Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, May 20, 1904, Page 6, Image 6
Kirkesagens Arbeide i J Kobenhavn To Billeder af Henry UssingJ 1. Der gamle Kastanietran Jeg git i Ørstedsparien og glædede Inig over dens Slønhed, de storartede Anlag, de rige Blomsterbede og de stønne Statuen Og jeg standsede Ved det gamle Kasianietræ, under hvis lune Silygge mange gamle og unge sager Ly, og jra hvis Bænk man hat en ret nn ponerende Udsigt over al Parkens Rigdorn. ,,Men det er jo en af mine gamle Benner fra Kirsebærgangen!« lød det i mit indre, og paa en Gang blev det altsammen levende for mig, som det var i gamle Dage. Her gik Volden; der er endnu Stadsgraven, og her var den bersmte Kirsebcergang, hvor vi som Born fankede —- Kastanier (ilke KirsebærO sog udlcempede vore med Ordenens Haandhævere forste Kampe —- vel Ineft i Fantasien, — eller, naar det tom hsjt, ved at ,,stitke af.« Ter laa en Gang Teglgaards broen, og hist ude stralte sig· langt, langt bort det store, grønne Eventyr land, som kaldtes Glacis’et. Ei lille Suk undslap mig: Ak, hvor forandretl men ogsaa en un drende Følelfe af, hvor Kobenhavn den Gang var en lille By. Hvilken mcegtig Vækst hat vor Ho vedfkad dog gennemgaaet i den sidste Mennesiealderi Og hvor megen Om stgt og Energi har ikle de styrende maattet udfolde for forud at plan tægge og lede denne Udvillingl Holl ten vældig Opbydelse af Kræfter Ig Midler har det itte lraavet at folge med! Og vor Hovedstad har disse lig Ære af den Maade, hvorpaa Opgaven lastes. Kun Kirlen synies i lang Tid flet ikte at tænke paa, at ogfaa den havde en O-pgave. sotn der i Tide maatte lægges Planet for. Ja, den runde ille en Gang folge med bagefterl Efter at det Pust, der udgik fra Rudolf Frimodt, var stilnet af, sit man med Møje en og anden enkelt Kirke fuldfsrt i ti Aar, og saa gik det heli i Staa, medens Sognene var wlsede til en forfaerdende St-rrelse, vg Flertallet af hovedftadeng Befan ning blev mer-e og mere fremmed for hele Kirkens Liv. Gud sie Lon, at det er blevet an derledesl Herren har »opvakt Ann den" iblandt os, og efterhaanden sit Kirkens Venner Øjnene op for den kore Opgave og begyndte at optaae del forssmte Arbejde Paa HerrenH Has. Dette er Kirlesags - Bevægelsen, hvis Maal kort og godi var at ind hente del forsømte ved at faa Sog ne delte, Priester ansatte og Kitker opførte, i faa vid Udstrcekning, at Kirkens Gerning virlelig kunde siges at blive forsvarligi uderL Som enhver Aandsbølge, der bry der frem for at satte noget nyt i Gang, hat den itle kunnet undgaa i Begyndelsen at mode Modsiand og SvivL Var det ikle Sværrneri? Krævedes 'der ikke alt for knegets Var det vg faa virlelig nsdvendigis Og var del ille ganske utnuligt, hvad man fvrlangiek Men trods Modstand og Tvivl ba nede stirbst-gen sig Vej ved sin iudre Sandhed. Frei en lille privat Leg-» mandsbeveegelse gik den ved Stifielsk sen af det ktbenhavnsie Kirkefondj (1896) over til at blive en osientligl anerkendi, falles Menighedösag i den dsnste Kitte, ledei af Sjtellands Bi IÆ steiler ved en almindelig Kir lekollekt og faa Aar efier sanktiones tet ved den kgL Uns-editing Of 11. J Nov. 1899, det aabnede