Jndtryk og Oplevclset
i Ausland
(Fra »ngl.s udsendte Korresp.)
Tanmarks Neutralitet.
En Samtale med
Geheimen-ad Mariens.
Eiter at være vendt tilbaqe hertil
fra Moskva erfarede jeg, at Hans Ek
cellence Geheimeraad de Mariens, det
russiste Udenrigöministeeiuins juridiskr
Raadgiver, var kommen dient fra den
Udenlandsrejfe, han havde foretaget,
da Voldgiftsdomstolen i Haag —hvor
af han var Medlem — haode assaat
Dom i det venezuelanske Anliggende
Paa min Anmodning bevifte He. de
Mariens mig derpaa i Tag den Ære
at modtage mig og ien timelang Sam
tale at tlarlcegge sit Syn paa Spottw
enaalet okn Danmarks Neutralitet, idet
hatt samtidig —- med ganfke enkelte
Forbehold, der selvfølgelig er bleven
respekteret — gav mig Tilladelse til os
fentlig at gengioe hans Udtalelier.
—Hvorledes, spurgte jeg, er det
egenlig gaaet til, at Deres Excellence
sætlig hat belliget Spørgsmaalet om
Danmarks Neutralitet Deres Jn
teresse, iaaledes sont bl. a. Deres op
figtvækkende Artikel i »Na-ne des deux
mondes« vifer?
— De har ganske Ret i, at der ch
sten altid tan paaoises en eller anden
ydre og ofte tetnmelig tilfældig Aarsag
til, at ens Tanker Sommer til at be
sttrftige sig netop med denne og ikle
en hvilken sotn helft anden Specialitet
indenfor den Videnskab, inan dyrker,
eller den Kunst, man udooer. En saai
dan Aariag er ogfaa tilstede i mit For
hold til Tanmart Allerede for mange
Aar fiden — de forfte Aar, jeg boede
imin Villa i Baden-Baden —- gjorde
jegi denne By General Raasløffs
Bekendtfkab; vi blev gode Venner,og
han og jeg hat tilbragt mangen Aften
med at drsfte danske Forhold og Dan
ntarks Forhold til Udlandet. Pan inn
me Maade blev jeg fortrolig med flere
SpsrgsmaaL som jeg ogsaa gennem
nein officielle Virksomhed kokni Vero
ring med. Senere har jeg gentagende
Gange vceret i Danmatk, dels naar
Kejser Alexander lll. lod migkalde
dels i min Cgenstab as Medlem af
«L«inftitut de droit internaltional«,
der hat holde et af iine vigtigfte Moder
i Ksbenhavn. Ved denne sidste Lejlig
hed gjorde jeg Bekendtstab med de
allerfleste betydelige Jurister i Dan
tnark og da sceklig med Professor
Henning Matzen som sikkert hsker til
de mest fremragende Stats- og zolle
retssLærere i Entopa. Mit gamle
Benstab med Raazlsss leoede saa at
sige op igen i mit Forhold til Pro
fessor Matzen, der fiden bestandig er
bleoen fortsat nsorandret·
De ser altsaa, at det er gaaet ganste
uaturligt til, at jeg er kommen ind
paa scerlig at bestæftige fig med Dan
mari. Men disfe ydre Anledninger
fandt mig for-neigt allerede vel soebe
redt. Thi for det fsrste er det min
Taste Overbevisniug, at Rasland og
: dar-mark hat en feelles Interesse i
staa i det bedft mutige For-hold til
hi nanden, og at der er mange, saare
vikitige Grunde, fotn talet for, at de
hve r for sig bsr bestrcebe sig for at
hol de et faadant For-hold oedlige For
det« andet pagser det i hsf Grad ind!
imim Opfattelse (nies ide es ge ne ca
les) ait en Stat med Danmarts Histo
rie es Kultur stal respektereö i sin
Uafhrugighed og stal tnnne nyde den
trygse Sikkeched, hvori Kulturarbejdet
iedit trioes. J Overensstemmelse her
med ndealtejeg mig da ogfaa alle-rede
for ea. 15 Aar fiden i det Metnoeans
dun- om Dantnarki Neutraliseking,
ist-les havde den Ære at forelcegge
T« « czar Alexander lll.
