STEnsketne paa Kronvorg.
En historisk Roman.
Af H.F. Ewald
—EE Anden Del. IT
lFomaH
»Jeg faa en Mund med Zoneth spart-de Else med
tystende Stemme; ,,men han haode sosn en Taage for
sit Ansigt, saa jeg itte ded, om han et gainmel ellet ung
fjetn eller ncer. Der var Blod paa Zoætdet, hvilket sigcr
Helm; dog tom der ikle Otd af hans Mund. Saa Vide
vi da itte hvotledes, hvetten Timen ellet Stedet·«
»Na ilte mete!« sagde Lisbeth; »scet dig, Elsel
Benene tyste jo under dig.«
Else satte sig og sagde, mens hun tøttede sin Pandej
med Bagen af sin Haandz
,,Ktaften er vegen fta Inig, fotdi jeg et bleven Kun
sien utvo, og jeg et traadt ud as Liver. Det et nu en
Tio siden, jeg kiggedse gennem en Kitledøts Npglehul el
bt laa paa den bate Jotd sot at lytte, hvilket maa til
for at bevate sit Fremsyn og tunne here Aandet tale. Dog
et jeg edet gerne til Tjeneste paa anden Mande, Jomftu
Lisbtthk OM J Inster det·«
,,Jeg snster at blive ham kvit,« sagde Lisbeth hvi
stendr.
Else saa op og smilte uhyggelig
»Jeg hat vel en Urt, sotn evnet at dysse den stet
teste Mand i Dvale; men den maa vejes mange Gange
vp med Guld!«
»Fu, Else!« udbtpd Lisbeth med blnssende Kinder.
»Jeg vil ingenlunde hans D-d, Herren fti os sta den
Oude og hans djaevelste Planet!«
,,Hvad da?« sputgte Else med en mstk Rødme paa
sine btune, tynlede Kinder. »J man ikte fotlede en gam
mel Staffel soin mig ved shalvsttaties Tale til at snalke
lovet sig.«
»Ksan du ikte vende hans Hu fta mig?"
»Det ikke!« svatede Else fast. »Gjaldt det at vende
hans Hu til edet, da ved jeg vel en Dtit og andre Midlet,l
fotn have stot Ktaft. Kunde det maaste udsindes, at J
hat en forttyllet Ting has edet, som holder hatn saft,l
kunde J give mig den; saa maa han sølge mig, enten han
vil ellet itte. Hvilken stvn Ring hat J det paa edets Finger!
Mvn det stulde vaete den, det et sotgjott og scengslet hans
Ou?«
Lisbeth saa Paa Bitthe Rantzovs Ring, hvis Dia
mant inntes hende at funkle tned nsædvanlig Klarhed;
saa lod hnn attet Haanden shnke og hensaldt i dybe Tan
ter, indtil hun pludselig sagde med et Blil og Smil, der
lhste af .:Haab l
»Du tom til tnig i en lyllelig Z,tund Elsel og nu
kan du usden Ttolddom hjælpe mig tl iytihed og dei saa
ledes, at din Spaadotn kommet til at staa ved Magi,
uden at vi smitte os med Ondstab.«
Elfe faa op og lyttede ospmættsomt til Lisbeths For
tælling otn, hvotledes og as hvem hun havde faaet den
Ring, og om det Lsfte, der var knyttet til den.
»Im Bitthe « sagde Else saa med et møttt Blit
»et at lide paa som Havets Skuml Jtle heller hat hun
Magt til at fte lse edet « l
»Du got hende stotlig Utet, Elsel Høt nu, hvad jegl
bedet dlig om! Tag denne Ring og gaa fluks ind medl
sden til Kobenhavm der stal du søge Fru«Bitthe op tg’
give hende Ringen med de Ord: Jomftu Lisbeth sendet;
den; hun er i Nod og bedet om edets Hjcelpl —- Hun Jill
da have Fortlating, og da maa hun have det Saat: det
gceldet at ftelfe sig ved Flugt sta Kronbotg —- Siden
sscn hat ladet mig vide, at Aftejsen stal ste den 22de; saa
sætte vi den 21. om Morgen! Bed da Ftu Bitthe at
dtage hettil i sin Karosse, saa hnn kan vcete het uden fot
Festningen i thnnehave den 21de otn Motgenen, itte
sildigete end Motten seis. Jeg stal da vcete paa Weiten
otn hun vil tage mig med.«
Else taentte, at Bitthe Rantzov næppe vilde gpte sig
saa stvt Ulejlighed for en andens Sthldx men da hun
haabede paa en god Lon, gjotde hun ingen Jndvending og
Iovede at tpgte sit Ætinde.
