Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (May 13, 1904)
,,Danskerm,« ei halvugentlig Nybcds- og Oplysi ningsblad for set daaste Folk i Amerika, Udgivet af DANISH LUTH. PUBL. l-IOUSE, Blatt, Rebr. ,·.anfketm" udkommek hver Tikgvag og Fredag. Iris pr. Aufgang i Te Formel-e Stam .1,50; til Udlandet 82,00. Vladet betales l Form-d- Besiilling. Be mlmg. Adreslesokandring og alt ander angaaende Bladet adtesieres: DANlSH LUTH. PUBL. HOl,’SE. Blum Nebr· Redalwtx A. M. Andeksen Alle Jndsendellet qualmt Fausten-h sum Nele Ente-ed at the Post Otijcks at Blsir. Neb» Is Seconclsknss matten Advettislng Rates runde- lcnuws upon Ippllcstiou. »Dauskereu« blinkt sendt til Substtibentek, indtil ud: trykkelig Opsigelse modtages as Udgcveme og Cl Geld er betalt, i Lvereitsftemmelse med Te Forenede Staters Postlove.« Nuat Lasset-ne henvendet fig til Koth der avettrret i Binden enten fok at kpbe hos mu» eller for at faa Oplysninger om det apertetede, bedes de altid omtole, atve lau somissementet idem Blut-. Der vil vcte gensidtg Nym Et kometfk katholfk Angreb paa Luther. Oveksat af P. C. P a U l fe n, Don-J College fra ,,Lit. Dig.« Den lcerde romersi - totolfte La vant P. Heinrich Denifle, Opfyns. mand over Artivet i Watitanetg Bi bliotet, hat kostet enBombe inD i den protestantisie Lejr veo Udgivelsen Jf det forfte Bind as et Verk, der onl handler ,,Luther og Lutherdoni,« Da det for nogen Tid siden blev on meldt, at Fader Dentfle var oed at udcnbejde en ny Biogtafi of Luthee oentede man, ot han, der nød en høj Anseelse som Boglærd, vilde frem bringe et upartiskt og vidensiabeligt Arbejde fra et rometft lotolftStandi punkt; men ikte des-mindre er dem uden ol Tvivl det bittreste Angreb paa Luther, som endnu er bleven gjort. Professor Hanslejter oed Universitetet i Grifsmald unverte stet den romersk kotolste Historikers Fremgongsmoode en forftende Un detssgelse i ,,Det videnskcrbelige Vi lag til Munish Allgemeine Zeiting,« hvoti han for-kostet den som aldelez uvidensiabelig. Lesetne, siger han bl. a» tan i dette Beetk ncesten spao hver Side sin: de Luther forhaanet som en tomhoi vedet, tiggende Mut, en fulbftæn dig oversiadisi Teolvg, en Mond mcd et ondt Hinte, en, fom var fylot mer et djcevtlst Hab til Kitken o. f. fr. Ved en Undetspgekse as Bogen seic vil dette Jndttyt bekrceftes, scnr Le: stal fes af fslgende Ubdrag: ,,Frelsen, som blev prediket at W ther og hans Tilhcengere, var i!!e’· Kristus.... De spgte detes Frelse i ksdelig Samtvetn med Kvinder.« »Luthet tog til sig en Stege som et Vidnesbytd otn Evangelcket og kalt-te hende sin HuttruK »Mundene, som forlode Klostrene, endte alle sotn Slagsbtsdre..» Det vor en heldig Ting, at Hirten blev stirbt ved disse tvivlfomme Katatteter. Dette tensede Atmosfck ten ..... Luthers Efterfslgere vate det Mste Afstutn af nimmst-: ligt Samfund.« »Den luthetste Gnd bifolder altid et syndesuldt Liv.