A
«
»Danskeren, l
et halvugentlig Nybeds- og Oplyss
ningsblad for det danske Folk
i Amerika,
udgivet as
DÄNISH LUTkL PUBL. HOL’8E,
Bleir, Nebr.
,.-.anfketen« udkommer hver Tirsdag og
Ftedag.
Pris pr. Aargang i Te Forenede Statet
.l,50; til Udlandet 82,00.
Dladet betaleö i For-sind Besiilling. Be
talmg« Adresfefomndking og alt andet
angaaeade Bladet adkeslekesz
DÄleH LUTIL PUBL. HOUSE.
Blaik, Nebr
Redaktsn A. M. Inder-sen
Ille zuvienvelier Umsij Tansleken,
Blatt, Not-L
Bote-est at the Post Ofllce at Blei-» Neb»
II securus-kla- mitten
Mvektlljjac liste- mmle know-s upon
Ipplicstlom
»Dansketeu«
illvek jendt nl Substkibentet, indtil nd
ttykfelig Dpsigelfe modmges af Udgivekne
es Il Geld et betalt, i Ovetenösiemmelse
steh De Fokenede Steuers Posilovr.
Naat Lein-ne henvender slg til Folk, der
Kommt i Waden emea for at kpbe has
Inn eller for at faa Onlysningek om det
sont-rede, liebes de altid omkale, atve faa
Missetat-um idem Blut-. Der vil vcte
gensidtg Nym.
H
gennem famvittighedsløse Hjælpere
havde bearbejdet Byens Befvltning
saaledes, at han derom tunde stritky
at »hele Byen didfte, de havde en
»l)did Elefant paa ·3tolen««. Nej, naar
et saa sjceldent Tyr føjes til Me
nageriet, saa er det ingen Hemmt-.
liahed tangere. Eller efter at han og
bang Hjcelpeke havde nedladt sig til
at blase deres egen Trumpet endog
Ved Lilsotgenandagterne, for at Stu
denterne, der saa sprcdtes for alle
Binde, tunde være vel underrettet af
ham, naar de tom hjemZ Eller eftet
at han havde ladet TU Zmudsbrevc
sprede i dore Menigheder i forsiellige
Statertfor at klare Attieholdernes
Tanter i samme RetningZ ——— Aktie
bolderne i mit Kalb blev not itle ag
tet oærdige til at faa nogen, maaste
trængte de ikte til at oplnfes on
hvor slet en Hyrde de havde. — Nu
del! stal vi derefter talde det en
Hemmelighed, saa lad ais i det mind
fte talde det en ,,ossentlig Hemmelig
hed«, og saa er jeg ogsaa villig til
at lockre Anfvaret for at have gjott
det offentligt, nten det hat jeg itte
gjart, fordi jeg havde Lyft til at
sitive, men fordi jeg falte, at vi fom
Boatd of Truftees stod med et ossent
ligt Ansvat. Vi mener nemlig itke,
sont det fynes, Prof. Foght mener, ot
di intei Regnstab siylder den f. Kitte,
men kun Attieholdetne. Thi vi hat
ille gelmt, at det er vasentligt Folt
fra vote Menigheder, sont hat taget
Aktien og at det for en ftot Del et
vote Menigheders Ungdom, der ten
des til Stolen. Og var det itte der
for, vi git ind i Arbejdet·? Eller
hvad menet di med at talde det T. L.