»Der et lige en Uge til, Else!« sagde Lisbeth med et
jpændt Blit, »saa du hat god Tid. O, du maa ikke be
dtage’mig og holde Ringen tilvage!«
,,J kan ttygt swle paa mig!« sag-de Else og reiste
fig; ,,tnen sig mig nu, hvad Lpn jeg faat sot den Gangl«
»Der et et Smykke,« svatede Lisbeth og tog en Naal
af sin Btyskdug; ,,det sit jeg as Hin Mittel; det, tag det!
Saa se her denne btede Guldting sotn min Feestetnand gar-(
mig; den stal du fan, naat jeg siddet ftelst i ht. Wtz’3
Ward i Whavn, og du indsindet dig det.«
Lisbeth saa paa sin Festensting og sinilte bitte-M
wen Eise tystede Tau Hovedet
»Ja lidt, Jomftu Lizshetht Jeg stal jv hyte et Bud
at gaa til Ftu Mkthez al den Stand viset jeg mig selv
Pan hendei W, saa maa ieg vente at blive jaget
tut med hundepisten.«
»Na se du dig for, Elsel og vwlg et siktett But-P
»Oh, UUe Jvmftul J stasl ikde cugsic eder for det!
W Eise hat Wind-»was ti for en, hvot hnn Wer
«
»He-a tag da min Pungf sagde Liibeth og kalte
sendedeUHdetiethelensian
»J- MM Wbe Ale- ds htm havdt Wt MEng
i sit Jst-d, »O UeseMlet og en halv Krone. Rac, jeg
Iet, at M Wi- et en pas-holden Mand, gjoeve
" VI IIU M l Mit-IX
M sitt-se Med- Mmstet ci W« Esset Lea but cl
MWIeIetsavethamvdidenueMng"
IIIde hudenmdøftebmndtmigpaa
Ordnan
MUUMWMWI,«se-gdes
Mhtt eensjvttehdenjegsiaatf
klsskaWsksssW
txthwl
—
rapsede noget Linner med det samme. Saa humpede hun:
tilbage til Dagligvarelset og hen til sin Pote, som hun
tnmte, lagde Klar-er ie paa Bunden, Varerne ovenpaa og
bandt saa for dem ;
Zaa tan ja del sttle paa din Trofkab.?« fpurgte
Lisbeth til sidst
»Ist-en Mund on xro Wand dandre amncm alle Land3«
fande Elfe oa slænzite Pofen paa Ratten; »men ingen
tjener for Tal — det fnlder san lidt i Sættenl Hidindtil
brød jeg aldria et aivet Ord, Jomfru Lisbeth! men J
maa vide, at det ital blive lusteliaere end det stolteite Git
defærd det lille gyldne «).ltanebred, jer nu dar ber i min
FikleI Hirn bavde hidtildaas for Stik at brnde gidne Løscs
ter og aengcklde aodt med rndt. For eders Styld, J sokn
ingen Sinde saa vredt til en Stattels nfrels Kvinde,
endsige lod bende piste og lo dems, vil jeg mitte, at dei
naadige Frue, der har saa mange Sind, soin Dagen har
Timer, maa være i det Lune, at hun gider lette sig af
Scedet, saa hun til den fastfatte Time tommer farende i
sin Karosse som en lHurrelvind.«
,,Endnu eet,« sagde Elte, da hun allerede bavde
Haanden paa Dørlaasen, »J maa tie om denne Sag og
intet melde derom til nogen Moders Sjcelk Lutter J
Munden op derom, viger Lylten fra os.« —
Fem Dage sneg sig hen for Lisbetb saa langsomt,
fom vare de lige saa mange Uaer, og saa aandsfraværende
var bendes Besen, at Ursula lo der-over og saasde tilSven
son, at nu tunde det tendes paa Lisbeth, at hun for
Alvor git i Giftetanter. For-it den 19de trat Lisbeth
Vejret noget friere, fordi Svenson den foregaaende Aften
havde ladet hende vide, at han den Dag itke tunde komme
til hende, da han stulde i Tjenefteforretninger hele Da
gen. Nu følte hun Langsel efter endnu en Gang at se
Hans StensvinteL som ittes havde været hos hende i over
en Uge.
