c H
Me, saa hat det dog sin Lysside
Dag ester Dag at fettdes i og bestue
vg beundre den blomftrende Natur,
som nu af den almægtige Staber
haand er llædt stønnete end Salomon
i al fin Herlighed Og naar man
bot i en By, der her-der .,Ell)a« og et
,,Settlement«, der hedder »Danne
ritte«, tan det ja itte got-t undgaacs,
at man føler sia som et Led i en hi
stotiil Rade — en Lade, farvet tor
af Vroderbtssd — Odem lan tante
Paa tfllsa uden at frrfirrdeiki oder de
tnfmde Immer Ekltcnncftedlod der bch
txdgndt paa Elaamatlerne i Europa,
Afrita oa Vlsien under Napoleonsslri
gcne i Elutninaen as det attende on
Beamwelsen af det nittende Aarhun
drede, - -- man naevner dlat Jassa,
Aufterlitz da TUtpslwa. Ligeledeis Nav
nrt Tannevitte bringet Minder fre-n
om Blodsudandelie, -— man tcenle
dlnt paa Paaskedag 1MR, da den
tnfte Vrangel med en lanat overlegen
Etmle --— omtrent f! intod 1 » an
greb den danile Har, men sit, som der
staat i Bisen, ,,Paasteæg af Jens,
oa de var dngtig varme«. — Desta
mere maa det jo taldes stott, at man
faar Lov til at leve i Fred i By og
Settlement, hvis Navne minder om
strig
Byeng Navn stal not aprindelig
være ,,Elbotv« og stamme sta en
Bugtning as den Arm af ,,Loupflo
den« som flnder her farbi, fenere er
Navnet blevet forfranstet til det nu
votrende Elba.
At Dansierne er gaste godt repre:
fenterede hetude vil jo Navnet Dan
nevirte tilftrcrttelig godtgsre, og selv
otn vi maa nsøjes med at holde vore
Gudstjeneiter i Stolehuse paa Lan
det og leje Kirte i Bhen, faa samles
dort Folt dog ganste godt om Ordets
Forlhndelse.
Palmessndag havde vi Konfirmas
tion, ved hvilten Lejlighed 13 ungc
« I-: Piaer og 10 Drenge bekrasftede
og beltstftedes i dereg Daabgpagt —
en Festftund for Ptceit oa Menighed.
For nogle ligu lioen havde ni ja
rasaa et tasri Lesog of ,,Tansteren«s
Bedeckt-L Pakt-» A. HI. Andetien
Rom man sjctlrn hat ftenunere, er
M jo saa msqet cnere tætlonc.nent,
naar en Brod: tttker .nd ad rate
Date. Paftor Llndetsen fremhojdt
da ogsaa vaa et Par Moder Herrean
Ord ganste tlatt oa indbndende og
gav os tillige et godi Jndblit i v«r
·Stoles Formaal og Dritt, iom ri
haabet vil bitte sin Fragt i senete
Tiber.
Ogsaa Paitor C. C· Mengers,
Moothead, Ja» hat i dette thaat
glkrdet as med sit Bespg og præditede
gentagne Gange baade i Byen og paa
Landet samt i Farwell, hvor vi be
lsgte gamle Lang — Fader til af
dsde Pastor N. Lang i Waupaca.
Gamle Mr. Lang laa den Gang me
get syg og Djden nat; men Herren
hat nu rejft ham op igen as Lejet
til fornyet Liv endnu en liden Tid
hetnede.
Stal vort »Dansi Luth. Kittel-lad«
saa dsmmes til Dsden, som selvstctn
dig But-bringet af de wige Saul-he
der, paa vott forestaaende Aarstnøde
i hutchtnson2 Er det Meningen, at
vi som et Missions- ag et mission
rende Kittesamfund stal slaa heran
den as vort lille Kittel-lad, der sam
en stutn og ftiltiende Missionær dog
bringet os saa mange gode Jmpulfer
Uge eftet Uge? Jeg tsr ikle vg vil
itle udbrede mig vidt derent, men det
gar os dog ondt, vi, som hat faaet
Kittebladet lett, om dette siulde ste,
og det fortkommer os dog, at vi hedte
fom Kittefamfund tunde klare os for
uden et Nuhedöblad om galt stulde
verte, end vt tun-de klare og foruden
vort Kittel-lad og vor Kitteö eneste
Organ. Nei, lad as endelig beholde
Kirlebladet.
