»Danfkeren,
et halvugenilig Nyhed5- og Oplyss
ningsblad for det danste Folk
i Amerika,
udgivet af
DANISH LUTH. PUBL. H()l,’le.
Blum Nebr.
»Tanssereu« udkommek bon· Irre-das og
Fredagp
Ins pe. Aufgang i Te Forenede Steuer
II,50; nl Udlmtdek 82,00.
klar-ei betales I fsotfkuv Genesung Be
mlmg, Adressesorandung m; alt ander
megoaense Vladet adkeszyeteg2
DÄNlSH LUTII. l’l·lzl« II()l’sE.
Blatt, Nebr.
Renten- A. M. A n versen.
Alle Jndseudelset adxegsekes: Tanskerm
sum, Rede.
Elitcked at the PO-! Osicp set Blei-. Nele .
II betend-Uns matten-,
Atlvektisink Ren-S misch- dmsms upon
sowie-Linn
,,Dau1keten«
blivet senkt 111 Subsmbeincx, iudttl ud:
tryfkelig Opskgeue modtages as llvgmeme
og a! Gwld er betalt i soerensskemmelie
med Te For-en de Stams Postwve.
Naar Miserere henvender iig tu swlL der
evenem i Bleibet enten for at Lebe hos
Dem eller for at faa Lplysmngek om der
sverterede, bedes de altid omtale, at de saa
Ioektissememet idem Blut-. Dei ou være
gensjdtg Nym.
Var faa venlig!
Undettsden faat vi Udklip af en
gelste Blade tilsendt til Optagelse i
,,Danstrren«. Tanten er vel, at vi
faa selv stal fordanske det, og der
kan jo verre helt del ment. Men vi
faar hvet Dag en hel Bunke engelsie
Blade, saa vi manglet ikke Stof.
Men hvad vi ncesien altid mangler,
det et Tid at oversætte mere end kset
allernMndigsie. Derfor bedes Le
cerede velmenende Jndsendere vcere
saa venlige at overfaette dereg Ind
sendelser. Gobe Oversættelset vil 1-i
være meget tatnemmelige for. EngZL
sie Judsendelser er derimod udfatte
for at lau-de i Papirskurven.
Fta Trin. Sem. Ordnunge
missionsfotening.
Døden og Livet s; Hednin
ge ve t v e n.
» (Fta Missionsbudey
N
Dsdeth Rcedsletneg Konge, berstet
med uindsttænket Magt over de ar
me Hedninget, som bor i Mørte og
Dpdens Styggr. Han ladet dem fo
le hele Vægfen af sit frygtelik1e,
uimodftaaeflige Jernfcesvter. som ban
hat straft Ub over Adams faane
Slægt.
Mit er fotfætbelig. Bemequ
gerne, fom læggek sig over Tsødens
Flor-, et uhyggelige, c; pac. Den an
den Side of denne Floh er der inte:
Haab, der lyfer for Heoningerne. Te
mem, at der tun finoes et Einwe
rige, Moet af skrcekindjctgende Stät
kejjxx Mk Øjeblik i Livet frygter
de for denne skræktelige Reife-, pza
hvilken de blivtr jaget af onde Aqu
der til Skyggetncs Land.
Naar Døden udstrækker fm isiolde
Haand og griber en Hedning, hvoc
msrkt og haablpst er da itke alt for
ham. Slcegt oq Venner samie fig
vmkring den vøendes Hytte. De ri
ver Vom-et as sig, sonderflider Kla
detne, ruller sig i Stsvet og nd
kksdet hiertesiærende Klageraab un
der Dsdsstrsmmenes Lam. Ved in
hednings Begtavelse hster man
uafbrudt disse fmertefulde Strig.
