Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 27, 1904)
Im Mc. Eormack Dunns Watecloo. Ftu Mc Cormacl Dunn havde Eg tet sin Mand den Gang, han tun hed Jim Duun. Den Kendsgerning at han fern og tredive Aar cfter over alt var kendt som Mc Cormacl Dunn tat en af Fruens størfte Triumfe:. Det havde taget Tid og kostet Møjk at akbejde sig fra »Tim« til »M-: Cotmact«, Kampen havbe af og ti meet bitter og af og til lomist; mer den var bleven kronet nied- Held. Dei laa heller ikte faa fjernt at vcelge bei Nava Fru Mc. Cormacl Dunn, de: paa de forste Stadier aj sm sociale Lebe-hanc havde ladet sig hemme libt of en øm Samvittighed, havde nsjc for-hatt sig om hendes Monds Mo dets Navn ogsaa vieleng var Mc. Cokmacl, forend hun besiuttede sig til at foretage den Forandring, der gjokde hendes Navn saa velllingende at det egnede sig til at staa øverft paa en Bidtagslifte. »Bessie, tax-. du afte- Vor Myl lupsdag?« spurgte He Mc. Cormacl Dann, da de tørte hjem fra deres yngste Sons- B.tt)llup, og kalte kejtet Haanden hen imod sin Kone og rørte ved hendes Fløjelg Bryllupssirud. Fru Mc. Cormack maatte med Magt kalt-e sme Tanler tilbage fra Selsla bets Slagmarl, hvot hendes San Svigermodets Kniplinger havde haft samme Virlning paa hende som en gammel Fane i Fjendens Besiddelfe hat paa en Krigeik »Hvad er det for et taabeligt Spsrgsmaal?« sagde hun i den Lak terindetone, som hun aldrig lunde lcegge af. »Enhvet Kvinde kan huste sin Bryll11psdag.« ,.-Det var i Matgueritetiden," sag be hendes Mand. »Der var Masset elf Margueriter paa Marterne, og du bat en Buket af dem paa din hvide Hinle,« vg — »Ja, jeg havde ikke Raad til and-et den Gang,« soarede Fruen. »Jeg har altid holdt af de Mom Iter siden,« ertlcerede Mc. Cvrmack Dann. og hans milde, lidt melan kolfte Lßne saa med et stolt Blil hen paa hende. ,,Jeg hat holdt af dem i fem- og ttedive Aar. Saa lcenge hat vi betet gift, Bessie·« »R·« »Det var et stolt Øjeblik for mig. da jeg vandt en Leererindez Jeg, der ille havde leert andet end at graoe Grester og ramme Seen ned!« Ter stsd en møtk deme op i Fru Mc. Cmtnacks fine Kind, da hun blev mindet hervm·«Hendes Monds Man gel paa Opdragelse havde i mange Aar vaetet hende en Kilde til Sorg. Dei var aldrig gaaet op for hende, at Vet at kunne grade Gepfter og tamme Sten neb, ikle mindft naar disse Udtryk i Virteligheden bei-d at lave Tunneller og dæmme op for Vandfald og derved muliggste sto:e Foretagender, var et Talent, der not kunde veje op imod et nsje Kendftab til Subjekter og uregelmcessige Me. »Ja, det var mig, fom sit Leeres anen,« gentog hendes Mand, ,,og ikke hom, som du gil og botaniserede md.« Denne Gang blev Tini Mc Cormack Dunn bleg i Siedet for rev. Den unge Mand, som hun botani ferede med, Sonnen i det Hug, hvok heut vat, havde vceret Genstanden for heult-es Forhaabningey inden Tini Dann lom til Madifon for at have Ovetopsynet med Anlægget af en Jetnbane. Han giftede sig imidler lid metv Ptceftens Dotier, der var af Ha Familie og havde lidt Penge. Dem var selv sidste Foraar, da hun Mkmäte som Chaperonne ved en Her Stumm lett fotibi deteö lille W, hvkdmalede Hus og havde siedet sig »ver, at hun ille var detg Wade. .,A , det var der ille noget i,« fvcrede hun sm Mand, »dem var ice Tit-en indtaget i Lucy Petrin og i hsvett Ttlfcelbe hasvde han ingen W hos mig, fra det Sieble af, C Mneanleegget Gegner-dies til ftiede hnn og lag-be sm haand oben Isa han- meb en af de Bevogelsey Wh- sf M ellet Kcelighed, Hy- scv heut-e saa statt et herre Month-Rand Decke-n et W Mk i Me. Mel Dunns Øjne; det var sjældent, at hans Hustru gav Fslelsesudbrud Luft. »Du var en Vildkat, Bessie; men du blev min, og jeg tror ikke, du hal haft Grund til at fortryde det.