,,Dal1fker.«n,« I
et halvugemlig ch os- o.: OplySH
ningsblad for et danike Fvlk i
Z
« U net-ita.
ngloel as «
DANlSH l·l-’TH. PUBL. ll()l·"3 z.
Bleir, Nebl.
,.-.anjteren« udkommek hoek Tlrsdag og
Ftedag. »
Pri- pr. Aatgang i Te Fort-undi- Staters
.1,50; ul Udlandet 82,00.
Bleibet buntes i Fokstlld. Besiilling. BH
talmg, Adresjefokandtlng og alt ander «
angaambe Bleibet adresleresi
DANISII LUTH. PUBL. AUEle
Blum Nebr.
est-hatten A. M. A ndekien
Alle Hilblenvellek Wasser-K Tanskeren,
Blau, Nein
Entrked at the Post Oöice at Blei-, Its-«
Is secund- til-s matten
Advertislng Rates made link-as upon
sppllcstiou.
»Dauskcken« »
blivek iendt nl Subsfkibcmer, indtil ad
ttykfelig Dpsigelfe modtages of Udgjveme
og at Geld et belalt, i Lverenssiemmelie
und De Formel-e Staats« Posxlove.
Ruck Les-ferne heut-endet sig til »Fall« der
com-m i Bladet, enten for at lobe hoc
Dem ellet for at faa Oplysningek om der
sperrend-, bedes de altid omtale, atde faul
spmissememet idem Mad. Det vil væte
gensidtg Nym.
Det hænder s
undertiden, at ,,Sætterni-«Zsen« spil-s
let Puds i et Sætteri. Sidste Tirssl
dag Morgen, da di stulde slynde os«
at have »Dansketen« Ud, var det
imidlertid itte Sattetnissem men
derimod Byens Natdagt, der spilledE
oå Puds. Han skulde tænde Lampen
under vor Seitemaskine, men hadde
sorspmt at gsre det, og det satte os
saa meget tilbage i Arbejdet, at
,,Dansteren« lom for sent i Posten, oq
flere Holdere maatte sormcdentlig
dente en Dag længere end sæddanligt
paa Bladet.
Glædelig PintskL
Pintsen er ikke den mindste as vo
re Miste-festen Det sotetornmer oiz
dog, som den for mange overstyggeg
as Jul og Paaskr. Men den hat sin
stoke Betydning ved Siden as og i
Forbindelse med de andre Festen
Pintsen et Aandens Fest.
Den minder orn Aandens Udgydelse
rver den lille Sitare as tro Discivle,
Jesus havde satnlet otnkring fig. Te
sad inden Dsre as Frygt for Js.e:n:«,l
og saaledes var de daarlig f!:2«e:es
til den Gerning, de var uddalgte .";l
at udfsre i Verden. Men ded Aandens
Udgtydelse over dem blev de iførte
Kraft sta. det hpje. og et ubetvingeligt
Mod ttaadte dermed i Siedet for den
tidligere Frygt. Og sttats begnndte en
Vitksomhed i Verden, som aldrig si
den er standset, og svm hoerken for
eller siden hat kendt Mage.
Pintsen er Kitkens Stiftek
sesfest
Da Anden var udgydt over den
lille Stare, traadte Peter frem og
talte saaledes om Frelseken, at 3000
Mennesker blev omvendt vg ved Dank
lagt til hin lille Stare. CSelde Bim
seunderet sorbigæat vi her·) Dermed
var den as Jesus Kristug grundlagte
Frelse sot alle Folk slaael ud i Li
dets Birkelighed. Jesu sidste Besa
ling til sine udvalgte Sendebud om
at gaa nd at gste alle Falk til
hans Dizciple var dekmed tmadt i
Kraft Den kristne Ritte, som nu
toller sine Medlennner i Hund-Jeder
as Millionen tog dermed skn Segm
delse. Dei et sdek as Herren og et
nnderligt sot vote Øjnr.
Pintsen er en Missionssest.
