, IN Fluget osg Barucc.
Syd for Oran i Algier ligger det
frag-sie Fængsel St. Jean, pde og
sorgeligl nol for disse Mennefler,
der er forviste fra Slcegt og Fædre
- land. Paa den ene Side af Fæftnins
gen ser man i langAsstand denBjerg
tyg, der lsber lang-s hele Nordw
jten, paa den anden Side et melan
kolsi Dalstrøg, der ftræller sig lige
Den til Sahata Ørkenen.
Hsje thde Stenmure omgiver
Womrnandantens Bolig, Soldater
nes Batallek vg Fangecellerne. To
Itore Kansoner bevogte Jndgangs
dorten, og over Fæsmlngen vajer
Repusblikens trefarvede Fane.
Lonmjandanten var en celdre Of
fen, der langtsomt havde tjenl sig
op fra menig Soldat. Han havde
waret der i 4 Aar og havde nu for
Tiden tun 30 Zuaver somBescetning
paa Fastningenz Fangetnes Antal
derimsod var over 100. De fleste var
dsmte til Livsstrnf for at have della
get iOprøret 1848. Fangernes Arbei
de var at hugge Iten i de nærliggen
de Stenbrud.
Fangernes tunge Lod blev mild
tret saa meget som muligt; de stulde
bestille noget, men behsvede ikle at
unftrenqe sig mere, end de selv bilde.
De fleste af dem nrbejdede dog tem
Inelig ivrigt, saa kunde sde bedre sove
bagefteu og desuden — Arbejdet
gav dem Glemfel — de haabede ilke
tnete, nej, det var bedre at glemme.
Midt imellem digse landflygtige
Ianger og raa Soldater trivedes dog
en lille Mome Dei var Kommaw
dankens lyslsokkede lille Datter.
For 6 Aar siden var hun født i
St· Cloud, den vestligste Stalion
herodrr. Moderen døde, da hun blev
sm, og da faa Faderen blev anfat
her i St. Jean, kunde han ikke afse
Barmi, men iog hende med, stønt
han ikle var blind for de Farer, der
tunde mode hende.
Munge ensomme Timer fortortede
den lille Pige for Fuderen7 sogsaa
Soldatet log Fanger var glade ved at
Je den lille lyfe Skikkelse færdeö mel
lem dem.
En Morgen, da Fanherne gil
sowi, buklede en af dem, Desmeu
tins, sig ned og kyssede den lille Piqe
paa de lyfe Lotter; dereftek vendte
han sig til Kommandanten, Louvier,
idel han sagde: »Tilgiv mig, men
hnn ligneri saa smeget min yngste,
bewvre i det stsnne, solrige Frank
tig. Jeg lunde ille modftaa. Til
giv näg He. Kommandanl.«
Regen Tid hat-de der gaaet Pyg
te okn en Nejsning blandt de Kaer
lere, der doede i den nærliggende
Wergegm Det shed sig, at der var
sendi Opraab ud imellem dem for
at famle dem til en hellig Krig.
»Alle Eurvpæere stulde forjages,
kllet helft dræbes«.
Pera Grund af dette Rngle sendte
Ltnwier Bud til St. Claud, men der
tnenle man flie, at Rygtet havde vi
bere Betydning, dog holdt man en
DelingSvldater i Beredstab for mu
lige Tilfcelde.
Es Aften var alt stille i St. Jun
Fangerne var i Cellerne, og tun ud
fra Kommundantens Bindue siinne
de et enligt Lys.
Stilldvaglen marschetede frem og
«"Mbage ude paa Btyftvkernel, bang
tnstrleSkikkelse tegnede sig mod Him
len i den hurtig tiltagende Stum
ting. Pludselig stod han stille, spei
dende ud l MIrket, tog hoanden ov
for Drei og lyttede.