« J del samme kørte de ind i Poeten til deres paladsagtige Ejendom og steg nd. Den store Bygning med dens Marmor og Granit og Glasflnjem nennem hvis Ruder man skimtede mægtige tropifle Planters Fardegløo, Iaa foran dem; men Fruens Blit dok lede snarere takserende end med en Besidders rolige Tilfredshed paa den, »Bei et gaaet os godt,« fagde hun; »men det kan get-as os endnu bed:e, Mac.« Hendes Mand fukledez hans Akk aerrighed gil ille videre. »Je·a havde haabet, at vi nu, Ia alle Bornene er gifte, kunne leve aanfle stille.« »Alle Wrnene giftel Men hvad tænler du da paa? Glemmet du da rent Millicent?« De var traadte ind i Forhallen, der var msbleret med læderbetrukne, gamle, msrle Ege: træsmøbler, men som Solen, Mom sterne oa Jlden i Kaminen lyfte Vo. En Tjener stod og afventede dere; Ordner ,,Jeg glemmek aldeles flie. Mil licent,« svarede hendes Mand; »me-: hun er altfor ung endnu til at tcenle paa at gifte sig, og jeg havde tcknkt mig, at du, hun og jeg siulde have saadan en hyggelig Tid sammen." Hans Hustru svatede ham ikle, føc hun havde naaet anden Etage og var traadt ind i sine egne Beet-elfen »Forstaae du da ille, at det er cf Millicent, jeg ventet mig ntest?« »Im ved ikke, hvad du mener. Hat du da ille opnaaet nol? Her hat nu din nngste Ssn lige holdi Brylluv med en Senators Datter. Dei vilde du for tredive Aar siden have funde var ftore Sager, Bessie.« »Ja, Neil hat giftet frg med en Senators Dattel-, smeede hans Hu stru loldL Hun holdt ikke af sit blive minder om sine tidligere karne ligere For-hold. »Men —- ja, du for-staat mig nu ilke —- vi er ikke komne lcengere end til at sina i For bindelse med de kige Politilere.« »Ja, med de Falk, som hat de bedlte Hoveder og de fleste Penge her i Landet. Er det dig ikke nokZ Jeg vil sige dig en Ting, Bessie,« tilføjp de han i en alvotligere Tone. ,,Jeg vil ille have Milly IdelagL Jeg ved ille, hvad du hat i Sinde med hende. Formodentlig vil du gifte hende med en eller anden udenlandst Abelat og vende tilbage til New York som Mo der til hendes Naade Grevinde eller Hertuginde Dis og Dat; men del fin der jeg mig ikle i, nu ved du det." Til Tider lunde Mc. Coemacl Dunn forbavse sm Husitu ved den Skorp sindighed, hvoemed han gcettede ben res lonligste Tanlet, og saa anfaa hun det altid for klogesi at lade Ern net faldr. «Hvad et det for Snak,« sagde hun, «Millicent —- jeg vilde anste, du vilde lade date at pdelcegge hendeg Navn ved at kalde hende Milly — kommer jo ikke ud endnu i dei sprste Aar.« Millicent, sum var sen Moders Haab, var sin Fadees Glas-. Fee ham var hun endnu tun Bat-cel. For Moderen stod hun som den eneste af Familien, ved hvem der itke llæbede nogen Plet af Fattigdom ellee Kamp for Tilværelfem Stallels Margaret havde lendt til at vasle op. Cäsa belhs Barndom faldt i den Periode, da en Pige med lwidt Fotklcede og Kappe fotekom Fru Mc Cormack Dunn Topmaalet af al Elegance, og Drengene havde fvage Erindeinger dyn, med hvillen Iwgt vg Biceveml Dunns var begyndi at indeette sig paa en stoe Fed. Milleent var fsdt senere og i en helt anden Baden. For hendez Bei-kommende var der in gen Uenighsd mellem Fotældeene am, hvsoevidt hun stulde i en privatl eller osientlig Skale; hun due-de sinei egne Lasterindee W, og de bedsie l Lcerere lom pg undetvisie hende i alle sttnne Maßes-. sites og attee gla-· dede Den-des Moder sig wet, at Bar net iftlge hele Ha Spukgeist til Vtvte den stm beide-, og at hun aldrig vilde sont-se til at fide af en Und-sinnt M m serv ei gm ers-I beides i huseh eIet WI Hier ais » Hi PM. Simifo, W sitt Affe-H W W M Mc II samm. lgennem W WW set-. hun. .var gaaet fra den ene Professorg Haand til den anden uden at gøre mindste Jndvending. Hun var hon ten scerlig godt eller særlig danrligt begavet.