Der siddet f. Eis. nogle Negre ved
Graden as dereö Hsvbings sinke Hu
stru. En af Kvindekne begynder:
»O ve, o ve! du, vor Moder, hvor er
du samt dens« Og nu indfalder alle
i Dor: »Hm-r er du gaaet heu? du,
vor Mode-. O ve, o ve! O« vi stat
kels Stabninger, hvad sial vi fere
tage og uben hig? Naar sont-mer«
tm ttlbage, du, vor Moder? Du hat
alle-ehe met saa lange dorte! O
ve, o ve!« Dei er Hedningemes
Why-; de, som ille hat hast-,
sendet We W.
Ins-n san dog undsiy Boden.
M maa Mc sig for denn- Magi
M Mc pg lade.
En fis-Ist heiser-, der not var den
Jamme, som lob tm sit-two Mut
Mut-. wde M »Mng Wut fes
W Du M han, at der i :
OMMCVJ
W
;
;
Z
g
E
Z
E
E
S
äs
r .
ge og sendte dem assted for at sinde
denne Kildr. Men gamle Rigsdotus
menter fottælle, at Stibene blev bot
te. Kejseren maatte dp ligesom alle
andre for l)a1n.
J del indre Afrika levede en Finst
inoe, soni Dag og Nat ttknlte paa
Toben Da hun for fsrfte Gang foa
Illiisfwncer Livingftvne, udbtød hnn
llagende: »Al, om jeg bog een Gan-J
lunde faa Ro: ja, faa Lov til at so
Ve een enesteNni nden at dromme om
Boden, fom fokfølger os med Lan
fer, truende hverl Lieblil med at
gennenibore os.«
En Aften fad Missioncer Torina
i en Inan Hutte fammen med en
Mand, tilhørende Echambofollet i
Lstafrila, cg samtalede meb bam cisn
Tsokgfrnamk Da brasi Hedningen
i en forxviolet Latier, og Tom en
Ztemme fra Dybet lød bang Leb:
»Zei: frngter stedie for Dieben Men
hvad flal vi gere, hvorledei ital vi
undfln den«
Ter fler ille faa ijckldemä at Hed
ningerne i stereste Hast refser borl
fra bete-S Hug— on Hieni, fnafnatt en
fmitfnm Enadom btnder nd i Nu
bolagel. Ta er Ver fwr Forvirrink1.
Alle — baade ftsre oa smaa, Mcend
og Kvinder, Born og Lxdinge .
flner. Kreaturerne deine-— bott. An
rene blive ligaende i1tilsnnede, og alt
Llrbejde forsømmess. Kun nogle faJ
Fodemidler tageg med. Der lnder
tun: »Dort, bot-il« Hvorhen dn’
Eil en By, hvor der endnn itle er
lPeit, eller oqsaa ud i Sieben nnder
alle Lmsiotndiabeder dort frei To
dens Niervckrelfr. Te itcerlefte Kur
liabedilbaand formaar ille ai san en
eneste til at blive tilkaae bog den
inge. Man overlader Vedlommende
l sin føraeliae Elcebne Inan Lkns
Dring, innen Veherlvcecxelse, intel
Treftens er for Den beende. Un
Mann as Stummen Baaadaz i In
isien førze fin af Peiien angrebne
Hnssru bot: fra Hiemmel Da forte
bende til en neiel Hinte. Lmn re-:
Tsiebarnet fra hendes Brust Ia flnebe
dort uden at aive bende en Trnabe
Band, o-; do-; bad buir san inderiiui
bekom. Ncriie Taa fandt man denke
i Hinten mer afreoe: Haar. Vi arm-«
ved at tænle caa Folge-me If denn-.
Tødsanaft. L, de arme Hebninnesk
Te mener at tunne nndfln Toben
Den fslqer don efter dem Elriril for
Eltidi.