Ei Øjeblik seneee stod han i Kom
msndantens Sitte, idet han taabte:
»Kadylerne er wer vg, jeg bitte
Stern-net og hovslag paa Beim, de
LInn like viere langt vorgel«
Lonvler lag hurtigl sin lille Pfgr.
set legede l Stum, lar hende ind i
set endet Betelse og sagdee »Na maa
W
min lille Pige tolig vente her, Far
tommer snart tilbage.«
Soldaten sit Ordre til at kalde
alle Mand ud. »Men ingen St-j,
itle en Lyd, Fjenden maa ikte mak
te, at vi hat hsrt dem.'«
Derefter telegraferede Louvier til
St. Claud, der tom intet Svar, han
forspgte igen, men forgceve5.
»De Uslinger hat sdelagt Lednin
gen! Gud give, at de henne i St.
Cloud maa ane Sammenhængen og
sende Hjcelp, ellers er vi fortabte.
Med de faa Mand tan vi allehøjst
holde ud 1 Time. Og saa Fangeene
—- det føkste Stud, der falder, vil
aabenbare vorSstilling for dem. Saa
har vi ille alene Kabylerne udenfok
at Lampe med, men itednfor man vi
tsssnpe man Fangecne.
Louvier git ud i Gaarden,der stod
Soldaterne opstillede, medens Ser
genten uddelte Ammunition.
,,Gør alt klart,« sagde han, »fyld
Band i Beholderne,for hvis de stulde
lpkøve at stikke Jn) paa de indke Pyg
.ninger, men for alting stille, tlle en
Lyd.«
Saa fotlod Louviet Soldaterne,
lob op ad Trappen og hen til Zange
cellerne, git forbi flereDøre og stand
Hsede udenfor en, der viste Numer 79,
lyttede et szeblik med Oret til Rog
lehullet aabnede saa Deren vg ail
lydløst ind.
Lonvier bsjede sig ned over Betts
en og hvisiede i Fangens Ore: Des
mcnlins er De vaagen«
»Ja Herre,« svarede denne og rei
ste sig.
»Tys! klcedDem paa og tom med.«
Saa fnart de var kommen ud,
hvistede Louvier: »Desmoulins, Te
er en haederlig Mand, slsnt De er
Strassefange. Jeg ved, jeg kan stole
JPaa Dem. — Kabylerne er ved at
jangribe Fortet. Telegraftraadene er
jederflaatng vi tan itte vente Hjcrlp
fra St. Cloud for om flere Timer.
iMit eneste Haab staat nu til — —
’ ,,Fangetne,« supplerede 79. »Lad
mig tun sorge for dette, jeg stal vcetle
mine Kammerater, og De tun lide
paa, de stal itte forraade Dem. —
Som De vel not hat hsrt lidt um«
har vi et Tegnsprog, hvotved ti lan
gpre os forstaaelige for hverandre.-—
J alle Tilfcelde —- maaste paaGrund
af min Stilling, inden jeg blev Fan
ge — ved jeg, at de regnet mig for
»der-es Førek. —- Jeg sparer for Fan
JgerneX
,,Tal, Desmoulinsl Jeg ventede
dette af dem, og vcer vis paa, jeg
stal heller itle glemme Dem i Rap
-porten, om Vt da er saa lykkelige at
flisppe lebende fra Kam-pen«
De sidste Ord hsrte Dezmoulins
itte. Han Var allerede i Færd med
at kalde Fangerne op. J Lobet af
nogle Minuter stillede de i Gaarden
og sit anvist Plads og Vaaben.
J nceste Øjeblit susede Pile og
Kugler ind over Manne, der direc
de under Gevaersalverne og Kanon
tordenen, som besvarede dette An
gkeb.
Kabylerne faa nu, at man ventede
dem, rasende ftyrtede de alter frem.
Salve spaa Salve strsg ind overMu
rene, men Soarene tom ogsaa uden
Qphold.
Paa en Gang lsd et hsjt Sie-g
fra begge Stdn-. Et stort Forraads
has, der laa udenfor Fortet, havde
fanget Jld. Det var fyldt med hi
Taget faldt med et hvjt Bulder, ogi
Baalet oplyfte Kabylernes Stilling.
