Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 29, 1904, Page 6, Image 6

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Fra Indien.
—
sor Herres Opstandelfeskk
Paa den førfte Dag i llgen fejrzr
den triftne Kirte Opftandelsen som
tu Gtcedeefefn Opftandeksen staat
Iden Zideitytte i Bittens Historie
Dens- bærende Betndning og den-H
clt-opliende Mag: et Densts fremtrae
Lende ästimierten
Jeg ftal itte her tomme ind sen-a
an distutere, i boad Forbindelse L:
itandelsen staat med den Trans, Der
til alle Tiber og i alle Lande vtrer
stg i det menneftelige Hier-te og tra
pet Soor paaudødeliaheds- oa Evig
hedsspørgginanlet. Jesa ital itte pai
pege, hvcrledeg vatandelfens Kind-J
gerning stiller denne medfødte Trung
og Tanteng tvivlfmnme Elzitninaer
W et sittert Da ubcvcrgeliat (strund
Ing. Sokrates Zangtnler Om U
dsdclighedcm storsiaaede, sosn de cr.
og den Ro, kwonned de er forte, for »
end Bodens Etyzager laade sia onn,
den store At«l)enienfer, blegner icrni
en des-g Lampe used Eisen af Beter-;
ringen om Retfærdiahedens Sols-;
Maulendse Erinnre-Ue fra Jofepsz
vyhuane Grav. Jea ital itte dooclscl
ped Beretninaens fuldendte Etønhecf
eller ved de Beviser, den afaivcr for
Pnalideliabeden oa Troværdigbebtny
hos De Historikere som hat nebstreiw
vet Denne itcre Begivenbed, bver efter
sit Inn. Jeig ftal holde mig iil to
Punkte-L nemliqt
li Denne absolut enesiaaende Losp
ftandelie oa l
L) Det meninasslefe i alle incderne
rationalislifte Theorien der ril
bortfortlare sttandelsen fom
en subjektiv Formodnina i
De saataldte tmjere Krititere, fern
hat gjort derek bebste for at und-er »
Dergrave Rristendommens Grund
wid, bar itte Vetingelserne for at sc,«
at Opftanvclsen, som vi lcefer km i»
Evangeliernr. er noaet absolut en-:
staaendr. De, der fulgte den tots-i
frstede, oilde aloria have tunnet or I
Habe en faaoan Opstandelfe. Deregä
nedtrytteEindsftemnina maatte haved
Heft noget fvtbillebligt at arbejde eh
tier- Lad og sige, at Herrens- Llpostte
gi! i en enthusiaftift Forventninq.
Wen felv om det var fu«-« bvad ven
tlebe de saa at faa at se?
Betriebe Ve, at bete-k- Mester stulde
bist sig for dem i sin Herligheb sog
Ikd si Sværd nedflaa alle dem, Der
Dis-de taget Del i hans rrsfckstelse7
Hart opstod itte fom et Modbillede til
den stridende Kirte paa fetterift Vik.
Beutede die, at han ftulde være tum
Iuen til dem og have aabenbaret for
dem alle de nu synlige Verdeng Mit
Retter, Paa hoitte Menneftene has
Nin-et Dg vil ftirre meo en Blandina
IF Ætefrygi og Videdegær, fom itte
Mode sin Rod i Det sædelige og Jet
strittige Hart var den radikale Mod
sttning til alle hine San:fiind, Eier
stiller sbet som dereg bøjeite Formasal
ei udforste Aandeoerdenens Heman
ligheder. Eller cnon Difciplene ven
sede, at deres opftandne Herre ftulde
have vist sig for dem i et aandeligt
tller i et forvandlet Legeme? Sande
Tig!, han aubenbarede sig i et fortla
tet og stinnewde Legeme; men band
·«kegeme var itte aandeligt i den For
sand, zt det var uinwdtageligt for
Mike Jndtryk· Den opftandne Her-·
tes Legetne var vet samnke Legeme,
ipm han hande, da han bang paa
sorset — og dog itte det famme Le
gemr. —- — Dette er vcetd at stand
se ded; det er en Sag, der er værd at»
Ente over for at se, hvasd den pegerY
pu: Vor herre er Forstegrøden cg
TM for alle vGeni, der stal opstscka
ist-v ham og indgaa til evig Herkig-’
U !