Hun git derfor orn Fermiddagen ned paa Etsercer
pladsen, var saa heldig at trcesse Hans og bad ham da
komme -og tikbringe Aftenen hos hende.
»Det blivet mit Afstedsgilde," sagde hun med Tau
rer i Øjnene vg et usiltert Srnil, Jan du maa itte svigte;
men der kommer ingen andre Gaster end du.«
Derpaa gtil hun tilbage ad Slottet til; men da hun
nerrrnede sig Fastningöbwem tont nogle Rnttere imod
hende fra Mortepori. Hun havde vel faaet Øje paa nogle
Hesie og Tjenere uden for Kommandantens Dor, da hun
gis nd, nien ikte gjort sig videre Tanter derover; men nu
saa dun, at det var Dahlberg.
Han var i fuld Inilitasr Puds og tom fra den danste
Kommandant, hvem ban havde tomplimenteret til Affted.
De to Herrer havde tiltalt binanden med mange sirlige
Ord, da ingen af dem dilde overguas as den anden i Hos
lighed; men af alle de Komplimenter, de vetslede, var dog
maaste den Bellagelse mindst opriatig ment, som Oberst
Holct udtalte i Anledning af, at en udmcertet Ofsicer
sont Dablberg itte havde tunnet overtale sig til at træde
i daan Tjeneste. Kong Frederil kavde neinlig gennem den
fvenfte Gesandt Sten Bjelle ajort Dahlderg gvde Til
bud, da dan onstede bang Hjcelp til at fuldspre Kron
boras Udenvcerler. Dog badde Diahlberg, næft at tatle
for den state Akte, gidet et fast Afslag og sagt til Ge
sandten:
»Bei tan jeg itte gIre, idet jeg aldrig hat haft noget
qodt Hierte til Danmart. Stulde det verre, at hans
tonaeliae Majeftcrt, min allernaadigfte Herre, i disse fre
delige Tider tunde undvcere min Tjeneste, vil ieg spge mig
en anden Heere op, hveni jeg kan tjene med ftsrre Af
fettion end Konan af Danmart.«
Urolteliq i Karliqheden til sit eget Fædreland og i
sit qu til dets Nabo og mangeaarige Fjende, var Hel
ten nu i Fcerd med at forlade danft Grund for aldrig
mere at scette sin Fod paa den. Han havde nu det sidste
Msde med den dansie Pige. der davde haft lige saa ringe
Held til at vinde hans Hinte, sorn hendes Landsmænd
og deres Konse.
Statkels Lisbeths Hierte daniede, og hendes Kinder
blusfede, da hun saa den sorte Hingft i Paradetrin danse
hen over Grpnningen med sin stolte Byrde. Det anede
dende, at hun nu faa ham for sidfte Gang, og hun tnnde
da itte andet end tænte paa deres forste Mede. Hvilken
Sinn af Urv, Smerte og stussede Forhaadninger laa itte
mellern hin Dag og denne! Der var not til et helt langt
Liv.
hnn sit den tidligere Hilfen Han dlvttede sit Hoved
og holdt Hatten i haandem menz Solstraalerne legede i
hans gtyldenbrnne han«-U bsjede sig med eedel Anstand;
Gans Aasyn opltvedeg af et hsjerteligt, tndtagende Smil.