— Dandlede det ikke otn Nordens
: ReutealiseringP
—- Rej tun om Dann-am Jeg ved
Thvortil Deus Sptrgsmaal iigter.
W
ÆSKB skINleLs »U.
Umska K i m to Un
h-« Mit-sm- ktl««1, ssn pl
ler time-r for litt-«
lystoa v- Uhv sum-liqu- !
ji«-s sit-n ·-t Muts-l l
Ins Dis-»s- Tms Hier
Essen-tw- Its-sittsa
O. Ilclls tos- kamst-»sa
uths llgh His· ’
Ist-,- ksod of trat-u
Ivlgdcksa jontjkms
’ Ost-(- sqskcsllgs Ost-le
o- vodvtnsnus ist-mig
l« sum tillyrlhmxmsom
I li- L Townasmi M
set-suchs- l suva- dort
hast Im statt oto U
Ilutdy asod st druck
svsa hoa tut tue
sjsks etc-r sk cis-I m
Ilus.0gotdsr sc div
Isstmn cis-n muss-vor
Clkolcah biswmedun
Its M It sit-sc dot
Insovmad ais-In u
WM hun dsst Ilvor
Uhu- sts sl l
WOIM II blossysit AMI- sk Cl hokwhlszq Ia
Ost-Osak- lkiovp
com
DBUMSKAZ ZEIT-ZEIT I
« · i
Z
ss Mo tot-M »n
---««.-.. Jst-»- s-» W-—
. U
ts. llo
« VII-s Dis-oc- I ab »
cøls vorbei-Intuit
poi kostet cis-Ils- st Its-so set
l— ]
Men alt det var ikke andet end Dum
hedetl Jeg sotelagde Keiseren det spre
liggende Aktstykle, medens han opdoldt
sig i Danmatk — Kejseten ag ingeu
anden. eDet et tigtigt, at Hans Mase
stcet senete aldrig omtalte Sagen tot
mig, men Aatsagen til denne Tavshed
behøvet paa ingen Maade at sage-z
i Danmatk.
Den davcetende Regeting —- Mini
steriet Esttup — hat joi hvett Fatd
ikke bavt Lejlighed til at bestaestige sig
med miite Forslag. Seiten, ttoerjeg
at vide, et mit Memmandum bleven
lcest as en dansk Udentigsministet,
nien om han har vætet tilsreds med
det, et ett helt anden Sag· Naa, der
et jo, nsdvendigviö Forstel vaa, hvad
man sttivet sor sin Suvetaen og dvad
man sttiver ossentlig sor Alvetden.
— Hettned menet Detes Excellence
Attillen i«Revue des deux mondes.«
Er den nu slet itke ossiciel . .. ellet
i det mindste en Smule ossiciøs?
— Jkke det sjetneste! Gtev Lams-"
dotss hat itke tendt dens Cxiskents,
søt han saa den i det stanste Tidssktist.
Dei samtne gælder den lesserlige Fami
lie. Jeg hat strevet Asdaudlingen un
der mit Ophold i Haag — iom et Udi
slag ai min Interesse sor Danniatk
sont en Fragt as mine Studiet og
Qdetvejelssr.
— Men ester Ossentliggjøtelsen
That Artillen dog sikkert vætet Genstand
sor Fothandling mellem Detes Ex
cellence og den lessetlige RegetingTJ
—- Nuvel, ja, det hat den. Og jeg
tan ogsaa godt sige Dem, at den htm
ken hat mishaget Kesseten eller Uden
tigsministeten.
— Der et irnidlertid siden Artillens
Fremkomst slet en stot Begivended.