C. E. A. tpaa Danst Fateningen for
den danfte Stolesags Fremme«)? Nu
spat-get jeg, lan vi staa og arbejde
for en Privatstole, sorn arbejdet i
vore Meniaheder baade for finansiel
cg moralst Stotte, opdtaget og nd
dannet en Del as vote unge og forde
reder maafke nogle for But-stetem
natiet, uden at vi styldet Kirtcn
Regnsiab for Udfaldet? Men det et
en af de Ting, der hat varet tlagrt
over mod Prof. Foght, at han hat
svigtet Programmet, sont vi begyndte
med; thi da han strev i «Danfteren«
i Begyndetfen om Stolesagen, beros
ligede han Lasset-ne med, at B. of Tr.
stulde vælges inden for den f. Kitte«
site af dem dar dens Ptæstet, Ste
dets Præst anfat ded Stolen, os;
! hans (Foghts) Handlinget siulde i
- Fremtiden vise, at han var den for
enede Kirte tro! Men da han i Bin
. ter vilde have Aktieholdekmsde, vai
hans egentlige Beweggrund den at
faa to eller ftere af Byens Fort-et
» ningsmænd valgte ind i F. of Tr.
hviltet tun tunde sie ded, at Akt. o«
Jncotpkytation blev fotandret ved es
A«tt-ieholdermsde, og da jeg fagde, at
jeg snstede first at hste den forened(
. Kirtes Styrelses Mening dewm
sparede han, at han itte tunde se, de
havde noget med det at gese. Je;
ved lige saa gsodt som Prof. Foght
at efter Laden behsvee vi itke at
spøtge dem demn, men blot ladt
Attieholderne —- af hvilte jeg selv et
en —- afgsre det, men vil vt date den
forenede Kitte tw, saa mener jeg, vi
bsr lade vor Kittes Styrelse vide«
hvad Beje vi gaat, og lade vort Folt
vcere fuldt tlar over, hvad der stek i
en faa vigtig Sag, fsr vt tillader
os at for-andre vor Grundlov paa
et saa væssentligt Punkt; og vi sont
B. of Tr. er vel ansvatlige for,
hvad di ledet Attieholdetne ind i,
saa de tastet detes Stemmee med
fuld Forstaaelse af Sagen.
Det hat ogsaa hist sig, hvad Prof·
Foght bryder sig om den Sansie Sag
vg den forenede Ritte, thi netop de
af Fakultetet, sont teptefentevet den
Side, er det, han hat villet smide
paa Osten, fotdi de havde en Me
ning af der-es egen, — de stulde date
Syndebuttet Jeg spergetz om der er
en eneste af de Fasultetsmedlemmey
iM stcw med PWL M- bet but
det sig en M M Dunsthwm og
den fotenede sit-M Og naar :t
satte det Motto paa Grund-steifem
»Fo: M da Ktrien«, saa var det
fikte Meningen, at det stulde fast-n
dres til: »Ivt Fpglyt og Familienl«
Dei et fasset not at Aktkeholsdekne
stan- famssntawes staat sont helft,
lustudeteeenandensagatsvadem
Matten-wqu faa Mu
H
at faa et Altieholdermøde for at faa
Ende paa den Asscrre. Dette er til
Date blevet ncegtet. Hvorfor?« Ja.
hvorfor? Da Prof. Foght forlangte
Jdet, sted han med Byeng Sympati,
fordi de tun lendte Sagen sra hatt-Z
Side, og det, han vilde have Athe
hclderne til, var, fom oven for
nævnt, nt sorandre Art. of Jnc., saa
at to eller flere af Bnens Form
iningsmcend tunde blive Ijieoleintner
as B. of Tr» tt)i san havde han jo Da
saa rnange Etenimer i sin Favøn
Jeg nægtede ikle at sannnenlalre Al
tieholdermse«de, men jeg vilde vente,
indtil jeg tunde faa Sagen talt over
med de andre Medletnmer af B-. of
Tr. ved Krevsmodet i Albert Les-,
svm tom ind ca. en llge senere, og da
vi saa torn til B. of Tr. Mode lort
efter og var færdige til at lalde Al
tieholdermøde, tvrn hele den ovrige
Historie med Underssgelsem hvis Re
sultat Pros. Foght jo selv var gaaet
ind paa at bøje sig for, men da saa
Kendelsen ogsaa git nd over ham selv
var han ilte længer villig, og saa
raabte han igen paa Attieholderne,
men saalænge han troede at kunne
tlare sig ved Hjcelp af Stemningen i
Bnen, brpd han sig tun lidt om Al
tieholderne.
