herspetian«, den engelste lite rcete Zorening, mente nu ogsaa, den burde gen-e noget tk« ....1nenl)eden5 BA« Jg . : ;.. I«dfliigt i Stand. ’» :7.!". "j; k-..Ty I· f· til ist«-, ·.,. en unsre der fris« neun-« IT der var en zsindelse for Boqerme og dkcktsprut ter. Kl. setg fit Kuttepiqerne dcet let Bord pan Gkæsset, og de: Var ualmindeliki velfnmgende Retter, der tilbødes. Dei var i det Oele en tat Hviledna Eine fest den hanrde Elsa men. — Der er Tale om,at Adventifter: ne Vil til at bngge en Landbrnggsic le her ved Blair. Hvig danste Far mere Vilde det, lunde de nden oidere Anstrwngelser lægge et fuldftcendigt Landbrugs : Departement til Dana College. — Past. Vig med Familie er reij til CedarFall5, Ja» at befogeslægt ninger. — Mrs. Straarup - Thomsen ska Genua Nebr. er for Tiden paa Besog bog Anlets og Thanson5. —- Slolens Bibliothit volser sin digt: nu stal der igen fættes nd Boghnlder ep. Er der nogen blau-di Stolens Venner, der ejer Bogen soni de itte selv tm nsostin Brug for, faa iag og giv dem til Bogsamlin gen her. Striv til Sigurd Anker Libratian, Blatt, Nebr. Koitteking scetteg i Bogen og i Stolens Kata log. , — Miij Ernma Sobolni, der i Vinter bar holdt Stole ved Latå i Jndian Terr» hat aflagi os et Be søg. · —- Efter meget haardt Etsamens Arbejde oprandi den fidste Tag ine: Gradnations - Højtideligheden oni Astenen. J Lobet of Tagen blev den stote Zal under Ledelfe af Misg Fren og Lærerinderne pyntet saa smult og smagfuldt sorn aldria fest med Blomster og Palmen Lin As tenen samledes alle Elever og Ler: rere samt Samfundcts Eintelse oa Stoledieeltionen, og en Tel Fell ska Blair, og lyttede opinærtsomt til del omhyggeligt udatibtrjdede Program. Efter en engelst Salme spillede Mfsk Louise Langstaff en Piano Solo: .,Sspting Song.« Terefter Inko cation as Post J. P. Jensen. Sau Taletne: ,,Plucl and Plod«, J. Z. Miller; ,,Our Duty as Citizens,« J. !C. Christensen; »Bei Forberedende Studiums Nsdvsendighed for Jedw gien«, Chr. Pedersen: »The Unrei! os Nations,« A. K. Peitersen; ,.Hvil ket Udsbntte tan andre end Prcefter ihave as at studere Teologi«? J. E. IV. Magnussenx »Theologn as : lFactot in civilization, H. M. Han »sen. Anna Peteksenfsnng en Solo, !;J»s or all Etetnity,« Mandstoret Jfang en as de sinutteste danste San lge, Hertzes .,’Fagre Ord« (Kr. Pe lder Rasted, Runer over Spange). Jdet Past. Anker meddelte Diplomer, I,niin-dede han om at Anledningen til Jdenne Hsjtidelighed vat, at en Del ;Unge nu havde navet et Maul. Frei College og Business Asdelingen var der ti, der sit Divlvmer. Post Vig sortlarede et Ord, en svenst Bislov havde sagt: En Prcest bot lunne leere, leve og lide, hvorpaa han nd delte Diplomer til de sels teologiste Kandidater. Til Slut sang en Zwar tet, bestaaende as Anna Peter-sen, Hope C. Lotsen, J. P. Nielsen og E. R. Andetsen en smsut og velind tvet Godnat - Sang. Derom et alle enige, at denne Gradmtivn var den. bedste, Diana College hat hast. Og det ei glcedeligt, sot det tydet paa, at Elevetne er interesseeede og holder mere as Stolen end