! »Ve! msdt, Jomftu Lisbeth!« sagde han; »jeg var
dvre bog Madam Ursula og dad hende dringe eder rnin
Aftdedshilfem svtn feg nn glceder mig ved at kunne offe
rete eder felv. Dog stilles vi, faa haaber jeg, itte for
altid. Jeg heter, at Brylluppet stal staa alt den 24de i
Helstngsdorg Tillad mtg forud at snfte eder til Lytte,
da jeg da vil viere paa min Gaard Bart-inge, hvvr min(
vaaerelse et hist fern-den« ;
Lisdesth dsjede sit Gered sont til Tat, men tunde
ille faa et Ord over sine Leder; dun saa nfravendt paa
hanc, sont om dun for altid og uudslettelig vtlde præge
haus Billede t sit Vierte.
»Man gtt Ret deri,« vedblev han, meng han be
roligede tin dcltge Dest. »Den lange Reife til Stockholm
san tun dlive tesalelig, naat J drager med ham sont han
hustrn. Pan glædectgt Gewinn i Sverige!«
than fsrte haanden til hatten, gav sin hist Teilen
og red videre, ment han modtvg denn-r af de dankte
Ædater og svarede paa den. Lisdetb blev staaende og
san efter ham, indtil dank Stikdelse forsdandt gennetn
Usdenveettspotten
»Don red dort fot den nieste Morgen at tndftibe sig
til M,hdorhnnsikenstvtsremtidtM-be. Efter
en dort Umadens Tld Milde hnn have sig fra den ene
act-Meere Etat-oft til den andeu, ægte en adeltg spenst
W vg Mit ltg flvt Matt-tm« tut-M den vpnaaede
Martt hsjeste mtltteeve Verdigded og sont Jeltmarstnlt
pprsw st red- nan Gustav- Smuessu, nur tm Ton
te- fflste M M hau- cltmdmde seltedarm san It
tun een Setz den, at hatt We Wbd W Zwinger-;
Saaten nM m W —
LM gtkthlMetmedettungtM
og udgræd sin Smerie i Entmu. Hun havde dog et smi
lende Aasyn, da Hans Stenvintel indfandt sig om Af
tenen. Han var itte munter som sidft, og Aftenen git
fergelig not, intdtil ilrsula lagde sig til Hvilr. Han vil-:
de san ana, nien Liilsetli bad- tmm blive. Te fad sammen
i Vindueiifotdnlmingem Da Liszsbetb fnede de sidiie Bring
paa Eilteimsrfet, Inens Hans i Tavsstied san deriva
Stærfet havdse den Fande, Lisbetb nndede 1neft, og var
lyseblaat, eint lnildnret med Guld: on Eølvtraad og
Perlerx de dannede Binde. Blomiter oa Fruatet Ja inv
ede fia lang-:- Etterfets Fianter i en bted Bart. Hvad
nun nu snede ganste ssnt med rcdt nede i et Hierne mel
lem de to Blute, var nenne-I eaet Navn. Hans flirrede
paa bendes hoide Finate, sont forte Naalen, og den
Jiøde Traad, der git ind oa ud Nu var den færdig, Da
ider stodt Lisbetb
Hans drog et dnbt Stil. Slærfet maatte io være en
Gabe til hendes Feestemcend5 maaste sinlde han bære det
naa Btnllupsdagen. Naar hun havde siænlet ham sin
Person. havde det jo tun lidt at siae, vm hnn lod denne
Gave gaa med i Kobei. Hans var dag, mens hun syede
sit Navn paa Sirt-riet til Mode, som om shun i hans
Paasnn forslred sig til Fanden og satte sit Navn under
Kontralten Ined en Pen, dnppet i hendes eget Blod.
Hendes Person siulde snatt vcere Svensons Ejendoni;
men havde han ogsaia vundet hendes Sjcel? Hans vidne
itte niere, hvad han sinlde tro, saa sagtnwdig som Lis
deth i den sidste Tid havde tet sig; men om saa var, at
Svenfon dirielig havde briet hendes Villie, maatte der
vcere Trolddom med i Spillet, det var han bis paa.
Han iuttede, og da Lisbeth saa op og hendes lcetlige,
vemodiae Blit niødte hang, sit hans Følelset Luft i Ord.
