Under vilde Rosen
AfJan Maccaren.
Lachlan Campbells Forvandling.
(FMka)—
»Fyld hende bare ilte med Medicin, men giv hende
blot megen nymallet Mcelt og rigelig stisl Lust. Det er
et meget daarligt Levebrod at vccre Doktor her i Drum
tochty med den Lust, her er; den hat itle fin Lige i hele
Skotland. Den tomtner fra Fjorden og gaar over Gram
piansbjergenr. Ten tndeholder Havsalt, lølig Fieldlujt
og Dust ska Heder og Blomster. Naak der itle ligefkem
er niogen organisl Fejl hos et Menneste, saa lan et Pust
as Drumtochty Luft bringe ham ttilbaae sra Dødens
Potte.«
«De hat gjort to Hiertek gladc i Dag, Dr. Mac
Lute,« sagde Lachlan uden for Demn, ,,og jeg vil lalbe
Dem Barnabas.«
»De hat sør givet mig værre Navne end det,« sagde
Dottoren, idet han stea til Heft. »Det hat gjort mig
saa uendelig godt at se Flora i sit Hjem igen, og jeg vil
t Forbisarten se ind til Margaret Howe og bede hende
gsre et lille Lob her-op, for hun er den forslandigste Kone
i hele Byen·
Da Margaret kom, sortalte Flora hende, hvordan
det var gaaet med hendes Brev.
«Det var en smul Aften i London; men jeg gil og
tænlte paa, at der itle var noget levende Mennesle, som
brsd sig om, enten jeg levede eller dtde, og jeg grundede
ogsaa over, om jeg ilte paa en eller anden Maade kunde
sti-, sor der er itle noget saa haablsst som at væte i en
stor By og ille have en eneste Ven. Jeg hat ofte været
alene paa Heden, hvor der i Miles Omtreds ilte var noget
andet Mennestez men der fette jeg nng aldrig enson1.
Aa nej, jeg havde Selstab not· Jeg satte mig ned ved en
Bel, og saa tom en Fist svønnnende nd sra en Sten
hvorunder den havde ligget, og cheget tont sderhen for at
dritte, og Hedelærterne laldte paa hverandre, og Faarene
brægede; jo jo! og saa er der Biekne, der surrer omtring
en, sog as og til flyver en Flot Bildcender over Hovedet
paa en.
Der er altid Liv paa Heden, og der er man ogsaa
fester-, for der er itte et af Donne, som vil gpte en For
træd. Nei, de store hpjlandste Køer vil tun se lidt paa en
sog saa igen gaa hen og græsse· Men at vcere i London
og vide, at der i hele den store By ikle er eet Mennesle, som
vil sige et venligt Ord til en, det er steckteligU Jeg
lunde staa og se paa Menneslestrsmtnem som stadig gaar
frem og tilbage, og itle se et lendt Ansigt, og naar jeg
saa ind ad de oplyste Vinduer, sad Folt alle Steder samtnen
omlting Botdetz men jeg havde itte Plads noget Steds.
Millioner og Millioner af Mennesier var der, men ille
een, sokn jeg tunde hsre sige ,.Flora«, og ille eet Hinte,
som vilde sorge, hvis jeg dsde den Nat. Da hcendte der
mig noget, som vil synes Dem underligt; men det er
godt at vcete Hsjlcender, sor vi tan se Sonn-. De ved
not, at et saatet Dyr gerne vil prsve paa at stjule sig,
swadan lrpb jeg ogsaa ind i Styggen as en Kirte og
grad. Saa sorsvandt Menneslene og Stsjen og husene
fom Taagen paa Biergene, og jeg syntes, jeg gil til Kirle
med knin Fadekx ja, og jeg saa jer allesammen sidde paa
edets gamle Pladser, og jeg hstte Salmerne, og igennem
Vinduet lunde jeg se de gosnne Marter og Treerne ude
paa heben. Og jeg saa mit hjem med Hundene foran
Dsren og Blomsterne, som jeg havde plantet, og Lammet,
som Vom sor at saa sin Molk, og jeg harte mig ser synge,
og saa vaagnede jeg. Men der lsd vielelig Sang, ja, dei
lig Sang, for den mitke Kitle var aaben, og Lyset stin
nede paa mig sta Jotnsku Maries Anstgt. Da jeg reiste
mig, saa hun ned paa mig i MIttet; saa vidste jeg, at
der var Gudstjeneste, og Sangen, jeg horte. var dennc:
itke sige til Dem, Margaret; Resten vil jeg sige til Gud
alene."
