——l
samm»,ri1ed sin Wrn drog over
ttl Indien. Her sit de sna rlge Lei
ligheder·ttl at bevise, at fand Mis
srvnsiver holder ud under Slusselfer,
Hindtinger og Lidelser. Herren
fryrtede dem, saa at de gennem de
store Vansteligheder, som midte dem,
tunde llynge sig fast til hans For
jættelser. Omsider lod Herren vg
saa Judson se Frugter af sin Ger
nmg.
Stud. N. P. J. Nielsen talte der
næst om, hvad del er, der saa ofte
gest Missionckrer og Missionsvenner
trætte. Dei blev fremstillet, at et
hvert Arbejde hckr sit Ansvar, og i
tamme Forhold, som vi foler del
Anivcny vil vi fsle Glæde eller Sorg,
om Llrbejdet gaar fremad eller til
dane. Arcrsterne vil blive holdt oppe
i Forhold til den Tro, vi har til Ar
kejdet for Sjcrles Frelse. Naar’
Tratheden lommer, er det fort-H
Trer er for lille. En af Gnindentl
til, at Missionærerne kan blioe
trætte, kan ogsaa vcrre den, at de ser
det itore Arbeide on foler Ansvaret
rg dog alligevel ganr trcette for de
nassen faar begnndt, da de menek,
Arn-sterne. er for faa. Til Tider
lnn Moderlandet komme til at ftaa
toivlende over for Missionasrernes
Arbejoe, oq Vennerne trcelle sig til
baae da er det let at gaa tret, og
nnar Karligheden bliver lold og vi
alemmer Herrens Nacdegaver til os.
Naar Trer paa Herrens Forjættel
fer er bliven lille, og del faa ille just
gaar paa den Maade som oi synes
det siulde, da bliver man ofte trcrt
i Missionsgernlngem Det, man
gerne vil have frem og det man el
ster, falder det let at arbejde for,
oa naae man da gar det i Tro paa
Herren-s Ord, vil det lylle5.
Poftor Anler sluttede Msdet med»
nogle faa Ord; hvori han mindede
om hvor liden Grund vi har til ais
aaa tratle i Missionsarbejdei. Bil
et jo dog itle saa svært nedtrylted:
af det: men man lan jo ogsaa blivei
trætte as at gaa og drive. Naar vi»
saa i den Stilling hører om dem. derä
er gaaet ud for at arbejde, for at li
ke og for at do i Arbejdet, hvor er
di faa atmet ben? Vor Kærlighed
er en Smule Kritik eller nogle Stal
dretrckl.
Maatte her som i al Herren-Elster
ning blioe Jesu Kerrlighed, der er
Trivlraften.
J. P. Christiansen,
Setretcer.
Tit Aktieholdctne i Ansgar
Collegr.
—
Tei er beklageligf, at Folt sum
rikielig talder sig Venner of Stole
scgen og bar vor Zioles Veljærd
ran Hinte, san nedlade sig til It
irwkie vore beklagelige Direktionji
tioninger ind i Aviserne. En Fa
milieassckre san tun forvcerres ved at
kffentliggøreg. Ansgar College til
hster en privat Korporation af Ak
tieholdere, sont kan sammentaldes
nach soin helft, for at vareiage For
tetningssaget,hste og dømme i Kla
get som maatte fremtomsme, o. s. v.
Ten enefte Grund hvokfor jeg hat
undladt at svate paa Mr. Highbys
overilede »Abvarsel« er, at jeg reg
net-e det hele fom en til Dels privat
Affe-re fom ikke bukde drpftes i A
vifkmc Saadanne Ting kan ikte
andet end ssade Stolesagem og jeg,
personkig, pnstede dersot ikke at spa
re gennem dette Medium. Derimod
hat jeg udsendt et Citlulære til sau
danne as Aktieholdetne sosm jeg fsr
havde opfordret til at sende »pra
xies,« hvoti jeg hat fortlatet min
Stilling. J dette Ciriulære Nape
gebe jeg«ogsaa, hvot ugrundet Mk.
