Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 22, 1904, Page 4, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    —
,,Danfkeren,«
. et halvugentlig Nyheds- og Oplysi
- « -«c kningsblad for det danste Folk
. . i Amerika
ubgivet af
DAleH LUTH. PUBL IIOlJ SE
Blait. Nebr
«Ton»eren« ubkkmmer hver Tikgdag og
, Fredag.
zssns pr. Ausgang t Te Forenebe Steuer
" 81,50; m 11.»1cx--v»82,00.
Moder betet-S s Foiftuo Vesiilling. Be
ratung, Avceoieiomudung og alt ander
angaaende Vladet adiesietesz
· ···D«Axst LUTH m BL HopsE
r Blatt Liebk.
sp- —»— —.-- —
clkevatmz A. M. Anders-n
Alle Jnmeuoenec avkeslmi: Tansketem
tfslam Nebr.
S .
Einen-d m the Post Ofljce in Blau-, Noth
se second- hlus mutet-.
Äckern-sing Rates made Immu- upon
sowie-Linn
»Daufkereu«
·t-iivek ieudt tu Subsktibemet, indtil up
nyfteltg spitgelfe modmges as Udgioekne
tig at mut- et betalt, i Ovetensfmnmelfe
fmw Te äuremde Steuers Poftlovr.
Nian Laietne henvendek sig til Falk, der
content i Blut-eh enken for at kpbe hos
sum euer for at faa Lplysninger om der
sinken-rede, bedes de altid omtale, atde faa
Apemssementet i dem Blut-. Tet vil vat
geuitdsg Nym.
-,Dansicken« og
dens Nedattør.
En Tid tiidage indeholdt ,,T—sl.««
et Bat anonyme Attitler om ,.Avi
set og Redattprer«. Hvad der Mag
. tes til Totvg var jo sagt saadan om
den Sag i sin Almjndelighed. Men
Det ligger jo nasr at tænte, at han,
der bragte Spprgsmaalet frem, men
te, at Leserne faa not selv tunc-e
stutte fra det almindelige til net spe
cielle. Det hat de ogsaa not gjort.
Jeg vil nu være lkgeftem og mil
slptetet gaa ind paa det specielle:
»Dansteren« og veng Rtedattør.
Dengang nckvnte Artitlek frem
kom, laa jeg paa Reffet og habt-e
dankle Lejlighed til at optage Det
omhandlede Spsrgsmaal til Duf
telfe, men jeg site-v mig Jndholdet
bag Øtet til fenere Behandling.
Jmidlettid — for jeg indlader mig
paa Artillen, vil jeg fortælle Lffenti
ligheden, at vasentlig samme Tanke
hat-de msdt mig fst privat, men boq
fra stete, saa det ladet til. at der
er flere end »Peter Sprensen« og
«Thomas FpkupC der hat dtsftet
det, vg —- vel at mærie — da itte
alene i Almindelighed, men ogfaa 1
det spicielle — »Danfkeren« og den-i
Redatttr
Man vil etindre, at P. Sorenfens
- Artikel fortrinsvis dvcelede ved Re
daktsren, og Rosknen i den var jo, at
han stulde mre faadan et Stagå
Undetmennesie, hveklen det ene ellcr
bet andet og alligevel baade be: ene
og bet anbet, mangesrdig begavet og
alsidig uddannet — noget faadant
fotn en vandrende Encytlopædi — og
. ftemfvr alt siulde han eje en »Kongs
tante« og vide at gsre den galt-ende.
Andre hat nu talt vm, at »Danste
.ren" siulde have et ,,Særptaeg«, no
get, den scrlig levede og vix-lebe for.
De hat vift ment det famme som Pe
te: Streu-sen, men ingen af dem hat
saa sagt, hvad Kongstanken eller
Seit-reget stuldb Me.