Frelseren bar Meerter fra sm’
Iitre Libelse paa sit Legeme. Han vi
I sig med sine gennetnborede Hern
Der og med Saatet i sin Side. Er
U mullgt at tænke sitz, at Bist-Ep
Ine sinkt-e have deutet at se dere!
M aabenbare sig for dem med
Ist-ferne fra sin vanærende Did
pag Ht Legemes III-den paa wettet
Ist UND-bei til alle dereg sisnne
Its-time vm det messtanste Kotige
isanne, og Miste var alle dereg mes
qute Wntninger entzog efter at
Ist-en m opstaaet af Graden. Et
III M Matt Camßv nnd beteti
»Ur hat-de klle kam-et faa samt
H W Krisis-l et tfslge
IV mm ww
w If CI fes WM
M W, Mr.
W. s. I.
W
- j
ned deres jødifkeFordomme, og hope
san stultde nu et helt andet Begreb
Jcere kommet ind i diese Disciples
Zaum-? At fandanne Mænd stulre
bade opfundet L·pstandelsen, itrider
rnod alle lenkte psntologisse chek
Lceg en Gang om Tl)rnias:«’—:s Tvivl i
Joh.«:s Evangelium. Tenne lille For«
:crllinq giber et sandt Billede af hang
Vuntro og paa den nnden Side of
Ten Tro, han davor-, rg denne viscr
fzg her smn en fast Oderbevisninki
nden xsjlrerte nf neget tillavet, altsaa
cn tro Repraientant for Virtelighe
den. Læg ogiaa Mærte til Frelse
rensJ hellige Yledladenhely idet han
tillader sin tvivlende Apostel at an
Tf.ille flisifke llndersønelser, ret lige
iorn Binenflabsinænd ofte plejer at
anstille Underspgelser for at prøde
fdiritiftisie Frenomeners Ægthed
Alt dette danner et samlet Beer
for vor Herres og Frelsers enestaa
ende Lpstandelie on stiller den uden
for alle Jndbildninqers Epelulatio
net. Tbi som Rousfeau et Eted fi
ger: »Den, der var i Stand til at
lade en faadan literin Kendsgerninn,
fandelig, lmn vilde vcere et Mirakel
i den intellektuelle Verden."
Jeg flal nu gaa oder til at under
føge det andet Punkt, nenilig: Dei
absolut uhcldkmre i alle de Theorien
fom er fremftillede for at bortsortla
re Oriftnnsdelsen sdm en Jndbildninq
eller et Syri.
Til at begnnde med ital jeg gsre
en Bemærtning, fom dil vise Stor
heben on Vigtigbeden af det fænoine
ale Maul, sden højere Kritik arbei
der den inton. Den triftne Kirte er
bringet paa Kriiti Ldftandelfe Sein
leoftlen Paulus siqer: »Derioin
otrisiud ille er Visite-indem da er dar
Tro fdrgceves.« Er Kristi Lpftanzsel
fe en ret on slet Elltntbe, line ineqet
hdor idealistifl denne Motbe end er,
saa er Hirten bnaget pas frdmt Be
dran. Ten videnftaliae Spetuln
tiong Grundlode er den at finde er.
tilfredgftillende --lutning. Jeg spor
ner da, km det fyne- videnflabelikit
tiliredsftillende at den ftprite oq via
tigft. J..stitntidn i den menneftelf Je
Historie bdiler Daa et « lcendvcrrt
lHallucincitioniZ Hvordcin tcenter
man fig en Verden, i hoillen et fin:
velt Bedrag, bevidft eller nbevirft,
tunde afftedkomme faadanne Fdrans
dringet, fom Historien uimodsigeliqt
og upartist tillaegger Kriftendomrnen7
Dersom en Jndbildning lunde frem
bringe faadanne verdensonivæltens
de Revolutioner, maatte vi bed-:
Jndbildningens Fader at give oS en
eller to incre, at flere lignende Re
sultater maatte naa"5. Jeg for min
Bart vilde da itte stille mig paa
Zandhedens Side; thi den er long-s
re end Jndbildning.
