Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, April 19, 1904, Image 1

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    AAAAEAEA
« « k :.-n««" kostet tun ihbu pir Ucczmpz
»«Dansteren udkommek twer Cirsdag og siteng Tll SOZgS- mdgaVe. »Dan sk
. » »,»,» , c . —
Ak 32 E Blau Nebr» Tiksdagd m April 19»4. is. Um.
Rusland —j;c:avv;?-;ndetrl
Diplomatet af forfte
sann anfer det for haavi
lsft slaaet.
It Ausland er naabløst slaaet Da
Isaa innen lange svcelge sin egen
Splthed og dede om Fred, det tnenek
Wlotnater af forste Rang i Wa
Iingtvm figer Walter Wellman
Slige Anstuelfer udtaltes af Mec
ksnner af det diplomatisie Korvs
sehen selftabelig Sammenlomft i
Slutningen af sidste Uge, da Talen
m am Udsigterne i Osten.
Bisse Mand er itte Ruslands
spinnen de er sirnpelthen Stats
send, vel underrettede og ved no:
Mt Verdens-Kendslab og lang Er
sting i Stand til at opdage den spa
Hk Stygge af kommende Begiven
Ida En af dem, sont er vel tendt
Ia brgge Sider af Atlanten for sin
Mrnatiste Stamsindighed, betjente
E II as folgende Ord:
.,Itnsland aaar raft fremad Vejen
M Rain. Krigen er virtuelt for-—
Il, og Rusland er odervnnden. Ja
Isn hat Magten paa Spen, og i
II moderne Arigssprelle betyder
sagten paa Seen Sejr. Rusland
III ille vinde uden at genvinde
Mrrnaaten paa Seen, oa dette er
Imnligt, kned mindre det er villiat
sl at fortlatte Ariaen i tre Aar.
set indttl det l.1n faa en nn Mias
Iaade bngget. On det oilde betu
Ie saa meget sont det rutzfrsle Nigez
Illin —- hanblsfl Banlerat, Stagna
Hoa af Handel og Fortetnina on Ne
Iolution hiernme.
Ref, der er intet andet for Czaren
at gsre end at frelfe af Vraget, hvad
In kan. Han burde begynde ftrals.
han ftnlde afsledige Krigspartiet, —
vsind-e Alerief og Lessar oa alle de
andre trigsfprende hjem tilligemed
Itzabrazoss lkzaren lan itte godt
Mediae sine Onller og Tanter cg
frigtre ssa fra Storbertugerg In
leiertuainderg Jndflndelse. Men
hin siulde itle aate paa dereg Rand
pan burde aenindfatte De Wirte og
Nte sig fast til Grev Lamsdorss Ia
it andre Fredsvenner. Han stulde
Mkillelig henvende sia til London
is Paris og saa deres Mægling og
sorslag til Fred med Japan, betale
sen nundgaaelige Pris og redde
Unget«
Ovsnstaaende Ord er sont en Op
fmnmering af Berwns bedfte Di
Ismaters Mening. Der er de, som
Ist, at Czaren vil reife sig under
stifen og anslaa en Kurs som den
tntydede. Diplomater, lyvis Mening
er as Betydning just nu, tror, at end
In, fst der hat staaet noget ftsrre
»Man og laa lange Japan ltle
Iat lldt stsrre Tab af Penge eller
soll, da kunde Nusland faa Subs
Ittingelser, sont under Durste-Mig
Itdetne maatte taldes gunftige —
set vil fis fempelthen gaa ind paa
Japans optindelige Fordringer rned
Tillæg af et Par andre.
Tilllgemed Garanti af Koreaö U
sfhcngighed og Rtmning af Man
Cnriet vilde Japan uden Tvivl nu
M Fordrlng paa, at halb-en List
stung, indbefattende Port Arthur,
Inlde overgives til det eller i det
Ifndste afvckbnes.
celtedaqd im ,,Mi5fpuri«.
