«
,,Danfkere n,
et halvugcntlig Nyb.os- og Oplysi
ningsblad for set danste Folk
i U.nerika,
udgioet as ’
DÄNISH LUTH. PUBL. HOlTslsL
Plain Nebr.
,.«.anikerm« udkvmmek hver Ttksdag og
Judas
Ptii pf. Aufgang i De Fotenede Stank
81-50; ul Udlandet 82.00
siedet betales i Fokstud. Bestiuing. Be
tahng, Abtesjefokandting og alt ander
angaaende Blabet adnssekest
DANISH LUTH.PUBL.HO1’8E.
Bleir, Nebr.
siedet-on A. M. Anders-n
- Alle Jndsendelfer adkestekesz Tanskekem
stan, Nein
Enterecj at the Post Otiice m III-in Reh-.
ss see-mel- III-s matten
Achse-thing Rates amtlt lud-me upon
sppljcctjon.
»Daufkeren«
Ilion fonds ul Substribcmer, mvtcl ad:
mkkelig Lpsigelse modtages as Udgweme
og al Geld er betalt, i Lockensstexmneiie
med Te Fotenede Staters Postlove.
Nase Læfetne henvender ikg m Fou, der
avemtet i Blut-U einen for at Tode hos
dem eller sok at Osaa Lptysuinger om des
apum-by bedes de anid onnale. at de saa
Avettisfememet idem Blut-. Te( vil være
sensivtg Nym.
Anggak Collegc.
Narnet Anggar hat en dejtig
Klang i danste Twm Tet er stille-:
til strats at dækle Jntereife for den
Stole, som bærer det.
Nackt jeg vil strive et Pas- er om
Tlnsgar College, saa get jeq ret deiz
i Egenstab af Redattør. delk person
ligt.
J den Tib, jeg bar lede: »Dann-.
ten«s Redaltion. bar jeg stiller msg
venlig overfor vore Zloler, ilte alene
overfor Zamfundets eqen Stole, men
ogsaa overfor de private Ztoler in
tenfor Samfundet. Lq det her Dek
tet mit oprigtige Forscrt at stille mi-;
upartist i Forhold til dem. Jeg vilde
gerne se dem allesammen gaa frem
og blive til Velsignelse for Dort kan
ste Folt og dermed ogsaa for det
Lands Folt, der lmr adtheret os.
Det bar glcedet mig at tunne vcrre
med til at udbrede et gov: er orrk
dem.
Maasse mere end een bar tcentt,
at jeg ikte siulde have ladet »Tanfte
ten« tjene sont Middel til at udbkede.
hvad der i den fenere Tid hat været
sagt vedrørende Ansgar Collenr.
Jmidlertid hat de, der bar flrevet, ja
advaret imod noget, der e7ter den
Overbevisning vilde ssade Stolen Iq
havde de Ret, fom jeg jo innen
Grund havde til at betvivle, satt vor
det jo gvdt, at der blev adrxret imrk
en ovethængende Farr.
Jtnidlettid nor »Danfleren« je
forholdt sig upattisi og tavs ok: les-:
vedtommende tale hvet sin Son. Tet
vil den ogsaa fremdeles gott, og jeg
san ogfaa godt samstemme med Pro
fessor Foght i, at den Sag flet itke
san klares ved Avisartitler. Til Be
handling og Qpllarelfe of Mellerm
verendet er »Dansteren« assolut ilte
det rette Forum, og den vtl itte give
Plads for et Forssg i den Retning.
Jeg set for Resten itte, at der be
hzdes at sttives mere om den her«nu.
Men nu tomtnet det, jeg fætlig
petfvnlig vtl sigr.
Dei er rigtigt not, hvad Prof.
Foght stät-eh at han er «Skolen3
Grundlægget«, men der er nvget an
det, der et ltge saa sandt, og det er,
at han ved Stolens Grundlæggelse
hat benyttet sig as sin tidligere Stil
ling ved vor Stole og i det hele taget
of fin Stilling til vvtt Kirtefatm
san-d. Don benyttede Samfundets
Ravn og enkelte Mændz Ravne in
den Somfundet det liebste, han for
stod, baade ttl at samle Aktiek vg ttl
at funkle Elever. Dette et ltge saa
sandt, sont del et sandt, at han et
Stolen- Gwndlcgger. Dei ved jeg
It est-u Erst-ring
W og del —- feg Vebrejder stet?
ille Prof. Foght for det, men det hat
med Sagen at gin.