B. of Tr. repræsenterer Altiehvl
derne, og da vi tog imvd Pros.
Foghtg og hans medforbundnes Re
signation, havde vi saasdant Kendstab
til Sagen, at di lunde retscerdiggp
re vor Handling, men hvad drpd han
sig om det. Nu stulde saa den Komite
anders-ge Sagen for at give B. of
Tr. Udsaldet, som Raad i dets Hand-i
linger, og naar Prof. Foght striver
i Brevene, at den afsatte Dr. Schu-’
macher o. s. v. saa ved han jo gvdt, at
den ingen saadan Mondighed hande,
men dens Arbejde var at anders-ge,
hvor meget de to Leerere tunde vcere
siyldige i as alt det Sman Prof.
Fogbt søgte at vcelte over paa dem,
og stønt det altsaa ille var deres Op
gave at anders-ge hans og hans
Hjaklperes Affcere, fandt de dog, at
han sad saadnn i det, at han ilkc
burde blive der langere end til For
aaret, men det vil han itle tale am.
og derfor, efter at han har plutlet
ud as Nappvrten, hvad han havde
Brug sor, og fvrvendt det efter eget
Tritte lsom s. Els. hvor der er Tale
om Prof. Jensen, han siger; ,,last
charge« i Stedet sor »last part of last
charge« v. s. v. standser han uden at
omtale Ornorganisativnen as Fakul
tetet, som geelder hans egne erholy
det er den gamle Tattil fra Brevene.
Hvis Aktieholderne imsidlertid hat
Tid og Lyst, naar de komme til Mo
de, at ,,hsre og dsmme i Klager;« det
vil sige: sidde en Uges Tid vg here
Paa Kæresthistorier, Sladder, og hvad
andet, der lan lomrne ind under en
Familiensta, hvvr Hassaderen fid
der under Bord-et og tives med de
andre Merlemmer as Familien, saa
sfot mig gerne, men jeg hat verret med
til det to Gange, vg jeg gwat ilte
med den tredie, tdi jeg er klar over.
at der trænges til en Hovedrengsring
htvad Attieholderne hat at gsre er at
vclge et B- of Tr. sorn de vil betro
til at handle, og dets Pligt er at val
ge Leute-Dei nuværensde hat dist,
hvor det staat, saa hvis Attichelderne
vil, at Pros. Foght flal genveelgez»
som For-standen maa de vælge et helf
nyt. Ester Lodtrælningem som an
gaar Tiden svr de numrende Med
lemrner as B. of Tr» bvillet er ind
fsrt i Bill-vene, som stal tilstemmes
ved Aktieholdermsdet den sidste Maj,
er nein Ttd i B. of Tr. onnne til
den Tid, og jeg lan forsitre, at jeg
aldrig har gjort nogei for at saa sat
i en Stemrne vg stal heller itle gsre
det, thi jeg dar rigeligt at gere her
hjemme, naar ieg stal betjene 4 Me
nigheder, og jeg twr heller itte de an
dre Medlemmer driver pag sligt;
naar Prof. Foght sigy at »Agenter«
bar rejst paa Aktieholdernes Belast
nsing for at indsarnle han« »Proxieg«,
saa iunde det jo se nd, som en hel
Ucrltghed men Forsyldningen gosrr
as den, naar vi ded, at de to, don sigs
ter til, tun arbeidede en sanfte loet
Tit-, og der er vist tngen der tror
vm dem, at de vtlle gtre andet, end
hvad de runde fees-date over for her
ren. Den ene var We lcngeke end i
with-m de VII-an og »rein-« vel
Pan Beneve« »den anden var Prof.
