paa de endnu lette Ben —
en psa Armen —— en om Halten
og paa Ryggen endnu en.
Endliu vil jeg tun sortælle,
nt vi all-: hat det godt,
on din Kone ved at stelle
alt faavel i stort og sinaat.
Ja sk- og saa et der jo Geisen,
ja, den flulde du blot se,
den var iomtnlt i Avisen;
tlii den vejer vift for tre.
Nu reil alle Kilower dritte,
Klingen staat san tcrt on gron,
Bogens forfte Zillelvifte
lntives med den nnxie Non.
Hetfra set jexi Zolen stinne
tun den hele Heiliglied «
rkalten ni’r sin til at spinde,
den vil have Hilfen med.
Lev srm vel, book du stal fare,
ja, far vel on for ined litndk
Hnn velsigne oq bevor-e
din. dmr du qaar ind og ud!
Alle hilser di dig kærligt,
iortt din K·one, san de smaa,
m tilsidlt. wen liqe ærliat,
tin dengivne Jesper Ran!
—————0·
Ved Alpegrænfen.
Af Paul Heyse.
Pan en klar Efteraarsdag steg en
nng Mand, ledsaget af en Knos poa
15 Aar, op ad en stejl Klippefti til
Scrtethytten Regenalni paa Grænscn
of Alpen-ne Han bar en elegant JE
gerdragL der vilde have Pasfet ji«
Jngt pan et Hertescrde; men i diese
lsatfle Oninivelser tog den fig anleg
telig lidt tomisl ud. Hans Vejdiserz
spottende Mine, naar han tnonstrede
den unge Monds flotte Udhaling.
vifte ogsaa, at han ille havde synder
lig Tiltro til han«-I Dygtighed sozn
Fieldjceget.· Det var ogfaa stets-e
Gang, at den unge Baron F . . . be-·
gnv sig pna ant i en Bjekgegn.
Samtalen git iinidlerlid livligt mel:
lem de to, vg Knoten, der bat det
velllingende Navn Phrygias, forsc
nelde sig l-idt efter lidt med den nd
vyntede Jager paa Grund af dennes
Muntethed og ligefremme Versen.
De havde stenet opad i flere Ti
mee, da de ved en breit Omdeejning
befandt sig oversor en vildt ndseende,
ung Karl. Han var høj og buh
sluldtet og havde smulle, tegelnices
scge Ital, der dog slcemmedes of del
tnsrle, ffendtlige Udtryl i hans sotte
Øjnr. Den unge Baron folte stralä
en levende Interesse for denne nd
pkcegedeJeegettype, hilfte ham venligt
og spingtr. hvor langt der endnu vor
til Regenalm Den unge Karl
inaalte Batonen«fta Top til Tau
med en spottende Mine og gentog
endelig langsomstI
«Til Regenalin2 De bildet Dem
maaste ind, De stal til Fastentan
gilde dekoppe?« Samtidig stillede
han stg mtdt paa Stien og stirrede
nie-d en most og tkodsig Mine poa
Var-wem
»Seppi, se til du tan komm-e If
Bejen og lad os komme farbi, ellerlö
fortallet jeg Forstmesteren det, du
ved not,« fagde Pheygtag.
»Ist mig kan du studre, saa meget
du lystren Ovad trok du, jeg bryder
mtg om, hvad saadan en Gronsiol
ling siger. Men trcel du nu blot of
med din pyntede Asbelat." Med
disse Otd flog han en haanlig Latier
vp og foksvandt i Biergslugten.
,,Vvem var den grove Mier
spurgte Daumen
»Seppi fta Thieteek,« svarede
Knoten· Forstmesteken hat et godt
Die til dam; thi han er en forvoven
Krybstnttr. san er gode Venner
M Rieft paa Regenalmz derfoe var
han saa grinst-, da Baronen spurgte
om Bei deritl.«
»Brot- var det, du truede ham
met-W
»Jeg modte Vom t Lovdags med
en GetnsebuL san blev acdeles ta
tende, da han saa mig, og jeg maatte
love bam dytt og helllgt tlle at melde
dam, elleeg hat-de han vtst flaaet mtg
lhjel.«
»Er han fatttg?« spukgte Baro
nen.