Garnisonen tunde nu se, hvor de
stulde rette deres Pan-dem Fangerne
beugte dtsse med samme Færdighed
fom Soldaterne og traf ligesaa sit
fert.
Men nu gjorde Kabylerne et
voldsomt Anfald mod Poeten, naiven
bart hat-de de til hensigt at tage Ka
nonerne. For at modtage dette Un
greb kaldte Lonvter 50 Mund ned
fta Bryltvsernet. Disse node Ka
M
» - -
I—
byletne med fcldede Bajonetler. Der
blev et fakfcetdeligt Haandgemcng
nogle faa Alen fra Poeten. Laby
lerne faldt i Dusinvis, men uden at
agte paa de faldne stormede ny Sta
rer ftem over dem, dekes Spyd
blinkede i den flammerpde Belysning.
Desmoulins saa fra sin Post, at
de samlede hele Sjyrlem de vilde
tage Kanonerne.
»Ti! Poeten! Til Porten alle
Mand!« raabte han, idet han sprang
langs Brystvcernei. — Et Øjedlil ef
ter var bele Staren samlet til Und
sætning af Kammekatetne, der be
gyndte at vige for Fjendens Oder
magL — Nu var del Kabyletne, der
maatte vige, de vaklede, prøvede iger
men vendte saa pludselig om og flyg
iede hulter til haltet-.
Ei jublende Hurraraab fra Seit
herrerne blev fulgt af et Pat Salver
ud i det Msstle, der pludsellg omgav
dem ded, at hele Bygningen styrtede
samtnen om Flammeme og flullede
disse, just som de havde endt detes
Tjeneste ved at lyse for Garnisonen.
' »Fo: de saarede ind« befalede
Kommandanten, ,,og vend jikbage til
Posterne, Fjenden faar maasle i
Sinde at samle sig igen. Bi maa
være rede til at lage imod dem.«
Men Fjenden viste sig ilke mete.
J Nattens Msrle ilede de besejtede
tilbaae til Biergene. Da Dagen
gryede, var intet Spor at se af leben
de Fjender —- lun de dsde, som nu
blev begravet of Franstmaendenr.
Da det var blevet helt lysi, sam
menlaldtes Fangekne, Desmoulins
isiltaabte dem: ,,Kom eders Ed ihu.«
Fangerne stillede sig i Geled. Mcd
fcenlede Ler og haardt sammen
lnebne Lceber udleverede de bete-Z
Vaaben, uden at gvke Modsiand, ja,
uden et Kny.
Da Desmvulins lom for at af
levere sin Besse, gil Louviet ham t
Mode og tallede ham for Gemisc
nens Redning, men blev afbtudt as
Desmoulins, der med havet Hoden
og stolt Vlil kalte ham Vaadnel, idel
han sagde:
»Jaan Tal og intet Løfte om
Naade. BE ønpler ille at belsnneä
for. hvad vi hat ajott. Vi hat alene
lcempet for vott Flugs Ære, og san
—— for Baknets Slyld.«
»Kr. FUle
Bibelen i Stolen.
Jndke Mission-Z Stoleforening for
Holstebto-Struer-Lemvigegnen holdt
b. 8. April et Mode i Vindetup Me
nighedshus.
Mødet begynldte med en Morgen
andagt ved Provst Møller i Ølby, der
ud fra Pauli Brev til Thimoteus (1.
Thim 4, 12-16) lagde Tilhørerue
pack Sinde. at der er tre Ting, det
lommer an paa, for at være en god
Opdraget, nemlig J) at være et godt
Elsempel for dem, man virlet
iblan'dt, 2) at gsre Fremgang og være
flittig i sin Gerning og B) give Agt
paa scg felv og Lcerdomtnen.
Derefter holdi Redattør, cand.
thii. Hass fra Kobenhavn et Fore
drag over Emnet: Bibelen i Stolen,
af hvilket »Kr. ngl.« giver et Re
ferat.