Jensem sont tun var paa Siedet,
hvok der ve- tngm Jede-les var sende,
fptdi sdet dist inw, ellet kalt Feld
neeget soe, Attkholdere er, men de
havde Psalq M ei stge W
es den Wie Wilgelts ogsca renn
M det.
F— i
Prof. Foght vilde gerne give oet
Slin af, at hvis vi blot shavde beholdt(
Dr. Tresler og Harald Jensen, vil-.
de der intet have været i Vejen, og
altsaa er det andre Læreres Styld,
da has-« siger, at de, som torn i deres
Sten, var egnede til alt andet end it
fylde diHse vigiige Posten Lad os ie.
Hat der verret Klage over deres Ar
bejde i KlasserneZ Jngenfinde. Stod
f. Eli» Dr. Schumacher under Dr.
Tregler eller H. Jensen i Kundslav
eller Evne til at undervise? gansle
fillert itte. Har der været Klage over
deres moralfle Vandel? Nei, de lunne
vifi godt scettes som ei Elsempel fvr
dem Prof. Foght holdt Haanden
over, hvis Vandel havde sine Hallen
Dei eneste der bliver tilbage er deres
xerfonlige Mellemrærende med Prof.
Foght, sont har sin Rod i, at de var
,,mvnirors«, og itle lunde holde Or
den, fordi der holdies Haand over
,«de vilde Elemenier.« Der er tilba
ge til Roden, vhvorfra del stammer;
men Mellemværendet mellem Prof.
Foght og B. of Tr. sinnt del selval
gelig oasaa omfatter dette, er as en
hel anden Korallen fom jeg drog
frem i min forrige ArtilleL Hvis der
fvr ille vi flal beflyldes for af Ord
slab at ville stade Prof. Foght ved
at tage mod hans Resignativn —
men saa falder den samme Dom vg
saa over Byens Repræsentanter —
saa maa vort Standpunkt vel have
noget at belyde, og itle mindft disse
fire Mænd fra Byen, sorn jo dog lom
med i Favtr for Prof. Foght.
Til Slutning vil jieg saa sige, at
naar Prof. Foght lalder min forrige
Artl. ,,mindre pen,« saa kan han fo
gvdt have Ret, thi det lommer ai, at
jeg havde mindre Pænt Materiale til
Behandling Jeg havde visselig helle
re lørt op for mine Laseres Dsr nnd
et Lces Blomfter end med et Las
;Siarn, men Vognen maatie les
"ses, hvor den stod. Havde det været
lslrevet for at smyiie vaa Sagen uden
Henfyn til Sandheden, saa iunde vei
jo not have lommet tsil at se widerle
des ud, thi alt tan jo fmytles ov;
man har jo Lov til at pvnte en So
med en Myrtelrans, om man vil; men
jeg var efter at strive Sandheden, en
ten det var pænt eller ille, vg hvis jeg
ille har gjort det, beder jeg om at saa
det bevist.
Efter at jeg havde strevei ovenstaaens
de, lceste jeg Past. A. M. Andersens
Stylle vg set deraf, at Art-t. af Juc.
blev udfeerdiget med Prof. Foghts
Vidende saaledes, at Mænd som ille
var Aktieholldere, lunde vare Med
lemmer af B. of Tr. Jike destomindre
erlleeretde han vort watermsde u
lovligt, da vi anden Gang tog mod
hans Nessignation, svaa Grundlag af,
at nogle af Medlenrrnerne var iile
Aktieholdere, og da sagde han jv, at
han nylig havde kundet det ud, thi :l
lers burde han jo have sagt det f-r,
saa vi ingen ulovlige Moder stulde
holde. Og i Brevene til Attieholderne
for-toller han, at han paa samrne
Grundlag »oplsste B. of Tr.!« Taler
saadanne handlinger ille tydeligt not
for dem selle
Jeg mener ille at denne Sag san
vrdnes gennem Aviserne, vg· jeg grt
nsdig til at beuge dette »Medium,«
»men vi bavde tiet faa lange, iom vi
turde iie for Sagenö Siyld og imens
havde Prof. Foght ad andre Kana
ler sendt sine Tanler ud iblandi
vort Falk, og han havde der igennern
visi, at han godt kunde ofre vz alle
sammem jeg havde ingen Privatst
kretcr til at sende Breve ud til At
tieholderne, og saa gii jeg efter Ov
fvrdring til ,,Dansteren«, og nu over
lader jeg til Attieholderne selv ai lage
Ansvaret for, hvorledez de stemrner
ved det tilstundende Mtdr.