»Noch han lunde saainand leve
sanfte godt, hvts han vilde; men ef
ter at hans Moder, der holdt sam
tnen paa det bele, et dod ,hat han
,-,Mgt alt sog ftrer et vtldt Liv. Jeg
»Ier ogsaa bitt sige, at Rtest tlte vil
Ade noget af ham meee; derive et
Ihn vec ogsao nu saa gal og trat-M
.«z- endnu en Timei mitdeMMlI
« Ding befandt Betonen os bunt
I J
sVejviser sig ved Sæterhytten, hvor
han blev budt vellomrnen asf den
Ismntte Riesi, to andre Sæterpiger,
og en gammel Mand.
J Begyndelsen fette Biergbeboerne
sig lidt generte soverfor den« fine
Herre; men da det tarvelsige Akten-'s
inaaltid var nydt, og Baronen havde
trotteret Bonden oa Phrygias med
Cigarer og Jndholdet of sin Felt
flaste, bler Stenmingen snart utvun
gen. Gamle Gørtz udtrammede sit
Farrand af Viser, hvortil han at
tonmagnerede iia paa en ganimel
(5ither, on Sasterpiaerne sang Om
lrsnsdet mea. Baron-en der følte sig
rct tilpas blnndt disse nlunstlede
Mennelten iad oq betragtede Riesi,
der lmvke fat fig ben ved Vindnet
og nvnnede sagte med, og jo incre
bnn betragtede hende, desto mere be
taget blev han af hende.
Tom mnn var bebst i Gang med
Jortcrllinger on Zuna. blev Tieren
plndselig revet op, on Zeppi traadte
End i Hytten Jnxren følte fig vpbyg
get ved hang Komme, og al Lyftigs
lted forftuminede.
»Det er maasie tilladt at tænde fm
Pibe?« spurgte «3epvi.
Jngen svarede. Den vilde Fnrs
lrastige Stillelse toa sig her i det
sncrvre an endnn Inere tmpone
rende nd end i det fri, oa Baronen
tunde lnn med Beundring betraqte
hans flarpe, lættsiaarne Trnsl Sep
pi satte sig vesd Siden nf Gord, greb
Citeren og begnndte paa en Vife ined
traftig Stemme. Han sang mere og
mere ophidset det ene Vers efter det
.mdet; men ingen stemte i med. Ende
lig smed han Eiteren, scra Strengene
brast, flog i Bordet og raubte til
Baronem
»Fort De tror itle, jeg tender
Dem, og ved, hvorfor De er kommen.
Jo, jo, jeg har set Dem tidt not i
Nathendorf smisle til Pigerne; men
her taales saadant noget ille, veo
De det. Og nu herab med Dem osi
det i en Fort.«
Han lnyttede Nerven imod Baro
nen; men denne betraatede ham ined
told No og svarede:
»Im bliver, san laenge det beba:
ger min, og gaar kun, naar Riesi be
faler inig det. Men hvis du blot
rører mig Ined en Finger, stal jeg
viie din, at oasaa andre Folt end
J heroppe har Marv i Benene.«
Riesi, der var meget bleg, treiarte
nn til, pegede paa Deren og fagdez
«Hvis nogen ital gan, bliver det dig,
Zeppi Her har du intet at defale,
og mellem os er det forbi.«
Diese Ord gjsorde Seppi aldeleö
rasende, og med et Spring styrtede
han scg imod Baronen; men denne
stpdte hatn med et lraftigt Puf til
bage, san han faldt og stødie Hode«
det mod Gnlvet. J en Fort sit
Gørtz og Phrygiag sicebt hanr adm
for og ftaenget Deren. Der hersiede
Dssttilhed og alle ventede spændt
paa, hvas han nn vilde gere; men alt
farblev strillr. Saa tændte endelig
Riesi en Lygte og sagde til Pigerne:
»Bei er Sengetid og bedft, at J
gaar til eders Hyttr. Er J bange
for Seppi, stul jeg gaa ud at se, om
dem er der.« Hun stod Slaaen fra
og gil omlring Hyttem men der var
ilte Spor af Seppi. Saa sneg Pi
gerne sig forsigtigt bort ledsagede af
Gord. Riesi lyste Baronen og Phrys
gias gennem Kostalden op paa Loftet
cg pnstede dem en rolig Rat.