« »Den luttherste Leere om Retfæv Uggstelfe fern-edeln Tro er pral tift talt en direkte Befotdring til Send, eftetsom den lætet, at Gab er villig til pao en lwillen som helft Tid ot tilgtve alle Syndet og Oder tteedelfet stit.« Deniste stuttee sin Bog med denne Erklæting: »Bi, Katolckkkey vil al drig have noget med de tuthetste Mldfarelset at gsre. Bt fotkafcet deune sygelige pwtestantiste Tro, foedt vt ere timelige Fell og Lenker sont formefttge Stab-ringen Deefor sinlde vott Raub vere- »tht med LW og W tian og han M.« Sankt-eh at vt lau vedblb ve et m sode W meb seh Wird og fund Ovid-um« Mk sage-d hat natutllgvts o sc W Im fro protestous M De et kommen i risügt ·M s- fu de soe- ers-W W I enuu mer ie ,- ess- o i »We- nie-« turzeitung (Leipsic), hvot han erklec tet, at den nye Bog et tun et Slags Sttidssttist, der et udgivet sta Tid til anden as kometst katolste Histo tsiesttivetes petsonlige Angteb invd Luther. Saadanne Travestiet, stget han, et basetet paa Missottolknin get as,hv-ad det et bereitet as Luthets Vennet i hans Botdtaler og Bteve. og Sirivetnes Fremgangscnaade et klaeres at væte msentligt den samme som Janssens, der for nvgle Aar si den sitev en udsttakt Historie om Tyfterne, hvoti han spget at bevise vaa Grundlag as samtidige wilden mest vrotestantiste, at Resotmationen var den stotste Ulykte, der nogen Sinde hat tamt Europa. Det mest suldstændige Svat et bleven given af Seeberg i Berlin, en Teolvg hvis Yitttinget have ncesten lige saa meget Vcegt som Hatnacks. Han hat nd stedt es sætlsigt lille Flyvesttist: »Lu ther Und Luthettum, in det neuesten katholischen Betrachtung« fLuthet og Luthetdom i den nyeste katolske Fremstilling), i hvilke Eksempler as Denifle’s Udviklinget ere sammenligi nede med de ovtindeligeudspting vg detved et det bleven bevist, at alle disse Udspting ere blevne misbrugte Seebetg sluttet saaledes: »En histo tisi Kataktet lig Lukhets, svm tptte hele Vetdem kunde ille have vætkt saa fotraadnet og kvmhovedet, som her er afmalet. Denifles Arbejde er en stotartet Katikatur as Reforma tionstiven.« De wmetsle katolske Aviset ct paa ingen Maade ensstemmige i di: tes Lovptisninget as denne BiogtaIi as Luther. »Der Katolik« et iblandt de mest blvdtsrstige, saasom den i Denifles Bog set den salste prote stanttste LæresTikintetgstelsr. »Ger tnania", det mest indslydelsesrige ro mersk katolsteBlad i Tyskland, synes, at Foksatteren hat vcetet lidt for anstodende i sine Udtalelset, og »Volks- Zeitung (Cvlogne), det næst vigtigste iblandt rometsi katolskeBln de, synes, at Fotsatteten butde have vætet mete hensynssuld, omends stsnt Resultatetne ete ,,sifre«. ,,Tbe Ctonic« (Leivsic) edlem-, -.:t mange italienste Kiefer-Z Blade sor dsmmet Bogen stat-pt. —--·-.-.