highbys »Advatsel« vak. Maasse
vklde jeg itie en Gang have udsendt
dette Cit!ulæte, hvis det ikte var
Tilfældet, at ,,Agenter«, som eejset
om for at seelge Aktier for Stolen
bruger al sin Jndsiydelse netop for
at faa fat paa mine »Proxies.«
Undet vore Tkustee Vedtagelser kan
enten Bpard of Tkusteeg, enteite
Ttustres ellek Stockholdete gsre
Btug as »proxies.« Og ieg antagek
vel iste, at,det er vmre for mig at
samfe »ptoxieö« gennem Brevvetss
fing end des er for andre at rejse
omkkisng paa Attiehokdetnes Bett-st
ning vg gire det samme. Vi bsr hu
Wesenv Loven fortangek, at Flatsc
let us Mikeholbetne man viere te
tzresensetede enten personlig eller pet.
mich
Mt. highsy misrtptfsenteterSm
I A
gen, da hansigey at sende »proxt)"
er »i Virteligheden det samme som
at strive al Kontrol til ham (Fogl)t)
as vor Stole og Ejendom«. Der
staat neinlia tydelig not i Blanlet
ten, »until this anthority be re
ooted;« og samtne lan saaledes til
zbagelaldes naar sont helft.
Hvad Pastor Lang’5 mindre pene
Artikel anaaar, saa vil jeg paa
tet destemteste udtale her igen,
at det er usømtneliat sor os at nd
ayde vor Galde igennetn en Divis
lattip,oa det vilde lun lidet gavne —.
di oilde deaae blioe missorftaaedeJ
Hund jeg strioer i Tag er baade miti
sørste og mit sidste i Avisen i dennes
Zag. Jea elsler Stolesaaen alt for
nieaet til at lade tnia indville i en
Fiamiy sont vilde ende Ined at give
Ltlnsjsaar Grundstetd
Jea liar j manae lanae Uaer ar
bejdet for at saa et Mode as Altiei
l)olderne, for at faa Ende paa deune
Vlffære Tette er rnia til dato ble
ret nreatet. HdorforZ La doa er
det tzlttieltolderne sont ejer Stolen.
Bed Attielyolderneg nceste Mode
oil jea staa rede til at droste denne
Zag, fetr itle. Zorn den største Al
tiehaver i Stolen, oa som Stolenz
Grundleeaaer, sorn den der bar dyg:
act den oa sanilet største Parten as
Eleoer oa Penae oil jeg ved den Les
lighed sreIutomme med Enlelte For
langende,soin tlart nok oil vise hvem
as oH virlelig vil Ansaars vel. Ver
sonlia er jea rede til at fetje tnig ester
Attieholdernes Tuske. Hvis det er
«beoiseliat, at jeg staat Stolen-S
Fremtid i Beim, trasder jeg ud med
Werde; hvis det tan bevises, at an
dre got det, saa haaber jeg, de oil
Daere villiae til at gsre det samme.
Sidstc Aar havde vi et oelsianeti
Aar paa Aneaar College. Ten bed
ste Forstaaelse da Karlighed etsis1e
rede inellem de 214 Eleder og ke
inanae Laute Eaa del tilsredie
dar Eleoerne, at alle sont tunde vers
blive nied deresz Studium torn igenT
i Aar. Biste det sia sidste Aar,
at Vestnreren itle lunde holde stnr
risaa de »dilde« Eiern-enter? lFller
bdad dar Grunden til, at alt git
saa stille oa iredelith
« Aar beanndte vi ined ei endnu
starre Antal Lrlever. Bed Nyt Aar
dadde vi lanat over de LFA Men i
Winter bar det hvor betlaaeliat on
sandt det end er, Vceret alt andet end
linaaeliat paa Stolen· Oa hvorsori
Fordi. Glementerne i dette
Aar-S Fakultet er tun lidt egnede
til at arbejde i Harmoni, i en Sko
le sont vores. Den leere Dr· Vic
tor Tressler reiste til Wittenbera
Folleae oa den dtigtige Pastor Ha
rald Jensen til Kobenhavn J deres
Sted totn der Meend som, desverrre
var eanede til alt andet end at sylte
digse viatiae Posten En uvarrdia
Jndblandtina i Bestyrerens Arlbeis
de endte med Undersøgelse, hvis
endelige Resultat her sremsættes:
«As t« the- charge-s againts
l)r. A. scheint-Zehen wo tind the
specifie- chargess ot«di8(-rediting
said institution", of «working
against the hegt intereats of
said institution." and ofseeskinjs
to destroy the reputation of
its l'rcsident. H. XV. Foght,
Srrhstantially sustained. for the
reason that it has been almer
hy credihle witnessea and hia
own ndmissi0n, that he has re
preatedly used disparaging lan
guage concerning the institu
tion, some of its instructors,
and its Frei-ident, H. XV. Foght.
