«
,,Danfke1ssn,
et halvugcmlig Nv .05- og OplYS
ningzblad vor et danite Folk
i U neiika,
udgioet ai
DAleH LUTIL PUBL. Rufst-L
Blair. Nebr.
,xaniketen« udlommer hver Tirsdag og
Ftedag.
Pris pr. Aufgang i Te Forenede Steuer
.1,50; til Udlanbet 82,00.
Vladet bete-les i Fotstud. Besiilling, Be
taling, Adresseiokandking qg alt ander
angaaende Bladet adtesieres:
DANISH LUTH.PUBL.H01’sE.
Vlait. Nebr.
Rede-tun A. M. Andetsen
Alle Jndiendeliek adcesietes: Tausterem
Blau Neln
Zateked It the Post Oliice at Blatt. Neb-.
II second-Uns mutet-.
Adventsle Rates made know- upon
sppllcstiom
»Danfkereu«
blinkt jenbt til Substtibemet, indtil ad
usyllelig Opsigelfe medic-ges ai Udgiveme
pg al Geld et betalt, i Overensitemmelse
med De Formel-e Staters Poftlovr.
Neigt Laterne henvender sig til Follh der
Kommt i Binden eilten for at lebe hos
dem ellet for at faa Lplysninger om det
non-tende, bedes de altid omtale, at de taa
Avertissementet idem Blut-. Tet vil vcte
gensibig Nym
.
-
Kredsmissionen.
Bilde det ille blive en god Forde
ling af Bidtag til Jndre Missions
tasten, om allePenge sendtes til Kas
seten i Kredsen og en Trediedel af
Alt fta hver Krebs blesv sendt til
Samfundets Kasse. Dei vilde for
Tiden klare Lonninger, der falde paa
denne Kasse, og give Stytelsen noget
til nye Missioner eller Stotte af de
allerede begyndte, hvor Krebsene er
for smaa til felv at bcere det. Bliver
Midlekne rigeligere vil de tilflyde
Kaser i erhold dertil, og det synes
for mig den lettefte Vej at faa For
holdet bestemi. Det vil ogsaa falde
leitete at undgaa Forvitlinger i For
sendelsen. L. H. K j ce r.
» Bladene og Bibliotclet.
Ved at lcefe G. G.s Artikel falot
Bemærlning om Romaner i Bogform
rnig særlig i Øjnene. Jeg bar new
lig ruget over, om vi lau være tjenx
med at fasa Jndholdet af vort www
rende Kirkbl i en saadan Form, at
del umuligl lan opbevares. Da faa
Tanken, om at ifsre Romanetne
Kittel-PS Klæder og KistebL Roma
nernes, lom frem i ncevnte Artikel
kom Spørgsmaalet frem hos mig:
lan vi vckre Ljent med en saadan Bru
tehandel, ja, kan vi være den belendt.
Hvad der angaar vort lirlelige Ak
bejde, dringet Bud fta Ftelseren og
otn Ftelfen i Preditener og Asdent
1ingek, Meddeletsek fka Arbejvgmaf
ten og Kvitteringer for Midler til
Guds Riges Avbejde laster vi hen
som Dsgnliteratur, sinder del uner
digt til at være andet end en ngm
flue af lige Verdi med Døgnets Be
givenheder, og saa hædre vi Roma
netne ved at opbevare dem i et pcknt
Glassiab i vor pænefte Stue. Mon
det vilde vere rigtigt. Naar jeg lee
ser nvget for mine Bptn spsrget min
lille Pige altid: »Er det fandt«?