Der liaqer en ria Hincu vaa Tit
D-ødsleje. Han ded, at Doden ustacid
feliqt ncermer Rai hom, Da doq hckn
get ban ved Livet med alle Fu:
Hiertefidre Hans Ylnfiat ndtrnllsri
den iterste Anast. Hans Klaqessrin
trænaet gennem Mino Da Ben; men
ingen af de onilrinasiaaende formanr
at yde ham den rinaefte Hjælv eller
Trost. Jan soqer Hirt-In bog alle
Prassten get alt de: zqodr. kran lan,
for at vinde Afauderneg Gunst Sia
gaar han omsider ind i (5Diabeden,
llagende og jamrende, nden Haab sq
uden Trost. Lad oc- endnu lage »
Elsempel fra Battafolket vxm Sumai
Ten. Der liqgee en dpende Hedning
paa en tynd Matte i sin Hutte Ved
Ziden af ham sidber bang Halten on
Vædek hans brændende Pande med
Citrcnsaft. Men det bjælper liae so
lidi som alle Troldmeendenes Medi
ciner. Den fyge foler, at Dsden al
lerede bar fai Paa dam, og denne
Tonle: ,,Jeg fial dol« behetsier ham
saa aldeles, at han ilke mete fotmoar
at icenke ellee lale om andet end
dettex ,,Jeg dat, jeg dsrl« Jlle det
svageste Lyg tkængr igennem Dos
nattens Mitle. Jeg disk jeg der!
kluger han til det sidste Med denne
Klage paa Mem gaae han« Sjcli
borl til del for dont ukendte paa den
anden Side Gravnr.
Overalt, hvoe Kristi Sendebud hat
heisel KotseiLFane i Heda-insgehei
dene, msdet os et andet Syn Deci
shae Wsiyggetne begyndt at vlgez
for Stege-lerne fra Relfmdighedeng
Sol. Del evlge Liv hat beghndt at
vise sin Mast og befri Dsdsfeyglens
arme Stelle fta de gamle Lenker.
Mietommerne og Dtddklagetne
man vlge for de kristnez jublende Op
standelses - Sehnen Legedomskib
den, sont den kluesiste miser sorge
«ves iedse essen spukt-let paa Golgai
lha under Krisis Kors. .
l
set-« km singen Hym- zpv l
SW sig den Rocke - Mod, J
See-mater aleid trage- frem i
M U Mk Witwe-tu
Ulyfijstwws
tu DUMHGQMI
MWLMUUICLILP
L c .—
« - - s
(1 Kot-. 15, 55). Ja, den sont dir
belyst af Straaletne fra Retfcetdigs
shedens Sol med Pauli Sejersang
pnn sine Leber, han levek —- om end
han der. hans Død et tun en Hieni
fart til det evige Faderhus.
At Livet ogsaa hat begyndt at hersie
i Hedningelandene, vil blive ’tlatt for
os, naar vi stiller os ved ornvendte
Hedninqerg Dsdglejer. Men vi vil
Frage vote Eto af, thi ·E-tedet, the
nna vj ftaar, er hellig Jord
Pna Sunthalmissivneng Vorne
hjem ved Ebenezer laa en Pige for
tort Tid skden paa sin Dødsseng·
Da Døden nwtmede sta» rnabte hun:
»Kommet J nu, J to tære EngleJ
Rate Faden send to af vine Engle,
fom kan bringe mig hjetn til dig!
Lav itte den sorteJJjavel tomnte mig
nasc! Foklad mig alle mine Evnder
on tag mig bjem til dig i Himletk
Pan Etationen throvona i Best
nfrita ,-I.vde en ung Bitte Ratacine
Vlsi. sundet fin Frelsen Lcenge maati
te bnn tin-ge von sit fidste Leie, nten
hun led ved Jer Kraft-sont en Helf
inde. Da Befrickfcn endeljg ncermede
sin, fvnratc en as hendes nckrmefte,
Om ban tnnde gpre nonet for bean
»L, nej«, spare-be hun, »Im er det
nun Zlntningen.« Den-an bvistede
bun: »Hette E dine Hasnder defaler
jeq min Ilend!« Vennen fpntgte beni
de endnu manner »Se: bin din Frei
fer3« Man on tndeligt svakede bun;
»Ja, ja!" Det var nn, Tom om en
uftmlig Haand udsietteve hvert Træk
af Ernerte fra bendes Ilnsiat Dg aao
bende en stille Fred -- hun var gaaet
ind ti: Liver. Ten folgende Moment
befoate Missiomrren den afdpdeis
IIIan Han lngde da Mcrkte til, at
Liaet bavde Zank Daa Banden.