--—— Et Pat Spørgsmaai. Begrundet Paa Chr. tsbristenfeng Untalelse i ,,Tansters:n« amaaaende Zøndagstetgterne vilbe jea gerne ad re et Var ZpørgsmaaL Hvorfor Lan oi Danfke Lutheranere itte alle beuge de internationale Zonbaasstoletetgier lige faa vel som de engefo tatende Lutheranere? oa bvorfor tunne Oet itte lade fia mattisere at faa Ieis bøger paa Tanst i Lighed med f. Et-» The Iluggbura S. S. Theacher7 Te bar jo foruden De egentlige Tetster et Ztytte as Katetigmen benlagt til Mr Tzndaa ligesvm jo oa de min dre Vogel-, »Ur Juniot Lesson ’!’-:—t« for Bornene et baade hensigtss siae og praktiste. Nu er der itte faa at forstaa. at fordi det bruaes paa Engelss, der-for maa vi absolut have det paa Danst ogsaa, nej. Men jeg hat været paa avsiellige Stedet, hvor der bliver holdt lutberst Sm dagsskole og jeg bar fundet bette, at hvot de internationale Tetstet bleo beugt samtnen med Lærebogem der var Bornene meget bedre bevandtet i Guds Ord end noget andet Steh. Det vilde utvivlsomt vcere et Strivt stemad, om vi tunde opnaa at have i al Fald den samme Tetst ved Sin dagsstole-Undervisningen i alle Vore Søndagöstsolen Personlig hat jeg folgt med de in ternationale Wer i flere Aar og i de sidste tre Aar undervist de Birn jeg hat havt under min Batetægt, i dem, vg Bienenes Interesse cg Glas-de i dem hat itte mindsten Vi hat beugt dem spaa Dunst selvsslge ligt, men ester den ovmmvnte engel sie W Det vilde glæde mig meget at se Interessen vatt med Densyn til det te, da det jo ubetth et, sont det stvd i ,,Dansteren« et as dort Sam sunds aller vigtigste Opgaver. En Interessent. Dagligt Bud. Ubvalgte Spwg as Gub- Drb need et Galan-vers til hvet Das i Untei. » M tut-banden 35 Genu. Pas sende sont Ptmte for Hirn ( Stu dagsfvletz etcs stnt tut-Hunden og verdifalv We sog. UUMLUQMMY Matt-, Dieb« Bidrag til Kitken i Sau Francisto. J Forbindelse med de udsenvte Kædebreve hat vi til Dato, 6. Maj, modtaget ialt 8188.00. Da det e: for vidtløftigt at ossentliggøte de mange smaa Bei-sb, fom vi hat mod taget, hat vi ment at indsirænke IS til Bidrag as en Dollar og ove!. Husk anney at det gældek om at naa 810,000 for at Sagen kan gen nen1«føres· Vi hat nu omtrcm 86000, og om vi kundc faa en Dei Ineke fra Benner af Guds Rigcs Sag iblandt vori FoiL Viide det hjcelpe os et godt Strin fremd mob Maalen Hans Nelfcn og Pastor L· Zehn son, Wa11paca, Paftor P. H. Willen Greenville, Mich» Pastor N. P. So cenfem Luci, Wis» Miss Emma Rasmussen, Plainview, Nebr» Pa stor P. J. Loftergaard, Oleander, Cal» Peter Pilegaard, Lleandet, O. P. Sprensen, Spencet, Ja» Paftor P. Rasmussen og P. Jcl)nson, Eu gene, Ore» Pastor Th. Jeksild, Elt; Horn, E. P. Hausen, Pastor Sys» Nemah. Chr-Jensen, Oleanber,Mx-Z.