« Banden hat aldrig siden den sstsie
Pintsedag standses sin Vitksonched
Denne hat detintod ned igennem Ti
detne vmsuttet siedse slete Folkeslag
og flete enkelie Sie-le. Talen i Tun
get paa· Mutsedag var en Spaasdom
mu, at Forkyndelsen as del glade Bud
stab om Ftelse for Syndere ved
Kristus skwlde lyde i de sorskellige
Jung-maul. Reptæsentantetne for
mange Folkeslag i Jerusalem bitte
Apostlerne tale om Guds underlige
Uns i deves Jung-mach W
mange hu ikte siden bitt øtn M
underline Ting l dete- Jungens-M
W W W · ist«-i
— M e- ems- sen
As II W Wiss
s
paa alle Omtaasder og da itke mindkt
paa Kitkens Omkaade. Man kan sto
oe inde wris de herlkg.;-e Oandhedey
..ie Ic..unek oec irre Land i dem, faa
cul- D«.·: irJJ K1rtesx oeix Tag i Dag,
sent det ais mer Llrostlerne da De
fad indetx Dørc af zwar for Jeder
ne. Saadan siddet der mange. Hvor
der stal blive Liv og Virksomhed, del
maa en Aandsudgydelfe gaa forud.
Det galder til en vis Grad i Host
daggliret. Der er Rand-en, der maa
sætte Kraft i alle de Foretagender,
fom ftal blive til noget, selv paa det
materielle Omraade. Saaleer er.
de: Guds Trank-, m star scem Lios
og Kraft i Guds Menigheds Virt
fomheb, nu som fordum
7Og hvm underlig faldek Binsen
ikke samtnen med Livets Frembrud t
Naturen. Se blot nd af Vinduei ei-«
let gaa en lille Tut ud i den fri Na
tur: Livet mpdek dig alle Vegne, det
ordenlig brydet frem og myldrer frem
i Habe, Skov vg paa Makk. Duften
fra Frugtttæetne feilder Atmoffceren
med Vellugt, Blomstetptagten sw
der Lljet —- og dette Mylder af Liv,
det bebudet Frugt, en Fkugt uden
hvilten vor Jord vilde væke en poe
Ort, usiiktet til Bolig for Menne
stek og andre lebende Besenen
Ja, Pintsen er en heilig Tib, rig
paa Minder, tig paa Birkelighed, tig
pag Jmpulsetl
»O, du herlige,
O, du salige,
Vetdenvæktende Pintfetid!«
Vi snsstet vote Lasere en velfignet
og rig PintsefestL
,,"«5øbe«.
—
Pua Grian of Vnnflelinbed nieb
at faa ,,Føbe« ind fom 2nd clnss
marter, hat vi tagel DE den Fribed
at iende Praster oq andre Voller
of Provenumre til llddeling.
Ta mange af Diese »r DE periontiss
ulendte, bedes de beroed qennexr
Tanflerens Epolter venligft oin Je
Dære oE behjælpelige ined lldbredrlfer
of Provenumrenr. Te vilde pna den
Marthe indirekte rcelle te inne on E
gen en hjælpende stand.
Med Fadens-« Hilfen
J. M a d s e n.
Lgfaa en chækkning
qnqaaende
vore Samfundsvlade.
Med Hensyn til den Diskussion,
forn i denne Tio er fremme i »Don
steten« angaaende oote Samfundgi
blade, tunoe det jo være heldigt nck
at faa den Sag droftet lidt ude
idlandl Foll for Aarsmper
At der bot gutes noget for vore
Binde, er sikkert en Nodvendighed,
at de ikte stal vedblive Aar eftet Aar
It gaa i Underdalance.
Jeg ttor nu, det oilde oære hel
digt, dvis Dansieten, Kirlebladet oo
De Unges Blad kunde blivne enige
om at række hinanden Hoanden til
fortroligi Folgeslab ud ornkring i
Satnfundets Menighedet; thi fortro
lig over for hinanden siulde de helft
vcere, da de alle udgaar i Herrens
Ætinde. .