Hvars er Grunden dertilk Jn. den
bensovede havde altid forrettet sine
Bonn-er med Ansiatet trnttet imod
Witwen Endftønt entmer Bevcegelfe
fernerhgerw denke store Znterter,
san Vilde bnn bog Tun bebe vaa den
Monde, on E denne Ztillina htnde
nun likme i flere Timer·
Pan Ztationen Chaibnkfa i Ostw
kien Teveoe en Leisten ved LkavnTuls
Zar. Tn det lattede mod Enden, bad
hnn fin Bruder at lasse den 12. StL
Med foldede Hcender on Øjnene
vendte ovad lnttede Den doende til
Gudz Ord. Han snstede at hans
ncermefte ftulde fvnae oa lasse for
dank Sau hvilede ban en Stund.
»Im-S noale Otd for mia af det nne
TestamenteZ sngde han derpaa. Man
lcefte Betetningen om Entens Sem(
af Nein. »Im ftal fnatt reife««1l
fagde ban tned fvag Summe
».8«Jvorben?« fpttrnte man. »Ti! min
Faden til min Fader!« lsd det.
Hentmod Klotten Z om Morgens-n
raubte han: »Hei-re Jesus, var mik!
Ennder naadig!« En Time gib
End qav han sin amdende Huftru
oa Broder Haanden med de Orot
»Jean væte med edekZ Lpbold mig
«ikte,· jeg vix W til min nahm«
Hatt bad til det ssdste. Da Stem
men itte leenarre tunde bot-es, be
vægede Labetne ssa don. Saaledes
var hans Henfart.
J Maschnnalandet i Endafrih
maatte Berlineynissionæreme ar
bejde i lang Tid uden at se Frugtee·
Sau dagedeg Det endelig paa Sta
tionen Guluz en Hedning begonnte
at torste eftek Retfcetdighed. Hart
blev sog, oa Sygdvmmen var til.
Dieben En Morgen, da en Mis
sionær bessate ham, ovbpd han sine
sidste Kett-steh satte sig op og sagdw
»Jeg enna ensdnu en Gang tatte
Gud.« Han foldede sine Hender og
bad indetligt om sine Synderes For
ladelsr. Missionæten syntes nt
hsre en Rest i sit Jndte saalydende:
»Man nogen kan formene Vandet,
at denne itke stulsde d-bes?« »Vi!
du d-be32« spuegte Missionceren
»Ja, jeg vil dsbes,« lsd det glade
Spat. Saa blev han dtbt i den
tteenige Guds Nahm Nu udbtpd
den fwende med Jubel: »Jeg fryder
neig, jeg ftyder mig!« og saa lagde
han sig for at de. En Times Tid
laa han stille med foldede senden
»saa hentede Herren hatn hieni.
; Paa Madagaslar uddtsd for nag
»le Aar siden en Fvefjlgelse mod
LFTaanene og Wende-muten
Isn indftdi Evangelist die-v otnrtns
met as en rasende hob. Man soe
lsting W M han« hiern, hdot
nqu daade dein-et hakn og han- Sin
nes. »Im du affvektge dtn Terz«
ask Uns Mkey »f« Ist b
aue « »M. M M its af
W ine- w das W Kri
sis-,- ipd W M Spar.