— ---- —- —- —- —— —- «We recom·
mend that for the hegt intere at
of the institnti0n, the immedi
ate resignation of Dr. A. schu
macher as a memher of the
Faculty ot Ave-gar college he
requested."
«.«We would report as to the
charges against Prok. J. KJens
sen, that we find evidonce aut
ticient to support only the-last
portion of the charge-. Viz. to
«undormine and destroy the
reputation os Pres. H. W.
Foght.« This charge is sup
lported by Several witnesses
and by the admission of Prok.
Jan-en himselt as to having
repeatedly cast aspersions on
the characters of Prof. Foght
in conversations with follow
instructors and studentis. — —
—- —- - «We recommend that
Prof J. Ic. Jst-sen be· several
few-intended tot the charges
which have W proven a
I l
gainst him, and admonished
that all due tespect must be
shown the konstituiert anmuti
ty of the college under all cit
cumstm1ces." (fr0m repokt of
investigating committce).
Degen efter jeg havde læft Paftvr
jLangs Angreb udarbejdede jeg et
langt Svar til Affendelse. Jeg
lod det imidlertid hvile, og vilde
uden Tvivl have ladet det hele fare
havde jeg itle læst Anllagen omtall
i andre dansle B.lade. Enlelt Mund
lan nemlig godt være villig til at
migreprefenteres «og stoa som Syns
dehnt for en stor og god Sags
Sh)ld.
Benlig Hiler,
H W. Ioghl
Pres. as Aanur College og
Zel. of D. L. C. E. A.
Er Ruefernc Europæerct
Eu Forsatter i det franfte Blad
,,L"Europeen« striver, at hvad enten
Rotte-nie er venlig eller uoenlig fteuit
urod Russland, faa befatter de sig i
denne Tid nIed Spørggrnaalet our
dette Lands Stilling til Europa.
,,Vi Iuaa ocrre for Russerne,« siger
uoglez ,,de er Europæere, de er vo
re Brødre.« »De er itte tnere vorc
Brødre end Japaneserne,« svarer ans
dre; ,,de er itte Europæere, de er stra
rere Asiatere.« Uden at indlade sig
paa dette etnografiste og Politisle
Eporaemaah er det interessant at se,
hoorledeg det hat været opfattet as
den mest intenft russiste Forfatter,
som har ocrret for Literatur oa Sprog
i Russland, hoad Lessina var for Li
teratur og Siprog i Thstland.
Etter Doftojevsths Opfattelse er
det itte Europa, sont har civiliferrt
Russland — det er Russland, sont af
al Maat hat villet lade sia cioilisere
af Europa. Europa hat gjort alt
muliat for at støoe Rusland bort og
betaae det Lustetu Russland har al
dria vceret lidt of Europa, sont altid
har nceret Migtillid til Rujserne. E «
ropa, hur alt-rig, siaer Dei stojcofth,
oillet reane os blandt sine. Vi er i
Europas Lqu bare Opviglere og
Fredgforftnrrere Da Europa lider
itte Nugserne af den Grund, atEu
r·pa er tonservativ oa foreitiller sTa
Ettuikferne forn lidenftabelia frifindede
sont redislutionckre, Lutdæltnings
nicknd. Toftojevftn er endoa flere
Ganae urerved at tilfoie: Europa li
der itte Russerne, fordi Europa er
gammeL oa Russerne unge, frernfoc
alt nne, fulde af Liv oa Kraft, og for
di de unae altid staat sont revoluti
oncrre for de gamle, som vil hare
Etilftand
Vi Rugfere derimod, vi er vant til
at holde af Folt — Franfttnændene,
Tyfterne — som otn de var vore Bro
dre; -— de andre hat aldrig holdt af
os, og har aldrig snstet at holde af
os. Lg da dette er saa, er vi Music
re i Europas Øjne itte andet end
Narre. Tostojevsth felv underftreger
bette.
