,,Danskerm,«
ei halvugentlig Nybcds- og Oplysi
ningsblad for set daaste Folk
i Amerika,
Udgivet af
DANISH LUTH. PUBL. l-IOUSE,
Blatt, Rebr.
,·.anfketm" udkommek hver Tikgvag og
Fredag.
Iris pr. Aufgang i Te Formel-e Stam
.1,50; til Udlandet 82,00.
Vladet betales l Form-d- Besiilling. Be
mlmg. Adreslesokandring og alt ander
angaaende Bladet adtesieres:
DANlSH LUTH. PUBL. HOl,’SE.
Blum Nebr·
Redalwtx A. M. Andeksen
Alle Jndsendellet qualmt Fausten-h
sum Nele
Ente-ed at the Post Otijcks at Blsir. Neb»
Is Seconclsknss matten
Advettislng Rates runde- lcnuws upon
Ippllcstiou.
»Dauskereu«
blinkt sendt til Substtibentek, indtil ud:
trykkelig Opsigelse modtages as Udgcveme
og Cl Geld er betalt, i Lvereitsftemmelse
med Te Forenede Staters Postlove.«
Nuat Lasset-ne henvendet fig til Koth der
avettrret i Binden enten fok at kpbe hos
mu» eller for at faa Oplysninger om det
apertetede, bedes de altid omtole, atve lau
somissementet idem Blut-. Der vil vcte
gensidtg Nym
Et kometfk katholfk Angreb
paa Luther.
Oveksat af P. C. P a U l fe n, Don-J
College fra ,,Lit. Dig.«
Den lcerde romersi - totolfte La
vant P. Heinrich Denifle, Opfyns.
mand over Artivet i Watitanetg Bi
bliotet, hat kostet enBombe inD i den
protestantisie Lejr veo Udgivelsen Jf
det forfte Bind as et Verk, der onl
handler ,,Luther og Lutherdoni,«
Da det for nogen Tid siden blev on
meldt, at Fader Dentfle var oed at
udcnbejde en ny Biogtafi of Luthee
oentede man, ot han, der nød en høj
Anseelse som Boglærd, vilde frem
bringe et upartiskt og vidensiabeligt
Arbejde fra et rometft lotolftStandi
punkt; men ikte des-mindre er dem
uden ol Tvivl det bittreste Angreb
paa Luther, som endnu er bleven
gjort. Professor Hanslejter oed
Universitetet i Grifsmald unverte
stet den romersk kotolste Historikers
Fremgongsmoode en forftende Un
detssgelse i ,,Det videnskcrbelige Vi
lag til Munish Allgemeine Zeiting,«
hvoti han for-kostet den som aldelez
uvidensiabelig.
Lesetne, siger han bl. a» tan i
dette Beetk ncesten spao hver Side sin:
de Luther forhaanet som en tomhoi
vedet, tiggende Mut, en fulbftæn
dig oversiadisi Teolvg, en Mond mcd
et ondt Hinte, en, fom var fylot mer
et djcevtlst Hab til Kitken o. f. fr.
Ved en Undetspgekse as Bogen seic
vil dette Jndttyt bekrceftes, scnr Le:
stal fes af fslgende Ubdrag:
,,Frelsen, som blev prediket at W
ther og hans Tilhcengere, var i!!e’·
Kristus.... De spgte detes Frelse i
ksdelig Samtvetn med Kvinder.«
»Luthet tog til sig en Stege som
et Vidnesbytd otn Evangelcket og
kalt-te hende sin HuttruK
»Mundene, som forlode Klostrene,
endte alle sotn Slagsbtsdre..»