Taleten begyndte mer« at udtale, at
det jo er Bienene, der hat samlet os
i Dag. Og med Hensyn til BIrnene
faa hat de fleste, som hat med Bsrn
at gere, vel gjokt to Slags Erfarin
ger, nemlig glcwelige Erfaringer,
naar Opdtagelsen i nogen . Maahe
lyltedes, og sprgelige Erfaringer,
naar man ille naaede det med Verne
ne, som man gerne bilde: Det er
verfor ikte underligt, at mange staat
med et Spsrgsrnaal ovetfor denne
Sag am, hvorledeö de stal komme til
at gøre de gode Erfatinger. Det gel
ber da om at faa fat paa det, der
kan give Svat paa Spsrgsmaalei.
Og her giver Bibelen os en« Anvigs
ning. Det hebt-eh at vi flal prsve alt
vg beholde det bedfte, og vi vil da pes
ve i Biblenö Lys at sinke det bedfte
Middel til at opdtage vcte Born.
Nase Emnet hedderx Biblen i Sto
len, saa kunde maaste nogle tænle, at
Taleren ndeluttende eller habet-sage
lig vilde tale om Religionsundetviz
ning, men det vilde hatt bog tttr.han
vilde dele Emnet t to Dele og tale
om 1) Dvad Bibelen siget om Dema
gelsen t Stolen og stammt og 2t
Om beugen af Bibecen i Skolens
Unten-itsan
l) Den Mesgelseu siger sinken
direkte tun nieset ltvt. Paulus sigee
f. Its. Gi. C, V: I schre, optreet
ttle edets Sten, men opftd dem t
Tugt og herrens Formaning. her
ncevner Apostelen to Ting: et Fotbud
og et Paul-nd og Taleten vil behand
le Paabudet fstft. Paabudet er altsaa
dette: Opfød dem i Tugt og Herrens
Fotinaning Det Ord, her et vversat
ved Tugt, betyder egentlig Opdtagel
se. Altsaa, opfpd dem i Opdtagelse,
dvs. Bøtnene maa itke staa stille, de
slal gaa ftemad. Det et ligesom med
en Gattnet, der hat nvgle ungePlaw
tet ftaaende. Hatt vil ilte npjes med at
bevare dem paa det Standpunkt, de
staat paa, han snstet, de stal vokfe og
’udvitle sig. Ligesaa med Bsrm Men
hvotved skal nu Bstnenes Fremgang
ste? Tet slal sle ved »Hettens Ferma
ning«. Men saa maa vi væte klare
over, hvad det i Bibelen forstaas
ved thmaningz thi dette Begteb ta
ges oite i en altfot snæver Betydning.
Der hetet tre Ting til en Fortnaning,
hvad vi maaske lettest vil lunne se ved
at betragte nogle bibelsle Eksempler.
Lad os tænke paa Apostelen Petets
Prediten paa Pinsedagen. Han be
gynte med at tale am, at Jesus, som
Jsdetne havde kvtsfæstet, ham havde
Gud oprejst og detved bevidst, at han
vat den Messing, han udgav iig for.
Paa den Maade retleder han detes
Opfattelse af, hvad det var stet. Dei
te er det føtste Led i Fotmaningen.
Detnæst seget han at bringe sine Til
hsrete i personligt Fothvld til Sa
gen: ,,denne Jesus, som J hat hcengt
paa Kvtset, ham hat Gud optejst.«
Han soget at bringe dem til at over
veje ictes Stilling til Sagen. Det
te et det andet Led i Formaningen.
Da Tilhøtetne deteftet spsrger:
,,Hvad sial vi gsre?« svatet Aposte
len: Omvender edet, vg hvet af edct
ladet sig dpbe i Jesu Navn osv." Han
viser de.n altsaa Vejen, de flal gaa.
for at komme bort fta deres Dud
skab. Dette et det ttedie Led i Form
ningen.