J de Hiern, hvor feg fett-ei og hvot
man holder »D. L. K·«, et det dog
med Sorg, man tæntet paa at .stutle
mtste det. Der hat ja saa ofte veetet
Tale om, at »Dattsteren« statt-spare
—- itte et Kittel-lad men· et Nhhedb
blad, dette Maul synes det mig,
»Dansieten« hat naaet — et Not-edi
blasd redigeret i en trtstelig og litte
lig Aand og Tone. Pan dette Grund
lag hat man ment at tunne ftte
»Dsi.« fretn til ,,Celvstwpott«, men
deghndes der nu paa at Aste »W.«
ttl »et titteltgt Organ« man det da
Ist
TIT .
ce. MU- Antiipsta Mit-.
It IMM, Illeti es stand-list Utddel ist its eset
IesV-I cis-May Minuten Lauert-a sent-lata
sen-steh Mutwi- cssnlflskd Ast, schilt-.
sites-Ide- Wes Opti- etlee sittl- os site-ladet
me- Iisnse Mit-W. H sont s neu-· Ia
Isstdse M W as
De. MS W co» M W
;
’ikke vix hindre detg udshkkvetse og
Jndgang i —- som der er strevet —
shvert haust Hjem i de foremde Sta
ter. Jeg ftygtet, det vil. Jeg haa
ber versor, at de state Stummet as
ubestaaende Eubsitiptionspenge pas
vore Bladc inden Aarsmødet vil VE
re indbetalte, saa at baade «D«s«. og
»D. L. Kirkeblad" kan sindes vg
unsre krrttomne i vore Psoftkasser Uge
eftek Uge som hidtiL Herren giJe
det! J.P.Herde.
-
Fra Davids Salmein
l . . . -
l VI link her : Tannmrt I dct wund
lne Aarhundrede hast baade en roman
tist on en realistist Digtning. Den
forsie hande- scnn anniprog Leyten
Ictyläners bete-inteer om »den straa
lende Tnp«; den sidste - ju, jeg ver
itte ret, lwad jeq stal nceune sont dens
Faneord; maaste det gainle Etwnne
sprog: ,,.Lmd er vi Menneslers sank-e
Hvatfiften.« Romantiten tunde fri
steg til at leve vel meget i Et1)erne,
Realiömen til at besatte sig for meget
Ined Mennestelivetg Starndynger.
Hvad det gælder om for os, et itte
«at slutte oH til den ene og sordømnxe
den enden, men ganste simpelt at lade
beage vederfares al mutig Retscerdig
bed. Det tjener vi os selv bedst ved.
Den store Rongestjald sm Jerusg
lem er vel tendt baade nied den steno
Ilende Tod og med den ,,Jord, i hviss
YFavn der hades, og der myrdes.«
’ Hon kunde forene den højeste Ro
mantil med den mest steigende Ren
"lisme; maaste netap derfor er han
den, han er: lige feist og dyb og sand
Her alle Tider.
l Han ser i Mennestet en Stabiiiitg,
stronet nied Hei-der og Afte, stabt ti
Hat hetske pan Jsorden og udgrunce
alle Gnaden forlenet med en St1)kte,
som unge Loders, der slaar en Heer
paa ti Tusinde Han tender en Ret
scerdiqhed, der brydek frem som Mid
dagslyset, en Kærlighed, der er bei-n
et Undet. J de bitreste Trængsler
ded ban en Tilslugt, hvot han drit
ter Mod as Glceders Sie-nd Hnn
lendek et Mennesteliv med evig Ung
dom, stønt som Palmen on veeldiigt
fom Libanons Cedre. Hnn ved sig
lyttelig sorn hans Barndoins Hjoed
paa de grpnne Græsgange og ved
de stille, rindende Bande; selv on:
han steil vandee gennem Dødeng
Sthggedal, vil ban itte skygte sor
ondt. Hans Berges er syldt med Ket
lighed on Glæde; selv nanr han fid
der imellem Fjender, sslek han sig
beentet ved et tigt Bord.