Mmig foreltbig gtre den Be
mctkning, at »Dansteren« allerede
par sammel, ftt jeg sit med den
Redaktion at gste, og da Aarsmødet
valgte mig til at tedigere den, eakte
dette hatten om ,,Særprceg« eller
«Wnke«. Enten maatte man
vel san mem, at den alletede havde
- Jst Pries, eller vgsaa —- — ja, jeg
. seh site hoch J hvett Fald sit jeg
kniest Paalæg om at fetpmge den
seitektededmiuvieckaptSpok
Men uaat jeg saa stal gaa lud paa
, selve Sagen, saa mener jeg tigtignol,
at ,,Dansteten« ille alme et, men
hat lange fsr mtn Rednktionstid va
tet bauten af en Kongstanle, eller
hvad man nu vil takde det. Jeg me
ner mitg, at vott Mrkesamfunv,
»Den forenede haust-lutherste Kirse«,
et bauten as en stvr og veetsdig Taute
At samle vott Falk her i Amerika
m W i Vrd og Sakrament til
L lebende Mensghedet og apbygge en
Jst-taki- qf M Sie-« pqq vo
Wtkes evangelssk lutherste Be
keudelses Grund. Og sont en Op
gave t thwing detmed stal ttlllge
WI: Bonn-elfen« af vort Fells
unselige Moment-v til dets Bel
ftgsulse es Mgelfe i beste Land.
,—
Og endnu eet: Vedligeholdelfen af
Foubindelsen rned Modertirten og
Fædrelandet.
Kan der peges paa ndgen, der har
gjort en storre og ædlere Tanle gæli
dende blandt dort Foll i Amerika?
Det er i Sandhed en »Kongstanle«
lthi det er Fortsættelsen af Konger
nes Kdnges Missidns: og Frelses-s
Ytante dverfor alle Folt.
i Men saa »Dansleren«. Ja, jeg
Jhar i min Enfoldighed forftaaet —
og da ogsaa sagt — det sauledes, at
;den bar den beerende Tante tilfcelleg
Ymed det Kittesamfund, der ejer og
styrer Bladet. Med den Opfattelse
dar jeg overtaget Dens Redaltion
Jeg mener beftemt, at »Dansteren«
flal vcere Samfundets Tjenet eller,
om man vil, have Opgade dg Time
ste tilfcelles med Kirlefarnfunch
Det dilde ver-e en Uting, orn Bladet
stulde faa et Særprceg fdrftelligt fre
Sarnfundets. Der fordre-? af Has
holdere, at de stal findes tro, faule
des vistnot dgfaa af »Dansteren«s
Redattøn Men Trostab irndd Sam
fundet kan jo itte taldes et Scr
dræg. Dei stulde jo være helt al
mindeligt indenfor Guds Menighed
Men i For-hold til den vantro dan
ske Bladliteratur her i Landet har
»D(1nsieren« et bestemt Særprckg.
Den disl staa absolut pan Kriftendow
mens. Kirkens og dor Bekendelses
jGrund J faa Henseende ital da
vil den wne rent Flag. Vi tnn
dære os selv detendt soin lutderfte
Kristne. Vi tan være dor Historie
betendt daade som Folt og sor Hir
tesamfund. LIg den ftærtefte baade
lpftende og bærende Kraft i dort Folt
er absolut Kristendominen
Men det er itte ,,D(1nfteren«s:
Scropgadse at dære et religipst eller
tirteligt Blad Vort Samiunds
Medlernmer leder itte alene et Hei
ligdagslid, men dgsaa et .f)derdag"e
lid. Vi er ilte af Verden, men ddn
i Ver-den og leoer i den Foritand ct
verdsligt Liv. Det er netod i Oder
dagslidet, at Kristendomtnen ital
dife sin Kraft. Her er efter niin
Forstand »Dansleren«5 Steropgade1
Oderfor den dantrd Bladliteratur it
dille hævde Kristendomrnen baute
sdm den eneste Kraft til Zaliglree
og sorn løftende, bcerende og bedecken
de Kraft i Foltet, — dg dberfor een
sivig Kristendomsopfsmisk ak hav
de, at sorn Kristne man vi ogsaa
lede et Hverdagslin tcve som gode
Borgere i Landet.
Vi er laarede til at vcere Horden
Salt, men ftal di tunne vcere det,
saa man di pna den ene Side vogte
es, at di itle mister vor Kraft, dg
paa den anden Side maa di fslqe
med Udditlingen i den Verden, ri
lever i.