Phrygias faldt fnart i Sonn; men
Baronen laa lange og spekuleredr.
Han havde dog haft Overtaget over
den vilde Fen, vg Riesi ventede nu
maaste paa haml Hvorfor tlle be
nytte sig af Situationen! Den
smulle Riesi var en Crobring, man
nol kunde være stolt af· Det var
dog et Fort-g vcerd Han lresb for
sigtigt hen over Loftet for at finde
Stigm. Da horte han en dæmpet
Flsjten udenfor og lidt efter Seppis
Stemnie:
»Riesi, lul Ijebliltelig op, eller jeg
brænder Hytten af over dig og drn
sine Baron!«
»Ja, det tun-de ligne dig,« sparede
Rtesi, »jeg har lkenge ventet at se dtg
forn NIVer og Mordbrcender. Sig,
hvad du vil, men i en Fakt. Jeg vtl
til Ro nu.«
»Der, Rtesi, lad mig nu en
Gang faa en Fortlaelng,« sagde
Seppi. »de er der t Veien mellem
os? Didltgere var tu alttd glad,
naar jeg kom, vg habtde altid et ven
llgt Ord til mtgz men stden Moder
bede, er du fom sorvandlet, og det
Var givet mig desperat. ddis du
davde gistet dtg med mig, da Mode
dsde, da Full-e du ikle Zwanzig -
» VIIIOIIII O usffvvl
r AI
det. Du og du alene, Riesi, er Sthld
i, at jeg et, som jeg er. Men sig
mig nu, hvad er der os imellemjs«
,,Raar ldu spørgek, ftal du vgsaa
vide det,« svarede Riesi.
»Ist du nægte, at du selv hat for
talt hos Beetten i Schein-au, at da
din gode Moder døve, og du i flere
Uget var indesneet meld hende der
oppo, lagde du hendes Lig i Døtaalk
ninaen med Føddetne i Sneen fvt
at lotke Raevene til, og selv laa du
paa Lnr vg flød dem net-?- En saa
audgsoraaaende Gan vil jea itke have
til Mand Maasse tunde det rn
Gang aaa mig ligesaa Ja, nu ved
dn Pet, Sepp·«
»Lad Djævelen flide mia spnder,«
iaabte Seppi, »vm jeg ikte sial betale
den lnmste Aloh den Kalttingestteaz
lhi ham et det, der hat ndsptedt den
nedtiae Logik Hør nu Sandheden,
Ricsi. Jea hat liaaet paa Lnr irden
lyor Hytten vg findt Rckvene, inedenc
lmin Moder laa Lig; mcn havde sei
itte haft niin gode Bøåfe og Plasset
dem ned. vilde de have ardt hench
Lig, vg jeg knnde have sparet at
tøbe hitnsde en Kiste. Se saale II
cr det, Riesi, og hvem der figet andct,
flal jeg betale det med Renter, det
tan dn lide paa.«
Der paafnlgte en lang Stilhed, ca
Batonen var alletede fokbetedt paa
ten Fotsoning. Endelig høtte man
atter Riesis Stemme:
,,Det tan verte, det er sandt, hvad
du siaet, Zeppi; men Folk siger nu
cn Gang dette om dig, og jeg støtier
itte oin, at man stal trv stigt o:n
inin Mand. Men forøvtigt vil jea
siae dig, at jea giftet mig aldtig med
en Ktybslytte, en Zlaggbkodet og
Epister, soin du et. Ja, nu hat jcg
sagt dig det, Seppi, og lad niig nu
i Fred en Gang for alle. Gnd vari
med dia, Zeppi·«
»Hm nu vgfaa du mit sidfte Otd,«
svarede Zeppi med hæg og lidensta
belig Summa
»Im jea vil forandre min Leve
vie- ellet ej, bliver Inin Sag; men
bvig du itke strats gaak over til Vesa
da blivet der i Nat, vil du fortthde
det. Ttot du ilte, jeg faa, hvorle
des den latettc alsoede paa dig. Du
tan tro, jeg tendet han1. Han vil
ptøve fin Lykte hos dig, og selv oni
det itte lnttes, vil han prale af at
bave nydt din Gunst.«
»Du hat intet her at befale vg in
gen Net til at passe paa min Æie·
Hvot jeg vil være ved Nat ellet Dan,
afaot jeg selv, fotstaar du.«
Dpten .blev snmttet i vg laaset;
og man hstte Seppi fjetne sig med
hastige Sttidt.