Krigen er brudt ud. Jeg spøtget nu
Detes Stellean dels otn denne Begi
venhed medsører Ændringet i Deres
Syn paa Sporgsmaalet om Muligde
den sot Danrnatls Neutraliseting —
dels om den lejfetlige Regetings Op
sattelse lan taenkes at viere nudetgaaet
nogen FotandtingP
—- Jeg stal gerne besvate begge
Deres Spøtgsmaal:
Nei, jeg ttot ilke,at Ktigen dar
vansleliggjott ellet overhovedet bebs
ver at have nogen vitkelig Ind
slydelse paa Danmarks Neutralisering.
Som De vil vide as min Artikel i »Re
vue des deux monde6« staat jeg pJa
det Standpunkt, at en suvemn Stat
sont Danniatk lan erklæte sig neuttal
as egen stie Villie og paa de Betingel
set oa Vilkaar, som den selv stonnet
passende — samt at en saadan Erkla
ting, asgivet i hpjtidelig Form ad
diplomatist Vej, hat suld Retsvirb
ning. Spsrgsmaalet om de stem
niede Magtets Anerkendelse as Neu
ttalitetsetllkkringen er ester min Me
ning tidligere bleven besvatet utigtigt,
idet man vistnok alminkselig hat veret
tilde-selig til at ttllaegge divendtghe
den as en ensteminig Anerkendelse
lovlig stot Betydning. Lad os anders-ge
Sagen lidt nætmetr.
Danmatl meddelet altsaa samtlige
store dg smaa Magtet, at det stemtidig
vil iagttage Neutralitet, at det herved
sotstaat dette og hint, samt at denne
deis saaledes nsje desinerede Neutralitet
sstal viere suldstændig, vedvarende og
levig tabsolue pettnanente et petpe’tuel
le.) Hvad kan de stemniede Magteri
den Anledning sotetage sig? Saa vidt
jeg kan staune, staat dettuntre Veje
aabne sot den:
1, de kan anerkende Neutraliteten,:
2, de tan lade vaete at svatepaaI
den mvdtagne Meddelelse,
og Z, de kan nedlaegge Jndsigelse
mod Neutralitetöerklækingen
Mete eller andet Lan de itle sotetage
sig— vel? Gebt. J det ssrstneevnte
Tilstelde et Handlingens Hensigt naaet,
og der et da ikte mere at bemerke. J
det andet Tilscelde lidetihvett Fald
Dannmk intet Tal-; thi intet Svat
vil i Virtelighedem estet de gceldende
internationale Reglet, sige det samme
sont samtykkende Svar. Naar s. Ex. en
Stat vil tilttcede Ge’ne’ve-Ovetenstoms
stet, stal den henvende sig til den
svejtsiske Regering, soin detpaa ladet
den paagteldende Meddelelse gaa videte
til alle Magtetne7 nuvel, den simple
Meddelelse et tilsttikkkelig til at stade
Retssytholdetx den« der ikte proteftetek
samtykfet oq anerkendett Ut opsætts
Indsigelfen til et senete Tit-Muth
hvot Iotholdet mellem de to States
maasie hat voret undetgaaet en For
andtiug- fremkaldt as den Mast, hvots
sea Jndsiselsen tout-et — in, en
saadan Dandleinaade vtlde tneppe blive
sodtendt as de andre Mehle-met as
det Negativ-alt Cassius-.
Its it M bei fresse II sidste Til
F —J
fældr. Skal jeg sige min opkigtige Me
ning, saa tror jeg iste, at det oil sore
lontntei Virteligheden. Ovilken Magt
siulde ville sottynde ntbi et otbi, at
at den har i Sinde at angtibe Dan
tnatk, tilføje det Fortræ,d sage Steid
med det, chitanete det? Jeg kan so tage
Fest-— men jeg vil dog seist se en
iaadatt Protest nnd en dansk Neutra
litetsetklæring, ssr jeg trok paa den.