Adgang til en gennemfstt Løsning af den stote Opgaoe ved Kittefondets Hjælp. Man maatte da indse, at det nye, der kampedes for i denne Sag, tun rsat de allerbedste gamle Kitleptintip pet, og at det faa langt fta var oder spændt, hvad der sigtedcs paa, at Maalet tvasrtimod Var sat med ftot zBefmdighed eftet det mindste, der »Im-arise til for odetlxovedet at nat en Løsning. Man maatte indtsmtne, at, naat man ellets paa alle Omtaadet i Ko benhavns Udvilling (Slolevcesen, offentlig Hygiejne, Politivæsen o. m. m.) ansaa det for en Æte, at man mcd Fotsynlighed og Enetgi holdt Sttidt med Udvitlingen, felv hvot det ltcevede ftote Pengemidlet, saa var det mildest talt utetfcetdigt at dadle Kitlem naat den ogsaa tog sig sammen til at folge med. Ja mete end det; det maatte vcete ufotfvatligt for alle, sont ønsiede at bevate Fol ketitkens Velsignelse for vott Land, ikte med Kraft at stotte en Bevcegelse, der vilde hjaelpe den til at løse sin Opgave i Tiden. Thi derotn kan dog vel alle Krist ne blive entge, at Kitlen itte et be ftemt til at ftaa som det gamle Ka ftaniettæ i Øtstedspatlen, et fmult og hyggeligt Minde om Fortiden, et lunt Sted, hvot gatnle og svage kan hvile sig, og Smaabstn ian lptes hen i Lee. Rej, Kristi Kitte et bestemt af Hek ten til at fplge med i alle Tidet og vokse nd ovet alle Foll. Og tun saalænge den itte staat af paa dette Maal, vil den tunne dæte til fand Velsignelse og bevate sin Stilling i vott Foli. Kun eet Spøtgstnaal blioet endnu tilbage: Er Opgavens Lssning over hovedet mulig? Men detom nost mete i nceste Artikel. 2. Uffe. Det ftøtste Kunftvætl paa Char lottenbotg - Udftillingen i Aar et — tent bogftavelig fotstaaet — Usst hin Spagr. J Fothallen tagetStatuen tempe ftot op intod Loftet, saa man hat ondt oed tigtig at se hom. Endnu itte tigtig vaagen, fttcetlet Usse sig saa man næsten blivet bange fot. at han lunde tabe Ligevægtenz men man stpnnet, at det i denne Kann-« et Ktæftet til at sve Stotaad, o§ Fodstyktets Relieffet fottællet om hans betsmknelige Seit. Kunstneten Axel Hausen hat tcenkt sig »Usse« som et nationalt Monu ment, en sigutlig Fremstilling al Foltets vaagnende Stytte; og de te smaa Relieffet udtalet Motalen i de garnle Ord: Ratten —- faldet hun paa — Dagen dog kommet eftet. Men den danste Foltetatattet vil fo ganste natutlig aabenbate sig va saa i den dansie Follelatakters Liv. Detftt ist det væte mete end et til faeldigt B.illede, naat vi her — til Sondagsbtug — ladet »Usse« tale til ’os det, det et stet og endnu lan ste i KndenVaVUZ Kitlesag Saa blivet Usse os et Billede paa »det danste Kristenfolts vaagnende «Stt)tte, den lristelige stote Fremtids haab i vor Kitte. Lcenge hat den ligget i Dvale, fotdi det ille synteg at væte Btug for dens Krefter. Statstittens Orden stod jo fta celd ganttnel Tid, og Kittens Atbejde blev to gjort, uden at man bebst-ehe at betymte sig detom. Men Kong Vettnund vat bleven gammel, og Fjendetne faldt ind i Landet. Med Fotfætdelse saa man ,,Naten falde paa«, Kitteftennnedhe dens og Gudlsghedenö Rat, t vot sto te Hovedstad De, sont sial vorne Landri, et taadsvtlde og ladet i Mod lsshed handetue fynle. llll I. IUZEIZEMI