Batonen taentte nu mindre end for
Paa Sovm Han vidste af Erfating.
at det et lettest at erobte et Kvinde
hjette, naat det et saatet. Ja, nn
vilde han vvve thsøget. Fotsiatig
følte han sig fot eftet Stigen; men
den var ilte til at finde. Stulde
lRiesi have taaet den bott, oa holdt
hun hain nu fangen, saa længe det
behagede hende2 LEtgetlig sttatte
den unge Baron sig i Høet og falvt
snatt i Sonn Han mente at have
sovet et Par Timet, da han blev vat
ket af sine aeventytlige Drømine af
Riesis Sternme. Motten var fem,
og errne vat allerede dtevne ud.
Phtygias vat efter Aftale fotlcengst
undekvejs for at opspore Hjotten og
dtive den henimod Ssen, hvot Ba
ronen vilde vppebie deng Komme.
Riesi fotetokn Batonen endnu sinnt
iete i den dæmtende Moment-ring
ning, og han cetgrede sig over itte at
have udnyttet sine Chancet bedre:
men hvem hindtede hani i at tilbrin
ge endnu en Nat i Sæterhhtten! —
Riesi ledsaaede ham paa Bei til det
betegnede Sted, og da hun sag-de ham
FatveL tilfsjede hun tøvende:
«Det et muligt, Herre, at Seppi
vil fort-ge at fotdærve Jagten for
edet; mete vovet han nceppe; men,
hvis De ttcesset dam, da gtv ham in-l
tet ondt Ord, ellers gst han maasie
det, han vil angre. Og nu Gud
viere med Dant« .
Batonen ·stittede lange eftet den
statelige Stillelse. Saa smed han
sia i det blsde Mos og afventede
Hjottenö Komme. Solen steg høiere
og hsqjete; men endnu sad Batonen
hensunten i behageltge Dromme»
Pludselig blev han wettet af enj
Knagen og Btagen af Geene og
nedstyetede Steue. J et Nu var hanl
paa Benene og spandte hauen. Hier-»
ten com ttl Sym; han sttdx denl
satte ak Sta- i vnv Fakt. Ei Die-l
bltk pveweiede han« om han stuldh
afvente Phrygtal« Kninmex men da»
hatt opdagede Blodspot"paa Moder
. so .--- --·-, -----
let viste, at Hjotten var ssaatet, greb
Jagtiveten hatn, og han styrtede If
Sted efter det saarede Dyt. Bind
spotene blev tydeligete og tydeligetez
nn var han sillet paa Byttet. En
niægtig Gtib kredsede i samme Ve
blil over Sten. Han havde endnu
to Skud i B«øsfen; et tnaatte væte
not til Hj·otten, hvis den da itte alle
tede var død nu. Han sigtede og
traf Gtibben, der tumlede ned; men
i samme Nu kom Hjortens umg
tige Hoved til Syne bag Klippen, og
det saarede Dyt stod nu tustet over
for sin Fjende til en sidste Kamp i
Bjetaensomheden. Jægetens Hjette
slog beftigi. Fejlede Studdet var
han fortabt. Han saa den dybe Af
arnnd under sigx Jngsen Redning
hvetlen opad ellet nedad!
Hjotten fcenkede Gevitet, og me
dens den lavede sig til at stytte ftem
mod sin Fjende, sigtede denne lold
blodigt, men — Bøssen llillelde. En
lold Gysen ovekfaldt hom. Han saa
det rasende Dyr stytte løs mod sig i
stote Spring og bavde lige Tid til
at smide sig ned i Haab om, at Dytet
vilde fare over ha1n. Saa befalede
ban Gnd sin Sjæl i Bald. Da lød
et Sind bagved ham, og det mcegtige
Dnt ftyttede til Jotden, medens
Stene og Sand rnllede ned i Dybet.
Jægeten rejfte sig fottumlet; men i
Siedet for Phtygias sit han Øje paa
Zeppi. der tolig ftøttede sig til Klip
pevctggen Han villde takle hom; men
for han tunde befinde sig, vat hanå
tttedningsmand fotsvunden.