« M. Chrifsenfem Frevetika, Jowa,i Mifs Christan Jacobsen Cmmcil Blusss, Chr. Nielsen, Eli Horn, N. Peterfem Dannebkog, Nebr» N. H» Hohn, Frederika, Iowa, Mifs Lillie Kamp, Kenmate, N. Dak» H. J. Pe Ierfen, Waupaca, Wis» Poftor J. M. Hausen, Chicago, F. W. Ander sen, Fetndale, Cal» Jakob Hausen? Nemah, Hans Jensen, Kimballjon, Iowa, Hans C. Hendriclfen, Hat lan, Iowa, Mrs. P. Jensen, Ell Horn, Mrs. P. Olfen, Waupaca,J Johnson Bros. Denver, Col» Paul? Christenscm Millionm,Wis» Unrean Renmarr. N. Dak» Eam Matzen. Silvetton, Col» K. Hentikfen, Eu ;ene, Ore» P. Andersen, Jan-Es tonm, Kansas, James P. Johnfcsn, link-erwoon Jowa, A. Thomsen, c maha, Nebr» C. Jenscn, Schna, Caks O. M. Olsen, Fetndale, Cal» En Umkan Nemah, Wis» Motten Nil-I sen, Enge-m Lre., Vica Andersentl Grecnville, Mich-, Motten Jversen,. Mel-Z Meler (d. y.), Pastor H. P. Jensem Chr. Jubl og H. Hausen, alle af Cedat Falls-, vava, Postv: Hjoktsvang, New List-am Wis. hin-. s100; Hans Jener, Cedar Fallg, R· Thomsem Selma, Cal» J. A. Pilegaard, Oleander, Cal· hvet 81.50; B. Johansen, Wauconvet,» Was-h» Thomas Haufen, Oleande(,1 Cal» Chr. Peteksen, Exira, Jowa," Thomas Thomsm Racine, Weis» Anton Hausen, Ell Horn, Jokm» Dsrssler, Mr. vg Mrs. J. NielsenJ Jamestown, Kansas-, M. C. Brand-; strap, Portland, Ore» A. Olsen og Jes Clausen, Cedar Falls, Paftur R. Hausen, Oregon, Wäs» Paul Pe-’ versen. Blair, Nebr· hver s2.00; Pa-! ftot Weismamh Harlan og Rutland d. e. luth. Mgh. Kvindeforening, Mailand-, Wis. hvet 83.00; Chr. Pilegaard, Oleanbet, Cal-» Gern-gel Feaver. Jt. Fowlet, Cal» UngdomL-E fmningen, Albett Lea, Minn» H. Tingldey, Des Moineö, P. H. Lin ven, Cchicagm Nazareth Mgh. Liviu oefvrening, Cedat Falls, vaa, hver 85.00; J. F. Swinth og Familie, Roy, Wash. 88.00. Hierielig Taf for Gavetne. P. L. C. Hausen. Damiter sEn Fortcelling af X.) Vi befandt os i den sydfkanste By Toulons Havn om Bord i den rus Fiske Fregat »Livadia«. Middagsmaden var udspgi og flot fetvetet, alle havde spisi godt, dras ket meget, og Samtalen var used Ianlig livlig. Sproget havde den let te Btydning, som det franste fact, naar det· sales as russisie Labet, og fsom gsr det saa tiltalende; og Franks kalte alle »Livadia«s Officerer sitz den-de Tjeneren i fort Kjole vg hvidt Siips forssmte ikke at fylde i Cham pagneglaösene — Champagne er joi alle Russetez Yndlingsdrik, og Mag-I land alene drittes der mete af den, end der tilberedes i hele det franste Landsiab Champagne, som bog ers bei enesie Sted i Bei-den, hvor derj Ivles den Stags Bin-, sag man kanj detaf foesiaa, at det messe, der nydec If den Drit, er fotfalstet. Og de dtak ikke i singe Ding, som U et vgnt til» as wes men de kastede hvvebet etwa-« se og Wie Mast i et Mag ale deles som Oidtidens Lampen Dei var paa denne Mande, vi dkak Cham Pagne paa ,,Livadia«, og isaer Iedwed tede tnin Nabo ved Botdet sig, fct det ttvanium han drak as den »cedle" Bene, var ncesien ntrnlig. »Di- rejser altsaa til Paris i Mor gen?« spnrgte han mig i«Samtalens Lob »Ja s-— jeg stuide egentlig rejse i Momen: men jeg bar opsat min Rci »se for nx tunde overvcete Estadtens «Tor18edoevelser.« Lan sp’r sammen, hans w«sjne inne de, sog derpaa ryniede ban Panden, som om en ulmagelia Tante pludse :liq iuvde trckngi siq ind pna darn. »Ti- interesserer Dein altsaa for Tor cdoer:’« sagde han esier et Die bli.