Du Inn anmpdede mig om at»
Wie benytte mit Ravn som!
TM Um del vtl vcre flete be
lass, m sog crust-, men ital inth
Ew, du jeg blev holst sont Med
leis Of Mut-est stetedireltipu),j
Wieghcwomdettnndeladel
have Rede »poet. Det ene vat. bvem
andre, der stulde veete Ttuftees, og
bei andet var, om de havde Jncotpo
tationsattitlet, thi jeg vilde not tende
dem, verfom jeg stulde have mit Navn
i Stolens Katalog fom Truster.
Hvad jeg mente og mener i Dag
det vat, at naar Foght vilde beuge
:vore Navne og Kirtesamfundets Jud
’flydelse og bygge Stolen for vort
Folts Penge, faa vilde jeg for een
itte lade mig bruge som et Nul bag
ved en Ener. Stulde Ansgar Col
lege ftptte sig til os sosm Kirtesam
fund, saa maatte Samfundets Folt
ogsaa have tontkolerende Jndflydelse
Paa Stolen. Dette gav Foght ogfaa
fuldtommen Medhold, da jeg var
med. Han vaigte jo ser et Flertzl
af Truftees, indenfor Samfundet.
Jeg var tun efter at se -Styrelfes
princippet fastslaaet i Artictes of Jn
cotpotations, saa man tunde vide,
der var Alvor i den Snat, at man
vilde have Stolen ind under Sam
fundets Ledelse eller under Ledelse of
Mænd i Samfundet.
Dei er faa alt, hvad jeg vitde
sige, at hvis jeg var i Bootd of Tru
stees i Dag, saa vilde jeg uden Per
fons Anfeelse tæmve for, at Sam
funbets Mcend, hvis Jndftydelse her
vatet benyttet ved Stolens Grund
lceggelse, og hvetn der var lovet ton
tvolletende Jndflydelse paa Stolen,
ogfaa sial vedblive at have saadan
Jndftydelsr.
Om Mellemveerendet deroppe hat
jeg intet at sige — naturligvis itte.
Dei var tun om Princippet. at jeg,
som optindelig bavde noget mcd
Stolen at gete, Vilde udtale mig.
A. M. Andetsen
Bibelcns chndck faas
Revfclse.
Ten 4. Mai holdt »Ihr Americnn
Bible League" Mode i New York.
Ved dette Mode teosede Dr. Oigo.»-I,
Professor ved Rochefter
Seminar, Bibeltrititterne i en As
teologisLs
handling, fom oplcesstes af Tr. GEI
gom Tr. Lsgooo »Na-rede at Den
Kritik, der ists-des et itke no, on han
bevifte, at den var hlot Papeqnje
fnak, en Gentaqelfe af Vgltoire:.«,
Diderots oq Paineg Lærdoinrne.
Derpaa qav ban Prøoer fes Painei
,,·30:nuften5— Tid«5k11det«', fom ndton
i 1792. Han niste, at Argnmcn
terne hovedfquelig var bentede oerfrm
Rev. Dr. Robert Rossell Bomb,
sorn tidligere bar været Formond for
Presbmetinnetnes ,.General Dissen
bly«, deltog oafac i Tikkuszsionen
»F nitten Aarbundrede dar den
triftne Kirte vceret den fokfulgte zq
ftridende Kir!e,« ertlcerede Taler-rn.
,,:sc’u maa vi kæmpe imod Forrædeki
IS vor egen Midte. Der er Mcend i
stärken, som bruger bete-s Stillina
vaa vore Preditestole og Katedre si!
at udfaa Formderi.
Kirkekollekter,
Lønninger og Legatek bruges til
understttte dem, der talek hpjere Kri
tik og spreder Ketterien
»En Prcest her i Byen, en sag
fremragende Ptæst, som der findes i
Landet, leser sin apostolisie Trosbei
tendelse saaledes: »Jesus, som oe
siger, blev ffdj af Jomfru Maria,
Jesus, som de siger, opsiod ttedie
Dag fra de dtde.« Jntet Under, at
Mennesier sindet Undsiyldning for
deteö leite Dyder feasy vittues), naar
Præfter, der er bestikkede of Gud,
indstyder »de siget" i den apostoliste
Ttodbekendelsr.