W satte nn ein at betaie
—
IT » , ,
Ljsepenge, wen Inder-en Toctedex
»Zei, jeg vil hverlen lsbe mit Lio
e r soelge min Tro, saadan er
Guds Villie." Kuglersne gennems
borede nu detie Blodvidnr. Saale
des dsr fordums Hedninget, der el
sier Jesus hsjere end deres egei Liv.
Endnu el Eisempei. Dei er otn
Sommeren 1886. Den sorie Kon
ge Muango herster i del afrikansie
Rige llganda. Cn Dog sidder han
inprl i Hu, omgiven af alle sine Hof
mcrnd. Trommerne lyder, og Svcer
dene llirrer. Kotigen vinier, og en
Yngling, antlaget for Højsorrcederi,
trader frem for ham. »Lceset du
Vibelen?« spsrger Kotigen. »Ja,«
lnder der frimodige Evar. Som en
rasende fpringer den sorte Hersier op
og raaberx »Im slal leere dig!«
Derma aennemsborede ban den un
ge Kristen ined sii Elend, trainper
paa dani- nøane Legeme, saa lasnae
ban formaar, og des-der endelia er-.
af sine Hofmcend at forisastie nied
sannwe llJiishandling. »He Fertigle
med dem alle! J Jlden med dem
alle!« raser Kotigen. 50 Ynglinger
oq en leængde andre Belendere,
hoje som lave, gribeg. 22 as den-.
blider langsspmt brændt til Kul i
en stor Jld. De vifer ei fortwan
sende Trogmod Her hjælper innen
Bonner. Drenge, Ynalinge tu
Mænd segner for Mimngas Senaer
og fortmreg ’i Flamme-me medens
de belender: ,,Vi kan ille gore an
det. Jesus er Konge i vort Hierse«
Dervaa fortes Robert Munde-law en
af Meniahedens ckldste, frem. Lige
til denne Dag havde ban verret Kon
genås Adjudani· Se, hvor Menneste
masnaden trcenger sig samnien, pe
aende paa den flammende Jld for-i
stal foricere bam. »Hug en as banås
Arme af!« befaler Mira-Ha Dei
sler, men Robert siger ilke et Ord.
,,Hua del ene Ben af!« skriger Kon
gen. Robert falder omluld. »F
Jlden med bam,« hvceser Negerkons
gen, da Robert lrods alle Mist-and
!inger ser sig omlrina nied alcedeåsi
siraalende Ansigt. Han iasteg i
Baalei, men Flammerne lan ille iil
inletaøre bans Karlighed til Jesus-.
Ei Var andre Menighedsceldsle so
res frern og folger deres Broder
Dsden »Jea er en Krisien og er
ille bange for dia, Konge,« siger den
ene. Muanga bider sine Tender
samtnen i Raseri. Marlyterne ven
der sig derpaa til Vsdlerne sigerrde:
«Bliv Rristnek Bliv lvllelige sorn
vi!"
Er del ille Befrielse fra Toben.
en berlig Seit over den? Er dei
ille Troens hsjeste Triurns, dei bed:
sie Bevis paa Evangelieis Magt til
at omslabe Mennesler, der for bar
ariset sor Boden, iil sejrssilre May
tyrer.
Rate Missionsvenneri Bed for
de Heldningekrisinh at de maa blive
Jesus iro, selv onr dei gcelder Livet.
Men bed oasaa for dem, der endnu
sidder i Morlet og Dsdens Slnage.
at Gud maa udgyde fm Aand ooer
dem, saa de maa blioe befriei sri
Dsdens og Djævelens Magi.
Ved H. M. Hansem
Trin. Sem» Vlair, Nebr.
.-——-—-·
tft as von zeirtefamfundg aller
oigtigfte og bemdningssuldefte Lp
qover er at bevore vore Bsrn i deres
Taabs Moor-e, eller hvor bet vifek
fig umuligt søae at Vcklle og op«
elfte dereg Interesse for oq Kerl-ig
beo til vor Rirke oq herved hindre, at
Poe cntcn qiide beit med Bei-den eller
lLriveiz dort of Seliernr.