Min Tanle angaaende oore Sam- «
fundådlade i Fremtiden er nu san
lede5. Vel gaar jeg ikke ud fra, ak·
min Tanke er san klar i næonte Rel
ning, thi Menneskeneö Syn er jo sau- -
re forfkellig, og ved samme Lejlighed
hat man jo saa ofle Anledning fil at «
faa en lille Diskussion
Bel, nu til Sagw Kunde del ’
ikke date del heldigfte, at »Danske- »
ten« deddliver at udgaa to Gange om
Ugen l somine Form og Stsreelse
som hidtiL og den Plads i qudet,
som hldlil hat vævet optaget as Ro
maner, gav Plads for Kitkedladek
og Ungdomdbladeh »
Dei dil jo have sine Fordele. For
det fstfte da tror jeg, at Bladene,
noar de udkommer i Formlng vil
bringe Oderstnd fremsot fom hldtil
Understud, og for det endet er der
sitkeri mange, som holder anlseren
og llke Kittel-ladet, og del ogsaa dem,
lom dlol holder -Mrkeblodek, og vel
krm fsa kdlaudk de cldre, fom er I
dormendet m Ungdomtblqdei. Bed
odemrcedute stund-klug flk alle Dan
sterens holdere statean M at kee
se JudW as de forstelllge stobe
og Ied, at de Unges Rad dlider kred
W l Unsere-. vll Use-dumme
dasckernonselHlmdlderm de-.
»WIMI" - — J
ore faa Anledning til at fette dem
ind i Samfundets Fotholdez thi ved
It gennemgaa detes Rubrik i Blut-et
oil de sillett vgfaa betragte det so-!
kige af Bladets Jndhold, som filkekt«l
lan blive mange iblandt de Unge til
Velsignelse og bringe dem nærmete i
Forbindelse med Guds Menighed; tlli
naar de Unge hat deres Blad for sig
felv, tager de itle de andre Sam
fnnosblade saa meget i Betragtning.
Hvis Bladene f. Els. lommer til
It ndqaa i Forening, faar de selvføl
gelig ikle mange Abonnentet blandt
llngdommen. Doq vil jeg sige«til de
Unge, færlig Dem, som et ude iblandt
fremmede, og som elslet Gut-s Wenig
hed og Sainfund, at J maa ille for
smaa at abonnere paa Bl adet ford i
Prisen bliver støtre end hidtil for
selve Ungdomsbladet. s
Nu, hvad del angaar med Fokan »
bring af Samfundet: Blade, er ber»
mete, som bot taaes Henlyn til, pcx
det er gode Roman-m thi der findes!
mange iblandl Dunste-eng Læsere,(
lom er interesseret i den Slags Lccsl
festes. Men tunde det nu ille lade»
sia gste at lade et Blad udeluklende
med Romanek udgaa scekflilt en
Gang oin Ugen i Bogfotm laa vildu
io Abonnenterne med Tiden faa Lei
lighed til at samle sig et lille Biblio
tet. Svm vi nu hat Romanekne i
Dansieren, blivet de i Almindelighed
tun lmst en Gang; men dekimod, hvis
de blev indbundne i Boget, vilde det
være mange til Avfpredelse og Op
byggelse, særlig i de lange Mineral
tener. Lad os faa satte Prisen paa
Dansteren op til 32 om Aatet.
Bladet lan for min Slvld hedde:
»Den fortnede dansle Kikles Organ
for ttistelig Opbyggelfe iblandt unge
og gamle·«
ngaa dette til Ovetvejelfe. J..’F.
Evne og Villie til at tomth
til Aatsmødc. l
En ovinuntrende, inn, ltlle Artitcl
fta Paftcr Christiansengs Haand am
It komme til Aargmpde — lese-S i
,Kdl.« Nr. 17. Deti bedet det b. a.
,,Jntet uden Znadom burde hindre
coet lEmbedervdru i at komme til
klarem-UT Og i Bittendtgørelsen
ont Aargmodet: ,,det et felvfagt, at
lwet Praft gider Mode«. Man for
udsætter —- ja det bot i hvert Til
fcklde være faaledes, at enlwer Pkceft
oil gerne deltage i Samfuntets
tlatgmsdr. Men tan man itte ten
le fig den Mulighed, at her, smn i
iaa manae Tilfælde, svater Evnen
itte altid til Villien. J de gode
gsantle Dage fattede man enaana den
Beslutning, at der stulde væte Ligi
ning melletn Priestetne i Udgiftetne
til Atti-smde det vil jo ftge, at den
Priest, der tun havde 100 Mil at
kejfe til Aiarsmsde betalte ligesat
meaet sont den, der havde LWO
Mike at reise. Man vilde altfaa, at
der ftulde væee Ligelighed. Ligelig
bed, lasd os fe, f. Els. en Prkeft med
530000 i Lin hat 100 Mil at tejs
se til Mitwide en anden med
3800.00 i Lsn hat 500 Mil at reif-,
laa stol, efter Ligningsfyftemet, den
Forste betale noget af den andens
Reise, men hvot bliver Ligeligbeden?