soeben. —- Htvot blivet de as? Mugnuk sen blivet sormodentlig sendt svm Missioncer til Kinn, as den ersle Mike, der nu hat Aatstnede i Albeet Lea. henty Jversvns tejset til Bevol lyn,hvor han stal hol-de Stolei Som mer-fetten. Detsra tænkee han at rejse en Tut til Europa. J. P. Nielsen er engageret som Leeres ved Menighedöstolen i hutchinspw N. P. J. Meisen, Chr-. Pedersen og H. M· hausen hat Kald henpkdstüs sra harten, Ja» Pottey Nein-. og Cor dovaebr. og ventee est blive otdiness rede ved Samfundets Aasmjdr. GWQ der de sidpe Aar hat studetei i MAY tvg ogsæa Elia ««m oj mtet llgeledes at blive or ZUMJB Ed. Indessen bltvee l Male Fssvm Leier see Wien l Som )-x. :- P. OW. den-wer Ml th Uns-, Mund-TO J. Es EÆM Ulstt M Mit W K, Web Ist M se MIMUDW,G.DCL « sit-, , » «,"; I lP. C. Paulsen holder Stole ved »DaVey, Nebr. N. Carlsen reiser fstst en Tut til Ringsted, Ja. dereftet til Notthsield at holde Stole. — Slutnings Etsamen i forste Aarg Dunst sbestov af folgende; l) Hvordan dannes Substantivets PlumlisZ Gio Els. 2 )Gradbpj og giv Reglet: sod, frygtelig, fau, ond, overbærendr. s) Hckriv som Kardinalier og Ordinaliet 40, 43, JO, 68, 16. Hvad betyder sinds? 4) Hvad et: Paapegende Stehnde Henvifende Sieb-ord? OmfagnsordZ Præpositioner? 5) Bøj Verbet levc i bets fem Modi. s) Hvot sættes Kommu? Giv Elsempler. T) Hvil le Schwingle sindes i: »Laan mig et Tod«-du« 8) For-klar disseFor kortelfer; Anm» fhv., Kap» E. S» Fri. 9) Giv Reglet for Stavelse - inddelingen i folgende Oto; udøfe, fotagte, Spaadom, strivek, Æble, Aste. 10) Hvordan btuges folgende Synonnmer: Tragte, ftrckbez mea» bot, stol; Godhed, Fromhedx ListJ Rasnker. U) Sliv en Stil pcm ca. 200 Ord. 12) Oplæsning. -—— Board of Trustees og Slolez direltionen er nu enige om, at en Kontraltør her fra Byen flal bygge« den nn Fløj, fokudsat Aatsmødetf sanktionerer foreliggende »Man-J and Specifications.« W Fta Ganrdmissionær ( N. B. Clauiens 91iindel«ttrns.l Der er en Frev, som overgaar » al Verdean Sang-. ! Den vælder frem as Jesu Baar. ! Af Tornekrang » Idens tene Strom hat med, til Liv ! ! som ej tan do, l Hof Acmdeng Kraft og Staberbliv « ; et Spiner ( ) ». «.-.. ! Dei Lioets Fr- fra Livets Tra- » i Parasdis · sig planter dybt. Til Ly og Lce paa Naadens Vis af Hiertemuld det votser fro og folder ud « hver Kvist og Gten i Jer Tro med Liv i Gub. « Der byggeg heit, der sares vidt af Vetbens Flot, cg Sttiven staat om »Mit« og ,,Dit« og Zelvets »Not«! Men salig den, som Herrens Haaud ved stille Bred hat givet Vækst So Nachens Aanb i Ydmyghed! Trodg Nattekuld’, trods Vinterslud, trods Solens Glød, trods Storm og Sitz-b han holder ud i Liv og Tot-! Ej visner Tit-ist ej falder Blad, ej raadner Fragt — men altid fristt got Hiertet glad det Ttæ saa smutt! Der er en Frev, som overgaak at Verdens Sans. Den vcelder ud af Jer Saat. Hans Tornetrans bcev dig en Livets Krone prud i sidste Strid, og den et din hos Naadens Gud til evig Tib! Jul. vaersen. s- 4 st Pastor Asfchenfeldt Han fens Tale. Derfom alle de, der lunte have Trang til at sige et