« Hvis vi itte gar noqu for at hins
»dre det, da san vi være sitte Paa, c-:
Jvore Born glider med Strommem
»for: det er det letteste; men ssa hat
Lvi jo mistet dem, der sial bygge og
opholde vor Kiste i det næste Stegs
led, og den fvor danske luthersse Kirsi
le) vil gaa sin Undergang i Mode!
her i Luni-et
Der klages saa ofte over, at det er
faa vansteligi at bevate de unge i
biet-es Mode-es Mete. Dei ameri-«
Dunste tiltaler dem mieget mete.
Men hvsd et Grundens ’
Mon ille for en stot Del den, at«
deres Moder egentlig aldrig hat
staates dem et kigtigt hyggeligt diene
i sin Ritte, leert dem sit Sprog lege
saa gebt, som de hat leert bei engelssp
sie, iaget mod dem med aabne Ame
i seitens But og der leert dem, at
ten-de og elfle den stelle-g det fav
nede dem i Livess tidkksste Morgen
stund;thi hat de first i Vesrttdsksftnnen1
Bote Sondagsskolkn
L
fanden et tigligt dient l Guds hat«
vil ogsaa her det gamle Otd passe:
Syd og Nord og N dg Best, Ziem
me er dog altid bedft.
Kitlen et dor falles Moder, og
det er gennem Sindagsslolen og
Religionsflolen den maa begynde
med at betede sine Born et Hjem
Der holdes vel nol Sondagssiole i
dle flefte af vor-e Menigheder; men
man vi alligevel ille tkænge til at
faa Ljnene langt mere op for den
Sags Bemdning? Hdad got vi for
at dtageBarnene —- ogsaa dem aben
for Menigheden —- Ederhen og sag
gste Zøndagsslolen til et saa lært
Sted for dem, at de vil grade ai
Lcengle1, lwis de en Sendag er bin
deet i at dcere med?
Vort Kirlefamfund bar valgt .-:I
Konnte-, der dreier det lange Nadn
zLensdaggfloletelstlomiieen«. Hvad
ital den gere? Navnet tyder paa,
at den flal sorge for Telster til Sen
dagsltolerne. Det bar den ogfaa
gjort for vel ca. J; Aar siden. Sag
bat den faaet Paang om i Kitte
bladet at flrive Fortlaringer til dis
fe Tetfter. Tet hat den dgfaa giort
de sidfte 2 a I: Aar. Zaavidt i:g
ded, er dette alt, lwad Eamfundet
hat daalagt den«
Mm bvad Gaon bar iaa dette
gjort note Zøndagiösloler?
Hvor manae mon der i Grunden
get Bnia af diese Telftealler? Noa«
le entelte maaite. Men endnu dar
jeg aldria lwrt nogen udiale, at del
hanc-: ncgen Nmte as Fortlaringer »
ne i Fiirlebladet ved derei« Underviesl
nitin. Hvor inange Leerere mon der
i det hele taget lasset dem? For ikle
faa længe siden lmte jeg cn sige, at
han aldtiig havde lagt Mærle til,
at der var saadan noget som Tem
fortlaringet til Zondaggstolen i
bang Kirleblad Redattaten «.f
,,Kirlevladet« udtalte en Gang Dia
flet onl, at disse Fortlaringer ilse
niaatte blive for lange -—— muligvis
fordi han havde en Følelsc af, at det
blev tedeligt Læfestoss for Læsernr.
Vi blive i Aar færdige med at slris
de oder de tre Telfttaller, der et
iamledr. Hvad faaif Slal vi be
aynde fokfra igen — eller -—— hvad?
Dei var dog vist Værd at overveie
og owfte denne Sag alvorligt baude
for og under Aar-Zinsbet.