Da jeg nylig reiste for Stolen,
msdte jeg, særlig eet Lied, den
Jnddending, at Stolen i Blair var
dprindelig bygget for at dcere Prieste
fkole, nu var den tillige dleden en
»Business College«. Jeg sagde flete
Siedet og mener det fuldt ud, at
nceft efter at odhdlde en Stole, hvdr
Præster, Missioncerer og Lærere tun
uddannes, og en Forstdle for Pres
steslolen, er det en af et frit Kitte
samfunds ftprite Fellesopgaiver hev
til Lands at opholde en almindelig
Kundstabsstdle, hvor vdre unge, som
vil erhverve sig Kundstaber til for
stell-ige Stillinger i Livet, lan faa
disse vaa lristeligt Grundlag vg i
lristelig Aand «Det er den tene
Jammerlighed, naar vor Tids
Hantrso Stolemænd dg Journalisier
yhcever Videnstaben til Skyerne og
zlader haant orn Kriftendommen eller
Finaaste givet den en sidedrdnet Plads
imed hedensie Religioner —- det heles
IUUdewkvnei Vidmsiabem Vi ek over-I
beriste am, at der ingen Mvdscetningf
er imellem fand Videnstab og Hei-i
ftendommen. Derfdr er det af den;
stsrste Bewdning, at di hat StolerH
hdor der kan sycleg med Vidensicsp
berne med den Agielse for Leisten-;
dummen, somPenrluB udtryller, naarj
han siget vm dens Stifter: »J hamt
ere alle Visdoenmsens og Hundsta
benz Statte sijulte.« «
« «D-ansteken«s og vor Colleg«
Opng hat spart meget tilfeelles.
gDe defattek sig degge særlig med
köntdagslfveh med den verdslige
jsm cf de minne- Liv, pg ocggee
lValgspeog kunde i alt Fald godt
decke, ja burde dare- J Ver-den, men
ikse af Beer
Endnu en Junke. Der talei saa
meget om, at Fremttden ttlhsrer
Ungdommen eller den opvollende
SlOgi. Som den dltvey faceledes
Ivtl altsaa W Olive. Wen t»
Ehe-me Stege oitsigeu de mest ways-,
Inddannede og begavede blisve de le
bende. Derfot ligger der saa over
maabe stot Vægt paa. hvotdan Wisse
Ledere bliver, og verfot gælder det’
igen am, at vi tunne faa troende
Larere i vore Stoler (ogsaa i »Ehe
Common School«), troende Prokura
toter, Embedsmænd, Lager, Form
ningsmænd, Købmænd o. s. v., fuldt
saa meget som vm at faa twende
Mænd ag Kvinder i de mete alminsde
lige Lfvsftillinger.
J saa Henseende maa Stolen gaa
fotan, og det et as ilte ringeke Dig
tighed, at Laterne ved vor Stole,
»ogsaa Collegelctrerne, lau vate haa
ken af en Kongstanir. as Küsten
dommens Aand, end at vore Journa
»lister er det. Men »Danskeren« haa
ber ogsaa i nogen Grad at kunne
være med at lede Udviilingen i den
:Retning.
I Maasse P. Sorensen ellet Tho
kmas Fstwp og jeg ikke er meget
»uenige — jeg tan jo itte vibe det,
Ida be ikte hat givet bei-es Bett-agi
jninget nagen bestemt Adresse. Men
zen Ting er jeg klar over —- detsom
ide Herrn siulde overføre deres Tan
tker ellet Teotier i Praksis, saa vilde
Ide blive adstilligt modisicerede. Men
derom sial jeg tie, i hvett Fald ind
til der muligvis gives en bedke Lej
lighed. A.M. Andetfen.
— , » , -4 -L-»,
Tantek til Ovewejelfe om
vote Blade.
Der vil at mange Grunde være of
ftor Bewdninq, otn Squundet fort
tog en Fotandring af bets Blade,
nemtig fauler-eg, at det i Steoet for
at udgive site Blute tun udgav to
Mode, nemligf ,.«Bplnebladet« og
»Dc1nsteren«.
Det er itte min Mening, at ,,K1«t:
teblodet« og »D( unges Blad« siulde
smtteg ud of Etgistence, men det
imod ftulde de foteneg med Bluts-It
,,T«7nfteten«, saa at disse tre Blabe
tom til at udgaa som et Blao meo
folgende Navm
,,Dc1nfteren«,
Ftirtebladet og De ungek Blad.