cis-, er den encste standmavxske Lægeanstalt 1 Amerik som gjør Benennung Og kur cij ktoniste og privwx 4 Sygdomme til specielt Fug og brcvvcxlermed notLe og danfke Patienter paa del-es eget Spros Private og ncrvofe Stigdomme WOWO requesagede af Ungdoms-chsindigbcder, smatutliqe Bauer wed alle der-es otfærbelige Følger, saasom Jlappelfe, Tab af FAMIwa usiikket til Fol tetsiug, Ryrei og Blærefygdomme, svag Ryg o.s.v.,behand1es hurtigt, omfvthfuldt- billigt sg i dubeste anshed web sitre og ufeilbarlige Midler, Nimm cf andre, hewærende Lager-. Medicina sent-es overalt. Ungdommens Raadgiver, WWO en II os adgivet so paa 48 Stdn-, onsoaaoler Muts Cum-lis hner. Ustesttse , Ist-holdes nieste-a Ism- q Krisis-, s Most Ists-Ists I« beke- Isten du« s bat-e Is ses a ach-ei III tus. Guts-o sit suseslei mfla sit sichm, III pas ei IMOU ellkri kev sum In Ist-O e m Or. . Ists-users co. 80 Denkt-ern st» D 9, Eh eas Menighedsliv ttcedet ftem og paa tager stg at løfe Opgaden og aftvceite Kirtens Stam. Det var et statt Die blik, da llffe ttaadte ftem paa Jst-l linggaatd: det et ogfaa noget af dct slønneite Da leitetigefie i den danste Ritte, det Osennembtnd kxvotved Fri villigbeden sit Eyn for on Mod til at. taae siittesaaens ftote Kamp op. ( Men et det itte alliaevel lidt ,,til en Eide« lwad der er stet i ,.Ftøhen bavns Kitkesag«? Et det itle en fri titkelia Bevægelse, fom itte tet pas-s fet i vot gamle Foltetitke og detfor tummet en alvotlig Fate for denzs Ftenitid7 Paa disse Zporgsmaal, fom er tornne fta flete Eider. et det tre Ting at spare. Forst: Uffe er Kongens egen Somi den tetmæssiae Arving; tet et itte en! utaldet fremmed, der ttctnget sig ind; for at føte Striden Tet vil sige: det ftie Meniahedsliv et itte en frem-" rned Gast i Kitten, men den ofsicielle Kittes ægtefødte Batn oa retmckssige Arvtaget. Al Kittens Getning gaar jo i Vitteligheden tun nd paa at ftembrinae dette Liv. Den blinde Vetmnnd tat maaste af Glatde itte tro, at det vittelig et hans egen Sin, det talet faa tongeliat Men lad bam føle tigtig paa hom, faa maa ban bis-selig ende med at udbtyde: »Ja, netop saaledes var ogfaa jeg i min faate Ungdom.« For det andet: Usse aaar flet tit sine egne Veje. Han taaet sin Fa dets Btynje paa — endftønt den maa nittes sammen, da han spranget den -— og han spendet Kongens gatnle Socktd om Land. Tet vil sige: Kittefagsbevcegelsen hat fta Begyn delfen af med klar Bevidsthed sigtet paa et loyalt Samatbejde med den gamle Kirteorden Søvnigheden dil de man have tystet ai; hvad der var tustnet, maatte springe; men alt det gode gamle ftulde ftem igen. Og endelig for det ttediez Usse vat den eneste til at gøte det. Gamle Vetmund tunde itte mete, og ingcn anden turde tage Handslen op. Zaaledes hat det ogfaa veret i Kobenhavns Kittesag. Man har loyalt hendendt sig til Autoritetetne for at faa det fotssmte genoptettet ad Lovens Vej. Men Rigsdag og Kom munalbestytelse hat afvist Sagen, og der et den Dag i Dag ingen Midlet at faa til denne Kittens Livssag uden ad frivillig Vej. Men tan de da faas ad den Vei? Et Opgaven itke alt fot tæmpestor, ja nmulig at gennemfoteT Den gamle Vetmund ftygtede ag saa detfot og havde set sig ved Ejdes tens Bted for at stytte sig i Vandet, hvis det git galt. Men han harte Sttæp klinge, og svm i en Leg hlco Seiten vunden. Man der ikte ogsaa for Rittan Vennet i Kobenhavn er god Grund til at satte Mod og ligesom Vettnundl «flt)tte detes Seede længere ind fra Flodbtedden«? Da Ftimsodt sit delt St. Johan nes’ Sogn i tte, da «tlang Sitten fot føtste Gang.