Helft vilde jeg have mit Bibliotck
fauledes at om der senere stulde bli
ve spurgt: »Er det sandi, hvad der
sindes i de Bogen at jeg da san spare
ja, og ogsaa den-ed Me, at jeg elstet
Sande. Dei-for vil jeg hellere
have Kirkbl i Vogkorm og Rom-aner
ne i Avisen. Dei vilde aldtig have
mmdet Junker-Um hos os, at udgive
,,Kitkedladet« i Avisfomy havde del
ille ver-ej fo-: den lme ,,Danster«5
Skyld. Man mener jv nu, at den
vil blive fed, dersom den maa tmde
i de syv wagte Mts Spor; men busi,
de bleve ikke fede. Slal del hele be
dre kunne belale sig, maa vsi vel saa
belale mete for, hvad vi nu faul-,
ellet faa mindre for hvad svi nu be
laler. M kan ikle faa Jndholdel, vi
tm hat, l eet Blad for hverien del
holde ellet to Trediedele af hvad de
ive koste og soa faa en dedve Zettel
chug i det. Stipeditionen lau
itse koste speisen del haer ellet en
Indiedeb Og M san Arm-IM
W blive tikftedsstillesfdec hvll
Me, M M Enlidt sttrre Uddtes
helfe If »D-« Mu« es »Mtschl«
dek, sog de san Male sin- Aussen-h
es jeg foppen dis, at Ist-umlen
W TM Ist Pf -W. VI
W its M feil, UtUuMI
W emsig Mo M d stets-it
s
s
s
i
s
Udgiivelsen af »De usgks Qlad«, og
om de var villige dertil ZW, vil dei
da itte mtre blive en Bin-Y- for vort
Or’:pk!7ux. Leg tkor vi naat flere
med orze Ire Wabe-, end Vi i lang
IED vit naa rned eei.
L. H. K j æ r.
Btooklyn, N. Y. d. 23. Mai 1904.
W
Om vorc Blade.
Tet bar vertet helt interessant at
lasse de mange alootliae og stønne
Tantet i Henhold til vore Blarez
Ftcmtilr Eilet lad mia hellete siae
»Dansieten«5 Fremtidp tbi det synes
itte at se nd til, at ,,.Kittebl.« Da »Te
ungeg Blad«, bat noaen Fterntid for
siq. th denne Sag bat vakt manae
til Estertante set man bl. a. detaf, at
der end itte hat vætet to med samnie
Tantet, om Zaaens heldkge Løsen
Man bat eanorstaaelse as at der maa
,aøres noaet, ncget der kan satte merk
’Fatt i vor Bladproduttion Og saa
hat man tcenkt stg at tte tarveligc
iBlade -—— som »Dansketen«s Redattot
faa bessedent udtrntter sig —- kund-e
uden Tvivl udgvre eet aobt Blad,
»Mit i uvswk og godi i Jndhold.«"
Man hat itte bevist at man as tre;
»tatveliae« Blade tan lave eet aodt
»Vlad, ligesaalidt som man hat bevifH
Jat vore tre Redattprer vil saa et stottei
JMaal as Dvgtigbed ved at arbejde
Ipaa samme Blatt-. Havde man i Øje
»bl-ittet tcentt paa Fortcellinaen om de;
37 maate Kot derude Ved Nilen, fcm
slugte be T sede —- uden noaen For-be
zdring i Udstyt og Jndholb —- saa
bavde man advaret ,,Dansteren mod
en saa graadig Tanke sont den at flu
.e ,,Kittebladet« oa »D. U. B.« At
,,Dansleren hat tæntt sig Muliabe
iden as en Fordel ved at fortcrte de ans
;dre to Blade, hat dens Redattot so
Hgodtgjott i "Ztt)ttet, Oder Eone.
For nu at saa denne Sag frent bat
jeg valgt et Emne som alle Ztedet ;g
til alle Tiber vil sinde Lrenlyd
»nemlia: oi maa spare. Sau bat man
paastaaet at diese vore tre Blade nd
gaar med Understud, ftort Tab o.s.o.
Ja ncrsten som om Fotlaaåhuset det
ved git sin Undetgang i Mode, :El
Ttods for at Hufet hvert Aar set
flete Aar hat haft et ganste gebt
)Overst1rd. Denne Paastand hat ver
ret fremsat atter og atter; men J
mangeTilscrlde af Sakr- eller Selvin !
reressr. Nu fremsptes den her iqenxt
men tncert Eber Venner. Denne Paa:
stand hat aldrig vætet bevist —- kan
’itte bevises. Det vil vare saare dan
stelig med Bestemthev at sige hvad
bvert Blad kostet at udaive. Det tan
heller itte siges bvad hvett Blad nd
retter for D. L P House ved ditette
ellet indetekte Betendtgprelset.