J Aristi Kirle er der itte noget
mere ukunftlet end den Hedersplads,
Kot-set bar faaet. Dei er Frelserens
Symbol for den angerfulde og le»
dende Banner, hoor der man brn
des nied Reue- oa Kastefordomme;
det faar den dsendes Øjne til at
frraale og omgjorder dem, der ofree
sia for andre, med Styrlr. Korsetg
Zlændsel er borttaget ligesom Ste
nen for Herran Grav, oq di ser
Udødelighedens lnfe Engel sidde over
den. Det oderlasdes til Kritilerne at
for-klare os, hvorledes denne Foc
vandling er stet. Hvorledes er dette
ssemme frei Arilds Tid af hadede
Dodstegn blevet itlædt denne Tillid
og denne Kraft? Til hvad Kilde tan
det henfsres uden til hom, sont dpde
tsoa Korset for atsfrelse og genfsde
Mennesieheden? J Kokset selv lig
ger der ingen, men i ham, sont dsde
paa det, ligger al Kraft til at gsre
et saadant Miratel. Den falste For
udscetning, fra hvilten Krittten ga.:r
ud, larnmet og fordrejer alle hian
Slutninger. Den Betraatnina, at
Miratler er en Umulighed, synes de
berimteste Kritilere at komme mere
og mere bort fra. hvad der kan fle,
og hvad der ikle san sie, san ikke af
gssres ved Paastande heutede fra Ra
tutlovenr. historien maa fortvlkes i
Ovetenöstennnelse med de giebt-emine
lige Grundlvve, at denne naturlige
Bett-en ikle er det sidsftex men at den
»e! bestemt for ethiflle og aandeligeth
Mach
» J en Wedel af den geniale granst
imawd M. keimt vg l andre Theorier
iaf mere geniale wen mändee slsoge
We Kritidete tax- det som givet
luden seht-, at Dis-Messe var antun
W as en man-Mk Judentutuz
den Ungew- secetsuing beriwd
lclm Mc M M Team soe
W set Wie tm bett
Emä atvcve Moll-et Lords-stel
sen og Dtden havde flaaet Hykden kg
adsptedt Faatene. Det messianste
Eyn om Trone og Herredpmme var
altsammen lagt ned i Josefs kolde
Grav. »Der i den iolde Grad laa
den Mand. der havde valt saadant
Haab og faadan herlig Enthusiasme.«
For Apoftlene var der ikte andet at
gøte end at vende tilbage til Gali
lceasSv og der fortfætte deresHaanw
tcrinkx fcm om Kriftus aldrig havde
lere:. J denne Eindenes Tilstand
tcm Krifti Fokudsigelfer om hanz
Død og Ltpftandelse aldrig i bete-:
Tanler. Apostlene var itte saa fnilde
til at lave sindrige Theorier som de
res moderne Krititerr. Regen For
ventning elsiftcrede ille og kunde ille
etsifterr. De var itle Fransimænd
og Tysiete og tunde itte, sont disse»
i den stille Atmoffære i deres Stu-l
derekammer opføre pas Theorier en
faadan ftor og mcegtig Bygning som
den triftne Kitte. De var Jeder og
tunde itle faa Ovekbevisningen i
Hænde uden ved virlelige, paalidelige
Vg uimodsigelige Kendsgerninger. De:
resi- Standpunkt var St. Thomas’:
.,Uden jeg faar set Naqleqabet i bans
Hænder og ftitker min Finger i Nag
lencbet og stilker min Haand i bans
Eide, vil jeg ingenlunde tm'· Mon
Kritiletne, om de bavdse vceket i Tho
mas Lied, vilde have forlangt et
mete haandqribeligt Bevis? Thomas
blev overbevist og udbrød: ,,Min
Heere kg min Gud!« et Ord, der hat
genlydx blandt Kristne gennem Ti
deme.
Hvilken Fokandring i Forestillingen
om Boden hat itte Herreng Moskau
delfe btagt os? J det troende HjeTn
er Nekrocetelsen af Dødsengelen Nærs
vckrelsen as en Gide Engel, der ilke
staat for es fom Yaman lllnderver
denens Hersterl med de xnange Ar
me, boldende en Skorpion og en
Zlangr. Nei, Dødkennelen blivet cis
siøn llngerfdend ftrcmlenke fom Mor:
qenstjernen cg lronet med oldrig
Visnende Blomster. Den hensovens
dei- Hjem er hellig Grund, hoc-r di
vandrek med lette Tkin og sæntet
Stemmr. En Vens ellet Zlægtningg
Dod hcever vor Tante fra det del-e
tige til det udpdelige, fra det for
ltrasnteliqe til det uforltænkelige, fka
idet timelige til det evige. J det
ltiroende Hjem er det ligesom i Hiern
»met i Bethanien en blandet Fslelfe
af Hoch og Frygt, en Modscetning til
den bitee og den larmende Sorg. Der
ftinnet gennem Taster Udsdelighe
dens Qual-, og de t viser sig den sm
mefte Kerlighed til den bede, et at
Kristendommens tatstteeiftiste Trak.