,,Men jeg har ogsaa noget at stge,« sagde Lachlan,
som nu tom ind, «og det er itte let sor mig.« «
Han tioa Bibelen og slog den op paa den Side, hvor
Slægtens Navne stod, og hvor hans Datters Navn var
bleoet udslettet. Derpaa laade han Bogen foran Flora
og bøjede sit .Hoved, saa det hvilede paa Senaen
»Vi( du nogen Sinde tnnne tilgive din Fader7«
,,Giv mig Pennen, Margaret« Flora strev i et Par
Ultinutter, mens Lachlan laa ubeocrgelig. Da han atter
loftede sit Hoved, laste han folgende:
Flora tsampbell
MisteL April 18733.
Fundet, September 187FL
,,Hende5 Fader saldt hende om Halsen og lyssede
hende.«
Drumtoehtnsoltene sorholdt stg altid meget reserve:
rede og afventende over for enhver ny Beboer, og i nogcn
Tid saa de liae ud i det blaa, naar han-Z Navn blev need
net. Den fremmede blev slaaet af Sognets tilsyneladende,
men beregnede Ligegyldighed og levede i den Jndbildning,
at tnaen haode lagt Markte til enhoer af hang Bevcegelser
i Kirten og paa Torvedagene i Byen. Hans theologiste
Kundstaber, hans Brua as Kunstgsodning, hans Koneg
«3øndagsdragt, hans Dygtighed i Kreaturhandel og han-Z
Opførsel i stildruminietoget, alt dette blev brugt som
Beviser og blev altsammen vejet meget omshyggeligt. En
eller anden Ssøndag Morgen, naar man msdtes paa Kir
tegaarden, blev saa den Mening, der git Mand og Mand
tmellem, sastslaaet i en bestemt Form, og det er tun stet
en eneste Gang, at den sørste Dom er bleven tuldkastet
og sorandret. Det var et stcrrkt Bevis paa, at Lachlan
Camspbell var en Personlighed, at han var i Stand til
to Gange at gøre sig sortjent til Bedømmelse, og begge
Gangene var det med et hestemt Tillægssord
Lachlan havde sra sin utilnærmelige Hojde sørt Til
syn med vore theologiste Meninger og reitet paa vor Usvi
denhed i to Aar, sprend Ordet blev sundet, men man
havde tantt desto mete.
,,Lachlan er en omhyggelig Horde, og han er rigtig
god ved Faarene i Lammetiden, det er siltert nol; men jeg
tan itte sordrage ham selv. Man slulde jo tro, at der
slet ingen Religion havde vceret her i Sognet, for han
lom hertil. Hvad mener De, Domste?«
,,Camphell er en rigtig vigtig Person, Drumfheugh,
som altid stal have noget at udsatte paa andre,« svarede
Domsre og slog Laaget paa sin Snustobatgdaase i med et
Smald Trumsheugh nilkede til Sognets vise Fædre,
og de git med stiltiende Tilfredshed ind i Hirten. Lach
lan havde nu saaet sin Dom, oa Peter Bruce, som satte
sin Stolthed i altid at vide Bested med Drumtochty,
hrugte Udtryltet i Kildrummietoget næste Torvedag.
»J har ille denne Person, denne Campbell, med
cder i Asten,« sagde han og stal sit Hoved ind i en tredie
Klasses Vogn.