Orsd ved denne Monds Baute, ftulbe tale, vilde det blive en uoversluelig Rette —- faa mange, mange er de, der ssler sig i Taknemmelighedsgæld for, hvad Gud gav sos gennem dette sit velsigsnede Baru. Og blanvt dem, der i Tag samles ved hans Boote, er der mep pe nogen til Stede, uden at de ogsao hver for sig petsvnligt hat faaet et-. og anden hellig Paavirlning gennem denne trofaste og utrættelige Arbei dcr i Herrens Mngaatd. Svm en af dem, der hat kendt Clausen allereide frsa den Tit-, da han endnu var Land mand paa Lolland, «og siden bestan dig stauet i inderllgt Bennefochold til hom, maa det ogsaa vcre mig til ladt at flette et Blad ind i den Min dernes Kranz, der nu lægges over hans Grav. » Albrig" glemmek jeg hin flrfte ·Gckng, jeg saa hom, ved min Ordi natson i Maribo Dvmkittr. Da lom der to Man-d ben til mig« af Beeka meget fotssellige," den ene M, den an «den tille,-men begge fyldte af venligt lhiertelqg overfor den unge Kapellam sder gerne vilbe stride med i den helli xge Heer-. Den mindre var Pasior Ja ;tob Moller lnu i Lasteo), den hoie LKermpsestiiielfe vsar daoærende Pris kaieicrr paa Louisenhøj i D. Ulle "Sogn paa Lolland, R. B. Clousen. Og lasnge varede kei ikte, for jeg lmcmite hen og holde Mode paa Loui fenhoj. Allerede den Gang scm al iid siden var Staufen fnldi med Lob prisninqens og Bonnenis Ilanty fom faa er bei. ,..Herren er min Horte, mig ital iniet faiies«, bei var hans siadiqe Valgsprog. Og med Jelu Hyrkefind søgie han at lede de tobt-. Faar op. J den udvories frugibare, men aanbeligi golde Egn arbejoesoe han uforirodeni, og flont Frugierne af bang Virksomshed paa Lollnnd i aandelig Henseende ilke mcrrtedes faa meget i bei vore, blev han aldrig ircri us ai saa Zceoen ud i Haab. Hcm haode en Sondagsflole paa sm Gaum og en Sondag, just fom der var kommen en fremmed Prcefi for at se kenne bans Virlfoinhed, var der, saa oidi jeg hufler, lun modi eei Bam. Men Glauer lod sig ille forinntie, og det endie med, ai der tom 40 Born. Og hvor man ims fer die-se Born, som nu er vokgne, th oc- alle et besiemt Jndirnk af, book ftor og berlig Jesus var for Clanfen Oq Folkene paa Guardem hoor bad han ilie for dem og paa mindeoe dem uden at lasie Frimodig heben bori, felo om dei ofie faa usd, som oilde bei itle hjælpe. Terie rige, lnfe Herab fulgie ham ogsna herinde i Hovedfiadem og bar ham ben over alle de Slusselfer, der var san mange af i Gerningen hier. Hoor kunde han juble over bei mind ste Lnsglimi, han ojnede hos Sjcele ne, og foriælle det med faadan horn lig Glcrde. ,,Msin Sjæi. loo Her ren«, dermed modie ban gerne sine Benner, eller med Ordet: »Saligt dei Fell-. Ver kender Frydefangeni Herre, i dii Ansigis Los vondre de« lPs. 89). Man unsdrede sig ofte over, ai den ne Gliede kunde vare ved saaledes fra Dag til Don i san rigt Metal. Men dei oar nu Gubs Nasdegave iil denne vor Ven,·og han beoarede den ne ENaadegave gennein megen Bin og et trofaft Arbejde, bevorede den lige til-Dei sidfie. Ja, hoor det falder lei atetænie sig denne vor Ven i evig Loovtisning oerhjemme