Onsdag i fotkige Uge meldtes der
m en Eksplosion paa Ktigsstibct
Missoukie, hvorveb 29 Mund kniste
it Livet· Dem tilligemed flere af
Use Krigsstibe holdi Skydessvelstr
tdfot Pensacola, Fla. Aar-sagen til
Istsie Elsplosion an ives fotstellig,
then ved denne auf .-tdtes site Skud
Itadt eller 1600 Pund og en anden
Mission paafukgte. Og at det saa
ille gis verre, bekam fortcklles sea
Uti
Undertanonet Monson reddede
this-spukte fra Undekgang og 600
Mennestek fta Dimen. Derokn er
buade Osficerne paa Stibet og Mon
fons Kommeratek enigk.
En af Ztibets Officeter striver
derom til en Brodek i Chicago, vg
saa en Sie-offnen
«Flaadenå nyeste Stagstib undgik
i yderste Dieblit at blive sprengt i
Stumpek og Styttet ved en Maga
sinetsptsosion Og 600 Soguttek, san
tcette som de bedste i Untel Same
chedey void-den saa ncek fom inu
ligt. To Mænd hat Æten for at
have reddet Stibet og dets Mand
sieb.
Undettanvnek Monson afvendte
Etsplosionen ved at lebe ind i den
asabne Magasin, hka Jlden hvert
Dieblit ttuede med at tage fat pas
Krudtbeholdningm flaa Dsten i ef
ter sig og sætte Magasmet under
Band. Der var næppe Lisv i Mon
fon, da hans Kamineratet aadnede
Osten. han stod i Band ester Hai
sen, og var Hjcelpen kommen nogle
Lieblitte senere, vilde Flaaden have
savnet en Mand, som aldrig vilde
lade Fjenden gaa forbi det Punti,
ban hat«-de at forfvake, fsk han selv
laa dad. De, der ladet detes Liv
paa Stagmarken i Kamp mod Fae
dkelandets Fjender, foktjener den
Hyldeft, de faar. Men, sandelig, en
Mand, der got, som Monson gjokde,
er itte mindre Helt, end de ek.« Da
Officekne hatte Etsptosionen i Taut
net og san Flammerne siaa ud gen
nem dets Tagventilek, fokstod de, -.—.t
det opbedede Magasin i nckfte Leie
hlit vilde etsplodeke. De kettede
del-for Stibets Kurs mod Stranden
for oin muligt at tunne faa Stibet
sat paa Land og Mandstabet ud,
for Eksplosionen korn. Den store Ma
gnsindpr ftod neben, og der ftod tke
ellet site Krudtseetke i den. Uden cst
Lieblits Betænkning lob Monson
hen i Deren, tastede Kkudtscettene
til Side, sprang ind i Magasinet,
luttede Deren og begyndte at fette
Rummet under Band.
Aaptain Coivleg fokftod strats Be
tydningen af, bvad Monson band
gjokt, drejede Stibet til Soes igen,
og i mindre end 10 Minutek havoe
de to Mond spatet mange Mennesters
Liv og Landet for et Tab paa Js
000,000.
Staden paa Stibet samtnen med
Tabet af Ammuntsion er naturlig
vis betndelig,men man er da vis paa,
at 850,000 Vil dcette det dele
Dræbt as Tagen
J Spndags blev tke Person« i
Allentown, Pa» en Mond og to un
ge Wägen drehte af Toget, som de
git .hje1n fka Ritte· En fjerde stel
ste Livet ved at springe til Siden.
De ulyttelige vilde styde Genvej
hjem og fulgte sauledes Banesporet.
De iogttog et aktangerende Fragttog,
og medens de havde Opmærtfomh-:
den henvendt paa at voge sig for
Vette, tom et Passagertog og tskte
paa dem og dkcebte dem sjeblikkelig.
Meget lave Ekvkuksiouspkifer
X
til San Francisco ojj Los
Angel-es
via North-Weitem Line vil ttæde i
Kraft fta alle dens Stationek 23.
April og gælde til 1. Mai inkl., paa
Gran-v as Nation-It Retail Grocets
Konvention og M. Es almtndelige
Konserenæ To Hurtigtog gen-tem
gaaende til Califotnia daglig. »Ihr
Overland Ltmited« Mem-ist oplytd
gsr Reisen i mindre end 3 Dage. Et
andet Durtigtog, »Th( Cakifornia
Expkess«, hat »Man-ins wom« og
Tuttst Sovevogne. Nsiere Unbek
tetning faas hoc Ehtcago Fc North
Westrrn Ry.s Agenter.