Eilet vi tænke paa Fottctllingen om
David og Ptofeten Natan. Ved For
tællingen om den tige Mand, der tvg
den fattiges eneste Lam, ssgte Pto
feten at vctlke Davids Forstaaeise afv
hvad der et Ret vg Utet, vg det for
stod David vgiaa godt nvk i Almin
delighed. Men deteftet soger Profe
ten at gste Sagen petsonlig for Da
vid, tdet han figet: du er Monden!
Og detmed vceller Davids Selver
tendelse af hans dybe Fall-. Til
sidft fotkyndte Profeten faa David,
at Herren vel vil tilgive David hans
Synd, men Batnet flal dog d-. Det
te sidste lceret os, at selv vm vi uf
Herren kan faa Tilgioelse for vor
Synd, saa dlivet der dog en Vitl
ning tilbage, som vi maa lide und-t
Zaaledes foin i disse EksemPler
ligget vvetalt i Bibelen disse tte Led
indesluttet i Begtebet Fotmaning.
Dette gaeldet det vm at husie vverfot
Bøtnene. Men her gletnmes tidt den
farste Del: at tetlede Bernenes Et
kendelse, saa de forstaat Sagen,
hvad det vitkelig dtejer sig vm. For
søtnmes dette, saa vækses vansielig
den vette Selverkendelse has Bat-·
net. Dei er Opdtagetens Sag at
tetlede og vejlede Batnet vg den unge
saa godt sotn muligt og spge at stillel
hatn i personligt Fothold til Sagenzl
men det et den formanedes Sag atj
etlende sin Fejl vg tilstaa den; det:
maa Opdtageten ikke ad kunstig Bei
fsge at ftetntvinge, thi en fremtvun
gen Bittendelse et t Alntindelighed
ikle ægte.
Men hat den unge etkendt sin
Fejl, saa blivet det igen Opdtagetens
Sag at vise ham Veer ud af del
ande.
Opdtagetenö Getning blivet der
fot veesentlig indsttænket til dei
fttfte og det sidste Punkt: at retlede
og vise Vei.
Paa det andet Punkt maa der gi
veö en vis Ftihed: Bstnene maa
leere felv at tteesse detes Balg. Men
dette maa Opdragetne hiælpe dem
til. Wange thældre mtgforftaat
dog helt dette med Bstnenez Frlhed
De menet, at der f. Eköempel ikke
maa Ives nogen Jndflydelse paa
Bstnene i teligitö Hensendr. Det
klal vente, til Bitnene hltvee voksne
rg selv kan vielge, til hvad Stde de
rkl gut-. Denne Vettagtntng at man
lan lade VItnene fotbltve upaavlrs
tede hele Vatnealderen tgennent, et
dvg graut-tatst tdet den oveksey nt
man akdeles tkke tun opsætte eller
for-hindre sstnenes aandeltge Paa
vikkntng. Ull Fotækdtene ttke ser
vaavtrke Ismene, sial andre not
ssre det. St seen san aldeles Me
holdes reden for nandeltg paavttsi
ntngogderetdetforalseundttl
for Adel-gerne at eetlede strnenet
siiflek lässmil sie TM til vig og Alle-!