for Guds og Lammets Trone. Maaite vi, der endnu er i den stridenbe Ritte, bebre leere alt hernede at rsre Anfangs Harpens Strenge. Dei vil Mindei om denne vor Ven bestandigi anspore til. « Men Cixausen var ille blot bei fiosekiglade Born med bei verme, oidtfavnende Hinte, han lunde vg saa svinge Aandens starve Spend, og gaa los med L-ooemod, hvor ban menie HerrensSandhed iræniei. Han har slaaei starpe Hug mod den offeni lige Profiiiuiions Dragefkiiielse. Og den mode-we Bibellriiir havde i ham en lige sua djcero Modstander sont i gamle Vilh. Beck. Da lunde han komme i Harnisi, hoor han modie overlegen iriiifi Behanoling af det Ord, der var ham saa dytebari. Os saa deiie stal vi mindes. Og deiie: leden i Herren og dei uforfætdede Mod, hjrer saa gansle fammen. »Glteden i Herren er vor Siyrie.« Dei er en Ære for Lolland ai have foiirei en saadan Slsn fom denne vor Ven. Maaiie der sra Lolland blive en five het, der vilde iræde si den ne hellige Lolliks Spot! Thi hans Spor var Jesu velsignelde Spor,Gud til Ære og Looi Clausens Minsdesten er rejsst i hinterm lige fta Kongens Slot til hovedsiadenö fuiiigsie Brach Lad es nu ogsaa seeiie en ydre Miit-besten paa hanc Grav. Dei vil der blioe mange orn ai gtke med Gliede Asfchenfeldt Haufen. Sociale Tanker. De sociale Behagelfer opfre-der itte under en enkelt, men under man ge sotstellige Former: Fagforeningek, henholdsvis af Ak befdere og Atbejdsgivere, Sammenslutninger i Fallesskab af backde Arbejdete og Atbej«dögivere, Andeløtheninget i Form af Mags vg Pwdu«ktionsfsotetagender, Stocialwolsitiske Selstaber, dels paa atmen human, dels paa vamget krisieligt Grundlag, Social-pvlitisie Pattidtmnelfer, dels i kkberaL dels i fonfetvativ, delö F— endelig i radikal og revolutioncer Aand, Socialististe Dg annrtiftifte Bevcrgeb sei-, hvorimelleni der atter finde-j baade tonservatike, liberale og re volutionære Fremtoninnen Hoer nf diise Bevcrgelier frei-nick der tned sin iasrliqe Ejenddiniiielig lied; hder optrccder med sin særlige Berettigelfe. Næften alle indstyder noget, der fortjencr at piiatigtek; —— ielo liddr Bevasgelserne gnnr over til revolutio naere Foretaaender, timd der særlig er Tilfældet i Nile-land, staat denne Optrasden gerne i Forbindelse nied Forl)old, der give-r Anledning til ipeciel Fortlaring ni den i og for sig fordønmielseszdckkdige Freiiigangs maade. Den sociel - deiiisotmtiste Agitation paa Fastlandet meidet genneingaaende i Pagt med et ndprwget Fjendftad til Kirle oq Ftristenddin Men selv her gcelder det oni, at ninn itte koni mer til den ulieldige Frcingangsmnni tse at taste Barnct dort tned Vaka dnndet Man man fast-.- Lpiiicerksoin lieden paa, bviid der alle-rede i 1891 blev slaaet fast paa den Evangelist fociale Konntes: ,,Etocial-Demotra tiets Fjendftab mod Kristendommen hører itte til Partietg Princip eller For-unal, nien tun til Agitations m··:dlerne. Tct neellder faastirdeg at lpelckmpe digse Agitationsniidler, uden at betæmpe selve den itore hi storiste Beute-gelie, som ogian SociaLs Temotrotiet er Udtrnk for.