N. P. L a n g,
Sleepy Eve, Minn.
L
fenligste Jndtthl, man faat detaf, ct
at denne Vitlfoinhed nastmeft hat væg
tet en Plante, som itke hat kunnet
faeste Rnsddet iblandt vote Lands
mctnd. Man faat den Lplygning at
der er 24 Ptckitek (nu Inaafte et Pat
flere) af danst Herloinft i den nor
sle Synodes Tjeneste.
Mod Slutningen heddct det: »Die
danfte Kirlesamfund her til Lands
have sont Zamfund vettaatede cftst
vor Loerbevigning itke Astitlen om
en Syndeks Retfætdiggøtelic as
lNaade alene ten og tlat i alle Eint
ter, men etc hildede i visfe ,,Retnin:
sper« Og »Anstuelser« enten i Lake
ellet Pralsis. Ve kunne derfot itte
lanbefale dem Atbejdet for Qpbt)gget
sen af det luthetste Zion blandt det
dansle lldflyttetfoll.« Og lige fotan
Arles-: »Den notste Synode hat en
højhellig Fotpligtelfe overiot de ind
vandtede Dansle i dette Land.«
Saaledes sttivet Passtnt J. Johan
sen i Ftegno og med ham Den notjle
Synode; thi Sktiftet er udgivet »Ei
tet Synodeng Beslutning.«
Eftet at have læft det tonnnet man
uvilkaatligt til at spotgc hvotledes
flal dette forstaasZ hvad er dog Me
ningen? Ida Meningen et ikke til at
tage fejl af. Den et sprgelig tlat.
Paitot Johansen og med ham den
notste Synode tejse den fokfcetdeligi
fte og mest flæibnesvangte Beftvld
ning mod danste Lutheranete, som i
det hele taget lan teises mod noaet
protestantist Wirtesamfundden nein
lig, at de fote en sotlvallet Leere om
,,en Snndets Retfcetdiggstelse af
Naade alene.« Og lceg Mætle til, at
Sigtelsen et itle tettet mod nogen
enlelt Person toin en saadan tunoe
udpeges, hvillet jeg itke ved), men
mod Kitlesanifnndene, oasaa itnod
Den fotenede dansle Kitke i Amerika.
Dei er en dtpj Beslyldning, Past.
Johansen udslynget mod de dankte
Lutheranete, og gansie ejendomnie
lsig synes den ogsaa at verte, idei Pa
ftok Johanfen vist hat umaadelig lidt
praktisl Kendslab til de danste Lu
thetanetes Atbejde i detteLand. Hans
hat nappe nogen Sinde ovetvcetet et(
Aatsmpde ellet noget andet stottel
Mode iblandt dem, og han maa fan
ledes i en betænlelig Grad manglel
Fotudscktning til at væte Dommetl
i dette Forhold. Jlle desto mindres
han hat talt! Dommen et fceldet!
vejede og fundne for lette og usin
tede til at opbygge det luthetste
Sion blandt det danste Udflytiet
foll, det et den assagte Kendelse ovet
danste Luthetanete i Amerika, sont
ilte hste den notsle Shnode til;
thi ,,Retninger« og ,,Anskuelset«
ivlandt disse stulle have fotduntlet
Lceten »ein en Syndets Netfcetdig:
gotelse af Naade alene«.