,,Jeg et iaa mod i Hu, Lisbeth!« sagde han, ,,sordi
vi nu snati stulle stilles. Er den Beflutning ui.-t)ggeli·c;,j
at du tejier?« l
,,Ja!« svarede Lisbeth med et Smil der foretokn
Hans ufattelig lyft og forhaabningsfuldt, »oni Gud el
lers giver Held dertil.«
»Hm du nu vendt al din Ha til hom?'« spurgte Hans-;
,.fsorhen hadede vdu hom. Sig frem, Lisbeih! Tantet du
endnu lige godt paa Befrielse?«
Hayde Spaakvindens Fordud ilte dekret, vilde Lis
beib naiukiigdis firals have beitoei Hans, hvad hun hav
de gjort for at blive fri. Han vilde filtert have billigei
hendes Plan, thi flnaiede hun alene oa tilfods, var Risi
toen ali for stor, ilte alene fordi Sidenfon vilde satte
efter hende, men fordi Landevejene date usitre og Egnen
ingenlunde tenset for svenste Marodster og dansle Sti
mcend. Nu tutde hun sog ilte indvi ham i Hetnmelig
beden; thi jo mørteke hendes eaen Slæbne blev, og jo
stsrre hendes Spænding var, des mere bildet-es hun i sin
Tidsaldets Overtto og mente, at et Otd fra hendes Lok
ber vilde vceke not til at lade hele Planen itrand:.
»Bei er vel saa«, ivarede hun nied et dreinsmende
Blit.
»Da doa vil du lade hain slcelbe dig med sig uden
mindite Fokføg naa Flugt2 Du hader bam, Lisbeth, itte
sandt?«
Lisbeih nittede med ei merkt Blit.
»Da vil jeg Vcere forbandet, om jeg iatter det!«
udbrnd Hans hidiig; »ja dog«, spiede han lidt efter til,
sotn talie shan med sig ielv, ,,jeg set det Djævelstad og stol,
ved Gud. faa Bugt detmed!«
Men nn lad Lisbetb der iaen med en aandsfravce
rende Mine, og Hans nætede itte længer singe-sie Tvivl
onn, at hun var forhetset, og ai Svenson var i Pagt med
den Onde. Han tvg da sin Beilutning, flog sig paa sine
Knæ og gav et lille Raab fra sig, saa at Lisbeth foer
samtnen
»Na Ville vi ille iale om Had ag, hvad der er ondt«,s
iaade hun, strøa sit Haar tilbage, lænede Armene Paa sit?
lille Akbejdsbord og saa mildt vaa hom. »Den sidftes
Aften, vi tilbtinge med hinanden, Hans, stal vcere leis;
og god.« l
»En Dag skal komme, der bliver bedre end denne"
sagde Hans med et irøsiefuldi Vlii.
»,Ja lad os haabe det; men du ved itte, hvor fuld
min Sjæl er af Fortidens Minder, de gede, lyllelige
Dage, vi da tilbragte med hinanden og legede sotn Bern.
Du var en god Meng, hans, legede saa sinnt med mig,
lyitig nol, men aldrig via-. Du weilte som de andre
Drengsex underlig tæntsom, sindig og hjeelpsom. — Tat
for hver glad Time, du siassede mig.«
»Tai itle saa tsvende«, sang Hans afveetwndr.
..faa komme Taatetne, og jeg lidek dem ilte; det ek, soin
dlev man overfalden af Sysme Svaghed.«
»Ist-indes du den Dag, da vi leb hjem fta Kraagei
rup, og det sletmne Atigsbudstab tom over os? Dog lad
as itte tante mere paa det! Men huster du, hvor vi leb,
og hvot yndeligt dei var at fidde paa den Haj, se nd
over Sundet pg- fpise Madam Kirstens Æbler —- al,
Hans! mon jeg nagen Tid meee faar bende at se? Hun
dar mig for Sanden ice-el«
Lisbeth tav og henfant i Grublen; men Hans senkte,
at det næppe vilde lytlez hende at balde Luft-n ten og lysx
der meldte sig siadig spegelige Tanket og Minder om
Tab.