Alt dette blivee forenet i hellig Har
Jmoni ved Hans Nætværelfe, foin et
lHem over Liv og Dad. Det fee-de
fulde Haab, der trostek den af Sorg
betyngede SjæL den eneste Haabetg
Stierne, der stadigt vg med usvwiket
Lys siinnet gennem dore Sorgeks
Midnat, er vor Frelsers Ostd til
Matkha i Bethanien, Ord, som dar
runget ned igennem Kristenheden og
vil runge og vil lyse som en bran
dende Faktel til Historieng Ende:
,,Jeg er Opftandelsen og Livet,
hoc, svm tror paa mig, om han dot
sial han dog leve.«
P. Andersen
Danmnkk.
AlfreVprerk :
J
EImrt er de: VI ar, soz; alting staarj
iBrud. »
Det pibler frem i alle lune Grpfter.
Langg Hegnet vajer sinc, äyse Stud,
Der Zjet smilende mod Lyfet lsftet.
Dei susek sagte i den gamle Stoy, !
Der kling» Fløjt af blvde Angst-J
ftemmer, !
Den Toknetose, som bag Gitret sov.
(
Vaagner nu op og streitet sinem Lem
Hun set sig om i vaagne Foraars
drsmme,
Hvot Anemonen hvidnet som en Sky,
Og Skyen spejles i de blanke Strom-J
me,
Der tosenfawes af det km Gm.
Hun fer, hvot Stetterne i Solen
« « smile
Og fanget Ghimtet of en staalblaa
Bis
Og siyttet af sin lange Binterhvile
hun fsler vaagnende sig dobbelt rig.
Du Sjcllands O med Steh og Matt
vg We,
Nod Kinztslot vg gmmek hem
Du er den danste Diginings Tonn
rofe, ·
Der siog dit Oje op en sangfsdi
» Baar.
Den Gang din Folmer Sanger Bei
sig baned
Med Lyrens Toner hen til dig, der
sov,
xDa var del for-st, at du bin Sten
hed aned,
Da fvnlmed Sonnen i din loose
Slov.
2.
Lergule Elrcenler frem af Disen stige
Og rundes soulmende fom lil enDysl,
Og Eøen breder blodt sit Tæppes
Flige,
El slumlzvidt Flor om Brinlens
nsgne Bryst.
Der lrvdfer Maagen pao sin Sabel
vinge
Og duller i et regnbufarvet Slor,
Lurtoner hores gennem Luften llinge
Blandet med Suset af de ftaalblaa
Sper.
Jeg lender dem, de langliglssvnngne
Pauker-,
Jeg lender dem, de lvse Enge-Drag,
Hvor Plag og Hingst i solfyldl Fri
hed vanler,
Og Floirget slenlrer om i døsiglMag.
Jeg lender Grøftens muntre Mom
sterstrimmeL
Paar Vaaren smyller den med Fuj
elsbort,
Og over dem den lavfe Sommerhim
mel,
Hvor er dens Die tanlefuldt og stott!
Snart bar vi naaet de forsie brune
Hofe
Der sont et Bagthold foran Helden
staat,
Her laa njko Bjællehal og gwldne
Floje
J Hedenold en sagnrig Kongegaaro.»
O Jylland, værn om vore garnleJ
Minder, !
Om alt, lwad der et manbigl stcerlh
og stridt, l
Zorn i vor Nutids Mnreflid forfoin
der,
Brot-et alene blioer bog for lidt.
De store Slyer over Himlen glide
Pack Trcrlfugltugl, en mummet Sing
geher
Men vi maa lcenger frem mod Ve
sterlide,
Hvor Landet end sin Vadmelslofte
bet.
her flatled fort-um heben-s arn.e
Sanger,
Her drsmte han sig paa sin Vandring
fri,
Æventyrland for Tater og for Pran
get,
Vor sidste Rest af Urtids Poesi!