At der sindes ,,Retninget« og »An
stuelset« iblandt dansle Luthetanete
baade i Fædtelandet og her i Ameri-»
sa, hvo vil nagte det? Dog si Den-»
seende til »Retninget« vg »Anl«tnel-l
fesvclen« give de notste LuthetaY
nete nceppe de dansie noget eftets
selv otn «Retningetne« iblandtNotd
mendene lunne attIe fig noget ander
ledes. Og at »Retninger« og Anstu
eltet« tunne have lagt Hindtinget
for det littelige Arbejde blandtDan
sterne, hvo vil nagte det? Men de
have itle fotdunklet, forwallet ellee
fordcetvet Attillen »ein en Syndets
Reisfærdiggstelse as Naade alene«,
den Late, svin er det tenttale i Kri
stendotninem Kernen i Reh-ernann
nen og i al Luther-vom
Hvilten haatd Anklage fta Pastot
Johansen og hansKitkesanifund Og
under en saadan utetfcetdig Bestyld
ning dannet den notste Shnvde sig
«en hsjhellig Fotpligtelse« til at
mission-ne iblansdt Danstetnel —
Man maa heilig undtes over, at et
gammelst luthetst Kitkefamfund vil
saaledes ligesom Sektetne — danne
sig en Stingtund for at tve en Mig
swn, der ikle hstet dem ill.
Nei, Den mtste Shnode hat ingen
Aatsag til at bestylde de danste Lu
thetanere for at ftre falst Leere om
Reisfæwiggstelsen (jeg talet i dette
Stykle om den forenede dansie lu
therfte .K«ltle, Den danste stiele maa
tale sin egen Sag). Sammenligne vi
»den notsteShnvdes vg vott Sinn-«
’fnndi Konstituiioner, da fremhcvet
hin iske noget, com denne mache ha
sve udelullet: den samme Bibel, den
Jamme. Tmbetendelse og de sannne
FMendelsseksttifter. Maasse kan der
l denn-e Wndelle endogsaa W
ngt et Zweit-in del-Den foeenede dan
Ie Kittel Fotfaining, idet den stan,
’at Muhelstiftttfteme fasiholdex
spspm wide sg Mc UMtyI for denl
1
Leere, svm sprer til Gudfrygtighcd
(1 Tim. s, 3), fornetnmelig den Ho
vedlcetdsom, at Mennesket blivek ket
fcetdsiggjott ved Trer usden Lovenk
Gerninger (Rom. Z, 28), medens
Synodens Synodalfokfatning sset
ikke ncevnek ellek fremshæver denne
Kardinallærdom Attiklen om Ret
fændiggørelsen ved Tr«oen.
Vi svnger ved vore Gudstjenesiek
den luthersle Kikkes Sahnehjam
benyttes i Modetkirken i Danmork;
vi undeevise Bornene efter de sank-ne
Lerrebøger, som de btuge i den dan
ste Foltetirtez det er vor Opgave at
udbrede kristelige og luthersle Bogetz
baade gamle og nn; paa vore SU
let forednages luthersi Tentng —
hvilten sanledes selvfølgeligt man
insdprcente Læten »om en Syndeti
Retfætdiggsrelfe as Rande alene«·.
Og med Henfyn til Ordets Fortun
delfe, da holder jeg mig forvisfet sm.