Det er »altsaa disse Betragtninget,
sont sater mig til det Resultat, at
Danntark Neutraliseting tun bekok
paa diste egen, stie Vilie, og at den
Istasiatiske Kkig i og for sig ikke behøver »
at berede det Vanskeligheder as nogen «
Slags, selv om natttkligois Magternes l
Interesse sotelpbig er tetnmelig opta- »
get. i«
Jeg kam-net nu til Deres attdet
Spørgsntaalz Ont steigen hat sor- «
aariaget LEndtingek i den tussiske
Regetings Stslliug til Tantnacls
Neutraliiering? Sau vidt jeg ded,
knaa der hertil ivares nei. Jeg tror at
at kunne sige, at en Erklæring sont den«
vi her taler am, vilde blive besvaket
nieget imødetomntende ai den kejseklige
Regeting. Og naar istst Russland
havde anerkendt Danntatkz Neutrali
teteekilckking, skulde det andre ntig.
om ilke ogiaa Franktig vilde slutte sig
dertil; ganste det ianime mener jeg ont
OsterttgssllngamNaa— og England?
Ja detont ved de vel selvi Dantnark
bedte Bested end jeg. Hvad de mindre
europaeiske Statek angaak, da kan De
jo være iittet paa ska dem atsaa otngaa
ende Svar nted Tat til. Zaa altsaa!
—- Lg Den-s Excellence menet ikke,
at der vil blive stillet bestemte formu
lekede og deiinetede åttav til os ont
den Vaabennsagh ltvoktned vi slal
kunne hævde vor Neutralitet«.
—- Jeg sorstaar Dein vist itle ret.
Daumark et en suveræn Stat,og der
kan ikke sokeslkivee den, i hvilket Om
fang den slal tuste og beitritt Jeg
gentaget, at det et Danmatk ielv, sont
iastsaetter Betingelietne og Viltaatene
for sin Nenttalitet.
— Men vil derss Exellence dermed
have sagt, at Danmakk samtidig tned
Neutralitetsetklæringen kunde nieddele
f. Eke. at det ophæver iin Rest-arg
ntagt ellet indsttænkek den til et aldeles
ubetydeligl Ontsang?
—- Jeg market ja not, at De abso
lut vil have ntig til at tale ont indte
dqnste Forhold Men det saar Demig
nuiktetii. Jeg tan blot henvise Dein
til Schweitz og Belgien; i disse to
neutkale Lande er ganste de samme
SpsrgsntaaL sotn nu bestæftiger den
oisentlige Mening i Danntakt, bleoen
desstede, og De lan ja let eriate, haar
ledes de er bleven asgjotte dek. Lad
mig tilisje, at for migser det iaadan
nd. at Neutraliseringen er sont en
Stags Gtuttdvold, hvokpaa Danmakk
ssal bygge; at det vil tejse en Miit otn
sit Has, betragter jeg ganste vist sont
en Selvialgez men hvok mange Linde
hnller det vil anbringe i denne Mut —
se, deram kan jeg virkelig ikle udtale
mig!
— Er det Dei-es Excellence belendt,
ont der sor Tiden takes Forhandlinger
mellent den russiske og den dansse
Negering angaaende Neutralitets
spørgstnaalet?
—- Jeg kan ikke svate Dem hetpaa.
Det eneste jeg can sige, er, at den lei
.seelige Gesandti Kebenhavn Haselge
lig er nsje insttueket am den russiske
Regerings Opsattelsr. For-neigt ttor
jeg, at der hat vætet de bedste lldsigter
til at ist-e Sagen igennem . . .
-—Har verei! Vil det sige, at der
ikke mete er?
— Slet ikke. Men ntaaste er der en
sieblillelig Standsningi Neutralitets
bevcegeisen. Dog snsker ieg tkke at nd
tale ntig ncerntere herant.
—Forudsat nu, at en Ertlæking
sont den onttalte blev udstedt as den
danske Regering og derpaa anerkendt
as de sleste mindre europieiske Stater
samt af, Rusland, Frankrtg, England
og maaske andre Storntagter —hvori
vilde saa denne Neutraliteteertleetings
Virtninger kunne komme til at bestaa?