« Hvorfor vat det vel gamle Bistop Fog saa stoe en Glæde at indvi de smaa, uanseelige, ja maaste grimme Rittetunn Bethlci hem, Nazareth og Gethsemane, uten fotdi han httte lidt af Sttæps Klang igen? Og nu et der i Lehet af 15 Aar indviet 21 nye Kittel-use i vor Ha vedstad, Prceftetnes Antal et vokset til det dohbelte, vg den ftivtllige Be vcegelse hat rejst Millionet til Les ning af den stpre Opgave. To Tre diedele af Arbejdet e t gjort, — stulde det da viere umuligt at naa den sidfte Tkediedel ogsaaf Den krisine Fttvillighed magtet Opgaven lige saa let sotn Usie —- paa ssamme Vtllaar sont han: ät den magner og vil for Moor! ! Paa Fung et det store Vededag, som t de sidste 8 Aar hat Met Kleie sagens seeektge Dag. Da samles der tnd til Ktbenhavns Metefond i hele vort Land. Lad det da Lende-, at Uffe er vaagnet, saa mange, der hidttl har holde sis ttlbaqy Immer need t det state stheide for, at Kiesen- Get ntng san Mve start forsvatllgt t vor des »Ist-U Befehqu As c. Glas-W Denn- M Uwvscvdcisesoseesodatlcfe »Im-. UIWJMJD chtfh stets-Hahn dense, Da vaagnede ,,Usse«f. Det ftiel i El Resultat Reiftelig Forening til oildfarende Born-iz Redning. Den Gang, vi dannedse vor For ening, haddc jeg saadan nogle gode Tantcr oln den. Jeg ligcfrem bnggede Lufllaslellerl Ten slnlde brede sig ud over cet ganfle Land, og den flulde faa fat ä alle de ulytlelige Born, og den fluloe gøre dem alle lil gode og lyltelige Mennester. — —— — Og jeg byggede videte, i inine Kanten Lg naar saa ver For ening hat virlet i nogle Aar, faar saadan en Fangselspræst sorn jeg magelige Dage, for saa lominer der naturligvis ingen mere paa Veidss lose! Tilgangen bliver gansle fun pelt standfet. Alle disse Born cg unge, som ,..Kristelig Forening« ta ger sig af, og som slulde viere dan dret ind ad Poeten herude paa Vrid·3 lose, men i Stedet for vandre ind i lyllelige Hjenr, — det maa da lunne mærles, at de bliver borte —- — Der drønimes saa mange lønne Dromme, og dette var en af dem. Thi naar jeg nu fein Aar efler sljl til at le Resultaterne, —- la, hvad faar jeg saa at se? Saa see jeg en —- trods alle An strenaelfer — stedse ftærkere vollends Flod af Mennefler, som strommer ind ad Fangslets Port. Det er, som om alle Bestrebelfer spottes, fom orn de virlelige Forhold vil tilraabe os et haanende: Hvad lan det nytleZ Hvad »hjcrlper det, at J vil prøve at dcemme op for Reden og Elendigheden, — Hden dliver ja tvcertimod starre, den lvoller jo som en Lavinel i Ja, det er en sorgelig Kendsger lning, at det ser saaledes ud i vore lDaar. l La dog maa jeg siae: Jea bar den »Don i Daa en grumsme god Tro til »vor Forening. Og jeg behøver ille lmere at bygae Luftlastellet, for jea hat nu noael haandgribeligt at flotte mia til. Tet er ille tangere Drom "-— det er Vielelighed 656 Born antagne af Foreningen, 856 Bsrn reone nd af de garnle spr gelige Forhold, — dette er lebende Virtelighed! 