« Korn det vi førit oq frenimest trcenger til, er Klarbed, den Klar bed, sont qnivorer til virtiom Delikt gelse for sanvel i det offentlige soin i det private Liv at tnodvirte alt, hvad der er Udttnt for Synd og Uret. Det maa itle glemtne5: den extent lige Kcerne i alle Nutidens sociale Bevægelser, det er Kampen mvd Unt særdigheden i de forliaandensvcerende sociale Tilitande, llretioetdighed, som bunder i et System, der maa andres, for Tilitanden tan blive vceientlizi bedre. Lad min til Belnsning as dette minde oni det EtsempeL som Beina min Aidd anvender i sit sidste store Viert: ,,Principles os Wettern Eini lisation«, iom ensdnu ilke er overiat paa Dunst. ,,10 Fabrikanter tonkurrerer pnci Verdensinartedet om at aiiætte de res Varer. De 9 er humane Mæntx der tun pnster at sbruge votsne Mænd som Arbejdere vq gerne Vil betale dem den Lon, de tned Rette tan gote For dring paa. Den 10. Fabrikant er en inhuninn Perionlighed, der spetulerer i det billigst inulixie Kvinde- og Vermut bejde for ved billige Priser at tunne undetbttde sine Konkurrenten Publitum spørger itte efter, hvor ineget det har kostet at frembringe Unterne, men alene sm, hvem der scrlger til den dilligste Pris. Dei er dersor den inhumane JO. Fabrikant, der saar Afsætning paa sine Vater. Vil de Ivrige 9 over hovedet have deres Varer afsatte, maa de ned til den stimme Singe pris paa detes Vater som den ene inhumane. For at tunne levere Va retne til denne Pris, maa de selv gsre Brug as det billige Kvinde- og Birneakbekde Dei et den inhumane Personlighed der har Odem-geh Konkurrenten. Den ubarmlysettige Konkurrente, tringer de humane til at fslge den inhumanes Spor.« J den Udstrætning, som denne FremLilling er tortekt — og den passer i alle Tilscelde paa mange Ist-hold — vil det ses, at Enkeli manden5, selv den bedste og mest al votltge kristelige Personligheds gode Villie ttke slaar til. Vel er denne gode Billie en istste Betingelsr. Men sor at dlive sengt-bar sok det prak ttste Liv, maa den gode Billie em danneö til en Kraft, der vender sig imod det System, der umuliggst En teltmanden at Ive den Retfctdighed, iotn hatt hat Lyst sog Villie til. Mod dette System leemper al Vet denö Sorte-listed J Modstetning til dette Fritmturwneenz System vil al Bei-den« Svcialistet, hvot forsiellige de end iwrigt er, sctte Organisa tionen os den speist-le Lovgivninz samt de ossentlige Myndighederssdels Ledele dels Konteol med de store Bebt-isten Hvad lder stiller See-ta listeme paa de praktiste Omtaader. et det.ngml, i.hvillen Uds sie-knieen Gewiesnen-, den- soci ale thiug »O AMMMI Mal stal »Es-Wende ., Neu det et jo vgan et saare Vigtigt ISpergsmaaL Pan den ene Side cnaa set frie Jnitiativ itte 11ndettryttes. Pan den anden Side har Erfaringen vi.5t, at Associationernes og Lovgismkngenö Jnrigriben ek en Nødvendigbea Hvor gaat Gransen mellein de tso Faktor-ers Betettigelfe? Lad Erfaringen vise det! » J alle Lande vtrter nu fr: Dag til Dag baade Associationer sog of fentlige Myndighedet for at neide te gulerende ind i Krceftecnes ftie Spit. Vi tkænger ti-l at ti.egne os Erfating om de Stridt, der foretae ges, og de Refultater, der »was-, vi trænger til mete social Os.vetting. Det stulde glæde mig, o.