at baade Professoren Lækere, Prak
ftet og Misswnærer i den foeeneoe
danste Kirte prædite,,Artiklen om en
Synders Retfærdiggørelse af Naade
alene«, predike den ,,tent og klart is
alle Stykket«, prædike den i Kret
lighed til Mennesienes Frelse og nted
Gud og hans Dom for Die. Os
fotdi sdette er min Ovetbevisningg
dekfor vil jeg nedlcegge en alvorlig
Jndsigelfe mod Paku Johanfens Ig
den notste Synvdes Bestyldning. Dg
det forekommek mig, at den founede
danste Kitkeö Aatsmtde for Sam
fundets Skyld ogsaa bsr protestete
imsod »den og fortange, at Bestvlds
nsingen enten blivet bevisi ellet
taldt tsilbagr. Thi lad os endelig
ikte glemme, at en saadan Udtalelse
fra Paswr Johansenö vg Symdens
Side er bleven ossentliggjort, fordi
man dermed vil lcegge Sten i Vejeu
for dort tikkelige Arbejde. Simo
den maa med sinSigtelse have i Sin
de at volle Mistw og Mistillid til
vor tikkelige og Missionceskende
Virksomched mellem «det dansie Un
flytterfolk«, og just derfor btt den
tilbagevises med en eftettrykkeiig
Protest. Vort kirielige Akbejde bot
være os for dyrebatt til, at vi kunn
tie stille, naar nvgen fotstget at knis
fænkesggpre idet eller hindre det.
Js. M. haufen,
880 W. Erie St.
Chicaw II.
Balance i Laterlønskasfm
Ja, Balance burde der være i alle
vore Rassen Det maa vcete ind
lysende for alle. Naat vi itte at faa
not ind til at dætte vote Udgiftct,
saa bliver der Undetbalance i Kas
sen, og saadan Undetbalance niaa
faa siden dætles. Men hvot niegei
bedte, orn vi for hvett Aar tunde faa
det notwendige ind til at møde vore
Udgiftet med, saa vi tunde mrde frexn
til Aarsmsde med Balance i vote
Kasfer. ·
Dia vi undertegnede er sat til at 3·e
eftet, at Laterlpntasfen faar de upd
vendige Jndtægtet, følet vi os for
pligtede til endnu at fremtornme med
folgende Optaab.
Vennetl tom med eders Gave, og
lad det ske fnatt. Vi burde samles
til Aarsmsdet uden Geld. Der er
endnu ftor Underbalance i Stoletas
sen, fordi mange endnu intet Bi
dtag hat givet til den i Aar. For
uden Lsn til vore teolsogiste Lætert
vg Stolens Beftytet hat Latrerlsn
tassen i Aar maattet udbetale over
fern Hundrede Dollars til Fornyelst
af Assurancen. Dettil tomtner Re
paration af Bygninger rn. m., fort
denne Kasse maa udrede. Dvg —
orn alle vilde betale den lille Sum
der et foteslaaet —- 40 Cents foi
hvert tonsirrneret Medlem — sac
vilde alle disse Udgifter verte dal
sede.
Vaer detfor saa venlige, alle, fort
itte hat sendt eders Bidtag endnu
at gtre det snatt. Bedte sent en!
aldrig. Lad itle Guds Riges Frem
gang iblandt os hindteg ved Geld
Lad de forstellige Grene af Wirksam
heden faa den nsdvendige Nating
saa de kan trives og være til Bel
signelse. WI;
J droderslig Ætbsdighed
J. J. Kildfig.
A. M. Andetsen.
Genmæle til Prof.
H. W. Foght
J «Dansteren« af 6. Maj findes
en Artikel af Prof. Foght, som tren
get tisl at fes en Stmule efter, fsr vi
giver os til at græde as Medynt.
hanc Omtale af Mr. Highbys
,,Advatsel« angaat jo til visse itte
mis, thi highby vidfte ganste sitkert,
hvad ban strev vm, og naat jeg em
talte denAsscete sidsstr Gang, jeg streb,
faa ved Lesen-D at jeg itte mener,
at den var agrundet, og det er der
vist ingen, der mener, sont kender lidt
til Prof. Foghts Fremgangsmaade.