Da Plirygias et Knatterstid eftet
tom til Syne, fandt han Batonen i
dnbe Tanlet. ,,Gud væte looet, at
De et nsladt, naadige Herre!« taabte
Hin-sen. ,,Jeg ftygtede en Ulylte,
da jeg møtdte Seppi. Jeg sputgie
eftet Dem, og han pegede herhen ad
oa fande: »Hast hat studt en Hjott
og en Gtib.« »Og en mægtig Hfott
et dct Herre, og pragtfnld studi
Men hvotledes et alt dette gaaet til,
jea harte jo Seppis Stud?« ,,En
anden Gang,« fvatede Baronen, »tag
nn Gtibben og lald os komme af
Stted Hjotten ladet vi afhente
senere.« "
De begab sia nu attet paa Vej
til Sætethytten, hvot Phtygiag tofte
Baronens Dygtighed som Slytte i
høje Toner; men denne var paafal
dende tavs, og faafnatt han havde
indtaget et tatveligt Maaltid, tog
lhan Afsled og tallede Riesi hjetteligt
for hendes Getstfkihed.
l Det var attet Nat, og Riesi laa
spvnløs paa sit Leje pint af bange
Anelset. Hun for fotfæridset i Bef
ret, da hun hotte Seppis vellendte
.Fløjten. ,,Hellige Guds Moder,
hvad vil han nu!«
,,Lut op, Riesi, jeg lnaa tale med
dig,« taabte Seppi. »Jeg slal hilfe
fta din Baron og give dig et Btev.«
J et Nu var hun paa Benene og
aabnede Vinduet.
» «Hvis du nu et kommen for at
»haane mig med Baronen, findet jeg,
du lunde være bleven botte. Vi to
"hak talt not sammen.«
i »,Ja ja, lad nu alt det vaste godt.
»Herr et Btevet, og vil du ilte haoe
det, tan det ligge her paa Beenken,
»til det taadnet, men der staat for
sResten smutle Ting i det.« Hatt
ltalte gansle toligt, og Riesi ftittede
ipaa ham i Forbavfelse uvis oni,
.l)votledes hun flulde tage det.
; ,,Scppi,« sagde hun endelig, ,,hvad
Isial alt dette sige?«
»Ja, -sek du, jeg ved tnapt, hvot
ledes det altsatnmen er lommen.«
Og saa fortalte han, at han var
fulgt efter Baronen hele Tilden med
motte Hævntantet; men da han saa
ham staa vertgelos ovetfot det ta
fende Dot, saa tunde han itte andet,
han maatte dtæsbe Hjotten. Og paa
en Gang var det, som Rafetiet lagde
sig i ham. Da han kotn ned til
Vættshusei. styllede han et Glas Øl
i fig, smed sig paa Gulsvet og faldt
strals i Søvn. Da han vaagnede,
saa han til sin Forbavselse Batonen
og Phtygias sidde not saa gemytligt
og spise og dritte. Da Batonen
venligt tndbpd iham til at dritte et
Glas med, tog han imod det og un
dtede sig blot over, at han siet in
gen Stældgord lunde sinde. Ja saa
sputgte Batonen ham om mangt og
meget og ttlfidst bad han ham give
»den smukle Riest« dette Btev. Hatt
var ltge ved at fate op tgen; men
Batonen taa saa venligt og got-mo
dtgt paa dam, at han tog Btevet,
og saa tilbsd han ham at anbefale
ham»ttl Gteven tRetchenhall, der
havde·«god Btug for en dygtig Ja
get i ftt state Jagtdtsttttt )"««Saa
DEN ENESTE L1N1E,
som medkører skandinaviske og finske Passagerer
UDELUKKEN DE
Tst swasttku Moll
M snAanvIEsv Moo
Wxsxcxzxjszzkmm s« s· »wi"ghad"
akgaar fra New York den 28. Mai Kl. ll Formiddag.
Köb Bislel ker nu. medens de lave Priser vater.
s 159 Randolph str» Chicago
sann o l A Ll 901 Olive str., st. Louis
. 37 Broadway, New York
eiler hvilken som helst as Liniens Agenter·
Bøger til Salg.