Det vor en heldig Ting, at Hirten
blev stirbt ved disse tvivlfomme
Katatteter. Dette tensede Atmosfck
ten ..... Luthers Efterfslgere
vate det Mste Afstutn af nimmst-:
ligt Samfund.«
»Den luthetste Gnd bifolder altid
et syndesuldt Liv.«
»Den luttherste Leere om Retfæv
Uggstelfe fern-edeln Tro er pral
tift talt en direkte Befotdring til
Send, eftetsom den lætet, at Gab
er villig til pao en lwillen som helft
Tid ot tilgtve alle Syndet og Oder
tteedelfet stit.«
Deniste stuttee sin Bog med denne
Erklæting: »Bi, Katolckkkey vil al
drig have noget med de tuthetste
Mldfarelset at gsre. Bt fotkafcet
deune sygelige pwtestantiste Tro,
foedt vt ere timelige Fell og Lenker
sont formefttge Stab-ringen Deefor
sinlde vott Raub vere- »tht med
LW og W tian og han
M.« Sankt-eh at vt lau vedblb
ve et m sode W meb seh
Wird og fund Ovid-um«
Mk sage-d hat natutllgvts
o sc W Im fro protestous
M De et kommen i risügt
·M s- fu de soe- ers-W
W I enuu mer ie
,- ess- o i »We- nie-«
turzeitung (Leipsic), hvot han erklec
tet, at den nye Bog et tun et Slags
Sttidssttist, der et udgivet sta Tid
til anden as kometst katolste Histo
tsiesttivetes petsonlige Angteb invd
Luther. Saadanne Travestiet, stget
han, et basetet paa Missottolknin
get as,hv-ad det et bereitet as Luthets
Vennet i hans Botdtaler og Bteve.
og Sirivetnes Fremgangscnaade et
klaeres at væte msentligt den samme
som Janssens, der for nvgle Aar si
den sitev en udsttakt Historie om
Tyfterne, hvoti han spget at bevise
vaa Grundlag as samtidige wilden
mest vrotestantiste, at Resotmationen
var den stotste Ulykte, der nogen
Sinde hat tamt Europa. Det mest
suldstændige Svat et bleven given af
Seeberg i Berlin, en Teolvg hvis
Yitttinget have ncesten lige saa meget
Vcegt som Hatnacks. Han hat nd
stedt es sætlsigt lille Flyvesttist: »Lu
ther Und Luthettum, in det neuesten
katholischen Betrachtung« fLuthet og
Luthetdom i den nyeste katolske
Fremstilling), i hvilke Eksempler as
Denifle’s Udviklinget ere sammenligi
nede med de ovtindeligeudspting vg
detved et det bleven bevist, at alle
disse Udspting ere blevne misbrugte
Seebetg sluttet saaledes: »En histo
tisi Kataktet lig Lukhets, svm tptte
hele Vetdem kunde ille have vætkt
saa fotraadnet og kvmhovedet, som
her er afmalet. Denifles Arbejde er
en stotartet Katikatur as Reforma
tionstiven.«
De wmetsle katolske Aviset ct
paa ingen Maade ensstemmige i di:
tes Lovptisninget as denne BiogtaIi
as Luther. »Der Katolik« et iblandt
de mest blvdtsrstige, saasom den i
Denifles Bog set den salste prote
stanttste LæresTikintetgstelsr. »Ger
tnania", det mest indslydelsesrige ro
mersk katolsteBlad i Tyskland, synes,
at Foksatteren hat vcetet lidt for
anstodende i sine Udtalelset, og
»Volks- Zeitung (Cvlogne), det næst
vigtigste iblandt rometsi katolskeBln
de, synes, at Fotsatteten butde have
vætet mete hensynssuld, omends
stsnt Resultatetne ete ,,sifre«.
,,Tbe Ctonic« (Leivsic) edlem-, -.:t
mange italienste Kiefer-Z Blade sor
dsmmet Bogen stat-pt.
—--·-.-.--——
Et Pat Spørgsmaai.