656 er sels Hundrede og sels og halvtredgl Og 656 er et stort Tal. Ja, vj lunde have Inslet, at Tallrt dar meget stotte, at vi havde faaet fat paa mange stere, at di havde lunnel overlomme alle de vildfarende Born, for hvem man bantede paa. For alle de dildfarende Born i dort Land niaa hjælpes, det er MaaleU Men jeg gaar her paa Beide-lese og tænler paa, hvor mange af diese 65s5 der nu lunde have siddet herude, hvor niegen Elendighed, der er afvendt ded, at »Kristelig Forening" greb ind, lwillen Syndernes Mangfoldighed, der herved er fljult. Jeg tcenler tilbage til den Tid, da del ftrsmmede ino paa Vridsløse med unge Mennesler, der allerede havde en lang Rcelle Ztrasse bag skg. De begyndte deres Lobebane ved Ellede aaksalderen og tmn — efter at have faaet deres Rygsmller garvet abfilt lige Gange og til ingen Verdens Nylte —- herind i Fængslel. El « sergeligt Synl Ligegnldige for alt undlagen for Sjov og Kammeratsiab, afsturnpede, siove i Fslclsen, drivende for Vind og Bode, haablsft bundnel til Hovedstadens Fristelfer, lorn de! herind, og de gil som Regel ud herfrcnl fom de kom. Nu fem Aar efter, at »Krislelig Forening« har begyndl fin Virlsoms bed, er denne Type af Fanger saa godt forn forsvunden fra Bcidslsfe og dermed fra hele dort Land. Og havde Foreningen intet andet Resul tat end delte at opvile —- jeg dilde , dvg sige- at den herved havve gove· « gjort stn Ret til at elsistem Thi der var en Fing, som status sprang l Dinenn naar man havdes med diise neige Forbrydere al »te, et start Spjrgsmaah lom llle lvd stq afvise, es del var dem: Wer er ditle Wen-reitet blevne seinledesff Og Wes var i de We Ulfclde della Fordl der aldrls er bleven gfprl nagst for, at de Inlde bilve ansl bekledeil Man hat ladet dem Mc sig selb, ladet dem dllde ! dere- teile diene eller l dere- elendige Dmglpeli ( fee es bar aldrlg rall dem en hiel mdedaand Dei dar dette, fon- tldllseee reiste seu- spm num- mpv smqu « otwdetalle,—menvlernupaa Rlxeuntatisme hu kixxlsredslti hka U U fif!ert—-—«I,E.ns«lmn« i de ongrplinc Leb og Musllet sum-J m do is-Ir!s:ztk Eurem r for. .x,«: ::(- tud Ringen us Dr. Petcr’5 Kuriko, 111 t- r tkllwcxkdtt annnkd l isnpst llrin N - s. « .. ::: .:-: :..«t »k. Tun- krumm Lshnut how s-( Dttcs qnnile, mum: » smin 1.:- m El rke m :111-.fr.:-:. Er Mc m Muth Hinuk n. direkte fn Radntantuk Dr. Peter Fahmey. llZsllO so. onne Ave-we cuIcAcsC lus thxxi »Holt-N nf Lokal-»Unter- rljn « Vej til at faa en Forandring i dette Fothold. I Jeg siger: paa Vej til. Thi Vi er ingenlunde naaet til Maalei. Maalet er dette, at intet vildfarewJ de Born her i vort Fædkeland flal; kunne undgaa at mode en lcrrligk Haand, som er udratt for at frelsew det. Mon del slulde viere en Dwm at haabe paa, at dette Maal skulde tun de naaes? ——.«-.