»Das-un dette blivet ved, san maa
Tiden komme, da der tun vil blive
eet Tilsiugtssted, og det vil blive den
romerstkatolste Kitte, som, hvad den
end hat tagt til Guds Ord, intet
bar Lagei sra det«
I i O
Uagtet di itte san tilstemme den
sidste Scheins saa gleedet di o- over
at se et san dictvt og klatt Otd inwd
Ælkrittklen fta Mænd i den te
fotmette Kitte.
:.t
Læsning og Opdtagelfen.
(C-ftek ,,Fouebtadet«.
» Bi hprer saa ofte, at vori Stole
væsen toses, og sikkett er det, at det
er en Institution blandt os, som ille
kan tosez wi eller gsres not for. Og
vi Insiet og praktifem pgsqa fett-,
om bei stumm siet meb Mus, at
feude von Btm til Stole og give
dem san qod Uddannelse smn mutig.
Men met-end vi Ist heite, Clem
met vi, at der tundt Mittag os I
hver amerikansi Kommt-ne, ja endog
i vore Hjem, saa at sige sindes For
bryderstoler, der gennem »Jtnpulfer«'
opfoftree de unge til at begaa de flet
teste Handlingee.
Det kan vel synes at være en noget
djcesrv Paastand, naar man paaftaar,
at de Stoler, sont her mein-T er vore
store Dagblade, der hver Dag komme-r
End i dort Hus og lases baade af
gainle og unge, uden at man videre
trenter over, hvilten Jndflydelse de
bar Paa Laterne, og da isasr paa de
unge. Man taaer itte et Tsagblad t
Haandem nden at man findet de niest
baarrejsende Esstetretninger one
Mord, Tvverier, Bedraaerier og flib
rige Transattioner oa Handlinaer at
alle Zlags . Spalter fyldes med Re
ferates fra vore Kriinineltetter og
ket i de meft qladende Rat-ver for at
tiliale de læsende oa tildre Sanfuwy
saa at man faar Lnft Paa niere. For
elftelfer, Selvniord oa Etandaler af
alle muliae Elaas ftildreg paa sam
me Mande. Fra lldlandet berettes
der ncksten itte oni andet end Arie-«
Rnater oin Aria, Blodbad. Mord og
Ulnlter. La endelia tominer faa de
flibriae Avereigseinentcr, fom fnlder
Sider i vore state Blade da et anlaat
paa at vætte Folts Knriofitet. Ved
Eiden as alt dette bliver det fortwi
dende lidt, der ftrioek oni Hjemmets
belliae Aktie, ein Tnb Da Fabre
landstærliahed om Eexoforfagelte
da Barinbjertiabed Tet synes i
Tsaabladenes Ljne blot at verke
Einf, fin lan langes ved visse Leji
liabedek, da naar der itte baves not
af Tvanlivets pirrende, cetfende Hi
storier til at fnlde med.
Zaadant tan itte andet end have
Jndflndelfe paa de unae oa maafte
oafaa paa de celdre, men mest paa
dem, livis Fantafi er virtsom og lib
lia. tkndoasaa de famme Vlade, fmn
brinaer alt inadant til Torvs, tan
fortcelle mn Eigemvlen Zanledes be
rettede et Blad for nnlia fom en
Elaag Kuriotitet at der var blevet
laat Mastte til, at der fra en vis
Tid, et af Boftong lebende Blade
bar-de bereitet em, at en nna Mand
dar-de anfaldet en Kvinde oa taaet
bendeg Penaevuna fra bende, var
faadanne Lverfald blevet ftedfe hyp
piaeke, indtil at nckften ingen Kvinde
i Boston denne BU, fom altid hat
villet acelde for en af de fredsoinme
liafte Bner i Landet, oovede at gaa
alene paa Gaderne. Og endog Bla
ret medaav, at det overdrevne Besen,
man i cnanae Tilfcelde gjorde ccf
diese Tina, for en itte tinge Del var
Aarsaa til, at det udartede sia til en
Epidemi, færlia blandt de unae. An
dre Etsempler tunde tages i Flæna
nien det vil være not for den intelli
aente Leser til at forltaa, dvad et
ment.