»Der er itte den Ting, som Peter itte ved,« sagde
Hillorts senere beundrende; ,,’han er lige saa god sorn
Stiststidenden.«
Da Flora var kommen hjem, og Folt atter lunde
udtale sig srit, bemærlede jeg for sørste Gang en vis
Ballen i deres Behandling as Lachlan.
»Det er svcert, som han er bleven livlig,« sagde
Hilloyts, »han lob sordi mig som et tre-aars Fsl sidste
SIndag. ,,Det glceder mig at hste, at Deres Datter dom
mer sig,« siger jeg. »Det er Foltene i Dsrusmtochty, som
har gjort hende rast. Gud velsigne eder, J har gengældt
ondt med godt,« svarede han, og veet var han, fssr seg
tunde saa et Ord sagt. Han har forandret sig, det er nu
oist not, paa en eller anden Maade, og der er nogtet varmt
og hjerteligt over ham, som man itte tan lade være at
lægge Meerle til."
Neste Dag saa jeg ind til Mrs. Macsadyen sor at
dritte en Kop Te og saa en lille Passiar med hende; men
seg tom itte langere end til Yderdoren, saa forhasvset blev
jeg ved det San, som mIdte mig.
Lachlan sad Paa en Stol midt i Kotlenet med Elfte,
Mrs. Macsadyens Yndlingsbarn, paa Sttsdet, og deres
hoveder var saa tat ved hinanden, at hans hvide Haar
dlandede sig med hendes goldne. Der var en start Lugt
as Pehermyntebrystsutter, og Elsie sorllarede Lachlan til
Vejledning ved Jndtsh, at de runde Brystsutter var bedre
Kssh end de sorte og hvide.
Da Lachlan var gaaet — med venlige Ord paa La
berne og med en stor tlcehrig Plet paa Ihrijre Kind —- satte
seg mig ned i den store Stiol ude as Stand til at tale, og
Mrs. Marsadyen sagdex
»Ja, De har rigtignol Grund til at vcere sorbavset!
For to Maaneder siden vilde jeg itte have troet det, der er
stet i Dag, om seg saa havde set det med mine egne Øjnr.
Det var netop sor et Aar siden ved sdenne Tit-, at han
tommer her paa sin Visitats som »Ældste«, og netop i
det her selv samme Køtten faar han sat paa Barnet. »Mä
pet,« siger han i Dag sagde han Elste, lagde De not
Marte til — »ved du, at du er et chevlens Barn?« Det
var first langt hen paa Astenen, at jeg lunde saa hende
ll-eroliget, saa bange var hun, og da thun saa ham paa
Besen neeste Sondag, lle hun hen og stsulte sig i min
Kiste og grad, som hendeö Vierte stulde dristr. »Det et
meget slet gsort as den, der tjener som »Ældste« i Kristt
Menighed,« sagde Jeemö, ,,at Amte et Barn bange sor
Dsden, og seg tror itle, han vilde saa stor Tat as sin
herre, hvis han var her«. Jeems havde ilte saa megen
Uret endda, stsnt jeg sagde til ham, at saadan noget talte
man itle htst om, og man maatte ilte kritiseve de Ælds
ste. Naa, saa i Dag set seg Lachlans komme op ad Besen,
og seg render jo ud sor at saa sat paa Elste og stsule hende
t Staldem Men jeg lunde have sparet mig Uleslighedenz
ssr seg naaede havelaagen, kom de sammen op ad Gangen
som de bedste Venner, og Lachlan Italdte Elsie sin »Alle
Stump«. Mtn Sandten havde han sogsaa en Passe Pe
bermyntebrystsuller med, men det var nu ttte dem, som
vandt Elsies Vierte for ham. Nes, Hunde vg Stirn kan
lcese i Folls Ansigter, og sde tager tkte Fest Sau snart
seg saa Udtryltet t Lachlanp Osm, vtdste seg, at han var
en andeu, end han sør havde vceret. Hvordan et det kom