Blaoet burde Va« udvides til et
fnosvoltet Blao og ltot lcmgete og
ordneH omtrent sooledegu 1. »Mutte
ren« burde da have de site fsrste Si
der sont Spaltetum for Verdensny
beher, Jndlanbsnyhebeh Baume-rig
nyheder og Artitler af fotstellig
Zlagg etc. 2. Kirtebladet bot saa
have den femte Side for detg Ind
holb. It. Den sjette Side for ,,De
ungeg- Blut-« 4. Den syvende Eioe
for Korrespondancer. 5 Den ottende
Sie-e for Aveesisfementet m. m.
Blovet burde udgaa for famme Prit«
GLIU og fremdeleg have tre an
svaksyavende Reoattoker, thi san
tunde Arbeit-et blive overtommeliqt
og ubfort til olmindelig Titfredsbeo.
Mine Grunde for en fanden chr
anbring, som jeg tillader nqu at have
den Mening om, at den vilrse blioe
et betndeligt Fremfttidt, er folgende:
1. Alle tre Blade, naat de udgit som
et Mal-, tunde da blive udgioet med
et pænt Udftyr og et godt Jndholb.
Z For ncervækende er det med et be
tydeliat Tab, at de udaives som tke
tsckrstilte Blade, medens det vil blive
med betydelig Vinding, om de ur
gaveg som eet Blut-. Z. Naar de nd
gaves under eet, tunde alt det Fylde
stof as Romanlæsninq o. f. v. udelut
tes og godt opbyggeligt, oplysende csg
belætcknsde Lafeswf indtag dets
Mal-T 4. Det er ufotfvorligt Aar
eftet Aar at udgive tte Blade med
stort Tab for Hafet 5. Naar vi sit
de tte Blade udgivet under eet, vilde
vi ganste anderledes kunne fao dem
udbredt blandt dort Folt i Almintw
lighed. S. Som Bladene gaar soc
nett-verende, fortrænoxr die over-an
dre nd fta Hjemtnene, ,,Danftete-.«
,,Ktrtebladet« og otnvendt, mange
syneö itte om at holde dem beggr.
Kam de derimod under eet, vtlde de
blive modtagne med Glcedr. 7. Bote
tue unge Mennester, sont nu tun
holder »De unges Blad«, sit da med
det scnnme baut-e »Danf!eten« og
»Diese-blank og fauledes ganste na
;tutltgt bleve de fort tnd i en dybere
jForstaaelse af vort strtelige Arbejde
,t sin Zeche-d. Diet vtlde blive en
Udvtdelse af deres Livsfyn og tit
lstynde dem til et ihcrdtgere Sam
Jarbejde med de gcmle. 8. Og ende
;ltg, naak vi tun havde eet Blut-,
kpcent t Udsiyt og godt t Irrt-hold «
kunde vt alte Beque, Ptæstek og
LMentghedstemmeh atbejde meb Lyft
og Gehe for at faa det ind i hvcr
eneste Familie i Menighederne og faa
hvert ungt Menneste til at holde det.
Dette til Ovetvejelse nu fpr
AnrHinodet.
Med Ætbødighed X
Fra Finland.
Fcrngslinger. Viltaarlsigs
heben Forhaabninger.
En Samtale med en Fin
lcender.
Langfredag Eftermiddag ringede
det paa min Dot. Jeg gaat nd og
luttet op, ca udenfct den staat til
min Overvaftelse en Mand, jeg leerte
at tende, da jeg i 1897 var »Kriste
ligt Dagblad«s Koteesponbent i den
graste Krig. John William Nylan
der er hans Nat-n, finsi Professor
fvn. en Tid til Ses, var 1897 fri
villia i det standinavisie Korps i
Frkmmedlegionen i Gratenland.
Da det var let at marke, at Begri
itring havde drevet ham til at gaa
med her. Siden hat han sitevea en
ftor Bog om disse græfte Bedrifter
og bar oasaa paa anden Maade be
traadt Foriattetbanen
Han var med i Finnerneg store
Denntation til Szaren som Repræ
fentant for Etenäs og strev bagefter
cn Boq betont »Den ftota Deputas
tionen«, som totn i ftere Oplaa. Eg
faa en Zamlina Slitier ,,3isfolt«
flvldes h·am.