»Jeg vilde fortcelle dig«, sagde Lisbeth efter nogle
Øjeblilles Tavöhed, ,,at jeg dtsmte demn i Nat. Vi
lsb samtnen som hin Dag, dog itke gennem Vagelundez
der var Troer vg Wider i den Stop, hvii Lige ieg
derig saa; der-es Binde duftede, og der bang baade Blank
stet og Frugtet paa dem saa prangende og listige, at leg
ille tan stildte det. Engl-sang lsd i den Stov med To
ner saa blsde vg klare, og vi stod stille og lyttede. Saa
gis vi nd af den« tog hinan-den ved haanden og ltb over
en Eng; hvor den var gesnl Let gis Labet, sont am vi
hat-de Binsen Lasten var saa feist og tvæaende, og der
var en underlig Mathed over os, stent jeg lasen Sol
fan. Der flsd en Beet gennetn Tugen, og didhen hastede
vi, og du raubte: Firstr Mai-d over den! Wen saa
vaagnede jeg.«
Hans sad i dybe Tanler og syntes slet itte at here
LW Fortællinz
»Du« er lmtg vg stets icadc htm lac; »iea op
holsdee diac
we s» m atmet-, m tm- onk ihm- tugen
luude M Michel-. can niksede feel-via og need et
r
opmunttende Blil til hende, hvis blege Aasyn viste sig
for ham i Astendcemringens sidste Skætz saa reiste han
sig og bpd hendie Godnat; men hun bad hani tøve lidt
endnu.
»Vi fes sør Afrejsen«, sagt-e hun used bl·-d Rost,
«men da bliver der itte Tid til lang Simi. Jeg maa da
helft nu aide dig en lille Iltindegave, som du stal gemnie
tro til Minde oin din Sester Lisbeth!«
Saa arev hun Stærfet, hvis gyldne Blade og Per
ler glinitede niellern hendeI Hemden bod hani døie sit
Hoded og liænate riet om slmnsz Eli-Wen
,,Lis.sbetl)!« udbrød Hans, meact nær ved at saa et
Ilnfald as den Endglied, lan ilte led; »vor dette din Me
ning sra sørste Faser
»Ja!« svatede hun cg bøjede Hovedet til Stad
fcestelse«: »fra den Dag af, da jeg sørste Gang satte Nan
len i det, og indtil nu var det bestemt til min Brodet
Hans-, hveni Ulytken lnyttede mig saaledes til, at itte
Blodets Baand vilde holde bedte.«
»Tai, Lisbeth!« udbtsd Hans i en Tone, der nassten
lød barst; »saa er jeg da nu din Riddet?«
,,Saamæn-d, Hans!« svatede Lisbeth og prøvede paa
at smile, »der tapper og tro!«
Et stattt Rote gteb Hans; han drog hende til sig cg
kyssede hende paa Pandenx han holdt hendes Haand i jin
idg saa paa hende med et Blit, der lyste as en sælsom Jld.
jLisbeth gyste, hun vidste itte selv hvorsor, og dkog fin
jHaand til sig.
i »He-m til mig i Oder-morgen Klotten fem stat; saa
hat jeg Brug for min Widder-, om han vil tjene mig.«
Hans niltede gentagne Gange som sot at vidne, at
han slulde komme; men ester hans Blil at deinme, bot-te
han itte, hvad hun saglde.
,,God Nat, Lisbeth!« jagde han, soni oaagnede hnn
pludselig as en Drom, ,,vg sov ssdt!« —
Den næste Morgen ved Daggty sprang hans op fta
sit Leje og tlcedte sig sindig og omhyggelig paa. hanc
Stuetammerat, en anden ung Fændtit, spurgte ham, hvot
han slulde hen saa tidlig, og dertil svatede hans, at han
var baden til Bryllup i Byenx det samsme havde han sagt
til sin Kaptajm hos hvern han den fotegaaende Asten,
cstet at han havde sorladt Lisbeth, havde bedet ont Or
lov. Han tog sine nye cheder paa, og saa snart han
niærtede, at hans Stuetatnmetat atter var ssovet ind, tog
han ud as sin Kiste Lisbeihs sksnne Stets og hangte det
om fig, dog indensor Frauen, hvis Stkvippet han det
ester hcestede Paa Knappetne, saa at Stætset blev stjult.