«: denne tunde sinde mere Ously i .,L:Eiteligt Dagblad", end det hidtil bar Vætet Titfasldet i Dagspresfem . . I ngaa gennem denne ten Her go tes en Gerning i Guds Tjetteste Den Retfætdighed som vt stulde Irre at forstaa og praktifete, er fo tun i sin dnbeste Grund et Udtkyt fo: Gudä Villie. Med Rette hat en sade Nationnløtonsom, Loveleye, In Gang om denne Rctfwidigbed where-: »Gud tender den dog og vij den; det er Mennestenes Opgave at Ende -g gennemføte den.« - Mantte detie i votfende Ger Jan op for de triftne Mennefter, at det sitte er not at bebe om, at Gut-Z Villie man ste; det gælder ogfaa mn at atbejde og iæmpe for, at Guds Villie man blive fuldbmdset paa Jokden som i Himmelen, fnsdbyrdet ogsaa i de sociale Tilstande Jg Vil taar, som vi lever under, fuxdbnrdet i det hele Samfund. Men i samme Grad, fsxtt dette stet, blsivset Somfundet viktelig tri steligt. Fetnando Linderberg t »Kr. ngl.« Guds og Kotcgcns Lav. ; III-Biene ! FoTZeDen Tag laste jea nxjet om. Tat en tust Professor baooe wer-hell »sin nndrende Ean1tid, at Der oev llldaravninaen af det gatnle Babylon var fundet Lettaolim book-Im Ver ·fandtes Loobnd, og at noale as vix-se minder-e otn noale as »de t: Bilds hvorfor man maatte antaae, a: Mo feS havde faaet Bndene ftsr Baby lon, og itte fr« Gub. Jea bufter, at jea en Gans i r::ine nnae Tsaae Icrsie noaet on!, J« man i TWavpten havde fundet gax:t.-! Love, der mindede otn de ti Bud, fu bet maatte anfeg for rimeliat, as Moses bavde faaet Dem Versta. Ncefte Gang faar vi nok It Dive, at de ti Bub egentlig starrt-riet fra Rina. Saan er jo den, at der F:::e-:- en vig Liahed mellem alle Looekzkerdem Dei-for et der noget uendelin komist i at se en Professor komme treo den interessante Meddelelse: ,,Ta.-:!t, vet var ogfaa i Babylon sorbudt at stic le og slaa ihjel ligesom i de tt Bub' —- og en andent ,,Tænk, det« Var vg saa fokbndt at stjæle og slaa iajel i T)Egypten« o.s.v., o.s.v. Selofølgeligtt Saaban noaet hat vceret forbudt alle Steoer, hvot der i det hele hat været Lom. Men der er en Hovedforssel mellem Guds Lov oa alle borgetlige Love —- en ForskeL fom man stabia sy nes at glemme. Den san udtrytkes saaledesx Baa de i Gnvs og Rongens Loo et bei Ver fokbudt at stjæle Povltz Frat te; i Kongens Lov — i de botan lige Love — et Bette fokbudt for Povls og hans Ftalles Sinkt-; men i Guds Lov er det forbudt for Pers egen Styld, fordi Pers Sjcel vil tage Stabe deer — fordi han forringet sig ser derved. Baade i Gnds og Kongens Lov et det sorbndt Pet at »sige falsi Bib nesbykd« om PovL d v. s. oidne Ifalsi i Rettenx i de borgeklige Love staat dette for Povls Sxkyld men i Husåuk soc Aufner Ia M AMI kna Werg-»s- wwj .. strstqetw o-, shsf » ofäm - Y«:Incvei;1 te e- IMMK Esel Flehn-an tm stehst Mens- tat das-Id Miit-der- l et Lin-« euseaMTisu v « Gekos-AS lese at ft- PMUMW WNM O. CWQ sk. p. sit-e sei-e- On·