Finlandg ivære Trængfelsaar bar
ajort bam til Polititer. Alletede
Llnsiqtets lldfeende vidner om et cg
anbet. Furerne er blevne dnbere,
Fiinderne magreke, end da vi leerte
hinanden at tende under Grcrten
lands Sol.
« Er De Paa vatrejse7 spprgct
jeq, -- Studiet til en ny Bog?
-—— At nej, jeg link maattet for
lade min Eiendom Da rejie fra Fin
lano en Tib.
-— Hvad for noget! Er de nd
viitk
— Aa nej, itte just det.
-«— Hvordan gaar det egentlig til
dekovte nu?
—- J-a, De tan jo hem, hvorledes
vet er gaaet mig. Saal-an hat vi det·
Den 4. Februar havve jeg lige netop
isbt Billet paa Stationen Limpiiälii.
Dei er oppe i Finlands Hjertr. Jeg
hat veret bosat der i Nærhedem
Jeg vil«de reife ind til Helsingfoks,
for der stulve 100-AarS-Dagen for
Nunebergg Fsdsel fejres Dagen :f
ter med store Festlighedek. Lige fpr
Togetg Afgang blev jeg anholdt af
Det rusiiste Politi oa sprt til et Hus
i Rarhedem ipvor jeg blev unversu
ftet Visitation Derefter hentedes
der Heste og Sicher, og lebsaget at
6 Politimaend blev ieg fort til mit
Hieni. Alle Stuek og Kroge btev
paa det npjagtiafte underssgt. En
Masse Papiret og Bogek blev be:
flaglagtr. Underipgelsen varede man
ge Timer. Summe Dag befordtedes
jeg under Politibevogtning til Hel
singfors, hvor jeg blev indespcerret i
en Telle. Her tilbragte jeg 28 lan
ge Dage, i hvilten Tid jeg itte en
cneste Gang sil Lov til at komme nd
i fri Luft. Og grimt plaget af
Utsj blev jeg.
--— Men De tom vel dog itke til
at fwde hen nden at faa Tieres Sag
undetsogt?
— J Begnndecfen holdtes der
Forhør hver Dag, vfte flere Timer i
Trak.
-— Men hvad var De da bestytdt
for?
—- Det lyder« ncsten lsjerligi. Dei
var for intet mindre end Kunst-tin
tion mod Statens Sitterhedt Sa
gen var, at den 2. Januar gjorves
der i Wasa et mislyttet Attentatfor
fsg mod Stadens Politimesier, en
forhenværende sinit Visiten Kaptain
ai Enehjelm, som nu er en af Bo
britosss bedite Haanblangere. Dette
Attentatforssg gjorde, at main hist
og her, hvot Samvittighederne er
daarlige, begyndte at fsle sig urvlig.
Saa indbildte man sig, at der eis
iiterede en stotartet Sammenspærs
gelie, og naturligvis begyndte man
at ssge eftet de sammenivorne. Gen
netn Æventyret i Grasenland 1897
og senere veb min Deltagelse i bei
500'S Deputation til St. Weins-H
barg i 1899 hat-de jeg iaaet en vis
Pomilaviteh Mere bebst-Wes iste. t
Jeg maatte viere stylsdigt l
Hekdigpis havtde jeg aldrig hafij
den mindste Bettring methenstats
mændene i Wasa, havde ilte enGang41
tendt dem as Navn. Det fnldt det
for oansteligt at bevise noget imod
mig. Og den Z. Martg blev jeg ow
sider frigiven.
For at unddtage inig den utaal.«
lige Politiopfigt, som jea staat un
der, befluttede jea at rejse udenlands
for en Tib, saa meaet mete, sont mit
Helbreb hat faaet et Knat. Eftcr
lana Betctntnina aav man mig Pa-:
til Udenlandsrejfe den 14. Mari5.
Den folgende Dag, Da jea i Hang
vilde aaa om Bord paa Tampftibet,
blev jea paann anboldt af Politiet.