-—-. — Ny daqu KoloniL Lidt Virtelighed. En Sommers Resultat fra Hut chinson, Minn. Folgende Dansieke tom op og lpbte Land af os sidste Sommer Peter Petersen, H. C. Jensen, R P. Ihn-few J. R. Lassen, A. G. Nielfen, H. C. Bødter, Niels Peter sen, C. C. Nielsen, Oluf Thomsen, Knud Rasmussem Hans Madsen, Rasmus Rasmussen, Jenas Olesen og Martin Olesen. Saa mange Dansiere fra en Ezn ladet os sotmode, at her nemt lan otganisetez en danst Koboni. Bi stal være astede Ksbere behjælpelige san godt, di lan. Endvideke toll-te folgende fra Hut chinsom Chatly Lindet, Ane Wollen-» An dr. Eritson og Mils Br. Vi hat ogsaa noqle faa Farme til Salg ved Hutchinson, Minn. RO. 840 pr. Acke. Vott Land et ahnte-r let beliggende, ved Jvon River, Wis. Her et 2 Jetnbanek, og tun godt «-0 Mil til Dnluth. Det er Stank-nd frugtbar Jord, bedfte Band, sælges for ca. 810 pr· Akte, paa sætdeles lette Betlngelfer. For ncermete Undekretntng striv eller des-g os, eller hvig De ausser at korrespondere pas Dansi, striv til J. R. Lotsen, Hutchinson, Minn. En of og vil for det mesie være i Hutchinson Sommer-en igennem. Adk : Bruchsapr Minn. eller Jron Alpen-, Wis. Ætbødigst Kopplin sc Rom-tm Modre. « t« : L« «.« ’s.!--«-" '! . Orts Mk most-« N.«1:H««sshr Z :!.«» SE-. qscka .n kmfmu ! ·1c . «t"5 ! H wiss-H « We In s« AUE sx u sc- mm W -n.n-ksk:;.;:17«: m -;:«m delbnsrekse ..« In ,;1I’.;n.;ss1thki«. MUS. M. leMMIEKS. Hux II. thtns Uns-»s, lml. stursrtktle faars on Miso-users SXKURSIONSR s obs OVER ATLAMEAEU s second »Es-es »So Den onus puuoeuce cllMRll LlNE Iftsltsusf istle II slcancliaaviea s hage, S Titus-. II sie-Walde Copdelwkopsllsss cum Elbe lUcAIlA,cAWAIlA,ZZ-?oßsMägd ds tut-Will campsklds l Nev- fofbuvokpcol fis-ist« se hat« e Stpksu Vänæfxådtoiu . use-IM, E Zum , u.soo »Es-Psa pu III sovvslwkoamisdo hin-Initi cAMWth « M ««" tax-It sei-. Ists-sinnst- sok Tot-I as Isl- Ilsuei Fausts-. c· Ist Coddsllpkopsnscio bis-m oidsmpsltsht WMM Mikle Co Msks Jst-. httclutwo Ins-tilde noqooslmls sum-it sitt-s ÄURAH.AI M« Satz«-. Inn-. km III IclllL I kkt IOSIOI. LICIML IFItZ s. EIN-« « » . wenns-. si- so Hasses-«- s·« sz » sagt-E .«.s: H l- n usua. «·«· »F wenns-. m- s Speck-It Bewemmelighedek for Zdle Masse. Its-mit saht-use mrd 2 s a Sydeus-He l bvee ft- coetdcklet. un- Eenq udfwtet mksd dates Spkin Bin-Ihm soc nnet mer ukmmkkede Sen kleben so ehrst-h Edell. Vandlaraste oq lasset-. Sche, Irr-« e fok Mede- oq Dank-. etc , I hset Muth In III-ums bar im eken Spiieiol ssot og kuts Ik.L1. Episcknmmck mcd Mitwelt-, Ehe og IIIG Einer etc . »k. To steigendem-Ihm en vaa bet sobne II II Bnm I must But og en stu- Vluds pas coe ktn deckst-J mod du«-In sq Amb. tout-welk von vq bckvemnskhft It Aste-seeli- Iok Taste. e ezsmt »Mer Ist-«- ce hatten klan- fsk Arme lasse III-i st«-to udslukkende Isbcnvttelie. » sauern-singt sekvemmelssheser «ok sit Ins-Im mea I Eckchen-heb Its-die Masse. Iris stu- af Email-ver for Ikcdlk Klasse Bol isqeret, »Man Mk Erste vq Immu- tzvilke holdes Iknk af san-spannte Innere. Ist am andre Lock-saftiger dem-end kein M vors Lokal Inkom- ellet Itl f.c· IMIlIC.II-.· thika s Isacclpd.chicssss Oratts for svage Mændl Elektkisk Bklte krit. Oel hastig-te solle Werde-h .J f! l-·«- u! unsri« k-« xisr--)«-k ssy I«J1- · Iri( Ist-»O »k- Ist-Hon- ilssns isllss Its-sich lin-- ilss os ulkvsntlst -«—-1-1--r H rulan Its-« Itzt-n Mk ils-»H. - f isssli—-«- lisrlttsr ulsinlnl mit-n Jst gi« sur Flusltiigssrtssk ins-I-- . 