Snart se fra Klitterne vi ud mod
Hat-et,
Det store grænselpse Bester-Von,
Hvor tusind Vrag i Sandet blev be
gravet,
Naar Jevndsgnsftormen listed ud
paa Nov.
Du leser Midnatsmessen for de
dsde
J Stummels dsdninghvide Messe
sen-L
Men Forpostlæden gaar dig lælt i
Msdh
Og.» Wir stundser Undertzangenö
Verl.
O
u«
Med hvedegul Fletning,
Med rugbvide Bryn
Jeg hilser dig Me,
Ssdtsmilende Fym
Sau lille og buttet,
Zaa Væver og Im,
Du griber Minuttvh
J Digt ellek Drom.
Dig Fantasus bygger
Et fommekligt Telt
Af Stovenes Skygget
Ved Fjord og ved Belt,
Hvok Pilene suse
Langs Odense Aa,
Og de blev hans Muse
Og fostth hans fmaw
Du fostred den lange,
Den dingte-we Beeng,
Du stemte til Sange
him- tlimptende Streng,
hour Alt-der de ster
Med Latier og Raub,
Rock ved Mun-!emjlle,
Du bar ham til Qual-.
Da Magen han spendte
Tit Mast im sin Dem,
En Sm- mau sent-te
IV
VOQVU onk
MCUN W s
psdchc I ’
Fa Envvxks
U. s. VINDER l 0Hl0.
ij »Mi- blssjcorfmsuds Konvnnclcsn 27s is Januar 1904 VII M
bis-spu- Nuw Inst-I as Eli-do ndsklh vmj l·.k-1. Neptun-H ng
Vsndt UKAND SWTZEPSTAKET
cILlIAMIZIckY sU"lZI-ZPSTAI(ES
(it-·t.n.mi-)AI«JIZ. og
ss7.00 If Pro Rats Fondst
;
s
I)»t bis-us iliir lirisholonncsilm l Itskm
IIJIU H Easpssm sur »Hm-i Ins-C nf now-»
qukiIt stk isn I .!«(". Nospsxrsmrpsg
ITlIc (il«l«l) MMDAIJE 00
sPljclLL I’k.-I;"lli IIAA III-o
ijks l)(- nnhkssr s-« hiszurswk Jok skl
V--I« Paul-sc »F :- (-·sk »Hm-»Hu
KJOB u. s. sEpÄRATon
AJXJlaanl Am .-7»»7- »Um-sc
kos- IIAIIH »von s mlJ if iss Dis-· Fispiimtunss im H« Puck-« 1- Gras-Oh Island
up »Es-. «—; un Urz. Ema-u- (",«.y«««k11sh«.. A Eis-was sum l-»-I·s III
VERMUNT FARM MACHINE c().. IZILLLOUS lTAl«l-s, VL
Er
J hinsan Ham.
Ia fiscrndte imn Vinnen
Iil Flug: over ED,
TI: fil lmn den ·Eickbne,
Han nldriq lan ko.
Dei fufer og bruser
J Obenfe Vlis
Im lekklsjr U. Zwer,
Hvor Hjulene zun·
Neer red, hin-J du maler
Nu til es paanv,
lsn Digter, en Taler
Med tindrende Ny.
Dei gærek og bryder
Q, Inn, i bit Sksky
Thi Solstin dig sivdet
J Aaternes Glplx
Lin flnqtigt sænler
Lg bævek bin Barm,
Men gavmildl du stcknler
Lg ildfulo og darin.
4.
Don fagkest i den Dansle
sit-ones
Eje
Da slønnest mellem alle Danmarls
Der,
du, der vifter over Beinen
Veje
Og Vellomfthilsen meb Dit qtønne
Eli-n
Vi faa din Hilfe-h naar Vi ubad
drage,
Naar vi til fjerne Lande reife ben,
YOq naar sra fremined Land vi lom
« lilbage,
i
Tilvinler os en Hilsen du igen.
Ja, sagek et bu, som du var en
Fivinkh
lfj uden Ret du bærer
Motan
Navn,
Og site-net staat du i hver Dansierz
Minde,
Knien-z der loher Slib fm Havn til
Hann.