Detpaa tog han sit Kantdedeeng ned sra Væggen, men
ttsat den tvrte Sabel ud, han havde faaet, da han traadte
i Kongsens Tjeneste, og stat en lang, lige og bked Pal
lasl i dens Sted.
Derpaa satte han sin Hat paa og git nd i den ruin
meliae Forstue, som var sotan hans Kammer, og tkak
der Sværdet ud. Dei var en fortræsselig Klinge, der
havde tilhsrt hans Faden og som han bavde tobt as en
suenst Soldat, i hvis Eje den var totninen, eftek at den
var gaaet gennein slere Handen Hans ptsvede dens
Æg og gjorde derestet nogle Hug med den, saa den pel
gennem Lasten; de vidnede om hans Arms Kraft og hans
Fcekdighed i Fægtetunstem som han havde saaet i en
gvd Stole; thi hans Fadek havde selv undetvist ham sra
Drengealsdeten og dewed sortortet sig selv mangen ledig
Time. Han sotlod saa Slottets sstlige Fle og git rast
oder Slvtsgaakden og videre gennem Motteport ad Mien
værterne til. Hvis det havde vceret hans Hensigst at
foklade Fastningen, ændkede ban den, da han pludselig
standsede, blev et Liseblit staaende i dybe Tanler og derpaa
gil op paa Udenværtsdolden Han gil nogle Gange srem
cg tilbage paa Volden oa satte sig saa paa dens Grsnlant
paa et Sied, hvor han liavde Udsiat til den yderste Bro
og Den, over hvilten al Fastdsel ind til Fastningen gil.
GortscettesJ
Jnteressante og spændeIIde For
tællinger af de bedste Forfattere:
Svcnfkeme paa Kronborg. «—z«»»«.»g» ».»k,.»g..
eilend-, og Bogen levms Ifoa sIIcIII den er fikchg.) HiroIIst
Roman af H· F. («Ioalb. JIII mg Zins-, godt IIIdb. i1.40.
En polst Fastnac« YlI J. Is. Hauch, I IIII Udgaor. 424 Si
! der. J LIIIslag U »o, qovt IIIdeIIIdeII Ql.4».
Den stotfke Kvinde paa Tjelc. WHW sp- M
fonIIaIIoIIindeII, as H. F. Email-, I III) lldgave. 600 Sidet.
J OnIflag 81.20, godt iIIdeIIIdeII 81.60.
Ollvck Dunst IOII Santfundsromth as UhaIleg VII-ens.
Nodt indbuIIdeII 80 Genes.
Jngemanns 2—?oIIIaneI-:
Baldcmak Seixro Lsiitorisk Roman KCIIIslag Mk Indis.
Fl 20 FiIIt illustreret Vtagtudgave, ifiIIt TnIflaq il. 60
Jndbunden meget solidt 82 50.
Erst Menveds Bakndom.
Histotist Roman. J cmilag sm, indb.81.2«·
Kong Erik og de frei-lose
Hiftokisk Roman. J Omilag M, IIIdb. 81.20.
Prins Otto af Danmatk og hans Samtid.
Hisiotisk Roman. Jud-b- El 20.
BIgeksLIIPFJUpYZIthFHIt Meinungen bedeg iIIdseIIb IIIIIIIIIm
MERMITHE .. FLZEUP TUFIVFLEZBLMIIL ZWEIFL
Danish Lutheran Publishing Heuse, Blair, Nebraska.
Den unge Piges hellige Timer.
WMW ved Konstantin-Im es nd over tim- set-.
ils smr. J Shittingsbiud Coc
Ungdommens Skatkiste.
sit-Ums It meins m sie- Dq I Ist-.
M si III vi- si de Ists-.
M indi. U. VI. samt-atte- med III-the Binde til Rede-steck
CI state-ethis- UMUII bezw-. pca de fern-um .
re .
WMMW Bunter