Ellek f. Ets. to Pia-steh den ene nied
5300 den anden med 8600 i aatlig
Esn hat lige langt at tejse til AMI
nsde —- f. Ets. 50Mil, de stal begge
zetale lige meaet til den Præfts Rei
"e det et 1,000 Mil; men attet, hvot
iliver Ligelian af?
Mermiende er ingen Kritik over,
zvad man besiuttede i fotdums Da
ge, ellet hvad der et sttevet af Op
nuntking, saalech at saa mange
nuligt tunne deltage i Aatsmsdetz
nen jeg tem, at tan vi tlle faa et
Tigningösnftem, der giver bedre Lige
Tighed end det vi hat« saa vil der
iretnsdeles væte en og are-den« der af
leangel paa Evne itte kommet til
tlatömsde. hvorledes vilde det viere,
Im Ligningen blev lagt i Fothold
ikte alene til Bejlængden, men ogsaa
i Fnrhold til hveet Lon. Eilet vg
saa, at de Priester, der tun hat 8300
i aatlig Lin ee sei-steiget fta at beta
le til andre Pkcestrrs Reises
Seen-baue Co. ladet Pecsteene ref
fe paa deres Bauer for ,,half fate«;
naat der ntt betet-les 82.00 for Op
holdet under Warten-det, san Vgl-»
der har, Markt-IN ttle ogfaa give
es »Ist-f W? Naturlths hellen
fttt OPM under III-det. Bette til
Mielsr.
W. c. Ntelsen.
ckIIs II. IV- III LMO
Huld fast ved dct godegamle!
Tet er meget glcedeligt, at det er
lnttedes Ot. Chr. Christener at faa
andre til at svare fig i »Danfteren«
anqnnendeSøndagsftoleschen; thi ved
Droftelfe mitan der Alarhed over,
lwnd der frenimer en god Sag bedst.
on Fett nnfporeg til a: ardejde for
Petri-. lst der ingen Die-stelle da er
det c: Tcgn den ZovninlseLN Lige
ndldiniied on nendclig Tod.
Tct c: inin ticfzemte Liserbevis
Hinz-« at selv dzn de ainerilanfte Lu
tlissrtincre drum-r de internationaxe
Zdiidnneftoletelfter, sac- dør dog iii
Inn-te itle brugx dem. Dei vildc
onsna Unsre bedie, om de amerikaner
Wilprmnere anvendte den Tib, der
Leinm rz til Gennemixinelf enf de in
ternntionale Zøndngsftoletetftey til
Jndlsrentelse nf vor liitlxerfte Bist
iicL.ri-do:n i Bornenei Hinten
Vor lutlierftestatetisnius med For
llarinn og vor Bibelhiftorie indehol:
der alt det triftelige Læreftcf, foni et
alrnindeligt beqavet Born tan til
cgne sig op til 14 Aars Alderen, naar
de: tun faar en Times Religionsun
dervigning hver Spndag, og det faa
ftal gao i den anietilanfle Bornesiole
5 Deine om Ugen og arbejde fig frem
i de vetdslige Stolefag. Dei er de
almindeligt begavede Bptns Evner,
vi bør indrette vor Undeevsning ef
ter. Zlulde vi indrette den efter de
faa dojtbegavede Borns Evner, faa
vilde vi tomme til at gøre den stor
fte Uret imod de almindeligt begabe
de, idet digfe itte vilde lunne folge
med, og vi fanledes afflætet dem An
ledningen til at leere de vigtigfte Sud
dommelige Sandheder at tende.