Fra Krigsskuepladsem
Admiral Togo er Tagen-Z
Heli.
Tolio, 17. April, 5 p. ni. —- Ja
paneserne føler sig nieget oplpftede»
Paa Grund af dereg Zucces overforI
Port Arthur. De er ogsaa ftolte af.
Admiral Togos Sejre, fcerlig hang
sidfie strategisle Lylle med at under
rninere Fjendes Hur-n og narre denne
nd over de lagte Miner.
Lyllen ved at udføre denne Plan
slyldes hovedsagelig en Rcklle af for-«
sigtige Obfervaiioner, som Japane
serne har gjort under deres tidligere
Angreb paa Port Armut Japane
ferne saa den rusfrste Flaade forlade
Havnen og feile tilbage igen flete
Gange, og de opdagede, at missier
Krigsstibe fulgte versentlig samme
Route, hver Gang de sejlede ud og
vendte tilbage, aabenbart for at gaa
llar af deres egne Miner. Denne
Kurs site-v Japaneserne sig bag Stet.
Da Japanesernes Torpedo Flotils
les Odelægger-Afdeling Natten mel
lekn 12. vg 1.«’« April nedlagde deres
Kontraminer. lagde de dem langs den
iagttagne Reute. Sanlningen af
disse Kontnminer var overmaade
faresuld. Tbi var en Baad med Mi
ner pas bleoen kamt af et lnllelth
tust Eind. Var den bleven iilinlei:
gjort.
Vejrsl NJtten nsellrm 12. og 151
April lsknuniiincke Iwane-ferner
Vasrt Te: recnede stærlt, og Ratt-InI
cnr misrl ca Wei, ism Ruf-ferne med
deres .,scarchliu,l)li:-« spillende over«
Jndlølset rsxidxnrdr ille Jalisiinrferiiessl
Odelckxikrch
Sie-Inn LIlonsiitl Denn lonin·,an-«
Den-De den japanisiiiie Mindre, ftjnls
sinlde Tolle Rudern-IF Elilxe uk wer
Minerar. Den Deswd cf iire llryk »
Here, alle ttpaii-t—re:e klitsch en stiften l
be Lollcnmd for be freiere rnzsisie"
Stil-es
Bitt-Admiral Toqo oitiqekede selv
et Flanleangrekx Hans lssiarde be
stob af « pangrede Elaaflibe. Hin
Denlede i Im Milsz Afstand, indttl
Kontra-«lemiml Deine ved traadlos
Teleqraf signaliferede yam om at
komme ind.
Alle Admiral Togos Slaqflibe sci
ler 18 Knobg i Timen, sasa bet tog
ham ilke lange at naa ind. Hvad
der hat gjott Russerne opmcerlsotw
me Paa, at de var gaaet i en Felde,
er ille llart, men sandsynligvis hat
de paa Horisonten opdaget Togos
.Flaabe og hovedlulds vendt tilbage
Fest-: Haku-» tit. Dei met-des itke
jTogo at forhindte dem i at sejle ind,
lmen han tvang dem til en farlig Re
tmte, som endte med Peikopavlovsts
Ødelckggelfe og Pobiedas Udyglig
gseelse.
Eiter denne Tildragelfe heil-des
Forletne ska en Del af Slibene.
Togo kalder detie sit ottende An
greb paa Port Atthut.
Admiral Bavon Mniamolo, Ja
pansFlaademinister, hat i Dag senot
Admiral Togo folgendeLylpnstningss
telegramt
Dei gslcedet mig, at det ottende
Angreb paa PotiAtthur lylledes saa
godt. Udfaldet var glimrende, og
niedens del attkibuetes til Kejsetens
Dygtighed, saa hat Flaudens Offi
cerets og Mandsiabs galante Hand
ling spillej en fremragende Rolle.
Deus Opføtsel ladet iniet tilboge ut
snftr. Jeg sendet herved Dem og
Ofsicerne under Dereö Kommandoj
min Lyksnsknsing og haaber, at sum-I
me noble Pligtopfyldelse maa net-va
te, saa lange næwcetende state na
tionale Problem ligger for os.