Det stdste vi hat angaaenbe vote
Blave er sra sivste Aatsmsde Betet
ning, hvor det bei-den ,,Udgivelscn
af »Danfteren« sortscettes sont serv
vanlig to Gange om Ugen, da det i
Folge indhentede Oplysninger viset
sig at den i vet for-lohne Aar hat
givet et godt Oversiud«. —- Trotz-«
disse Kendsgerninger, vover man al
ligevel vedblivende at tale om det store
Tab paa vore Blade, noget der itte
satter ftor Fart i deres Udbredelse.
— Synes der at være nogen Rim
melighed sor at f. Eis. ,,Kirtebladet«
udgaar med et stsrre Understud da
dens Nebaktion kostet os intet og det
samtne runde siges om »D. U. B."
Men nu lidt normere ind paaSagem
Nedlceggelse as 2 af vore Blade; tht
det er hvad der her er Tale om. —
Sæt nu at der i Dag er 1000 hjem
hvpr baade ,.Dst.« og »Es-U findes.
Jeg Lager ille meget Fer naar jeg
mener at de som holder begge Blave
ere de bedste Abonnenter, dem, der
bete-let ,,Kirkebladet gaar ind. Nu
behms der ingen Regnemester for at
se, at her bar vi den ffrste Fortjeneste
i et Tab as 81000; thsi det Papir og
Smrte man derved spat-er er allere
de vpsslugt as den ekstra Hielp ved
»Dansteren« i Form as Markt-mö
sekretcer eller lignende. — For det tan
da We vcve Meningen at man vil
siqe til ,,Kirkebla«dets« Redaktju du
duer sitte til ser at vebigere et Bind;
men du man not san Lov at hielpe
livt til ved Ubgkvelsen If »Meiste
nen« — usoen Belaling nahtenng —
medens »Dort-straft stehest-r saar
III Mk Lin -
M er der wart der synes at
Oeje Wendallekisst We Betts
, rüstet- »Mr!ebtadtl« er oW IS
nnd set W sus
det bst soktæres as et verdsligt Blatt
Det et under Fothandlsingen bleven
soteslaaet at »Dansteten« stulde kal
des og væte D. s. Kirkes Organ.
Jeg vil endtpmme at vorKitte i man
ge Henseendet er altsor vetdslig; men
saa vetdslig er den endnu itke blevm
at den tan nøjes med et Nyhedsblad
som Organ. Havde bate i Herren
eller Damm hvad J nu er der hat
soreslaaet dette, haft et Navn, saa
tunde man have ntødt Eber lidt meke
privat og maaste derveb totnmen til
en bedte Forstaaelse. Endnu dette:
lad vcere at »Dansteken«s Redattør
hat nogen Ret naar han talder voke
»Blade tarvelige — Jeg tror dog itte
"vi butde tale eller strcive saaledes —
saasaa indeholde ,,Kirtebl.« bog man
ge Prceditener og Afhandlinger sorn
ilte butde undertastes Dsøgnlitetatu
tens Stæbne, bruges til Jndpat
ningspaspir og alt anbet. Der tun
de bog gerne være noget man senere
tunde snske at lasse. For-neigt stut
tet jeg mig til hvad Pastot J. P.
Herde hat strevet desangaaendr. F
Og saa tiil sidst D. U. Blad'«.s
Meer-selig nol at et saadant lille Ver
sen kan udtette saa store Fing; saa
dant et »Missoster«, sotn det nettes
nende er bleven laldt, at det tan satte
hele vor Forlagshus i Fare for Un
de:gang. —- Vennet, synes J bog ikke
selv at det maa henregnes til Smaa
!ighed, at tale og strive saa meget oni
et Understud der maaste belsber sig
til henimod 850007 vierte et det
nceppe, teods alt det der hat vceret
atbejdet imod det. Det er jo vistnot
almindelig betendt at detteBlad frem
kom som et privat Foretagenve
og altsaa ilte beregnet paa at scette
Samfundet i Betostning. Det turde
ogsaa viere betendt at der tort eftek
dets Tilblivelse blev strevet om at
det absolut maatte vcete et Sam
fundssotetagende, og som saadan biev
det ved Foteningsmpdet overdraget
D. s. Ritte. Var det da Meningen
at Kitten vilde eje det for at faa
Lejlighed til at dkcebe det? Jeg sy
nes itle om at tro det. Flere Gasse
hat Ungdomsudvalget udtalt sig med
at det saa gerne vilde beloste Bladets,
udgivetsk pm det tinodes. Jsg gar-s
vide hvormange as vore unge der vil«
holde ,,Dansteten« med de 7 Spaltet
og lin langen.