Lm Mennester, der forftaat fig
iigtigt paa Sagerne, ldm til at rei
fe onitring nogen Tid fra Zted til
Eted dlandt danfte Lutheraneres Dg
ameritanfte Lutheraneres Born og
overlmte digse ligefrem i de Leer
donime, fom vor triftelige Bsrnelæp
rsoin i den luthetfle Kirte indeholder,
san rsilde det fnnrt vife fig, at de
cllerflefte Of Bornene der i Landet
tun lan nieget lidt deraf Og det
vilde da være indlyfende, at ol Tid
i andaggftolerne behpves til at faa
Bornelærdommeng Jndhold i Hjettet
Guds Ords vigtigfte Sandheder,
som findes i vor Bornelærdom, ftal
jo vi Mennefler gemme i vvte Hier
ter, faa di lan undgaa at blive vild
ledte of de mange falfte Rsft"er, det
sufer vs om Drene paa vor Vej gen
nem vort Jotdeliv. Men hdokdan stal
den tunne gemme Bornelcetdommens
Sandhedee i Hjektet, der itte sendet
disfe grundigt? Vi fee jo desveette
ogfaa Gang efter Gang Elsempler
paa, hvokdan selv fromme ttoendc
Guds Born ladet sig vildlede af fal
fte Eli-steh fotdi der er Ting i vor
Bernelcktdom fom de ille hat for
ftaaet faa godt, medens de var Bskm
at de lunde gemme dem i Hiertei.
Nei, Vennet! hold endelig faft Ved
vor gode garnle lutheeste Bernelæv
dem og denyt den lille tvrte Tid t
Sondagsstolen til Undetvisning i
denne. Slal den leeres godt, da bli
vee der ingen Tid til Gennemgaacl
fe af de internationale Smdagöslw
letetfter eller noget ansdet, sanfte med
Undtagelfe af et Salmevets ud af
een eller anden af vore udmcertede
lutherfte Kirtefalmen
Jndeholder vor luthetfteBsrneleek
dom de Sandhedek, sont er allewig
tigft for os Mennester at sende, faa
lad es feette »den alletftsrfte Ptis paa
denne gode gamle pesvede Stat, og
vogte os« at ttle Oedsproget: »For
andrlng fkydee« sial med Rette lim
ne faa sin Anvendelfe paa od deeved,
at vi tilladee den kostbare lille Time
hver Uge i Sindagsfloletne at bli
ve optaget af noget andet end Jud
ptentningen af det,det et det vtgtigfte.
Flete Menneflee hat paaftqaet for
mig, at det Mlddel, hvoeved Gud be
darede dem fta at blive fordeeevede
paa Sjwtl og Legeme, var netop deres
Beenelaetdom fom de davde faaet t
Bakndomdtlden Netop den inde
holbt det GudsOed, fom hadde bevo
ket den fea at falde i Synden og dlti
de ltggende t den« Bennett hold
Dtneleetdommen t Ugt vg Æee ved
est faa den tnd t Bienene, fqa de ved
den san lende M til W Mge,
og san de san odeelevere den ttl de
Slægtee, der komme-e eftet dem!
Gnds Ord det et dort Amsel-O
Dei sial vott Ast-nnd vere;
Sud gtv os t vor Grad deei"M,
M doldt det holt t Viel
.Deu14vewme.
new-losem
Fm min Krag. l
Klotten slaar...
Forleden Dag tras jeg en as inine
forste Feonsirmander som velbestaltetJ
Sogneprcesst i Jylland.
Ved en saadan Leji.iabsd !"Ckkak«
man, at man begynder at bline nam:
mel.
Tit Puglia Brna naar man Da fis
nei, at man er et nnat TIJZennestrx
men naar man saa fer dem, man lur
tendt soin barbenede Drenae, mede
srem sont fuldmnndige Mand, der
bar Krav paa at regneski for at va
re liae saa klage, som nxan selv er
an Xidt til saa staat det saa
scrrt tndcliat: Tu er fnart aannneL
Lg det er nnderligt med det: inaen
Eil gerne Vckrc ga:n:ne!: men en
lwer Dil aerne b l i ve aannncl, d. D.
s. seve.