Uaatet denne ftadigse Modftand har
Rusland aldrig tængt paa andet end
at europcesere fig. Den herstende
Tante hos Peter den Store var at
have et Bindu aabent ud mod Euro
pa. Alle Russere har passeret eller
dillet passere gennem dette Bindu-«
De spreder fig ocntring i Europa og
blir Europæere, Berdensboraere.
Teres Type er Herzen· Han personi
firerede en mennestelig Type, fom ät
ke er opstaaet i Rusland og itte tunde
kpstaa andet Steds: Udvandrere af
Fsdteh fsdte Kosmopolifter. Vi Rus
sere har mindft to Fædreland: Rus
land og Europa. Findes der nogen
fand Russey som itte fsrft og frem
meft tænter paaEuropaZ sporger han.
De tcenter ikke spaa andet end at vir
teliggsre be fvtstellige Aandsstrism
ninger, fom baade i Fortid og Nu
tid hat gennernstrsrnmet Europa.
Efter Dostojeosths Opfattelfe er
det den reneste Donqutxotisme. Ved
at hengtve sig ttl Europa, blir Rus
serne itte bare Narre t Europas
Ding men den europæisie Kultur er
dem for en Del endo; ttt Stabe.
Thi man kan ille helt optage i ssg
Ipvorledes er dette?
strich der et unt-rede Dom-It set-nahm toe ei
doert tu suec streut-, m me Im hell-redet ves
s-ll«s Cum-eh asso.
o» Gier-, Talern-, O
M Urgerägnedyu bar cieaäSY Z cveuen r de ttdtte
Plato-nor hart It albeles beide rlt s t Ille Form
singt-traute tonek stnomält istand ntat o tm
der-ihm wltg ie.tse s Itmsha matt
tätig-tin Iphoutate »Den-IN saoudæc
tits, Totede c·
EVEN-MON
»—-— H
ellet nyttiggjte sig andet end det,
Tom man hat hjulpet til at fremdem-»
ge, —- og Russerne, som ek kommen
til saa sent, hat ikke vbidraget til den
europæiste Cioilisation. Die Russ
sere, som ude i Europa got sig til at
at vcere Verdensborgere, er bare Fi
guter, som alle Nationer ler of.
Dostojevsky gaar faa langt som til
at fige: En Russer lan ikle blive en
oirtelig Europceer uden at forvandle
sig til en virkelig Fjende of sit Fik
drelan«d.
Danske Ferieskoler
fbenytter sig af alt, hvad der tan
lvcrlle Jnteresse for Dunst. J Fjor,
ida ,,Moder’smaalet« udkiom,
iblev den ftraks indført i mange
HBiornestoler og fil saaledes stsotre Af
’scetning end alle de andre Ssprogloe
rere. Af Anbefalinger hidscettesx
Fra et Medlein af Sainfundets
iBørnestoleiKomitn
s »Modersmo,alet« vil afhjcelpe et
Elænqe solt Savn og bringe et fyldigt
Bidrag til, at vore Born tan lckre
deres Modersmaal med Lyft og For
ftcsaelfens Glæde, ligesom ogsaa Lak
rere og Lærerinder oed at benytke
denne vil faa den for Amerika
fceregne praktiste Færdighed og Dog
tighed i at undervise Bornene i
Sprog.
Fra en Læret, der brugte 52 Ets.
i sin Stole:
»Modersmaalet« er i det Spor,
book den stal vcere, nemlig vejleden
de, raadgioende og tankevcelkende, og
isaa Henseende er den et saure
værdifuldt Hjælpemiddei. Den for
tjener at blive tendt over alt, hvor
ker holdes dansi Stole.
Fra Menigheds-Stoletaad:
Prisen, De angivet paa Dereg
Bog, findet vi meget moderat. Vi
sendet i Dag Beftilling paa og Be
staling for et Dusin Eisemplarer til
Ien Begyndelse.
Fra »Dansieten«:
Metoden er fortrcesselig, Eigeni
plerne sint valgte, og Bogen er ilke
blot det bedste, vi hidtil hat haft pas:
det Omraade, men enbver, der leerer
den at tende, vil finde den absolut
uundvozrlig. Den bot sindeg i et
hoert danst-ametilanik Hiern, hvor
man onsier at leere sine Born Dunst
paa en forstandig ogs fornojelig
Man-de.
»Modersmaalet«, fmutt ind
bunden, loster 40c. portofrit tilfendt.