Maalet er endnu fjærnt. Pas godt
paa Dem selb, saa De maa blive i
Stand til at fulvføte del state Værl,
som ventes af Dem.«.
For Reiten hat Be tagininget over»
Ruösernes sinke Uhel fyldl Daglbla-"
indløbet Telegram eftet Telegsvam
anqacxenoe Petropavlovsis Statan
Zorn sædoanlig lydek de fokstellig,ef
tekfom De tommer fra russiskivenlig
eller japanst-venlig Rildr. Russerne
kvier sig ved at indrømme, at det er
et japanesist Krigspus, der hat for
voldt dem den store Ulytte. Men alt
lagt sammen og trullet fra, saa efteri
ladet Beretningerne den Overbevis
ning, at bet alligevel et sau.
De feneste Efterretninger melder
om et Ists-g paa at lande japanesi
fte Troppek mellem Port Arthur og
Yalus Munbing, men der mødte dein
faa starrt russist Modstand, at de
maatte opgive Fuss-geh Stillingen
paa Yalu synes i det hele taget at
være temmelig uforandrei.
Dei meldes fta St. Petetsborg
den 18. das-, at den ftkste af fem un
der-spier Baade, som bygges ved St.
Petersbokg,er assendt tilligemed store
Ladninger af Ammuniteon, og i det
hele taget bereites der, at Rusland cr
ved at komme sig eftek sin sidsfe YO
myqelsr.
Hotel og Hospital i Judianqpoi
lis i Flammen
Stor Panit begge Stehn-.
lsnlelte omtotntner.
En Patients Heltebaad.
Jndianapoli5, 17. April. —- Me
Iensk Bliens Bkanmnandflab maatte
anitrænge alle derei« streitet for at
tcknipe vimoo Jlden i Lccidental Ho
cex i Tag Morgei5, gjordes der
Vtanoallann fra Et. Vincent Ho
spitaL Ta forste Brandlompagni
arrirerede var Der allereoe et Liv»
tuaet tat-it, on flere Person« tom till
Stabe unter dereg Forsoa paa nt
nndftn, hvao De anfaa for oen disse.
Tod.
Jlden Var aplornmen i en Bnnte
Irr-prer under en Rappe-, og for en
Tid syntes bet, fom Flannnerne bittr.
bane sia Vej til de øverste Stotvceklf
og resultere i et fryateliat Btændof
fer. Alle Binrsner paa fjerde Etage
var fnldte af slrælslagne Kvinber og
Mceno, foni raabte til dem, der ftod
paa Gaben nebenunder, om Hier-In
Men disse var for en Tid ved en
tyt lvcelenoe Røamasse hindrede ft-:
at lomme ind i Bygningen.
Panitlen paa ID« og 4. Etage veo
vakede længe efter, at Jlden var flat
tet. Patientek, fom lige havde un
oergaaet Operation, sprang ud af de
ies Senge, for til Vinduetne og for
spgste at springe ned paa soeben
Harriet Leahy, en gammel Oppos
setste i Hospitalet, lastede sig fra et
Vindue i fjetde Etaqe oa flog sig
ihjel i FaldeL Flere lavede Touge
af Sengetoj og firede sig ned i og
slap heldig fra det.
Dagen fotud var der udført et
ualmindeligt stort Antal Operatio
ner. En Mand, der faa Timer for
Jlden wer var opekeret for Apen
dicitis, sprang ud af Sengen og for
ned ad site Trapper. Han et i en
ltitisi Tilstand. Doktoterne frygs
ter for, at der vil blive mange Fatas
liteter som Folge af Panilten.
En udteeret Patient, James Dam
skm, soede en stok Herren-ad blank-it
Flatientekne paa tredie Etage. En
efter en anden drog han dem fraVin
dueene, som prsvede paa at springe
ned paa Gaben, og føtte dem til silre
Siedet i føkste Stolvcerl. Efter paa
denne Maade at have reddet 27 Sy
gepasfere og Patienter fta mulig Fa
re tsabte han Bevidftheden og metal
te beinges til Ro, og der blev straks
fes-get for Lægehjcelp til ham. For
en Tid mente man, han maatte hul
le under for de Anstrengelser, han
havde udstaaei.