Vi Mennester er nu en Gang san
ledes anlagt, at vi er aanste lette at
paavirte, tscer lynes Efterabelsesin:
stinltet at være meget ftcertt has de
unge· Man forspger at anre, hvad
man læfer, at andre hat gjott, om
itte for andet saa af pur Æventyrs
lyst.
Her foretonimer det os, at der er
en vid og meget paalrcevet Arbede
mark for os alle. Lad os siasse as
selv, vor Familie og vore Vennee
ged, fund Læsning. Og her er intei
as sisrre Bettydning end et Blad, sont
tommer ind i Hufet hvet Dag. Visi
not et det vanfteligt at kontwllere
Dagspeessem og Dagens Nyheder
bsr man lese. Men Avisudgiverne
re ille mægtigere, end at de bsjer sig
efter Fvltets Smag, og kan man faa
opardejdet Stemningen mod den
Aand, som gaar igennem hele vor
Dagsptesse, og Udgiverne forstaak,
at Folket tuster eenete Læfesiof og
mere nsgtetne og sundere Bestrivel
set af Dagenz Begivenhedm vil der
not sie et Omilag. Vil like Pressen
felv her tage Jnitiativet, faae LE
serne gsre det, og Refultatet vtl ilke
udebllvr.
Og Tit-ad der geeldee Dagsspeegfem
gælder vgsaa andre Biade og ngern
Der sindes et starre Oplag af Blade,
Tidtstttftee vg Besen sont man hat
Udbytte af at lese uden at dehtve at
gaa og singe alt, sont fakbydeg. Man
Matt for Westen klle til saa nieset.
En gød Bog, læst stere Gange, er
bedte end as lsbe genuem en hel
Nase Mdtmdq Wirtde Lesestpt
D- pvad dee pasfet paa stan, kan
passe paa Maanedsblade on Abs-.
W
species-meet ttt ei Urneßed for
III tssddiwiawuknaeavc
uns-M vll MI on euere-,
deuinithiesstcam
llang hernied, vg del cggeudy plut
lige,æisen·de og slibtige, fom de til
.fældigvis lunde komme til at hste og
I1kkse, vix ikke have den Juvnydkcse
paa dem, som dei vil have, deksom
deres Aand er bleven nætet dermed i
Barne- og Ungdomsdagene. Lad de
Bpger og Blade, som komme-.- ind i
Hufei, viere lige saa teue, siedelig rg
aandelig iali, som den Mad, Vorne
ne faak, og de Klæder. som de ifsres,
og vi vil se en Slægl volle op, som
vil gaa mandigi ind i Arbejdet for at
cvbtmae Hiem og Land.
Stille i Jerusalem.
Stille i Jerusalem
Moden-= alle Dpre ftængies
End Disciplene i Gem
Zorgbetyngede og lcengies,
Zad og langies uden Mod
Eiter Herren, som opstod.
Lg Tu traadte stille ind,
Herre, gennem lukte Dere;
Irwrliqt var Dit Øjes Stin,
Mildi bei Ord, de fil at hete,
Du var ille firwng og vred,
Hvah Zu bød dem, var bin Frev.
»Juki med Eber« var Tii Ord,
Lq Du viste Dine Wunder,
Viste Einerieng dybe Spor,
Hvorpaa al vor Fred sig grunder,
qu af bitte Taarets Flod
Lifliqt Glckdens eSol opsiod.
Naar jeg sidder i en Vraa,
Angettung i Tider trange,
Eidter som bog Laas og Scha
Eiotgens, Tvivlens, Frygtens Junge
Lntiende til Fjendens Fied,
Herre, lom og bring mig Fieb.
Lad mig se dig lns og Nil-»
Lob mig lytte til bin Siemme
Vis mig Zaaret of din Sitid,
Ai jeg al min Frvqt maa glemme,
Fyld min Sjckl med Haab og Mod,
Herre, ved at Du opstod.