Begrundet Paa Chr. tsbristenfeng
Untalelse i ,,Tansters:n« amaaaende
Zøndagstetgterne vilbe jea gerne ad
re et Var ZpørgsmaaL Hvorfor Lan
oi Danfke Lutheranere itte alle beuge
de internationale Zonbaasstoletetgier
lige faa vel som de engefo tatende
Lutheranere? oa bvorfor tunne Oet
itte lade fia mattisere at faa Ieis
bøger paa Tanst i Lighed med f. Et-»
The Iluggbura S. S. Theacher7 Te
bar jo foruden De egentlige Tetster
et Ztytte as Katetigmen benlagt til
Mr Tzndaa ligesvm jo oa de min
dre Vogel-, »Ur Juniot Lesson
’!’-:—t« for Bornene et baade hensigtss
siae og praktiste. Nu er der itte
faa at forstaa. at fordi det bruaes
paa Engelss, der-for maa vi absolut
have det paa Danst ogsaa, nej. Men
jeg hat været paa avsiellige Stedet,
hvor der bliver holdt lutberst Sm
dagsskole og jeg bar fundet bette, at
hvot de internationale Tetstet bleo
beugt samtnen med Lærebogem der
var Bornene meget bedre bevandtet
i Guds Ord end noget andet Steh.
Det vilde utvivlsomt vcere et Strivt
stemad, om vi tunde opnaa at have
i al Fald den samme Tetst ved Sin
dagsstole-Undervisningen i alle Vore
Søndagöstsolen
Personlig hat jeg folgt med de in
ternationale Wer i flere Aar og i
de sidste tre Aar undervist de Birn
jeg hat havt under min Batetægt,
i dem, vg Bienenes Interesse cg
Glas-de i dem hat itte mindsten Vi
hat beugt dem spaa Dunst selvsslge
ligt, men ester den ovmmvnte engel
sie W
Det vilde glæde mig meget at se
Interessen vatt med Densyn til det
te, da det jo ubetth et, sont det
stvd i ,,Dansteren« et as dort Sam
sunds aller vigtigste Opgaver.
En Interessent.
Dagligt Bud.
Ubvalgte Spwg as Gub- Drb need
et Galan-vers til hvet Das i Untei. »
M tut-banden 35 Genu. Pas
sende sont Ptmte for Hirn ( Stu
dagsfvletz etcs stnt tut-Hunden og
verdifalv We sog.
UUMLUQMMY Matt-, Dieb«
Bidrag til Kitken
i Sau Francisto.
J Forbindelse med de udsenvte
Kædebreve hat vi til Dato, 6. Maj,
modtaget ialt 8188.00. Da det e:
for vidtløftigt at ossentliggøte de
mange smaa Bei-sb, fom vi hat mod
taget, hat vi ment at indsirænke IS
til Bidrag as en Dollar og ove!.
Husk anney at det gældek om at
naa 810,000 for at Sagen kan gen
nen1«føres· Vi hat nu omtrcm
86000, og om vi kundc faa en Dei
Ineke fra Benner af Guds Rigcs
Sag iblandt vori FoiL Viide det
hjcelpe os et godt Strin fremd mob
Maalen
Hans Nelfcn og Pastor L· Zehn
son, Wa11paca, Paftor P. H. Willen
Greenville, Mich» Pastor N. P. So
cenfem Luci, Wis» Miss Emma
Rasmussen, Plainview, Nebr» Pa
stor P. J. Loftergaard, Oleander,
Cal» Peter Pilegaard, Lleandet, O.
P. Sprensen, Spencet, Ja» Paftor
P. Rasmussen og P. Jcl)nson, Eu
gene, Ore» Pastor Th. Jeksild, Elt;
Horn, E. P. Hausen, Pastor Sys»
Nemah. Chr-Jensen, Oleanber,Mx-Z.«
M. Chrifsenfem Frevetika, Jowa,i
Mifs Christan Jacobsen Cmmcil
Blusss, Chr. Nielsen, Eli Horn, N.
Peterfem Dannebkog, Nebr» N. H»
Hohn, Frederika, Iowa, Mifs Lillie
Kamp, Kenmate, N. Dak» H. J. Pe
Ierfen, Waupaca, Wis» Poftor J.
M. Hausen, Chicago, F. W. Ander
sen, Fetndale, Cal» Jakob Hausen?
Nemah, Hans Jensen, Kimballjon,
Iowa, Hans C. Hendriclfen, Hat
lan, Iowa, Mrs. P. Jensen, Ell
Horn, Mrs. P. Olfen, Waupaca,J
Johnson Bros. Denver, Col» Paul?