- Hun spillede ret snntkt« men ganfte licenftabsløst7 hun re: net, men uden Drittigbedz bun fang tede uden Gewan rg havde itte en enefte Yndtingsissport, midt i denne sportlystne Tit-. Alt dette overvejeoe hendes Moder den Dag, Neil havde holdt Bryllup, og futtede ved sig set-J; men lidt efter tlarede tnm op igen. ,,Det gør itte noget,« tcentte hun, »Udlændinge holder mest af, at ungr Piger er lidt mere tomdelige, enk Ameritanerinder plejer at vere. Mil licent gør al Ting godt not og intet faa godt, at hun blivser mandhaftig. Jeg vilde blot for Barnets egen Styld anste, at der var noget, fom scerlig morede hende·« J det sammt hørtes Millicents frngtfomtne Ban ten part Moderens Dor, og hun traadte ind med blussende Kinder og et straalend Udtryt i de ellers san melantolste Øjne, sont mindede om Faden-Us- Hun bar endnu stn Bru: depigedragt, der i tmdefnlde Folder omslutteoe hendes slante Pigeftil telsr. ,.(slifabett1 terte mig hjekn,« sang hun, ,,hun er nedenunder og taler med nogem men jeg har noget, jeg vil bede dig om; derfor git jeg herop.« ,,.Hvad er det, min lille Stat?« ,,(5lara Worthing er ved at faa et Kogetursus tat i Gang, man jeg ikte have Lov at komme med. Jeg er vis paa, det vildc more mig.'« Fru Mc Cormact Tunn rtmtede sine fvrkre Øjenbryn. »Paa ingen Maade,« sagde hun starpt. Farben og Eil-erben veg fra Millicents Ansigi. »Jeg tror itte, det toster ret meget, Moder!" stammede bun: men den Be mcertning formildede itte hendes Mo ders Sind; en sandan Betragtning maatte jo ligefrem voere nedarvct, for naar havde Millicent nogen Sinde haft nødig at tage Hensyn til, hvad noget toftede. »Du tun itte tage Del i det Kur sus, fordi det vilde være at sde din Tid Her du Tio tilooer5, man du hellere tage Fægtetimerx din Hold ning er itte saa ged, som jeg tunde ønftr. Selv om du i Dag hat set rigtig nydelig ud.« Denne Kompliment sit itte Milli cent til at glemme scn Stusselse5 og det var med et bedrovet lille Anscgt, at hun vendte sig om for at gan. Lige i Deren mødte hun frn Feder, der aldrig havde tunnet vænne sig til at bunte paa, inden han git ind i sin Hultrus Stue. »Er du der, Milly?« udbrsb ban glad og lagde Armene om henocs Stulder. «Jeg har saaet Telegram, Bessie, og maa i Aften rejfe til Ca nyon City. Der er stet et Stred i den Tunnel, som vi bygger for oet nordveftlige Jernbaneselstab. Hor, du ser bleg ud, Millyl Du tunoe have godt af at komme web-« »Me. Cormact!« udbrød hans Kone forfærdetz men Millicent bleo henrytt, og da hendes Moder itte nænwede at nægte hende, ttr nee sten aldrig bad om noget, to Ting paa een Dag, gav hun modstræbende sit Samtytte paa den Betingelse, at hun sit sin Hemmnis-mer Dowson. med. Canyon City fee ud, som om den var tabt ned ad den steile Bjergspid3, spaa tyvilten den er bygget. Den be Istaar af to Vartshute, i hvilte Ar bejderne og Jngenisrerne tan for friste sig med stimulerende Dritte og hed Rouletten, et Par store Baratter, som tjener til Bolig for Arbejderne, entelte Butitter, et Jernbanestur