Leere Samsundsvennet, itte et
cneste Stridt tilbage; men altid stem
ad ogsaa med Hensyn til vote Blabe.
Vi heb-ver dem allesamtnen. Lad os
alle sont en atbejde baade for verek
Jndhold, Udstyt og Udbtedelse og
Herren vil lade det lylles til vor
tcere Kirtes Gavn.
Niels Damstov.
--q--—
Hiler til Fomatet.
O.Andersen.
lEt Zmil saa mægtigi, at Alt-erben
tor
Et not til Baarblus i mit Bryst at
tcende
For Livets Urkraft, dek, om alting
Ost-,
Gsr lebende til Verdenslsbets Ende.
Lad andre tote tret i Stof og Aar
— det er bog Aanden, der er Livets
Baar
Mens Danmakks Jord, o Maj, vct
blomsterstks’t
Og fletter of vott Skovlsv Brut-e
wansem
Menö Havet stinnet som et Brude
stor
Og muss Ortestret spiller op til
Dansen
— hvem et det, der som sagten Bkud
sta! staa?
Tet et vort Folt, der fsal ha’ Kran
fen pac
Men hkket hun sra Fortidz sunlne
Hat
De gamle Nsstrr fra sm Stortid
tange:
De Krav, der et vort hsje Fremtids
kalt-,
Da stiger hende varmt i Sind, paa
Junge.
Da ljfiet hun mod Baarens Kranz
sin haand
Og glitt-er svm en Bankng ser af
Raub.
Og MMM VI SM siv Vei
Den kolde klogc med de visne Tan
let
IOM LMI Gnade-, der handteres
. ej
Men Itfiet sig i Lyk, naar Viertet
bunter
— en Riddet Rod, der med sit Hier
nespind
hat gjort vort Folt fokfagt og biegt
om Kind.
Saa peget Baarens lyse Billedpragh
Naar ern Melker-, og naar Luften
fyngsks
Paa Livets Ørnedtift, paa Aandens
Magi,
Der vote btudte Hoab i Glans for
nnger.
Thi Vaar sit ej alene Ziork og Stett-,
Det faar vott FOU, om det hat Da
gen last.
-—.-0-.-—
JUngdommen omtring David.
Lin ftor Petionliabed — Reforma
tor, Tinte-r el. lian. —— sainler efters
haanden omtring sig en ftørre ellck
mindre Flot med ungt Vlod, der heu
ryltrgi ai bans Inner, tror paa hanz
Tanter da satte-s i Atbejde paa den
Maade Da i den Retning, som Hyd
dinaen v i l.
Son! Herren er, faa folget han
Svende. ;
Man kan være sitler paa, at David
hat haft sin llngdoni ointring fig, this
saaledesji sisJer han i den 144. Zalntezl
»Vilde vore Zonner gro en tøn Valft
i den-s ungc Dage, og Vore Døtrew
arte lia fom Histnesøjlen Hitane i
Teinpeliiii. saa ftulde derined alti
inden vore Landearcenfer lommei
den fuldtomnefteeren med det saus
1ne: Forraadslamrene vilde fyldes,
Marterne bære de rigesie Fold, Jndc
brnddene børe op, Klaaemaalene for-—
stumme, Udvandrinaerne standse, on
det hele Foll blide inættet nied Glas
dc.«
Den llngdom, David bar taldt sin.
hat items-or alt været gennemftrpm
met af Mod.
Alle havde de jo hørt om, bvorledes
han seit-, ftinnende af Ungdom, for
fte Gang var traadt frem paa Histo
riens Zluepla«ds. Fra Faareflollen
var dan kommen med frifl Proviant
til fine Brødre derude i Terebinteda
len, lwor al Jstaels Hast laa oa va:
»faare bange« eller rent nd singtede,
saasnart den stote Filifter vifte fig.
Jtte alene havde han vovet at spor
ge, hvad den Mand lunde vinde, der
fældie Goliat og saaledes reddede sit
Folls Ære og Frihed, men han havre
visi sig i Besiddexse as w Mod, deki
var i Stand til at udføte den mag--l
tige Baad.