met saadan? Ja, det er itte svcert at gaette· For seks
Maaneder siden vidste Lachlan itle, hvad Ordet ,,7« ader«
vilde sige, og hans Hierte var sortsørtet as Stolthed og
Oofscerdighed Nu ved han det, og jeg tror nu, at ingen
tan viere en rigtig Fader sor sine egne Born Uden at være
noget lignende sor alle andre Born, han Inøder paa sm
Vej. Det var egentlig Flora, han kcelede for i Dag, for
staar De, og han har lcert det til Gavnå nu, om ogsaa
det kostet ham gtumme meget at lære det.«
Det var underlige Historier angaaende Lachlan
ssampbells Forvandling som lob omtring i Daten, og
soin Zondag Morgen blev fortalte Paa Kirkegaardern
,,En af mine Smaapiger,« sagde Domste, ,,faldt,
da hun stød Genvej sorbi Whinnie Knotve, og sandelig
koin Lachlan og vadstede hende i Ansigtet og trøstede
shende og hvad mere var, han bar hende hele Bejen til
Stolen, og saa sagde han til hende: ,,Det var rigtignok
en flink lille Pige, som slog sig, men itte graed,« og saa
gav han hende et Kys og en Penny til at købe Godter sor
bog Ksøbmanden Det mindede mig om den barmhjertige
Samaritam Venner,« og alle sorstod, at Lachlan havde
erobret Diomsies Hierte for bestandig.
»Ja, jeg tan ikte forstaa, hvad der gsaar af Men
nesket,« sagde Whinnie. »Der er en Flok as Vernene
lcengeke oppe sra Dalen, som gaar sorbi os, naar de gaar
fra Stole, og om ilte Lachlan not slal passe paa at mode
dem, naar han er ude ester Faarene og saa sandt som jeg
staat her, fortaller han dem baade Heltehistotier og Even
tyr, saa Tosene ncesten ikle vil gasa hjem. Jeg fortalte
netop Margaret det i Morges, og saa sagde hun: ,,Lach
lan er bleven sorn et lille Barn.« Det er jeg nu itte rigtig
enig med hende i men at mere betæntsomt, venligsindet
Menneste stal man lede om.«
Drumtochty gjorde sit bedste for at saa Lachlan ind
under en ny Synsvintel med tilhørende Betegnelse, og da
de syntes, at det ncermest tillom Domsie at sinde den,
sagde denne:
»Margaret hat Ret, Naboer, og hun hat fundet det
rette Ord. Lachlans Sorg har blødgjort hans Hierte,
og han er nu bleven, som J ved, der staat i Striften, som
et lille Bam«
Dette Udtryt var dog for billedligt ·og for højtideligt
sor Sognet, men efter den Tit hed det sig i jaevn Samtale
mellem os: »Han er en betaentsom Fyr,« og betcentssom
betød i vort Sptog: for-dringser venlig, foretommende
og meget andet godt. Og jeg tan endnu here Drum
sheugh udtale denne Dalens endelige Dom over Lachlan,
da vi ti Aar senere stod ved hans Grav, og tilføje: »Don
vil bliveskørgelig savnet as Bøtnene.«
Medens Dalen saaledes sagte at komme paa den
rette Side as Lachlian, kom jeg en Dag efter en lang Tut
over Heden hen for at spsrge til Flora. Men jeg standsede
Paa Dortrinet ved Lyden af Lachlans «Stemme, han var
ved at holde Husandagt.
»Denne min Søn var død og er bleven levende, han
var tabt, men er bleven funden igen. Og de begyndte
sat vcete lystige -—-«
Lachlans Stemme skcelvede; men han beherstede sig
og læste videre: »Men den aeldste Sen var i Matten —«
»Du maa itte læse mere as det Kapitel, Fadet,"
sagde Flora med en gansle ny Klang as Myndighed i sin
Stem«me.
»Og hvorfot itte?« spurgte Lachlan i en ydmyg
Tone.