Oq scia for mig ftem igen
Zorn bin lille Flol i Ziridem
Lad mig kendes som Din Ven
Mere iro i Efiektiden,
Lob Dii teofaft, milde Sind
Daglig itænge bedte ind.
Af Past. Bill-. Gregetsen
i »Paa Veer hieni«.s
Lidt om Vibklfclstabct.
Sproqene ——.Kolpok1øre::
nei Gecning.
Ten feste Bibel, sont Bibelselstatwt
zudem-H var Johannes Evangeliusi!,
lockten paa Mohawt Zproget for
Jndimiere oed Iliobaxuifloden i NAT
ielmeritsm Einen den Tid bar Bibel
felftobei udgivet 155 Millioner Vik«
ler, fulditckndiqe, eller Dele of den.
For hundrede Aar siten var Bibe:
ilen overfat pag henved 40 Sterng
J Tag er Biblen, eller Tele as
ven, overiat paa 400 Zprog, af digse
et de fthp oversntte paa Vibelielstis
’bet5 Foranstaltning.
Der anvendes 60 forflellige Alsa
betet ved Trytningen of disfe Spro(1.
Nogle as Dem lckses fra højre til ven
»stre, oppefra og ligened, ellet bnglænds
lm den sidste Side til den Wi
Efterfom Bibelfelsiabets Arbejde nd
videde fig, blev det nsdvendigt at fcm
Viblerne bragt omiting til de Meinte
ster, for hvem de var bestemte. Det
var ikle not at optette et centralt Bi
beloplag i hvert Land. BIgerne negat
te sendes ud til alle Landes Ind
byggere, til dem, der boede neu-, og
dem, der boede fjetnt. — Ja endnu
mete, de maaite bringes til hvcr
Monds Dot, lcegges i hvee Mands
Hund« helft ledsaget as et fortlarerp
de Otd eller et lille Vidnesbyrd, der
tunde give Modtageten Lyst til selv
at granste i Biblem
For altsaa at tunde fotsyne, itte
diene de ststre Byer, men ogsaa de
»fjerne og afsides Egne med den heili
ge Sktift, besluttede Bibelfelstabet at
antage Kolpottster.
; D esstulde gennemvandre alle Lan
de bæeende en Passe Biblet paa Pyg
igen, de stulde gaa fta By til By, fta
cui til Dus.
hvor de kom frem, stulde de ttlbyde
Guds Otd til hvet Mund paa han«
eget Sptog og til saa lav en Pris,
at felv den fatttgste tunde ovektomi
me det.
Weitre-me et som oftest itdte i
bei Land, W de atdejdet. Zweifel
ikckbtt Its ils W Umase ist Ei
——j
finde tioende Fell, ver et dygtige til
dette Arbeit-.
—- — J Manschutiet bcem Kol-«
poktsterne sine Bogpatler saftgjokt
til hver sin Ende as en lang Bambuäi
st"ang, som faa balanceter paa hans
Stumm
J Rom gaar han ded Siden af en
lille Vogn forspændt med et Æsel.
J Madrid leder han Æslet, der et
belæsset med Bogpalletne.
J Bierglande, f. Ets. mange Ste
der i SydsAmerita betrot han sig tii
tust sittert travende Mulcesel —- J
Sibikien fætdes han pan Blei-de —
J Sudan og Mongoliet gennemrejser
han Ørlemrne med en lille Lamel
Kakavanr.
J Auftraliens Slovlløfter beut-t
ter han en lille, overdætlet van.
Der sover ban, og der er hans Hjetn
vaa de lange Reisen sj
Hvor Flodeme et de bedfte Sam:
færdfelsveje — fauler-es mange Ste
der i Rusland oq Kina —- der fak
des han i Baad, steigende fine Boget
i Bvekne og Hnttekne Ved Kosten.
Disse Mænd maa bøje ondt paa
mange Maoder, deres Tilvckrelse er
itte alene anfttengende, men ogfaa of
te fatefuld. Flere of dem bar monttskt
ofre Livet under denne Gerning.