Et saadant Mod hat-de inntes de
flecktslagne saa utroligt, at Broderen
Eliab sandt sig foranleldiget til ati
tuate ham paa det strengesie for taa-’
beligt Hovmod og Vanart. Og Rong
Saul hande, da han saa den lille red
musfede Ungerfvend, trutlet paa sine
værdige Stuldte og mindet ham om
det alt for store Misfothold melleni
ham og den fragtede Jætte.
Ungdommen havde her for sig itle
alene hin Historiens og Poesiens Ec
nius, der hat Evne til at lsfte de
forudgangne Heltetider frem for dens
undeende Øjne. Den havde i David
Helten felv, der siaber Follet en ny
Stiortid i ydre Magt og indre Lylle.
Alle hans Salmer priser Monds
modet, der, om saa stal verre, flaar
en Heer paa mere end ti Tusinde·
Han taler om at tage Hedningetne i
Arv og Jordens Grænser i Eie, om
at lnuse med Jernspir soin Patiente
iaettat alle dem, der ved deres Lsgn
zog Uret forvandler Guds Jord til m
istintende Hulr. han taler weget om
unge Liver, orn Innen, der behersier
Lasten, om Solen, der fom en Brud
taom sitider over Hirn-len, glad over
sin heltebane, orn den veeldige Kraft,
der berstet over, udgrunder vg sendet
sig«,vver al Guds Gerning.
David ved bedre end nagen andeu,
at det er Ungdommenö Drift at stile
imvd de hsje Maal, og at det er Men
nestets dyde Lyst at vinlde de ftvre
Seit-.
Sterlere Mod hat ingen jordifl
sending nogen Sinde levet ind i sin
Ungdomdflot
Men tsnnere, sandere og were cea
te Mod vil man ogfaa forgceves lede
om has nogen anden dsdelig
Thl David var tillige den til-mag
ste af Jprdens Bien. Dun- lender
andre Billet-er paa Menneflelivet end
Livend Kraft, end Ømens Fliegt og
SolensSejtsgang over htmlen dan
nie-ones den jomfrufine Viert, der i
- , , Sand steiget eftee Band
simnme, Sammet der stler stg trag
imdeesin Wedes Stad, den verge
ltfe Ingl, der sinder Aiul i Guds
Oellisdmnm Den-en, der vrider og
wandte its i Stlset
Han var itte nogenJcette, for hoem
intet staat paa Spit, ingen Riddet
Rod, det bryftet fig, hvot ldet ingen
«Fare er. For David aabner der tin
et bundløst Svælg imellem, tyvad det
tan oindes, og hvad der tan tabcs
Ved at leve Liver; tun een paa denne
Jotd bar ftcklvet inete for Faten end
han. Han taler attet og attet om,
at der et non-eh det fotfcrtdet dam,
vil singe twn. Han arnek fot dem,
der spnr Jld, hvis Tender et sont
Spnd og cteile, og hvig Junge sosn
det hvagseste Socttd »He ftilletGatn
fot niine Ttin og tastet mig ned i
Einetteng Grav; alle derei- Tantct
er into-d mia til det onde: de ftottes,
de ftjnlet fia for at odelasgge mit
ILiv.« Han tilftaar, at enboer Tit
ftnat et haabløzhans Kraft et dtudt,
bans Sjctl forvandlet til tett Etten
land.
Hvotledes tan et vitteliatMoo kla
ge saatedeLsZ Fotdi han oil det stor
ste og loddet Menneftelioet til Bund-IX
En Goliat tan ban fcelde, alleLan
dets Fjender tan tmn befejre. Mut
han hat ttusset to Fjendet, over fot
hoitte ban gioer tabt. ,,De et mig for
stcttte, de tnnset mig; jea tendet ittks
Tal paa mine Taater.« Den stimme
Mand, der fotet sig taldet til at tast
te thetnetne, udgrunde alle Gnos
Gewinner og hetfke over al Jotdeniz
Heer, udbtndet: Hvad et et Mennc:
flebarn, at Gnd tommet bam i Hu?