1 » its-txt ltlssntl nf H sman Fic ««1. Epnii mgtsn Possgtsz ils-! M HI- »Mit-— esr susmlthosn zus-. III ingl- r h-- Lin-Instit. ist ins-I i-- fis-d« hin-»st. inultlnp »z; Ist-fuss- Inst wish-l Uns .!---n«»-«k(-1:·ss1i ok- Hin-c ins kislujs Kum »-««1. mir- lps isf lex- —»«-rt«-k.(li«»li;: kot -1«,·« «,-l«I-«Ih«««s—.-1sum-t-i-« ssc tut-L us nt l-« m- lJosgssnsss tust-« Frist-, J« hzsn De Hirs- lsislhywls t x istl m lstuszr Heim-)- Flasc (k r l- l 81 Hul. M Id« I il Min- Insllirtssltst »k- gn— bunt-« Just Im li-« nl Wulst-, »s( music-ihm vil vI M u- «-t-I««I-«l list Inst crivilli us Willst-sc Yt syst-Ists nst«-11.lnml Hist kr. du«-l »so De nkN v »k; mirs-« nie-l «»kmm«cl», »s hirlltst Hl k- Iw unsle lvfstt ins-Us IERS It Y sPECUAL TY. CO., 320 A Weiden Büs» jekiey City. N. Y. KVINI)IIK, d 0 M L l l) E K » il Icvimlns Hättst-sah ishns Istslsnistöts Ist-( va unlUnmkosLil . Hei-I « ihn-sahst ist-l ( its-litt « v-.«-.-« tlos magst-Ma- Idol-« »s« -«.t «.»«It». Ins-J singt-n Mit-usw«- I Flisiln m. um«-»Ist itsifxsstssli«, III-n Ists-. F-« Pius-—- nk szltnssshynl Instivrntlosk nmn .-«.: til Un II. I) find-k- lWlt, Mk. -- 23 Sksmlltuvch «»«- » ist«-me I«-«.» chsilss i «(I«n· Flussqu Imvitlmu us thg et sit-« Uns-It- i Äms-sitts-. sum- lmss hell-trete Døvhed sc Øresusning. Hin Nisus-»Is- lum beugt-I- i lljossssmehos um« l)·s Isissitkixscsk hist-Hi- Tilln«l«lts.nlcsl III missen-Ugo- ss- stum- «g Hm- Intn cspkigt »He »Es-W- ink-sechs øktikumlg Izs W. tsz sit-. - NlZW Volklc Diana-r og Orglnn Yun Hin miq United amg t lot give O - losningek asgoua sizksiek es Bett-litt s aftige-, do ms zu sind-, at sagen hat hehre Bett-I elf-r u Unsde Op sc sum De strick-, III De ·astek, spie-no elln VI el. satt Inst-I , Wo WHA ss Nicosia Ave-Ins . Miniiesoollt.slltm. saltimom Brand-I tm seist von stimmt M hob M Instinkt sie as te is- lsjsek ksa Io- stet sok stund-en e ort es- kktvelsek over bl- lsnc tls cui-at sen-st- . III-Its lett C vll e meet Cl e den-Its TM- el le- somit-se senkte l von two Rot-latet USIIAN sADsIMP« Uns-, ststs sure-a of damian Us. III An» W N. wiss Ida m. Snydety saht-us soc pro-Ini- sss Qui Un clnh Its-ers »du-n sum-km- vlue sicut- Il Oiumd sum com-us·-d0, Um der vers fut- tytutsse Cum-»k ssdu is Don-, is Ists sc silb tcue sur-se til Institute-m rus Ii Mau- ai Leser-nun ist« plain in Its-se Kur-, Ists de til-klits. »Ich at mass-u III sc- III these-es II its In Ins It Uin sestues »Ohne if Ists-l« is III-Uns- «pl«t-2uuiht- « s. Its has at stund til it taki- hos soc Ist Ins Mo. Iei- blev sah-et sit Its set Im sind-usu- Oelbah oi sit Los kn- ns Its-sue II tun-u ....ss »Im ofo Tat-pul« ten-tem- dea mannsd lle los et et erbot-send- Stett II dve forth-»abe- . es btaketer Ins-selt ulb, ude pesde vt vpp siege tut-til tos- issettefvld Manard-sich neh ihm-ihm sinds-ed is lich-ad «- au ssalls mer m Iso Iuk schaun-dess. ed u ust est-alte -rg,cim esöq sahe-N nie-komi te tu des-, d I III-, isme ALLE-zu iuu sp »Hm-is »ng k- ssssssssssss s WIISOICAIDII Kun en Tjenefiepigr. En interessant Julefortælling. 47 Sider, i Omslag tun 10c. VansshLuthPubi.Housq Bleir, Reb.