—Det skal jeg sige Dein niedsaa
Ord: Damitan vilde skabe et Netz
grnitdlag for sine Venneks Mellentkontst
i Tilskelde af Angeelt paa dets Neutra
litetlDen ai et Antal Maqtek aner
kendte Reutealitetsertlæking ee at
betragte sont et internationalt Uftstytke
en Operenskotnst, «Trattat, eller hvad
De nie vil kalde det, og den maa respek
teressoat enhvet anden Lov indes-for
sorqeenes pg Stateenee Sanft-nd
sil nagen bryde den, altsaa i det «
stm Tilseelde lil Stabe for Danmaeh J
dar de andre staates out skte en Plien, I
In bog en ndesteidelis Uet til at letter-F
venere, idet de ilke heb-ver at finde sig
i — og vel meppe heller vil svnes om
—- at en Tredientand forkylker de
Forudsætniuger. hvvrmed det bar
regnet, og enfidigt qriber ind i et For
hold. hvvri de er Medkontrahenter. Det
tan saa vcere ganske ltgegyldigt, om
venne Tredietnaud selv i sin Tid har
InerlendtNeutralitetett eller ei; saafremt
Danmark ilke bar brudt de af det selv
7astsatte vg af andre Stater gvdlendte
Vilkaor for Neutralitetens Udøvelse
Iil ikle det, men dets Angriber have at
staatilRegnstab for fin Overtrædelse as
en as de Love. hvorunder det entwei
ke Samfand, Stormagterne ruht-einne
)c, lever, vg hvorefter de har indrettet
ig. Dette er Neutralitetserklæringend
Beerdi.
Teres Excellence har bestandig
:alt ndelullende om Danmarls Neutra
litet, og jeg mener at have lvrftaaet
vens Betydniug faa viel for oö fer iom
for de Magter, der er interesseredei
vor Stiel-ne Jmidlertid er der et
Spsrgsmaal der længe hat svævet mig
paa Tungem Vi danfke er jo Standinw
ver —- hvad otn det var de tke staubi
navisle Rtger. fom t Forening erllærede
sig neutrale?
— Hertil vil jeg spare med at spor
ge Dem, om De er faa vis p1a, at dette
er mnltgt, leerng iaa vidt angaar Sves
rigd Deltagelfe i en saadan Antoni
Jeg vil tilsøjh at jeg naturligvis ilke
Ian dritte mig til at give fremmedel
Regeringer vg Fvlleslag Read; menij
en privat Samtole mev Dem har jeg;
vkl Lov at uvtale, at jeg mener, Tan
marl kunde gvre Begyndelfen og afgive
det gode Exempel. i dette sont tidligere.
i saa mai-ge andre Ttlsældr. Tro mig:
det vil ikke komme til at tnaugle paa
E·terfølgere!
Hernred var Samtalen til Ende.
Franz v. Jesfm
—-«-·-.———
FM Dyvbølaseampcn
den is. April.
(»Dagbl.ibet«.)
Hi. Redaltori Da jeg ycir Gruan
til at tro, at der endnu den Tag i
Teig herster stor Uvished om, hoc-;
oidt Overtommandoen i Dzij havve
nogle af sine Officerer ude i Dnbbøli
fiillingen om Morgenen den Mj
April n. A» bever jeg Dein om Plan-J
i Deres cetede Blad for folgende til
forladelige Meddelelie, der vil have
Uvishedem
Vel vmtrent en Times Tid efter,
ai Fjenden nævnte Morgen Al. 4
bavde aabnet en Kanonild mod Stil
lingen, der næppe nogensinde tidligere
havde vomt saa heftig, vifte tre Of
ficerer sig pludselig i mit Placeinent,
Felilanonplacementet nordfor Ilsens
borg Chausfie, book jeg, som den
Gang var Premierløjtnant og Hold
bntterifører ved 2. Fellbatleri Rup
tejn Ove Lunn), den Dag bavde
seoinmandom Det var Sonschefen
rieb Overtommandoem Major Rosen,
ledsaget af Rapiejn i Generalsiaben
Melbahl og en mig ubelendt Seil
londløjinanL Dei maa have vcerci’
en ineget farefuld Vandring, disse(
Herrer haobe haft paa Chausfeeihs
der blev saci stærlt besiudi5 antagelig
man den, i det mindste paa del sidste
Siykte, veere udført springvis og ho
Vedsagelig i Chaussegtsftem Dei
var ogfaa fra denne, de saa plub
selig dulkede op, da de ankom. Ef
ter en Godmsorgenhilsen tog Majo
ren strals sin lille Dobbelttillert freni
og stillede sig hen ved Brystværnet for
at observere. Jeg ftillede mig ved
Siden af hom. — »Er det virleligi
Fjendens LIbegrav der saa tret heu
"k-« spUtgte «han. — Jn, svarede jeg,
ten paabegyndte han allerede, da jea
forrige Gang for 4 Dage siden va.