-: Tavgbed »Ja, det er v5i1,« sdarede jeg; »Es-erneuen er et srnatelini Vaaben, Da en Zøofsicer interesse-er sig for den« »Ja san, virteiia!« sngde han med et bitt-sei ZmiL »hei, nu stal jeg set icelle Dem om den, og saodan so.n innen and-en i Beiden tan foticrlle.« Han tav et Tieblit ligesom hens snnten i Tanterx men derpaa rette-de ban sixi pludselig ep en iputgie li:) ligt »Das Te dort Tale om Torpei doens sorite Anvendelse under den iussisk-tyrtiste Ktig?« »Ja naturliavis!« ,,:It«aa, san her da ——— det var mig. iom udførte den Heltedaad; cet rat mig, som sptængte det inriisie Leidnsstib i Luftenk« Han heldt sine Ljne nfravendt fas stet paa mig for at se, lwiltet Ind irnt denne Betendelse vilde gøre paa mia ,,D-.!« »Ja, jea —- —- det var en Wog aelia Tildraaelse, forscktdelig! — — Hvslten Katastrosek« —— — Jaen iant Han ben i alvorlige Be naqtninaen men tun sor et Diebiii ca san sortsatie han: »An, bvad vilde jeg itte have gi vet for itte at have aiokt det! Te beundter det, itte sandt? —- Altsor megen Beremtnelse er bleven ødslet raa mig. Alisot ofte bar ieg maat tet bere, jeg er en Helt —— ja, netop en Heli! Man hat over-it mig med Udmckkielset, Ordener, intet hat manglet, oa dog vilde jeki aive att, hvad jeg ejet, o mete til for itte at væte denne Heli, sor itie at have nd ssti denne assiyelige Handling. Men nn vil jea sortcelle, hvvrledeg dei gii til.« Og hnn begyndie sin Fortcrlling, rimeligvis mindre med Tanke pna it hatte min Interesse ellet at Mikros stille min angertighed end for ai leite sin Samvittighed ved at note mig til sin fortrolige. Han beanndie: »Det var paa Donaut sont De haften Vi havde i slere Dage liggzi sor Anker i nogsle Kilometers As siand ira den tyrtiste Flaade, men fkjult for den ved en Bøjning as Finden der paa dette Sted var bred og dyb som en HandUgL Vi holdi Zofe med hinanden og var paa vor Post, sinnt en Qvertaskelse nceppc tunde ventes, da Sandbantetnea gjot de Floden vansiekig at besare Des uagtet ventede vi et Angreb as Tyr terne naat som beist, da de var os soverlegen i enhver Henseendr. Mei: vi ventede sorge-ves; de tom itte. Da besluttede vi selv at gøte .t Tor-pedeangteb paa dem, og jeg sit Drdre til at sske Kommandoen om Bord paa en Totpedobaad, og alt blev gjoet ilatt til Etspediiionen. Den Gang var Tvtpedoen itke den fuldendte Mastine, vi et fortwlige med i vore Dane, men itie mindre vanstelig og satlig at behandle. Man maatte stenke Torpedoen ned til det fjendtlige Stibs Side, derpaa an tcende den ved hjælp as et elektristz Baiteti og saa undsiy i sitt-sie hast, hele Siden i Fake for at siyve i Luf ten samtnen med Jjenden. Vi begav oZ as Sted en mstt, stille Nat. Mit Mandstab var stelle Folc, Mond med pesvet Mod, paa hvem jeg tunde fiele sont paa mig selv, og jeg beendte ass Jvee. Foretagendet var bog vpveligt og fremd-d stoee Vanstetighedey og min Chef lunde heller