»Fordi du saa ivil talde dig selv for den celdste Sen
og give dig mange andre slenrme Navne, og saa bliver jeg
vted paa dig.«
»Men de Navne passen og jeg shar godt af at se mig
selv, sorn jeg et.«
»Der er tun eet Navn, siom pas-set paa dtg, og det
er ,,Fader«. Og nu maa du synge en Stalmesy for mig.«
»Der er en Sangbog; vil du itte have, at jeg stal
synge en as Sangene i dens«
Lachlan kom frern med den lille Bog, som Flora sit
i den Kitle i London, hvor Preesten fortalte thende, at hun
blev savnet.
»Vi vil ikte synge saa-danne Sange, Fadet, for jeg
ved, din Samvittighed forbyder dig det. Jeg old-sie itte
as, at du havde den Bog.«
Min Sankvittighed hat somme Tider villet vcere be
dre end selve Bibelen, Flora, og hvis Gud hat sendt en
Sang til dig for at læge dit spudertnuste Hjerte, saa vil
din Fader gerne synge den Sang. Her er den; jeg har
tatst den tit, og jeg tan itte se meget galt i den.«
»Men hvet Sang hat sin egen Melodi, Fasderz du
ved itte, hvordan denne er, og Doktoren vil ikte gerne
have, at jeg synger.«
»Du et en god Pige, Flora; men du er ikke saa tlog
sorn din Faden For jeg hat prssvet denne Sang, naat
jeg git ude paa Patien, og den gaar meget gosdt pasa en
Salmetsone. Lig nu ganfte stille og han«
Sau oplsftede Lachlan sin Rost og sang:
Der rindee en Beet, den rindek med Blod,
deni tilde er Jesa Dime,
hvee Syndee, som dukter sig i den Fled,
defries fes Syndens Smerte.
Sangen gtk meget godt, og Flora ntynnede hvtsiensde
med, til de tom til det Bets
Og naak i Grade-I Sted er tagt
nein stakkels, Kommende Tunge,
med viere, renere klang jeg da
din Brit og Ære stal tjungr.
Da var Lachlan næt ved at komme ud af Melo
dien og falde tnd t en Ligsang
»Seid-an man vi itke synge i Dag, Faden for Gud
er meget god tmod os, og jeg bliver starkere for hver Uge,
det gaar. Vil du tkte not i din Asstenbon sige, hvor tat
nemmelige vt er.«
O) Flora menee altsaa her en at Davids Salmer i Bearbeidelfe.
Wen den, Lechlsn valgen er ai dene, sont Cagleendetne kaldet
«bymus"; da Oedet Dymne imtdlektid paa Dunst hat en
ltdt opstnltet klang, dar seg, for at stelne deit tra en af Da
vids Sehnen dlot taldt den for en Sang, og Bogen, hvotaf
den-er tagen, tot en sengt-pg; men der maa forstaas, hvad
et Dunste t Alstndeltgyed talder fee Calmr.
, Nu gil det op for mig, hvor stygt jeg bar mig ad, es
jeq listcoe z:«.I«»-, bort. Hvis Hundene havde været hierinne
l;aooe det ilte vceret laa let cf llisvpe bsr . Jeg harte sdpc
endnu: »Vor Fader«. Tet var et n:)t Ord for Lachlanz
han plejede at sige ,,Jcl)cval1«.
Doktoren gjordc sit sidste Syaebesøg paa en llat
Frostdag, og da talte han Lcchlan otdentlig til·
»Hvorsor gaar De saadan og pylrer om Pigebarneh
saa hun ikte engang komme-r i Kitte? De lan ikke væte
det belendt, De, som er ,,Ældste«. Hvis jeg var Detes
Priest, vilde jeg have Dem tiltalt sor RasadeL De hat
ellers vceret hasard not ved andre Fall, som ikle gik tit I
Kirle «
i ,,Siaadan stal De ikle sige nceste Søndag, for da vil
Flora sidde i sin Kirkestol ved Siden as sin Fader, « sagde
Lachlan.
s J nogleDage greb Flora flere Gange sin Fader i at
’se meget nøje og undersøgende paa hende, som om hats
vilde tage Maal as hende; saa sagde han, at han havds
Forretninger i Muirtown om Fre«d-agen.