Christenscm Millionm,Wis» Unrean
Renmarr. N. Dak» Eam Matzen.
Silvetton, Col» K. Hentikfen, Eu
;ene, Ore» P. Andersen, Jan-Es
tonm, Kansas, James P. Johnfcsn,
link-erwoon Jowa, A. Thomsen, c
maha, Nebr» C. Jenscn, Schna, Caks
O. M. Olsen, Fetndale, Cal» En
Umkan Nemah, Wis» Motten Nil-I
sen, Enge-m Lre., Vica Andersentl
Grecnville, Mich-, Motten Jversen,.
Mel-Z Meler (d. y.), Pastor H. P.
Jensem Chr. Jubl og H. Hausen,
alle af Cedat Falls-, vava, Postv:
Hjoktsvang, New List-am Wis. hin-.
s100; Hans Jener, Cedar Fallg,
R· Thomsem Selma, Cal» J. A.
Pilegaard, Oleander, Cal· hvet
81.50; B. Johansen, Wauconvet,»
Was-h» Thomas Haufen, Oleande(,1
Cal» Chr. Peteksen, Exira, Jowa,"
Thomas Thomsm Racine, Weis»
Anton Hausen, Ell Horn, Jokm»
Dsrssler, Mr. vg Mrs. J. NielsenJ
Jamestown, Kansas-, M. C. Brand-;
strap, Portland, Ore» A. Olsen og
Jes Clausen, Cedar Falls, Paftur
R. Hausen, Oregon, Wäs» Paul Pe-’
versen. Blair, Nebr· hver s2.00; Pa-!
ftot Weismamh Harlan og Rutland
d. e. luth. Mgh. Kvindeforening,
Mailand-, Wis. hvet 83.00; Chr.
Pilegaard, Oleanbet, Cal-» Gern-gel
Feaver. Jt. Fowlet, Cal» UngdomL-E
fmningen, Albett Lea, Minn» H.
Tingldey, Des Moineö, P. H. Lin
ven, Cchicagm Nazareth Mgh. Liviu
oefvrening, Cedat Falls, vaa, hver
85.00; J. F. Swinth og Familie,
Roy, Wash. 88.00.
Hierielig Taf for Gavetne.
P. L. C. Hausen.
Damiter
sEn Fortcelling af X.)
Vi befandt os i den sydfkanste By
Toulons Havn om Bord i den rus
Fiske Fregat »Livadia«.
Middagsmaden var udspgi og flot
fetvetet, alle havde spisi godt, dras
ket meget, og Samtalen var used
Ianlig livlig. Sproget havde den let
te Btydning, som det franste fact,
naar det· sales as russisie Labet, og
fsom gsr det saa tiltalende; og Franks
kalte alle »Livadia«s Officerer sitz
den-de
Tjeneren i fort Kjole vg hvidt
Siips forssmte ikke at fylde i Cham
pagneglaösene — Champagne er joi
alle Russetez Yndlingsdrik, og Mag-I
land alene drittes der mete af den,
end der tilberedes i hele det franste
Landsiab Champagne, som bog ers
bei enesie Sted i Bei-den, hvor derj
Ivles den Stags Bin-, sag man kanj
detaf foesiaa, at det messe, der nydec
If den Drit, er fotfalstet. Og de dtak
ikke i singe Ding, som U et vgnt til»
as wes men de kastede hvvebet etwa-«
se og Wie Mast i et Mag ale
deles som Oidtidens Lampen Dei
var paa denne Mande, vi dkak Cham
Pagne paa ,,Livadia«, og isaer Iedwed
tede tnin Nabo ved Botdet sig, fct
det ttvanium han drak as den »cedle"
Bene, var ncesien ntrnlig.
»Di- rejser altsaa til Paris i Mor
gen?« spnrgte han mig i«Samtalens
Lob
»Ja s-— jeg stuide egentlig rejse i
Momen: men jeg bar opsat min Rci
»se for nx tunde overvcete Estadtens
«Tor18edoevelser.«
Lan sp’r sammen, hans w«sjne inne
de, sog derpaa ryniede ban Panden,
som om en ulmagelia Tante pludse
:liq iuvde trckngi siq ind pna darn.