Afdødc Pastor R. Bcnncseuis Bøger er til Shlg i Danish Luth
PubL House. Vogt-me jaslch til nedenstnaeude Priser plus Fersen
delsesomkostningev
lmporial liess-reines l«il)mry,
ltalv Muts-klin. kvart Form-it- .
l)3ichse-ls Ums-Nach (’- Ban godt
jmllmnden ..................
lsunyans leujxrjtnsvandtsiIng, liel
Morokko ......................
lcrkaring ved M. Magmtsen og
Assvhmsisldt Hans-Hm g()(1tth(1b.
Webstms Akademiss l)jct,j0nur«v,
»z)(ltin(lb.. . .
P( upks s( ommemmv un Use Acts
at IJ. W lijce ..................
Oounnentary un the Unspel ot«
Mark: as li.1«’.Wei(lneI-. godt ib
Ilzjxjenjc Physiology at »I. 1).
Hei-le godt imlb . . . . .
buntem kiisteligo l etkagtnmgm
« W,
gocu mdb .....................
Fra Mørke til I«ys, 25 Fortællisp
ges, gutlt indli ..................
Bibelens Kvintler, godt imW .....
llos Jesnsi Bannen-z Skola, as A.
Mitrrzy-.g-)(1ti11cll) ....... . . . . ..
The l utptt comment-»Is. goelt ib.
i.)113m(1. .
Dictiuniuz ut the liil)le,af1)r.M
Smith .........................
IJkeand Eme of st. Paul. as
Congbeakimg llowson, g. indl).
'l’ltel«1vangen(sal Psalmist. a col
lection 01 Tuns-s and llymns,
godt jndb
Solsange.—( «hr.1ijclsard,smnkt ib
1)en ev.-lut11. Kjkkss Historie i
Amerika, at li. Andersen .....
Livsbjlkkder km litt-icon i Norden.
godt indb ......... . . ..........
A Tom-se of the Wem-h Language-,
goclt imlb ................
Lierebog i Pransk M lean Pio,
Lockt in(ll). ....................
sammt-las lietmctninzek over
31.08 öl. Halme ...........
Webster’sllm1dy Lsu-u(»--orz,s, g. ib.
01161300k Course it. bit-wisch. g. ib.
lmsd G Keimng llscnes jusssons
in länglile goclt ihm-. ......
Kjrkens Historie. at l· Z eisen,
l.0gll..jcu1b ....... .
lntkotjnorory New "l’s«-st·-s nont
Gmel( Method, godt molk
thondo Aarhtnulm(let:s- Unko
hisforia. ak()0rn61itts, g »w
.812,00
. 12,0»
2,00
,
Hm
pr
wo
.75
,r)()
.50
3(),00
1,5()
50
CI
s
is
50
1,00
100
100
.- )0
,75
,75
,504
I
..... 8100’
,75 .
neun-w tungnsn »Hu-jin ........ ,w
lleliraisk Bilml ................ 1,00
The Theology of« Luther. Kostlin
III-Js, 2 Hind, godt jntlb.. ... .. . 2.00
Classjc Darin-Engle and Eng
1jsl1-l«atin1)icti0narzs.godtindb. 1,5()
’l’henlogi(:al En(·y(-101")Odin, us Weid
ner, 3 Bind, goslt jndb .......... Z,()0
Bibljcal Tlsoolog)s, New’l’csmment·
uk Wiedner, j Z Bind, g()dtin(1b. 1,50
Elemente-w 11()miletj(ss. af III-y,
goclt indb ................... ,50
A Lexicon of 'l’1te(;reek Absta
ment, godt inle ............... ,50
K. Graui. I-æresætningor, jadb. . . »so
Bibelwng, af« Jenseit-Pugli. indb. ,50
The Way ()l" salvatjun in Uns Luth.
(khm·ch, Hy. .................... ,75
Den bjlwlske Histoer as l«. (’hr.