herude, og bar senere forhpfet og nd
videt den betydellgt.
At Majoren havde ventet et
Scksormangreb denne Morgen, stem
gik tydeligt nvk af de Meinger, han
as vg til lolv falde, alt mens han
ftadig observerede: ,,Hvorfor kmnmer
han dog files« — »hvad betænker
han sig paa?« — »hvad venter han
pack-« o. s. v.
Da Fjenlven4 havde fose Baue at
sent-e os nogle Gemkugler, war vi
stvd og tiggebe for længe ud paa
dam, fanvt jeg del reitest at gsske
Wirt-en winket-Um her-paa. Men
han tog lagen Notioe of min Ad
parseb
Este-e vel en 10 Minutters Fotljb
stak han Ritter-ten i Lommen og tog
llt Ue ap, der var forsynet med Se
kundviser. »Der et bog en Morde
Tig Jud-' sagte han; »Und et en
Hang sowe, W mange Stub, der
MS cis-,
er tut-I ens. te ihr-du« stikc VNI aufs-l I sllnkstsfs
ILIH ajpk LkiJukknj HI .«I- H .1U"IIU.LIU1U-U’
END-usier T «. «·· " - · Must« c
o(1d«.ms·ss "i.-sns«"««s "" c «’-"« """
Piivn.c: .s.-.-(-.- s -: sJ-,-.— sum-c
Q-«IH«IN0«ICDQN OWNDHD
" - « Ir« me Bin-VI 1s .«d nllse der-IS
fbktHkschY" -’.’ «.«l.Dk-I—ss « . . . .
sorswrdclxxxc »Um-« s» E. »Es tij '··..«i!v:-hs1st, Ilfksfiri M »Ur
mme Nnrcs M Lxccsi ."" :«« ·2«« »Wi- » s II !.ts-1-s«!ss- Dust-U
o!11511rs.—,17-f11!d1 lsillxqi si1 - . » T - c« - s -1’.«sss: :I.’J«d1««1«,
ukjendtc af s1no.:, tin-vix . cis-m III-»Is
innqu . .-«»« z-» ». « - Zif- Fisij
M » w Mk - «,»s.-. --« is« MED- O.
:. IMU sum-nehm
hehr-, Rinme ·4. »u- s-».i : c — M und in Sud-tun
man-» -.-mue Thus-»sp- X Kinz- kUkk « I« rh· a
kroc. f Hm k Imq M I-. - - sm«—-ksivsotn-11««mit-sum
ruhmv- Comput- »Amt«- -·· · sskt .1ss.sidrksi:t«!.w«s ti l
Dr. N. Rosen-wem Co. 80 Dearborn St» D 9. Ehieaao
salder i Minuttet.« Efter et Par
Forng tom han til Resultatet 12
eller 13.
Derpaa Vendte han sig mod sme
Ledsagere og faade: »Ja. herud kons
vi. Nu stal vi se, om vi tan naa.
tilbage til Ionderborg.«
Og dermed forsvandt de alle tre
ad famme Bej, som de var komm.
Jeg havde et andet Mode samme
Dag, fom jeg tunde ønsie at omtale
samlidig med forannævnte.