Finn et svagt Aandevnst« en Stnage,
der sater botbi. »Lad mig ertende.
boor snatt jeg stal ophste at leve;
som en Haandsbred et mine Liosda
ge. Stulde en Mand lønnes eftet si
ne Getninger, niaatte at vor Støntyed
fortasres som molædt Eilet-de For
fctngetighed et ettyoett Mennefte.«
M to Fjendett Døden og Synden,
levner ham intet Stint, ingen No
etler Gletde. »Mine Misgetninaet
gtiber mi«a, saa det btiver bælinortt
for mine Øjne; de et ftete end Haa
tene paa mit Hoved, og mitHjette bar
fotladt niig.«
David vitde vinde en bel Seit.
Og det et tmm oni at note at leere
sine unge Vennet den stote Sandhed:
om du er Konge ellet hoad som helft,
og hvot meget du besiddet af denne
Veroens Magt og Aste, det hat alt
satnnten tun saa tsidt at sige; alt be
tor paa: hvortedes du selv er, om du
hat et rent, et tanddru, dntbt og tro
fast Hjette, thi tun den optigtige hat
en Fremtid.
»Kom tilbage, min Sjcel, tit din
No; jeg var de tingeste af alle, men
saa taldte jeg paa Gud, og han ftiede
min Sjæl fta Dsden, mit Øje fta
Graad, min Fod fta Faldx han be
varet alle mine Ben i Dsden, og de,
tet fortader sig paa hasni, ital tsit eoig
Tid itte bcete deres Sstyld. Unge
Leder tan tide Mangel, men de, der
spget Herren, stal aldkig mangle no
get godt· Salig er den Mand, det
fotlader sig paa hom. Han giver miz
et tent Hjette, fotnyer en stadig
thand i mit inderste og toter mig paa
sRetfætdigheds Veje for sit Navns
JStnld Han giver mig tnsin Ung
jdoms Ørnettaft tilbage og mcetter
Hut-i Atdekdom med Gliede
Saaledes set det Mvd ud, der hos
»Das-to itte alene betvang alle Landets
Fjendet, men gjorde dem til bang
Bennet, ja, leerte dem at ftygte Js
raels Gad.
Vetden hat tigelig tidt af den Art
Mod: vældigt totn en Natur«-ist
tærligt sont en Winde og ydmygt som
det mindfte Batn.
Mrn David vilde itte alene leere sin
Ungdom at bevate sit Liosmod. Han
vttde tillige fette den i Arbejdr.
,,Hetten er min Klippe, han lcree
tntne beendet til Kamp, mine Fingre
til Krig, han tvinger mit Fott under
mig.«
Optigtigheden, det redelige Vierte,
et det ftrfte. Men det er itte det
entste. Den Mand, der sotn Foltets
yppetste Stjatd og Kvnge satte det i
en sqadan Fort og Udvitting, at det
formerede stg til sein Millioney og at
det lille Land tunde fide denne store
Befotttsing hat ttte fotagtet den
rent Inennetteltge Dygtiggjrelsr. Jok
deni Dyrtning, Bygntngstunst, han
det og Cis-m naaede en Falk-kom
mewhed t Jst-elend pas hans Ttd
sont hvetten ffl ellet senete. Alle
der btev opleette til Kamp, alle
ngte ttt Kris, det hele Fell net-ej
dede es var glitt-.
»Es-tin W Met sig net t det
tade«: Ida-lerne var biet-ne ttt bir
celth M Im aus«-Ist Gent-I
bett- Vst Mai tu W II
soc-W i komm-W des
gjvkde dei muligt, at »wer Mond sad
ttyg vg glad under sit Figentr-r."
David set adstilligt dybere end voke
Henrit J-bsen’er og J. P. Jaiodfenkm
Og han bliver ikke staaende vev de
tes haablsse Klage. «Gud hat gkat
niig glad med al sin Gerninq, han
giver ille alene mig alt, hvad mii
Hierte begceten men han fvrnver bete
Jsvrdens Siittelse og got Storvart
blandt Foliene.«
J den Si. Salme beder Invipt
,,Læg Dage til Kvngens Liv, banz
Aar naa fta Slwgt til Slægt!«
Den Von et gaaet si Opfyloelfe i
sior Stil. Thi ikke alene, men; bnn
levede, famlede Ungdoinknen ftq vm
dam. J de svundne Tiber og runot
omlring i Landene hat den bebste
Ungdom famlei sig om han«-. Hvor
hat Motten Luther ikke samlez Vis
dom og Mod hos den stvte Konnt
sijald Der fortælles om Gli:vitvne.
at han i fm Ungdom iendte bvck
Linie i Davids Solmer. Lg vi san
cdtiftiise Tige, Ei enhivet Tone, der hat
lydt .i den krisine Menighed kkqe ev
til vote Dage, hat faaei fin bedkie
Klang hvs Jsraels gamle Samen
Gid, at ogsaa vor Tids llnqdotn
msaaite fotstaa hom, san den Hunde
nrv en ksn Beist, fornv sin llngdotsi
som Øknen og give Jotden en bedre
Siiikelse.