O I .
J Hotellet, sotn betendte, var der
»Im Hund-rede Personen Flete und
f l
gik med Nod og Næsppe Dsden i
Flammerne og den kvælende ng·
Mange maiatte siy i det bare Nattøi.
Men det lykkedies. Jmäet Liv gik
tckbL En Tid san det nd, fom den
væfentligste Del af Bsyens Detailfor
retninger siulde giaa med,men der kom
Bxandmandstab mdd Sprøjter fra
Forstcsdetne, og det lylledes at satte
Grænse for det graadige Element.
Hele Tal-et anslaas til 8125,000.
Belønniug for Heltedaad.
Carnegie opretter etFond
paa 85,000,000ifaadant
Øjemed.
Det tundgjordes den 15. April i
Pittsbutg, at Andrew Carnegie hur
oprettet et Fond paa 85,000,000 til
Fordel for »efterladte efter saadanne,
som har sat deres Liv til Ved heroist
Forssg paa at frelse Medmennester
eller for vedtommende fein-, dersoni
de har taget detydelig Stade.« Der
er ogsaa taget Besteininelser om at
give Medailler for Heltedaad Le-"
gatet stal tendes under Navnet »The
Hero Fund« og beftaa af 85,000,000
i United States Steel Korporations
Obligationer, bærende 5 Procent
Reuter. «
Fonsdet sial beftyres of en Kom
mission, hvis Medlemmer ncevneö,
men fom sittert itte hat synderlig
Interesse for ,,Dsst.«s Lcesere !
Kommissfwnen holdt sit førfte Mo-«
de den 15. ds. Det erfares, at Mr.!
Carnegie undfangede Tanten uniid-J
delbart efter Ulytten i Harwick Mi
nen, da han kaldte Mr Taylor og
Mr. Wilmot til New York for sam
men med dem at distuttere Plan-r
for at hjcelpe dem, fom var bleven
stedte i Nod ved denne Ratastrofr.
Fondet stal omfatte United States
og Canada med tilhørende Habe.
»Es-en er Skueplads for mange
Heltegerninger,« siger Mr. Carnegie,
»Da- ingen Gerning er niere heroift
end Lagers og Syqeptekersters, fom
frivillig tilbnder deres Tjeneste i Til
fælde af Epidemier. Jernbanefolt er
betendte for deres Heroisme. Alle
Dis-se oq lignende Tilfælde omfattes.
Naar som helft der vises Heltemobl
af Mænd eller Kvinder for at redde.
:I.liennesieliv, der findet Fondet An
:·7«:delfe.«
Tet er bl. a. betinget, at intet Bi
dmg tan fortfæties lcengere, end det
l«-:::;«es ædrueligt og ordentligt, cg
·s.--·.odoagerne fører et agtbart Lev
ned. En Medaille vil blive givet til
Heltem bans Ente eller ncermeste
Slcegtiiiiig, mindende om den Helle
daad, hvorfor Underftøttelfen gives
Medaillen stal gives for- Heltedaa
den, ser om lldøveren itte besiadiges,
og ligefaa en Pengesum, dersom
Kommissionen anser det for ensteligL
Bladeue om Balgudfaldet
i Kobenhqvw
»Social-Demokraten« og
»Politiken« er flove, de
andre veltilfredse
»P o l i t i k e n« trøfter sig med,
at »den fvrenede Reaktion« kun sei
tede meb et lille OvettaL og faa med,
at bens Partifæller hat »stemj i stort
Anta1«.
Bladet siutter sine triste Betrags
ninger med folgende dystre Ord:
»Naturli·qt beklager vi særligt Ta
bet af de fire Venstremænd, der var
Paa Balg, og sont haardt vil favnes
i Borgerrepræsentationem hvis Ub
seende jo ftwrkt fotandres ved Goal-L
dagens Udfakd.
Vatget tilkendegivet, at Byen for
Tiden er delt i to ncesten lige stor
Vælgermasser, og at en vis Tilfcel
dighed hat spillet Sejren i Hænderne
paa Antisocialisterne i Aar. De sei-—
irede stort i Fior: de sejrede knebent
i Aar; og de vil om et Aar kunne
overvindes.