Fotuden Kolpottørerne hat Bibel
felstabet 850 indfodte, triftne Bibel
tvinder i sin Tjeneste i Blick-Undene
Disse atbejder blandt deres uvidende
og forsumpede sztre, spkedende
Gnds Ords Lys over dekes trifte Til
vasrelsr. »Kr. Follebl.«
--—.—O.-———
Subfltiption til
Flsjbygningen
Pastor J. J..sii1:-sigs
R a p p o r t.
Zalemg Mem-, Brootlyn,
N. Y. ........... 323300
Mgb. i Bofton, Mass» . . . 60.00
Mgh i Falmouth, Maine, 71.(s0
I)tgl). i Weftbkook, Maine . . 271.00
Emaus Mah» Racine, Wis. JZZJHHJ
Jmmanuels Mgh» Racine,
Wis» ............ 15000
Vor Frelserg Mah» Racine,
Wis» ......... endnu iniet
Post. Mslletg Kalb, Gemi
ville, Mich .......... 144.00
Past. J. Sees Kalb, Tru
fant, Mich ......... 124.00
Post. N. Hansens Kalb, St.
Marie Menighed, Kenosha,
Wis» endnu intet.
Hartland, Wis» Past. Brede
Johansen ("eget Bidrag) . 10.00
Tilsammm . . .814R7.00
Venlig Hilfen.
J-.J.Kildsig.
i i i
Rettelfer til Postor L.
Jvhnsens Rappe-et
Jsplge senere Meddelelfet sta Past.
Johnsen, som jeg havde faaet gemt
altfot fotsigtigt, stal der tilfpjes hans
Rappen-t:
Past. Frimondt Mvllers Kalb Al
bert Lea 810.50 mete, altsaa s508.00
i alt fra dette Kalb.
St.Peters og St.Jol)annes Menigs
heder i N. P. Simonsens Kalb —
intet.
Past. M. Th. Jenseits Kalb: Me
nighederne i Dumman East Prairie
og Lemont, Minn. —- intet.
Past. J. C. Gundesens Kalt-: Si.
Pauli Mgh., Dann Co» Wis. —
intet.
Past. Joh. Simonsens Kalb: Im
manuels Mgh. hazelwood, og St.
Johannes Mgh. Fatmington, Minn.
— intel.
J Past. Langs Kalb et der intet
gjott for Sagen entmu. A. M. A
As
Boget til nedialie Ptifetu
M hat modtaget mange gebe billige
Bogen fom ikte et ovføkt i dort Kata
log. Summe scelges M nedsat Prit,
saalænge Oplaget baut. VII-ferne et
netw, og Bogetne sendet pottofttt, M
Oplaget er uVsolgt, i den Orden, Jota
Bestillingetne indlsber. Sktb med
det sammen, inden d: er for sent.
»Es-gerne bestilles eftet Nummer.
191. De ti M. Kristelige Fou
drag fw »Ah-du« of J. Schaus
boe, Svgnepræst ved Gawispns
Kitte. 244 Side- i Omsiatz Red
sct fta 81.26 til 35e.
192 Hans Adolf Vkvrson og html
UND »Bei rate Mkpeklefm
MMM Livisiikwinget og si
m til et MUM ved Zehn
des-rieth Sogneprttst for Eltle os
Ellefted. 312 Silber i Mag.
Nedsat fra 81.60 til 75c.
193. Richard v. Faltmann. Aktien
tyrbilleder, Autor. Overscettelse ei
ter Originalcns 19. Qplag ved E.
Andersen, Provst og Sogneprceit.
255 Sider, i Omsiag. Nedsat fra
81130 til Soc.
195. Om og fra Misfkonen af A. C.
L.GkoveRasmusfen. Meo Illustra
tioner. 820 Silber i Omslaq Molat
tra 81.20 til 25c.
1N. Martus-Evaiiaeliet·3 Ov
fattelse at Herrens Liv. Freiiishllet
i Grimtrckl af A. Andernt Sowe
vmst. 210 Sider i Lining Nod-at
fta 8140 til 80c.
1st7. Gn lille Hitspoltille Use-) »Um-Dis
tener til alle Kirleaaretz Søn cz
Feftdaae as Lauritz R. J. Balzlev,
Radellan i Haarslev pag ffyen og
Holm Haufen, Erwieva i Viby
paa Frien. LUR Sider i Dinilrzn
Nedfat fra Me. til mi.