ch Sen-let bit pr. Any Altlelesudes rings-n Ils
Icmmjug nl alle XX nuli r i Vssctlui min sehst-Juan
Ijng i lljunmsst for Syciinmmtz Ast-Helle- fur (---rt
chöm Bisse »weil« lob-Z m«lj«-’.hf.isdtske EVEN-»Ist
om mit excl Tslkälklc. I Lan I. unsre- Mssr seh- l Hym
mkt u:’.t«11 lxigrrhjtlkk 1)--t Kosqu esle- Intcst nt sm
sdgc JU, Og bxjsl(1s1x—-lutltk XII-T lil It Tun-Juc,
Hm ril dost Inn Imqe rel- r omtnsm tsslvcssnlsi ma
Umskt tust Ul Dicke hindns eilt-r ! ers-TO Als-Nile
jrg kmr dkst iLLe til Salz-. Ins-n fusstgivrktftsnncs Hä
xmmhun fli( fur 10 ingr- Urban-Musk. Inst fis-Hins
(I(»r Alle. umk- 0 un sc-, n Inst-« l)(- tmk («n III-»s- m
mplses n Nuler Unä. n us nvrrhiinqchc läut
ksnnkter i kyzzzxtn lek M.1’-t·!l» tsu ksyhtsnslp l-·i")
li«!—e.- hon Ruznmäe n« Jung 111 m gknsiss »Hi-·
lumscsik Traun-il OTH- (-m De Isr-- Lutmnh H
Ulvttlc Ikludd Fusan-hing l 1·--j«- (-H·-r NnH.-I«I« n sal
Livmsslvnsik »san«-zu ( Ho r ji« hin eilt-r Einwurf-Jst
mmnpdpls Resnsaslst-, Tmnnrss Ule Vsitt list-um
th Hkkshäisks M. sUMMsZIs Nat-o Dime. Ind»
fuk fis list-mmkkur Tnfumäst fuludcu mig seh-et
bit-Wie- hs ht»h-sh·(h-n«« «
Pl. I60"· ICII Ilsk»«IIHClO· VII L filed-Mc en uxnslsrl Kuh zum hrslfstlpf fix-He- Fhis
II HJWUAUU Hksp UNKUMIIZNM nimmt-d in- krnwlkrr has um«-s- PWH lssl x II quer als-s sur l s -
L IHIKO Ost »- Mkc Akt-S DUIHI Ytintyjzclwn ns m iukuule HL TsU.-lde lur umlie- llclbtcd up( u
dmukt CAN-ein c er Ilesulmlct as in bringe Mich-it
c avck I OUPCI Ikvfb lum« Nie dem-ists ein-r til reltmkjcsndte Kein-Irr i »Im fix-In stnl rlssv
nomitzh um«-I l- ndek tät-Ue Läge-Mädel. og its-m used Mitte VII fort-Its ais-Im I«i(1«-mle, m mikp
kmklnsmsstk Vskkcns Eckekck slls Ascesi-C Tilgt-mit I vor www-Unw- kxmslsstiskss Organs-Ins
« ist ( U c 07 RVIZUIHUS kbdkh Dei stack-s I Mika Ums-lka Mut-tu del M Denk-( vestmulu sik
s nv til us deuc d wqu
Plas- REVs P- -L ENTIOLM. KARL PR. fiktive-ro « i- vII hprvej n-r-(1-1z-ls- Dom M her-sk- Eis-.
Climnd hnr Inst mizj risk. »H- rlc or muri-h je-« vm1·(pr-I«Iksp Miiln m« 7 List l nis-—i!n--li«l- N! Jsj
html uns-cis c dem u Mic· tla de Los-tu mit liklsst ug spare-r mit Im k-( n Liilplw «
MRs. M· sUMMLRs« SOX D., NOTRS DAML, INDIANAi
Opfattelse af Livet, saaledes sont det
toter sig vmlting dem.
Sammen med Udttyltet at for:
Inane bruges undettiden i Bibelen
andre Udttyl, som bedet og forma
ner, tilslyndet og fortnanet, men al
drig noget Udtryt, der betegncr
Evang. Fotmaningen maa heller
aldtig udsptinge af Vtede og Hidsisk
bed, og den maa ilte væte for meaet
i Almindelighed. Fotmaningen maa
angaa noget bestemt og vcete tettet
til ,,hvet isckt«, som det ogsna heb
det i Sltiften.
Vi tendet alle det Sted, hvot Pau
lus talet til Timotheus om den hel
liae Sltift og siger, at den et »nt)t
tig til Lan-dont til Overbevisning,
til Rettelfe, til Optugtelse i Reiher
diahed o. s. v.« Ordeneftulde hel
lete ovetsættes: »nyttig til at belare
til at aive Ovetbevisning, til at op
»tejfe af Fald og til Opdragelse i Hsl
’liahed.« Disse Otd udtalet jo net-—
)op det, som ligaet i Formaningen,
"o«q givet as Ovetblil over hele Livet.