Eiter Ordke af Politimesteren i
:.Helsinafors:«, den samme Mundiq
jhed, som Dagen fotud havde aivkt
finia Pasfet --— blev dette nu taaet
fra mia, oa jeg sit Befaling til med
forfte Toa at reife ind til Helsing
forg og der melde mia bog Politiet.
Man lod mig for-staa, at det var
baabloft for mig at unviJippr. Dette
mente jeg med, -—- blandt andet hav
de man under mit Ophold i Politi
fasngglet fotogeafetet oa maalt mig.
Men felv om der havde vertet MU:
ligbed for Flugt, havde jeg dog itte
bennttet mia deraf. Min Tante er,
at fkivillig,eller, om jeg saa maa sigr.
felvflabt Landsforvisning, sont ui
not hat fet Etsempler paa i biete
Iidet, itte anstaat en Finne
Blev De saa iaen arrefteret i
HelsingsfotsZ
— Nei, jeg blev blot ophvldt Daa
Hefter Dag, uden at nagen egentlig
HAaksag til dette Tratasferi tunoe
’angives. Endelig den 24. Marts sit
ijeg paany mit Pas, og det lyttedes
mig denne Gang at afkejfe uhindket
fraszHangs heetii. —— Ja, saadan
gaar det nu til hos os.
—— De sagde itte noget om Be
lhaandlingen i Baretægtsatkeften
JDet var da vel itte Tale om Mis
handtingi
—- Nei, Behandlingen gav itte
Grund til Klage. Jeg blev behand
let med alt Henfyn Saaledes sit
jea f. Ets. daglig Aviser. FlekeGans
ge fit jeg Lejliqhed til at tale med
niin Familie, —- naturligvis doa
under Politiopsigt. Jeg var lylte
ligeke i den Henfeende end de as
mine Landsmænd, som et blevne for
viste til Russland og forinden hat
siddet i Varetcegtsatkest i Peters
borg. Detes Stildtinget af For
sholdene og Behandlingen i disse
Ferngselshuler fsker Tanten et Pat
Hundrede Aar tilbage i Ti«den, eller
man ttok sig at aabne Osten til et
af de sibitiste Fckngslet, som f. Ets.
Georg Kennan hat stildtet nied f:n
Pen oa sit FotograsiappataL En
Mand, som befsgte en af vote fvrviste,
mens han sad i Cellen i Petetsbota,
fottælletz at han eftet sit Bei-g itle
hele Dagen formaaede at spise den
mindste Smule Mad. Saa wert-erl
dende vcemnieligt havde Jndtvyttet
vcetet. ,
— De tret altsaa itte pan den w
sende Stildring af de sibietiste
Fængölee, som det danste Bett oni
,,det ny Stbirien« bringet?
—- Nei. Kennan tan to have over
drevet med fm Pen, men hvad han
hat fotogtafetet, tan vel tite »mitt
des.
—- har De det Jndtryi, at der
stadig gaas statpete frem?
— Meget tyder paa, at vore Men
det nu hat staaet ind paa en var
sommete Politik meyd vort Land.
Fotvisningee et itte fotetommet i
den fidste Tib. En af be til Rus
land fort-ists hat faaet Tilladelse til
at slytte til Udlandet og bot vist nu
i Sveerig. En, svm i flere Ugee hat
sibdet feengslet i Petetsdoegz et uden
Videte bleven ftigiven. Gt ganfle
interessant Svagheddsmnptom synes
Tilladelsen til at fejre Runetbeths
vagen mig at vere. Fast Meridi
gjordes der en Masse strenge For
ordningee mod enhver teentelig pas
triottsl Demonstkation paa saadanne»
Dage, og saa i sidfte Minut, da ded
kommende havde faaet Nys om, at
der alltgevel vilde ste Jllumination
i mange Hase, saa giveg den mest nd
Hstratte Tilladelse til at feer denne
jvot Nationaldag. Ktigen i Østafien
ter maaste en af Aaksagerne til denne
Forsigtighedspolitit,tnen selve Grun
den stnl dog not sogeg dnbeke.» Knn
den, der er fuldt inde i de PartimtrE
gek, som nu spilles i russifte Rege
tingstredse,tan give et fuldt tisfredzi
ftillende Soqu paa dette Zunge-—
inaaL
Haabet paa en bedve ernmd her
vi ingenlunde opgidet. Adftillxge Be
givenheder tydek paa, at en Titnærs
melfe mellem de to Sproggruppet
ster, om end langfion1t. Vi ek oct
et steiget Folt. vMange et de dew
gelset, vi hat gennemgaaet —- itke
mindst Stummen ved, at egne Metnd
hat fveget Fanen. Men enInu er
di et Folt i Fotventning. B for
ventek en Genapftaaen
» Saaledes udtalte den uqe sin
ste Mand sig. Man sit as banz For
tallinger det steckteste Jndtwt af,
hvilten fuldstændig Retslesjhedens
Tilstand, der raadet i Finland nu.