cg nogle Smaahytter. Millicent erklet rede, at det var det interesse-Messe Steh, hun nogen Sinde havde set. hun boede med sin Fadet og Kam merjomfruen i deres egen Solon vogn. Der var itte mange Kvinder i Ca nyon City, saa hun vatte stor Op mærtfonrthed, naar hun vandrede em lring ledsaget of den batste Dono son eller af Faderem nanr han en lille Tid tunde undvcres ved det Ar beit-, sont atter fordernde ham fra en mitfornsjet Ledtggrenger, sont han var i New York, M en steckt, livtslad Mand. « Da site Vase var fortstre, stete bei ME, at m Del of Junker anlegget Mede- neld, at en Flot gil M Hist situier- Deike bei-d ei fstw M for dem i Ta nnen sitt-, es de merkte nn se sig meltetarandenspügenbsalpns . vognen, der itte var bekegnet paa at have nogen i langere Tid. Det var imidlertid nieget vansleligt at finde e: Eteo, book Millicent tunde være; nie-: saa meldte den unge Jngeinør Trcinlen sig og tilbod dem sit to Bos relferg Has, lpan selv haode byaaei. »Der er itte meget lonifortabelt, Ftt. Tunn,« sagte han til JJiilltcent, da Vendes Fadet haode foreftillet ham for lsende, »Da dct er meget lille.« »Im time-J, det set saa pænt ud, on der er ooerordentlig elftværdigt as Dem at vtlle overlade os det; men jeg ftmes itte, vi tan være betendt at jage imod det og jage Dem ud.« »He got niig en stor LEre ved at modtaae mit Tilbud,« ettlcerede den unae Mund med en Jver, fom for kaosede bam selv. Millicent og Towfon sit saa det størfte af Verstel seme til deres Opholdsfted og He. Eormacl Dunn det andet. Den unae Pige bemærtede alt, hvad hun saa: Tæppetne, fom var lavede as India nerne, Gevirerne over Jldstedet, Fur kegrenene, hvotmed de uhøvlede Vasa ge var betlædte, Bogerne paa Hnli deine oa Fotograsierne. Mod et as disfe sidste, som fotestillede en smal, mørtøjet Pige, splte hun en ubegribes lig Stinsyge, indtil den unge Trent ley nndekrettede hende om, at det var hans Søfter. En ellek anden laante dem en tin sitt Kot, Sam Lee, da Dotvfon erkle rede, at hun vikkelig ilte tunde laoe Mad; hun var Kammerjomfru og ilte Rottepigr. ,,Jeg et saa glad,« saade Milli cent, »at jeg tan komme til at læte at lave Mad. Moder fagde, at jea aldrig vilde faa Brug derfor; inen det tan man ttle vide. Holder du ikte meaet af at væte her, Fadek? Jeg synes, jeg er mere hjemme her end noget andet Sted." Walter Tretnley, der i det samme git forbi, harte denne Bemætlning, og Beiden foretom ham med eet at vcere et Pa radi5. Synet as Millicent, der under-vi ftes as Zatn Lee i Kunsten at basze (5ates, rifte Stinle og lave Kasse, ver en Frnd for hele Cannon City. Hen des TIer ftraalede, og hun vejedc Mel as med en Interesse, fom ingen af de beje Videnfkaber, hun var ble ven undervist i, havde tunnet aflotke hende. Hendes Fader orntalte imi3 lertid hverten dette Fattutn eller Wialter Tremleys daglige Besog i Te Telegrammer, han sendte hendes Mo der. En Dag, da hun ganste alene havde baat en weget vellyltet Hon ningtaae, tom Walter Ttemley ti Heft og aflagde hende et Bespg. »Im bar noaet til Dem, Fri Tnnn,« raubte ban, sprend han endnu var sprunget af Hesten, og hun lom lebende ud med opsmeaede Ækmer Da Haaret let pudret af Mel. Hun faa lidt flusset ud, da han trat en Boa op of Lommen. Hun vilde itte lcese, hun oilde laoe Mad, plutke de Blomstek og vadfte op, »wes tagt odelcegge sine Heendet«, som Dowson fagde. Men da hun saa ned xaa Titlen, opdagede hun, at det var en Rogeboa Walter Tremley fortalte ikle, at han bavde redet otte Mil for at faa fat paa den« »Jeg sial lade Aftensmad til Den efter den«, erllætede hun henrytt, og hun holdt sit Løfte og vtste et Talent for Kogelunftem som vilde have faastt hendes Moder til at rsdmr. Da hun og hendes Fadek sannne Aften sad alene foran Jslden, sagde hun toben de, for hun holdt itte af at tale ocn Boget til hom. ; »Bed du ,hvad Carlyle siget, FakH »Carlyle, hvem er det?