! Der tales føtft om Belæting, sog
Jvi belætes ja ilte blot ved Otd ca
Fortlatinget, nien ved felve Livet.
Qg Bøtnene hat et aabent Blil for
Opdragetnes Liv. Det lan bl. a.
seg, naat vi iaattager deres Lea·
Selv Smaabstns Leg bestaar jo mest
i at efterligne de volsnes Liv. Te
toter Heite, leget Fat og Mot, tomnie
ftemmede og i det hele taget alt,
hvad de set, de voisne gefr. Dette
Higet os, at Livet talet stætlest til
den-« og det bst for alle Fotældte og
Opdtagete vcete en alvotlig Paamin
delse om at give npje Agt paa, hvillet
Etsempel vi ved vott Liv giver vote
Bstn, og at tetlede Bornenes Op
fattelse af det fotlerte, som de set
andre Mennesiet gete.
Dette vat nu Paahudetz men saa
lommet vi til Fotbudet om ille at
opitte Bøtnene. Det hat noget med
Bøtnenes Ovetbevtsning at gute.
Bøtnene vpirtes, hvsis de tvinges til
at aste noget, det stridet imod deteS
Ovetbevisning, og det lommet af, at
en vitlelig Ovetbevisning altid hat
en vis tvingende Magt. J den fstste
Tid, mens Bøtnene et smaa og ille
taentet meget over, hvad de got, og
hvvtfot de gst noget, da lan et fini
pelt Bud ellet Fotbud være paa sin
Plads. Men naat Bornene bliver
ststte og lan begynde at icenle over,
hvad de got, maa man ftemfot alt
spge at tetlede dem og ille lnuse de
tes Ovetbevizning. Vi flal ille op
ttcede som strenge better ovetfot
Bstmne og de unge, men meget mete
spge at tjene dem ved at vise dem
den gode og rette Vej.
2) Naat vi deteftet sial tale otn
det andet Hovedpunlt, nemlig om Bi
belens Btug i Stolens UndetviH-;
ning, saa maa vi fstst gste as tlart,1
at det, som vt vil opnaa detvi«d, itle’
et det samme sont ved Beugen af
andre Bsget i Stolen: en hel Mang
de Kundstabet og Udvitling as Ele
v.tneg Evnet, men detimod dette: at
give Bstnene Belæting am vg Et
lendelse af detez Fothold til Gut-.
Ligelom man t de fotsiellige andre:
Stolefag er flaaet ind paa den san-l
laldte toncenttiste ellet typtste Unda
visntng: at fremsitlle saadanne Gen
stande og Pers-mer sot Betnene, som
de bedft kan sonsten-, uden stvengt
Densyn til den systematiste ellet tro
nologistsOtden, saaledes maa man
oalaa, naat Talen et om Bibelen i
Stolen, begyttde med at ftemfttlle de
entelte Pers-met fot Baues-, scrltg
Eil-elend Ostnestillelsey og de yet
fonet Tom hat M sten at »te.
Vttn hat Teana ttt at M nsed
Beete-det, We um de personltge
tret stinkt fremd-des Det maa
stetlis WI, blind des Mde It
sige for disse Folt, at de var lydige
mod Gudx verfor velsignede han dem.
Naat Born lommer l 12——13
Aats Aldeken, vil sætlig de stote
Hellesliltelser sra Bibelen tiltale
dem. J Forbindelfe hekmed Iunde
der ogsaa foktcelleg dem noget om
Hedningemissioncerernes Liv og Knar.
Og naak vi faa lommek til Konsist
mationsalderen, er Tibspunltet tn·oe
til at fremstille Jesus og hons Fal
sergerning og saaledes for Bsrnene,
at de lan fskes til at erlende ham som
detes personlige Frelset.