»Ti- interesserer Dein altsaa for
Tor cdoer:’« sagde han esier et Die
bli.-: Tavgbed
»Ja, det er v5i1,« sdarede jeg;
»Es-erneuen er et srnatelini Vaaben,
Da en Zøofsicer interesse-er sig for
den«
»Ja san, virteiia!« sngde han med
et bitt-sei ZmiL »hei, nu stal jeg set
icelle Dem om den, og saodan so.n
innen and-en i Beiden tan foticrlle.«
Han tav et Tieblit ligesom hens
snnten i Tanterx men derpaa rette-de
ban sixi pludselig ep en iputgie li:)
ligt
»Das Te dort Tale om Torpei
doens sorite Anvendelse under den
iussisk-tyrtiste Ktig?«
»Ja naturliavis!«
,,:It«aa, san her da ——— det var
mig. iom udførte den Heltedaad; cet
rat mig, som sptængte det inriisie
Leidnsstib i Luftenk«
Han heldt sine Ljne nfravendt fas
stet paa mig for at se, lwiltet Ind
irnt denne Betendelse vilde gøre paa
mia
,,D-.!«
»Ja, jea —- —- det var en Wog
aelia Tildraaelse, forscktdelig! — —
Hvslten Katastrosek« —— —
Jaen iant Han ben i alvorlige Be
naqtninaen men tun sor et Diebiii
ca san sortsatie han:
»An, bvad vilde jeg itte have gi
vet for itte at have aiokt det! Te
beundter det, itte sandt? —- Altsor
megen Beremtnelse er bleven ødslet
raa mig. Alisot ofte bar ieg maat
tet bere, jeg er en Helt —— ja, netop
en Heli! Man hat over-it mig med
Udmckkielset, Ordener, intet hat
manglet, oa dog vilde jeki aive att,
hvad jeg ejet, o mete til for itte at
væte denne Heli, sor itie at have nd
ssti denne assiyelige Handling. Men
nn vil jea sortcelle, hvvrledeg dei gii
til.«
Og hnn begyndie sin Fortcrlling,
rimeligvis mindre med Tanke pna it
hatte min Interesse ellet at Mikros
stille min angertighed end for ai
leite sin Samvittighed ved at note
mig til sin fortrolige.
Han beanndie:
»Det var paa Donaut sont De
haften Vi havde i slere Dage liggzi
sor Anker i nogsle Kilometers As
siand ira den tyrtiste Flaade, men
fkjult for den ved en Bøjning as
Finden der paa dette Sted var bred
og dyb som en HandUgL Vi holdi
Zofe med hinanden og var paa vor
Post, sinnt en Qvertaskelse nceppc
tunde ventes, da Sandbantetnea gjot
de Floden vansiekig at besare Des
uagtet ventede vi et Angreb as Tyr
terne naat som beist, da de var os
soverlegen i enhver Henseendr. Mei:
vi ventede sorge-ves; de tom itte.
Da besluttede vi selv at gøte .t
Tor-pedeangteb paa dem, og jeg sit
Drdre til at sske Kommandoen om
Bord paa en Totpedobaad, og alt
blev gjoet ilatt til Etspediiionen.
Den Gang var Tvtpedoen itke den
fuldendte Mastine, vi et fortwlige
med i vore Dane, men itie mindre
vanstelig og satlig at behandle. Man
maatte stenke Torpedoen ned til det
fjendtlige Stibs Side, derpaa an
tcende den ved hjælp as et elektristz
Baiteti og saa undsiy i sitt-sie hast,
hele Siden i Fake for at siyve i Luf
ten samtnen med Jjenden.