Det gaar jo let not nied at synge
Leertens glade Sang, saa lange ens
Fluqt bester med Binden. Da tan
der maalte udfoldes stok Kunst i erste
tist Forstand: elegiste Stemninger,
teyllende Maonestinspoesi. Men ftsrre
et den Livetg Kunst at bevate sit
Ltvsmod sin Tko vg sin Tillid, naae
»Vejvene bliesen og Regnstyl styt
tet og falder.«
David sendet Modgang, som tun
meget saa Mennester hat tendt. Han
sizqet hekom saaledes: »Von den Sti,
jeg vandeede, havde de spandt Saa
ter for mig; ingen vil tendes ved
mig; jeg et som Strauch der ttædes
paa, som den hadede, der siddek i
FcngseL som det flygtende Bildt, der
esietstrcebes as glubende hunde. Mit
Liv et som knust, tndhyllet i Balg
cnstte, mit Vierte gener i mit Jndre,
og min Aand vansmeegtet sont tstt
Ortenland Jeg er ttcet af mtne Sut
og verdee om Ratten mit Leje med
mine Todten saa mit Aasyn er sal
met af Sorg, til Ftyd for mtne Men
der-«
vatledes er det muligt, at sau
danne Tonee tan tlinge samtnen med
disse: «Gud hat gfott mig glad med
at sm Getning; saa lange jeg lever,
vil jeg fryde mtg med den tisttengede
Lytez for mtg faldt Stæbnesnotene
paa de liftlige Stedet, vg min Lod
er svm Svlens, der ltg en Brudgom
siridek over Himlem glad ved sin hel
tedane. Unge Lsovet tan ltde Man
gel, men aldtig slal jeg fatteö noget
godt.'«
Ja, hvorledes er det muligt, at en
og samme Var-de Inn spende over To
ner af den saligste Judel og den mest
stærende Eval
Stemutngkmennesiey dtsse Dtgtes
te, stges det. Gnart betet Conta
lten dem W osp tmellem Stier-new
eg snaet dhdt ned t Pfg-tandem De
fester Deus due-nd t htmslen og la
det Moden tulle.
J den Vorstand et Dadtd ttke Dig
tet, og t den Vorstand hat atdttg
noqu eerltg Mund betet det. Den
i ——:I
—
Slags Digtere, der fantaserer sig bort
fra Virteligheden og forsøret stille
tiae Elltennester til det samme, bukde
være i mindre Anseelse end Dagdri—
vere og Gøglere.
Litset og Virteligheden har saa satt
Taa i David, at han ikle i nogei
ngeblit tasnter paa at smutte bort
derfra. Fra hans tidliae Barndom
dar det dortet han«-T Lcknqsel at regnes
Handt ,,de trofaste, der ikte øver
Edia, men dandrer paa den snldlon3
ne Vej«; han hat tidlig grnet for
dem, der ,,oversaa det ttwrligaende«'.
Onn tnldteg sra Hnrdestillingeni
lmitten lsan lsadsde ajdrt Fyldest sont
den bedste ved at satte Livet i Bode
:nr-d en Lade on en Biørn, til at datel
Range La Maae til Fionge hat
not aldria siddet paa en jordisl Trostl
ne. Vllene de Kendsaerninqer, at det
lille Jadeland ssom Jnlland) paal
lsansk Tid lnnde føde 5 Millioner
Mennesler, at ban itle alene besejrede»
alle Landets Fjender, Inen gjordet
dem til sine Venner, ja,»n1ere endnn:j
leerte dem at stngte Jgraels Gud, er!
tilstrastkelige til at vise, i hvor hej
Grad han var Virteliahedens oq !