Da han paa Tilbagevejen tom ind i Toget, bar hau
Ien stor Palke i Papir; shan sorsøgte endogsaa, mens hatt
jstod ved Vinduet i en tredie Klasses Bagn, at sige en
EVittighed til Peter. Set med kritisie Øjne var der ilke
noget ved den, men som Lachlans sørste Forsøg blev den
set højt.
«Vil du nu tro mig, Peter, siden du selv hat sei
ham? Hat du nogen Sinde set saadan en Forandringf
Dei er ligesrem forbløssende.«
»Ja men, Hillocks, kan du ikle forstaa, at det er det,
at han har saaet sin Datter tilbage, der har gjort ham til
et andet Mennesle.«
s Lachlan viste Flora en ny Uldsals, han havde ktbt
Hi Muirtown, og en Flafte med noget til at smøre Faarene
i; men hun vidsie ille, at han havde en anden Pakke, sont
han havde sljult ude i Stalden, og ai- han lullede den
op fire Gange i Løbet af Lørdagen.
» Lige fra Daggry om Sandagen havde Lachlan ingen
Ro paa fig, men gik ud og ind, til han til sidst kom med
TMargaret Howe.
s »Mrs. Hin-we er saa god imiod os, Flora, vg hun et
nu kommen i Dag for at hjaelpe dig med dit Tot for vi
vil have, du skal se godt ud i Dag. Her er lidt, som lau
varme dig,« sagde Lachlan og lom med usigelig Stolihed
fretn med en Kaabe, der var soret imed Flonel og kantet
med Pelsvcert. Saa kleedte han og Margaret Flora
paa til at gaa i Kitte, og de gik sammen ned ad detr
Sti, som Lyset havde stinnet ud paa den Aften, hun tout
hjem.
Der var tun to as Ftikirkefollene, sont havde Voeg
og Burnbuae holdt med sin ved Faden as Ballen og ven
tede paa Flora.
,,J vor Menigheds Navn ønster jeg dig velk-om:meu,·
Flora. Det er en Glædesdag for din Fader og for es
alle, da vi bar dig rasl mellern os igen. Sæt dig nu op
ved ESiden as mig paa Forscedet, saa vil Mes. Howe
spalle dig ind; for vi maa passe paa, at du itke kommen
noget til den første Gang, du er ude.« Saaledes blev
Burnbae ved at smaasnatte, for at man itte slulde merke,
at han var saa naer ved at lade sig overvaelde af Behagele
som en Drumtochty Mands Natur overhovedet lunde til
lade.
»Hele Menigheden er glad,« sag-de Margaret til Lach
lan, mens de sad paa Bagsædet og sit Øje paa det for
samslede Kirtefolk. »Det er første Gang, jeg har set Ltkkad
det semtende Kapitel opfyldt i Drumtochty. Det er et
slønt Syn, og jeg tcenter, det vil vaere endnu slsnnete i
Englenes Ane. «
»Flora Camspbell er i Kiste i Dag,« sagde Kier
geren sog saa sorventningsfuldt paa Priestern »Alle Fell
her i Kirten er meget optagne af Lachlan og hensde.«
,,EHvad vilde De sige oin at synge den 103sdie Swlmes
Robert? Den vilde passe godt i Dag.««
»Det var lige de Ord, jeg havde paa Munden,« spa
tede Kirkesangerem
(Slsuktes).