« I »Bei er en stotst Forfatter. Han siget: »Velsignet er den Mand, foin hat fundet sit Atbejde; han stal ttke bede om nogen anden Velsignelse. Og det trot jeg, er rigtigt, og jeg trvt tilltge, at mit Arbeit-, det et at nd rette noget med mine sendet-, og est afholde mtg fra at gsre det, et lige saa foekett som at for-hindre Folt med stote Talenter t at gsre derez Arbeide. Jeg holder as at leve fau ledes, sont feg levet han« Hun faa scg om t det ltlle Beet-elfe. »Im-, jeg vtl tlle hiern«, flattede hun, me dens Turerne ltb hende ned ad Linden-e sendet For saa siplt og kærltgt paa hende. »Du btgnet mig, Mtlly, du ktgnee mig«, sagde han. Messe Das tom der Efteevstntng om, at Besehen-echten var ist«-Mat, og de havde Me seen em Wo- et Uudstyldutug tot at bltvr. Dem Salomgn blev trus teu frem, qutet nd og sttvet as, Mil lteent og Tot-mich saa me deees Ef termiddagstur. hvor travlt Foliene ivar 'esiæfiigede dermetu I »Aa,« udbrød han fottvivlet, ,,v De bog blot ikte rig!« »Ja, var jeg dog blot ikke rig«, gentog hun. »Millicent, menet De det?« »Jeg ved ikke, hvad jeg meint-; Einen jeg ded, at jeg hat aldrig i mit ILiv vatei lyktelig for nu i Der-Z I·Hus« Da glemie Weiter Ttemley, Hat han var en faiiig Jngenisr, »an fai ved et ubelendi Minefelstab, og bun Daiieren af en megei tig Mand; han glemte al Ting over hendes lille, milde Ansigi· »Milly«, bad han, »sig »vori Huå« sia dei og icenk dei.« Hans Vanvid enaa have smitiei hende, for hun sag de bei og følte sig i det sammt stark var beftæftigede der-med Fru Mc. Cormack Dunn vilde ha ve botisprt Millicenf iil Europa, da hun horie vm den forfcetdelige Til dragelsei Canyon City; men den un ge Pige nægtede at lægge Dabei inul lcm sig og sine Ønsiers Maul, og heu kes Feder holst med hende. Dei rak den hantdeste Kamp og dei bitt-esse Nebetlag i Fruens Liv. »Sandi at sige, Bessie«, sagde bendes Mand, ,,saa san jeg godi lide Inten, og bei got mig godi at iænie paa, ai jeg i et af mine Bist-is Hiem kan faa Lov at sidde med Inine Tof ler paa sokan Kollenilden.« Saa kapiiuletede Imm «Mot, du vii saamænd ogsaa mo re dig weg-et bedke hos mig end has Elifabeth og Margarei«, sagde Milli ceni. Og dei gjokde Fru Mc. Cor mact Dunm hun indksmsmede det stie, men hnn gjorde Bad ved at ubspre Magser as Selstabs Hei-eri iienestr mellem sine Bei-g i Canyon City. skasfe HønseneUtønt, og det er vel nassten det samme, hvad dette bestaac af. naar bare det ek noget, Honsene vil asde. ssønt man vel nos ist sige, at Salat hører til det sætlig den kate, hvoefor man bot saa kiaeliat as rette. Men man skulde ogsaa have Grønt at give dem om Vinteten, og her maa man have KaaL Gksnkaal holder Hønsene socn be kendt meaet as, og man san as denne .,blade« stoke Ilkængder i Lobet as Zommeten· Men saa om Gsteraax ret taget man den op Da sIaar den ned i en ellek anden Fee-Ja og ttækter da Traadnæt sor, at Hsnsene isse shl odelasage den i Lobet as Vinteren; man hat da dejte at aide dem i de tidlige Foraar i den Tib, det ee snapt for andet Grenh men som net ev er en Tib, Hansene hat allekmest Brng sor det, da man saa stal have fine Naniwa Dei er nemlig