Vvad min egen Artikel angaar, da
er jeg glad ved at se, at Prof. Foght
itse besagter Sandheden as, hvad
jeg hast strevet, end sige modbeviset
det, men ieg maa samttdigt fege, at
jeg hast-de kllere taget imvd det lan
ge Saat-, han iedatlsefdede, men tkke
feudte, end at se hcnn stille sig felv
fsein spm Syst-dekret, thsi jeg er itte
im ewka at ieg sile tw Pest
W vtl staa fein SM, med
mindre day san Muth Fau«
fes-I M dem her
W set-set M et vor Mse
Wiss-us sein un hart im few
Mvteseisenfjrslettlatgsredet
M gener M. M vertelig at
M Ist CI MU, W at han
En Jndsigelfr.
Den norste Synode regnet sin
Stiftelfe sta 1853; den kunde schale-·
des holde 50 Aats Jubilæum i Fior,
hvillet den vgsaa gjotde. J den An
ledning ubkom ej omfattende Fest-»
sirift paa 456 Sider, htsori der go-»
tes Rat-be for Synodens Tilblisvelse ogj
Mtkfomhed.
Dette Strift hat tilsidst et StyH
se under Titlen »De danste Mre
og deres Deltagelse Arbejdet,« site-»
vet af Pastor J. Johansen fra Tie-·
reby paa Sjcelland, nu Præst i Sy-!
nodens Tieneste i Fressw, Qkfornka.
J denne Artikel gives en Mgt
over Srna-beut Arbeit-e mellem
Danwetne i Mit-amerika. Dei ver
Et stindekot
paa 270 Summen
En ejendommelig Begivenhed pas
Pedagogillens Oerade oil Lstoag
Aften den 80. ds. finde Sted i den
ovetdætlede Gaard paa det nye Rand
hus i Kobenhavm nemlig en afslut
tende Ptsve i Sang for de winde
lige Sangkot paa de lommunale
Fortsættelseskursus.
Som de, der hat havt Lejligdeo til
at folge disse Kutsus paa nætt Hold.
vil vide, er der, siden Sangen i Ok
tober Maaned blev paabegyndt, ble
ven sunget med den ftskste Glasde og
Interesse fta Elevernes Side; Re
sultatet et da ogsaa blevet rigtig
godt; i alt Fald saa godt, at Stole
ditektsten, Professeok Sophuö Bau
diiz, hat ftemsat den Dante —- og
faaet Tilladelse til at eealifere den
—- at afholde en samlet Afslutningss
per-de i voe dettil san glimrende eg
nede stote RaadhushaL Shngptsven
et da som sagt nu berammet til Ler
dag den 30. April. Kl. 8 Affen be
gynder man, men det hele vil sitvrigt
nceppe vare mere end ca. 3 Kvatter.
Eleverne, der vil faa Plads paa en
vdetst fnildt insdtettet ny Ttidung
sotn er ladet as enkelte Kasser. der
lan stuves bott i et Minimum af Tib,
vg ftemtidig vil blive benyttet i hal
len til lsignende Lejligheder, blivet
insddelle i site hold, der first hver
fyngee tso Sange, vg fidsi synget de
famlede hold (270 unge Piget mel
lem 14 og 20 Aar) site Sange.
Nagen »Ist-mer« l almindelis
Fee-stand dlivet det Me, vg det state
Publikum vil Elle tun-ne san Abgang.
Pwvenz Maul et delt at interessere
for Sangundetviöningem deks at glot
de de syngende; de unge Pigee vll
detfot hvet fasa en Del slllettee til
Disposition, der vil detncst blive gi
vel en Del We syngmde Eleder ftc
de kommunale Fortsættelseilutsui
Abgang, og endelig vil der natukligs
vlt blive inddudt en Del- komm-neunte
vg ApleiAutotitetey lalt Magelig
ea. 3000 Wirsim Sbkvftlgellg la
det des flg like site at Mc Skddei
phdsee til alle disse Wennan men
man Im io Dov ot dllde fig lud, at
man ee ttl Promenadedoneert