Hvis man vil have en Komite til
at viele for Sandagsslolesagens
Fremme i dort Samfund, lad det saa
ille være en udelullende Teilst-mi
te, men lad den li Lighed med i.
Els. llngdomslomiteen) vlrle for
Sagen i sin Helhed
Er der ingen —- eller lun gansle
entelte der bruger vote Telftmtlek
cller Fortlakingek, saa lad os prsve
at finde noget mete populmt —- hviö
der i det hele taget lan være Tale
cim et fælles System under vore
Fee-holde der et saa vidt fotslelligr.J
Digfe Linier hat jeg ille strevetl
for at lkitilere det bestaaende — end
nu mindre fotdi jeg »das noget bedke
at icette i Stedet: men fokdi jeg!
snslet at here andres Mening dgl
Erfaring i dette Stylle. Ofte hak?
jeg sputgt mig selv, hvokledes mani
paa den bedste og mest praktisteMaH
de slulde lede en Sondagsstole i vort
Sptog og under vote Fotholde saas
ledes, at Bot-neue baade kunde faa
Lyft til at komme og Udbytte der-If.
Jeg vilde med megen Interesse folge
en Drsftelse heeaf i »Dansieten«
sterlig da Vefledning bngget paa Ek
faringet og ille blvtte Jdeet; tlii
«etfaren Præst taler jo bedit.«
Chr. Christensen.
Jndttyt fta et Bei-g i
· Racine.
Pac- en nylig afsluttet Ferierejfe
gcestede jeg Racim, Wis» hvor jeg
tidligete hat opholdt mig, og paa
hvilket Bespg jeg mvdtog forskellige
Jndtryk, som maaste kan interessere
entelte of »Danstkren«ö Leserr.
Dei fsrsie usædvanlige, som faldt
mig i Øjnene, var Byens nye vssent
lige Bsiblioteksbygning, som nu et
sblevet fuldendt og ausbnet for Pub
Jlikunr Dei er en smuk og anfelig
IBygning paa to Gegen som giver
ypperlig Plabs for den gokve Bog
sekmling, Byne ejet. Den dannet en
gkel Modsetning til det gamle ever
fyldte Lokale, der tidligete husede
beciotekeL
J firste Etage er selve Biblioietet
med Udqunstontvr og Leser-entity
Baume hat deres fertige Ast-kling,
des er ice-betet vel befsgi. Anden
Efage afgiver Rum for en Fore
dragdsal og et Museum, sont toten
btg tndstreknter sig til en title, tnen
god Samling as Fugle og Drin stæns
tet af en Privatmann Endvtdete er
der et Basement, hvor der foruden et
Leesevcrrelse med Aviler og Tidsstriis
ter er anbragt Toiletvasrelser. Alt
er folidt og tidssvarende udftyret rg
er en TtEre og Pryd for Byen.
Mangelen af en ossentlig Bart i
tltncine er ftadig ttafhjulpen, tmrtelig
not, at san stor en By sont Nacme
itte er naaet videre i denne Retntnpu
Don er der Planet oppe onr at be
plnnte et storre Areal i Nærbeden If
Luther (5olleae, on et Fond for detie
Ljeinesd er stiftct og beloher iig Vist f.
T· til Tssssss Dollars.
Zorn forbenoeerende Eleo km Ln
tlser Kollege nilnnde jen fetxsfplqelir
beste Institut et Beinen In reiner
de Tage-, jeg lnr tildrnnt der. for
nostle nf de ftønneite Da tXeITt m
oendte i mit Liv·
Etvtenis note lltsfeende Eis-! ZU
nndret list bett:d-eligt til sit-. Worts-»
idet Terrirnet onttring Bonn-irrer
er tsleden renuleret oq tilberssot for
Ennuinn on Verrlnnminn
’.I.lleninqen er, fornden at zürnte ei
Te! Irrt-er, at nnd-enge tstrrrzplckncr
ca Blomiterpartier i Front «is" Ists-«
nebst-ten
tlnder mit Lphold Nu Skalen nn
tom en Eendinq nf Grers o; Blon-.