Mauer indh ................. l,00
F. bodet Bibelske studiet ,.g inclb. l,50
J. stseit,Suknla1m godtindb..1.50
W ejlednjng tsl 1·’ko(1, af liussnius,
godtindb... l,00
Bibel— Nøgle inclb ......... . ,50
Krogh Tonning. "1’Iosl«m·,e inle. .75
Iirst(-reelc1300k, llarkness g ib If
X61101i11011’s Attabagis, Haka and
Wallka godt indb ............. .75
Rock og lcgrclankl)muna1·ksl(i1«ke
historje ........................ ,75
G()o(1wjn’s Greek (;ran1mar,g. ib. ,75
Latin Grammat, ak Ilarknoss,
godt inle ..................... ,75
A systom ot· (’ln-istjan Rufes-, at
Wejdner, godt indb ....... . ..... l,50
Uomplote Algetra Wentwoktli . . .75
C. Julli Cæsmsis De Bello Gallioo
ijrl, gotld jnrlb ............... Ul
Græsk-lcngelsk N ·v "l’(-.st.iunent, g.
inclb ............................ .75
Engelsk-1)unsk ( nsdbog, Ferkall og
Repps ........................ l,00
Heveuty Lssssons in Spelling» g. ib. Ho
Untljnes ot« Bible Study, stoskz g.
indb ........................... »so
lluman l)h)-·siology, at· Hint, g. id-. l,50
Grase Atmtomy. gide judi) ....... l.50
Humunosteology. at Homer-, g. ib. 1.00
Doctrinal Theology of the evang
lnr11. Glut-ask as llay Li- -l-1(-obs,. Luu
Lessons in Logic, at .levons, g. ib. ,50
DANISH Un H PUBL. HOUSE. Blair. Nebr.
lovede jeg at komme derned i Mor
gen, Riesi, og ved du sau, hvad der
staat i BrevetZ Hekmed en lille
Hjælp til den smukle Riesis Brylluv
med Seppi fra Epiereck. Selv om
hun itte hat villet unde mig et Kys,
lilstaar hun mig nok en Dans paa
sin B.ryllupsdag. For bestandig heu
des stille Beunpdrer Baron F . . .«
,,Og se her denne SeddeL Riesi! Kein
du se, der staat: Hundrede Gylden
paa den? Nan, hvab siger du nu,
Riesi? Ja, du hat vel olligevel ikkr
Mord til at forspge at tæmme san
dant et vildt Dyt sotn 1nig?«
»Ach Gud vcere lovet, at bet endte
saaledes,« sagde Riesi. »Jeg gruer,
naar jeg tcenker paa, hvad der kunde
være stet. Naar du set Betonen,
saa tak ham hjerteligt. Pengene gem
mer jeg insdtil videre. Jeg vil bog
førft se, som det ogsaa er dit Alvor
med at føre et otdentligt Liv. Men
nu maa du se at sinde et Sted at
sovez thi sher er der ingen Plads for
big.«
»Da mener jeg dog,« sag«de Seppi
willen-oh ,,at naar du kunde huse bin
Baron, Hunde du vel ogsaa finde
Plads til mig?«
,,Nej, det er en ganste anden Sag,«
svarebe hun. ,,Baronen er nu for
kvet forste ille saadan en vilb Kra
bat, som du er, og ser du, naar man
Itager Stigen vckk, lader hatt vol
være med ot springe neb. For det
andet er Baronen heller ikke min
Stat, men Sepp — —«
,,Men Sepp?« gentog Seppi.
»Ja Sepp er det maasie.« Men
inben han tun-de befinde stg, havve
hun smækket Vinduet i.
»Aah, din lille Heis, luk straks op
igen!« raubte Seppi og dundrede paa
Ruden. Saa siøj Vinduet after op.
Ei Par kraftige Arme siyngede stg
om han«-I Hals, og han følte et varmi
Kys paa sine Læber. .
»God Nat, Sepp! og Gud væte
med dig.« Og Binduet sioges at
Iter i.
,,God Nat, RiefiI Goko Nat, min
lille Skat.« Og højt jodlende gis den
lykkelige Seppi i det klare Maane
stin til fm ensvmme Hytte.
Den unge Piges hellige Timer
Betoagtninger ved Konfirmatsioneu
og ud over Livets Banc.
158 Siden
J Shirtinggbind, 40 Cents.
Hyrdedtengen.
En gsod Bang for Menge» 30 Si
Ider paa gebt Papst J Omstag We
sDOIFTHLWPMheisses-stark Not-.
k -««1« ’ «1-’ » H- --- -