.Det kindet en Vat, den kindek med Blod.«
Sau git jeg indenfot og satte mig nede ved Deren·
Praditenen handlede om den vildfarne Son; men der et
tun een Ting. jeg tigtig tan hustr. »Du et ikte for
glemt eller fotstsdt,« fagde Præftem ,,men du et savnet,«
og stadig Iom han tilbage dettil, —og stadig bed det: »Seid
net, savnet, savnet." En Gang sagde han: »hvis du
havde en Plante, som du havde passet meget omhyggeligt,
og den faa blev stjaalen, vilde du da itte savne den«-«
Jeg tcentte paa mine Getrunken og i mit Hierte fagde jeg:
»Jo.« Saa dlev han ved: ,,Hvis en hyrde talte sine
Fant« og der manglede eet, vilde han saa ttte gaa ud i
Bjetgene og lede efter det?« Og jeg san i Tankerne min
Fader komme tilbage med det Lam, iom havde mistet stn
Moder. Mit hjette tsede op; men han blev ved: ,,Hviö
en Feder havde et Bern, og hun fotlod sit Hjem og git
vild i den store, fæle By, faa vilde hun dog studig blive
mindet i det gamle hjem, og hendes Stol vtlde ftaa den«
—- saa san jeg min Feder ganste alene med Bibelen foran
sig, og hundene tom og lagde deres Hoveder paa hanc
Kna; men der var ingen Flora. Sva liftede jeg mig ud i
Mirtet og mai-tu ,,Fadee!« men jeg tunde alligevel itte
soc mig selv til at gaa hiem, og jeg vidste itte, hvad feg
stulde gere. Men stadig lsd Ordet «favnet« i mit Ore,
og jeg undkedes paa, om Gud vtrteltg tcnkte paa mig.
,,Maaste jeg vil faa et Tegn,« fagde jeg til mig selv; saa
gtt jeg hjem til mit Verelh og det sandt jeg Brevet.
Jtte mange Dieblitte eftec sad jeg i Teget, og hele Natten
holdt jeg Dereö Brev i min ha-and, og naar jeg blev bange,
læste jeg de Ord: »An Feder elstek dig htfere end nagen
Sinde,« og saa sagde jeg til mig set-v: »Beste er Tegnet,
der er gtvet mig.« Au ja, Gud var meget gvd tmvd mig,
og hele Bejen hjem hat jeg ttte manglet Benner. Den
engelste Tags-res- faa, at jeg grad, og han var faa em
hyggecig fot mtg hele Nattenz i Muirtsown fulgte han mtg
neddg sit mtg ind i det andet Tag, og da vt stxtlde ttl at
tm, sagde han: »Bes- ved godt Mod, min Pige, der kom
mek not gode Dage.« Og Peter Bruce ventede eftet mtg
ved Statt-onus —- aa, hvor er han bog et godt Menneste
— og Mk. Monate sang en Salme, som gav mtg nyt
Mod, og san saa jeg Lyset hjemme, og da vtdste jeg, at
Gud den-de haft Barmhjeettqhed med mig. Meee dtl jeg
Jnteressante og spændende For
ssllsssgkigsxexkksissowie-«
Svcnsierne paa Kronbotg. (V.s»ui»g.k mum
allmve, og Bogen levetes, faa snart den er fakdigJ Dis-riß
Roman af D. F. Enteilt-. J Omilag st.00, godt iudlr. IMQ
En polst Familie. Ai J. C. Hauch, i ny Ubgsvr. M Si
der. J Omilag Il.00, godt indbunden 01.40.
Dcu sivtstc Kvindc påa chlc. Livshiaeve fka sti
fonnationsttden, af V. F. Email-, iny Udgave. 600 Stdn.
J Omflag sl.20, gebt indbunden 81.60.
Olivck Twist. En Samfundsromam ai Chakles Dicke-L
Gobt indbunben So Cents.
Jngemanns Romaner:
Valdcmllk Scjck. Histokist Romas-. J Omicag soc, ins-.
81.20. Fint illuflreret Pragtudgave, ifint Omflaq AMI,
Jndbanden meqet solidt sit-Zo.
Erik Menveds Barndom.
Histokist Roman. J Omflag soc, inbb. Il.20.
Koug Erik og de fredlsfe,
Distokist Roman. J Omflag soc, indis. 01.I).
Prins Otto af Danmark og hau- Statut
Historist Roman. Jndlh 31.20.
Alle Bsgek sendet portoftit. Betalingen bedesisdfend imm
med Demut-wem Fktmækkek medic-L- fcut set-IN
Danish Lutheran Publishiug Deus-, Blei-, Nessus-.