Vi begav oZ as Sted en mstt, stille
Nat. Mit Mandstab var stelle Folc,
Mond med pesvet Mod, paa hvem
jeg tunde fiele sont paa mig selv, og
jeg beendte ass Jvee. Foretagendet
var bog vpveligt og fremd-d stoee
Vanstetighedey og min Chef lunde
heller ille sijnle sin Urv, da han ved
Assteden trykkede min hund. -
M maatte have Lyllen need ot;
thi hvis Tyrtetne i Tide opdagede os,
vce der ingen Udsigt til ai verdient
mtk Men nqar ieg tæntte paa alle
de Farn, di HiU MM fscte ieg hin
Rede-— intet andett
Lydlsii neemede vt oi dort Man-,
-l
sog tilsidst lunde jeg stimte den ihr-I
eisie Freude ’
Admiralsiibei laa lige for os i spr
fte Linie. Den ubyre Kolos tasiede
en merk Stygge over det blitstille
Bund. Det var detie Stil-, jeg valgte
til Maul for vott Angreb. Jngen
Lyd hortes. Alt var stille og roligt;
ingen Anelse om den Fore, sozn
wird-, spvsiyrkede Befætningens
Sonn. Kun nogle faa Lantermr
brckndte om Bord.
Vi tom nærmere og ncrrmere. -——
Jeg lunde here mit Hjcrteg vilde
Stag. Jeg tvivlede itte lcrnger paa,
at Fotetagendet vilde lylles.
Mit Mandslab stod ubevckgeligt,
itle en Lyb, itke et Zins kom over
deres Leber. — —
NU tom vi lige ind paa Admiral
ftibet, og endnu havde ingen set os!
Hvilken vanvittig Gleis-de følte jca
itte, Da jeg fæntede Torpedcen ned
ved Siibets Side! Kun nogle Se
kundet til, og vi vilde være i til
ftrættelig Asstand fta Sprængnin
gen. Da hstte vi pludselig Larm oa
Raub von Stibet, og blandi alle
disse ERan og Sttig, som ikydleke
hinanden, harte vi:
»Torpedoer, Totpedoet!« —- —
Mellem os sagt , havde Tyrlerne
de mest vanvittige Jdeer om, hvad
man mente med en Tot-pede, og
gjotde sig de man-Miglie Forestil
linger om denn-e Odelæggelfesma
ftinr. For dem var det en Dødens
Aand, nogct fantastistx og i Grun
den bavde de ogsaa Ret.
Derva udftvdte de Steig af For
feerdelse og havde ikte Rand-Interva
relse nol til at siyde paa os, menB
vi endnu var i NErhedetL
J samme Øjeblik, vi var kommen
i passende Afstand, sinttede jeg den
L
elektriste Strom ——— — — et Strick
lob! —- et uhyggeligt, ovetnaturliqt
Sitigl — —- — Nej, nei, De kan
itte fatte noget sligt, aldtig gste Dein
nogen Foreftilling derom! Jeg er
Insodig: De lan tto mig Pan mit Ord
jeg er itle bange for noget i Verden
—- men dette Steig! Dewaa op
flugtes alt of Vandet: Stil-, Visiert
ning, Ofsiceret og Matroser, alt paa
en Gang.
Men gennem alt trængte dette vilde,
strækkelige Angfttaab!" —- —
»Hvilken uhvggelig Tildtagelse!«
sagde jeg dybt rtsftet. ,,Var der
mange Mennester om Bart-W
»Mange Mennesiet? Hvordan san
jeg vide det? hvad got det for Re
iten til Sagen? Det et ille dem,
fom pinet mig. Dsd og Odeleeggelfe
er uundgaaelige Folger as Krigx men
hvad der plaget mig, hvad der sta
dig for-folget mig og aldrig ladet mig
F— 4
i Fred, des er det forfcrdelige
Skrig, som lsd i den mskke Rat.
Midt paa den lyse Dag, naar alt
ek Liv omkting mig, behsver jeg tun
at lulke Øjnene og lyttc — —- ——— —
det sanunc rædseLsfulde Steig lyder
i mine Orest-E«
Han nærinede sit Ansigt til mit og
bvislede med svag, brudf Stemme,
fuld of Angst:
»So-m De! — Hoter De?«
Hans Der udvidede5; en vorwit
tig Rasdsel fokdkejede days Ansigkx
Glas-Reh sont han holvt i Werden,
tnnftes mellem bang Fingrex en
trmnpagtig Halten trangte fig fkexn
fka hans Brny ban sscw min Arm
og faldf tnnth ned paa Dckkkei.