198 Alt-. Femti setz irr-Ja Verg,
mett i reliqiøs Aano ved Etlarets og
Livets Fest- oa Miiidedaie. if —«.Tt.
Med et Forord ai Paitor Wilhelm
Beet. 22 Siber, elegaiit indbtmdem
Nediat fra Mc. til 25c.
199. De Apotrysisie Evanielier til
Nn Teitamente med en («Efterflsrt.
stersat as Heim. G. Gregerfen,
Sogneprcest 184 Sider, i Dcnsiag.
Neblat fra siZO til 40-:.. Indbuisp
tun 80c.
2l)0. Verbenshiltorisle Srttsisislrikter.
Af S. B- Tbrige, Professor oed K·
benbavnö Universitet. Jndhokw
Fransle Dronninaer. —- Det tiye
Gtcklenlands Historie. —- Italiens
og Serbiens Historie —- Tief-erlan
denek Historie. 142 Sioer, i Om
slag. Nedsat fra 8240 til Flie.
201. Dramatiste Smaatkng As
Peder R. Mollek. lNirrmelt lot
Di«lettanter). 162 Sitten Z Omflag
Nedsat fra 70c. til 4Ac.
202. Folle-Æventyr. Euer-jede og
udgivne af Klavs Bernsem 186
Sider, i Linslaq. Nebst-. km JAC.
til 40c.
203. Stildrinaer af den kitzelte Tids
Historie fra Julirevolutioneno Ub
bruo MAX Af J. L. Rohmann.
Forlte Tel 296 Sider, i Omslag.
stokie i forstellige Tit-stum. (Gamle
risi-dogmatifi Forspg at Fr Billi
Nedsat fra 81.20 til 25c.
205. Slrildringet af den dansie Hi
iter af A. C. L. Grove Rasmuosen,
ning tnyttet til de nye Emaelieteti
Omsiag. Nedsat fta 40c. til 15c.
Henty listing Cano. theol. Euri
Sider, i Dtnslag. Nedsxt ira 75c.
til 25c.
206. Det tristelige Liv trernstillet i
8 Piceditener og een Vielsestale,
holdte over de fortstrevne Ietlter
fta 4.—· 10. Smng efter Trinitai
og ny.) As J. L. Rocbman. Soc.
207. Billeder af Nordens historir.
Ved Frederit Barfoed. 294 Silber,
i Omslag. Redfat fra 8120 til
til Dansmarls Historie tin-der Fre
derit den Tut-te Af Chr. Brunn
248 Sider, t Omslag. Neosat fia
8140 til 50c.
210. Embede og Ordiwation t betet
Sogneptasst til St. Hans Mentahed
i Ost-eitle 390 Sider i Aussag
Nedsat fra 81.00 til 50e.
Sidet i Omilag. Neosat fra 31.40
til 50e.
211. Luther. Ei tirteligt FestsptL at
Dr. sang hetig. Avtorisetet Oper
sckttelse efter Originaleni 13. Op
lag, af Otto Kyndr. 94 Siden, i
Omllag. Nedsat fta 50e. til 25e.
212. Fra Weichselfloden til det stille
hav. Fortellinget as polste For
fattere, oed Johan Gouve. 294
Schatltng. 80 Sidey tWag.
Not-lot fta 40e. til 20c.
214. Mindeslttsi om Betnbardt Se
oerin Fug-mann. J hundredemst
efter hans Ist-seh as Ntcharlvt pe
terfeth 210 Stdn, Mist-L
Mai fra 81.70 til 81.80
215. Livet paa Laut-et Still-eisiger
If Anton Wellen. 186 W l
Dmslag. Msat fra soc. til stoc.
216. Tre Noveller af Gmtl Man-ht.
Fotfatter til »Den gejftlige M«.
Ovetsat as U.Kietulf.231 SM,
i wedmflow Wirt ftc M til
218. Smaasttifter til Oplyontns for
Kristne. qutvne of Prof. Dr. Zoo
derit Wellen. Was Meilbattsd.
Sie stehe tm J. von Wan.
Mod Weontnget og LIan
set. 40 Stdn, tmstagj W
kxq soc. m soe. »
Hantld Lptlk Kehrt-F Zool-.