J Partier Robert Faas hos Sigurd
Anker, Blase, Nebr.
Dr. Aile’z Antispain Pills.
CI lnmiqt, litten oq wandelin Middel for Ins ellet
»so-es hobedmnr. Rvglmemn Mavcvme Nenkalgm
New-lind JmtcbiliteL Søvnlvshed Gigt, Erim-ca
Iadehvldek lweckes cpnun ellrr Msrfin oq cfmlader
lagen Hemmt- Estkkviktmngen es- Tolle A- centeL Pan
ftp-item- eller iendes at
Dr. All-I Acdicsl co.. Elkhskttt. Mühn-.
Som ti Tusindr.
Et stott Atital Mennester hat intet
Overslud as Evner, tnapt saa meget,
fom be felv heb-den De aftøler
Bønnemøderne, lammer Menigheder
ne, forhindrer Osservilligheden og
ftader Virksomheden. De slukker Ly
fet, naar de burde tænlde det. Den
svage Glød, som brcender paa deies
Hierters Ame, spreder de saa vidt
omtring, at ingen er i Stand til at
opfcmge den mindste Smule af
Vakme, i Siedet for at sætte sit
Hierte i en saadan Brand. at detö
Flaimneglød lunde indbyde hele Na
bolaget til at komme og nyde af deres
Overflod af Vatme og se deres strau
lende Ansigter.
O, at vi ejebe flere Mænd og Kvins
der med større Tro paa Gud.
«Hvorfor er du altid saa glach
sputgte Rolombus sin Ven DeicoluT
Svaxet led: »Fordi ingen lan tage
min Gud fra mig.«
Vi «behøver-flere Mennester, sont
forftaar og erlender, at det er deres
Mission at glcede andre og frembringe
Smil paa Ansigter, som altfior ken
ge 4hat vceret sure vg frastsdenlde —
flere saadanne som David, der kunde
lebe Haabets Herre, spille Opmunt
ringens Harpe, fælde Tvivlens Go
liat, og om hvilke vi kan sige: »Du
et ligefom ti Tusinde af os.«
Mission-wide
afholdes i Sion City, vaa, fra
12.—15. Maj, begge Dage ibekegne
de. —- Flere Priester hat lovet at va
re til.Stede. «
Beim-i sta mer og Hern, lief-g osl
R.· D o· m s 1 o v, MglM Ptæfi.
O
, — few Lyxvr ---X
Direkte Dampskibsture fra og til skandinavien.
DEN ENESTE LINIE,
som medfører skandinaviske og finske Passagerer
UDELUKKENDE
m sung-Wien Moll
FM IMMlele sl Um
D«"::.,1::.::k:.:::««""« s« s« »wi"9had"
akgaar fra New York den 28. Mai Kl. ll Formiddag.
de Bislel ter nu. medens de lave Priser vater.
l59 Randolph str., chicago
sonnoln lln 901 Okive str» st. Louis
37 Broadway. New York
eller hvilken som helst as Linicns Agenter.
«—-s.zz:.. Fr. Paludan Motten LE
Poetiske Skrtfter i Udvalg
Ott« Hex-unt Why-rede Bind. iult 2851 Si(1cr,
i11(l(-1«11(len(lc alle den hemmte ldigters Ho
xse,-(lva-rkcr. s. l«Jks·: »A(lam II(nn()«, »Um-r
uzz l'-)·cs1;(s«. »l);mserin(lcn«, »Kalkn1us«. »A
hiisusrus cllcsr den evigc Jø(le«, »Und-:- l)ø(1«.
,.l';ir;mäjsest« u. m. H. — — Pris, netw: ss4.80.
DAleH LUTH. PUBL. HOU8E, Blair, Neb.
i v . O , F O .o D O Eze
JORD HAV.
OG HIMMEL
, , As llenry have-»Dort Not-.
«" thr0p, l.)r.U1e()L nenne sjikch
ne Bog given-n sitt-Jedes tyltlig
og tmjagtjg chkrjvolse at alt,
ltvad der er vidunderljgt pas
alle Jurdklotlens liuntitwuler,
i Verdenshnvene og paa stier-«
vom-Mem Ualmjn(leligti1sre
rig, interessant og spit.-11den(ie.