Fjendens Artilleriild varede foku
betensdt til Kl. 10 Form. Saa lom
Stormangrebet, under hviltet del
lyttedes mig at faa ajort 5 Kardæt
sind mod de stormende og 20 Gra
natftud mod Fjenden i Stanse Nr.
6, efter at denne var tagen. Af mit
Mandstab — tun 14 Mand og 1
Delingsfører — sit jeg 1 Mand
dræbt og 1 haardt saaret i det ene
Kna. —- Saa viste det sig, at Fikti
den, der maa være brudt igennem et
eller andet Sted i vor Lobegrav lieu-.
gere ud paa venftre Floj, havde bes!
fat Divbbøl Mslleruim 300 Alen liqu
bag mit Placement, oa nu oasaa der-«
fra beflød os. Jeg lod verfor mine
Kanoner fornagle, for Ijenden tun-»
rg toa dem ufornaalede fra os, oai
søgte faa med mit tiloveksblevnei
Mandflab at komme udenom Ffen«’
den, hvad der ved en Divetsion den-i
imosd Staate 7 oqsaa mindes, nagt
ilte uden at faa 1 Mond til faarct,l
der dog tunde folge med ftenideles.
Pan vor Bei tom vi tcet forbi den be
lendte store Dnbbplltem hvotefter vi
atter begyndte at straa ind mvd
Chausseen. Da vi var tomne denne
ncermere, sit jeg Øje paa 2 Ofsicerer,
der ftod paa Chauöseem tangere mod
Snd paa Matten saa jeg Reserve
brigaden i Færd med at træde til
Gevcen Jeg gentendte lnart de to
Officerer, det var General du Plat
og hans Stabschef, den hsie Major
Ernst Schau. Da jeg fra den hsjere
liggende Mart sprang ned Paa
Chausseen, bemcerlede Generalen mig
og vintede mig hen til sig. Jea
swndte mig hen til ham og gjorde
Honnvr. Han sagde da til mig:
Kan De sige os noget sittert om,
flwmrledes Situationen nu er ude i
Stillingen?« —- Ja, Or. General,
tvarede jeg, sittert er det, at Stan
lerne Nu. 5 og 6 allerede for et
.·kvarter siden er tagne af Fjenden,
oa at, fsr jeg forlod Stillingen, var
Dinle Mølle besat at Preussernr.
—- Ncevpe havde jeg udtalt, spr Ma
jor Schau, henvendende sig til Gene
ralen og gotende Honnst for ha:n,
resolut sagde: »Tillader He. Gene
ralen, at feg giver Ordre til et Ba
jvnetangtsb mod Dybbsl Mølle?«
-— Hvad Geiiemieii svarebe her-pas,
harte jeg itte, da han straks vendte
sig om og med Etat-»Scheer hurtig
git hen imde Brigavem
Opfylvt af tunge Tanter om den
ivasre ngcive, digfe Lsificerer haode
at lose, forttsatte jeg niiti Vej og
tmaebe fnart mit IJtandftab, der var
gaaet lidt forud. Da jeg tom ti:
Brohovedforftangningen, hvok Ehauzss
seen flynger fig udenom den nev til
Algsutio mødte jeg Major Rosen.
der i starp Trav reo nd i Ziillingen.
Jeg vetslede her for sivite Gang Hu
fen nieo denne dygtige og brave Of
ficer, der ligesom de to ovenncrvnte
udnicerkede og mange andre brave
Mir-nd denne Tag stulde sinde Hir
dersdøden paa Slaqmartm
Eiter at ieg var kommen over den
ftærtt besitiftr Bro til Zonderborg,
fit jeg der of min Batterichei der
blev glad ved at se mig, anviit Kom
mando over 2 Kammer-, der stødte
i et paa Sonderborqs boitliqgende
Kirtextaard ud til Eimdet anlagt
KanonvlacemenL Her deltog jeg i
Foisvaret for Sonderborg den ov
rixie Del of Degen, inbtil Mortet
faldt paa og Lampen dpde ben.