sterer samt Trcrer fra Conqreånmnd
Knorren iom tidligere bar oisi sisi
Interesse for Stolen ved gf sende
en sterre Zanrlina Bretter tsl Bib
liotetet. Dette er ootfet betydelig:.
nnlig ved at modtnae som Gabe bit
dcerdifulde Ver-kl: »Hill’s Bett-str
cal Reference Libmrri«. Don er Der
mange Bretter endnu, sont tut-de err
fteg, on fom dnrde finde-J E Bibli-:
t!l)elet. (7t beftedent ,«Lrbrarn
fond« Nu 25 Doll denter ;s1-1 Irr
oqelse.
Stolen har verret qodt bessert der
te Aar: mange lslever ere Dxi reist-:
nu, da Foraorstmolbeden » tse
gnndt, men Handelsstoien fortfætters
stadig med et godt Anteil Fleder.
Tilgangen fra Bven lmr oæret betr
delig starre i Aar end i Fior.
Der er allerede modtaget en Tel
Jndmeldelfer for næfte Edle-Inn
fotn begnnder R. September
Der arbejbes ibærdigt daa su »si
vitle Stolens Gceld Forleden faldt
taaledek 82000 bort vaa en Gang,dcg
er der endnu 8000 Voll. eilt-age,
sont forhaadentlig friert nur blire
udbetalt, saa Stolen tan Irbejde
uden at ver-re tynget of Greis
an Aftenen den 14· April cri
holdt Ginaus Menigheds Inn-the
samtnen med Luther Colleaefz Ott
iter en velltittet Aftenunderddtdning
pna Stolen.
Alderman A.Hansen holst en tert
Jndledningstale, i hvilten dass fores
stillede City Attorney, M. G. Wal
ter, fom Afteneng Taler. Mr. Wal
ter holdt et udmaertet For-edqu over
Eintret: ,,Tl)e grotvth of education
in tlyis country, and the drittes of
american citizensbip«. Saavel Ta
lerne socn de mange gode Musit- og
Sangnumre blev modtaget mid start
Bifnld as Publitnm,fotn bar-de fnldt
Salen til Trasngsei. J Afteneng
Lob blev der ferneret Forfriftninaer,
og en almindelig lelftabeliq Stem
ning herftede over det hete. c.«ltle ke
deltagende vare enige om at have
tilbragt en velandendt oq forntielig
Akten sanrmen.
, Hsjstolebnen votser stadig soq bli
.ver rned Tiden et as Byens ftnuttette
Kvarterer scerlia hvis Platten otn
at anlcegge Pakt der omtrina bltver
til Virtelighed.
l Prof P. S. Vig er latdet til
JPræst ved Emaus Menigbed, on Pa
Htor C. H Jensen fratræder sit Em
lbede paa Grund af sine nhe Sttlling
Hsom Princtpal paa Luther Colleqe
« Eiter Kirtegongen at dsmme, fo
nes den aandelige Tilftand dilandt
de danste at date god i Ratt-eh da
alle de danste Meter ere godt des-ste
langt bedre end i Chtcago og vtftnot
de fleste Steder i America.
Danfterne t Raetne tager vtrqomt
Del t det ossentltge der, tdet seyen
Borgtnester og stere Medlemmer at
Bhraabet ee dankt.
Ractne er med sine talrtge We
Ritter-, sit-let, Ferse-ringen Dig- pg
Ugeblade dlevet et anrneftedeene for
Daan t Amerika- en mltgs og
hyggeltg sy, hvoe end-er Mr
hurtig Immer til at file sts W
Mc«
denktg dtlsen ttl ,,dantleren«s
Mete
J. c. Ubtlstrnp, Ehtoagtn II.