Jea huster not søtste Gang, Lea
blev taldt »aannnel«. Det aav vir
telig liqesrem et Sirt i mir-» —- Der
imoa var der en anden, sont glcedeae
sig meaet over det. Jea rejste sam
men med min Mo’r oa en vel tendt
Hofstolesorstander, som itte var ret
meget celdre end jeg, men allerede var
helt graahaatet. Vi havde moret os
over, at Konduttoren havde katdt
ham »den gamle Herre«. Men han
sit Hævn. Da vi stulde om Bord i
Færgem gis jeg og trippede med min
Mo«r under Armen. Ved at gaa igens
nem en Dor, tabte jeg en Patte as
min Frattelomme. En Medrejsende
tsom —- del at mærke —- knn havde
set mig bagsras tog Patten op ca
sagde: »Det var den gamle Heere
der, som tabte den.« — Det var mig,
han mente!
Saadan tan det aaa. Hast paa
det, du unge Menneste, som maastc
aaar og kalder mig gammeL Saa
tan du have det saa godi.
Det mastieligste er, at Tiden løber
hurtigere oa hurtiaere — meget hur
tiaere nn end den Gang, man var
una. Det er tun nvgle saa Zie
blitte siden, det var Jul. oa nu er
det Paaste! Nu ssrst begynder jeg
at sorstaa det Ildtryt, at Tian loher
,,hastig som en Væoerstnttel«. J
mine unge Dage snntes jeg, at det
var en slem Oveedridelse.
Hvordan tan det vate? Man stut
de Da ellers synes, at estersom man
blev ældre og sindigere, saa maatte
der ogsaa blive mere Forstag i Ti
den. Jeg tanter, at Grunden et den,
at vi nu er vptagne as langt flere
Tanter og Ting end i den pure Ung
dom. Og det sorholder sig saaledes
med Tiden, at den Tid, som er optas
gen as mange Ting og Begivenheder.
synes fort, mens man er i den, men
lang, naar man set tilbage paa den
— medens den Tid, der leves uden
Jndhold, er sang, mens man oplever
den, men tort, naar man see tilbage
paa den.
Not er det, man begynder at ane,
at Evigheden — svm stat vcere syldt
as al Guddommens Liv —- itte vil
ssles sont ,,en lang Tid«, men som et
evigt Nu.
Allerede nu tan Tiden svm sagt
lobe, saa man itte ved as det, ssr
man er bleven gammel og stal v·..
Det er underligt at tcenke paa, at ri»
— snart — stal ds. Og saa maas
vi endda var-re glade ded, at vi san
ds. Ihi at være gammel uden at»
tunne ds, det maatte være det vest
ste. Den strengeste Stras, der er nd
spetuleeet i nvget Mennestes Tause,
er den, svm det fortælles, at »den evi
ge Jede« eller Jerusalems Sie-na
gee blev idmt, idet han stulde vanke
om til Dommedag, gammel og M
senstrcet men uden at lunne d-.
Ailligevsel er diet »Memento mo
ri« —- ,,hust paa, at du stal ds« —-,
sam den ilende Tid hvtster os i Stet
en seee alvorlig Ttng, men en Sing,
som er god at saa Forstand as.
For sauan noget som 80 Aar
siden laa der nede i Frankeig en ung
Mand og dtsmtepaa sin Gase-. han
var en juridisl Student og taa nn og
des-nie om, hvveledes han stulde sinn
de sig at saa sin Etsamen og blive
en derjent Sagfsrer —- saa var tieej
en lllle denn-set Pist, som han not
wede,hanvt1de giste stg need-sog
vtdere gtt Dtsemnen — betet httn
wksede op, vg atter stnlde Familien
samles ved han- Ssnt senkten-.
Mut-selig flog des han« M den Tsd
vttde han- Fadet me 96 Rat —
Dom han men mä? —- vg han« Mo
het-dsMseM-quasaa
danDtdentntitslmne.-deite
IMWMIMMJHOW
me- nnie Wand Uev Iden den steter
L
Gastty, som er bleven velsignet of
mange for den Hjaslp, han hat ydet
dem.
Alt bette, fordi han flark og rede
ligt habe hart efter det Pat Ord:
,,.Klokken slaar . . fordi han bavdc
taqet Kampen med den flyvende Tit
op —-- oc- var gaaet nd of Kampet
fom Seit-herre.