Aridhvid og lustig du paa legen
stock
Sollt Afrodile, stabi of legeslum,
Og smykt med Vankeng
grsnne
Kranz du hat-et
B.
Din Pande i det solblaa Himmel
sum.
Jylland og Sjælland og Fyn
Med Mitter, hegn og med havne,»
lJylland og Sjælland og Fyn
Er vore heilige Navnr.
Jvlland og Sjclland vg Ihn,
Dei et den Verder vi ded,
Dei er det Rig- fot os,
hvor Solen staat pp og gaat neb.
J dere- Ktlvqnd dvg
Esset en Menbesiot,
Milenhe Verdienst-Ver
geb tust-up sysqu nost
Im es W
della-. Mc- og Saus-,
trog-Kinn
Z , s« .;::- - .- s
LÄ »Es ka r Ess
lU ..».-.·. "J »W» « P »k
x— «.«« J’xl.-"«H’ L« F
(x.» Es Jx - , »k
- ks « sp « s v P H :0««1
:. . - » .
—-«i J r . ,
« . -« s s - .
L m: Bis-Jene- U)
I:’i:s,:i f;» yisyswpxnysu FITNPH
- « .: » » .- «
s,,,»x:l.! k!t«-.. T.«s:’11df .)
Endnu cn llgc.
Forretningatooalqet for Damm
Lukknsmn Publ. Home, t,.-«.r beslmth
Jt ursfætke Inkts thfth Eva-c end-H
esn llqe for crn mnliu «! fkm nU
!e Here Wen-Ie.
TIJLanDe bar effektomtxset N akt
tnkme Ost-Its sm Esamsundkt
Formme rrx F «s"«-!:- New-ten oq has
inVsenOL bi- d rse nnlker rller m
mefte texts ; Jnsm :—·r er endan next-,
Tom lmr .s::i: vers-sc :"..1 fix Arme-»
Eint-: nu Tika sibfsc Jus-, jnbsssns
kwad J Alter« fsa »An-Nr IF Eber
se!v, Da cui-Her rmr Korreminq s
dersned dort Eamsnnkr
·
1«I
tsfo sss ksfrt H. ".Uk’kj.
Jsiczx Tqukov
--y-Dr!:sk:;:p i TcretwnuL
Storartede hat« og sitt-kostet
EXKUKleIIEK
51« Mc OVER ITLANTEIEI
Z seen-o »un
uko neu akute »Aus-use
CWWJ LlNE
Inst-Im Im
Ttl staackiqaviea s hast« S Titel-.
»Um-Its soddolhkosollots ps
tmäusk UnanpAUIA,-zss»-:s"2.»
do hucklsuo Ist-sitts- I Ia- fokssussrsool Mo
0 ttsms cis-XI Inst
uns-m Ffaunu ...·.s-.s-.«.s.·s.....
M Ist ichs-um s ot- cis-»
cARPAMlA, « EIN-m i-.
Wiss-Umsc- Ics Au os site Mau- Pia-sont
p- slc toddistpsopilsots Ei is
cis-ish
sAXWlA lelIll Wsks is-.
Lusts- stsmo bis-nun ins-miss- ussdoc M
AUKAIW m XIV-»
fks III TM fis IOIYII
Lucssslk Iss I
VIII-stu. « -7 IVIIMI. Ist II
ge sie-Js- -« z;
su.«...: » at IIICIU, sc
LUcIIIÅ. syst (
Ists-»I- « » weist-, m- 7
Miete Demut-elfglieder- fir sti- Mie.
III-tu sann-I steh H4 Copqu l tm
In Die-mich et Cess sds m sei mit
la susdssso net seh Id usw«
esnvast pell, saht-use In,
dequ esse Cis-er »W- etc» s Ums-du
Ie- I sitt-s hat As e et Ists-ist n ss est
se Imc stets-san seh Ist-sitt is III
Inn- et .., m
n m det sahe M
t- out-m Ni,
It s l I U ei U DI
Ktstewfsdtktusodses k Its e TM — b
..-.i::·".-:-:::.:. III-TM- XII-im
set-usw Idol-n
Listin
TAJW z- zkesskszzwäw »k
ssdit MUIWIIMM
Il-I:esiek kla- M
s... MMq W s III-—