san, at ja mere Este-nd Hønsene sortærer, des frassiaere duoer bete-Z Ma, men tun as saadanne san man dente stg at saa stastige og levedngtige Komme-· Og faa HvidkaaL Plane saa ri aeliat as denne, as der Ian blive en Del tiloveks sra Husholdningsbrng at aive Honsene i Vintertiden, naar de itke san saa andet Grsni. Men scrrlig vil jeg anbesale at plante meaen K n u d e k a a l. Ten ne plantes til samme Tid, som man asanter HvidkaaL og ogsaa med sam me Asstand mellem Planternr. Ten gror saa villig, giver nassien altid et stort lldbytte, i Reglen suldt saa godt som en Roeasarsd, dg saa e: den saa let at opbevare om Vinterm Ved Qpiagninaen huggeö den lettest as med en Leise lige under Hovedeh og ester at B.ladene, som Kserne hol der meget as, er tevne as, nedkuler man dem, som man i Reglen nedkuler Hvidkaah i Reiter oven paa Jorden og kostet blos saa megen Jotd oder dem, at de er verlieh Des gsr itke noget, om de genneknssryset om Bin teeen, Jotden tager Frosten igen, naae det et Todesk, mdn at have Knudetaal at sodte hinsene med ved Vinteriide, des er meget verd. Man gennemhuggee dlot hovedet med en Økse ellee en Rade og den Beste-s tigecse, Vinsene da har, med at gaa og hatte i dei, er scedeles god soe dem, men som Fodeingiemne et den megek verdisuld Levnet htnsene den ydeesie Stal, san denne samles op og givet til Kieme ellet Svinenr. M siege man da for at siasse ri geligt med Gtmt til sine Deut hele Amt. Dei Sei-Ue IoedJ som des geoe paa, Wette tan fette-te, stal des not betake i Form as Isa. Mødre. sit-! Use- l Stellndetiktr. Orts M Linde Ollde M state eu. Der wes es Institu tlss Ists-I Ierfsrw Chiassis me Idee es III ifta m cum sub i o- Mde sit unsnieudte I. n« i . IRS M· sUMMEKs Zo- D, Not-e hin-, las. ll 8 sen arsw Tor-»Mit Modol El Billede pda kuldkuxs amonhcd Fth Moderne Uxixc file-k- Jus kcncsl skummcndc separalok 8 Orden nugcnsfndc lim- wi. nun Wo bxkummcslc u-,: lett-usu- st Mitge 1.»-1,-—is» .--«· law « »Hm-sonst Kdi Je »F DER H« · I ..i-s.«.-; OTTO-X I: - « « « — « « . l i» » »r MS lud-et OLmsi I Ist-! .-1« -1-J.s HJSH YOU-L 7 tsr l««i—,«- ok Y--tx,.-;t.«—l. V·n«’--I·-s·5( ans Fut cmhrssei « Ds vll lklke Höhe uns-II Inden eml l’. s. Hanf-J- lst D-« -«Is».-I Dis-»k. VI fssk fssquufvs I’-1-«—l-’-nlngs-fo-Iisks Pay-Ihm I« Nis- . Chka tin-lis- tig klumpqu Quo» lzki1-««ls«.u. Hm» l..s(« s..».. w .,, Ums-Mk -s1—. M -.«, Ihn-um« lu. Him ("1I!- M» Ulltssksls Nokt . Hist-im « Ky. Pil» A Mist-r slzs Unva Ul VIZKMONT FAKM MAcHlNE co» BIZLLOWVS FALL8. VT. Leversyge Manqe -t)»qdomnk skmsom Nitlscw thcwvsio, Eksvnlszhcd og unek fuqelw Txlstandk sorwrfaqxz « us in nmg L kur. Dr. Peter’5 Kuriko. tnslbrsdcr LWerfnqx lntrtvgt N ukis n Rims. Im cyxixmki r Lisvcrm f-. Immqu Vnm man ozx tun-r rusn Umw- Hmtksr uh af Eil-cost Hin-. . str« ntgm Mmcmlusrkkun Umr. Yotulugmlcr frttmnblcr dul. 351111 tu Dr. Peter Fahrt-cy, Il2sllc so. onne Ave-que. THICA00. lu-. Plant Kaal til Haufenr. Nu, vi staat for Planteliden, vi! jeg tilraade, at man planter tigeliqt med Anal, saa der san blive en Til til ovecs at brugse til Hausene Jo meke Gtsnt man san faa sine Hsns til at fort-kre, des bedre. Det fremsmek detes Sundthesx del for-get Æglægningem og des sparer paa det kostbare Kornfodey saa man san si ge, at siulde Hsnsene fodkes med Kornfoder alene, saa slal de paa det natmeste have 20 Mint daglig pr. Hine, sportmod dette san bringet ned til 15 a 16 Kvtnt om Dasein syvlö man bare giver dem tigesigt med Gtsnt. J Sommertkven san man lastend