ille sijnle sin Urv, da han ved Assteden trykkede min hund. - M maatte have Lyllen need ot; thi hvis Tyrtetne i Tide opdagede os, vce der ingen Udsigt til ai verdient mtk Men nqar ieg tæntte paa alle de Farn, di HiU MM fscte ieg hin Rede-— intet andett Lydlsii neemede vt oi dort Man-, -l sog tilsidst lunde jeg stimte den ihr-I eisie Freude ’ Admiralsiibei laa lige for os i spr fte Linie. Den ubyre Kolos tasiede en merk Stygge over det blitstille Bund. Det var detie Stil-, jeg valgte til Maul for vott Angreb. Jngen Lyd hortes. Alt var stille og roligt; ingen Anelse om den Fore, sozn wird-, spvsiyrkede Befætningens Sonn. Kun nogle faa Lantermr brckndte om Bord. Vi tom nærmere og ncrrmere. -—— Jeg lunde here mit Hjcrteg vilde Stag. Jeg tvivlede itte lcrnger paa, at Fotetagendet vilde lylles. Mit Mandslab stod ubevckgeligt, itle en Lyb, itke et Zins kom over deres Leber. — — NU tom vi lige ind paa Admiral ftibet, og endnu havde ingen set os! Hvilken vanvittig Gleis-de følte jca itte, Da jeg fæntede Torpedcen ned ved Siibets Side! Kun nogle Se kundet til, og vi vilde være i til ftrættelig Asstand fta Sprængnin gen. Da hstte vi pludselig Larm oa Raub von Stibet, og blandi alle disse ERan og Sttig, som ikydleke hinanden, harte vi: »Torpedoer, Totpedoet!« —- — Mellem os sagt , havde Tyrlerne de mest vanvittige Jdeer om, hvad man mente med en Tot-pede, og gjotde sig de man-Miglie Forestil linger om denn-e Odelæggelfesma ftinr. For dem var det en Dødens Aand, nogct fantastistx og i Grun den bavde de ogsaa Ret. Derva udftvdte de Steig af For feerdelse og havde ikte Rand-Interva relse nol til at siyde paa os, menB vi endnu var i NErhedetL J samme Øjeblik, vi var kommen i passende Afstand, sinttede jeg den L elektriste Strom ——— — — et Strick lob! —- et uhyggeligt, ovetnaturliqt Sitigl — —- — Nej, nei, De kan itte fatte noget sligt, aldtig gste Dein nogen Foreftilling derom! Jeg er Insodig: De lan tto mig Pan mit Ord jeg er itle bange for noget i Verden —- men dette Steig! Dewaa op flugtes alt of Vandet: Stil-, Visiert ning, Ofsiceret og Matroser, alt paa en Gang. Men gennem alt trængte dette vilde, strækkelige Angfttaab!" —- — »Hvilken uhvggelig Tildtagelse!« sagde jeg dybt rtsftet. ,,Var der mange Mennester om Bart-W »Mange Mennesiet? Hvordan san jeg vide det? hvad got det for Re iten til Sagen? Det et ille dem, fom pinet mig. Dsd og Odeleeggelfe er uundgaaelige Folger as Krigx men hvad der plaget mig, hvad der sta dig for-folget mig og aldrig ladet mig F— 4 i Fred, des er det forfcrdelige Skrig, som lsd i den mskke Rat. Midt paa den lyse Dag, naar alt ek Liv omkting mig, behsver jeg tun at lulke Øjnene og lyttc — —- ——— — det sanunc rædseLsfulde Steig lyder i mine Orest-E« Han nærinede sit Ansigt til mit og bvislede med svag, brudf Stemme, fuld of Angst: »So-m De! — Hoter De?