Livetg Mand, ganste det modsatte af
en Drommet. ;
Hans Sorg saavel som hans Glce
de var et Virtelighedens Barn, ittel
et Fantasisoster. Fra den Ringelta
nede forvandledes han til en Flngt
nina, forsulgt og forbandet, saa han
maatte sage Stle hos Landetsten
der; endog hans Forældte maatte
reise nd af Landet. Men ilke det ale
ne. Med den ydte Ulytke sulgte en
Endre: det herligste af alle hans J
kealer as en Mand, som hans Bat-n
doms- oa Unckdomskaerlighed havde
set i Kong Saul, maatte aennemgna
den haatdeste Jldprøde. Havde Da
vid vceret mindre Menneske end Poet,
vilde han have vendt sia sta Saul
med Had oa Afsin som sit Livs onde
Wand Tdcektimod ser han ham al
tid som Herrens salvede, are-der ved
bang sørqeliae Død og teiser ham
bans LEresminde som »Jsraels
Prod, der klædte sit Lands Døtre i
Skarlagen oa scestede demGnldsmnks
ke vaa deres Wedel-um stcesrtere end
Løver oa hurtigere end Ørne«.
Som han saa Elendigheden hoz
Saul og alligevel bedarede sin Ker
lighed til hom, saaledes git det han:
med hele den Verden, der omgav ham.
Han bar i Zandhed hast Haanlden
otn Mennestevetdenens Puls, surrte
des som den var den Gang og altid
tiil vcere. Han tender vor Forsaenge
lighed, Getrighed, Paarstab, vott
Honmod o. s. v. Han ded, at den
stcerte undetttytker den svage, at
Guld og Ære og Magt got Maine
ster blinde sok Livets sande Barbier-.
Hans Hierte blødek ved at se den sat
tiges og sortryttes Ret ttaadt i Stie
vet, han hatmes ved at se Løgnen,
Sterndselen og Uketten i Hsjsædet.
Hvotledes er det mutigt for en
Mand, der itte alene ser, men selv
er Genstand for Berdens Uöseldotn,
at bevare sit Livsmod vg sin Tillid,
sin Kæklighed og sin Tro? Hoden
des tan det samtne Btyst isnes og
kryntpe sig, grue og forsætdes ovet
det onde i Vetden og samtidig se
de herligste Syner og snnge de gla
deste Sange?
Hemmeligheden ligger i, at Da
vid ved noget om sig selv, som ttke
enhver Digtek tender til.
Han ded, at as alt det ringe i Ver
den er han selv det eingeste. Var
det tun de ydre Fjender, der scetter
ind imod bam — at nei, Fjender bar
han i sit eget Vierte, der teuer ham
paa Liv og Ded. Han ded, at der
som hans Stcebne stulde vaeves alene
as hanö egne Gerningee, maatte bans
Skswhed sokgaa som mplckdt Klebe
bans Kraft vcere beudt, hans Øjnes
Los sorvandlet til Mitte, hans Ret
stndetbrudt sont et tmellet Sveekd.
Dersoe gaar bang Klage dnbeee
end over Vetdens Uret. »Ehe-den am
spandt mig, Helvedes Angst fyldte
mit Vierte, Trængsel og Bebt-weise
umgav alle mine Befe« Hvem tendek
itke hans dybe Ord: »Jeg er født i
Misaetntng vg mtn Moder hat und
fanget smig i Synd«, og hans indu
slige Bin om »et rent hin-te en sta
dtg Aand, Sandhed i Viertedybet«.