Ole Andeksen i »T. Nit«
—--.-.-.-—
Ticuemcrningen i llsiklein
Nanr Jesus- gentagne Gar-se Un
der sit Jotdeliv talte om Tier-erget
ningeng Bemdning i bang MeniqbeI
tnmn mindeg blot Ord sorn Diese-:
,,.Hvo, som oil vckre den ftprsie TUlandl
eder, lmn vckre alles Tjener«, »Ho«
ljeg ek, der flal nIiII Tjener Akte«
«etc.), da hat han jo denned bewnncl
fKriftenlivet i fin se1v, som et tzenenke
Liv, saa at lwer enlelt Risiken two,
llmn end er, nma se pan sin Styx-op
Ygave som den: at ljenr. Mer me
deng sanledeg alle Reiskuc, bves i fin
»Stilling, Hnsjimoderen i si: Rollen,
IHusfaderen i fm Forreining et-» ital
Tage nt tjene Herren i alt Dem, fac
Her der dog Virlsomhedee indeit for
;Menigheden, der i særlig Zustand
ilcm laldes Tjenekgetning, og fern flal
goes overfor Almenheden 1::adlil.
Hertil horer f. Els. Ordetg Tseneste
for Pisa-stean Men san vist fxrn del
var Tilfældet hog Herren seh-, al
»He-and Dg Mund fulgles :D", et
han var Profelen, inceglig ist-J biet
,,i Ord«, men ogfaa ,,i Getninx«, san
bliver der ogfaa et Kætligbedene Ili
bejde, der man tages op inden for den
lriftne Kirle omkfot de sattige, de
forlomne, de syge, de lidende :;J an
dre saadanne, fom erlfeten bestan
dig havde et san aabent Hierte for.
Tidi banes jo netop ved den kimelige
Hjcklp Vejen til Menneslehjeetet for
Guds Ord, og selv hvok dette itle
flet, asiægges der dog ved Kæelighe
dens- Getning et Vidnesbyrd oni,
hvad Gud vil den faldne Verden,
nemlig hjælpe den paa Fade. Tenne
prallisle Kerlighedsgerning faa den
forste Menighed snatl, at Apoftlene
lLkdets Tjenere) umulig lunde over
lomme, og man valgie derfok syv
Falligforsfandere ellet Dialonet.
Dette er del fsrfte Spor til, hoad der
fenete under forslellig Stillelfe er
lommen ftem i Kisten as lege Mands
og Kvinders hjcelpende Gerning over
fok dem, der »l)or paa Tilvækellens
Slyggeside«, men loin Kiklen efler
sin Bettes og Meltetö Elsempel ille
kan undlade at lage sig af. J den
nyere Tid hat denne Getning ändert
fot den evangelisste Ziele fundet sit
Udtkyl i Dich-net og Dissonisseh
begge Dienern-heben som Hat været
og fremdeles vil vcere til den smfle
Belsignelse indenfvts Menigslfdslived
shvad nu fskst Dialon - Embedet
angeln-, da blev dem, efter at del i
den gamle Kitle nmmest havde dar-et
et Faltigfotstander - Embede, i Ti
dens Lob fauledes forandret, at det
tilsidsl i den tometsi - ladhtslste Kiele
et blevet flet og ret en lavere Grad af
Priesteembedet, men uden nogensoms
helft seerlig Forpligtem lil at lage
sig af syge og saftige. Reform-atta
nen forlastede denne lavere Grad as
Ptæstegetuing som ustristmcssig pg
kostbade Inn eel Orden Carl-ehe En
Institution til sctllg at jage sig af
saftige, lyge og lignende fslle Re
formadoeetne del Jung til, men Ti
den var ikke moden til dens Vpretiels
k. Des var fwst i del is. Urkun
dtede, da sen W foelale Mr
tw til-W fis sit Mu, at