Dog, dette Nederlag og Omstiftel
Lferne inden for danst Politik i Me
lblittet viser, hvor nødvendigt det et,
at der af alle radikale Venstremænd
Igøres et stott og alvorligt Arbejde
i den kommende Tid.«
,,Social-Demotraten«
troster sig med: »von Stemmetal i
Gaar er det højeste, vi nogen Sinde
hat menstret.« Bladet betlager Ta
bet af d’.Hrr. Hvas5, Palme-Land
Lamm, Botgbjerg, Rom-Peterer
log Ost. Johansen, fom nu er falden
’to Aar i Træt, og føjer saa til:
» »Men heldigvis hat Demokratiet
endnu Flertal i Borgerreptcesentatio
nen. Den bestaar nu af 15 Sociass
lister, 10 Liberale og 17 Antisocia
lister. Og i Magistraten siddet der
et solidt demokratist FlettaL be
staende af 3 Socialdemiotrater og 3
Liberale mod 8 Hsjremænd.
Men nceste Aar gcelder det selve
Flertallet i Botgerreprcesentationen
og dermed ogsaa Flertallet i Magi
ftratem To Raadmænd, Klausen og
Hage, ftal paa Genvalg i Eftetaaret
1.905, og vil altsaa, hvis Antifocia
listerne siulde sejre tredie Gang, til
Marts næste Aar, blsive afløft af to
Antisocialifier, hdorved Magiftrais
flertallet vilde være tabt.
De øvrige Blade er derimod, sont
rimeligt er, særdeles vel tilfredse med
Sejren.
«Dannebrog« striver bl. a.:
»De socialiftisle Forere hat andre
Midler til at faa dem frem til Balg
bokdene end at tale til deres Ova
bevisning om, hvad der gavner Sam
fundet bedftt Socialiftlederne tan,
uden at det høtes offentligt, sætte et
kolossalt Valgniastineri i Gang. Tet
er stet ved denne Lejlighed, hvori
Kampen jo gjaldt selvefte Hi. Borg
bjergs Stilling i Borgerrepræssenta
iionen, og ingen Sinde før er Ma
stineriet sotn i disfe Dage blevct
spcendt til sin yderfte Erme.
Saa meaet mere LEre da for den
antisocialiftiste Bedæ«g«-elfe, at den
trods de ulige Kampvaaben hat fett
en klar Sejr hjem.
Og hvilken Lytte for vor By er
denne Sejr ikte«!«
»»-amsundet":
»Bei blev den Borgersejr, det stulde
være. Dset blev det Knæk for den ra
dikal-socialiftiste Alliance, som dens
Mænd maatte have. Det blev for
Høvedismanden Bprgbjekg det dybe
Fald fra Raadhusets Altan til kom
munal Ubemærkethed i Rømersgades
indre Gemakker.«
»Dort Land«:
,,Vi glæder os over Valgudfaldet,
forvi det bckdrager til, at Stillingen
i Borgerrepræsentationen kommer
paa en mere fornuftig og meke ret
færdig Fod end hidtiL Vi ønsfer det
rette Fothold gcnnemfsrt ved Flet
talsafstemning««, indtil det kan ske ad
lovmaessig Vej.«
»Nationaltidende«:
,,J Stedet for ensidige og af
Partidisciplin bundne Partigængere
hat Borgerteprcesentationen faaet ny
Tilgang af solide Arbejdskræfter,
ftie og selvstcendige Mand, der ikke
er bundne af Partihenfyn ellek Oder
enskomfter.
Naar det hkdtil er lykkedes Somi
demokraterne og den lille radikale
Halt, som de indtil videre tillader
at optrcede som en Slags jævnbyk
dig allieret, at beherske Hovediftadem
saa er det stet i Kraft dels af der-es
Modstanderes Uenighed, dels af dis
fes overdtevne Forestilling om de al
lietedes Antol«.
»Verl. Tid.«:
»Vi hilser Udfaldet af Balget i
Gaar med den strrske Glas-de og Til
stehst-di