Hirdvaulig ljris hos andre er
s2.75, hos os kun 81.20. Summe
- IIer paa Engel-L s
Danish Luth. Publ. Hause.
leir, Nebs
stmrtecle kaari cig Micksomaters
EXKURSIONSK
511 oae ovEn nur-main E
is necoao usw-S
UEU OEN SAILE PAAUUSLIGS
cuwa Lmk
ITUILIAITT 15411.
Til skamliaavien s dage, s Tit-ten
do Instit-we doddelwkopsllcgceöipm kltlde
LUCAIIA,6AWAII Hauchst-zip
co hurtig-to Ist-saluti- l Uc- fokliiuvskpcol Aulis-·
ps hunige Ema-I Dom ikihe
UsBlIlA MMIl «k«.ä"ö’JJ«'k·-Ik;.«...
hol IYI Goldkette-Jedoch dank-this
cARPAIIsllA, « HEFT-Ich m.
Wsluitltomie Ick Uns oq Ile Its-un Pia-such
Vs Ins ckodhsltpkopollotle Iris-n o-Us«sptltlds
sAXUIIA IVERWL « HERR-MI
to sit-e two-to bsmpslt lhe ncqo nil also solt-bot Butsu ’
AURANW W 2M- Max-.
m usw von-. m nasse-.
tust-it Ist 1
HEXEN-» .. H wenns-. Um to
Lamm-«- s:: g-.
tun-Its « II NWMA " R
wenns-. ums (
uns-Is. « « staut-. tun- 7
Specielle Bekvemmeligheder for Zdie Klasse.
Privat- Kammer med 2 ( 6 Eovevladie i hvkk
paa Even-Elter- vrr Senq udftntet med kamst
Sprin Bund og for unet med udmæktede Sen k chec
saäescrvash Spen, Bank-lataer og lasset-,
Sctdr. Mo e for Moder ’oq hattet-, eth ver Kalwn
ver U deliuq bar tin e en Svileial ot og kam
me h, Spiietammer med ampvokd, Ehe oq Kasse
Utnek etc» etc.
To Dame-indemnify en vaa det aabne Dck
for Bkug l imult Beil-, og en stok Plads pas Oder
. hattet besinnt-f mod Regn oq Bind.
sk- elmtelfh stock on deinem-sehst
. Ist use-met e Io- Dasun e exaat absiqu
og med et satt-u inu- Ior Ttedle lasse Passa
qekecs udclukfende Afbenymllr.
upvmmmuge verwandt-Winter for alle
Klasse-h met- l Satdelesbed Tkedic Masse.
Iris hing m Senqklcdek for Tkedie Masse as
Iaaerek, llgelaa Mc Sviie vq Mittels-, hvme bo des
tcne as Kompaniefs Innere.
or alle andre cvlnsniaqer henvend Dem M vore
L also-mer ellekttl
k.s. IIlIIIc-Iqr.. III-hon- ss hasclshclssossd
Bcllcdcr af Hvetdagslivet.
Skizzer af Clvin.
Et interessant og praktist lille Skrifi.
J Omslag 5 Gruft
Danish Luth. Publ. Deus-,
quit, Nil-.
Eneste Jernlixme me(l Deb
beltspor mellem Missouri
flmlen og cliieuga
Direkte Linie lilst. Paul Og
? «
-,. » j:- «
; Minneapolis
C
Direkte Linie til lklztekllills,
S. Dak.
Eneste Linie til lk()nestecl,
s. D., Roselmd lntlian Re
servatimL
Gennemguaenclesovcvognc
til ()malm. lnsor cler vccl
1711i0n Station holdes direkte
Forbimlelse for Äfgang til
Cliiengo og umer Punkt-er l
Osten
lngen F()i«sinkclscr.
lntet Togskifte.
Nortliwestern liele Vejen.
Ängaaemle Prisetx Kort og
Køreplan maa De licnvcnde
Dem til niermeste Ägent ellcr
skrive til «
John A. Kahn,
A. G. F. ö- l’. Ä·,
Dagligt Brod.
Udvalgte Sprog af Guds Qrd med
et Salmevers til hver Dag i Aarei.
Smukt indbunden 35 Gewis. Pag
fende fom Præmie for Vørn i Spu
dagssloley en sint inbbunden vg
værdifuld lille Bog.
Danifh Luth. Publ. heule,
Blatt, Nebr.
'