Alt det et Virteltghed. Men der
for btltvet hans Himmel ogsaa fuld
Virtelighed. Det vtl sige: den gaar
ille t Styktet, sen-div der eejser sig en
Smnle Modgang omkring hom. Den
Jttaalende Top blivet tlle eingere,
"mens han- Bltk stærpes for Bitte
ltghedens bitte ROD. »
Det stal stges t vm Dage: atsden
Dis-Insel, det. me for-teuer ot Styrse
l-—
til at se Virteligheden ind i Øjnene,
den Rom-antil, der med Jomstufod
tripper ansvarsløs og uintevesseret
over vor Tids og vor Slckgt skcerens
de Neid og Uret, er en daarlig Him
mel da en ucegte Romantit. Og om
nrndtt den Realisme, der slipper saa
mange Vintre les, saa alt og alle es
terlsaanden indhylles i Meile, som
am der ille var andet til end idel
Jamtnerliahed glemmer ei megei vie
ientliqi Punkt: Dømmer ille, at J
ille sknlle d«ømiiies. Du Lienskalk,
draa sørsi Bjælken ud as dit eaet Zie,
faa lan dn siden se til at Uddrage
Ein-den as din Broders Die-!
DavidSRomaniik gjorde ham lyki
tmr og forstaaende for den Verden,
der omgav ham. Og jo mere han
fordnbede sig heri, des lysere blev
hanss Himmel.
Pan ham passer Tyae Bral)e
Led: ,,Naar jea ser opad, ser jea
nedad Og naar jeg ser nedad, sei
jea opad.«
Gid vi maatte satte, hvor stor han
er: den iristne Kirles Forsanger, den
for alle Tider og Slægter liae ov
1indeliae, dybe og sande Forioller
as Mennesleis Versen og Kaar.
Ole Andersen
i,,Dsl. Fllt.«
Fædtelandskærlighed
kontra ægteskabelig Trostab.
Den russisl - japansle Ktig har al
lerede medsprt adslillige rørewdeKcer
lighedsttagedier. Den sidste fortei
leg saaledes i ei engelsl Blad:
J Yokohama boede ved Krigens
lldbrud en Russer, som allerede hav
de alllimatiseret sig i Japan. Han
talte Sproget ncesten som en indfødt
ca var desuden gist med en Japaner
inde ved Navn O. Hanna San, der
holdt meget as sin Mand.
Alt var gaaet gvdt indtil Slutnsin-s
gen af Januar, da selv de størsie
Zangvinitere i Japan havde opgivsst
ethvcrt Haab om Ftedens Bevarelse.
J«)lllerede nogen Tid i Fordejen havde
;O Hanna Sein lagi Mcetfe til, at
llvendes Mand, der ellets var meget
saubenshjettixh lagde stor Bægt paa en
Breviasle, som aldtig slap ham ud If
Hhaanden Selv under normale For:
hold vilde denne Kendsgekning have
Valt hendes windelige Nysgerriglxd,
men sra Bladene vidste hun dethos
god Bested mod, ai der fanldtes rus
sisle Spioner i Landet. Da hun til
med kendte meget lidt til sin Mands
Fortid, var hensdes Misianle snart
IvalL
i Japanerne er næsten alle samtnen
begejstrede Pia-trinkt« og endsiønt O
Hana San som sagt holst meget as
sin rusisle Ægtefælle, var hun dogJ
intet zieme i Tova km sm patkiws
tiste Pligt. En Asten sprgede hun!
sor, atManden blev drulket fraSanss
og Samling, gteb saa Tasten og iless
de til Politiet med den. Dei viste
sig, at den indeholdt Mkige Kort ogs
Planet over japanste Fastninger og
JHavne samt flete verdisulde Oplysq
ningek vedtstende Russernes Ma
rineplaner, og O hanc San modtog;
den hsjeste Anerkendelse sot sin pa-;
ttiotisle Daub.
Da den kussiske Spion vaagnede af»
sin Rus pg indsaa, at baade hans
Papiret og Gans hustru var ingen
laldelig tabte, betænlte han sig na-«
turligvis ille et Sekund paa at gerei
sig ustmligi
En Arbejdetførct fom
Forsteministrr.