« Hans Der udvidede5; en vorwit tig Rasdsel fokdkejede days Ansigkx Glas-Reh sont han holvt i Werden, tnnftes mellem bang Fingrex en trmnpagtig Halten trangte fig fkexn fka hans Brny ban sscw min Arm og faldf tnnth ned paa Dckkkei. (,,Fredsbladet«c) ——--.-O. Af et Bkev til en dunst- Somaud »Mehr-en af Vilhelm Gregersecs — ,,Havnen«.) Mindes du de oksnne Enge. hvot det dufted frifkt aj HI, Leuten over Klsvetvcenge, Witten ved den blanke SI? Mindes lWitten du« den hvide, hvot vi sad foa mangen Gang? Mindest du ved Aftentide Wollens hobe. bløde Klang? Der hat os Vorberte hytet i vor Barndvrns still-e Ham, iblot hcm altid staat for Stvret, da er al Ting os til Gavn; blot til hang og Danmakts Ære siattet hvek en brav Matt-os, viden om stal Berden leere: Vel sottjent er gammel Rog· —- — Tro mig, der er Styx og Gunsmen i din lille Redes Gem, naak de leg-er allesammen, legen »·’7a’r, som fommer hjew " Lise, hun er bleven yndig, Ssren er en lille Blot, Jens er tw som Guld, men mensij stundvm vel lidt mek’ end not. »Mutter« sidder tko og venter, bedet for dig mangen Bin; sckt din Kæklighed paa Rente, det er hendes bedste Lon! Mens dun spindek, tidt bun fanget Vsisfen om den sjetne Ven — hvilten Jubel, naat hun siyngek )Akmen otn din Hals igen: inaar af Fryd dit Hierte banset ved at se de kære smaa paa smaa nsgne Pusselankek stotme ftem nf hver fm Veso Wnaat igen du weder Baler IF Sholeböger. X ABC m d Billeder. Un praktist Lettebog for Stnaabptn Bogen er streuen i krineltg Rand og ee TH( des-»den interessant. 64 Zidee tned nmnge Villedee Nodt indbnnden 720 t5entc. ,«, C. F. Balslevs Bibclhistorie O tilltge med noget as Rufens Historie eftet Apostteneg Tage. Jndb. 25 Nenn-. C. F. Balslevs Lærebog s · mev tott Form-ung- (Ien of den totenede dunste Titte andeutet-ex sxndbunoen « . 20 Centg. Ny dansk Læsebog til Untg i de danste Stola I Amerika. 208 Stdn. Godt tndb. «t-1«ig.'-t)tsentz.i7q"’ Dansk Sproglære. UI M. Mikkelien. 25 centsioc den mindre lldgane, 45 Uentg iot den steue. S Holms Danmarkshistorie. - T enne interessante Dantnattshutokie et- en Find for Born at leere oq leie, zs . . l. og 2 Tel i eet Bind« iult 328 Stdn-, godt indb. Weis Il.00. Bondesens og Vestergaards Læsebøger. Pris inddI l- Dei 50(5ents,2·Dk1.1.0-),31.Delfl lo « Myrebogem » den nye ABC, Ac. l Prts 15 Matt Nr. Z, indbnnden, Brig 50Centg. — Bisse Beger egnek stg bedit til at inpptece med 1 danike Feneskotet. Danmarkskort for Skolen og Hjemmet. III-cis 4 ) Seins · Sange-vom · « den litte, Pcis tot-, COL, Soe. og il.00. J » . Dalmebog : for Sondagsstolet og Vibelklassee. Pris, streckt tnddnnden, 231 Eleuth CH ’ zj i-« Barnetoner, » IF- famlede at en chmand. J steckt Omstag Peit- 10 Senkt zzzf I. C. A. Tangs større Bibelhistorie ,-"I;- tillige med Kirsehiitoete, Luther-s Katetismns og Steiitftedee, tot Folteftoten es -.·--. . s, Real- og Lattnstoten Lindh- 80 Gent-. Danjsb Luth. Publ. House, Blüt-, Nebe. « -: -- -'---- -- -k7--,-yf-·-« · ( f ! I- Y--I-«((-, (--s- I- n-,