Med Tat for» Optimetsen tegner
im mig med Hsfaqtetfe
Deres C· T. Nielsen,
Pens. Oberst i Artilleriet.
Noglc at afdodc
Pastor A. C. LGroves
Rasmussens Böser:
Httspostille: Guds Fred.
Met« soriattereus Bitt-de 085 Sitten
godt indb., ttirdekrng med Muts-Titel og
Fokiiking. Nediut tm 8210 til QHJU
Krittelige cevnedsløb i det t9.
Aarhundrede.
. Saniling udsotgt, 2., It. og 4. Sam:
ling, elegam tndb., nehmt tka BLA- til
75 (5ettts.
Judre Missions Ulmanak for
Hot.
Vi dar eitdnsi tiogle faa titbagez den
iidffe Almaiiat redigetet ai Muth ti L
Oskove kitasinuöieii. Piisz 20 lsetits. Fri
maskkek tttodtages.
64 kirkehistoriske Fortællinger
og Sagn,
met-dein at A. ti. r. WiovoRasmusiem
Sognepkæst iok Alleiin og kam-ide, 212
Sideri L·uit«lag, Not-tat im Zue. til Löc.
Om og fra Missionen.
Ai A. 6. L. Nrove Nasmusietr. Met
Jllusiratioiier. 320 Zidrr i Omflag.
Jtevfat ika St.2» til Löc
Missionsforedrcrg.
At A. tö. t-. isiikoveRaginnsietr. ZU
Sider i cmflag. Nedfat im LMO til 70c.
Danisli Luth. Publ. Heu-e.
» sitt-, Nebe
Uyresygdom
er Aarng til, at manqe Tuivndksr hvert Aar dsr en for tihlig Tod. Der
smde ntqen singtan som n· saklmms 031 Inan- fglrmsrsmt Lasg vksl
Mesrfe til de sprin- Zmnmmnsrr jun-km- t Nuggssm ;ssL1leu-.·«l.k-V, yjithclse
thmmcmc og alnuudrlig Zuugl-ed.
Dr. Peter’5 Kuriko
udsver en specifik Jndflvdclics paa Nun-rni-,» Ums-ums kmtnrts,;2s kunnt
appamtec Ten fjsnnsr de unbrnqtv Zion-ZU nun nmnmusi muc, og
ftimulmsr dem til naturhq Virhunslmä Or »Hm Maul-!sn««mcus.
Ratt eclioldes as Losalazksnm um duckt-.- ch sinkst-tumm,
Dr. Peter Fabmey, ««·"««F.«'H««ZZX"-ick»W
-. , Ist it on slmpol san-»d- at formt-mik- cvdmo. vom-ans com Vsqd. two Inn bin-s not-«
» ums » FFFJHIFLTX
soc ca ;7«:»»«:27:«-.:::«
It» sltlvsn »Do- su Ast stets- Inst-su- jcs Dust Ich-stilis- »· ps- aslmlto mi
Iunockok todt-s ·- 70 III-Its l Vann »F hu- tcto somit-I so nat sldsu." sit-«
Erst-o Statut st lacht-. N. V . sinnt-«- «t’0- toca Ast- smyn sog ·- Tbo still
Trost-goal- »« tat-to IS Pqu t »so-h Ist-I st- vsklvursnclo. si- qul so tut sur-·
sit On Ist-Ist Vom tut-m tits- lvllslvs Its-' i »als- M tat-roh du ists
bonI-, u vors hab-kannst- Ino n Ists- ciok this Most ts- tntot. ind
M Es hiska tr- os; vl Ist- koktslls Ins-« hvoklosss DC III lass- et sit-ekelt
Its-das »in-uns Its-i Moos-o bot-is VI- tok o- ubstskill Utitht Tll
Dahn-. dot- vtt sitt-I M oi M soc Otto-äf- II sinds kalt-Ist- Iks op
LPMM LÆGEMlDL T FRlT MAX
koh- tsIIIMWM. poswkvmtosoonas u
Ists choose-l co» 306 flsll sitt-» st. bonI-. Mo