Det unge Avstralien hat paa dct
Ipolitiske Omraade sat en ny Retorb.
IFor første Gang et et Arbejdetpattis
IFører blevenLedec·af et Ministerium,
Isiriver »Dort Land« bl. anbet.
; Man vil erindre, hvorledes de fem
zavstralste Statet for ille længe siden
fluttede sig samtnen til et fælles
FStatssnmfuny en Genevalguvernpk
er den engelste Krones Reprcesentant
Iog regerer med et ansvatligt Mini
fferium, dannet ester de strengeste
parlamentariste Regier.
Efter en tangere Tids politiske
Kriser, fremkaldte scetlig af Ihn-n
misie Kampe vev Brydninger mellenq
Arbejdeke og Arbejdsgivere, hat Ge-(
neralguvernpten Wutiet sig tfil et
crfgprende sog taki-kalt Forspg, idet
han hat ovetdtagei Arbefderpartietz
Fsrer Waisen at dannedek ny Mi
nistet-inm.
Den tkldommende Ministerchef hat
alle-ehe haft Lejlighed til at udtale
WMIFTL-»- » » »
Fotografi- -Flbums. -
-
,
furt- nye Ailnunsex di- iimsksstes ng uns-i( Musme Allmmsx
(1t-r Jud-es litt tsr sum-html ntlsfyrtsdp used suchet Sp(-j’gk-is -
sitt i ttst-H)l(lt Rats-me Og udpulesslnstle i del Hin-Att- Hilkephs III
nn- et sitt«1gful(le Kuh-Orest lndvemlig ligner klc Jlnhognittih «Å
is »O Billige Priser. as C
I
I »- J· Fine Albums. .- .
L
Der er Plads til 75 Fotograiier, Store og smaa; endvjdsre er
der en Simka Som kan rnmme ca. 50 Fotografitsr ekstra· Det
et ordnet til at Suette op, som Billedet viser.
Dette Album er en Pryd iet Hjem og passe-« godt til at
Sirttes paa det time Bord i Stadsstuen og gemme Fotogtaiiek af
Burgwinge, Venner og Bekendte i.
Prjsen bar været S7.50. Nu Sevdes H4 00 saalænge0p·
dct godt indpakket og portofrit for . , laget vater.
sKRIV Sag snart somsmuligt til
Diminh Luther-m Publ. Konse, Bluik Nein-.
om Ue vil sikre Dem et ai diese Ave Älbutns.
ON OPOU ON -8U·KD IX ON ·KX ·(X ’KF
szvs
TX
-
v
sig om sit Program. Som natur
ligt er, vil det foririnsvis komme til
at bestcrftige sig med sociale Spørgs
nmal. Ei af del-Z Hovebpunkter er
Jndførglen af tvungen BoldgsifL
Med Hensvn til Finanserne etllærede
Watfom at han ille vilde vide noget
af Den tidligere Regerings Laanepo
litit.
Akbejdevparticts lebende Udvalg
hat givet Watson Lov til at bescktte
Ministerpofterne med Mcknd udenfor
Paris-cis egne Ræklet, det vil Tige,
de m) Ministre ilsasl vælges efter Pyg
tighed og ikke efter Partifarve.
Boger til net-falle Prier
Vi hat modtaget mange gode billige
Bsgn, som ikte et vpfsrt i dort Kata
log. Summe seelges til nedfat Pris,
iaalænge Oplaget vater. Ptifeme et
netw, og Bsgerne sendez potlpfrit, til
Oplaget er txt-folgt i den Orden, fom
Bestillingerne indlsben Striv met
del summem itwen ds; er for sent.
cAst-gerne bestilles eftet Nummer.
281. Præstegaardsliv i Danmark og
Norge i Tidsrummet fra Reforma
tionen til det syttekkde Anwalt-re
des Slutning. As Wilh. Bang.
318 Sider i Omsiag. Nedsai fra
81.40 til S e.