K. Bjer re i »Da-Ist FUL«
Bkydniugstid.
»Jens- Chr. Ebberup»1
Isnart Nu Ltnevinget
jeg somqu mig paa Himmelslugk
jublcube of Volke,
uden jorDLfl Zlvgge,
falkefri og lærlefto,
Makel af min Tro.
Vingebred jeg foævek
Som Albalrossen over HAV.
over Døgnetg Balge,
stolt og uden Folge,
hsjt og vidt og vide,
med Haabet ved min Side.
Ude over Haut,
hvor Bolgen rullet vild og pred
slummee, rasch syder
og mod Klippen bkydet,
jeg min Rede bygget
og i Dybet dykler.
Snatt i Flugten ene
saa sillet, gudestcekl og stot.
uden Sul og Klage —
fnati igen tilbage
midt i Dsgnlivslatmem
uden Tro i Bat-men.
Ssom en Otm i Sttvei
af Tusind Tvivl og Afmagl sicut-.
ene, haablss ene,
mellem lolde Stem,
usseL arm og nsgsen,
blind i al min Ssgen.
lSnart med al min Attraa
i Dagens muntre, leavle Lin
uden Sul oa Klage,
» leempende tilbage
zfom en Mond del funde Blod
og til Flugi foknyei Mod
Vore Blade
Da vore Blade er af ftor Interesse
for mig og slere, som bot her langk
fra dort Samfunds Midtpuntt os
itte tan faa Anledning til at deltage
i Aarsnwdet, tæntte jeg, at jeg tunde
faa Lov til at sige min Mening i
»Dansleten«.
Jeg fnntes nu godt om der For
flag om eet Blad i Siedet for tre, as
det gpr fleke her onilring, og da jes
siden læste Styltet med Overfkriftes
»er Evne«, lom jeg til at mal-·
itte blot om det er over vor Ein-.
hvad Pengesager angaar, men en U
anden Ting, da det et bleoen frem
holdt Gang paa Gang, at »Musik
ren« er og sial viere et oetdsligi
Blad, hat vi da Evne til at holde es
Prcest ved det, naar vi hat saa siot
Præstemangelli
Dersom »Danileren« itte tan ellet
maa gaa inod Stummen, eller met
andre Ord tage til Male knod alle
disfe veanglærenoe Blade og Strifs
ter, sont Landet et fuldt af, da lad os
hellen, som en sagde til mig, sales
»Dansieren« til hsiestbydende, da faat
vi Penge og en Praft mete til det
littelige Atbejde.
Jeg flulde dog fotettælle det For
slag, sont git ud paa at siaa de tee
Blade sammen til et. Jeg trot, des
oilde vaske ttte et Sttidt ttlbage, met
et godt Stridt fremad.
Falmoutsb, Maine.
A. C. Willen
Ell-a, Nebr.
J vore Dage, medens Krigstygtet
fta Ausland og Japan, England os
Tibet fylder Spalte efter Spalte-Z
vote Dagblade, er det dog tet en Los
at do herude i en ltlle fkedeltg ss
paa Nebrasias Parte. Dg selv o
der er mangt og meget of Stokftudss
Hlioets Vetvemmelighedet, vt maa nnd
vvoktedes er detth
Bitt betet html-rede sollen-It Vetan su la
WrtTu am anstand du tue lau heitre-« nd
Itsllsscsmkbcskm
Itzt Ltaeyakcmsth Tote-o D
uan gnede besinnt-ts. J cs D
psutogttoe du«-»amte« dadu- Iqs s. -.
this-Instan- «ione«s»lnss ssselttma (- » « se« »si
.« sum-H, owtustie «ti»nma.yqr tm
llzeitck TH: til Itskki lW iqu
Wust-« d'- «1.I«n« Mut
It Jst-H Dis-«- .:s Eos-«
Worts-HICI00. a ask Nie-»i-; in «
muss-s .--·Iei Wonne s ins-the 1««
DJIW sc- IUCCJL milc Ilelthct «cc· scsetcsth
»wqu ·s- »so-s
ä...-« o