(,,Fredsbladet«c)
——--.-O.
Af et Bkev
til en dunst- Somaud
»Mehr-en af Vilhelm Gregersecs —
,,Havnen«.)
Mindes du de oksnne Enge.
hvot det dufted frifkt aj HI,
Leuten over Klsvetvcenge,
Witten ved den blanke SI?
Mindes lWitten du« den hvide,
hvot vi sad foa mangen Gang?
Mindest du ved Aftentide
Wollens hobe. bløde Klang?
Der hat os Vorberte hytet
i vor Barndvrns still-e Ham,
iblot hcm altid staat for Stvret,
da er al Ting os til Gavn;
blot til hang og Danmakts Ære
siattet hvek en brav Matt-os,
viden om stal Berden leere:
Vel sottjent er gammel Rog· —- —
Tro mig, der er Styx og Gunsmen
i din lille Redes Gem,
naak de leg-er allesammen,
legen »·’7a’r, som fommer hjew "
Lise, hun er bleven yndig,
Ssren er en lille Blot,
Jens er tw som Guld, men mensij
stundvm vel lidt mek’ end not.
»Mutter« sidder tko og venter,
bedet for dig mangen Bin;
sckt din Kæklighed paa Rente,
det er hendes bedste Lon!
Mens dun spindek, tidt bun fanget
Vsisfen om den sjetne Ven —
hvilten Jubel, naat hun siyngek
)Akmen otn din Hals igen:
inaar af Fryd dit Hierte banset
ved at se de kære smaa
paa smaa nsgne Pusselankek
stotme ftem nf hver fm Veso
Wnaat igen du weder Baler
IF Sholeböger. X
ABC m d Billeder.
Un praktist Lettebog for Stnaabptn Bogen er streuen i krineltg Rand og ee TH(
des-»den interessant. 64 Zidee tned nmnge Villedee Nodt indbnnden 720 t5entc. ,«,
C. F. Balslevs Bibclhistorie
O tilltge med noget as Rufens Historie eftet Apostteneg Tage. Jndb. 25 Nenn-.
C. F. Balslevs Lærebog
s · mev tott Form-ung- (Ien of den totenede dunste Titte andeutet-ex sxndbunoen « .
20 Centg.
Ny dansk Læsebog
til Untg i de danste Stola I Amerika. 208 Stdn. Godt tndb. «t-1«ig.'-t)tsentz.i7q"’
Dansk Sproglære.
UI M. Mikkelien. 25 centsioc den mindre lldgane, 45 Uentg iot den steue. S
Holms Danmarkshistorie.
- T enne interessante Dantnattshutokie et- en Find for Born at leere oq leie, zs .
. l. og 2 Tel i eet Bind« iult 328 Stdn-, godt indb. Weis Il.00.
Bondesens og Vestergaards Læsebøger.
Pris inddI l- Dei 50(5ents,2·Dk1.1.0-),31.Delfl lo
« Myrebogem
» den nye ABC, Ac. l Prts 15 Matt Nr. Z, indbnnden, Brig 50Centg.
— Bisse Beger egnek stg bedit til at inpptece med 1 danike Feneskotet.
Danmarkskort for Skolen og Hjemmet.
III-cis 4 ) Seins
· Sange-vom
· « den litte, Pcis tot-, COL, Soe. og il.00. J
» . Dalmebog :
for Sondagsstolet og Vibelklassee. Pris, streckt tnddnnden, 231 Eleuth CH
’ zj i-«
Barnetoner, »
IF- famlede at en chmand. J steckt Omstag Peit- 10 Senkt zzzf
I. C. A. Tangs større Bibelhistorie
,-"I;- tillige med Kirsehiitoete, Luther-s Katetismns og Steiitftedee, tot Folteftoten es -.·--.
. s, Real- og Lattnstoten Lindh- 80 Gent-.
Danjsb Luth. Publ. House,
Blüt-, Nebe.
« -: -- -'---- -- -k7--,-yf-·-«
· ( f !
I- Y--I-«((-, (--s- I- n-,