282. Fta Videnstabens Bei-dem De
Danskes Kultur i Bilingetidem
Af J. J. A. Worfaae. 42 Sider i
Omslag. Nedsat fra 40 c. til 20 c.
283. Borgerlige Hufe. Satlig
Kobenhavns Professortestdentfer
1540—1630. Af R. Weis-org 96
S. i Omflag. Nedsat fra 80c. til 40c.
284. Kirlens Akbejde i de stote Bayer.
Med særligt Henblik paa den kir
lelige Nod i Kobenhavm Af Heu-:
ky USE-ig, Lic. theol. 96 Sider i;
Omslag. Nebsai fta 60 c. til 25 c.’
285. Jakob Bshmes Theosv«phi. En
teligionsphilosvphisi sog dogmatist
Underspgelsr. Af C. Henrik Schar
ling, Professor i T«heologien. Fest
strift ved Universitetets Findun
dredaarsfefi. 200 Sider i Osmslag.
Nedsat fra 81.09 til AS c.
286. Cantsler Christi-an Thomesen
Sehested. En Bereining af Thyra
Sehested. 234 Sider i Omtlag.
Nedsat fta 81.20 til 50 c.
287. En Aargang Prcedikener i Ub
last· Af Niels Lindberg. (Ved
Christian Spleis og Frederil Ny
gaard.) 112 Sidet i Omslag. —
Nedsat fra 90c. til 40 Cents.
288. En Sommer i Ameritm Af
Anton Nielsew 200 smult trylte
Sider i fint Omslag. Nedfat fra
90c. til 40 Ceni3. «
289. Nyeste Kingebog for Middek
stand-Z - Husholdninger. 400 An
vigninger til fin og fimpel Mad
lavning med angiven Vægt eftet
» den nye Vægtiniddeling. Jndehol
, dende: Vejledning til at leg-e, ba
ge, siege, sylte, nedlcegge, indslagte,
anrette; Tillavning af Posiejetx
Buddinger, Kager, Geleer, Cremer,
l Co«mpvttet, Fromaget, Salt-ten
, foksiellige Dritte m. m. Med et
Tillæg af 40 nyttige Husraad i
Sygdom5- og andre Tilfceldr. 192
Sisder i Omslag. Redsat fta soc.
til 15 TentQ
j290 Rutidg Sptrgsmaal og et
Stylle af det danstoFolksLevuedg
lle. En folkelig Julegave til Ven
net i Norden fra Vilhelm Birke
dal. 260 Sider i Omslag. Red
sat fra 81.20 til 25 Gent-.
291. Bteve fra Helvede. Udgivne af
M. Novel. Denne opfigtsvækken
de Bog, hvis Motto et Luk. 21,
36: »Du-for vaaget og bedet til
mit-ver Tid, at J kunne agteg var
dige til ai unsbsly de Ting, som sie
stulle, og til at besina for Meinte
stens Ssn·«, indehokder 420 Oktav
sidek i Wlag. Nedfat fra 8180
til U.00.
DaniWLuth.Publ.ste, Blaie, Neb.
Om Krifti
Efterfölgelfe.
Af Thomas a Kempis. Jllusireket
Pragtudgave. Dorrsat paa Dunst
ved Postok »b. BKlæbor. Med
Forsattekens Levnedsbestkivelfe vg
Tegninget af Hoffmann, Schaum
von (5arolsfeld, von Fuhtich samt
andre fremkagende Kunstneke.
Denne flere Aarhundkede gamle
Bog kappes nted Bunyans »Bitt
grimmens Bank-ring« om qt vix-e
Verdens meft udlnedte Bog mrst
eftet Bilduer og ingen Bog kostet
iom den Lys over et fromt Gut-s
Barns ftimodige og glade Liv for
Guds Anfügt. 328 Sidek i siueste
Ptagtbind. Ptis Os.50.
Danjsh Luth. Publ. thust-,
mais-, Nebr.
---------
---------