Der et ingen Sitterhed for Person
ellet Ejendom. Jngen ved sitz stkter
poa sin Embedsstilling. Arke-sträu
gek og Husundekspgelsek bseet til
Bogens Orden. Der er genuemfttt
et fuldstændigt tussist Spimverings
system. Man tunde saaledes sprtclle
Nylandek. nsjagtigt Pladsen· bvor
han havde siddet ved et Mode for 2
Aar siden. Qg faaledes dideee Men
heldigvis stal der jo mere ti! for
varigt at flaa et Folt ned.
P. S. i »Kr. DU«
Eu simpcl Bondkiciand.
Jeg er en simpel Bondemand
ej Ven af mange Ord,
jeg elsiet mine Fabre-, Land
og dyrket Fædrss Jord.
Er Jsorben end tun tinge
sog Hasten itke stor,
fkal intet bort mig bringe
fta denne Plet i Nord.
Mig sagdeg tidt i Ungdoms Trost
Vælg dig en anden Stand;
Eber ventek dig tun Slid og Sieb,
Haar du bl-i’r Bondemand.
HMen er bet da et Onde,
Iom Kraften ptsves 1naa?
Nei, deki hver en Bonde
sin støkste Glæde san
Og senere helt ofte man
bat sagt mig disse Ord:
Reis bokt herfra til frommer Bank-.
da bli’k du tig og stor. f
jhvad kan mig Rigdom nytte
bvad hjælper htje Stand»
naat jeg derfot sial flytte
dort fra mit Fidelanw
Den Piet, hvokpaa min Vugge sind,
jeg trofast elsie vil,
og aldrig agtet jeg det Otd
»Det er ej Nytte til.«
Mit Fideland jeg styldet,
hvad jeg udtette kan,
jeg eftet Evne fylsder
min Plads som Bondemanv.
P. Eies-, Art-ich
III-II Versen-com
Ei smuit Kett, trykt pas- tytt
PapiH 42 by 64 Tomm., paa IM
ler med Lctredstanter.
Visek rote nye Obesiddelser. Den
tranösibitiste Jernbane, Pacisic Oce
ans Cabler, Jernbanelinier og an
dre Smegenhedet i Japan, Rina,
Manchuriet on Korea og der fjetne
Listen
Sendes ftit til 'enhver, som ind
sender 25 Centö i Frimærtet ttl W.
B, Kniskerm P. 'T. M» Chicago äs
North Western Railway, Chicago,
:Jll.
Rent Blod
est absolut iustitipndiqt om Hrlbkrdm skal vxrrk goo. Tief » umulkgr at
vskkc irtjk, n.«11 Blut-It et uns-it isllrrIhrrspqsdsnxsqx Uterus-NR E H
stud, Hub m-1.1, ds(!-«.·1111m:1«-11u- W anzunqu »unm- rk E sum Hu- ein
Kund-L minnt NO w«1«ttrr Innre-. 1I.1«.IH"r1n-:11.s zum p-: nmk rt bunt-(
nl Arbeit-c N Rucnmcmh
Dr. Peter’5 Kuriko,
Ort ganle vclxsrnvcdk h««1«,;-.s1!1:dd«-i We nlsnsr usw« Nod-L mm f!:—:X
Oel pau sammt T .D, dener Uhuan III-Er H wirtan s.1«k1suji.
Lokalagnmr Iorlmnun drit. ism 1 !
Dr. Peter Fahrt-ex
ll2sllc so. Iloyae Ave-we. cllch(30· ILL