Til Slutning vilde Taleren endnu
en Gang betone Vigtigsheden af, at
Forældre og Opdmgete gav Bitnene
et godt Elsempel ved detes eget Liv,
og at de h.1vde et vaagent Øje med,
hville LIngangsvennet, dekes Bsm
havde, og han belyste ved et Elsempel
lfm Amerika, hvilten afgttende Be
itndning saavel Fotældteneg Liv som
lVennets Omgang lan have for et
lMennefles Livsudvilling.
J den derpaa folgende Forbands
z ling dellog bl. a. Provst M-llet, St
by, Pastor Christensem Steuer, Pet
stor Hausen, N. Nissutm Laterne
Beck, Bjert, Pedersen, N. Mssum
Aggek, Holstebro, Jalobsen, Vin
ding, samt Forstandek Andreafem
N. Nissum, Missioncee Kotneeup
Bang i Hierm, Avlsbtugek Inse
niuö Petersen, Holstebto. De Neste
Talete var i hovedsagen entge med
Jndlederen vg tog i Neglen tun Or
del enten for at unberstrege eller for
at spsrge om nærmere Fortlartng of
nogel af det, Jndlederen havde sagt.
J det hele taget var silkett alle
Deltagetne i Fotmiddagsmfvet entge
vm, at det var gode Tonlee, som blev
fstt stem. Maatte de nu bete den
Fragt, at vi, som hat meb Verne
ospdkagelle at gøre, maatte have faaet
nyt Mod og ny Lyst til at lage fat
paa Opgavem c. C.
vhss o- nus-is tun-.
Fitn!tsrussio(lss«tsls»--t«« Amt-Nun
Minc- sit-til VII-«- U u--l. As m It- l.
--)«--t--Hlll»sks«».t«-n l last-»O Its-ji«
JM Ost-soc M» lII u M( li
kosns -««-s liklwlktnst til-« V-« sind-s
elf-III hr kif- · -'-l Ists-ins- »t
Ml Tit-Or« rlss »Hu u- s n «-. us
Als- Mit-r »Ur-non- Its-» sit s is »n- !
s it I l t- Misse- Isk t»
Ists Als-sc Ast. ibsmc Janus-m Ist-.
swksrtmle faars og Iissossors
SXKURSIONSK
sjj VAS OVER ATLAITERSU
s secono fass-or
Ito ot« tust-c ptsuvsuee
cllMRll LINE
Iststlssf IM
Til shautliuaviea s page S Tisch
se est-Wulst ceddellsk »Im-Missis- Ins
LUIWM cMPAl m «
sc Miit-O
de imktlsila Its-spukte l sen sey-s Use-feel liste
pedwisss St fees Isi- tilde
UIsIIIA MW l »Wde
Hsiehdestpw eilest disp- III
cAIIIWHIA « »F «'" i
Uselultlcsmle Io- Aea es Ists Klaus ortsqu
Ve Ist seddelspsopellssis hi
c
NR »Er-i fes-.
ZAMIA IVEIIIA
beide-We bis-semi- gefesselt-se nistet I—
AUKANW WUXIZ w,
ft- ISI foll. fis IUIII.
Its-Mk WII
ctspsjssul « I7 IIIIUIQ II I.
ges-w- s«· 33
s « s
um«-u « at sÅchlss II
LUCIUIÄ, III. O
MA, « II III-Ils- Ists 7
Specielle Bekomm-lichem In sue Masse.
Its-nie Ia im used 244 S l dies
k« XIV-W «- Ost-« , »Es-T kk F
UI p s se Mc Ist c c
CFJeI sc as ädlsufle e Ist
meet Mc via-usw Im its e txiltfteciell eresnssi
seh, Sp fett-atmet used III-both i III
umekU M « m I Juli e- m M Muse VII
resmu -
Eli-W Hass- daheiweakdstneesoeis
»Es-Ass- sx III-»F
esde fee
AM» sa
Ww«z«sk-s..«..i«2k...,... .. k;
me es
. ist«-naht ödem-set brauste-Man
I.I. IIMIQIIOL W QMW
